Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.)

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse (rev. udg.) Erhvervsuddannelserne 2015 Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) 1

2 Indledning Nordjyllands Landbrugsskole har udarbejdet denne handlingsplan, som skal understøtte målet om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse. Af denne plan fremgår status på resultater i forhold til afbrud af uddannelsen, status på indsatsområder 2014 og skolens indsatsområder for 2015, i forhold til de udfordringer, skolen står overfor. Indsatserne i handlingsplan 2014 og de fremadrettede indsatsområder for 2015 er præget af stor fokus på implementering af EUD Det er en spændende proces, men også en proces som for et mindre uddannelsessted kræver meget store ressourcer. Indsatser som vi havde forventet afsluttet i 2014/2015 blev derfor opslugt af arbejdet med reformen, og er nu en del af skolens fremadrettede arbejde. Vi er igen stolte af en elevtrivselsundersøgelse som placerer os som den 3. bedste erhvervsskole i Danmark (deltagere i Ennovas undersøgelse). Ligeledes er vi stolte af, at 90 % af vores elever, vurderes som ambassadører eller trofaste overfor vores skole. Det er dette gode forhold vi til daglig mærker mellem ansatte og elever. Denne handlingsplan kommer til at have fokus på frafald og udfordringer, men det er vigtigt at huske på den positive vinkel, at vi er i en situation hvor langt de fleste elever virkelig vil denne uddannelse og har et stort engagement i deres uddannelse og en stolthed i forhold til deres erhvervsvalg. 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Grundforløb under ét Hovedforløb under ét Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2014 Resultat 2015 måltal 2015 evt. rev. måltal 2016 måltal 11,3 11,5 10,0 12,7 8, ,0 2,7 3,2 4,0 2,7 4,0 2,6 2,6 Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for 2015 Måltallet for grundforløbet 2015 har vi revideret fra de 8 %, som tidligere estimeret til et frafald på 10 %. Dette sker med baggrund i den viden vi har opnået omkring elevgrundlag og årsager til frafald. I punkt 2 beskrives skolens fremtidige udfordringer og herunder vil vi præcisere årsager til frafald. Samlet set tegner der sig et billede af, at en væsentlig del af frafaldet skyldes personlige problemer. Vi vælger at revidere måltallet for frafald på hovedforløbet fra de tidligere estimerede 4 % til 2,6 %. Der har igennem de foregående år været en meget lav frafaldsprocent på hovedforløbet, og det er skolens målsætning at fastsætte et ambitiøst måltal for at fastholde dette lave frafald. 2

3 Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2012/ / / /16 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Vi vurderer, at elevtilgangen vil falde i et vist omgang. Dette kan både skyldes årgange og adgangsbegrænsninger til EUD uddannelsen. 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014 I skoleåret 2014/2015 har vi arbejdet med de obligatoriske indsatsområder: 1) Undervisningsdifferentiering på praksisspor og højniveauspor 2) Samlet læringsmål for skole og praktik Hvordan er FPDG udfoldet i skolens strategi, målsætning og undervisning? I 2014 blev der afholdt strategidage med deltagelse af alle ansatte og bestyrelse. Fokus var her på udvikling af den nye EUD uddannelse, herunder hvordan skolens nuværende pædagogiske grundlag passer sammen med den pædagogiske tankegang for EUD Vi har til stadighed en målsætning om at opnå høj elevtilfredshed og høj gennemførsel på en uddannelse som forbereder eleven på erhvervet. Denne målsætning kan nås, ved at følge skolens pædagogiske grundlag, om en praksisnær og helhedsorienteret undervisning i faste klasser, som giver stabilitet og tryghed. Dette mål er i god overensstemmelse med pædagogikken bag EUD Undervisningen bærer i stor grad præg af dette pædagogisk/didaktiske grundlag. Al undervisning tager sit udgangspunkt i praksis, eller forbindes til praksis, og en stor andel af de ansatte er solidt funderet i erhvervet som selvstændige landmænd eller med tilknytning til erhvervet i weekender/ferier. Denne stærke forankring i erhvervet, med en bestyrelse som er aktive i erhvervet, og ansatte som bruger meget af deres fritid på erhvervsaktivitet, er som en rød tråd igennem alt hvad der foregår på skolen, uanset om der tænkes strategisk, sættes nye mål eller der udvikles undervisning. Hvordan formidles FPDG til bestyrelse, lærere og elever? Bestyrelse: Uddannelsesleder og forskellige forløbsansvarlige deltager i to årlige bestyrelsesmøder. Her orienteres bestyrelsen om de enkelte forløb, nye tiltag og pædagogiske/didaktiske overvejelser. Bestyrelsen orienteres om, og diskuterer handlingsplan og elevtrivselsundersøgelse. Lærere: Der afholdes ugentlige lærermøder med fokus på undervisningen og afviklingen af denne. Som minimum to gange årligt afholdes pædagogiske dage. På disse dage, er der en god debat vedr. egen pædagogiske praksis. Skolens indsatsområder er til debat, og relevante undervisere inddrages i det videre arbejde. Elever: Eleverne orienteres ikke omkring skolens pædagogiske praksis som sådan. Vi inddrager eleverne delvist i en snak om dette, når der bestemmes læringsstile, der inddeles i niveauer eller kompetenceafklares på forskellige områder. 3

4 Hvad har evalueringen vist? (Se skema 2.3 og 2.4) Evalueringen i form af elevtrivselsundersøgelse og spørgeskemaer til eleverne tyder på, at eleverne har været tilfredse med de tiltag vi har haft i forbindelse med praksisspor/højniveauspor. Vi har oplevet at få to meget tilfredse forløb for både elever og ansatte. Lærernes evalueringer viser at differentieret undervisning lettere lader sig gøre, når der indenfor en klasse ikke er alt for langt fra top til bund fagligt set. Det er lettere, at få det bedste frem, i alle elever i en højniveau klasse, når der ikke samtidig er elever som er meget fagligt udfordret. Uanset hvordan vi inddeler eleverne, vil der være brug for differentiering, men er der på forhånd inddelt i højt normalt og praksisspor, viser vores erfaring at der så yderligere kan differentieres indenfor en mere homogen gruppe. Det giver underviseren mere tid til den enkelte elev. Hvordan vil skolen følge op på erfaringerne? (Se skema 2.3 og 2.4) Skema 2.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Obligatorisk indsatsområde 2014 Styrket differentiering Praksisspor og Højniveauspor På hvilken måde og med hvilke metoder differentierer skolen undervisningen? Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Praksisspor Vi udarbejdede et nyt koncept for grundforløbselever, som har brug for en større andel af timer som er praktiske og for et forløb, hvor teorien omkring fagene i større grad læres hands on. Kompetenceafklaringen, afgjorde hvilke elever, som ville få ekstra gavn af at være i denne klasse. Et fast team på 4-5 undervisere har samarbejdet om at sammensætte ugen således, at eleverne hver eftermiddag har praktiske fag, eller hvor de teoretiske kompetencemål opnås via praktiske øvelser. Der har været stor fleksibilitet i dette arbejde, og denne uge til uge planlægning tager stort hensyn til eleverne, og deres behov. EUX forløb EUX startede op i august Det er et forløb for elever som gerne vil have større faglige udfordringer på landbrugsområdet i kombination med de gymnasiale fag. Der samarbejdes med Erhvervsskolerne i Aars HTX afdelingen. Praksisspor: Præstationer. Denne praksisklasse udviser gode evner indenfor det praktiske. I forhold til tidligere erfaringer, ser vi tendens til at eleverne arbejder bedre med det faglige, når de får en dag som er mere opdelt i fagligt på klassen og fagligt på bedriften. Umiddelbart ingen effekt på fastholdelsen. Vi har haft en lille stigning i frafald på GF, men vi kan ikke kæde denne lille stigning sammen med ovenstående tiltag. Tværtimod er det vores overbevisning, at disse tiltag, er med til at holde vores frafald på et forholdsvist lavt niveau. Der har været et større engagement i denne klasse, både i forbin- 4

5 delse med de praktiske øvelser, men også i arbejdet på klassen og med projekter m.m. I den samlede elevtrivselsundersøgelse for 2014, har eleverne haft en stigning i vurderingen af egen motivation, således har der været stigning i både egen motivation, egen indsats, lyst til at lære nyt, overholder aftaler med underviserne, er forberedte og deltager aktivt i undervisningen. Samlet set er scoren fra 73 til 92, hvor over 70 er en god vurdering. EUX: Præstationer. Eleverne i denne klasse opnår fagligt meget gode resultater og gode karakterer. Vi prioriterer højt, at der også er fokus på praksisnærhed og tværfaglighed og introduktion til erhvervet. Frafald for elever i denne klasse har været på 14 %. Der startede 14 elever, og en fortsatte indenfor den første uge på HTX og en anden elev valgte praktik i landbruget, primært på grund af personlige udfordringer og et allerede bestået grundforløb. Vores vurdering er derfor, at fastholdelsen er på et acceptabelt niveau i denne klasse. Havde disse elever været i almindelige klasser, er vores formodning den, at en til to af disse elever ville få et motivationsproblem på grund af behov for flere faglige udfordringer. Igen mener vi derfor, at dette tiltag er med til at holde frafaldsprocenter på et lavt niveau. Tilfredshed. Som ovenstående beskrivelse for praksisspor, gør det samme sig gældende for EUX klassen. De udviser stort engagement og motivationen er høj. Det er muligt, at nå fagligt betydeligt længere med denne klasse, og de efterspørger ny viden konstant. Hvad har virket / ikke virket? Praksisspor: + God effekt med et selvstændigt team til praksisklassen. De kender eleverne mere indgående og kan tage flere individuelle hensyn på basis af dette. + Beslutningen om, at der hver eftermiddag skal være praktiske øvelser, gør at det lykkes. I en hverdag hvor det kan være svært at få skemaer til at gå op (vi udarbejder nye skemaer hver uge), kan gode hensigter om aktive eftermiddage godt tilsidesættes. - Praksisklassen fyldes meget hurtigt op med EGU elever, eller med elever som fagligt er placeret et sted mellem grundforløb og EGU. EUX + At give EUX eleverne flere udfordringer, det er godt at man på forhånd antager at de kan nå længere, og at der undervises på baggrund af denne antagelse. + At skolen/underviserne har stor fokus på en helhedsorienteret undervisning. Der er elever i EUX klassen med begrænset kendskab til landbruget, og det er skolens ansvar at forberede disse fagligt dygtige, men uerfarne i forhold til det praktiske arbejde, på at komme ud i erhvervet og få en praktikplads. Det er lykkedes for alle eleverne at få praktikplads. + God erfaringsudveksling, både fagligt og pædagogisk, med samarbejdspartneren HTX i Aars. + Eleverne har en faglig stolthed over at være EUX-elever. De er med til at 5

6 sprede det glade budskab om EUD uddannelse for alle, og på alle niveauer. + At 4 undervisere har haft klassen hele året. Det har styrket det gode personlige forhold mellem undervisere og elever. Det gør eleverne trygge og giver dermed god grobund for læring. Ligeledes skal de fire undervisere dække flere fagområder af, hvilket er med til at øge tværfagligheden. -Samarbejde med gymnasiet kræver store ressourcer. Planlægning af fælles projekter og koordinering af undervisning stiller store krav til at både EUD og HTX afsætter ressourcer til dette. Ligeledes er det en fordel at der ikke sker udskiftning af undervisere. Oplevelsen af at der har været 3 forskellige biologi/kemi undervisere, medfører at koordineringen ikke er forløbet helt som tiltænkt. - Det har været sværere at holde fast i tanken om faste elevteams. Pædagogisk tror vi stadig på at det giver god mening i forhold til ansvarsfølelse m.m. Med 12 elever i klassen har der dog været god tid og gode muligheder for den enkelte i forhold til at blive set/hørt. Det er ensbetydende med at ingen kan gemme sig og alle aktiveres. Kommer der senere en større klasse, så skal vi på landbrugsskolen aktivt arbejde med disse faste EUX elevteams. Hvordan følges der op på erfaringerne? Praksisspor: Overvej om der skal igangsættes to praksisklasser, en for EGU og en for Grundforløb. Det nye GF1 er dog udarbejdet med stor vægt på aktiviteter og praktiske øvelser, så behovet er ikke det samme som sidste år. Ved GF2 kan vi dog overveje dette. Udfordring at der skal benyttes/lånes bedrifter af landmanden. Skolen har selv værksted og marker til afbenyttelse, men bedrifterne med husdyr skal vi låne os til. EUX At følge op på alle de gode intentioner om mange møder mellem EUX og EUD undervisere. Er det muligt at fastholde et fast EUX-team af undervisere? EUX ser ud til at blive en succes. Vi startede ud med 14 (som blev til 12), til august 2015 er der pt. indskrevet 22 elever. Vi kunne således vælge at have et team til kun at undervise EUX, men planlægningsmæssigt er der brug for disse undervisere på andre forløb. Ønsker vi faste elevteams skal vi muligvis arbejde med indretning af undervisningslokalerne. Der skal placeres borde, så der sikres en understøttelse af beslutningen om faste elevteams. 6

7 Skema 2.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Samlet læringsmål for skole og praktik Obligatorisk indsatsområde 2014 Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Samlet læringsmål for skole og praktik Hvilke konkrete aktiviteter har Planen for dette indsatsområde var at der fra i 2014 blev nedsat en lære/vejleder -gruppe, som i kombination med en landmandsgruppe, skolen iværksat for at styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det læringsmål, praktik). Motivationen for dette arbejde blev dog meget skulle arbejde med mål for uddannelsen (både for læringsmål, skole og fælles uddannelsesansvar over for mindre, da arbejdet med den nye EUD 2015 gik i gang. Vi følte os alle den enkelte elev? usikre på målet med GF1 og GF2 og de senere forløb, og følte det var svært at orientere landmandsgruppen på en tilfredsstillende måde. Vi mener stadig, at dette indsatsområde er meget vigtigt, men vil i stedet videreføre dette indsatsområde til at passe ind med den nye erhvervsuddannelse. I stedet inddrog vi bestyrelsen i en debat omkring målene for uddannelsen, og en bedre kobling mellem teori og praksis. Det største udbytte af denne proces er nok at vigtigheden af samspil mellem teori og praksis italesættes. Vi har igennem de sidste to år haft større grad af fokus på helhedsorienteret/tværfaglig undervisning. Vi har gjort mere ud af at forklare eleverne målet med dagens undervisning, og at koble det direkte på praksis. Der har været mere fokus på besøg hos lærermester. Alle elever er ude i nogle dages VFU, og skolen har udvidet niveauet vedr. besøg af underviser og målbeskrivelser for disse dage. Det har medført en større forståelse for de mål der er for undervisningen. Underviserne har på disse besøg haft en god dialog med lærermestrene vedr. mål for elevernes VFU, og skolen har på den måde arbejdet aktivt med at styrke elevernes opfattelse af sammenhæng mellem skole og praktik. Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Igen vil vi her fremhæve en meget lav frafaldsprocent, hos de elever som ikke er på skolen med store personlige problemer. Vores vurdering er, at eleverne bliver på skolen og fortsætter i uddannelsen, da den samlet set giver god mening for eleverne. Dette understøttes af elevtrivselsundersøgelsen for 2014, hvor elevernes motivation er øget (beskrevet under 2.3) og ligeledes er der sket forbedringer i elevernes vurdering af sammenhæng mellem skole og praktik. Resultaterne er således: Elevernes vurdering af sammenhæng mellem læring på skole og på praktikpladsen, er nu steget til 70, som vurderes til at være et godt resultat (gennemsnit for EUD ekskl. SOSU er 58) Elevernes vurdering af arbejdsgiverens forberedelse på skoleophold er steget til 71fra tidligere 64, hvilket må siges at være en markant forbedring. 7

8 Elevernes vurdering af hvorvidt det de lærer på skolen kan bruges i dagligdagen på praktikstedet, er steget fra 69 til 74. Igen en stor forbedring. Hvad har virket/ikke virket? I forhold til vores oprindelige indsatsområde omkring etablering af en arbejdsgruppe omkring læringsmål skole/praktik, så kan det konstateres at målet IKKE er nået. I stedet har vi udviklet på andre måder vedr. dette: + Højere grad af inddragelse af bestyrelse i arbejdet med mål for uddannelsen. Positivt, da bestyrelsen primært består af selvstændige landmænd, som er valgt af andre landmænd til at repræsentere landbruget i skoleverdenen. + Flere besøg hos landmændene i forbindelse med VFU + Bedre målbeskrivelser for VFU dage/forløb for den enkelte elev + I forbindelse med arbejdet med ny EUD, har de pædagogiske dage haft stor vægt på hvordan vi har arbejdet differentieret, tværfagligt, helhedsorienteret og hvordan vi i endnu højere grad kan gøre dette i den nye uddannelse. Dette er medvirkende til, at hver enkelt lærer får større fokus på at få denne helhed til at være synlig for eleven. Hvordan følges der op på erfaringerne? De gode erfaringer fra udarbejdelsen af EUD 2015 skal videreføres når vi skal arbejde med hovedforløbene. Det er vigtigt, at den gode dialog der er vedr. udvikling af vores pædagogik, også får lov til at påvirke hovedforløbene. Der følges videre op på den oprindelige plan vedr. arbejdsgruppe omkring mål for uddannelsen. Det betyder, at de praktiksteder som modtager elever efter GF1 og GF2 2015/2016 indbydes til en orientering om den nye uddannelse (2016). Forinden har arbejdsgruppen været samlet til en diskussion af målene for uddannelsen, og landmandsgruppen, skal til dette orienteringsmøde, være med til at starte en dialog med deres kollegaer vedr. hvordan skole og praktik samarbejder bedst muligt. 8

9 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 3.1. Frafald Skema 3.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Grundforløb I 2014 har Nordjyllands Landbrugsskole sagt farvel til 13 elever. Analysen viser, at pigernes frafald på grundforløbet er større end drengenes. Sidste år kunne vi konstatere at vi mistede flere af de lidt ældre elever, men dette gør sig ikke gældende i år. Tendensen i år er at EGU elever har et større frafald set i forhold til elever som starter på et GF eller EUX forløb. At dette er tilfældet er ikke overraskende, disse elever kan være udfordret på flere områder, både fagligt, psykisk, fysisk og socialt. Analysen viser, at eleverne falder fra forholdsvist hurtigt i forløbet, normalt indenfor den første måned. Analysen af frafaldsstatistikken giver et overordnet indtryk af, at det er elevens personlige udforinger, som er den væsentligste faktor i forbindelse med frafald. Disse faktorer kan være sygdom eller forskellige diagnoser, som gør det svært, at trives blandt mange mennesker, især i et kostskolemiljø. Desuden er der elever med misbrug i forhold til stoffer, som også har afbrudt forløbet. Det er vigtigt at påpege at de forholdsvis små grupper af elever bevirker, at en enkelt elev vejer meget tungt i den procentvise opgørelse. Hovedforløb I 2014 har vi haft 2 elever som faldt fra på 1. Hovedforløb og en enkelt elev som stoppede på 2. Hovedforløb. Den overordnede analyse af dette er, at disse tal er så små, at det er svært at finde nogen sikker forklaring, det statistiske materiale er alt for begrænset, hvilket jo kun er glædeligt. Udfordringer Samlet set kan der være mange udfordringer på skolen, men for at udvælge indsatsområder, vælger vi at fokusere på analysen af frafald og på skolens elevtrivselsundersøgelse (2014). Personlige problemer Samlet har knap 70 % af frafaldet baggrund i personlige problemer som enten giver anledning til et fuldstændigt stop i uddannelsen mod landmand, eller et skift til en produktionsskole. Vi har til stadighed denne målgruppe for øje, og skal fortsat udvikle vores vejledning til disse elever. Igennem de seneste år har vi som skole gjort meget for at arbejde med yderligere kompetenceafklaring. Dette er sket via coach og kontaktlærer og yderligere samtaler med eleverne. Vi skal være opmærksomme på at denne gruppe af elever med forskellige problemer ikke ser ud til at reduceres i antal. Da vi pr. august 2015 kun kan optage elever som har bestået folkeskolens afgangsprøve med minimum 02 i dansk og matematik, kan man formode at de faglige udfordringer kan være mindre. Vores formodning er dog, at en del af disse elever vælger at søge om optagelse med en uddannelsesaftale, og derved er der intet karakterkrav. Vi skal derfor fortsat have stor fokus på denne gruppe unge. Frafald af piger Igen i år ser vi en tendens til at vi mister for mange piger på grundforløbet, tendensen fra sidste års elevtrivselsundersøgelse bekræftes således i år. Datamængden er selvfølgelig begrænset, 9

10 og det er let at drage forkerte konklusioner. Vi har en formodning om, at nogle piger kan have et lidt urealistisk indtryk af landbrug som erhverv. En af vores udfordringer er at orientere i endnu større grad om uddannelsen til landmand og det kommende arbejde som landmand. Det nye GF1 kan være medvirkende til at den kommende landbrugselev, bliver mere afklaret i sit valg, inden GF2 påbegyndes. Elevernes medindflydelse I elevtrivselsundersøgelsen er der yderst få steder, hvor eleverne har vurderet Nordjyllands Landbrugsskole under de 70, som anses som et godt resultat. Skolen er dog gået væsentlig tilbage i vurderingen af I undervisningen arbejder vi også med at få nye ideer og være kreative (Fra 72 i 2014 til 67 i år), og til spørgsmålet Vi har indflydelse på undervisningen er vurderingen gået fra 70 til 64. På sigt kan det være med til at sænke elevernes motivation og engagement, hvis de ikke føler de har medindflydelse og i forhold til kreativitet, er det betænkeligt, at eleverne ikke føler, at der i undervisningen gives tilstrækkelig mulighed for dette. Uddannelsesleder og forløbsansvarlige for GF, deltog i SIP møde, hvor elevernes medindflydelse på hverdag og undervisning var et emne. I vores debat den dag, kom vi rent faktisk frem til sammen resultat som eleverne, at de har begrænset indflydelse på deres daglige undervisnings hverdag. 10

11 Skema 3.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr. 1 Hvem falder fra? Grundforløb Etnicitet: Skolen har yderst få elever med anden etnisk baggrund end dansk. Vi har elever med hollandske forældre og enkelte elever fra østeuropæiske lande. Det har været elever, som er meget velintegrerede og som har stor motivation for landbrugserhvervet. Frafaldet er derfor ikke eksisterende for denne gruppe af elever. Køn: 6 ud af 13 frafaldselever har været piger (46 %). Da pigerne som samlet gruppe kun udgør ca. 20 % af grundforløbet, er der for stor en andel af frafaldsgruppen som er piger. Hvornår falder eleverne fra? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Alder: Vi har normalt ikke en stor andel af ældre elever på landmandsuddannelsen, og det samme gør sig gældende i Ud af de 13 frafaldne er 1 elev over 20 år, og igen kan der statistisk ikke konkluderes noget på dette. Frafaldet sker i løbet af grundforløbet. Over 50 % af frafaldet sker i løbet af de første 6 uger af grundforløbet. EGU har i år en større andel af elever som er faldet fra (23 %). Der er tale om 3 elever, igen et usikkert datagrundlag. Grundforløb 20 ugers (8 elever) Grundforløb 40 ugers (1 elev) Hvorfor? 40 ugers eleverne er meget forankrede i at være en lidt speciel klasse, med flere grundfag, og har det normalt utrolig godt sammen socialt. Derved kan frafaldet måske være reduceret. Andre år har vi dog set et større frafald i disse 40 ugers klasser, på grund af uafklarede elever. OBS: Meget begrænset datamængde så meget lidt statistisk korrekte konklusioner! 6 elever (46 %): Eleverne er ikke uddannelsesparate pga. meget store problemer med sociale fællesskaber, ADHD, psykiske problemer, depressioner, misbrug, manglende motivation og fremmøde. Generelt en blanding af store personlige udfordringer, som gør det meget vanskeligt for en elev at fokusere på uddannelse. 3 elever (23 %): Skiftet til produktionsskole, på grund af at de fagligt var yderst udfordrede. 2 elever (15 %): Skiftet til hhv. HHX og HTX. 2 elever (15 %): Forkert studievalg - to piger startede på SOSU 11

12 Frafaldsgruppe nr. 2 Hvem falder fra? Hovedforløb (3 elever) Etnicitet Ikke anden etnicitet blandt frafaldne elever Køn 3 drenge Hvornår falder eleverne fra? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Alder - Almindelig 2 elever faldt fra på 1. Ho og 1 på 2. Ho Landmand Personlige problemer er årsag hos de 3 elever, den ene elev valgte at stoppe i uddannelsen til landmand, og i stedet afslutte som landbrugsassistent. Dette skyldes ud over personlige problemer også eleven var udfordret på det boglige område. Eleven var tidligere blevet vejledt til at afslutte som assistent. 4. Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder 4.1: Skolens implementeringsstrategi Hvordan sikres løbende opfølgning på skolens implementeringsstrategi? Uddannelsesleder og forløbsansvarlige for hhv. GF1, GF2 og EUX har siden efteråret 2014 arbejdet i et team omkring udvikling af ny EUD. Der blev udarbejdet en implementeringsplan med meget faste deadlines frem mod ultimo juni 2015, der blev afsat mødedatoer for hhv. udviklingsgruppen, undervisere/administration, bestyrelse og en gruppe på yderligere 6 undervisere som har været med til at udvikle yderligere på forløbet. Ugentligt har der været fokus på opfølgning af denne plan, og udviklingsgruppen har i fællesskab haft ansvaret for denne proces, og har fungeret som ekspertgruppe vedr. ny EUD og har været sparringspartnere for andre undervisere. Den løbende opfølgning er forløbet meget positivt, der har været en meget god stemning vedr. udvikling af nyt forløb, til dels skyldes dette at alle undervisere har været involveret i processen og føler ejerskab. Hvor ser skolen de største udfordringer ift. implementering af reformen? Tidspres En reform af grundforløbet kræver meget tid, især kræver det tid at ændre pædagogik og didaktik. Vi har en følelse af, at det hele skal gå meget stærkt, og for mindre skoler, er der et meget stort arbejde med at beskrive og udvikle forløbene. Hverdagen med undervisning tager tit over. Skolens holdning er, at 12

13 alle skal være med til at udvikle og beskrive, og dette tager tid. Fordelen er efterfølgende at forløbet blot kan sættes i gang, for udviklerne er de samme som de undervisere, som skal undervise i praksis. Et langt GF På forhånd var den største bekymring/udfordring nok at holdningen til EUD 2015 var, at eleverne ikke har behov for et GF på 40 uger, og frygten for at frafaldet blandt vores elever vil øges, på grund af skoletræthed. I det videre arbejde med reformens indhold har vi valgt at fokusere meget på at de første 20 uger skal være interesseskabende, og dermed håber vi at udfordringen med et 40 ugers skoleforløb ikke fører til flere skoletrætte elever. Pædagogisk reform Undervisernes/skolens fokus på at reformen er en pædagogisk reform kan være en udfordring. Vi er forvænt med meget gode elevtrivselsundersøgelser, og det kan være en sovepude. For fuld implementering af en meget pædagogisk reform kræver, at vi reflekterer yderligere over egen praksis, og er villige til at ændre på noget, som ellers fungerer godt. 13

14 4.2. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk grundlag Hvilke aktiviteter vil skolen sætte i gang for at implementere FPDG? Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvordan inddrages lærerne i arbejdet med skolens FPDG? Hvornår og hvordan vil skolen evaluere skolens FPDG? Der er mange nye tiltag på især GF1 som omtales nærmere under 4.3 til 4.6 Bestyrelsen deltog i efteråret 2014 i to strategidage, med fokus på EUD På dagene var der stor fokus på skolens pædagogiske og didaktiske grundlag, set i lyset af den pædagogik/didaktik der lægges op til i EUD Forår 2015 blev bestyrelsen igen orienteret omkring de foreløbige planer for afvikling af GF1. Det blev diskuteret hvordan GF er planlagt helhedsorienteret, tværfagligt, differentieret og kollaborativt. Alle undervisere har på to pædagogiske dage været med til at give inspiration til udviklingsgruppen i forhold til udarbejdelse af GF1. Alle undervisere har arbejdet med de enkelte målpinde for både GF1 og GF2, og har givet forslag til undervisningsaktiviteter, der kunne høre til den pågældende målpind, og overvejelser over hvordan målet kan nås på en differentieret og tværfaglig måde. Halvdelen af lærekollegiet er med til at overføre alle disse gode input til et grundforløb. Det betyder, at mange undervisere, på tværs af forskellige faggrupper, samarbejder om forløbet. Det betyder ejerskab for det kommende GF, og at tværfagligheden skinner meget klart igennem. Frem mod sommer 2015 afholdes yderligere 2 dage for alle undervisere/vejledere med orientering/arbejde omkring ny EUD. Helt konkret har vi afprøvet Todays Meet på smartboard med input fra undervisere til hvilke undervisningsmetoder der har virket hidtil og hvilke nye metoder til f.eks. at differentiere, som vi gerne vil afprøve på GF. Elevtrivselsundersøgelse 2016 Fremlæggelse af elevtrivselsundersøgelsen for både bestyrelse og undervisere/vejledere. Fokus på ændringer i forhold til Mundtlig evaluering af GF1 fra undervisere og elever (Januar 2016) Skriftlig evaluering af GF1 fra elever (Januar 2016) 14

15 4.3. Styrket differentiering Indsatsområde: Rød, gul, grøn mapper /Bonusfag, Støttefag/EGU og EUX/ Gården som faglokale Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Rød, gul, grøn mapper Fra værkstedsfagene kender vi til Rød, gul, grøn-mapperne, med opgaver af varierende sværhedsgrad, og hvor eleverne selv er med til at bestemme, i hvor stor grad de har brug for hjælp til opgaverne. Dette vil vi gerne afprøve i de mere boglige fag. Det giver en stor fordel, at de bogligt udfordrede elever, kan få lidt mere hjælp i opgaven, og ikke altid skal vente på hjælp fra en underviser. De elever, som fagligt har brug for flere udfordringer, tildeles opgavemappen med opgaver uden meget hjælp, men med krav til at de selv overvejer/fordyber. Vi tænker også, at vi vil ændre strategi i forhold til den måde vi stiller spørgsmål på til eleverne. Vi har tidligere haft den opfattelse at det bedste for eleven (Grundforløb) er at få konkrete spørgsmål, som de let kan forholde sig til. Vores erfaring er dog at de dygtige elever hurtigt keder sig med den slags opgaver/projekter. I stedet vil vi formulere meget åbne spørgsmål, og ønsker eleverne mere hjælp, så må de vælge opgaver med hjælpe-stikord Bonusfag/støttefag Vi vil udvikle valgfag som enten kan støtte eleverne i fag de har problemer med eller som de kan vælge som bonusfag, for at opnå en endnu større viden. Støttefag: Matematik på GF1. Vi vil lave en test i matematik, og derved finde elevernes matematiske niveau. Vi vil inddele eleverne i 3 forskellige niveauer, og udarbejde et valgfag på basis af dette. Det er ikke matematik som grundfag, men matematik som forbereder eleverne på matematik som grundfag på det kommende hovedforløb. Desuden er det landbrugsfagligt matematik, som skal støtte eleverne i de landbrugsfaglige fag. Støttefag i Biologi og Naturfag på GF2. Det bliver et krav, at eleven har bestået grundfagene biologi og naturfag på GF2. For visse elever kan det blive en udfordring, at have disse to grundfag på en gang, og samtidig have mange faglige læringsmål. Vi vil udvikle et støttefag i både biologi og naturfag, som skal køre sideløbende med faget. For de stærke elever vælger vi at udvikle et bonusfag i biologi. Dette bonusfag kan indeholde emner som det almindelige biologi ikke har, men som kan udfordre den enkelte elev. Emner kunne være genteknologi, kloning, ægtransplantation hos kvæg, kønssorteret sæd m.m. For både støttefag og bonusfag skal det gøre sig gældende, at vi som undervisere, skal sikre os at eleverne har medindflydelse (vores udfordring i elevtrivselsundersøgelsen taget i betragtning). 15

16 EGU/EUX Videreudvikling af EUX. I 2014/2015 startede vi det første hold EUX elever op, og inden vi får dette hold på deres 1. Hovedforløb, starter vi op med en ny (og større) EUX klasse, men på en anden reform. Vi står således overfor udfordringen med udvikling af to EUX forløb. Vi ønsker fortsat at arbejde yderligere med et meget praktisk EGU forløb. Vores målsætning er at dette EGU forløb skal udvikle eleven, og gøre eleven moden til et arbejde i erhvervet, og til evt. senere at påbegynde et grundforløb. Gården som faglokale Især de meget praksisorienterede elever har haft glæde af praksisklassen, hvor hver eftermiddag har budt på Gården som faglokale. Vi vil gerne udvikle yderligere på dette. Hvilke målgrupper er der for den styrkede differentiering? Rød, gul, grøn- mapper: Målgrupperne er alle niveauer både fagligt og praktisk. Støttefag i matematik, biolog, naturfag: For de elever som er bogligt udfordrede, og har brug for ekstra hjælp og vejledning Hvorledes og hvornår skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Bonusfag: For de fagligt/bogligt stærke elever, der har brug for ekstra udfordringer. Januar 2016: Rød, gul, grøn-mapper + støttefag i matematik. Skriftlig evaluering hos elever. Mundtlig evaluering med undervisere. Juni 2016: Bonus/støttefag i biologi og naturfag. Skriftlig evaluering hos elever. Mundtlig evaluering med undervisere. 16

17 4.4. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Indsats: Beskrivelse af praktikmål Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen gennemføre for at sikre sammenhæng mellem læring i praktikken og skoleundervisning? Som tidligere beskrevet, nåede vi ikke i mål med dette indsatsområde fra 2014 handlingsplanen. Vi vil derfor gerne involvere landmændene i den nye EUD reform. Vi ønsker at: Nedsætte en arbejdsgruppe bestående af 6 landmænd (som har en holdning til uddannelse og til hvad elever bør lære på skole og i praktik) + 4 undervisere, vejleder, forstander og uddannelsesleder. Disse personer mødes og får en samlet gennemgang af kompetencemål for uddannelsen, herunder også praktikmål. Der diskuteres og der laves mindre grupper, som skal arbejde videre med materiale, der med læringsmål forklarer om det, der forventes lært på skole og det som forventes lært på praktiksted. Disse skemaer skal laves meget konkrete Alle kommende praktikværter + elever indkaldes til et møde, hvor disse gennemgås og diskuteres. Ved kommende praktikpladsbesøg vil skemaerne blive brugt. Arbejdet sættes i gang i efteråret Marts 2016 er arbejdet færdigt, og kan præsenteres for arbejdsgivere i maj måned Angiv antal lærere, der siden 2013 har deltaget i kortere virksomhedsforløb og hvor mange, der skal deltage i det kommende år? Ved ansættelse af undervisere er der lagt vægt på at de ansatte har en stærk tilknytning til erhvervet. De fleste undervisere har derfor selv landbrug (deltidsbrug), eller har ægtefæller med husdyrbedrifter. Andre undervisere er født og opvokset på landbrugsbedrifter, og har til stadighed tilknytning til disse bedrifter. Flere undervisere har lejlighedsvis arbejde på landbrugsbedrifter. Den tilknytning underviserne har til primær erhvervet, medfører en god kontakt til landmændene, da underviserne i deres fritid deltager i aftenmøder, erfa-grupper, dyrskuer m.m., hvor de møder erhvervet. Hvorledes og hvornår skal aktiviteten evalueres? Herunder evt. delmål Der er altid mulighed for at underviserne kan få bevilliget efteruddannelse i erhvervet, men indtil videre er den praktiske efteruddannelse klaret som ovenfor beskrevet. Som skole er vi selvfølgelig opmærksomme på, at der kan komme undervisere som har et behov for dette. Vi er bevidste om at faglig opdatering er vigtig. Ved præsentation for kommende arbejdsgivere i maj/juni Deres tilbagemelding til os på materialets brugbarhed er vigtig. Elevtrivselsundersøgelsen 2017 (afhængig af placering af 1. Hovedforløb) tilkendegiver hvorvidt eleverne føler en bedre sammenhæng mellem praktik og skole. 17

18 4.5 Implementering af enkelte elementer i reformen: A) Udvikling af euv Hvordan vil skolen tilrettelægge arbejdet med realkompetencevurdering, herunder organisatorisk forankring og ændringer ift. hidtidig praksis? Da vi pt. ikke har elever over 25 år indskrevet til skoleåret 2015/2016, har vi endnu ikke prioriteret EUV så højt. Søger en elev om optagelse vil realkompetencevurderingen bestå af en objektiv og en individuel del. Den objektive vurdering tager udgangspunkt i bekendtgørelsen, hvori der er beskrevet i hvilket omfang anden uddannelse og erhvervsrelateret praktisk erfaring kan afkorte uddannelsen. Vi vurderer også den enkelte elev individuelt, og dette kan give mulighed for yderligere afkortning. Erfaring eller uddannelse som ikke er beskrevet i bekendtgørelsen, kan give anledning til afkortning. Hvilke initiativer planlægger skolen, der understøtter et voksenpædagogisk miljø? Da vi har så få ældre elever nævner vi altid muligheden for mesterlære for disse elever. Det er svær at etablere et godt selvstændigt forløb for så begrænset en gruppe. Vi har pt. ikke planlagt aktiviteter i skoleåret 2015/2016, da ingen EUV elever er indskrevet. B) Udvikling af undervisningsmiljø Hvilke konkrete aktiviteter vil GF1 udvikles på en måde, så der er meget oplevelsesbaseret undervisning. Der er mange måder at lære på, og vores tilgang til GF1 har været skolen sætte i gang? at det skal være praktisk, aktivt, stimulerende for nysgerrigheden og fyldt med oplevelser, og dette skal forberede eleverne på landbruget som erhverv og gøre dem parate til GF 2. Eksempler på dette er: - Pilgrimstur - Gåsebillecase (løse en praktisk problematik) - Æblepresse-projekt Fra frugttræ til færdigt produkt på flaske - Cykelværkstedet - Foderkæden Dette medfører forskellige krav til indkøb af f.eks.: - Cykelstativer til alle - Bob Cat - Æblepressere - Sportsaktivitetskasse - Ostemejeri i mindre format - Meget forskelligt måleudstyr Hvorledes skal udviklingen evalueres? Herunder evt. delmål Elevtrivselsundersøgelse 2016 GF 1 er opdelt i 6 Temaer, disse temaer afsluttes med et praktisk projekt eller en case, og evalueres. Den endelige evaluering er hvorvidt eleverne fortsætter til GF2 og gennemfører dette. 18

19 C) Udvikling af helhedsorienteret og tværfaglig undervisning Hvordan er skolens arbejde med Der er på GF1 udarbejdet 6 forskellige temaer, alle temaerne er udarbejdet på tværs af faggrupper. Hele grundlaget har været at implemen- helhedsorienteret, tværfaglig undervisning organiseret? tere den pædagogiske reform med tværfaglig og helhedsorienteret uv. Derefter er målpindene blevet bearbejdet. Hvert tema er udarbejdet af 3-4 undervisere med forskellig faglig baggrund, og dette har medført mange interessante diskussioner vedr. faglig fokus kontra større fokus på helhedsorientering. På elevernes skemaer (GF1) går vi helt fra at der står kvæg, svin, planter. I stedet står der f.eks. Praktikpladsen, og en gruppe på 4 undervisere vil så have ansvaret (og undervisningen) i dette tema. Al beskrivelse af temaet er skrevet i fællesskab. Dette er gjort ud fra tidligere erfaring med at tværfaglige projekter, der ikke er udarbejdet i fællesskab, blot bliver tværfaglig af navn, men i virkeligheden blot består af fagopdelte opgaver, der er samlet. Ovenstående understøttes af etablering af ny fælles digital platform. Vi har besluttet, at alle undervisere skal benytte sig af One Drive, og at denne platform, skal bruges til at udvikle fælles tværfaglige projekter. Vores mål er at et fælles sted at udvikle, forberede og gemme undervisningsmaterialer, vil være med til at understøtte tværfagligt og helhedsorienteret undervisning. I februar, blev de undervisere, som er med til at udvikle det nye GF, blevet undervist i brug af denne platform. Ultimo april er alle undervisere introduceret, og medio juni afholdes kursus for alle. Hvilke konkrete aktiviteter har Se ovenfor skolen sat i gang? Hvorledes skal aktiviteterne evalueres? Herunder evt. delmål Elevtrivselsundersøgelse 2016 GF 1 er opdelt i 6 Temaer, disse temaer afsluttes med et praktisk projekt eller en case, og evalueres. December 2015 vil uddannelsesleder gennemgå materialet på One Drive, og evaluere på, hvorvidt målet om en fælles forberedelsesplatform er nået. Den endelige evaluering er hvorvidt eleverne fortsætter til GF2 og gennemfører dette. 19

20 D) Erhvervspædagogisk kompetenceløft (10 ects point) Har skolen en plan for, hvordan To undervisere er i gang med diplomuddannelsen i pædagogik, og ud af den vil sikre, at det erhvervspædagogiske kompetenceløft nås inden næste år. I stedet overvejer vi hvilke muligheder vi har for at give un- en lærestab på undervisere, er det svært at have flere væk det 2020? derviserne et kompetenceløft gennem en tæt kobling til deres daglige praksis. Det er vigtigt for os, at det er noget som virker brugbart, og som udfordrer den nuværende praksis. Vi har på Nordjyllands Landbrugsskole altid haft en stor grad af pædagogisk frihed, og vi ønsker fortsat at dette skal være muligt. Modsat er det også vigtigt, at teams af undervisere, som f.eks. arbejder sammen om et tema på GF1, har de samme pædagogiske redskaber, som kan understøtte undervisningen. For at støtte dette, vil i samarbejde med erhvervsskolerne i Aars, (som vi har Campus-tanker med), udbyde forskellige kurser, som kan støtte implementeringen af kvalitetsinitiativerne (styrkelse af differentiering, bedre brug af it, eller bedre kobling mellem skole og praktik). Angiv skolens skøn for, hvor mange lærere, der inden 2020 skal deltage i kompetenceløftet? Ca. 80%. Der er pt. en gruppe undervisere som nærmer sig pensionsalderen, og derfor ikke vil være på skolen i I efteråret 2016/foråret 2017 udarbejdes der plan for den enkelte undervisers kompetenceløft. 4.6 Status for skolens implementering af andre elementer fra reformen Hvor langt er skolen nået med implementering af flg. reformelementer: Eux Udvikling af grundforløbets 1. del Udvikling af uddannelsesspecifikke fag på grundforløbets 2.del. Motion og bevægelse Fag på højere niveau Talentspor Etablering af samarbejde med VUC om forlagt undervisning på erhvervsskolen Samarbejde med 10. klasses center I mindre grad X I nogen grad I høj grad Udført X X X X X X X 20

21 4.7 Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) fakt fakt mål 2016 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2013 fakt fakt mål 2016 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik

22 Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2013 fakt fakt mål 2016 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Anslået Anslået Anslået Anslået Anslået Anslået Skema 4.7.1: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2015 Praktikpladser til EUX Udlandspraktik Arbejde med praktikpladser til EUX elever. En EUX elev er et dyrere valg for landmanden, og skolen skal i denne forbindelse bruge flere ressourcer på at hjælpe disse elever med at finde praktikplads. I skoleåret 2014/2015 er det lykkedes for EUX eleverne at få praktikplads, denne succes skal helst fortsætte med det kommende EUX forløb, som fordobles i størrelse. Gerne arbejde mere målrettet for at få flere elever i praktik i udlandet. Især kunne EUX eleverne i deres lange praktik med fordel placere en del af praktikken i udlandet. Orientering omkring dette er vigtig, evt. skal der etableres samarbejde med underviser som kunne tage en gruppe elever med på intro tur til udlandet med mulighed for praktik under meget trygge rammer. Denne indsats overvejes. 22

23 Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte skolen i 2014 til det opsøgende arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? Hvordan tilrettelagde skolen i 2014 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (sæt kryds) Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Har skolens erfaringer fra 2014 givet anledning til ændringer i koordineringen? (sæt kryds) Hvilken rolle har skolens evt. praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Har erfaringerne med et evt. praktikcenter på skolen medført ændringer i skolens organisatoriske placering af det opsøgende arbejde? (sæt x) Cirka 80 timer Opsøgende arbejde udført i det omfang der var behov for det i forbindelse med konkrete elevers mangel på praktikpladser. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? 2014 var et år, hvor yderst få elever skulle have hjælp til at finde praktikpladser. Ja Hvis ja, hvordan? Nej X Hvis nej, hvorfor? Ingen grund til at ændre, når vi har et rigtig godt samarbejde med erhvervet vedr. praktikpladser. Skolen har ikke et praktikcenter Ja ligger nu i praktikcentret Nej ligger samme sted Har ikke praktikcenter X 23

24 24