Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education 2015:1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education 2015:1"

Transkript

1 Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education Historiefagets forhold til redegørelse Nordidactica 2015:1 ISSN The online version of this paper can be found at: Nordidactica - Journal of Humanities and Social Science Education 2015:1

2 NORDIDACTICA JOURNAL OF HUMANITIES AND SOCIAL SCIENCE EDUCATION ISSN : Historiefagets forhold til redegørelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, University College Lillebælt, Danmark. Abstract: The article focuses the concept of narrative (redegørelse) as it appears in teachers and students utterances in and about history as a subject matter. The main finding of the article concerns the observation that narrative on the one hand reflects a dichotomy between narrative understood as both knowledge transfer and knowledge construction. On the other hand, since history teaching is organized and regulated through ideas of cognitive taxonomy thinking and progression, narrative gets evaluated and assessed as knowledge transfer only. The article discusses the fact that narrative as knowledge construction appears in the way teachers and students reflect on subject issues meanwhile the transferring of a grand and common narrative occupy a great deal of the history teaching. In the light of a postmodern perspective, the article draws the conclusion that history as a subject matter can gain from considering its approach to narrative as knowledge construction. The findings of the article rely on thorough and in-depth analysis of teachers and students utterances transformed into speech act codes established during ethnographic field-studies in Danish upper secondary schools. In supporting the study, theorists such as J.L. Austins, Ole Togeby, Kathy Charmaz and Peter Seixas have all been helpful. KEYWORDS: NARRATIVE AS KNOWLEDGE TRANSFER AND KNOWLEDGE CONSTRUCTION, HISTORY TEACHING, HISTORY AS A SUBJECT MATTER, HISTORY DIDACTICS About the author: er adjunkt, ph.d. og ansat ved Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling, University College Lillebælt. I foråret 2014 forsvarede hun sin ph.d.-afhandling i historiedidaktik ved Syddansk Universitet, Odense. underviser i historiedidaktik ved Århus Universitet samt i linjefaget historie ved læreruddannelsen i Jelling, UC Lillebælt. 47

3 Introduktion Denne artikel handler om forståelser af redegørelse i historiefaget. Forståelser er angivet i pluralis for at fremhæve, at redegørelse optræder på flere måder i elevers og læreres ytringer i og om historiefaget, når de praktiserer det. Artiklen tager afsæt i klasserumsstudier af historieundervisning i det almene danske gymnasium, og beskriver i lyset af en sprogteoretisk tilgang, hvor sproglige fremstillingsformer udgør omdrejningspunktet, hvordan redegørelse i historiefaget kommer til udtryk. I den henseende kan man sige, at historieundervisning i skolen traditionelt set har haft og måske stadig tildeles den opgave at understøtte et fællesskab (det nationale) ved at introducere elever for den store fælles fortælling, men som artiklen viser, optræder fortælling ikke kun i én form, men udtrykkes på flere måder i praksis. Artiklen viser, at redegørelse optager en stor del af undervisningen, og at det både kan beskrives som gengivelse i form af referat af viden, som andre har frembragt, og som fremlæggelse af overvejelser over viden, som man enten selv eller andre har frembragt. Det vil sige det, som også kan karakteriseres som udfaldet af en analyse. Denne dobbelthed i redegørelse er et centralt element i artiklens resultater. Isoleret set beskæftiger artiklen sig (med sit redegørelses-fokus) ikke med et nyt fænomen i historie som skolefag. Fænomenet gribes blot an på en lidt anden måde end hidtil set. Artiklen placerer sig i et felt af nyere historiedidaktisk forskning, der dels er optaget af spørgsmålet om, hvad der foregår i historieundervisningen samt hvad doing history vil sige, dels er optaget af hvordan historiefagets tilgang til fortælling og det narrative tager sig ud. Artiklen kobler til denne tradition, fordi spørgsmålet om redegørelse som fænomen og begreb i historieundervisningen også angiver opfattelser af fagets tilgang til det narrative. Fortælling i historiefaget kan forstås ud fra forskellige begrebsrammer, men iflg. nordamerikanske historiedidaktikere præges faget af særligt en tilgang, collective memory-perspektivet (Seixas, 2000, VanSledright, 2011). Der er tale om en kundskabsoverførende tilgang, hvor historieundervisningen har til formål via et grand narrative at understøtte udvikling af elevers kollektive erindring og dermed socialisering ind i en bestemt fælles og national kontekst (VanSledright, 2011, s. 21). Collective memory-tilgangen kendetegnes ved aspekter som betydningsfulde personers bedrifter gennem tiden, ved krigs- og politisk-økonomiske forhold, som til sammen tegner nationens billede og udgør en relativt endimensionel fortælling, der ikke giver plads til mange modfortællinger (Grever, Stuurman, 2007, s. 4). Artiklen tegner i den sammenhæng et billede af en dansk kontekst, som på mange måder modsvarer dette, men viser samtidig, at fortællingen om det nationale træder i baggrunden til fordel for en situation, hvor redegørelse og dermed fortælling i praksis kobles med og struktureres af progressionsforståelse af faget. Artiklen viser således, at en dansk historiedidaktisk kontekst godt kan spejles i amerikanske erfaringer, men også rummer andre perspektiver og problemstillinger. Amerikansk historiedidaktik problematiserer, at den endimensionelle tilgang til the grand narrative fylder så meget i faget. Argumentet lyder bl.a., at elevers hverdag allerede er fyldt med komplementære såvel som modstridende fortællinger om fortid, 48

4 hvilket skolefaget må forholde sig til (Seixas, 2007, s. 21). Et andet argument handler om, at nationen har mistet status som den der ellers var opfattet som historiefagets formål (Grever, Stuurman, 2007, s. 6). Det giver derfor ikke mening i en senmoderne og kompleks verden at operere med alene én fortælling. Den canadiske historiedidaktiker, Peter Seixas, påpeger derfor yderligere to begrebsmæssige tilgange til fortælling i faget, the disciplinary og postmodern approach, for at håndtere dette (Seixas, 2000, 2007). Hvor førstnævnte vedrører kritisk historie og dermed en forståelse, hvor fortælling optræder i pluralis og opfattes som et spørgsmål om konstruktion båret af historisk kildemateriale samt kriterier for håndtering heraf, så handler den postmoderne tilgang også om at fremhæve, at historiske narrativer konstrueres på grundlag af og tjener skiftende (dominerende) politiske og ideologiske formål (Seixas, 2007, s ). Og Seixas efterlyser, at også disse to tilgange adresseres i canadisk undervisningssammenhæng. Det samme ses i svensk historiedidaktik, hvor David Rosenlund betegner det, som foregår i praksis, som det at håndtere undervisningen med et lukket øje, vel at mærke lukket i forhold til udvikling af elevers historiske tænkning og forståelse gennem arbejdet med fagets metodiske, kritiske og fortolkningsmæssige aspekter (Rosenlund, 2011, s. 183). Artiklens fokus på redegørelse tegner et tilsvarende billede af danske forhold, men viser samtidig og ikke mindst i kraft af sit metodiske grundlag at det lukkede øje også kan omhandle manglende opmærksomhed om eller blik for, hvad det er man gør, når man praktiserer faget. Historiefaget kan således sagtens omtales på én måde, mens det samtidig praktiseres på en anden. Hvad end fagets opfattelser af fortælling i den sammenhæng betegnes redegørelse eller collective memory-tilgangen, så opridser artiklen dog sammen med eksisterende forskning et karaktertræk ved historiefaget, som kan siges at være stærkt forankret, men måske også lever et ubemærket liv som en form for alment accepteret selvfølgelighed i skolefagets hverdag. Der findes en bedste version af fortællingen om fortid noget viden er mere rigtig at vide end andet. Forklaringen i amerikansk kontekst lyder bl.a., at eksistensen af the grand narrative understøttes og vedligeholdes pga. flittig cirkulation og reproduktion i diverse medier som tv, film, internet, bøger, museer osv., ligesom også politikere og andre toneangivende personer i den offentlige debat holder fortællingen i live (Seixas 2009, s VanSledright, 2011, s. 12). Men artiklen her fremhæver også det fagdidaktiske perspektiv, at der mangler opmærksomhed om, hvad det reelt er man gør, når man praktiserer faget. Dvs. at the grand narrative som eneste tilgang til fortælling skaber blinde vinkler i forhold til det aspekt, at faget i en senmoderne kontekst kan have gavn af at blive gentænkt. Den eksisterende forskning kobler analyserne af historieundervisning med skolefagets rolle i en større samfundsmæssig kontekst. I den henseende udgør artiklen her et langt mere mikroperspektivisk eller detaljeorienteret fokus, der alene forholder sig til det, som foregår i undervisningen. Artiklen er optaget af et fagdidaktisk perspektiv, der vedrører relationen mellem historie som fag og pædagogik, dvs. mødet mellem det akademiske historiefag, der via særligt læreren, men også eleverne, transformeres til et skolefag. Artiklen er ikke optaget af, hvordan dette skolefag med sine praktiseringer har relation til en samfundsmæssig kontekst. Dette skyldes ikke 49

5 manglende vilje, men snarere et ønske om at benytte lejeligheden til at skabe opmærksomhed om konkrete og teoretisk begrundede beskrivelser af didaktiske praksisforhold, der kan gøres til genstand for en didaktisk teoretisk diskussion af forhold internt i skolefaget historie. Formålet hermed er at fremhæve det som faktisk foregår og ikke kun det, som elever og lærere siger, de gør. Det er i forlængelse heraf artiklens ærinde at bidrage til historiedidaktikeres refleksion over indhold og praksis i skolens historieundervisning historiedidaktikere forstået som alt fra studerende og historielærere til undervisere og forskere. Artiklen struktureres via fem overordnede afsnit. Disse beskriver først teori- og metodegrundlag, dvs. artiklens referencer til talehandlingsteori, teori om sproglige fremstillingsformer samt det at bearbejde datamateriale etableret vha. etnografisk inspireret feltarbejde og Grounded Theory. Dernæst præsenteres artiklens resultater, hvor tre udtryk for redegørelse beskrives. Disse diskuteres efterfølgende i lyset af den eksisterende forskning og det felt, som artiklen placerer sig i. I tilknytning hertil overvejes artiklens potentiale i forhold til didaktiske refleksioner over historiefagets praksisforhold og endelig afsluttes med konkluderende bemærkninger. Talehandling og sproglige fremstillingsformer som teoretisk grundlag for iagttagelser af praksis At opnå adgang til elevers og læreres forståelser af historiefaget uden kun at bede dem om selv at sætte ord på deres forståelser, handler om at lytte til og observere det som de siger, når de praktiserer faget. Dvs. deres ytringer i praktiseringsøjeblikket. Udgangspunktet for denne tilgang er hentet i britisk lingvistik, hvor sprogfilosoffen J.L. Austin i første halvdel af 1900-tallet var optaget af dagligdagssproget, herunder spørgsmålet om, hvad det er vi gør, når vi ytrer os. Det, som interesserede Austin, var ikke så meget grammatiske forhold og lignende i sætninger som det var spørgsmålet om, hvordan dagligdagssprogets konstruktioner og sammensætninger af ord kan siges at virke eller have funktion på forskellige måder (Austin, 1997). Dagligdagssproget var for Austin at betragte som det første sprog eller primære sprog for ethvert menneske, og når man som i artiklen her interesserer sig for studier af klasserumspraksis i gymnasiets historieundervisning, udgør Austins teori en interessant indgangsvinkel, fordi det netop er dette primære sprog, som elever (og til dels også lærere) møder og gennemfører historieundervisning med. Austin var optaget af de såkaldte gøre-ord i forbindelse med ytringer, dvs. verber, fordi disse indikerer handlinger i en sætning. Hans pointe var, at ytringer omhandler det at udføre handlinger (Austin, 1997, s. 36), og supplerende kan man skrive, at disse handlinger på forskellige måder endvidere har sociale konsekvenser (Togeby, 2014, s. 49). For at eksemplificere sin pointe fremhævede Austin eksempelvis sætningen, jeg døber dig Queen Elizabeth i forbindelse med dåben af et skib, og han påpegede, at en sådan ytring ikke kan siges at være hverken sand eller falsk ligesom den heller ikke er en beskrivelse eller en konstatering af, hvad den, som ytrer sætningen, faktisk gør. Der er derimod tale om en ytring om, at jeg gør det (Austin, 1997, s. 37). På den 50

6 måde bliver selve ytringen til en virkelighed, i og med at sætningen bliver sagt af den dertil autoriserede person, på rette tid og sted. (Austin, 1997, s. 8). At tale bliver således til at handle, en talehandling, eller rettere i og med vi siger noget, gør vi noget (Austin, 1997, s. 43). Sådanne talehandlinger kan også siges at spejle bestemte opfattelser eller forståelser hos den, som ytrer sig. I historiedidaktisk forskning, og særligt den anglosaksiske, er der allerede opmærksomhed på spørgsmålet om, at elevers dagligdagsforståelser (der kommer til udtryk via verbale ytringer i og om faget) har betydning for dels hvad der foregår i historieundervisning, dels for hvorledes elever forstår faget. Elevers dagligdagsforståelser, forståelser forankret i den samtid, der er elevens, ser dog i visse tilfælde ganske anderledes ud end de faglige forståelser, som historiefaget repræsenterer. Forskningen fremhæver eksempelvis elevers opfattelser af kriterier for, hvornår man kan/ikke kan vide noget om en begivenhed i fortid, hvilket for elever ofte alene handler om tilstedeværelse på det tidspunkt, hvor en begivenhed fandt sted (Lee, 2004, s Lee, 2005, s. 33). Elevers dagligdagsforståelser og dagligdagsperspektiver fremhæves også i forskningen som et spørgsmål om kognitive forhold, der ikke vedrører dårlige vaner men blot naturlige evner hos den, som tænker og ytrer sig herom. Sam Wineburg bruger fx betegnelsen presentism om den umiddelbare måde, hvorpå elever begriber indhold i historiefaget og forstår det ud fra det nutidsperspektiv og de forhold, som eleven nu engang er optaget af (Wineburg, 2001, s. 19). Denne artikels fokus på talehandlinger skal læses som et forsøg på ikke alene at forholde sig til, at elever og lærere ytrer sig i og om historiefaget, men også undersøge på hvilke måder disse ytringer konkret signalerer og beskriver forståelser af faget. Artiklen afspejler således en interesse for relationen mellem ytring og forståelse. Omdrejningspunktet for interessen ses i artiklens fokus på redegørelse som en deskriptiv analysekategori udledt af bearbejdninger af elevers og læreres talehandlinger. Selve det metodiske arbejde beskrives længere fremme i artiklen, men det teoretiske udgangspunkt for hvorledes man som forsker transformerer verbale ytringer i praksis til deskriptive analysekategorier, der kan betragtes som udtryk for fagforståelser, har afsæt i sprogteori. Redegørelse defineres i den sammenhæng som en sproglig fremstillingsform, hvilket bl.a. indebærer forholdsvis stabile typer af måder at udtrykke sig på [ ] (Togeby, 2014, s. 99) samtidigt med, at de udgør handlemåder der signalerer hvilke talepositioner afsenderen prøver at etablere ved sin retoriske handling (Togeby, 2014, s. 99). Redegørelse betragtes i denne sammenhæng som udtryk for ekspositoriske såvel som narrative fremstillingsformer: At redegøre kan beskrives som enten det at fremlægge kendsgerninger (Togeby, 2014, s. 100) eller at fortælle eller berette om noget, der sker/skete dvs. fx historiske hændelser, episoder eller begivenheder (Togeby, 2014, s. 101). I det ene tilfælde positionerer afsenderen sig som den, der ved noget og videregiver oplysninger om kendsgerninger oplysninger som kan refereres tilbage til pålidelige kilder (Togeby, 2014, s ). I det andet tilfælde positionerer afsenderen sig som en historiefortæller, der gennem fortællinger om begivenheder kobler temporale og kausale sammenhænge (Togeby, 51

7 2014, s. 116). Artiklens belysning af redegørelse viser, at både ekspositoriske og narrative fremstillingsformer er i stand til at rumme de talehandlinger, som elever og lærere foretager i og om historiefaget. Dermed kommer redegørelse også til udtryk på flere måder i faget. Metodegrundlag redegørelse som deskriptiv analysekategori At redegørelse har flere udtryksformer i praksis blev opdaget i forbindelse med en langvarig og dybdegående analysebearbejdning og transformation af elevers og læreres ytringer til talehandlingskoder. Udgangspunktet for dette arbejde var besøg og feltarbejde i fem danske gymnasieklasser gennem skoleåret 2010/11. Feltarbejdet forløb således, at klasserne hver især blev besøgt to gange af cirka en måneds varighed. Besøgene bestod i deltagerobservation af den skemalagte undervisning, ligesom skolerne også havde tilladt adgang til klassernes faglige arbejde på intranets. Undervisningen blev således observeret to steder, i det fysiske klasserum såvel som på klassernes internetportaler. De langvarige besøgsforløb og en relativt eksplorativ og nysgerrig tilgang til elevernes og lærernes praktiseringer af historiefaget førte til, at deltagerobservationerne blev suppleret med lydoptagelser fra undervisningssituationer med lærer-elev-dialog såvel som fra elevstyrede gruppearbejdes-projekter om diverse faglige spørgsmål. Erfaringerne fra de forskellige observationssituationer blev endvidere udfoldet og uddybet dels i decideret formelle interviews båret af en interviewguide, dels i mere uformelle kaffepause-samtaler, hvor elever og lærere forklarede sig nærmere. Endelig gav skolerne også adgang til elevers skriftlige opgaveproduktion, heriblandt 3.g.-elevers udarbejdelse af det såkaldte studieretningsprojekt, en tværfaglig opgave, hvori historiefaget ofte indgår som et af elevers fagvalg. Parallelt med skolebesøgene blev de store mængder af indsamlet data og materiale bearbejdet. Processen bestod i transskription af lydoptagelser, renskrivning og kommentering af observationsfeltnotater og gennemlæsninger af elev- og lærerproducerede materialer og skriftlige opgaver. I spørgsmålet om at komme selve analysegenstanden elevers og læreres forståelser af historiefaget nærmest muligt uden selv som observatør, forsker og historiker at yde for stor indflydelse på disses ytringer i og om faget, kom lydoptagelserne fra undervisningssituationer samt elevers skriftlige opgaver til at udgøre analysearbejdes primære data støttet og spejlet i alle øvrige og sekundære datatyper, dvs. observationsfeltnotater, interviewudtalelser og diverse materialer tilknyttet undervisningen. De fem klasser var fordelt på tre gymnasieskoler placeret i større danske provinsbyer. Der var tale om tre 3.g.-klasser, en 2.g.-klasse og en 1.g.-klasse. Analysearbejdet har dog ikke taget højde for klassetrinsforskelle mellem eleverne dette blev besluttet tidligt i observationsfasen, fordi den fulgte 1.g.-klasse viste sig at være en meget motiveret klasse med elever, der uden problemer kunne sammenlignes med elever i de tre 3.g.-klasser. De fem klasser blev undervist af tre lærere, der aldersmæssigt repræsenterede 30-, 40- og 60-årige og dermed også forskellige 52

8 tilgange til lærergerningen. De forskellige tilgange handlede om dels oplevelsen af at have begrænsede lærererfaringer og udfordringer ved at finde sin vej ind i undervisningsfaget, dels om det nærmest modsatte forhold, dvs. at have oparbejdet en stor erfaring fra et langt lærerliv og at gøre sig tanker om at skulle forlade dette en dag. Produktion af analytiske kategorier De transskriberede lydoptagelser fra undervisningssituationer samt elevers skriftlige opgaver repræsenterede som primære analysedata verbale ytringer mundtlige såvel som skriftlige. I lyset af den talehandlingsteoretiske tilgang udgør sådanne ytringer som nævnt også spejlinger af elevers og læreres måder at gøre, praktisere og dermed forstå historiefaget. For at få disse forståelser fremhævet som analytiske kategorier tog jeg udgangspunkt i en grounded theory-inspireret tilgang med kodninger af de tekster (transskriptioner og elevopgaver), som data udgjorde. Grounded Theory i denne sammenhæng særligt Kathy Charmaz udlægning heraf foreskriver en kodningsproces opdelt i en indledende fase (open coding) med etablering af beskrivende koder efterfulgt en eller flere faser med kodninger af mere analytisk og tematisk karakterer (focused coding) (Charmaz, 2006/2011). Det viste sig dog i processen med særligt den indledende kodning, at Grounded Theory mangler grundlæggende og konkrete beskrivelser for, hvorledes denne proces med adskillelse mellem deskriptive og tematiske kodninger konkret tager sig ud. Charmaz foreslår, at arbejdet udfolder sig om enten incident to incident eller line-by-line-kodning, samt at der lægges vægt på beskrivelser af det handlings- eller aktionsprægede indhold i ytringer (Charmaz, 2006/2011, s ). Det besvarer dog ikke spørgsmålet om, hvordan man konkret formulerer sproglige koder, herunder koder som alene udtrykker deskriptivt, hvori en ytring består. Kodningsarbejdet hentede derfor hjælp i oversigter over verber blandt sproglige fremstillingsformer af deskriptiv karakter, dvs. de tidligere omtalte ekspositoriske og narrative fremstillingsformer. Kodningsprocessen etablerede på den baggrund talehandlingskoder, der kom til at fremstå som sætninger med agens og subjekt, dvs. enten elever eller lærere, samt et verbal bestående af et verbum af ekspositorisk eller narrativ fremstillingsform. Kodningsprocessen resulterede i cirka 3000 deskriptive talehandlingskoder og i det efterfølgende analysearbejde med tematisk kodning og sortering af disse mange talehandlingskoder viste det sig, at en stor del af koderne kunne placeres under en fælles overordnet analysekategori betegnet redegørelse. 1 Resultater: Redegørelse på flere måder Analytisk bearbejdning af denne talehandlingskategori, dvs. kategorien redegørelse, viser, at det udover at optage en stor del af undervisningen også rummer 1 En uddybende beskrivende af dette metodiske arbejde, se Knudsen,

9 forskellige definitioner, der samlet set kan beskrives som både gengivelse i form af referat af viden, som andre har frembragt, og som fremlæggelse af overvejelser over viden, som man enten selv eller andre har frembragt. Det vil sige det, som også kan karakteriseres som udfaldet af en analyse. Denne dobbelthed i spørgsmålet om, hvad redegørelse indeholder, udgør en kerne i artiklens præsentation af analyseresultater. Forholdet fremlægges i nedenstående beskrivelser. Redegørelse forstået som gengivelse (referat af viden) Redegørelse forstået som gengivelse af viden, som andre har frembragt, omhandler elevers og læreres fokus på referater af indholdet om fortiden, dvs. karakteren af historiske begivenheder, perioder, hændelser etc. således som de fremstilles i eksempelvis de tekster, som undervisningen tager afsæt i. Disse gengivelser rummer på tværs af de fem gymnasieklassers historieundervisning det fællestræk, at der særligt fokuseres på krigsaspekter, samfundsmæssige, økonomiske og politiske forhold, dvs. strukturelle forhold. Beskrivelsen af redegørelse tegner således billedet af en tilgang, der ligner collective memory-perspektivet. Samtidig præges gengivelserne også af bestemte geografiske afgrænsninger, hvor vestlige landes fortid prioriteres, dvs. europæiske og nordamerikanske lande samt disse landes forskellige relationer til Asien og Sydamerika, og fortællingen bærer på den måde mindre præg af spørgsmålet om det nationale, som ellers jf. artiklens introduktionsafsnit fremhæves som et særligt forhold i den historiedidaktiske forskning. I forhold til spørgsmålet om agens og handlingsorienteret adfærd i historien viser gengivelserne, at disse både kan udgøres af historiske personer og specifikke sociale grupper. Dette ses konkret i elevformulerede sætninger så som Ghandi var et symbol på indisk kultur, Rousseau spillede en væsentlig rolle i udviklingen af den franske revolution og Hitler hadede jøder. Disse talehandlinger fremhæver bestemte historiske personer. Gengivelser viser også, at stater, nationer og landeområder tildeles en lignende rolle, hvilket eksempelvis fremgår af følgende eksempler på elevers formuleringer: Tyskland angreb Polen i 1939, Frankrig var et økonomisk kriseramt samfund før den franske revolution og Sønderjylland kom tilbage til Danmark (Knudsen 2014, s ). Redegørelse forstået som gengivelse og referat af viden frembragt af andre afspejler således et grundlag, hvorpå historieundervisningen bygger. Studierne af praksis dokumenterer ikke, at disse gengivelser relaterer sig direkte til et bestemt ophav, dvs. eksempelvis til de tekster som udgør undervisningens afsæt, men det er nærliggende at antage, at lærebogen eller et grundbogslignende materiale spiller en rolle for, hvordan disse talehandlinger i faget viser sig. Ikke mindst fordi historie som skolefag ofte tager afsæt i grundbogslignende litteratur. Amerikansk historiedidaktik beskriver i den forbindelse blandt andet lærebogens indflydelse og rolle i historieundervisningen som autoritær, fordi den præsenterer fortællingen om fortid som en færdig og lukket version af stored knowledge (Bain, 2006, s. 2085). Gengivelser eller referat af viden optager en stor del af undervisningens samlede tid uden dog at blive betragtet som en del af historiefagets egentlige formål. 54

10 Gengivelserne fungerer derimod som opbygning af grundviden i faget, hvilket både elever og lærere beskriver som en væsentlig del af det at mestre historiefaget (Knudsen, 2014, s ). Opfattelsen synes at være, at man må vide, før man kan tænke. Redegørelse forstået som gengivelser af viden handler også om at afklare begrebseller opgaveindhold. Dette indebærer dels det formål selv at opnå forståelse, dels at få andre til at forstå. Gengivelser af viden optræder således i disse tilfælde med henblik på at forklare, illustrere eller eksemplificere noget konkret for at sikre forståelse hos den, som gengivelsen er rettet mod. Dette ses særligt, når elever samarbejder i grupper om at løse diverse opgaver i faget. Gengivelse kan i disse sammenhænge både handle om selve det indholdsmæssige vedrørende fortiden, dvs. det at elever forklarer eller afklarer historiske begivenheders forløb, kronologiske sammenhænge osv. for hinanden, og kan handle om elevers fortolkninger af historiske begivenheder, som de møder i de fremstillinger af fortiden, som faget præsenterer dem for oftest i verbale tekster. Når en historiker eksempelvis fortolker den franske revolution i lyset af Crane Brintons revolutionsteori, handler elevers gengivelser i gruppearbejde om at forklare og/eller afklare for hinanden, hvori indholdet af revolutionsteorien består for dernæst at kunne referere pointer om en historikers/forfatters udlægning af den franske revolution i lyset af en revolutionsteoretisk tilgang. Iagttagelser af elevers og læreres talehandlinger i historiefaget viser således, at redegørelse i forståelsen gengivelse ikke bare vedrører det at vise eller genfortælle for andre (eller for læreren) det, som jeg husker eller har forstået, men også rummer spørgsmålet om at afklare og forstå indholdsmæssige, terminologiske og semantiske forhold for at kunne agere i faget. I nogle tilfælde endvidere for at blive i stand til at kunne gøre rede for (gengive) viden (for nogen) i faget. Gengivelse i betydningen afklaring og forklaring ses primært hos elever, hvilket dermed udtrykker en fagforståelse, hvor redegørelse fremstår som mere end blot det at referere eller gengive den klassiske store fortælling om fortidige samfundsforhold, krige, politik osv., men i stedet også indeholder forståelsesafklaringer for efterfølgende at kunne foretage sådanne redegørelser. Redegørelse forstået som fremlæggelse af personlige erfaringer Redegørelse betragtet som gengivelser af viden som andre har frembragt ses også hos lærere, men samtidig kan redegørelse hos lærere også omhandle det at fremsætte eller præsentere personlige erfaringer. Redegørelse kommer dermed til at handle om at udtrykke personlige tolkninger, analytiske overvejelser og refleksion på baggrund af erfaringer eller viden, man har fra andre sammenhænge. Et eksempel kan være en lærer, der gengiver episoder fra sin egen skoletid, erindringer om den politiske situation for venstrefløjspartier i 1970 erne eller refererer til sin historiografiske viden. Redegørelser forstået som gengivelser af viden har i denne sammenhæng en karakter, hvor det kan være svært at finde ud af, på hvilket grundlag lærere i praksis gengiver viden. Lærerytringer gør det ofte uklart (for den som observerer), hvorvidt gengivelserne vedrører erindringer og egne personlige erfaringer eller bygger på referencer til historiske kildematerialer, lærebogslignende litteratur eller andet. På den 55

11 måde viser beskrivelsen af redegørelse, hvorledes gengivelse af viden frembragt af andre nemt flyder sammen med frembringelse eller fremlæggelse af viden på baggrund af egne overvejelser ikke mindst fordi det at fremlægge viden på grundlag af egne overvejelser også kan siges at være udtryk for, at man samtidig gengiver viden, som andre har skabt. Beskrivelsen af redegørelse som gengivelse bringes således tæt sammen med redegørelse forstået som det at fremlægge analytiske overvejelser. Redegørelse forstået som fremlæggelse af analyser Ovenstående iagttagelse bæres videre i den anden typologi af redegørelse, dvs. hvor redegørelse forstås som fremlæggelse af overvejelser over viden, som man enten selv eller andre har frembragt. Redegørelse nærmer sig i denne optik som nævnt det, som kan betragtes som resultatet af at analysere, og som allerede fremhævet er en hovedpointe i artiklen netop, at redegørelse og analyse i mange sammenhænge flyder sammen og til dels bliver vanskelige at definere eller skelne skarpt fra hinanden. Ovenfor refererer artiklen fx til læreres fremhævelser af egne personlige erfaringer og viden. Hos elever ses analytiske overvejelser som udgangspunkt i to forskellige situationer, hvilket indebærer analyser af enten et konkret tekstindhold, oftest historiske kildetekster, eller består af elevernes undrende og reflekterende tilgange til resultater af de analyser, de enten selv laver eller møder i tekstformuleringer, som andre står bag. Eksempler på sådanne ses i følgende citat, hvor en elev forholder sig til englændernes krigsmoral under anden verdenskrig ved at påpege, at det har noget at gøre med, at Churchill han var inspirerende og energisk en energisk ledelse, der højnede englændernes kamp og moral og fornemmelse af fællesskab, når de gik i krig mod Hitler, selvom det var en lang periode (Lydoptagelse, 3.g-elev, ). Et andet eksempel fra samme klasse er en elev, der overvejer årsagen til, at Hitler netop valgte at invadere Polen: måske var det på grund af at der boede mange jøder i Polen at han valgte at gøre det lige præcis mod Polen, jeg ved det ikke, det var bare noget jeg tænkte (Lydoptagelse, 3.g-elev, ). Begge citater viser elevers talehandlinger i historiefaget og viser, hvorledes de redegør for eller fremlægger egne overvejelser over forhold vedrørende anden verdenskrig. En pointe i den sammenhæng er, at disse citater netop afspejler, at eleverne gør brug af en viden den store fortælling i faget for at kunne forholde sig analytisk og reflekterende. At the grand narrative på den måde har en rolle at spille påpeges også i forskningen. Seixas fremhæver eksempler på to cases med elever som bliver bedt om at skrive Canadas historie fra begyndelse til slut. Deres fortællinger afspejler lighedspunkter, men rummer også individuelle særpræg afhængigt af elevernes individuelle fortælleperspektiv (Seixas, 2007, s ). Iflg. Seixas viser fortællingerne, hvorledes viden, baggrundsviden eller den store fortælling er afgørende for de fortællinger, som eleverne etablerer (Seixas, 2007, s. 27). Der bliver således tale om et komplementært forhold, hvor viden er nødvendig for udvikling af tænkning og forståelse for historiefagets metodiske og analytiske aspekter, men også at tænkning er nødvendig for at man bliver i stand til at vide (Bain, 2006, s. 2090). 56

12 Samtaler med elever i relation til artiklens arbejde viser dog parallelt med disse eksempler, at elever ofte er i tvivl om, hvad det vil sige at forholde sig analytisk i historiefaget. De agerer med andre ord i faget uden nødvendigvis at vide, hvad det er de gør. De kæder eksempelvis analyse sammen med diskussion uden at være helt afklaret med, hvad det vil sige at diskutere, herunder hvor eller hvornår der er tale om, at man har forholdt sig diskuterende i faget. Et sted hvor dette kan iagttages er i skriftlige opgaver og særligt i opbygninger af disses problemformuleringer, hvilket ses i nedenstående eksempler hentet fra 3.g.-elevers studieretningsprojekter: Der ønskes en redegørelse for menneskets udvikling fra neandertalere til det moderne menneske. Inddrag herunder en forklaring af Darwins evolutionsteori. Der ønskes i øvrigt en vurdering af det tilgængelige kildemateriale og en diskussion af hvorledes nye fund kan give anledning til nye opfattelser af menneskets udvikling. (SRP-opgave, januar/juni, 2011.) Redegør for væsentlige udviklingstræk i bestræbelserne for at ændre kvindernes vilkår i samfundet i almindelighed og for deres erhvervsmuligheder i særdeleshed. Benyt hertil såvel historisk kildemateriale, aktuelle tekster, billedmateriale og statistiske oplysninger. Forklar og analyser nogle væsentlige årsager til samt symptomer og indikatorer på kvinders ændrede samfundsposition. Inddrag relevante sociologiske teorier og begreber og forskningsresultater siden 1960erne hertil. Endelig ønskes en diskussion af, hvordan kvindefrigørelsen i 1970erne har ændret den kønspolitiske debat til aktuelle problemstillinger. (SRP-opgave, januar/juni, 2011.) Opgaveformuleringerne viser, at diskussion placeres ind i de problemformuleringer, som eleverne arbejder med, samt at disse problemformuleringer endvidere bygges op om en forestilling om progression i faget og opgaveskrivningen, hvor der foretages en bevægelse fra et indledende redegørelsesniveau til dernæst et andet niveau, hvor begrebet diskussion indgår. Denne skelnen mellem to forskellige præstationsniveauer i faget kan samtidig på et mere overordnet plan af elevers og læreres talehandlinger i faget siges at mødes af en anden praksis, hvor de to flyder sammen. Dette ses bl.a. i de to foregående elevcitater om anden verdenskrig samt i nedenstående eksempler på tre (uafhængige) elevudsagn. Fælles for disse i artiklen fremhævede eksempler på elevpraktiseringer er, at redegørelse i betydningen gengivelse (eller referat) af viden og fremlæggelse af analyse (analytiske overvejelser) principielt set kan siges at være det samme: Elev: Alt tyder på at Rousseau var inspirator Elev: Det kan diskuteres om det var et historisk vendepunkt [krisehåndtering i 2008] Elev: Karakteren af en revolutions forandring af samfund afhænger af det politiske miljø (Knudsen, 2014, s. 174) 57

13 De tre udsagn i ovenstående tilfælde kan både læses som gengivelse af de tekster, hvorfra eleverne har hentet deres viden, men citaterne kan også læses som udtryk for elevernes egne analytiske overvejelser. Artiklens pointe med disse fremhævelser er, at elevers udtryk for analytiske overvejelser i mange tilfælde både vil kunne kategoriseres eller forstås som redegørelse i betydningen gengivelse eller referat af viden, som andre har frembragt, og som fremlæggelse af viden på baggrund af egne overvejelser, netop fordi de to (redegørelse og analyse) er svære at skelne fra hinanden. Refleksion over redegørelsesforståelser Ovenstående detailbeskrivelser viser, at redegørelse forstået som det at kunne referere en grundviden eller grundfortælling udgør en central del af forståelsen af historiefaget, men det ses også at redegørelse kommer til udtryk som analytiske aspekter i faget. Aspekter som etablerer sig som fortællinger. I lærersamtaler beskrives analyse endvidere som en vigtig og særskilt faglig dimension, der kædes sammen med historiefagets metodiske aspekter og særligt den kildekritiske metode: Lærer: " jeg er meget kildefikseret i min undervisning, fordi de skal kunne det til eksamen. Jeg arbejder rigtig meget med den kildekritiske metode og typisk laver jeg lidt omkring noget baggrundsviden, det vil sige noget, som eleverne kan bruge til at sætte kilderne ind i en kontekst med, og så arbejder de ellers med den kildekritiske metode (Interview lærer, december, 2010) Citatet afspejler en tilgang til faget, hvor the disciplinary approach med metodisk og kildekritisk tilgang til faget optræder sidestillet med og på grundlag af en grundviden, the grand narrative eller en art collective memory-tilgang. Længerevarende observationer af historieundervisningens praksis viser da også, at der ofte arbejdes i netop disse to parallelle spor, hvoraf det ene vedrører opbygning af grundviden om fortiden dvs. viden om en central og fælles fortælling, som man skal kunne redegøre for og anvende som grundlag og referenceramme for det andet spor, som er et mere analytisk niveau markeret ved kildeanalysearbejde. Dette analytiske niveau betragtes af lærere som vigtigt for elevernes udvikling i faget ikke mindst pga. de læreplansmålsætninger for historiefaget, som undervisningen rammesættes af. En ramme som efter reformen i 2005 særligt vedrører kompetence- og målstyring. 2 Heri adskiller beskrivelsen af den danske kontekst sig som tidligere nævnt fra den amerikanske, fordi etablering af grundviden, den store fortælling, ikke ser ud til at tjene et nationalt anliggende (alene) men i særlig grad vedrører en kompetenceorienteret tilgang til faget. Denne opfattelse ses også i nedenstående to citater fra lærersamtaler: 2 Læreplanen for Historie A stx, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507#bil27 58

14 Lærer: "[ ] jeg synes de faglige mål lægger op til deres [elevernes] evne til at problematisere og inddrage ting og anvende deres noter, men jeg har det stadigvæk sådan at for at have den fornemmelse, så er der en vis grundviden som er nødvendig..." Interviewer: " så det du siger, det er, at der er visse ting de skal have en forståelse for eller på et eller andet redegørende niveau kunne se for at faget kan lykkes for dem?" Lærer: "Ja ja lige præcis..fordi man står på skuldrene af noget andet for at kunne nå nogle højere niveauer...så vi kommer nok ikke helt uden om, at der er nogle ting som de simpelthen bliver nødt til at lære at kunne..." (Interview lærer, november, 2010.) Lærer: min erfaring siger, at det er svært for dem, det der med at arbejde med metode, det der med at få analyseret kilder..og finde ud af hvordan man går til det og får det centrale ud af kilderne, men det er jo det de bliver målt på til eksamen (Interview lærer, december, 2010.) De to lærercitater udtrykker forståelser af et historiefag, hvor det at have eller opbygge evner og viden står både parallelt med hinanden og udspringer af en bestemt progression i faget. Denne reference til evne-kompetenceaspektet og progressionsforståelse i historiefaget ses ikke hos fx Seixas han efterlyser snarere at den var at finde i canadisk historieundervisning. En interessant iagttagelse, der kan gøres i ovenstående lærercitater, er, at der på én og samme tid gives udtryk for, at elever kan have svært ved at foretage analyser samt, at det at analysere i høj grad kædes sammen med kildearbejdet, dvs. kildeanalyse, og dermed med et niveau i faget, der bygger på eller gøres afhængigt af elevernes viden. Et vidensniveau, der i øvrigt må opbygges gennem arbejdet i faget. Udover at der således signaleres en adskillelse mellem et indledende redegørelses- og dernæst et analytisk niveau, så fremgår det også af lærernes talehandlinger, at der sættes lighedstegn mellem kildeanalyse eller kildekritik på den ene side og analytisk sans på den anden side. I praksis betyder det således når man tager artiklens beskrivelser af redegørelse i betragtning at de analytiske overvejelser, der er til stede i talehandlinger, som ikke vedrører konkret kildeanalyse men i stedet betegnes redegørelse, kommer til at fremstå som ikke-analytiske analytiske udtryk. En anden betegnelse kunne også være en blind vinkel i faget, eftersom lærere her omtaler praksis på en måde, mens der i undervisningen samtidig foregår noget andet. Det er muligt jf. ovenstående lærercitat, at elever har svært ved at foretage kildeanalyser etc., men som redegørelsesbeskrivelserne viser, er dette ikke det samme som ikke at kunne forholde sig analytisk. Elevers talehandlinger viser netop, at analytiske udsagn er til stede i deres praktiseringer af faget. Eleverne er så at sige allerede i stand til at analysere det er bare ikke sikkert de også er gode til at være kildekritiske. 59

15 Progressionsforståelse strukturerer historieundervisning Spørgsmålet er derfor, hvordan de udtryk for forståelse af analyse, som ses i lærercitaterne, forklares. En undersøgelse af progressionsforståelser i samfundsvidenskabelige fag i danske gymnasier herunder historiefaget viste i 2006, at kognitiv-taksonomisk tænkning står stærkt i læreres definitioner og strukturering af undervisning (Christensen, 2006, s. 37). Det betyder, at historiefaget ofte praktiseres som et spørgsmål om progression fra et niveau til det næste, og redegørelse udgør i den sammenhæng første eller nederste trin på en trappe bestående af tre trin. De øvrige to og højere niveauer omhandler henholdsvis et undersøgelses/analyse-niveau og et diskussions/vurderingsniveau (Christensen, 2006, s. 39). Redegørelse kommer i den tilgang til at udgøre en forudsætning for, at elever kan operere på det næste niveau, det analyserende. Problemet er dog, at definitionen af redegørelse i en kognitivtaksonomisk tilgang ikke rummer den dobbelthed i redegørelsesforståelser som kommer til udtryk i denne artikels beskrivelser. Redegørelse defineres derimod i den kognitiv-taksonomiske tilgang som (alene) det at give udtryk for simpel tænkning, dvs. at vide (noget) (Bloom, 1956, Krathwohl, 2002, Hobel, 2009), samt at kunne gengive viden i form af en central fortælling i faget. Strukturering af historiefaget på baggrund af en sådan progressionsforståelse bliver dermed årsag til udelukkelse af de talehandlinger og udtryk for redegørelse, hvor definitionen ikke kun handler om gengivelse eller referat af viden, men også rummer fremlæggelse af analytiske overvejelser. Redegørelse løsrevet fra kognitiv-taksonomisk tænkning Det udtryk for progressionsforståelse, der ses i artiklen, tolkes som en udløber af Benjamin Blooms model for kognitiv taksonomisk tænkning. I relation til beskrivelserne af redegørelse er problemet med modellen, at fortælling som en sproglig fremstillingsform ikke indgår (Togeby, 2014, s. 105). Den taksonomiske model rummer således ikke mulighed for at vurdere eller opfatte de talehandlinger, der udtrykker narrative fremstillingsformer. Disse presses i stedet så at sige ind i de rammer, som taksonomiforståelsen stiller til rådighed. Det må i den sammenhæng understreges, at ingen af lærerne i forbindelse med skolebesøgene har givet eksplicit udtryk for at være optaget af Blooms taksonomiske model. Artiklen fremhæver alligevel, at redegørelse indeholder aspekter, der i en kognitiv taksonomioptik vil kunne placeres flere steder på trappen end blot på nederste trin eller første niveau for vidensniveauer. En central sprogteoretisk pointe er endvidere, at narrative fremstillingsformer som det at berette eller fortælle (og dermed redegøre) om noget både kan anskues som udtryk for simple og avancerede fremstillingsformer (Togeby, 2014, s. 105). Eftersom redegørelse har flere forskellige udtryksformer, giver det ikke mening i alle tilfælde at kategorisere redegørelse i forhold til taksonomimodellens nederste trin eller alene at betragte det som udtryk for simpel tænkning. Narrative fremstillingsformer kan med Ole Togebys ord både være udgangspunktet og slutpunktet. (Togeby, 2014, s. 105), dvs. såvel det vidensgrundlag, som eleven tager 60

16 afsæt i, som de overvejelser der fremlægges, efter at eleven har forholdt sig analytisk hertil. Iflg. David Rosenlund udgør progressionsforståelsen en måde, hvorpå undervisningens centrale spørgsmål tydeligt kan afgrænses og træde frem som forventninger til, hvad der foregår i klasserummet, og hvad undervisningens indhold skal være (Rosenlund, 2011, s. 85). Dette kan således være med til at forklare, hvorfor progressionsforståelsen findes udtrykt i praksis. Rosenlund påpeger dog også, at netop denne sondring eller afgrænsning kan være svær at gøre. Artiklens fokus på redegørelse-analyse-relationen kan siges at være et eksempel på netop dette. Moderat postmodernistisk tilgang til historiefaget Peter Seixas skriver i forbindelse med gennemgang af den postmoderne tilgang til fortælling, at det er vigtigt, at det ekspliciteres for eleverne, hvad der ligger bag fortællinger og fortællingers konstruktioner i historiefaget, hvis elevernes forståelser af faget skal udvikles fra alene at handle om kendskab til den store fortælling (Seixas, 2007, s. 22). Ved første øjekast synes denne pointe måske at ligge lidt uden for den problemstilling som opridses her om en dansk kontekst. Her arbejdes allerede med konstruktionsperspektivet og kildeanalyse, hvilket også fremgår af bl.a. lærerudsagn fra interviews. Transformeres eller gentænkes Seixas pointe derimod som en metakognitiv strategi for monitorering af egen tænkning, viden og praktisering af fortællinger i historiefaget, så bliver den relevant, fordi det for både lærere og elever kommer til at handle om at være opmærksom på, hvordan fortællinger i det hele taget forstås i historiefaget, herunder at konstruktion af fortællinger gennem analytiske overvejelser allerede findes i elevers redegørelser for viden. Elever og lærere spiller en aktiv rolle i faget, når de praktiserer (Seixas, 2000, s. 32). Det viser observationer i de fem danske klasser også, når fx elever og lærere diskuterer lærebogstekster og udsagn i kildetekster, eller når de overvejer kriterier for udvælgelse af historisk kildemateriale til besvarelse af opgavespørgsmål. Artiklen argumenterer dog for, at før man i praksis kan nå til den situation, at fortællinger som kontekstafhængige konstruktioner kan være med til at skærpe opmærksomheden om elevernes udvikling i og forståelser af faget, må dem som praktiserer faget, dvs. lærere og elever, først og fremmest være klar over, hvad de allerede gør i faget. Artiklen lægger sig på den måde til dels i kølvandet af Seixas argument om, at en postmoderne tilgang til historieundervisning og faget såvel som det at etablere fortællinger og at betragte disse i lyset af et konkret ophav kan udgøre en måde at styrke elevers udvikling af historisk tænkning og forståelse for faget, herunder deres egne roller i etablering af fortællinger om fortid. Artiklen pointerer ydermere, at der i dette aspekt også ligger en mulighed for, at elever og lærere opdager, at de selv allerede deltager i dette, eftersom redegørelse i form af fortællinger på grundlag af analytiske overvejelser allerede er til stede i de måder, hvorpå de praktiserer historiefaget. Spørgsmålet for den historiedidaktiske situation er dog ikke kun, hvordan de analytiske aspekter ved praktiseringer af faget gøres tydeligere. Spørgsmålet er også om faget og dem, som praktiserer det, er villige til i en vis grad at udfordre the grand narrative-tilgangens markante position i faget, dvs. 61

17 redegørelse betragtet som alene viden, der er frembragt af andre. Den postmoderne tilgang indebærer netop den udfordring for faget, at en bedste eller mest korrekt version af fortællingen om fortid forsvinder til fordel for en situation, hvor omdrejningspunktet bliver at få elever til at forstå, hvordan mennesker i samtid organiserer og former fortællinger om fortid, samt hvordan deres retorik og fortællestrategier tjener bestemte samtidige formål (Seixas, 2000, s ). Et argument vil være, at også denne tilgang til fortællinger om fortid vil forudsætte, at elever har et vidensgrundlag at relatere til, jf. pointen nævnt tidligere om, at viden kræver tænkning, men omvendt også at tænkning forudsætter viden (Bain, 2006, s. 2090). I det lys kan artiklens tilgang til fortællinger i historieundervisningen snarere beskrives som moderat postmodernistisk. Intentionen er ikke at argumentere for en ødelæggelse af skolefaget, men derimod at styrke argumentet om dets legitimitet og rolle i en kompleks og senmoderne tidsalder. Problemet for skolefaget er, som påpeget i den amerikanske historiedidaktik, at dets oprindelige funktion og formål, det nationale fællesskab, fortaber sig af syne, og dermed risikerer faget at miste sin status som skolefag. Betragter faget redegørelse som alene det at gengive fortællingen, dvs. viden frembragt af andre, vedbliver faget at være i en form for collective memoryposition, som ikke er tidssvarende for et skolefag i en verden fyldt med fortællinger om fortid. Forslaget om en moderat postmodernistisk tilgang til fagforståelse i skolefaget fungerer som et argument for gentænkning og aktualisering af historiefagets status og legitimitet i en senmoderne kontekst. Og første skridt på vejen er for praksis at få øje på det, som allerede foregår i undervisningen. Afrunding Artiklen bidrager med en fagdidaktisk og mikroperspektivisk analyse og problematisering af, at historieundervisning ser ud til sagtens at kunne praktiseres på en måde, men samtidig omtales på andre måder uden at de elever og lærere, der beskæftiger sig med det nødvendigvis er opmærksomme herpå. Artiklen kan læses som et eksempel på, at historiedidaktisk teoretisk analyse af det, som foregår i historieundervisningen, kan danne grundlag for refleksioner over den didaktiske praksis-situation og dermed skabe argumenter for en gentænkning af historiefaget anno Arbejdet med artiklen bæres i den sammenhæng bl.a. af værdifulde kommentarer fra reviewers. Tak for det. Referencer Austin, J. L. (1997) Ord der virker, København: Gyldendal Bain, R. B. (2006) Rounding Up Unusual Suspects: Facing the Authority Hidden in the History Classroom, Teachers College Record, vol. 108/10, pp Bloom, B. (red.) (1956) Taxanomy of Educational Objectives, New York/London: David McKay 62

18 Charmaz, K. (2006/2011) Constructing Grounded Theory, London: Sage Christensen, B. L. (2006) Progressionsforestillinger, Gymnasiepædagogik, vol. 57 Grever, M. Stuurman, S. (2007) (red.) Beyond the Canon, New York: Palgrave Macmillan Hobel, P. (2009) Almen studieforberedelse og innovativ kompetence. En undersøgelse af 1.g eres brug af skrivning som medie til innovation i fagligt samspil, Odense: Syddansk Universitet Knudsen, H. E. (2014) Historiefaget mellem skole og videnskab en fagdidaktisk udfordring, Odense: Syddansk Universitet Krathwohl, D. R. (2002) A Revision of Bloom s Taxonomy: An Overview, Theory into Practice, vol. 41/4, pp Lee, P. (2005) Putting Principles into Practice: Understanding History, How Students Learn, Donovan/Bransford (red.) Washington: The National Academies Press, pp Lee, P. (2004) Understanding History, Theorizing Historical Consciousness, Seixas (red.) Toronto: University of Toronto Press, pp Rosenlund, D. (2011) Att hantera historia med ett öga stängt, Lunds universitet/malmö högskola Seixas, P. (2000) Schweigen! Die Kinder! Or, Does Postmodern History Have a Place in the Schools?, Knowing, Teaching and Learning History, Stearn, Seixas, Wineburg (red.) New York University Press, pp Seixas, P. (2007) Who Needs a Canon?, Beyond the Canon, Grever, Stuurman (red.) New York: Palgrave Macmillan, pp Seixas, P. (2009) National history and beyond, Journal of Curriculum Studies, vol. 41, no. 6, pp Togeby, O. (2014) Bland blot genrerne ikke tekstarterne! Om sprog, tekster og samfund, Frederiksberg, Samfundslitteratur VanSledright, B. (2011) The Challenge of Rethinking History Education, New York: Routledge Wineburg, S. (2001) Historical Thinking and other unnatural acts, Philadelphia: Temple University Press Læreplan, Historie A, stx: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=152507#bil27 63

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Historiefaget i fokus

Historiefaget i fokus RAPPORT Historiefaget i fokus dokumentationsindsatsen Heidi Eskelund Knudsen Jens Aage Poulsen et SKJERN SKJERN Historiefaget i fokus 1. udgave 1. oplag HistorieLab - Nationalt Videncenter for Historie-

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Historiefaget mellem skole og videnskab

Historiefaget mellem skole og videnskab Historiefaget mellem skole og videnskab en fagdidaktisk udfordring Foto: Joachim Rye/Den Gamle By Heidi Eskelund Knudsen Ph.d.-afhandling Institut for Kulturvidenskaber Syddansk Universitet 2014 Forord

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX

Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Appendiks: Den videnskabelige basismodel som ramme for det faglige samspil i studieområdet på HHX Esben Nedenskov Petersen og Caroline Schaffalitzky de Muckadell Der er gode grunde til at introducere Den

Læs mere

Læreplaner er mest for nyuddannede

Læreplaner er mest for nyuddannede HistorieLab http://historielab.dk Læreplaner er mest for nyuddannede Date : 9. februar 2016 Det er ikke ualmindeligt, at historielærere med flere års erfaring ikke mere tager det med læreplaner så tungt.

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer

Begrebsforvirring. Kompetencemål: Intellektuelle kompetencer. Faglige kompetencer Begrebsforvirring Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal uddannelser indeholde en kompetencebeskrivelse, fx jf. den danske kvalifikationsnøgle: Kompetenceprofil, herunder angivelse af, om den formidlede

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education

Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education Nordidactica Journal of Humanities and Social Science Education Redaktionel introduktion til Nordidactica 13:2 Nordidactica 2013:2 ISSN 2000-9879 The online version of this paper can be found at: www.kau.se/nordidactica

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling

Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen

Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Generel vejledning vedrørende obligatoriske opgaver på voksenunderviseruddannelsen Udformning Alle skriftlige opgaver på VUU skal være udformet således: 1. at, de kan læses og forstås uden yderligere kommentarer.

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering EFTERÅR 2014 Lynkursus i problemformulering STINE HEGER kursus lyn VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for kandidat- og masterstuderende. Vejledning - vi tilbyder individuel og kollektiv vejledning

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09

Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09 Workshop om portfolio og faglig udviklingssamtale 7. sem ES09 Læringsteoretiske og didaktiske perspektiver på portfolio som metode til individuel og kollektiv læring Tale-skrive-lære Sprog Tale/Skrive

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Spil i undervisningen

Spil i undervisningen Indledning tema 1: Spil i undervisningen Steffen Löfvall Chefkonsulent Dekansekretariatet for uddannelse Copenhagen Business School sl.edu@cbs.dk Michael Pedersen Specialkonsulent Akademisk IT Roskilde

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere