- Det gode arbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.børneskolenbifrost.dk - Det gode arbejde"

Transkript

1 Et godt arbejdsforløb er rev I det gode arbejde er der en sammenhæng mellem det, hovedet tænker og det, hånden gør. Barnet involveres i alle arbejdsforløbets faser, fra idé til beslutning, planlægning, udførelse, formidling og værdsættelse. Skridt for skridt fra aller første skoledag på Børneskolen Bifrost skabes en helhedslinje og forståelse af, hvad der kendetegner et godt arbejdsforløb. Indholdsfortegnelse Faglighed og tværfaglighed. 1 Skolens pædagogiske struktur.. 2 Hvorfor netop disse tre værksteder?... 2 Videnskab tækningen bag valg af disse tre værksteder. 3 Arbejdsmodel for yngste og mellemtrin. 4 Emne.. 5 Værksteder på yngste trin.. 6 Færdigheder og viden, forudsætning. 6 Værkstedsoversigt 7 Første arbejdsseddel 7 Anden arbejdsseddel 8 Grundbegreber og færdigheder 8 Zonen for nærmeste udvikling.. 9 Helhedslinjen yngste trin 9 Model af tema-arbejdet, yngste trin.. 9 Et godt arbejdsforløb indsigt i alle faser.. 11 Model af Et godt arbejde. 11 Idéfasen.. 11 Beslutning. 11 Planlægning. 12 Udførelse 12 En naturlig tilgang og proces 12 Værksteder på mellemtrin. 13 Værkstedsoversigt.. 15 Tredje arbejdsseddel 16 Fjerde arbejdsseddel. 18 Zonen for nærmeste udvikling. 22 Helhedslinjen mellemtrin.. 22 Model af tema-arbejdet, mellemtrin. 23 Projektarbejdet på ældste trin 24 Om at undersøge. 24 Arbejdsmodel for projektarbejdet.. 25 Oversigt over rapportens indhold.. 26 Det musiske udtryk. 27 Værdsættelse evaluering 28 Zonen for nærmeste udvikling 30 Helhedslinjen ældste trin 31 Se også Fantásien et eksempel på helhedslinjen fra yngste til ældste trin - et godt arbejdsforløb Forældreinformation Eksempler fra fra yngste trin fra mellem trinnet fra ældste trin Faglighed og tværfaglighed Det faglige arbejde er fundamentet for at kunne indse sammenhænge. De faglige indsigter og færdigheder giver netop barnet redskaber i hånden til at kunne skabe forståelse og mening i sit eget liv og sin omverden. Verden er ikke delt op i fag, det er en skole-konstruktion. Barnets faglige kvalifikationer anvendes således ind i en tværfaglighed, så barnet både kan erfare nødvendigheden af at lære fagenes indhold og metoder samt anvende dem til at forstå, hvordan livet og verden hænger sammen med en større og større indsigt og perspektiv. Involveringen sker via oplevelsesfasen, se hjemmesiden. Her får børnene indtryk, der leder dem på sporet af, hvad man også kan involvere sig i og lære mere om. 1

2 Skolens pædagogiske struktur Fællesoplevelse/fællesprojekt Provokation/konfrontation/inspiration ind i emnet/temaet - oplæg, udflugter, gæstelærer, fest, billedprojekt, drama, musik, skulptur osv. Kursus Uddyber emnets/temaets indhold Viden og færdigheder, der giver børnene mulighed for bl.a. at arbejde selvstændigt i værksteds- og projekttimerne. - aktuelle kurser, indhold der er relevant i det aktuelle tema - faste kurser, faglige metoder/discipliner/begreber & temaet belyst med fagene. = dansk, matematik, musik, idræt, sprog, fysik Individuelle tværfaglige aktiviteter På yngste- og mellemtrin arbejdes i tre faste værksteder - læse/skrivestue - laboratorium - atelier På ældste trin arbejdes med problemorienteret med individuelle temaer/projekter Fælles læseplaner Det tværfaglige arbejde udfoldes på forskellig vis, men i en helhedslinjetænkning: På yngste- og mellemtrin arbejdes i tre faste værksteder: læse/skrivestue, laboratorium, atelier. På ældste trin arbejdes problemorienteret med individuelle, tværfaglige temaer/projekter Hvorfor netop disse tre værksteder? 3 værksteder individuelt tværfagligt arbejde I læse/skrivestuen er aktiviteterne verbalt/læse/skrive orienterede, som fx finde fakta, være fabulerende, skabe faktion, lytte, læse, skrive, se, I laboratoriet ligger vægten på eksperimenterende aktiviteter som at opstille, gennemføre og vurdere forsøg, at dramatisere, I atelieret betones den billedmæssige udtryks- og indtryksside Skabe 2-d og 3-d indtryk og udtryk i mange materialer og teknikker De tre værksteder er bevidst valgt i forhold til humaniora, naturvidenskab og kunst. De har forskellige indfaldsvinkler og arbejdsmetoder og udvikler vidt forskellige kompetencer. 2

3 Videnskab tænkningen bag valg af disse tre værksteder Ingen mennesker kan undersøge hele verden på en gang, så videnskabsmænd skal omhyggeligt vælge, hvad de vil undersøge. De skal tænke over og vælge hvilken lille del af verden, de vil sætte fokus på. Vi siger, at de afgrænser sig. Vi siger også, at de laver en model af virkeligheden. Videnskab betyder to ting: Videnskab er metoden, man bruger for at skaffe oplysninger. Det kan fx være forsøg, spørgeskema og interview Videnskab er også det, man finder ud af, det kaldes informationer. Informationer kan stå som tal, diagrammer, formler, beskrivelser m.m. Informationer, man sætter ind i en sammenhæng og forståelse, bliver til viden. Videnskab kan inddeles i tre metoder alt efter, hvad der undersøges: 1. Naturvidenskab som videnskabsmanden med lup i et laboratorium om naturen 2. Samfundsvidenskab som den nysgerrige i læse/skrivestuen om kulturen 3. Humaniora som kunstneren med pensel eller blyant i et atelier om indtryk og udtryk Indenfor naturvidenskab undersøger videnskabsmænd, hvordan naturen hænger sammen og fungerer. De nye fakta-opdagelser og informationer bliver til viden om naturens love. Samfundsvidenskab ligger mellem naturvidenskabsmandens og kunstnerens tilgang. Man prøver både at undersøge og tolke, hvad der sker. Så det handler både om fakta-informationer samt værdier og holdninger. Deres undersøgelse bliver til et forslag om viden om, hvordan sociale forhold skal forklares eller forstås. Hvorfor vælger vi mennesker, som vi gør. Humaniora handler om, hvordan mennesker udtrykker sig i sprog, kunst, religion, filosofi osv. Disse videnskabsmænd tænker over og tolker, hvordan mennesker udtrykker sig. De kan ikke være helt sikre på, at de har forstået og tolket det, de oplever, på en rigtig måde. Humaniora og samfundsvidenskab handler nemlig om mennesker. Mennesker kan træffe deres egne valg uanset om man er videnskabsmand eller ikke. Der er ikke en naturlov, der fortæller, hvordan mennesker er eller kan og skal være. Alt, hvad der er bestemt af mennesker, kan også ændres af mennesker. Videnskabsmændenes arbejde er spændende og de bliver aldrig færdige. De kan blive færdige med en opgave, men de har aldrig fundet hele sandheden. Der er altid noget nyt, der kan under-søges. De kan sige, at dette svar er det mest sandsynlige. Børnene kan altså i værkstederne udfolde den indre videnskabsmands forskellige vinkler på at skabe viden og sammenhæng. Den undrende, undersøgende og reflekterende tilgang er udgangspunktet. Se også dokumentet om demokratisk handlekompetence på hjemmesiden. Laboratorium Naturvidenskabelig metode og viden Som videnskabsmanden med lup hypotese, gentagne forsøg fejlkilder konklusion - Model af virkeligheden Om naturen Læse/skrivestuen Samfundsvidenskabelig metode og viden, ligger mellem naturvidenskabsmandens og kunstnerens tilgang. Man prøver både at undersøge og tolke, hvad der sker. Så det handler både om fakta-informationer, fiktion - værdier og holdninger. Atelier Humaniora som kunstneren med pensel eller blyant i et atelier, der skaber sit eget billede om indtryk og udtryk 3

4 Arbejdsmodel for yngste- og mellemtrin 1. fase Oplevelser Fasen består af en række oplevelser, der skal sætte tanker i gang hos børnene. De skal have forskellige indtryk. De skal involveres. En del af oplevelsen er udsmykning af lokaler, vægge, fællesarealer. Dialog om indtryk, om oplevelsen. Indkredsning af tema/temaer og indhold. 2. fase Inspiration Inspiration i form af nye oplevelser, der relaterer til temamulighederne 3. fase Dialog Børn og voksne taler om, hvad man kan arbejde videre med, hvad man gerne vil vide mere om. Dette & lærernes research-plan danner baggrund for det kommende tema-forløb i kurser + værksteder. 4. fase Handling Børnene fordyber sig i temaet: Børnene har kurser, der uddyber temaet med ny viden og færdigheder - faste kurser: dansk, matematik, musik, idræt engelsk - aktuelle kurser: fx billedkunst, fysik, filosofi, biologi, historie, Børnene arbejder selvstændigt og tværfagligt i de 3 faste værksteder: - læse/skrivestuen - laboratorium - atelier På yngste trin er der ét tema, og børnene vælger aktiviteter i de tre værksteder. På mellemtrinnet er der en række mini-temaer under det store fælles tema. Børnene vælger et minitema og planlægger selv aktiviteterne i et arbejdsforløb, der involverer alle 3 værksteder. 5. fase Formidling og Børnene fremlægger værkstedsarbejde i klassen, i et værksted eller reaktion for hele trinnet. Tilhørerne har bagefter mulighed for at stille spørgsmål og give kommentarer til fremlæggeren. 6. fase Perspektivering Trinnet vurderer og diskuterer, hvad man sammen har fundet ud af om det valgte tema og i forhold til dialogen i fase 3. Har nye spørgsmål rejst sig? 7. fase Fælles evaluering Trinnet vurderer arbejdsforløbet 4

5 Emne Emnet er rammen for vores arbejde. Det giver børnene mulighed for selv at skabe en rød tråd i deres skolearbejde og dermed et grundlag for at øge deres forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Emnet giver ligeledes en fælles referenceramme, når vi taler om, hvad der har gjort indtryk, hvad vi gerne vil vide mere om, hvad vi har fundet ud af, hvilke holdninger der er dannet osv. Vi er i relationen børn og voksne, og ikke mindst børnene indbyrdes. Vi arbejder altid med et emne. Hvert emne varer flere måneder. Da vi ønsker at give børnene indsigt i vigtigheden af afgrænsning, og hvordan man kan fordybe sig, deles emnearbejdet op i temaer. Hvert tema repræsenterer én vinkel på emnet og bliver således et selvstændigt forløb hen over 5-6 uger. Involvering i emnet er fundamentet for det videre forløb. Involveringen sker i høj grad via oplevelsesfasen, se evt. uddybning på hjemmesiden. Børnenes tanker og forslag til, hvad de gerne vil videre mere om kombineres med lærernes researchplan. Det resulterer dels i valg af indhold i fagene og i det tværfaglige værkstedarbejde, som præsenteres nedenfor. Faglighed er forudsætning for, at hvert barn kan fordybe sig og dermed gøre det muligt at skabe en sammenhængsforståelse og mening i emnet/ livet. Det er igen afsættet for personligt og i fællesskab at kunne få nye idéer og se nye muligheder at skabe et nyt perspektiv med fokus på en bæredygtig og respektfuld tankegang. Der er altså tale om at skabe et undre- og fortolkningsfællesskab. Samhørighed, deltagelse i beslutningsprocessen Kreativ, skabende tænkning og arbejde Tværfaglig fordybelse og forståelse, viden, sammenhæng, mening Faglig indsigt og færdigheder Involvering I arbejdet lægges der ligeværdig vægt på viden, færdigheder, værdier og holdninger. I emnearbejdet, det tværfaglige arbejde, udvikles både de hårde og de bløde kompetencer, der skridt for skridt modes gennem skolegangen, og børnenes øgede bevidsthed. 5

6 Respektfuld og bæredygtig tankegang Personlig plan Mellem-menneskeligt plan Globalt plan Naturmæssigt plan Nedenfor præsenteres værkstedsarbejdet på yngste trin. Værksteder på yngste trin Lærerne finder det overordnede tema ud fra emnet. Der er tale om ét konkret tema. I hvert værksted er en række opgaver/aktiviteter, der netop uddyber det aktuelle tema. Børnene beslutter selv i hvilken rækkefølge, værkstederne vælges. Børnene vælger i dialog med værkstedslæreren, hvilke(n) opgave(r) de vil forfølge. Herunder også en løbende samtale om tidsforbruget i de enkelte værksteder/aktiviteter. Børnene behøver ikke at vide og gøre det samme. De lærer forskelligt. Men uanset hvilke opgaver, børnene vælger at arbejde med, lærer de noget om temaet. Til hvert værksted er knyttet en værkstedslærer. Der startes i kreds i hvert værksted. Læreren hører hvert enkelt barns plan for det kommende modul. Ved værkstedstimens afslutning samles børnene igen og færdigt arbejde vises spontant frem. I værkstedsarbejde skal børnene: - selv finde interesseområder og fordybe sig i dem - vælge bevidst mellem forskellige muligheder - styre deres egne arbejdsprocesser - have mulighed for at opleve et temas mangfoldighed - kunne arbejde selvstændigt og sammen med nogen - opleve at fortælle andre om ny personlig viden Færdigheder og viden forudsætningen for værkstedsarbejdet Hvis børnene i laboratoriet eksperimenterer, hvor fx måleenheder er inddraget, er det matematiklærerens ansvar, at børnene i matematiktimerne netop får færdigheder og viden, der gør dem i stand til at fordybe sig i laboratoriearbejdet. 6

7 Hvis børnene fx i læse/skrivestuen kan arbejde med eventyr, er det dansklærerens ansvar, at børnene lærer denne genre at kende, så de netop erhverver sig forudsætninger for at fordybe sig i læse/skrivestuens muligheder. Hvis børnene i atelieret kan male et acryl-billede, er det billedkunstlærerens ansvar, at børnene kan gøre sig malerklar med staffeli, vand osv., at de kan blande grundfarverne, at de kender arbejdsgangen fra idé, skitse, farverprøve, optegning på det korrekte papir til selve maleprocessen. Målet er, at børnene indser nødvendigheden af at kunne noget. At de erfarer og indser, at fagligheden er forudsætningen for at blive klogere. Helt konkret erfarer de, at det jeg har lært i matematik, kan jeg anvende i laboratoriet osv. De erfarer også, at fagene på forskellig vis bidrager til at folde temaet ud og at det, de lærer i et fag, kan anvendes som baggrundsviden i andre fag. En værkstedsoversigt på yngste Den første arbejdsseddel i værkstederne 7

8 Børnene holder styr på deres arbejde ved hjælp af et værkstedsskema, hvor der er plads til at notere, hvilke opgaver de har lavet, hvor lang tid de har brugt og hvilke værksteder, de har været i. Værkstedsskemaet er et redskab, der kan skærpe børnenes opmærksomhed mht. at få erfaringer fra alle tre værksteder, der skal stå noget i alle tre søjler, samt tidsfaktor og alsidighed. Læreren noterer for de børn, der ikke selv kan skrive. Værkstedsskemaet bruges også i de mundtlige, individuelle evalueringer med hvert barn. De sker dels når en aktivitet er udført og barnet går ud af værkstedet samt ved temaets afslutning. Antallet af opgaver sammenholdes med opgavernes omfang og kvaliteten i udførelsen. Når børnenes kundskaber/selvværd udi skrivekunsten er klar, introduceres de til næste arbejdsseddel, der repræsenterer næste skridt i bevidsthed om arbejdsprocessens faser. Nu bliver det deres egen opgave at omsætte tankerne bag beslutning, planlægning, udførelse og værdsættelse til skriftlighed. Igen anvendes arbejdssedlen til at fastholde børnenes umiddelbare interesse og ejerskab af deres valg. Og til sidst danner det oplæg til den mundtlige evaluering af forløbet mellem barnet og den voksne. Yderlige oplysninger om evaluering på Bifrost kan ses på hjemmesiden, AHA Resonansbund for evaluering på Bifrost. Grund-begreber & -færdigheder på yngste trin Børnene på yngste skal have: Tid til at opbygge begreber, viden og erfaringer Tid til at eksperimentere konkret og gøre erfaringer ud fra egne iagttagelser Tid til at opleve, hvordan kunstnerne anvender deres teknikker Tid til at anvende begreber i egne handlinger 8

9 Tid til at opbygge færdigheder og udvikle nye kompetencer Tid til at forbinde erfaringer med dækkende sprog Tid til at få erfaringer og indsigt i hvilke metoder der knytter sig til de tre forskellige værksteder. Hvis man kaster for mange nye begreber på bordet på samme tid, er der en risiko for, at børnene ikke når til erkendelse af det væsentlige. Derfor arbejdes der med ét tema i 4-6 uger, så der er tid til fordybelse. Yngste trin en del af helhedslinjen på Bifrost Yngste trin består af kl. De arbejder med ét konkret tema, der folder basale forhold ud. På yngste trin bevæger børnene sig, Jf. zonen for nærmeste udvikling Fra leg Fra spontan interesse Fra spontant handling Fra få vinkler Fra personligt perspektiv til struktureret, målrettet arbejde til mere stabile interesser til planlagt handling til flere vinkler til fælles anliggende Skolens helhedslinje Yngste trin Menneskets basale behov kl. Hvad er et menneske? Ét konkret tema Hvad har et menneske brug for? Hvordan lærer mennesket om sig selv og verden? Perspektivet udvides. 9

10 Yngste trin model af emnet/tema og fagligt/tværfagligt arbejdet Oplevelser, der åbner emnet Sommerfugledalen af Inger Christensen Dialog om indtryk fra oplevelsesfasen Valg af tema Dialog om aktiviteter i værkstederne og relevant kursusindhold Inspiration ind i ét konkret tema Farver Eksperimentere med farver Lytte, læse, skrive om farver Male, skabe, udtrykke farver Laboratorium Læse/skrivestue Atelier Kurser Billedkunst: Gøre maleklar (0.kl.), grundfarver/blandinger, kolde/varme farver, aktuelle teknikker Biologi og psykologi: Farvernes betydning i naturen og kulturen, farveblindhed Biologi: Sæbebobler, regnbuer i vand og prismer, lysets brydning, advarselsfarver Religion: Myter om farver, Noahs Ark Musik: Musik med inspiration og udtryk af farver Psykologi: perception/synsbedrag, farvesymboler Litteratur og drama: Regnbuerøverne Billedkunst og matematik: Mønstre Dansk: Rim og remser, regnbue-myte fra Sydafrika. Læsning Matematik: Regnbuen - geometri- matematisk konstruktion og kombinatorik. Talarbejde Det andet tema på yngste trin handlede om sommerfugle. 10

11 Et godt arbejdsforløb indsigt i alle faser I det tværfaglige arbejde oplever børnene arbejdersedlernes struktur som en guide i at få større og større indblik i faserne i et godt arbejdsforløb. Idé-fasen Det gode arbejde tager afsæt i det enkelte barns forestillinger, idéer, ønsker og forslag, som fødes i oplevelsesfasen, se selvstændig tekst på hjemmesiden. Disse idéer og forslag kommer frem i dialogen. Beslutning Næste fase handler om at barnet vælger, hvad det vil arbejde med. På yngste trin vælger barnet mellem aktiviteter, som lærerne præsenterer på baggrund af deres egen research på emnet/temaet, læseplanernes (Fælles mål) forskrifter og dialogen med børnene. Efterhånden som barnet får skriftligheden som en udtryksmulighed, får det en arbejdsseddel, som sætter fokus på faserne i arbejdsforløbet. På mellemtrinnet vælger barnet mellem forskellige vinkler på temaet, såkaldte mini-temaer, og begrunder hvad der har inspireret til beslutningen. Herefter beslutter barnet, hvad det gerne vil vide mere om indenfor det valgte mini-tema. På ældste trin fører dialogen frem til en beslutning af, hvad det centrale er i præsentationen af emnet, i oplevelses- og inspirationsfasen. Det resulterer i en fælles problemformulering. Herefter beslutter barnet, hvilket tema der kan belyse den fælles problemformulering, og som det vil arbejde med. Det fører igen frem til en individuel problemformulering, der indkredser og giver retning på det kommende arbejde. 11

12 Planlægning Efter beslutningen er truffet planlægger barnet dets arbejde, dvs. opgaver i hvilke værksteder og rækkefølge, metoder, materialer, tidsforbrug, samarbejdsmuligheder. På yngste trin guides barnet af værkstedslæreren. Denne mundtlige guidning giver barnet indsigt i, hvad det skal tage stilling til, inden arbejdet med aktiviteten går i gang. Senere kombineres den mundtlige guidning med arbejdssedlens struktur. På mellemtrinnet udnyttes erfaringen fra yngste trin i kombination med arbejdssedlens struktur. Selvstændig planlægning sker i øget omfang og lærerens rolle bliver mere vejledende og som sparringspartner. På ældste trin planlægger de unge mennesker på hvilket niveau, de vil arbejde: samfundsmæssigt - personligt, mellemmenneskeligt, globalt - og/eller naturmæssigt. De planlægger hvilke fag og metoder, de vil integrere i deres tværfaglige undersøgelse. Udførelse Planen føres ud i livet. Det kan nemt være, at der opstår nye idéer undervejs, som vurderes og måske integreres. En særlig del af udførelsen er at formidle til andre, hvad barnet har besluttet, planlagt og fundet ud af, og ikke mindst lytte til, hvordan tilhørerne reagerer. En naturlig tilgang og proces Faserne er en naturlig tilgang for børn, når de leger. De får fx en idé om at ville bygge en borg. De beslutter sig for at gøre det. De planlægger, hvor borgen skal bygges, hvordan den skal se ud, hvilke materialer og værktøj, der skal anvendes, hvem der er med til det. Hvem skaffer brædder, sav, hammer, søm osv. Herefter går de i gang, udførelsen. Undervejs får de måske nye idéer. Når borgen er færdig, kan de vise den frem til kammeraterne, fremlæggelsen. Kammeraterne kan sige, hvad de synes om borgen, komme med spørgsmål, kommentarer og forslag. Børnene, der har bygget borgen, kan overveje, om den blev som den var tænkt, og om der er noget, der skal ændres. 12

13 Fra yngste trin til mellemtrinnet Værksteder - på mellemtrinnet Børnene har fra deres tid på yngste trin en grundlæggende viden om værkstedernes arbejdsmetoder og vidensform. På mellemtrinnet øver børnene sig i at få overblik over bredere stofområder. Børnene skal bl.a. erfare, at et tema kan vinkles på forskellig vis, og hvordan et arbejdsforløb planlægges. Inspirationsfasen på mellemtrinnet folder et overordnet tema ud. Efter inspirationsfasens oplevelser følger først dialogen om mulige vinkler på temaet, vi kalder dem for minitemaer. Indkredsningen af minitemaer giver både børn og voksne overblik over det kommende arbejdsforløb - samt hvilke områder fortsættelsen af dialogen skal fokusere på. Der er typisk 3-5 minitemaer. Børn og lærere taler således om, hvilke idéer man kan fordybe sig i under hvert minitema. Børnene stiller relevante spørgsmål og kommer med forslag til undersøgelser/aktiviteter. Målet er, at de kan opleve, at et givent stof kan bearbejdes og forstås ud fra de forskellige vinkler, som de tre værksteder repræsenterer. Idéerne noteres. Børn og voksne bliver undervejs enige om, hvilke områder, der egner sig til det tværfaglige værkstedsarbejde, og hvilke områder der egner sig bedst til kursus-oplæg, hvor det handler om at få ny viden og nye færdigheder. Børnene kan altså forfølge et mini-tema i alle tre værksteder. Indenfor arbejdsperioden kan de nå at arbejde med ca. to mini-temaer. Der kan altså arbejdes både i bredden og i dybden. Det er ikke meningen, at børnene skal nå at fordybe sig i alle mini-temaer. Valg af mini-tema giver mulighed for at fokusere og tage stilling til, hvorfor barnet vælger, som det gør. Livet består af valg, og der er konsekvenser ved hvert valg. Bevidstheden om intensionen bag valget og argumenterne for beslutningen, der træffes er en del af udfordringen på mellemtrinnet. Børnene skal altså lære en mere målrettet arbejdsgang, sådan at de kan planlægge et længere arbejdsforløb, der involverer forskellige arbejdsmetoder og vidensformer, jf værkstederne. Dertil kommer, at de skal lære at sætte fokus på en realistisk tidsramme for deres arbejdsforløb, herunder hvor lang tid de vil anvende i hvert værksted. 13

14 De skriver en arbejdsseddel med - valg af mini-tema + begrundelse og inspirationskilde - formulering af spørgsmål til det kommende arbejde - planlægning af arbejdet fordelt på de tre værksteder, incl. tidsramme og samarbejdspartnere - valg af teknik og materialeliste inden arbejdet begynder. I værkstederne er børnene selv med til fx at finde fakta i den konkrete og elektroniske bog-reol og relevante forsøgsmaterialer i laboratoriet samt materialer og teknik, der matcher ønsket om udtryk. Værkstedslæreren er en sparringspartner og vejleder, der via spørgsmål udfordrer hvert barns bevidsthed om det valgte arbejdsforløb. En del af processen er fremlæggelsen for trinkammeraterne. Børnene forbereder deres fremlæggelse måske med transparenter/pjecer/powerpoint/film af udvalgte tekster, illustrationer, undersøgelsesmodel, analyser, skitser, billeder osv. De får kurser i formidlingsmuligheder og teknikker. Det kræver også viden og færdigheder at fremlægge. Der skal vælges/planlægges rækkefølge, så kammeraterne kan følge proces og resultater. De lærer at fremstille en sag enkelt og forståeligt, og får træning i at stå foran en gruppe og modtage respons, der kommer efter fremlæggelsen. Alle børn lærer således at forholde sig kritisk og konstruktivt til deres eget og andres arbejde. Via fremlæggelserne får børnene også kendskab til, hvordan de andre minitemaer kan foldes ud både i indhold og formidling. Der sker noget magisk i opmærksomheden, når børn fremlægger for børn. Dertil kommer at strukturen støtter tilhørernes rettethed ind i oplægget, da det afsluttes med spørgsmål og kommentarer. Det er væsentligt at få et spejlbillede af, hvordan andre oplever denne vidensdeling. Både børn og voksne er aktive i reaktionen. En voksen noterer kommentarer/ spørgsmål fra tilhørerne, så barnet bagefter kan tænke over, hvad der blev sagt. Arbejdet afsluttes med en skriftlig evaluering, hvor barnet skriver, - hvad synes jeg om mit eget arbejde og begrundelse - vurdering af om jeg har opnået det, jeg ville - vurdering af resultatet - vurdering af tidsforbruget - hvilke kommentarer fik jeg efter fremlæggelsen - hvad skal mit mål være i det kommende arbejdsforløb Barnets skriftlige evaluering danner udgangspunkt for en samtale med en værkstedslærer. Nedenfor præsenteres et eksempel på en værkstedsoversigt, og hvordan de to niveauer af arbejdssedler på mellemtrinnet kan være. 14

15 15

16 Tredje arbejdsseddel 16

17 17

18 Fjerde arbejdsseddel 18

19 Sidste fase af arbejdsforløbet handler om at se tilbage på såvel resultat og proces. 19

20 20

21 Mundtlighed før skriftlighed På yngste trin taler værkstedslæreren med barnet om, hvordan den valgte aktivitet er spændt af mht. den oprindelige idé overfor resultatet. Dertil kommer samtalen om processen, hvor læreren tager afsæt i de samme vinkler, som fremgår af ovennævnte mellemtrins arbejdsseddel. Disse vinkler hentes igen fra De guldrandede papirer, som ældste-trins-barnet skriftligt skal forholde sig til. Der er således fra yngste til ældste trin en bevidst helhedslinje mht. evaluering/værdsættelse, en bevidst sproglig begrebsliggørelse, en mundtlighed før en skriftlighed. Se evt. dokumentet på hjemmesiden om resonansbund for evaluering på Bifrost. 21

22 Zonen for nærmeste udvikling Mellemtrinnet består af kl. Børnene kan her tænke i med en symbolsk, de kan skelne mellem hvad der er naturgivent og menneskeskabt, kultur-natur-forhold. Der arbejdes med et overordnet tema, der kan angribes fra flere vinkler, altså deles i flere mindre minitemaer. På mellemtrinnet bevæger børnene sig, Jf. zonen for nærmeste udvikling: Fra planlægning af aktiviteter Fra tværfaglighed Fra individuel interesse Fra enkelt tema Fra spontant valg Fra spontan arbejdsgang til planlægning af temaforløb til faglighed til fællesinteresser til flere temaer til målrettet arbejde til målrettet arbejdsgang Mellemtrin model af emnet/tema og fagligt/tværfagligt arbejdet. Der bygges videre på børnenes erfaringer og indsigt fra yngste trin. Skolen helhedslinje Yngste trin Menneskets basale behov kl. Hvad er et menneske? Ét konkret tema Hvad har et menneske brug for? Hvordan lærer mennesket om sig selv og verden? Mellemtrin Natur og kultur kl. Hvordan opfylder mennesker sine basale behov Et overordnet tema, i forhold til de givne forhold? der arbejdes med fra flere vinkler, Hvad ved vi om verden, og hvordan kan vi vide det? de såkaldte mini-temaer Hvilke spor har mennesker sat sig i verden? Symbolsk Skelne mellem natur og kultur Perspektivet udvides. 22

23 Model over mellemtrinnets arbejdsstruktur Oplevelse ind i emnet Dialog om indtryk fra oplevelsesfasen Inspiration ind i temaet Emnet Det feudale samfund Tema Mennesker i middelalderen Dialog om mulige minitemaer og indholdet i sådanne forløb Det gode arbejde ø Kloster Borge Landsbyen. Minitemaer. Den videnskabelige arbejdsmetode Laboratorium Integreret tværfaglig indsigt Atelier Kreativ viden Læse/ Skrivestuen Tegne Male Forme Konstruere Fakta Faktion Fiktion Kurser Børnene får relevant viden og færdigheder via fagene, så de kan arbejde selvstændigt i værkstederne og også af den vej indse sammenhænge og mening med emnet. 23

24 Der findes et skrift, der udelukkende handler om projektarbejdet, og som går i dybden med alle faser, Afsluttende projekt prøve på Børneskolen Bifrost. Skriftet ligger på hjemmesiden. Her er også eksempler på evalueringer af tema- og emneforløb fra de forskellige trin. Ældste trin På ældste trin ændres formen fra fælles værksteder og et tema med tilhørende minitemaer til individuelle projektarbejder, hvor stoffet problematiseres. Det er målet, at der skabes sammenhæng mellem færdighed, viden, værdier og holdninger. De unge mennesker skal i relation til deres selvvalgte tema både arbejde med en skriftlig rapport og et musisk udtryk. Det handler om at undersøge og forholde sig til problemstillinger & spørgsmål, som er udtryk for reel undren og indlevelse. Kilde: De guldrandede papirer om projektarbejde på Bifrost 24

25 Viden skal have både en almen og alsidig karakter. Det er ikke nok, at man ved noget, og det er heller ikke nok, at man føler noget. Undervisningen skal fortsat gøres til et indre forhold, hvor spørgsmål formuleres af den enkelte på en personlig og nuanceret måde. Det forudsætter en følende fornuft samt en erfaring og indsigt i forskellige arbejdsmetoder, kundskabsteknikker og et nuanceret og levende sprog som yngste- og mellemtrinstiden har givet dem baggrund for. Oplevelse, inspiration og undervisningens indhold er fortsat grundlag for spørgsmål, som nu tager form af egentlige problemformuleringer, der vedrører eksistentielle forhold: natur, kultur, samfund, det personlige felt. Målet med ældste trins varierede indtryksformer i oplevelsesfasen er, at de fortsat skal erfare, at undren og indlevelse kan ske ad mange veje. Det er væsentligt, at de fortsat erfarer styrken og mulighederne for indsigt i de mange forskellige kulturformidlingsformer. De skal gerne bevare de tidlige års undren over verden, og opleve at indsigt kan komme fra mange sider og veje, hvis man har alle sanser åbne og samtidig er et spørgende og søgende menneske. For at højne indsigten i projektarbejdet skal en skriftlig rapport opfylde bestemte fastlagte kriterier, og et tilhørende musisk udtryk vise en personlig indsigt og evne til at forme og videregive et budskab. Det musiske udtryk er en sanseliggørelse af det kognitive indhold. Altså en ikkeskriftlig måde at gengive sit tema på og formidle et budskab. Arbejdsmodel for projektarbejde på ældste trin bygger på erfaring og indsigt fra yngste- og mellemtrinsarbejdet 1. fase Oplevelsesfase Provokation-konfrontation. Indtryk der sætter tanker i gang 2. fase Inspiration Faglige kurser, musiske kurser, gæsteforedrag, studieture etc. Indtryk som igangsætter og indkredsning af problemfeltet 3. fase Reaktion Debat Medbestemmelse, medansvar Indkredsning i en Fælles problemformulering (platform & spørgsmål) 4. fase Involvering Individuelt temavalg og formulering af Individuel problemformulering 5. fase Handling Selvforvaltning, det gode arbejde Kildesøgning, undersøgelse og fordybelse i temaet Produktion af Rapport: 25

26 Kilde: De guldrandede papirer om projektarbejde på Bifrost 26

27 Kilde: De guldrandede papirer om projektarbejde på Bifrost 6. fase Formidling for og debat med trinnet Fremlæggelse af både skriftligt og musisk udtryk og proces Fremlæggelse af ny indsigt, nye færdigheder og kompetencer i forhold til den fælles undersøgelse og Problemformulering Oplæg til debat med afsæt i centrale spørgsmål uddraget af arbejdet og den nye indsigt. Fremlæggeren er ordstyrer i trinnets debat om værdier og holdninger 7. fase Perspektivering Trinnet vurderer og diskuterer, hvad man i fællesskab er nået 27

28 Evaluering Lærerne på både yngste og mellemtrinnet samtaler med børnene med afsæt i idéen i disse guldrandede papirer, der samler forskellige værdsættelses-vinkler på såvel arbejdsproces og resultat. På ældste trin værdsætter/evaluerer såvel børn som deres vejledere skriftligt ud fra følgende: Du skal nu evaluere dit arbejde. Det væsentligste ved evalueringen er at få nye erfaringer, ny indsigt og nyt perspektiv. Evalueringen har fire vinkler: - Det faglige indhold - Fremlæggelsen - De færdige produkter - Arbejdsprocessen Det faglige indhold Havde du valgt relevante fag? Har du opnået ny faglig viden og færdighed? Har du valgt et relevant indhold? Hvordan har du bearbejdet dit tema tværfagligt? Hvilke undersøgelsesmuligheder har du benyttet dig af, og hvordan virkede de i forhold til hensigten? Er du tilfreds hvad skal du tænke på fremover? Fremlæggelsen Opnåede du det, du ville indtænk herunder overskuelighed, struktur, disposition, selvstændighed og kommentarer fra tilhørerne. Er du tilfreds hvad skal du tænke på fremover? De færdige produkter Har du opnået kvalitet og originalitet i produkterne? Er du tilfreds hvad skal du tænke på fremover? Arbejdsprocessen Her skal du evaluere på følgende delområder: Selvstændighed Er du selv gået i gang med arbejdet? Har du gennemført opgaver og løst problemer på selvstændig vis? Har du kontrolleret dine resultater kritisk? Koncentration og fordybelse Opfindsomhed Interesse Har du udvist fordybelse i arbejdet med en opgave eller et problem? Har du bevaret koncentrationen, indtil der er fundet en løsning? Har du ladet dig forstyrre? Har du fundet fornuftige arbejdsmiljøer? Har du fået nye og anderledes idéer til, hvordan opgaven kan løses? Har du fået lyst til at eksperimentere? Har du bidraget med personlige synspunkter? Har du udvist aktivitet og engagement i arbejdet? Har din interesse afspejlet sig i en nysgerrig og spørgende adfærd? 28

29 Samarbejde og initiativ Har du haft en solidarisk og ansvarlig holdning til fællesskabet og samarbejdet? Er du kommet med forslag til fællesarbejdet? Har du haft et godt samarbejde med din vejleder? Har du været aktiv under de fælles dialoger (fælles problemformulering og temaforslag)? Har du udvist initiativ til at bringe arbejdet videre i form af handlinger, forslag og konstruktiv kritik? Har du været hjælpsom og ønsket, at alle når det bedste? Har du været venlig og positiv i mødet med andre? Er du selv gået i gang med nye opgaver? Er du kommet med forslag til fællesarbejdet? Planlægning og overholdelse af aftaler Har du overholdt mødetiderne? Har du overholdt deadlines og dine aftaler med din vejleder? Har du styr på udleverede materialer? Har du udarbejdet en arbejds-/tidsplan? Har du vekslet mellem hjemmearbejde og arbejde på skolen? Krav til egen indsats Hvordan har dine krav til arbejdet været (for lave, realistiske, for høje )? Er der sandsynlighed af kvalitetskrav i arbejdsprocessen? Har du løst opgaverne så godt som muligt? Er du tilfreds hvad skal du tænke på fremover? Lærer-evaluering Når et tema/emnet er afsluttet, evaluerer lærerne forløbet på et trinmøde. Tema/emne-forløbet analyseres hvorfor gik det, som det gik? Det sætter fremtidige forløb i et nyt perspektiv. Lærerne er i samme læresituation som børnene, vi kan hele tiden blive bedre og bruge vore erfaringer. Man opøver sin evne til at se helheder og detaljer, og man lærer som voksen at se sig selv i øjnene, og acceptere både stærke og svage sider. 29

30 Den fælles problemformulering skal "dække" over de individuelle temaer. Fælles Problemformulering Individuelt tema Individuelt tema Individuelt tema Individuelt tema Se dokumentet om afsluttende projekt, hvor projektarbejdet også præsenteres. 30

31 På ældste trin bevæger børnene sig, jf. zonen for nærmeste udvikling: Fra planlægning af temaer Fra faglighed Fra fælles interesser Fra flere individuelle temaer Fra målrettet individuelt arbejde Fra korte målrettede arbejdsforløb til planlægning af projekter til ny tværfaglig faglighed til selvstændig fordybelse med fælles mål til mange temaer valgt ud fra fælles emne til målrettet fælles problembearbejdning til langvarige selvstændige arbejdsforløb Skolens helhedslinje Yngste trin Menneskets basale behov kl. Hvad er et menneske? Ét konkret tema Hvad har et menneske brug for? Hvordan lærer mennesket om sig selv og verden? Mellemtrin Natur og kultur kl. Hvordan opfylder mennesker sine basale behov Et overordnet tema, i forhold til de givne forhold? der arbejdes med fra flere vinkler, Hvad ved vi om verden, og hvordan kan vi vide det? de såkaldte mini-temaer Hvilke spor har mennesker sat sig i verden? Symbolsk Skelne mellem natur og kultur Ældste trin Livsvilkår og livsværdier kl. og k Hvordan har mennesket i forskellige tider opfyldt sine basale behov Filosofisk og hvilke konsekvenser har det? Abstrakt Hvorfor søger mennesket? Hvad søger mennesket? Hvordan søger mennesket? Perspektivet udvides. 31

32 Musisk udtryk Symbolik Hvert træstykker skal forestille mennesker i Vesten. De er forskellige, farverige, de siger deres mening og er frie. Diskussion Berlinmuren skilte øst og vesttyskland er der andre usynlige mure blandt folk i verden? I den mørke side er det dystert. Det repræsenterer østsiden. Her skulle de indordne sig efter styreformen og deres lands ideologi. Her havde de ikke lov til at sige, hvad de ville. Der er flest på vestsiden, for det var hertil, folk flygtede. Æstetiske læreprocesser De æstetiske læreprocesser tager udgangspunkt i mening og udvikler på samme tid både bløde og hårde kompetencer. Kompetence handler om at kunne trænge ind i problemstillinger, så man har handlemuligheder. Der lægges således lige stor vægt på viden, færdigheder, værdier og holdninger indenfor såvel natur som kultur-forhold. Formålet med skolegangen er at blive klogere på sig selv og sin omverden at være livsduelig. Indsigt i nødvendigheden den nødvendige indsigt At lære sig selv og sin omverden at kende og være livsduelig 32

33 Børnene skal arbejde med indlevelse, altså de gode oplevelser og historier, der gør indtryk på dem. De skal kunne identificere sig med de problemstillinger, de arbejder med for ellers vil engagement og grundlaget for forståelse ikke være til stede. Det kan ske gennem erfaringskobling, hvor de får mulighed for at bruge den viden, de allerede har. Derved kan de opnå en perspektivering af deres viden, værdier og holdninger. 33

34 Den kvalitative læreproces I den kvalitative læreproces kobles motiv, mål, viden, tanker, forestillinger, følelser og interesser med udførelse i praksis. For at kunne handle ansvarligt må børnene tilegne sig nødvendig viden, nødvendige færdigheder og nødvendige værdier. Børnene skal erkende sig selv som frie, selvstændige individer, som har mod til at handle ud fra indsigt i verdens mangfoldighed, i natur- og kulturforhold. De skal erfare, at verden forandrer sig, at de kan forandre verden og være med til at gøre en forskel. Derfor må børnene erhverve sig den nødvendige indsigt for at erkende nødvendigheden. Oplevelse Involvering Handling Erkendelse Vurdering Perspektivering Fællessamling, mening, helhed, afsæt ind i dialogen Dialog, medbestemmelse, medansvar Selvforvaltning, Det gode arbejde = idé, beslutning, planlægning, udførelse (& formidling), værdsættelse/ evaluering Erfaringskobling Ny indsigt, nye færdigheder, ny kompetence Fælles evaluering, selv-evaluering Ansvarliggørelse for egen læring Indsigt i nødvendigheden Den nødvendige indsigt Se også dokumenterne Helhedslinje arbejde fra yngste til ældste trin Et eksemplarisk eksempel med afsæt i emnet Fantásien, som begyndte 1. skoledag august Forældreinformation gengives først. Informationen begrunder, hvorfor emnet er relevant at fordybe sig i. Der gives en kort oversigt, der viser, hvad indholdet kredsede om i oplevelsesfasen. Herefter præsenteres i oversigtsform, hvorledes alle trin forventer at fortsætte arbejdet ind i emnet & eksempler på hvad der konkret skete. AHA resonansbund for evaluering på Bifrost Demokratisk handlekompetence hvad er det overordnede formål med at børnene går i skole? Børneskolen Bifrost Annie Jeppesen 34

Tværfaglighed er også vores kronjuvel

Tværfaglighed er også vores kronjuvel Hvis vi alvorligt mener, at vi vil leve af at skabe idéer og viden i et demokratisk samfund, har det konsekvenser for, hvad vi er sammen om og hvordan. At fag kan spille sammen er nødvendigt for at kunne

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde

det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Modbillede til Picassos Guernica Et spor på Børneskolen Bifrost det naturvidenskabelige det humanistiske og det praktisk/musiske fagområde Hvilke forhold understøtter tankegang og handlekompetence bag

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Udvikling af demokratisk handlekompetence på Børneskolen Bifrost Rev.4.4.2010

Udvikling af demokratisk handlekompetence på Børneskolen Bifrost Rev.4.4.2010 Udvikling af demokratisk handlekompetence på Børneskolen Bifrost Rev.4.4.2010 Børneskolen Bifrost arbejder med - aktiv involvering - sammenhæng mellem mig og verden - det at kunne forestille sig, at ting

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer

Kompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer 1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms

Læs mere

Værdigrundlag Undervisningen foregår med afsæt i skolens målsætning og forståelse af Den kvalitative læreproces.

Værdigrundlag Undervisningen foregår med afsæt i skolens målsætning og forståelse af Den kvalitative læreproces. Evaluering af skolens samlede undervisning, Bifrost januar 2009 Værdigrundlag Undervisningen foregår med afsæt i skolens målsætning og forståelse af Den kvalitative læreproces. Forståelsen og tolkningen

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Manual. Selvevaluering. Denne udgave af Selvevalueringen på. Børneskolen Bifrost. er revideret 8. oktober 2014. Danmarks Privatskoleforening

Manual. Selvevaluering. Denne udgave af Selvevalueringen på. Børneskolen Bifrost. er revideret 8. oktober 2014. Danmarks Privatskoleforening Manual 1.Motivation og baggrund Børneskolen Bifrost har tilrettelagt sin undervisning ud fra en klat pædagogisk profil, som indebærer særlig vægt på at inddrage eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningens

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik

10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik 10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie.

Problemorientering, Læring og Vejledning. Opstilling af SLP-mål for P1. Problemorientering, Læring og Vejledning. En lille historie. Problemorientering, Læring og Vejledning Mål: At få startet P1 godt op ved at bygge ovenpå erfaringerne fra P0 omkring samarbejde, læring og projektstyring. opstilling af mål udarbejdelse af samarbejdsaftaler

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt

SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt SKUD udviklingsprojekt 2007-2008 Elevmedbestemmelse i Idræt Oplæg og modeller til afprøvning i Idrætsundervisningen Pia Paustian Udviklingskonsulent, SKUD Adjunktvikar, CVU Sønderjylland Er det elevmedbestemmelse,

Læs mere

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?. Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse

Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Modul 4: Mundtlig fremlæggelse Mange elever ved ikke, hvad de bliver bedømt på i skolen. Når man ikke kender eller forstår, hvilke kvalitetskriterier man skal leve op til, kan det nemt afføde stress og

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere