Ofte stillede spørgsmål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ofte stillede spørgsmål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige"

Transkript

1 Ofte stillede spørgsål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige 1. Hur gör danska betongtillverkare på vintern, använder do ingen aska eller? Danske betonproducenter anvender også aske o vinteren. Faktisk er de anvendte recepterne de sae både soer og vinter, en nogle producenter anvender dog konsekvent accelerator o vinteren, ens andre kun har det so et tilbud til entreprenøren. Ligeledes tilbyder ange beton producenter od en højere pris at levere var beton. Accelerator Denne type af additiv kan anvendes til at freskynde afbindingstidspunktet, en har typisk kun begrænset indflydelse på styrkeudviklingen saenlignet ed f.eks. var beton. Var beton Ceenta har udgivet en fin publikation Uppvärd betong säkrare, snabbare, billigare so beskriver fordele og uleper ved anvendelse af var beton. En opvarning af betonen på 10 C koster ca. SEK 10 pr. kubiketer beton og giver en væsentlig større effekt end at udskifte Byggceent ed f.eks. SH ceent. For en beton ed et Byggceent indhold på 300 kg/ 3 vil en forøgelse af betonteperaturen fra 8 C til 18 C betyde at der kan glittes efter 5½ tie i stedet for efter 11½ tie. For den sae betonteperaturforskel (10 C) en ved en ceentængde på 320 kg/ 3 nås en trykstyrke på 5 MPa efter 16 henholdsvis 32 tier i en væg støbt i en uisoleret krydsfinerfor ved en udeteperatur på 5 C. Det vil sige at an væsentligt hurtige kan afforskalle. Ceenta Byggceent vs. Aalborg Rapidceent Udvalgte egenskaber af dansk Rapidceent og svensk Byggceent er givet i tabel 1. Styrkeæssigt adskiller de to ceenter sig priært ved de senere teriner. Afbindingstidspunkt og finhed er stort set identiske, ens der er en densitetsforskel so priært skyldes forskellen i fillerindhold. Rapidceent er en CEM I, so derfor axialt å indeholde 5% filler, og ceenten indeholder noralt okring 3% filler hovedsageligt i for af CaCO 3. Byggceent er en CEM II/A L 42.5 R og å derfor indeholde op til 25% _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 1

2 kalkstensfiller, en ceenten indeholder noralt 10 15% kalksten so er foralet saen ed klinkerne. Da kalksten er blødere end klinker forales kalkstenen finere end klinkerne, og an opnår dered en pakningseffekt og at de eget så kalkstenspartikler virker so kipunkter ved hydratiseringen af klinkerne. Både pakningseffekten og kipunkteffekten giver øget tidlig styrke. Egenskab Rapid Bygg (Slite) 1 døgn (MPa) døgn (MPa) døgn (MPa) døgn (MPa) Afbinding (in) Finhed ( 2 /kg) Density (kg/ 3 ) Filler, CaCO 3 (%) 3 4 ~10 Tabel 1. Udvalgte egenskaber af Rapidceent og Byggceent. I Danark har vi anvendt flyveaske i beton siden idten af 1970 erne, først genne brug af ceent indeholdende flyveaske og siden so selvstændigt pulver. I Sverige har an ikke tradition for at anvende flyveaske i beton. Hvis an erstatter ceent ed flyveaske reducerer an klinkerindholdet i beton, og an å derfor forvente en langsoere tidlig styrkeudvikling. Der er dog ikke uiddelbart nogen forskelle i egenskaberne af Rapidceent og Byggceent, so gør at an skulle forvente en eget anderledes tidlig styrkeudvikling i flyveaskebeton baseret på de to ceenter. Spørgsålet er derfor o ikke styrkeudvikling i dansk beton baseret på ren Rapidceent ville være nogenlunde tilsvarende hurtigere saenlignet ed flyveaskebeton, so det Swerock observerer i Sverige ed Byggceent. I Sverige beærkes denne forskel so anderledes, ens an i Danark genne 30 år har opbygget en erring i brug af flyveaskebeton so gør at flyveaskebetons egenskaber er accepteret so det norale. Hvis an ere konkret skal kunne vurdere forskellene på flyveaskebeton lavet ed Rapidceent henholdsvis Byggceent, er det nødvendigt at der genneføres et forsøgsprogra hvor vare og styrkeudvikling bestees af eksepelvis C25/30 beton baseret på ren Rapidceent, ren Byggceent, Rapidceent + 20% flyveaske, og Byggceent + 20% flyveaske. Vareudviklingen bør bestees adiabatisk efter NT BUILD _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 2

3 Eksepler på danske betonrecepter ed flyveaske Betontype C30/35 SCC C20/25 SCC C25/30 C35/40 Materiale SSD [kg/ 3 ] SSD [kg/ 3 ] SSD [kg/ 3 ] SSD [kg/ 3 ] Rapidceent , Flyveaske 75 75, Vand, frit Sand 0/ Sten 4/ Sten 8/ Superplast 2,28 1,76 1,19 Plast 0,82 0,63 2,0 2,4 Luftindblanding 1,3 1,0 0,61 1,11 Luft (%) 6,0 6,0 4,5 6,0 v/c tal (ækv.) 0,52 0,65 0,66 0,43 Flydeål () Sætål () Vad kan an göra för att iniera risken för sprickor i betong ed aska? Den danske standard DS 482 Udførelse af betonkonstruktioner beskriver i afsnit Udtørring hvordan entreprenøren skal agere i forhold til etablering af udtørringsbeskyttelse (od plastisk svind). Der tages udgangspunkt i betonsaensætningen, og dennes indhold af flyveaske og ikrosilika so er de alindeligt anvendte ineralske tilsætninger i Danark 1 tabel 2. Stort set al dansk briksbeton vil have en X værdi so er højere end 15 %, idet flyveaskeindholdet overstiger 15 %. Afhængigt af teperaturen og o der arbejdes indendørs eller udendørs skal udtørringsbeskyttelse således være etableret efter ax. 1 2 tier, so det fregår af tabel 3. Både tabel 2 og 3 gælder for en dæktykkelse på 200. Hvis tykkelsen er indre skal udtørringsbeskyttelse ske tidligere, so en toelfingerregel skal udtørringsbeskyttelse være etableret inden for den halve tid hvis dæktykkelsen 1 Det å antages at kalkfiller vil have indst den sae effekt på so flyveaske i denne saenhæng. Kalkfiller har en lavere K ktor end flyveaske. For stholdt vct vil en kalkfillerbeton derfor have et lavere vbt end en flyveaskebeton, og derfor vil risikoen for plastisk svind være større. Ovendt er densiteten af kalkfiller en sule højere end densiteten af flyveaske, hvilket trækker i den odsatte retning _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 3

4 kun er 100, dvs. efter axialt 30 inutter for udendørsstøbninger ved X > 15%. I tabel 4 og 5 er den indste varighed af udtørringsbeskyttelse angivet. Hvis den adiabatiske vareudvikling ikke er bestet for betonen anvendes tabel 5. Selve udtørringsbeskyttelsen sker ved afdækning ed plastfolie eller ved påføring af curingebran. Tabel 2. Maksialt tilladelig vandfordapning før etablering af udtørringsbeskyttelse Tabel a i DS 482. Der tages udgangspunkt i et 200 tykt dæk (gulv). Tabel 3. Seneste tidspunkt for etablering af udtørringsbeskyttelse Tabel b i DS 482. Der tages udgangspunkt i et 200 tykt dæk (gulv) og en aksial vindhastighed på 5 /s. Tabel 4. Mindste varighed af udtørringsbeskyttelse udtrykt ved relativ hydratisering (baseret på betonens adiabatiske vareudvikling) Tabel a i DS 482. Tabel 5. Mindste varighed af udtørringsbeskyttelse i odenhedstier Tabel b i DS 482. Hvis afbindingen starter ere end 5 tier efter blanding af betonen forøges antallet af odenhedstier tilsvarende _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 4

5 3. Hur påverkas uttorkningen på betongen ed flygaska, räknar an ed vct eller vbt? I Danark er der slet ikke tradition for at regne på udtørring af beton på sae organiserede åde so det praktiseres i Sverige. Hovedparten af alle gulve støbes ed en selvkopakterende C25/30 beton ed et ækvivalent vct på typisk 0,55 0,60. Alle disse betoner indeholder flyveaske. Hvis der efterfølgende skal onteres fugtfølso belægning, skal det dokuenteres at den relative fugtighed i betonen er lav nok til at arbejdet kan påbegyndes. Dette gøres noralt ved at der foretages åling i idten af gulvets tværsnit. Der foretages én åling pr , dog iniu én åling pr. gulv. Flyveaske bidrager til udviklingen af betons ikrostruktur genne den såkaldte pozzolan reaktion. Reaktionen består i at aluino silikaterne (glassen) i flyveasken reagerer ed calciuhydroxid dannet ved hydratiseringen af ceentklinkerne og vand. Reaktionen er alkali aktiveret, dvs. at den kræver høj ph værdi af porevæsken for at forløbe. Hydratiseret flyveaskebeton vil have en finere og ere ipereable porestruktur end en ren portland ceentbeton ed sae vct. Ifølge litteraturen er grunden hertil at hydratiseringsprodukterne i flyveaskebeton er ere velfordelte sat at hydratiseringsprodukterne er sig selv er tættere an taler o en højere grad af polyerisation af priært calciusilikathydraterne. Flyveaske i beton bidrager således til at sænke fugtindholdet og den relative fugtighed i beton genne pozzolanreaktionens vandforbrug sat ved at give ikrostrukturen en finere porestruktur so resulterer i en lavere relativ fugtighed for en given vandætningsgrad. Da flyveaskens pozzalan reaktion er betinget af ceentens hydratisering, å an forvente at udtørringen af flyveaske beton sker langsoere end af ren portland ceentbeton. Hvis an vil forsøge at regne på udtørringen af flyveaskebeton vil det antagelig være ere korrekt at regne på vct end vbt. Iidlertid vil det næppe være uligt ved hjælp af f.eks. prograet TorkaS at forudsige udtørringsforløbet af flyveaskebeton ed særlig stor nøjagtighed. Selvudtørring So det fregår af figur 1 kan an godt opnå selvudtørrende egenskaber af en beton ed flyveaske. Den viste beton ed vct = 0,39 har efter 6 uger en relativ fugtighed på under 85%, hvilket er tilstrækkeligt for at kunne lægge de fleste belægninger _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 5

6 Figur 1. Den røde kurve repræsenterer en beton ed vct = 0,39 ed en pastase bestående af (kg/ 3 ): Rapidceent = 281, Flyveaske B4 = 53, Mikrosilika = 17, Vand =135. Fra Gulve ed selvudtørrende beton til gavn for byggeriet udgivet af Dansk Beton, Fabriksbetongruppen. 4. Hur påverkas luftporstrukturen i betongen vid användning av flygaska? Flyveaske indeholder en indre ængde ikke forbrændt kul. Dette kul, so er karakteriseret ved askens glødetab, har en høj affinitet for de keiske stoffer, so anvendes til at blande luft i beton. Der skal derfor anvendes ere luftindblandingsiddel til at opnå et tilfredsstillende luftporesyste i flyveaskebeton, end der skal i ren Portland ceentbeton. Jo større glødetab des ere luftindblandingsiddel skal der anvendes. Der vil ligeledes være forskel på, hvor eget luftindblandingsiddel der skal anvendes afhængig af, hvilket kraftværk flyveasken staer fra. Selve luftporestrukturen, det vil sige størrelsen og fordelingen af indblandede luftporer, påvirkes iidlertid ikke af flyveaske. Der er således ingen probleer i at overholde krav luftindhold, specifik overflade og afstandsktor ed flyveaskebeton _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 6

7 Processtyringerne på danske betonbrikker opererer ofte ed et såkaldt dagsindeks for luftindblanding. Dagsindekset er i princippet en ktor so ganges på ængden af luftindblandende additiv i alle recepter. Dagsindekset justeres typisk hver orgen ud fra de første luftindholdsålinger so foretages i laboratoriet. Hvis luftindholdet er højt reduceres dagsindekset og ovendt. På denne åde kan brikkerne hurtigt korrigere for o en ny sending flyveaske kræver ere eller indre luftindblandende additiv. 5. Fungerar krypreducerande tillsatsedel ed flygaska? Der findes ingen danske erringer ed svindreducerende additiver. Denne type additiv virker noralt ved at nedsætte overfladespændingen af vandet, hvorved kapillarspændinger under hærdning/udtørring reduceres. Udenlandske undersøgelser indikerer, at effekten af svindreducerende additiver er af sae størrelsesorden i beton ed flyveaske. Svindreducerende additiver anvendes noralt i væsentligt højere koncentrationer end f.eks. luftindblandende additiver. Det er derfor ikke sandsynligt at en eventuel adsorption til det ubrændte kul, so det kendes fra luftindblandende addtiver (jfr. 4), af de svindreducerende vil være af betydning for effekten af additivet. 6. Kan an reducera ängden färgpigent,då betongen blir örkare ed flygaska? Hvis an skal producere en beton, der er ørkere grå end betonens naturlige rve, så kan an i hvert ld teoretisk set reducerer ængden af rvepigent i betonen, hvis denne indeholder flyveaske. Man skal dog være opærkso på, at rven af flyveaske kan variere. Særligt kan der være nogen rveforskel på flyveaske fra forskellige kraftværker ligeso ængden af uforbrændt kul har betydning for flyveaskens rve _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 7

8 7. Vid tillverkning av SCC betong krävs en viss ängd aska för att betongen skall fungera. Vid leverans i vintertid höjer an ceenthalten, en an åste ändå ha en viss ängd aska i betongen. Följden blir att an får onödigt höga hållstheter, hur löser an det? So det blev nævnt under spørgsål 1, er det ere effektivt at hæve betonens udgangsteperatur end at øge ceentindholdet, hvis an ønsker hurtig udvikling af egenskaber. Øgning af ceentindholdet har ingen effekt på hvornår en beton kan glittes (se figur 2 i Ceentas publikation Uppvärd betong säkrare, snabbare, billigare ). Desuden fregår det af figur 2 at effekten på den tidlige styrkeudvikling af f.eks. ekstra 40 kg/ 3 ceent er eget beskeden saenlignet ed en 5 C hævning af betons udgangsteperatur. Desuden giver de ekstra 40 kg/ 3 ceent en uønsket forøgelse af 28 døgns styrken, hvilket skyldes at vct er blevet lavere. Økonoisk vil 40 kg/ 3 ekstra ceent betyde at betonen bliver SEK/ 3 dyrere, hvoriod betonens teperatur kan øges 5 C od en erokostning på kun ca. 5 SEK/ 3. Figur 2. Styrkeudvikling i vægge C25/30 beton ed 320 kg/ 3 ceent. Figur 3 fra Ceentas publikation Uppvärd betong säkrare, snabbare, billigare. En anden ulighed, so også blev nævnt under spørgsål 1, er at benytte accelerator til at freskynde hærdeprocessen i vinterbeton. Denne løsning vurderes uiddelbart også til at være billigere saenlignet ed at øge ceentindholdet. Hvis der insisteres på, at ceentindholdet SKAL øges o vinteren, og det i øvrigt antages, at grunden hertil er et ønske o en hurtigere tidlig styrkeudvikling, så vil _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 8

9 dette ALTID edføre overstyrke efter 28 døgn. Betonens vct vil blive lavere, hvilket uvilkårligt vil føre til højere 28 døgnsstyrke, en dette er en sideeffekt, so an å acceptere for at få de ønskede tidlige egenskaber. Generelt o ix design af SCC Det er vores opttelse at an ved proportionering af SCC priært har to paraetre an skal tage hensyn: 1. Hvor eget tilslag (ballast) skal der være i betonen? Eller hvor eget pasta skal der være i betonen? 2. Hvordan saensættes pastaen så den bliver stabil? Dette er noralt ikke en udfordring ved lave vct (høje styrker), en bliver en stigende udfordring jo lavere styrke an ønsker betonen skal have. Konceptet so vi anbeler til saensætning af SCC er vist i Håndbog for saensætning af SCC udgivet af Teknologisk Institut i forbindelse ed afslutningen på det danske udviklingsprojekt SCC konsortiet. Ekseplet fra håndbogen er gengivet nedenfor. Koncept for udvikling af ny SCC recept Saensætning af dansk SCC adskiller sig ikke fra væsentligt fra saensætningen af traditionel sætålsbeton. Den væsentligste forskel er, at SCC har et højere pastaindhold. I det følgende er der givet en punktvis beskrivelse af koncept for saensætning af SCC helt fra bunden. Efterfølgende gives der et eksepel ved anvendelse af det beskrevne koncept. 1. Egenpakningen af tilslagsaterialerne bestees jfr. CtO Beton teknik Pakningsberegninger so hjælpeiddel ved betonproportionering. 2. Der genneføres en pakningsberegning fx ved hjælp af hjælpeprogra såso 4C Packing (fra Teknologisk Institut). 4C Packing kobinerer tre tilslagsfraktioner og giver et trekantsdiagra over pakningsgraden so funktion af den indbyrdes ængdefordeling. Der vælges en kobination so ligger lidt på den ørtelrige side af pakningsoptiu. Et eksepel er givet nedenfor i figur 3. Såfret det er økonoisk forsvarligt kan et højere sandindhold udærket anvendes ud fra et reologisk synspunkt _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 9

10 Figur 3. Pakningstrekant for typiske danske klasse E aterialer. Den røde prik repræsenterer en god kobination af tilslag ed en pakningsgrad på 0,799 (φ * ). 3. Ud fra specifikationerne på betonen er iljø og styrkeklassen givne, hvilket stiller krav til ceenttype, ineralske tilsætninger og iniu v/c tal. Fastlæggelse af pulversaensætningen foregår derfor på den traditionelle åde. Med kendskab til ønsket pulverkobination (det antages at der anvendes en kobination af ceent og flyveaske) og v/ctal kan vandbehovet beregnes ud fra følgende udtryk: v c ækv = c v + K og x = c hvor der er regnet ed en ceent flyveaske pulverkobination, so det ofte er tilfældet i SCC. Indeks ækv betyder, at v/c tal beregnes under hensyntagen til K ktoren K. Vægtfordelingen af flyveaske set i forhold til ceent er betegnet x. Andre pulverkobinationer kan naturligvis benyttes på tilsvarende vis. Når de to udtryk sales fås et udtryk for vandbehovet, so funktion af pulverkobinationen: ækv ( K x ) v v = c 1 + (1) c og flyveaskeængden er bestet af _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 10

11 = x (2) c 4. For SCC er der krav til et ønsket flydeål, so igen kan oskrives til et pastaoverskud i betonen. For et tilstræbt flydeål på 500 vil et udgangspunkt være 140 l/ 3 pastaoverskud for afrundede aterialer (søaterialer) og 180 l/ 3 pastaoverskud for de knuste aterialer (granit), hvis betonen ikke er luftindblandet. Hvis betonen luftindblandes kan der tages udgangspunkt i et pastaoverskud so er ca. 20 l/ 3 indre. Tilslagsængden og pastaoverskuddet er forbundet ved følgende udtryk: V ( 1 ) ϕ * = (3) tilslag V pastaoverskud hvor ϕ * er den valgte pakningsgrad opnået i forbindelse ed pakningsanalysen. Med kendskab til tilslagsvoluen og tilslagsdensitet kan vægten af de enkelte tilslagsfraktioner net beregnes. 5. På basis af ovennævnte størrelser kan de øvrige delaterialer proportioneres vha. følgende voluenregnskab: V v + V + V = 1 V c tilsl V luft V add hvor venstresiden suerer pastaens voluen og højresiden angiver hulruet elle tilslagsaterialet fratrukket luft og tilsætningsstoffer. Efter en let oskrivning fås ρ v v c + + = 1 ρ c ρ V tilsl V luft V add (4) Dernæst indsættes (1) og (2) i venstresiden af (4) og ligningen løses ht. ceentindholdet, hvilket efter et par orokeringer ender ed følgende: c = v c 1 V ækv tilsl (1 + K ρ V v x luft V add ) 1 x + + ρ ρ c hvorfra ceentindholdet kan bestees, idet det antages at luftindhold og tilsætningsstoffer er kendte størrelser. Når ceentindholdet således er bestet kan også vand og flyveaskeindhold bestees under pkt. 3. (5) _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 11

12 6. Der er således skabt et fornuftigt grundlag for prøveblandinger hvor tilsætningsstoffer justeres ind på baggrund af leverandørens anvisninger og egne erringer indtil den ønskede konsistens opnås. Eksepel: En beton til SCC skal saensættes ud fra følgende forudsætninger: Styrkeklasse C25/30 Vandceenttal = 0,59 Der anvendes rapidceent (ρ c = 3160 kg/ 3 ) Der anvendes flyveaske (ρ = 2300 kg/ 3 og K = 0,5) x = 0,667, dvs. 2:3 fordeling elle flyveaske og ceent på vægtbasis Flydeål = 550 Luftindhold i den friske beton = 1,5 %, dvs. ingen luftindblanding Tilslagsaterialer: 0/4 (densitet VOT = 2643 kg/ 3 ), 4/8 (densitet VOT = 2682 kg/ 3 ), 8/16 (densitet VOT = 2648 kg/ 3 ) Pkt. 1: Egenpakning af de tilslagsfraktioner tre tilslagsfraktioner blev bestet til 0,700 (0/4 fraktion), 0,663 (4/8 fraktion) og 0,643 (8/16 fraktion). Pkt. 2: Pakningdiagraet for de tre fraktioner er vist nedenfor (Figur 4). 8/16 0/4 Den valgte kobination af tilslag syboliseret af den røde prik (40% 0/4, 20% 4/8 og 40% 8/16) har en pakningsgrad φ* på 0,828. 4/8 Figur 4. Pakningsdiagra for tilslagsaterialer _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 12

13 Pkt. 3: Betonreceptens indhold af tilslag kan nu beregnes vha. (3): V tilsl = (1 V pastaoverskud ) ϕ ax = (1 0,140) 0,828 = 0,712 = 712 l 3 Da tilslagsaterialerne er afrundede vælges so udgangspunkt et pastaoverskud på 140 l/ 3. Tilslagets voluen vil således være 712 l/ 3 og fordelt på de tre fraktioner svarende til 284,8, 142,4 og 284,8 l/ 3 for hhv. fraktion 0/4, 4/8 og 8/16. Disse voluener kan naturligvis oregnes til kg/ 3 ud fra kendskabet til tilslagsaterialernes densiteter. Totalængden af pasta inklusive luft og tilsætningsstoffer udgør 1000 l/ l/ 3 = 288 l/ 3. Luftindholdet er 15 l/ 3 og tilsætningsstofferne skønnes til at udgøre 0,5 l/ 3, hvilket betyder i alt 272,5 l/ 3 pasta. Pkt. 4: Ceentindholdet beregnes ved indsættelse i (5): 3 1 0,712 0,015 0, ,2725 ( ceent = ) = = 195,6 3 0,59 (1 + 0,5 0,667) 1 0,667 0, kg kg 3 Indsættes dernæst i (1) og (2) fås det, at betonen skal indeholde 130,4 kg flyveaske, og 153,8 kg vand pr. 3. Tilslagsængderne er angivet i skeaet nedenfor. Pkt. 5: På basis af prøveblanding blev der fundet en passende dosering af SP og den endelige recept ses i nedenstående tabel _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 13

14 Materiale SSD [kg/ 3 ] Rapidceent 195,6 Flyveaske 130,4 Vand 153,8 Sand 0/4 754 Sten 4/8 382 Sten 8/ Superplast 2,0 Luft 15 v/c tal 0,59 Flydeål () 550 Flydespænding (Pa), 4C Rheoeter 57 Plastisk viskositet (Pa s), 4C Rheoeter 37 Tabel 6. Mix design af Styrkeklasse C25/30 SCC beton. Flyveaskes indflydelse på flydeegenskaberne af SCC I forbindelse ed SCC konsortiet blev det også undersøgt hvad der sker hvis an ændre på forholdet elle flyveaske og ceent i betonen ved stholdt pastaængde og vct. Når indholdet af flyveaske øges sker det på bekostning af ceent og vand, hvilket edfører at an å øge doseringen af superplast en sule for at stholde et givent flydeål (slup flow) og at den plastiske viskositet af betonen øges (Tabel 7). Tabel 7. Indflydelsen på den plastisk viskositet af SCC beton når forholdet i elle ceent og flyveaske ændres. Fastholdt vct og pasatængde. For lave styrkeklasser er det stabilitetsæssigt ofte en fordel at have et relativt højt indhold af flyveaske, idet hverken pastaen eller betonen har for lav plastisk viskositet (bliver for tynd/vandig) og risikoen for bleeding og separation (statisk såvel so dynaisk) er væsentligt nedsat. Ved høje styrkeklasser er det _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 14

15 ovendte deriod tilfældet. Her kan det, i hvert ld teoretisk, forekoe at betonen, hvis flyveaskeindholdet er eget højt, har høj (for høj) plastisk viskositet til nogle forer for støbninger beton vil være klistret og tung at arbejde i. Justering konsistens Regulering af en betons konsistens foregår i Danark typisk ved anvendelse af Popovic s princip. Ofte har betonproducenten en referencerecept f.eks. ed sætål 120. Lavere konsistens opnås ved at indske forholdet elle pasta og tilslag i betonen, og ovendt opnås højere konsistens ved at øge forholdet elle pasta og tilslag i betonen. Venlig hilsen Teknologisk Institut, Byggeri, Beton Claus Pade Tealeder, Materialer og Udførelse Martin Kaasgaard Konsulent, Materialer og Udførelse _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 15

16 Referencer Uppvärd betong säkrare, snabbare, billigare, Ceenta website DBD5 427D AB0E FE8CDAEF3923/0/Uppv%C3%A4rdbetong_26nov07.pdf?&MSHiC=65001&L=9& W=BETONGEN%20BETONGENS%20BETONGER%20BETONGS%20VARMA%20VAR MARE%20VARMT%20betong%20var%20&Pre=%3CFONT%20STYLE%3D%22col or%3a%20% %3b%20backgroundcolor%3a%20%23ffff00%22%3e&post=%3c/font%3e Udtørring af beton i byggesen, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr , Claus V. Nielsen og Lars Olsen, Teknologisk Institut /pdf/ pdf Gulve ed selvudtørrende beton til gavn for byggeriet udgivet af Dansk Beton, Fabriksbetongruppen. a4.pdf Håndbog for saensætning af SCC, Claus Pade, Lars Nyhol Thrane og Claus Vestergaard Nielsen, Teknologisk Institut, H.W.F. Taylor, Ceent Cheistry, Acadeic Press Liited, London, S. Mindess and J.F. Young, Concrete, Prentice Hall Inc., Englewood Cliffs, New Jersey, _ - Spørgsål og svar o anvendelsen af flyveaske i Sverige Side 16

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft. 6 Proportionering Af Gitte Norann Munch-Petersen, Ingeniørskolen i Horsens Beton kan beskrives so bestående af tilslagsaterialer - sand og sten - der er liet saen ed ceentpasta priært ceent og vand. Ved

Læs mere

Håndbog for sammensætning af SCC

Håndbog for sammensætning af SCC Håndbog for sammensætning af SCC SCC-Konsortiet SCC-Konsortiet august 2007 Indhold 1. Introduktion... 2 Flydeegenskaber af SCC... 2.1 Måling af flydeegenskaber... 3 Sammensætning af SCC... 4 6 6 7 4 Sammensætning

Læs mere

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,

Læs mere

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. 1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Temperatur og hærdning

Temperatur og hærdning Vedr.: Til: Vinterstøbning og styrkeudvikling i terrændæk EXPAN Betons styrkeudvikling ved lave temperaturer I vintermånederne med lave temperaturer udvikles betonens styrke meget langsommere end resten

Læs mere

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering

Elektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering Elektroagnetise 10 Side 1 af 12 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen? Martin Kaasgaard Teknologisk Institut Baggrund modenhedsfunktionen Modenhedsfunktionen anvendes til at relatere hærdeprocessen

Læs mere

Produktion af færdigblandet SCC

Produktion af færdigblandet SCC Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad

Læs mere

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Appetitvækker : Togdynamik.

Institut for Matematik, DTU: Gymnasieopgave. Appetitvækker : Togdynamik. Togaik side 1 Institut for Mateatik, DTU: Gynasieopgave Appetitvækker : Togaik. Teori: Erik Øhlenschlæger, Grundlæggende Fysik 1 For Adgangskursus og HTX, Gyldendal 1993,. udgave, siderne 73-75, 94-95

Læs mere

Opgave 1. Sommereksamen 29. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Sommereksamen 29. maj 2002. Dette sæt indeholder løsningsforslag til:

Opgave 1. Sommereksamen 29. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Sommereksamen 29. maj 2002. Dette sæt indeholder løsningsforslag til: Soereksaen 9. aj 00 Dette sæt indeholder løsningsforslag til: Soereksaen 9. aj 00 Det skal her understreges, at der er tale o et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der

Læs mere

MODEL FOR EN VIRKSOMHED

MODEL FOR EN VIRKSOMHED MODEL FOR EN VIRKSOMHED Virksoheden ønsker at aksiere sit overskud. Produktionen tilrettelægges for en uge ad gangen og der produceres det antal enheder, der kan afsættes. Overskud = Indtægter Okostninger.

Læs mere

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013 BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD Generelt, Eurocode 2, empirisk model Norske undersøgelser fra 2013 Sammenligning med danske undersøgelser Diskussion af resultater

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

Projektering - TwinPipes. Version 2015.10

Projektering - TwinPipes. Version 2015.10 Projektering - TwinPipes Version 2015.10 1.0.0.0 Oversigt Introduktion Denne projekteringsanual for TwinPipe-systeer er udarbejdet specielt til følgende driftsforhold: - Freløbsteperatur, T ax, på 80

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med alternativ flyveaske Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med alternativ flyveaske Marianne

Læs mere

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

Støjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263.

Støjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263. NOTAT Projekt Lokalplanforslag 263, Birkende Støjredegørelse vedr. støj fra eksisterende virksohed i nyt lokalplanoråde Kunde Kerteinde Koune Notat nr. 01 21-04-2015 Til Fra Kopi til Mikkel Aagaard Rasussen,

Læs mere

Selvudtørrende beton

Selvudtørrende beton Selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet Anvendelse, specifikation, udførelse og baggrund FABRIKSBETONGRUPPEN 1 Et byggemateriale med store perspektiver Det sker tit, at der støbes betongulve/terrændæk,

Læs mere

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51

Skråplan. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen. 8. januar Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 Skråplan Dan Elkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachi Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 50-51 8. januar 2008 Figurer Sider ialt: 5 Indhold 1 Forål 3 2 Teori 3 3 Fregangsåde 4 4 Resultatbehandling

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

GULVKONSTRUKTIONER AF SELVKOMPAKTERENDE BETON

GULVKONSTRUKTIONER AF SELVKOMPAKTERENDE BETON Tillæg til 6/17/1994:2006 GULVKONSTRUKTIONER AF SELVKOMPAKTERENDE BETON -tillæg til Beton-Teknik 6/17/1994 Gulvkonstruktioner af beton Thorkild Rasmussen, CtO Indledning Selvkompakterende beton (SCC) har

Læs mere

Gulve med selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet

Gulve med selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet Gulve med selvudtørrende beton - til gavn for byggeriet fabriksbetongruppen 1 Et byggemateriale med store perspektiver Selvudtørrende beton giver byggeriet en række fordele, der i sidste ende udmønter

Læs mere

POPCORN. Lærervejledning:

POPCORN. Lærervejledning: POPCORN Lærervejledning: Denne øvelse o popcorn kan laves i forbindelse ed et forløb o tryk. Det er ikke den uiddelbare plan at eleverne skal ind og kigge nærere på hvad popcorn er, en ved at bruge et

Læs mere

Heliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav

Heliumballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav liuballoner og luftskibe Projektbeskrivelse og produktkrav Forålet ed projektet er at undersøge fysikken i heliuballoner ved at anvende ateatiske odeller og perspektivere den naturfaglige indsigt ed luftfartens

Læs mere

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad Deskriptorer: Udgave: 1 Dato: Oktober 1992 Sideantal: 5 / Bilag: 0 Udarbejdet

Læs mere

Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet

Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet Egenlast: Tagkonstruktionen + stål i tag - renskrevet Tagets langsider udregnes: 6.708203934 $12.5 $2 167.7050984 2 Tagets antages at være elletungt (http://www.ringstedspaer.dk/konstruktioner.ht) og derved

Læs mere

Den elektrodynamiske højttaler

Den elektrodynamiske højttaler Den elektrodynaiske højttaler Ideel højttaler: arbejder i stepelorådet (stift stepel) kun translatoriske bevægelser dynaiske bevægelser foregår lineært Højttalerebranen betragtes so et sipelt svingende

Læs mere

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone

Læs mere

B. Bestemmelse af laster

B. Bestemmelse af laster Besteelse af laster B. Besteelse af laster I dette afsnit fastlægges de laster, der forudsættes at virke på konstruktionen. Lasterne opdeles i egenlast, nyttelast, snelast, vindlast, vandret asselast og

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden

Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Ammoniak i flyveaske Bestemmelse af afdampningshastigheden Udført for: Emineral A/S Nefovej 50 9310 Vodskov Udført af: Jørn Bødker Claus Pade Taastrup, 30. juni 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak

Læs mere

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

Betonhåndbogen - Konsistens

Betonhåndbogen - Konsistens Betonhåndbogen - Konsistens Betonforeningen 24 Februar 2016 Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Teknologisk Institut Indhold Konsistens typer Flydeegenskaber (5.1.1) Måling af konsistens/flydeegenskaber (5.1.2)

Læs mere

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund.

10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. 10 okt. 2007. Arbejdsmiljøforbedringer. Ved anvendelse af selvkompakterende beton. Min baggrund. Jeg har været i anlægsbranchen siden 1973. Anlægsmæssigt deltaget i 2 stålværksbyggerier og 2 større brobyggerier.

Læs mere

PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR. Drænrør. Drænrør

PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR. Drænrør. Drænrør PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR Drænrør Drænrør PIPES FOR LIFE PIPELIFE Pipelife drænrör I en tid, hvor konkurrencen bliver stadig hårdere, kræver en fortsat god økonoi, at landbrugets produktionsressourcer

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt. Generelt Cement- og Betonlaboratoriet (CBL) i Aalborg Portlands Research and Development Centre (RDC) blev etableret i 1977 i forbindelse med en sammenlægning af CtO-Laboratoriet, Cementlaboratoriet og

Læs mere

System information. Permafleet Korrosionsbeskyttende Konstruktioner indenfor Storvognsproduktion

System information. Permafleet Korrosionsbeskyttende Konstruktioner indenfor Storvognsproduktion Syste inforation. Perafleet Korrosionsbeskyttende Konstruktioner indenfor Storvognsproduktion Kun til erhvervsæssigt brug. LKW-datablad nr. DK / SYS 110.0 / 00 An Axalta Coating Systes Brand 1 / 09.09.2015

Læs mere

Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31

Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31 Kan SCC-gulve virke selvcurende? SCC-Konsortiet, Delprojekt P31 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, oktober Byggeri Titel:

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Entreprise 4. Byggegrube

Entreprise 4. Byggegrube Entreprise Byggegrube Denne entreprise dækker over etableringen af en byggegrube og dens fysiske afgrænsninger. I entreprisen er de indledende overvejelser og detailprojekteringen af byggegruben beskrevet,

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2006

Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2006 Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2006 Denne iljøstatusrapport er den første, so Mærsk Olie og Gas offentliggør vedrørende de danske Nordsøaktiviteter. Det er hensigten også freover at offentliggøre

Læs mere

Bestem den optimale pris- og mængdekombination til det skandinaviske marked i det kommende år.

Bestem den optimale pris- og mængdekombination til det skandinaviske marked i det kommende år. Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Stedprøve 5. aj 003 Det skal her understreges, at der er tale o et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der skal

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE

Læs mere

Af Nicolai Bech, Vattenfall og Claus Pade, Teknologisk Institut

Af Nicolai Bech, Vattenfall og Claus Pade, Teknologisk Institut 3.5.1 Flyveaske Af Nicolai Bech, Vattenfall og Claus Pade, Teknologisk Institut Figur 1. Mikroskopbillede af flyveaske. Diameteren af den store kugleformede partikel øverst til højre er ca. 20 μm (en halvtredsende-del

Læs mere

~d41ajnqjt~ ~JTrLt~&~ YC~ niirnwn~y~ L~aJrL~ ~ ~, U~øc& ~ap, y~1, i. ?77å1 1:25.000. ~a~vu.

~d41ajnqjt~ ~JTrLt~&~ YC~ niirnwn~y~ L~aJrL~ ~ ~, U~øc& ~ap, y~1, i. ?77å1 1:25.000. ~a~vu. ~d41ajnqjt~ ~JTrLt~&~ ~a~vu. YC~ niirnwn~y~ L~aJrL~ ~ ~, U~øc& ~ap, y~1, i?77å1 1:25.000 Ullerslev Koune - Lokalpian nr. 31 for en flugtskydebane i Kissendrup REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN Redegørelse side

Læs mere

Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2007

Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2007 Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2007 Det er hensigten at offentliggøre iljødata én gang o året vedrørende olie- og gasproduktion sat borearbejde i den danske del af Nordsøen. Rapporten præsenterer

Læs mere

Stålfiberarmeret SCC

Stålfiberarmeret SCC Stålfiberarmeret SCC Resultater og erfaringer fra en bundpladestøbning på Eternitgrunden i Aalborg Lars Nyholm Thrane lnth@teknologisk.dk Stålfiberbeton-konsortiet (2010-2013) www.steelfibreconcrete.com

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S 3.5.2 Mikrosilica Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S Figur 1. Mikroskopbillede af mikrosilica. Middeldiameteren af de kugleformede partikler er ca. 0,1μm (en ti-tusindedel millimeter) Mikrosilica er

Læs mere

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej

Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej Resultater og erfaringer med stålfiberarmeret beton fra udførelsen af en ny underføring i forbindelse med Slagelse omfartsvej Lars Nyholm Thrane Dansk brodag 2013, Tirsdag den 9. April 2013, Nyborg Strand

Læs mere

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247

Læs mere

NANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - øvelsesvejledninger

NANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - øvelsesvejledninger Se det usynlige - øvelsesvejledninger INDHOLDSFORTEGNELSE OG KOLOFON "Se det usynlige" øvelsesvejledninger Indholdsfortegnelse Undersøg laserlysets interferensønster... 3 Beste tykkelsen af et hår... 7

Læs mere

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

2. ordens differentialligninger. Svingninger. arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af

Læs mere

CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver

CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver GRÅ BETON- OPGAVER Mobilsilo er en stærk løsning til landbrugets større betonopgaver Når landbrugets større byggeopgaver skal gennemføres,

Læs mere

Midttrafiks miljøsynsmanual

Midttrafiks miljøsynsmanual Midttrafiks iljøsynsanual Indholdsfortegnelse 1. Miljøsynsanual 2. Appendix 1 til iljøsynsanualen 3. Miljøsynsrapport Forord Midttrafiks Miljøsynsanual Busselskabet har frit valg elle at anvende iljøsynsetoden

Læs mere

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle.

Øvelsesvejledning: δ 15 N og δ 13 C for negle. AMS 4C Daterings Laboratoriet Institut for Fysik og Astronoi Øvelsesvejledning: δ 5 N og δ 3 C for negle. Under besøget skal I udføre tre eksperientelle øvelser : Teltronrør - afbøjning af ladede partikler

Læs mere

Termodynamik Tilføjelser ABL 2007.02.08. Teksten her indføjes efter afsnit 4.1.2 på side 80. 4.1.3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser

Termodynamik Tilføjelser ABL 2007.02.08. Teksten her indføjes efter afsnit 4.1.2 på side 80. 4.1.3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser Terodynaik Tilføjelser ABL 007.0.08 Teksten her indføjes efter afsnit 4.. å side 80 4..3 Viskositetens afhængighed af trykket for gasser Den dynaiske viskositet antages noralt at være uafhængig af trykket.

Læs mere

Copenhagen Metro Team I/S Metrovej København S Sagsnr Dokumentnr.

Copenhagen Metro Team I/S Metrovej København S Sagsnr Dokumentnr. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljøbeskyttelse Copenhagen Metro Team I/S Metrovej 11 2300 København S cmt@cmt-cityringen.dk Relevante underentreprenører 23-09-2016 Sagsnr.

Læs mere

SCC skal fremmes gennem udvikling

SCC skal fremmes gennem udvikling SCC skal fremmes gennem udvikling Mette Glavind, Teknologisk Institut Fordele og ulemper Udbredelse af SCC Hvad sker der uden for DK? Hvad er i gang i DK? SCC Konsortiet Hvorfor F&U i DK? 1 SCC - fremtidens

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Fugttransport, svind- og temperaturdeformationer samt krybning Udført af: Claus Vestergaard Nielsen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Fugttransport, svind-

Læs mere

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

9 Patent- og Varemærkestyrelsen (19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10

Læs mere

Mærk varmen. Opgaver og arbejdsark. Christa Trandum 1, Peter Westh 2 og Keld Nielsen 3. Kemi Forlaget

Mærk varmen. Opgaver og arbejdsark. Christa Trandum 1, Peter Westh 2 og Keld Nielsen 3. Kemi Forlaget Mærk varen Opgaver og arbejdsark af Christa Trandu 1, Peter Westh 2 og Keld Nielsen 3 1 Keisk Institut, Syddansk Universitet, Capusvej 55, 5230 Odense M 2 Institut for Biologi og Kei, Roskilde Universitetscenter,

Læs mere

A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fugtparametre - Gravimetri. Prøvningsmetode 1. Densitet, porøsitet og vandindhold

A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fugtparametre - Gravimetri. Prøvningsmetode 1. Densitet, porøsitet og vandindhold A7 5 Måling af densitet, porøsitet og fgtparaetre - Gravietri Kildeæssig baggrnd Teksten til etoderne er darbejdet so vejledning til øvelser i bygningsaterialelære på BYG- DTU af lektor Krt Kielsgaard

Læs mere

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Hvorfor interesserer vi os for dette? 2 Primært ifm. anlægskonstruktioner Mindst 120 års levetid

Læs mere

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale

Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale Mateatik Højere teknisk eksaen Forberedelsesateriale htx141-mt/-605014 Mandag den 6. aj 014 Forord Forberedelsesateriale til prøverne i ateatik Der er afsat 10 tier på dage til arbejdet ed forberedelsesaterialet

Læs mere

Bilag A: Jordarbejde ( ) Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Jordbunden i byggegruben er som angivet i Tabel A.1 [boreprofil].

Bilag A: Jordarbejde ( ) Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Jordbunden i byggegruben er som angivet i Tabel A.1 [boreprofil]. Bilag A: Jordarbejde Jordbunden i byggegruben er so angivet i Tabel A.1 [boreprofil]. Jordlag Mægtighed Densitet Rufang, V F Udvidelsesfaktor Rufang, V L Kg/ Sand, fyld 0, 1700 52,4 1,12 58,7 Ler, sandet,

Læs mere

Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33

Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut, Betoncentret Taastrup, maj 2007 Titel: Forfatter:

Læs mere

Pålidelig Når pligten kalder

Pålidelig Når pligten kalder EN DK Pålidelig Når pligten kalder Tria TM Den prisvenlige frontlæsser til deltidslandanden. P P 4P 6P 8P ÅLIDEL Tria: PÅLIDELIG OG SÆRDELES KONKURRENCEDYGTIG. En virkelig pålidelig, produktiv og enkel

Læs mere

Udtørring af beton i byggefasen

Udtørring af beton i byggefasen Udtørring af beton i byggefasen Afrapportering af udtørringsforsøg Claus V. Nielsen og Lars Olsen Teknologisk Institut Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 37 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Konstruktioner Bærende konstruktioner Vejledning vedrørende anvendelse af beton i konstruktioner Krav til miljøklasser, materialekvaliteter, blanding m.v. Bygninger Teknik Miljø

Læs mere

Høfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning

Høfder. Bilag 5. 1 Strækninger. 2 Påvirkning Høfder 1 Strækninger Der eksisterer tre store høfdesysteer på Vestkysten inddelt efter langstransportens retning. Det er Agger Tange, Harboøre Tange og det høfdesyste, so her benævnes Bovbjerg. Tabel 1

Læs mere

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning Kolding 2. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Sulfatfaser under hydratisering C A + 3CSH + 26 H C AS H (Ettringit) 3 2 6 3 32 CaSO 4 Overskydende

Læs mere

Bitumenstabiliserede bærelag

Bitumenstabiliserede bærelag Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere

Læs mere

Ældning af synlige betonoverflader

Ældning af synlige betonoverflader Ældning af synlige betonoverflader Resultater og konklusioner af accelererede og udendørs ældningsforsøg Tommy Bæk Hansen, aalborg portland group, september 2007 Indledning De resultater der vises i det

Læs mere

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter

Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Ammoniak i flyveaske Vejledning til betonproducenter Udført for: E-mineral Udført af: Jørn Bødker Taastrup, den 27. september 2006 Byggeri Titel: Forfatter: Ammoniak i flyveaske. Vejledning til Betonproducenter

Læs mere

NATURLIG STRALING I BYGNINGER.

NATURLIG STRALING I BYGNINGER. NATURLIG STRALING I BYGNINGER. Overalt i vores omgivelser findes radioaktive stoffer, som udsender ioniserende stråling. Vores egen krop indeholder også radioaktive stoffer, og fra solen og verdensrummet

Læs mere

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Udførelse Varmeudvikling og plastisk svind Udført af: Anette Berrig Marianne Tange Hasholt Teknologisk Institut, Beton, september 22 Titel: Udført af: Udførelse Varmeudvikling og

Læs mere

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.

Materialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark. 3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser

Læs mere

Henviser Tekst Ja Nej Bemærkninger til punkt

Henviser Tekst Ja Nej Bemærkninger til punkt Bygherrekrav Q] a b c Henviser Tekst Bemærkninger til punkt Udlægges der tætte fugtfølsomme belægninger på betongulvet som f.eks. vinyl og linoleum? Kræves gulvet isoleret? Er jorden selvdrænende eller

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

Prisdannelse. Udbud, efterspørgsel og elasticitet. Thomas Schausen og Morten Damsgaard-Madsen

Prisdannelse. Udbud, efterspørgsel og elasticitet. Thomas Schausen og Morten Damsgaard-Madsen Prisdannelse Udbud, efterspørgsel og elasticitet Af Thoas Schausen og Morten Dasgaard-Madsen Et tværfagligt undervisningsateriale i ateatik og safundsfag fra Materialet er udarbejdet ed støtte fra Undervisningsinisteriet,

Læs mere

House of Technology Opfølgningsplan 2015

House of Technology Opfølgningsplan 2015 Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges indst 5 indsatser inden for prioriteringsoråderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsalingen i 2014

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand

Ansøgning om tilladelse til nedsivning af regnvand Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand Rev. 01.2014 Ansøgning o tilladelse til nedsivning af regnvand 1. Placering af nedsivningsanlæg for regnvand: Adresse: Matrikeloplysninger: Ejers navn:

Læs mere

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Pressemeddelelse Funktionsmørtler 18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den

Læs mere

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop

Ultratop Stucco. Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop Fugemasse, bestående af specielle, hydrauliske bindemidler til tætning af mikroporer, som opstår efter første slibning på Ultratop ANVENDELSESOMRÅDE Ultratop benyttes på gulve af Ultratop, hvor der ønskes

Læs mere

~d41ajnqjt~ ~JTrLt~&~ YC~ niirnwn~y~ L~aJrL~ ~ ~, U~øc& ~ap, y~1, i. ?77å1 1:25.000. ~a~vu.

~d41ajnqjt~ ~JTrLt~&~ YC~ niirnwn~y~ L~aJrL~ ~ ~, U~øc& ~ap, y~1, i. ?77å1 1:25.000. ~a~vu. d41ajnqjt JTrLt& avu YC niirnwny LaJrL, Uøc& ap, y1, i?77å1 1:25000 Ullerslev Koune - Lokalpian nr 31 for en flugtskydebane i Kissendrup REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN Redegørelse side 1 Lokalpianens baggrund

Læs mere

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet

Sikker malkning. Undgå medicinrester i mælken. Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Sikker alkning Undgå edicinrester i ælken Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Ingen hæstof i ælk! Hæstof er uønsket i ælk fordi: Forbrugerne forventer, at ælk er et rent produkt Antibiotika

Læs mere

Hemmeligheden bag god maling!

Hemmeligheden bag god maling! Hemmeligheden bag god maling! Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af maling på markedet. Ligeledes er der mange meninger om, hvad der adskiller god kvalitets-maling fra de billige malinger.

Læs mere

Praktisk hærdeteknologi

Praktisk hærdeteknologi Praktisk hærdeteknologi Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Aalborg, 2016-06-08 Praktisk hærdeteknologi hvorfor? 2 Er der risiko for revner på grund af betonens temperatur? Er styrken høj nok til at

Læs mere