Ofte stillede spørgsmål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige

Transkript

1 Ofte stillede spørgsål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige 1. Hur gör danska betongtillverkare på vintern, använder do ingen aska eller? Danske betonproducenter anvender også aske o vinteren. Faktisk er de anvendte recepterne de sae både soer og vinter, en nogle producenter anvender dog konsekvent accelerator o vinteren, ens andre kun har det so et tilbud til entreprenøren. Ligeledes tilbyder ange beton producenter od en højere pris at levere var beton. Accelerator Denne type af additiv kan anvendes til at freskynde afbindingstidspunktet, en har typisk kun begrænset indflydelse på styrkeudviklingen saenlignet ed f.eks. var beton. Var beton Ceenta har udgivet en fin publikation Uppvärd betong säkrare, snabbare, billigare so beskriver fordele og uleper ved anvendelse af var beton. En opvarning af betonen på 10 C koster ca. SEK 10 pr. kubiketer beton og giver en væsentlig større effekt end at udskifte Byggceent ed f.eks. SH ceent. For en beton ed et Byggceent indhold på 300 kg/ 3 vil en forøgelse af betonteperaturen fra 8 C til 18 C betyde at der kan glittes efter 5½ tie i stedet for efter 11½ tie. For den sae betonteperaturforskel (10 C) en ved en ceentængde på 320 kg/ 3 nås en trykstyrke på 5 MPa efter 16 henholdsvis 32 tier i en væg støbt i en uisoleret krydsfinerfor ved en udeteperatur på 5 C. Det vil sige at an væsentligt hurtige kan afforskalle. Ceenta Byggceent vs. Aalborg Rapidceent Udvalgte egenskaber af dansk Rapidceent og svensk Byggceent er givet i tabel 1. Styrkeæssigt adskiller de to ceenter sig priært ved de senere teriner. Afbindingstidspunkt og finhed er stort set identiske, ens der er en densitetsforskel so priært skyldes forskellen i fillerindhold. Rapidceent er en CEM I, so derfor axialt å indeholde 5% filler, og ceenten indeholder noralt okring 3% filler hovedsageligt i for af CaCO 3. Byggceent er en CEM II/A L 42.5 R og å derfor indeholde op til 25% _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 1

2 kalkstensfiller, en ceenten indeholder noralt 10 15% kalksten so er foralet saen ed klinkerne. Da kalksten er blødere end klinker forales kalkstenen finere end klinkerne, og an opnår dered en pakningseffekt og at de eget så kalkstenspartikler virker so kipunkter ved hydratiseringen af klinkerne. Både pakningseffekten og kipunkteffekten giver øget tidlig styrke. Egenskab Rapid Bygg (Slite) 1 døgn (MPa) døgn (MPa) døgn (MPa) døgn (MPa) Afbinding (in) Finhed ( 2 /kg) Density (kg/ 3 ) Filler, CaCO 3 (%) 3 4 ~10 Tabel 1. Udvalgte egenskaber af Rapidceent og Byggceent. I Danark har vi anvendt flyveaske i beton siden idten af 1970 erne, først genne brug af ceent indeholdende flyveaske og siden so selvstændigt pulver. I Sverige har an ikke tradition for at anvende flyveaske i beton. Hvis an erstatter ceent ed flyveaske reducerer an klinkerindholdet i beton, og an å derfor forvente en langsoere tidlig styrkeudvikling. Der er dog ikke uiddelbart nogen forskelle i egenskaberne af Rapidceent og Byggceent, so gør at an skulle forvente en eget anderledes tidlig styrkeudvikling i flyveaskebeton baseret på de to ceenter. Spørgsålet er derfor o ikke styrkeudvikling i dansk beton baseret på ren Rapidceent ville være nogenlunde tilsvarende hurtigere saenlignet ed flyveaskebeton, so det Swerock observerer i Sverige ed Byggceent. I Sverige beærkes denne forskel so anderledes, ens an i Danark genne 30 år har opbygget en erring i brug af flyveaskebeton so gør at flyveaskebetons egenskaber er accepteret so det norale. Hvis an ere konkret skal kunne vurdere forskellene på flyveaskebeton lavet ed Rapidceent henholdsvis Byggceent, er det nødvendigt at der genneføres et forsøgsprogra hvor vare og styrkeudvikling bestees af eksepelvis C25/30 beton baseret på ren Rapidceent, ren Byggceent, Rapidceent + 20% flyveaske, og Byggceent + 20% flyveaske. Vareudviklingen bør bestees adiabatisk efter NT BUILD _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 2

3 Eksepler på danske betonrecepter ed flyveaske Betontype C30/35 SCC C20/25 SCC C25/30 C35/40 Materiale SSD [kg/ 3 ] SSD [kg/ 3 ] SSD [kg/ 3 ] SSD [kg/ 3 ] Rapidceent , Flyveaske 75 75, Vand, frit Sand 0/ Sten 4/ Sten 8/ Superplast 2,28 1,76 1,19 Plast 0,82 0,63 2,0 2,4 Luftindblanding 1,3 1,0 0,61 1,11 Luft (%) 6,0 6,0 4,5 6,0 v/c tal (ækv.) 0,52 0,65 0,66 0,43 Flydeål () Sætål () Vad kan an göra för att iniera risken för sprickor i betong ed aska? Den danske standard DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner beskriver i afsnit Udtørring hvordan entreprenøren skal agere i forhold til etablering af udtørringsbeskyttelse (od plastisk svind). Der tages udgangspunkt i betonsaensætningen, og dennes indhold af flyveaske og ikrosilika so er de alindeligt anvendte ineralske tilsætninger i Danark 1 tabel 2. Stort set al dansk briksbeton vil have en X værdi so er højere end 15 %, idet flyveaskeindholdet overstiger 15 %. Afhængigt af teperaturen og o der arbejdes indendørs eller udendørs skal udtørringsbeskyttelse således være etableret efter ax. 1 2 tier, so det fregår af tabel 3. Både tabel 2 og 3 gælder for en dæktykkelse på 200. Hvis tykkelsen er indre skal udtørringsbeskyttelse ske tidligere, so en toelfingerregel skal udtørringsbeskyttelse være etableret inden for den halve tid hvis dæktykkelsen 1 Det å antages at kalkfiller vil have indst den sae effekt på so flyveaske i denne saenhæng. Kalkfiller har en lavere K ktor end flyveaske. For stholdt vct vil en kalkfillerbeton derfor have et lavere vbt end en flyveaskebeton, og derfor vil risikoen for plastisk svind være større. Ovendt er densiteten af kalkfiller en sule højere end densiteten af flyveaske, hvilket trækker i den odsatte retning _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 3

4 kun er 100, dvs. efter axialt 30 inutter for udendørsstøbninger ved X > 15%. I tabel 4 og 5 er den indste varighed af udtørringsbeskyttelse angivet. Hvis den adiabatiske vareudvikling ikke er bestet for betonen anvendes tabel 5. Selve udtørringsbeskyttelsen sker ved afdækning ed plastfolie eller ved påføring af curingebran. Tabel 2. Maksialt tilladelig vandfordapning før etablering af udtørringsbeskyttelse Tabel a i DS 482. Der tages udgangspunkt i et 200 tykt dæk (gulv). Tabel 3. Seneste tidspunkt for etablering af udtørringsbeskyttelse Tabel b i DS 482. Der tages udgangspunkt i et 200 tykt dæk (gulv) og en aksial vindhastighed på 5 /s. Tabel 4. Mindste varighed af udtørringsbeskyttelse udtrykt ved relativ hydratisering (baseret på betonens adiabatiske vareudvikling) Tabel a i DS 482. Tabel 5. Mindste varighed af udtørringsbeskyttelse i odenhedstier Tabel b i DS 482. Hvis afbindingen starter ere end 5 tier efter blanding af betonen forøges antallet af odenhedstier tilsvarende _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 4

5 3. Hur påverkas uttorkningen på betongen ed flygaska, räknar an ed vct eller vbt? I Danark er der slet ikke tradition for at regne på udtørring af beton på sae organiserede åde so det praktiseres i Sverige. Hovedparten af alle gulve støbes ed en selvkopakterende C25/30 beton ed et ækvivalent vct på typisk 0,55 0,60. Alle disse betoner indeholder flyveaske. Hvis der efterfølgende skal onteres fugtfølso belægning, skal det dokuenteres at den relative fugtighed i betonen er lav nok til at arbejdet kan påbegyndes. Dette gøres noralt ved at der foretages åling i idten af gulvets tværsnit. Der foretages én åling pr , dog iniu én åling pr. gulv. Flyveaske bidrager til udviklingen af betons ikrostruktur genne den såkaldte pozzolan reaktion. Reaktionen består i at aluino silikaterne (glassen) i flyveasken reagerer ed calciuhydroxid dannet ved hydratiseringen af ceentklinkerne og vand. Reaktionen er alkali aktiveret, dvs. at den kræver høj ph værdi af porevæsken for at forløbe. Hydratiseret flyveaskebeton vil have en finere og ere ipereable porestruktur end en ren portland ceentbeton ed sae vct. Ifølge litteraturen er grunden hertil at hydratiseringsprodukterne i flyveaskebeton er ere velfordelte sat at hydratiseringsprodukterne er sig selv er tættere an taler o en højere grad af polyerisation af priært calciusilikathydraterne. Flyveaske i beton bidrager således til at sænke fugtindholdet og den relative fugtighed i beton genne pozzolanreaktionens vandforbrug sat ved at give ikrostrukturen en finere porestruktur so resulterer i en lavere relativ fugtighed for en given vandætningsgrad. Da flyveaskens pozzalan reaktion er betinget af ceentens hydratisering, å an forvente at udtørringen af flyveaske beton sker langsoere end af ren portland ceentbeton. Hvis an vil forsøge at regne på udtørringen af flyveaskebeton vil det antagelig være ere korrekt at regne på vct end vbt. Iidlertid vil det næppe være uligt ved hjælp af f.eks. prograet TorkaS at forudsige udtørringsforløbet af flyveaskebeton ed særlig stor nøjagtighed. Selvudtørring So det fregår af figur 1 kan an godt opnå selvudtørrende egenskaber af en beton ed flyveaske. Den viste beton ed vct = 0,39 har efter 6 uger en relativ fugtighed på under 85%, hvilket er tilstrækkeligt for at kunne lægge de fleste belægninger _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 5

6 Figur 1. Den røde kurve repræsenterer en beton ed vct = 0,39 ed en pastase bestående af (kg/ 3 ): Rapidceent = 281, Flyveaske B4 = 53, Mikrosilika = 17, Vand =135. Fra Gulve ed selvudtørrende beton til gavn for byggeriet udgivet af Dansk Beton, Fabriksbetongruppen. 4. Hur påverkas luftporstrukturen i betongen vid användning av flygaska? Flyveaske indeholder en indre ængde ikke forbrændt kul. Dette kul, so er karakteriseret ved askens glødetab, har en høj affinitet for de keiske stoffer, so anvendes til at blande luft i beton. Der skal derfor anvendes ere luftindblandingsiddel til at opnå et tilfredsstillende luftporesyste i flyveaskebeton, end der skal i ren Portland ceentbeton. Jo større glødetab des ere luftindblandingsiddel skal der anvendes. Der vil ligeledes være forskel på, hvor eget luftindblandingsiddel der skal anvendes afhængig af, hvilket kraftværk flyveasken staer fra. Selve luftporestrukturen, det vil sige størrelsen og fordelingen af indblandede luftporer, påvirkes iidlertid ikke af flyveaske. Der er således ingen probleer i at overholde krav luftindhold, specifik overflade og afstandsktor ed flyveaskebeton _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 6

7 Processtyringerne på danske betonbrikker opererer ofte ed et såkaldt dagsindeks for luftindblanding. Dagsindekset er i princippet en ktor so ganges på ængden af luftindblandende additiv i alle recepter. Dagsindekset justeres typisk hver orgen ud fra de første luftindholdsålinger so foretages i laboratoriet. Hvis luftindholdet er højt reduceres dagsindekset og ovendt. På denne åde kan brikkerne hurtigt korrigere for o en ny sending flyveaske kræver ere eller indre luftindblandende additiv. 5. Fungerar krypreducerande tillsatsedel ed flygaska? Der findes ingen danske erringer ed svindreducerende additiver. Denne type additiv virker noralt ved at nedsætte overfladespændingen af vandet, hvorved kapillarspændinger under hærdning/udtørring reduceres. Udenlandske undersøgelser indikerer, at effekten af svindreducerende additiver er af sae størrelsesorden i beton ed flyveaske. Svindreducerende additiver anvendes noralt i væsentligt højere koncentrationer end f.eks. luftindblandende additiver. Det er derfor ikke sandsynligt at en eventuel adsorption til det ubrændte kul, so det kendes fra luftindblandende addtiver (jfr. 4), af de svindreducerende vil være af betydning for effekten af additivet. 6. Kan an reducera ängden färgpigent,då betongen blir örkare ed flygaska? Hvis an skal producere en beton, der er ørkere grå end betonens naturlige rve, så kan an i hvert ld teoretisk set reducerer ængden af rvepigent i betonen, hvis denne indeholder flyveaske. Man skal dog være opærkso på, at rven af flyveaske kan variere. Særligt kan der være nogen rveforskel på flyveaske fra forskellige kraftværker ligeso ængden af uforbrændt kul har betydning for flyveaskens rve _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 7

8 7. Vid tillverkning av SCC betong krävs en viss ängd aska för att betongen skall fungera. Vid leverans i vintertid höjer an ceenthalten, en an åste ändå ha en viss ängd aska i betongen. Följden blir att an får onödigt höga hållstheter, hur löser an det? So det blev nævnt under spørgsål 1, er det ere effektivt at hæve betonens udgangsteperatur end at øge ceentindholdet, hvis an ønsker hurtig udvikling af egenskaber. Øgning af ceentindholdet har ingen effekt på hvornår en beton kan glittes (se figur 2 i Ceentas publikation Uppvärd betong säkrare, snabbare, billigare ). Desuden fregår det af figur 2 at effekten på den tidlige styrkeudvikling af f.eks. ekstra 40 kg/ 3 ceent er eget beskeden saenlignet ed en 5 C hævning af betons udgangsteperatur. Desuden giver de ekstra 40 kg/ 3 ceent en uønsket forøgelse af 28 døgns styrken, hvilket skyldes at vct er blevet lavere. Økonoisk vil 40 kg/ 3 ekstra ceent betyde at betonen bliver SEK/ 3 dyrere, hvoriod betonens teperatur kan øges 5 C od en erokostning på kun ca. 5 SEK/ 3. Figur 2. Styrkeudvikling i vægge C25/30 beton ed 320 kg/ 3 ceent. Figur 3 fra Ceentas publikation Uppvärd betong säkrare, snabbare, billigare. En anden ulighed, so også blev nævnt under spørgsål 1, er at benytte accelerator til at freskynde hærdeprocessen i vinterbeton. Denne løsning vurderes uiddelbart også til at være billigere saenlignet ed at øge ceentindholdet. Hvis der insisteres på, at ceentindholdet SKAL øges o vinteren, og det i øvrigt antages, at grunden hertil er et ønske o en hurtigere tidlig styrkeudvikling, så vil _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 8

9 dette ALTID edføre overstyrke efter 28 døgn. Betonens vct vil blive lavere, hvilket uvilkårligt vil føre til højere 28 døgnsstyrke, en dette er en sideeffekt, so an å acceptere for at få de ønskede tidlige egenskaber. Generelt o ix design af SCC Det er vores opttelse at an ved proportionering af SCC priært har to paraetre an skal tage hensyn: 1. Hvor eget tilslag (ballast) skal der være i betonen? Eller hvor eget pasta skal der være i betonen? 2. Hvordan saensættes pastaen så den bliver stabil? Dette er noralt ikke en udfordring ved lave vct (høje styrker), en bliver en stigende udfordring jo lavere styrke an ønsker betonen skal have. Konceptet so vi anbeler til saensætning af SCC er vist i Håndbog for saensætning af SCC udgivet af Teknologisk Institut i forbindelse ed afslutningen på det danske udviklingsprojekt SCC konsortiet. Ekseplet fra håndbogen er gengivet nedenfor. Koncept for udvikling af ny SCC recept Saensætning af dansk SCC adskiller sig ikke fra væsentligt fra saensætningen af traditionel sætålsbeton. Den væsentligste forskel er, at SCC har et højere pastaindhold. I det følgende er der givet en punktvis beskrivelse af koncept for saensætning af SCC helt fra bunden. Efterfølgende gives der et eksepel ved anvendelse af det beskrevne koncept. 1. Egenpakningen af tilslagsaterialerne bestees jfr. CtO Beton teknik Pakningsberegninger so hjælpeiddel ved betonproportionering. 2. Der genneføres en pakningsberegning fx ved hjælp af hjælpeprogra såso 4C Packing (fra Teknologisk Institut). 4C Packing kobinerer tre tilslagsfraktioner og giver et trekantsdiagra over pakningsgraden so funktion af den indbyrdes ængdefordeling. Der vælges en kobination so ligger lidt på den ørtelrige side af pakningsoptiu. Et eksepel er givet nedenfor i figur 3. Såfret det er økonoisk forsvarligt kan et højere sandindhold udærket anvendes ud fra et reologisk synspunkt _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 9

10 Figur 3. Pakningstrekant for typiske danske klasse E aterialer. Den røde prik repræsenterer en god kobination af tilslag ed en pakningsgrad på 0,799 (φ * ). 3. Ud fra specifikationerne på betonen er iljø og styrkeklassen givne, hvilket stiller krav til ceenttype, ineralske tilsætninger og iniu v/c tal. Fastlæggelse af pulversaensætningen foregår derfor på den traditionelle åde. Med kendskab til ønsket pulverkobination (det antages at der anvendes en kobination af ceent og flyveaske) og v/ctal kan vandbehovet beregnes ud fra følgende udtryk: v c ækv = c v + K og x = c hvor der er regnet ed en ceent flyveaske pulverkobination, so det ofte er tilfældet i SCC. Indeks ækv betyder, at v/c tal beregnes under hensyntagen til K ktoren K. Vægtfordelingen af flyveaske set i forhold til ceent er betegnet x. Andre pulverkobinationer kan naturligvis benyttes på tilsvarende vis. Når de to udtryk sales fås et udtryk for vandbehovet, so funktion af pulverkobinationen: ækv ( K x ) v v = c 1 + (1) c og flyveaskeængden er bestet af _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 10

11 = x (2) c 4. For SCC er der krav til et ønsket flydeål, so igen kan oskrives til et pastaoverskud i betonen. For et tilstræbt flydeål på 500 vil et udgangspunkt være 140 l/ 3 pastaoverskud for afrundede aterialer (søaterialer) og 180 l/ 3 pastaoverskud for de knuste aterialer (granit), hvis betonen ikke er luftindblandet. Hvis betonen luftindblandes kan der tages udgangspunkt i et pastaoverskud so er ca. 20 l/ 3 indre. Tilslagsængden og pastaoverskuddet er forbundet ved følgende udtryk: V ( 1 ) ϕ * = (3) tilslag V pastaoverskud hvor ϕ * er den valgte pakningsgrad opnået i forbindelse ed pakningsanalysen. Med kendskab til tilslagsvoluen og tilslagsdensitet kan vægten af de enkelte tilslagsfraktioner net beregnes. 5. På basis af ovennævnte størrelser kan de øvrige delaterialer proportioneres vha. følgende voluenregnskab: V v + V + V = 1 V c tilsl V luft V add hvor venstresiden suerer pastaens voluen og højresiden angiver hulruet elle tilslagsaterialet fratrukket luft og tilsætningsstoffer. Efter en let oskrivning fås ρ v v c + + = 1 ρ c ρ V tilsl V luft V add (4) Dernæst indsættes (1) og (2) i venstresiden af (4) og ligningen løses ht. ceentindholdet, hvilket efter et par orokeringer ender ed følgende: c = v c 1 V ækv tilsl (1 + K ρ V v x luft V add ) 1 x + + ρ ρ c hvorfra ceentindholdet kan bestees, idet det antages at luftindhold og tilsætningsstoffer er kendte størrelser. Når ceentindholdet således er bestet kan også vand og flyveaskeindhold bestees under pkt. 3. (5) _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 11

12 6. Der er således skabt et fornuftigt grundlag for prøveblandinger hvor tilsætningsstoffer justeres ind på baggrund af leverandørens anvisninger og egne erringer indtil den ønskede konsistens opnås. Eksepel: En beton til SCC skal saensættes ud fra følgende forudsætninger: Styrkeklasse C25/30 Vandceenttal = 0,59 Der anvendes rapidceent (ρ c = 3160 kg/ 3 ) Der anvendes flyveaske (ρ = 2300 kg/ 3 og K = 0,5) x = 0,667, dvs. 2:3 fordeling elle flyveaske og ceent på vægtbasis Flydeål = 550 Luftindhold i den friske beton = 1,5 %, dvs. ingen luftindblanding Tilslagsaterialer: 0/4 (densitet VOT = 2643 kg/ 3 ), 4/8 (densitet VOT = 2682 kg/ 3 ), 8/16 (densitet VOT = 2648 kg/ 3 ) Pkt. 1: Egenpakning af de tilslagsfraktioner tre tilslagsfraktioner blev bestet til 0,700 (0/4 fraktion), 0,663 (4/8 fraktion) og 0,643 (8/16 fraktion). Pkt. 2: Pakningdiagraet for de tre fraktioner er vist nedenfor (Figur 4). 8/16 0/4 Den valgte kobination af tilslag syboliseret af den røde prik (40% 0/4, 20% 4/8 og 40% 8/16) har en pakningsgrad φ* på 0,828. 4/8 Figur 4. Pakningsdiagra for tilslagsaterialer _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 12

13 Pkt. 3: Betonreceptens indhold af tilslag kan nu beregnes vha. (3): V tilsl = (1 V pastaoverskud ) ϕ ax = (1 0,140) 0,828 = 0,712 = 712 l 3 Da tilslagsaterialerne er afrundede vælges so udgangspunkt et pastaoverskud på 140 l/ 3. Tilslagets voluen vil således være 712 l/ 3 og fordelt på de tre fraktioner svarende til 284,8, 142,4 og 284,8 l/ 3 for hhv. fraktion 0/4, 4/8 og 8/16. Disse voluener kan naturligvis oregnes til kg/ 3 ud fra kendskabet til tilslagsaterialernes densiteter. Totalængden af pasta inklusive luft og tilsætningsstoffer udgør 1000 l/ l/ 3 = 288 l/ 3. Luftindholdet er 15 l/ 3 og tilsætningsstofferne skønnes til at udgøre 0,5 l/ 3, hvilket betyder i alt 272,5 l/ 3 pasta. Pkt. 4: Ceentindholdet beregnes ved indsættelse i (5): 3 1 0,712 0,015 0, ,2725 ( ceent = ) = = 195,6 3 0,59 (1 + 0,5 0,667) 1 0,667 0, kg kg 3 Indsættes dernæst i (1) og (2) fås det, at betonen skal indeholde 130,4 kg flyveaske, og 153,8 kg vand pr. 3. Tilslagsængderne er angivet i skeaet nedenfor. Pkt. 5: På basis af prøveblanding blev der fundet en passende dosering af SP og den endelige recept ses i nedenstående tabel _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 13

14 Materiale SSD [kg/ 3 ] Rapidceent 195,6 Flyveaske 130,4 Vand 153,8 Sand 0/4 754 Sten 4/8 382 Sten 8/ Superplast 2,0 Luft 15 v/c tal 0,59 Flydeål () 550 Flydespænding (Pa), 4C Rheoeter 57 Plastisk viskositet (Pa s), 4C Rheoeter 37 Tabel 6. Mix design af Styrkeklasse C25/30 SCC beton. Flyveaskes indflydelse på flydeegenskaberne af SCC I forbindelse ed SCC konsortiet blev det også undersøgt hvad der sker hvis an ændre på forholdet elle flyveaske og ceent i betonen ved stholdt pastaængde og vct. Når indholdet af flyveaske øges sker det på bekostning af ceent og vand, hvilket edfører at an å øge doseringen af superplast en sule for at stholde et givent flydeål (slup flow) og at den plastiske viskositet af betonen øges (Tabel 7). Tabel 7. Indflydelsen på den plastisk viskositet af SCC beton når forholdet i elle ceent og flyveaske ændres. Fastholdt vct og pasatængde. For lave styrkeklasser er det stabilitetsæssigt ofte en fordel at have et relativt højt indhold af flyveaske, idet hverken pastaen eller betonen har for lav plastisk viskositet (bliver for tynd/vandig) og risikoen for bleeding og separation (statisk såvel so dynaisk) er væsentligt nedsat. Ved høje styrkeklasser er det _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 14

15 ovendte deriod tilfældet. Her kan det, i hvert ld teoretisk, forekoe at betonen, hvis flyveaskeindholdet er eget højt, har høj (for høj) plastisk viskositet til nogle forer for støbninger beton vil være klistret og tung at arbejde i. Justering konsistens Regulering af en betons konsistens foregår i Danark typisk ved anvendelse af Popovic s princip. Ofte har betonproducenten en referencerecept f.eks. ed sætål 120. Lavere konsistens opnås ved at indske forholdet elle pasta og tilslag i betonen, og ovendt opnås højere konsistens ved at øge forholdet elle pasta og tilslag i betonen. Venlig hilsen Teknologisk Institut, Byggeri, Beton Claus Pade Tealeder, Materialer og Udførelse Martin Kaasgaard Konsulent, Materialer og Udførelse _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 15

16 Referencer Uppvärd betong säkrare, snabbare, billigare, Ceenta website DBD5 427D AB0E FE8CDAEF3923/0/Uppv%C3%A4rdbetong_26nov07.pdf?&MSHiC=65001&L=9& W=BETONGEN%20BETONGENS%20BETONGER%20BETONGS%20VARMA%20VAR MARE%20VARMT%20betong%20var%20&Pre=%3CFONT%20STYLE%3D%22col or%3a%20% %3b%20backgroundcolor%3a%20%23ffff00%22%3e&post=%3c/font%3e Udtørring af beton i byggesen, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr , Claus V. Nielsen og Lars Olsen, Teknologisk Institut /pdf/ pdf Gulve ed selvudtørrende beton til gavn for byggeriet udgivet af Dansk Beton, Fabriksbetongruppen. a4.pdf Håndbog for saensætning af SCC, Claus Pade, Lars Nyhol Thrane og Claus Vestergaard Nielsen, Teknologisk Institut, H.W.F. Taylor, Ceent Cheistry, Acadeic Press Liited, London, S. Mindess and J.F. Young, Concrete, Prentice Hall Inc., Englewood Cliffs, New Jersey, _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 16