Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Langhøjskolen Bakkegårdsvej 8, Vivild 8961 Allingåbro Dato: Onsdag den 30. januar 2013 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Fraværende: Mads Nikolajsen (F) Else Søjmark (A) Tom Bytoft (A) Bente Hedegaard (A) Benny Hammer (C) Berit Byskov (L) Jørgen Vest Rasmussen (L) Tom Bytoft (A) Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Besøg på Langhøjskolen i Vivild Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for Anlægsregnskab for etablering af ny daginstitution i Glesborg Kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger Sprogvurdering af børn i dagtilbud Overbygningsskolernes undervisningseffekter Børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje Principper for anvendelse af midlerne i børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje Principper for anvendelsen af midler til sundhed og bevægelse Forslag til en velfærdsteknologipolitik i Norddjurs Kommune Omlægning af Familieskolen Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning Venteliste til Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo december Analyse af Norddjurs Kommunes kørselsudgifter Status på PALS-projektet Afsluttende status på projekt om tidlig opsporing af socialt udsatte børn Opfølgning på dialogmøder Samarbejde omkring læsning og implementering af politikken for folkeskolens kl Orientering om igangsætning af analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen Forebyggelses- og anbringelsesområdet Orientering Ankeafgørelse i 2012 og Bilagsoversigt...38 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Besøg på Langhøjskolen i Vivild A00 13/1860 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget aflægger besøg på Langhøjskolen, Bakkegårdsvej 8, 8961 Allingåbro. Skoleleder Jonna Nielsen viser rundt og orienterer om Langhøjskolen og Distrikt Vivild fra kl Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Distriktsleder Jonna Nielsen og afdelingslederne Gitte Voetmann Johansen og Per Ørberg samt næstformand i børnebyens bestyrelse Anders Tækker viste rundt på Landhøjskolen og orienterede om de mange aktiviteter og tilbud i Distrikt Vivild. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for A00 13/3 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget i Arbejdsplanen for 2013 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan godkendes. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen og Mads Nikolajsen deltog ikke i behandlingen af punkt 2. Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Anlægsregnskab for etablering af ny daginstitution i Glesborg S00 13/2013 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen har frigivet i alt kr. til etablering af en ny daginstitution i Glesborg. I henhold til principper for økonomistyring skal der aflægges regnskab for anlægsarbejder på 2 mio. kr. og derover. Økonomiske konsekvenser Der er nu udarbejdet byggeregnskab for etableringen af daginstitutionen, og byggeregnskabet viser et samlet forbrug på kr. svarende til et mindreforbrug på kr. Anlægsregnskabet er vedlagt som bilag. Det bemærkes, at der i byggeregnskabet er afsat i alt kr. til udgifter, der senere vil blive afholdt. Det drejer sig om udgifter til kunst, restafregning for asfaltbelægning samt reparation af lygtepæl. Byggeregnskab inkl. regnskab for afsatte poster forventes revideret af BDO Kommunernes Revision i forbindelse med årsregnskabet for Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at byggeregnskabet for den ny daginstitution i Glesborg godkendes. Bilag: 1 Åben Bilag. Anlægsregnskab for ny daginstitution i Glesborg (Kruse blanket) 13542/13 3

6 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen og Mads Nikolajsen deltog ikke i behandlingen af punkt 3. Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger G01 12/24284 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, KB Sagsfremstilling Myndighedsafdelingen har udarbejdet et forslag til en kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger til 0-18 årige. Der er udvalgt følgende foranstaltninger: Socialpædagogisk friplads Familiebehandling Aflastning Støtte- og kontaktpersonordning. Forslaget til en kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger har været sendt til høring hos handicaprådet, integrationsrådet samt bestyrelser på skole- og dagtilbudsområdet. I kvalitetsstandarden er der efterfølgende indarbejdet et afsnit omkring ankemuligheder. Kvalitetsstandarden og tilhørende høringssvar er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en kvalitetsstandard for forbyggende foranstaltninger til 0-18 årige godkendes. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard forebyggende foranstaltninger 0-18 år - tilrettet 12439/13 2 Åben Høringssvar - Glesborg børneby 9576/13 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Åben Høringssvar - Langhøjeskolen 9570/13 4 Åben Høringsvar - Område Auning 6935/13 5 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby 1856/13 6 Åben Høringssvar - UngNorddjurs 702/13 7 Åben Høringssvar - Allingåbro Børne- og Ungeby /12 8 Åben høringsvar - handicaprådet /12 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Sprogvurdering af børn i dagtilbud G01 13/1946 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 19. juni 2012 en kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. I overensstemmelse med denne sprogvurderes alle 3-årige og 5-årige børn i daginstitutionerne samt eleverne i børnehaveklasserne i Norddjurs Kommune med Center for Børnesprogs sprogvurderingsmateriale, Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklasse. Dette materiale gør det muligt at vurdere de dansksproglige kompetencer hos et - og tosprogede børn i treårsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen som grundlag for tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis, der skal understøtte børns sproglige udvikling. Sprogvurderingsværktøjet kan hjælpe dagtilbuddene med at tilrettelægge den pædagogiske indsats og understøtte folkeskolens undervisning frem mod de første trinmål. Værktøjet bidrager også til, at dagtilbud, skoler, forældre, kommunalbestyrelse og forvaltning får mere viden om indholdet og virkningen af den pædagogiske indsats i kommunens dagtilbud. Resultaterne af sprogvurderingen af alle 3-årige og 5-årige i daginstitutionerne fremlægges nu. Sprogvurderinger med det fastlagte sprogvurderingsmateriale gennemføres første gang i børnehaveklasser primo skoleåret 2013/14. Resultaterne af sprogvurderingerne fremgår af vedlagte bilag. Resultatsøjlerne fremstår med forskellig farve. Farverne angiver hvilken type af indsats, der efterfølgende skal iværksættes.: 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Grønt: Generel indsats med sprogudvidende indsatser i alle aktiviteter i dagtilbuddet Gult: Fokuseret indsats, hvor der udarbejdes tværfaglig handleplan Rødt: Særlig indsats, hvor der laves handleplan, PPR kan inddrages med udredning, rådgivning, vejledning og evt. undervisning Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter resultatet af sprogvurderingen af de 3-årige og 5-årige. Bilag: 1 Åben Statistik over gennemførte sprogvurderinger i Norddjurs Kommune i /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen og Mads Nikolajsen deltog ikke i behandlingen af punkt 5. Børne- og ungdomsudvalget ser frem til at følge udviklingen i resultaterne i forbindelse med de fremtidige, årlige sprogvurderinger. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Overbygningsskolernes undervisningseffekter P22 12/18414 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Overbygningsskolernes undervisningseffekter indgik i Kvalitetsrapporten første gang i Dette skete med henblik på fremadrettet at bruge undervisningseffekterne som en indikator for overbygningsskolernes kvalitet. Undervisningseffekterne er efterfølgende indarbejdet som ét af de mål, som effekterne af politikken for inklusion og tidlig indsats samt politikken for årgang fremadrettet vurderes ud fra. Undervisningseffekten udtrykker, hvordan skolens undervisning påvirker elevernes karakterer, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. En positiv undervisningseffekt betyder, at eleverne karaktermæssigt klarer sig bedre, end man skulle forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund. Omvendt betyder en negativ undervisningseffekt, at eleverne klarer sig dårligere end forventet. Tilbage i 2011 blev undervisningseffekterne indhentet fra en rapport, som KREVI udarbejdede i juni I forbindelse med at KREVI er blevet fusioneret med Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) til et fælles nationalt analyse- og evalueringsinstitut for kommuner og regioner KORA blev der ikke udsendt rapport om skolernes undervisningseffekter i Overbygningsskolernes undervisningseffekt i Norddjurs Kommune indgik således ikke i Kvalitetsrapporten for KORA oplyser, at beregningerne af undervisningseffekterne fortsætter i det nye institut, og vil fra 2013 blive opdateret én gang årligt. 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Forvaltningen har siden august 2012 haft kontakt med KORA med henblik på at få de opdaterede beregninger af undervisningseffekterne. KORA har med baggrund i fusionsprocessen ikke kunnet udarbejde tallene i I januar 2013 har Norddjurs Kommune modtaget en uofficielle beregning af undervisningseffekter for kommunens skoler. Beregningerne er foretaget på nøjagtig samme måde som i 2011, men KORA betegner tallene som uofficielle med baggrund i, at KORA overvejer at lave nogle mindre justeringer af metoden, inden der udsendes ny generel opdatering. KORA vurderer, at det formentlig ikke vil have den store effekt på resultaterne. Et notat med beskrivelse af undervisningseffekten og skolernes undervisningseffekter er vedlagt som bilag. Det skal bemærkes, at KORA endnu ikke har kunnet levere tal, der beskriver i hvilken grad, skolernes undervisning retter sig mod de forskellige socialgrupper. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektørenindstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter skolernes undervisningseffekter. Bilag: 1 Åben Undervisningseffekter 12459/13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Behandlingen udsættes til børne- og ungdomsudvalgets møde den 27. februar

13 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje P20 12/3205 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive givet en status over ikke-forbrugte midler fra børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje for Myndighedsafdelingen har meddelt, at man ikke har brugt det tildelte beløb på kr. til indkøb af legetøj til udlån. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til anvendelsen af de ikke-forbrugte midler i udviklingspuljen for Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget beslutter, at de ikke-forbrugte midler overføres til udviklingspuljen for

14 Børne- og ungdomsudvalget Principper for anvendelse af midlerne i børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje G01 13/1953 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013 at forøge børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje med kr. til i alt kr. Det foreslås, at børne- og ungdomsudvalget fastlægger principperne for anvendelsen af midlerne i udviklingspuljen og tager stilling til forløbet for den videre proces vedrørende udmøntning af puljen. Økonomiske konsekvenser Der er afsat kr. til børne- og ungdomsudvalgets udviklingspulje i Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til hvilke principper, der skal være for anvendelsen af midlerne i udviklingspuljen 2. at tage stilling til forløbet for den videre proces. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen deltog ikke i behandlingen af punkt 8. Ad indstilling 1 Børne- og ungdomsudvalget beslutter at afsætte kr. til økologi i dagtilbud. Velfærdsforvaltningen skal samtidig udarbejde forslag, der kan bidrage til øget viden i kommunens dagtilbud om anvendelsen og effekten af økologi. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget beslutter desuden, at øvrige midler i udviklingspuljen skal anvendes til projekter, der: styrker talentudviklingen for alle og på alle planer, styrker inddragelsen af elever og forældre/forældrebestyrelser i skoler, børnebyer og områder, styrker overbygningernes samspil med erhvervslivet og frivillige med henblik på at kombinere teori og praksis. Ad indstilling 2 Børne- og ungdomsudvalget behandler de indkomne projektforslag på udvalgsmødet den 2. maj

16 Børne- og ungdomsudvalget Principper for anvendelsen af midler til sundhed og bevægelse A00 13/1967 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013, at afsætte 1,0 mio. kr. i en forsøgspulje til sundhed og bevægelse inden for børneområdet. I budgetaftalen er anført følgende vedrørende forsøgspuljen: Norddjurs Kommune lægger vægt på en folkeskole, der inkluderer alle børn. Forsøgspuljens formål er at styrke både sundhed, motion og praktisk orienterede fag og aktiviteter i folkeskolen. Det skal ske gennem udvalgte forsøgsprojekter, der siden kan anvendes som inspiration og fornyelse i andre skoler. Forsøgspuljen skal prioritere motion, sundhed, sund kost samt øget anvendelse af praktiske og musiske fag og integration af teori og praktiske fag. Forsøgene skal udfordre eleverne og give dem øget læring på disse områder. Der kan ske medfinansiering fra skolernes egne midler samt private og offentlige og landsdækkende fonde og puljer, som skønnes til også at bidrage med 1 mio. kr. (dette er et skøn / hensigt og indregnes ikke i budgettet). Ansøgningsvilkår skal vedtages af kommunalbestyrelsen efter forslag fra børne- og ungdomsudvalget. Det foreslås, at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til principper for anvendelsen af midlerne til sundhed og bevægelse, og til forløbet af den videre proces. Økonomiske konsekvenser Der er afsat 1,0 mio. kr. i

17 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til hvilke principper, der skal være for anvendelsen af forsøgspuljen til sundhed og bevægelser inden for børneområdet. 2. at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til forløbet for den videre proces. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen deltog ikke i behandlingen af punkt 9. Ad indstilling 1 Børne- og ungdomsudvalget beslutter, at prioritere projekter, hvor sundhed og fysisk aktivitet integreres i den daglige undervisning med henblik på at bidrage til øget læring. Børne- og ungdomsudvalget ser gerne projekter, hvor der er medfinansiering fra skolerne. Ad indstilling 2 Børne- og ungdomsudvalget behandler de indkomne projektforslag på udvalgsmødet den 2. maj

18 Børne- og ungdomsudvalget Forslag til en velfærdsteknologipolitik i Norddjurs Kommune A00 11/537 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Børne- og ungdomsudvalget godkendte på sit møde den 23. februar 2012 et kommissorium med tidsplan for udarbejdelsen af en velfærdsteknologipolitik i Norddjurs Kommune. Som led i arbejdet blev der den 7. maj 2012 afholdt et dialogmøde om velfærdsteknologi. Desuden godkendte børne- og ungdomsudvalget på et møde den 26. juni 2012 et oplæg til visioner, målsætninger og etiske aspekter, der har dannet udgangspunkt for arbejdet med forslaget til en velfærdsteknologipolitik. På denne baggrund har velfærdsforvaltningen været i færd med at udarbejdet et forslag til en politik, der kan bidrage til og skabe rammerne for en øget anvendelse af teknologi på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet i Norddjurs Kommune. I politikken lægges der op til, at det er Norddjurs Kommunes vision, at velfærdsteknologien skal bidrage til at gøre hverdagen lettere for både borgere og medarbejdere, sikre borgernes værdighed og integritet samt styrke deres muligheder for at leve et liv uafhængig af offentlig hjælp og støtte. Forslaget til en velfærdsteknologipolitik er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. På længere sigt vil en gennemførelse af velfærdsteknologipolitikken medføre en omprioritering af de afsatte ressourcer på velfærdsområdet, så det bliver muligt at investere i nye teknologiske løsninger. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en velfærdsteknologipolitik i Norddjurs Kommune sendes høring hos ældrerådet, handicaprådet, ungdomsrådet og relevante bestyrelser. Bilag: 1 Åben Forslag til velfærdsteknologipolitik 12479/13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen deltog ikke i behandlingen af punkt 10. Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Omlægning af Familieskolen A00 13/1945 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog i forbindelse med budget 2012 følgende hensigtserklæring vedrørende Familieskolen: Besparelsen gennemføres ikke, men tilbuddet omlægges, således at der fortsat er mulighed for at løse de opgaver, som Familieskolen i dag udfører. Omlægningen har til hensigt at sikre, at opgaven løses i tilknytning til den skole, hvor barnet og familien er tilknyttet På denne baggrund har skole- og dagtilbudsområdet udarbejdet et forslag til en omlægning af Familieskolen. Til at bistå med udarbejdelsen af forslaget har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af de ansatte ved Familieskolen, leder og medarbejder ved Allingåbroskolen, som har erfaring med familieklassearbejde samt en medarbejder i Familiehuset, som ligeledes tidligere har erfaring med familieklassearbejde. Hovedindholdet i forslaget er følgende: Det foreslås, at det omlagte tilbud får navnet Norddjurs Familieundervisning. Norddjurs Familieundervisning vil bestå af én central undervisningsenhed med fast adresse i Ørum og flere decentrale familieklasser, som vil have adresse på de lokale skoler. Familieundervisningstilbuddet vil være fleksibelt, således at familieundervisningen kan organiseres og iværksættes efter behov og i forskelligt omfang enten i den centrale undervisningsdel eller i familieklasser på de lokale skoler. I forhold hertil er der udarbejdet målgruppebeskrivelser. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Medarbejderne i Norddjurs Familieundervisning vil ud over den konkrete undervisning i familieundervisningens enheder bistå med oprettelse, vejledning og udvikling af familieklasser. Medarbejderne i familieundervisningen vil forestå oplæring af øvrige medarbejdere i de lokale familieklasser, medvirke ved forældresamtaler, give sparring og medvirke ved observation og opfølgning på familieundervisningsforløb. Organisatorisk foreslås familieundervisningen tilknyttet PPR. I forhold til implementering af omlægningen foreslås det, at der som første fase oprettes to lokale familieklasser fra begyndelsen af skoleåret 2013/2014 og at der iværksættes ét centralt forløb i efteråret En uddybende beskrivelse af forslaget er vedlagt som bilag. Forslaget til en omlægning af Familieskolen skal sendes til høring i handicaprådet, integrationsrådet og bestyrelser. Fristen for afgivelse af høringssvar er mandag den 18. marts Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en omlægning af Familieskolen sendes til høring i handicapområdet, integrationsområdet og bestyrelser. Bilag: 1 Åben Forslag til Norddjurs Familieundervisning 12461/13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen og Mads Nikolajsen deltog ikke i behandlingen af punkt 11. Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning G01 13/2003 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, KB Sagsfremstilling Norddjurs og Syddjurs Kommuner indgik i juli 2006 en samarbejdsaftale om en fælleskommunal tandreguleringsordning (FKO). FKO er organisatorisk og ledelsesmæssigt en del af den kommunale tandpleje i Syddjurs Kommune og holder til i tandreguleringsklinikken i Rønde. Den fælleskommunale tandregulering i Syddjurs Kommune har i samarbejde med socialområdet i Norddjurs Kommune udarbejdet et forslag til en kvalitetsstandard for FKO Forslaget til kvalitetsstandard for FKO er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning sendes til høring i handicaprådet, integrationsrådet og bestyrelser. Bilag: 1 Åben Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning 12546/13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen deltog ikke i behandlingen af punkt

23 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Venteliste til Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning G01 13/2010 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune og Syddjurs Kommune har siden juli 2006 haft en samarbejdsaftale om Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning (FKO). Ordningen er organisatorisk og ledelsesmæssigt en del af den kommunale tandpleje i Syddjurs Kommune og holder til i tandreguleringsklinikken i Rønde. Lederen af FKO har overfor Norddjurs Kommune gjort opmærksom på, at Syddjurs Kommune i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013, har bevilliget yderligere midler til at nedbringe ventelisten til tandregulering. Ventelisten har været stigende gennem de sidste år. Ventelisteproblemstillingen er beskrevet i en udvidelsesblok fra behandlingen af budget 2013 i Syddjurs Kommune. Beskrivelsen er vedlagt som bilag. Samarbejdsaftalen mellem Norddjurs og Syddjurs Kommuner om den fælleskommunale tandreguleringsordning samt budget-/regnskabsoversigten vedr. FKO er ligeledes vedlagt som bilag. Udvidelsesforslaget til nedbringelse af ventelisten indgik ikke i budgetbehandlingen for 2013 i Norddjurs Kommune. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil socialchef Hanne Nielsen orientere om problemstillingerne omkring ventelisten i den fælleskommunale tandreguleringsordning. Der vil desuden blive orienteret om det videre forløb i forbindelse med udarbejdelsen af budget Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser i

25 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at udvalget drøfter ventelisteproblemstillingen i den fælleskommunale tandreguleringsordning. Bilag: 1 Åben Budgetforslag-overslag vedr. FKO med regnskab 2011 og vedtaget 12792/13 budget 2012 og overslagsårene 2 Åben Budgetkatalog 2013 side pdf 12583/13 3 Åben Samarbejdsaftale om Fælleskommunal tandreguleringsordning med 12575/13 Syddjurs Kommune Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen deltog ikke i behandlingen af punkt 13. Børne- og ungdomsudvalget beslutter, at velfærdsforvaltningen skal udarbejde et forslag til nedbringelse af Norddjurs Kommunes venteliste i den fælleskommunale tandreguleringsordning svarende til nedbringelsen i Syddjurs Kommune og et forslag til finansiering af indsatsen til nedbringelse af ventelisten i

26 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo december S00 12/2681 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets område viser budgetopfølgningen pr. ultimo december 2012 et samlet mindreforbrug på driften på ca. 0,3 mio. kr. Årsagen til mindreforbruget på driften skyldes primært forventede merudgifter på decentrale aftaleenheder med 0,7 mio. kr., mens der på myndighedsområdet udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. Set i forhold til det korrigerede budget forventes der et mindreforbrug på ca. 0,3 mio. kr. De decentrale enheder på skole- og dagtilbudsområdet forventer samlet at øge merforbruget med 0,7 mio. kr. i forhold til de negative overførte merforbrug fra Merforbruget vedrører primært Distrikt Ørum og Distrikt Ørsted. Det forventes, at gælden vedrørende Djurslandsskolen, Kattegatskolen og Børneby Mølle nedskrives med 1,3 mio. kr. Der er for de 3 aftaleenheder udarbejdet handleplaner for nedbringelse af gælden. På socialområdet forventes der ingen afvigelse. Effekten af merforbrug på kørselsområdet er ikke indregnet i budgetopfølgningen. På anlæg forventes et samlet mindreforbrug på 28,4 mio. kr. 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Økonomiske konsekvenser (1.000 kr.) Oprindeligt Overført fra Tillægsbevillinger* Korrigeret Forventet Afvigelse** Forventet tillægs- budget tidligere år Budget regnskab bevillings behov Drift Anlæg Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (1.000 kr.) Overført fra tidligere år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Drift Effekten på kommunens serviceramme er: (1.000 kr.) 2012 Tillægsbevillinger på børne- og ungdomsudvalget med effekt på kommunens samlede serviceramme* Afvigelse indenfor servicerammen 710 I alt * Specifikation af tillægsbevillinger og øvrige korrektioner findes i bilag til budgetopfølgningen ** Afvigelse ekskl. forbrug af overførte beløb jf. tabel Udvikling i overførte beløb fra tidligere år For en nærmere beskrivelse af afvigelser mv. henvises til vedlagte bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo december 2012 for børne- og ungdomsudvalget. En oversigt over forbruget på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune er vedlagt som bilag. 25

28 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget tager budgetkontrollen til efterretning. Bilag: 1 Åben BUU - bilag til budgetopfølgning_ultimo dec /13 2 Åben BUU Specifikation af tillægsbevillinger dec /13 3 Åben Anlæg likviditet ultimo december /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen og Mads Nikolajsen deltog ikke i behandlingen af punkt 14. Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Analyse af Norddjurs Kommunes kørselsudgifter A00 13/1624 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Økonomisk forvaltning har i samarbejde med øvrige dele af den kommunale forvaltning og konsulentfirmaet COWI udarbejdet en analyse af udgifterne til Norddjurs Kommunes kørsel. Kommunaldirektøren har udsendt analysen til hele kommunalbestyrelsen den 22. januar På børne- og ungdomsudvalgets møde vil analysen blive gennemgået. Økonomiske konsekvenser Afhænger af det videre arbejde med tilrettelæggelsen af en optimal kørsel i Norddjurs Kommune. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter kørselsanalysen. Bilag: 1 Åben Notat vedr. merforbrug på kørselsbudgettet i /13 2 Åben KL's erfaringer og anbefalinger vedr. den kommunale befordring 13629/13 3 Åben Oversigt med den samlede kørsel i Norddjurs Kommuner 2011 og /13 4 Åben Oversigt over kørselstyper i Norddjurs Kommune 13620/13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Behandlingen udsættes til børne- og ungdomsudvalgets møde den 27. februar

30 Børne- og ungdomsudvalget Status på PALS-projektet P20 12/24345 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har siden skoleåret 2010/11 indgået i et samarbejde med Servicestyrelsen om PALS-projektet. PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målet er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forbygge adfærdsproblemer. På mødet vil skole- og dagtilbudschef Finn N. Mikkelsen orientere om de overordnede grundelementer i PALS, om status på projektet samt de videre perspektiver. I Norddjurs Kommune har Langhøjskolen været PALS-skole siden projektets start. Distriktsleder Jonna Nielsen deltager i punktet og vil orientere om Langhøjskolens erfaringer som PALS-skole. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 28

31 Børne- og ungdomsudvalget Afsluttende status på projekt om tidlig opsporing af socialt udsatte børn G12 12/18425 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har gennem de sidste 3 år i samarbejde med Assens, Haderslev, Viborg, Vordingborg kommuner, KORA (Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og Forskning) og Udviklingsforum udviklet en model til tidlig opsporing af socialt udsatte børn i alderen 0-10 år. Modellen omhandler opsporing af signaler hos børn på, at de ikke trives, og derfor har brug for særlig støtte og opmærksomhed fra de voksne omkring dem, så der senere kan undgås alvorligere problemer og vanskeligheder. Forudsætningen for at kunne hjælpe børn er, at de voksne omkring dem opdager selv de små signaler på, at de ikke trives. Tidlig indsats vil typisk ikke være så indgribende i barnets og familiens liv, som en eventuel senere indsats vil være, når problemerne har vokset sig store og fået alvorlige konsekvenser for hele barnets udvikling. Opsporingsmodellen er i forbindelse med afslutningen af projektet beskrevet i et idékatalog, som er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Idekatalog opsporingsmodel.pdf 12606/13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 29

32 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalget bemærker, at det er vigtigt at de positive erfaringer fra projektet videreføres i det fortsatte arbejde med tidlig opsporing af udsatte børn. 30

33 Børne- og ungdomsudvalget Opfølgning på dialogmøder A00 13/1851 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde foretages der en opfølgning på de afholdte dialogmøder den 7. januar 2013 om skolernes tilrettelæggelse og organisering af undervisningen i overbygningen, og den 17. januar 2013 om visioner, strategier og målgrupper for en ny handicappolitik. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at der følges op på dialogmøderne. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Jørgen Vest Rasmussen og Mads Nikolajsen deltog ikke i behandlingen af punkt 18. Børne- og ungdomsudvalget finder, at der var tale om to positive og udbytterige dialogmøder. 31

34 Børne- og ungdomsudvalget Samarbejde omkring læsning og implementering af politikken for folkeskolens kl P22 11/13869 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om møder mellem skole- og dagtilbudsområdet og repræsentanter for ungdomsuddannelserne og UU i forbindelse med bl.a. samarbejde om læsning og implementering af politikken for folkeskolen klassen. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Behandlingen udsættes til børne- og ungdomsudvalgets møde den 27. februar

35 Børne- og ungdomsudvalget Orientering om igangsætning af analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen A00 13/1651 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede den 11. december 2012 indhold og tidsplan for udarbejdelsen af en analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Der er nu indgået en aftale KL-konsulenterne om gennemførelse af analysen. På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om analysens gennemførelse. Aftalen med KL-konsulenterne er vedlagt som bilag Økonomiske konsekvenser Der er på nuværende tidspunkt ikke fundet finansiering til analysens gennemførelse. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Analyse af skole- og dagtilbudsstruktur i Norddjurs Kommune Januar /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Behandlingen udsættes til børne- og ungdomsudvalgets møde den 27. februar

36 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet A00 13/1872 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned en opgørelse over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. En aktuel opgørelse med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser, belægningsprocenter på egne tilbud og underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 12652/13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Behandlingen udsættes til børne- og ungdomsudvalgets møde den 27. februar

37 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 13/1851 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Kompetencerådets dagsorden til mødet den 23. januar Dagsordenen er vedlagt som bilag. Status på arbejdet med at efterkomme påbud fra Arbejdstilsynet om ventilation mv. på Vestre Skole og Auning Skole. Skrivelse fra Ministeriet for Børn og Undervisning om ny ansøgningsrunde vedrørende forpligtende samarbejde om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Materialet fra ministeriet er vedlagt som bilag. Skrivelse fra Social- og Integrationsministeriet om udmelding af særligt tema til rammeaftalen for Materialet fra ministeriet er vedlagt som bilag. Vejledning til forældre om klagemuligheder i forbindelse med optag i daginstitutioner. Sag i Jyllands-Posten den 9. januar 2013 om muligheden for optagelse af et barn i to daginstitutioner. Artiklerne er vedlagt som bilag. KL s skolerigsdag den 31. januar 1. februar Dialogmøde om implementering af politikken for inklusion og tidlig indsats onsdag den 6. februar 2013, kl Uddeling af Norddjurs Kommunes handicappris 2012 torsdag den 21. februar 2013, kl

38 Børne- og ungdomsudvalget Justeringer i beregning af socio-økonomisk effekt i forslag til ressourcefordelingsmodel på specialundervisningsområdet, der pt. er sendt høring. Oversigt over bruttoindkomst pr. hustand fordelt på skoledistrikter. Status på forløb med ansættelse af ny sekretariatschef. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Dagsorden til Kompetencerådets møde den 23. januar /13 2 Åben Materiale vedr. ansøgningsrunde for kommuner der ønsker at styrke og 12905/13 kvalificere inklusionsindsatsen 3 Åben Særligt tema til rammeaftalerne for godkendelse og tilsyn - 725/13 Udmelding særligt tema 2014.pdf 4 Åben Klagevejledning - pladsanvisningen 13058/13 5 Åben Jyllands-Posten - sag fra 9. januar 2013 vedr. optagelse i /13 daginstitutionen 6 Åben Oversigt over bruttoindkomst pr. husstand fordelt på skoledistrikter -fra 13599/13 Ugebrevet A4 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Behandlingen udsættes til børne- og ungdomsudvalgets møde den 27. februar

39 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelse i 2012 og K03 13/1835 Lukket sag Sagsgang: BUU 37

40 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 3. Anlægsregnskab for etablering af ny daginstitution i Glesborg 1. Bilag. Anlægsregnskab for ny daginstitution i Glesborg (Kruse blanket) (13542/13) 4. Kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 1. Kvalitetsstandard forebyggende foranstaltninger 0-18 år - tilrettet (12439/13) 2. Høringssvar - Glesborg børneby (9576/13) 3. Høringssvar - Langhøjeskolen (9570/13) 4. Høringsvar - Område Auning (6935/13) 5. Høringssvar - Ørsted Børneby (1856/13) 6. Høringssvar - UngNorddjurs (702/13) 7. Høringssvar - Allingåbro Børne- og Ungeby (167281/12) 8. høringsvar - handicaprådet (167279/12) 5. Sprogvurdering af børn i dagtilbud 1. Statistik over gennemførte sprogvurderinger i Norddjurs Kommune i 2012 (12130/13) 6. Overbygningsskolernes undervisningseffekter 1. Undervisningseffekter (12459/13) 10. Forslag til en velfærdsteknologipolitik i Norddjurs Kommune 1. Forslag til velfærdsteknologipolitik (12479/13) 11. Omlægning af Familieskolen 1. Forslag til Norddjurs Familieundervisning (12461/13) 12. Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning 1. Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning (12546/13) 13. Venteliste til Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning 1. Budgetforslag-overslag vedr. FKO med regnskab 2011 og vedtaget budget 2012 og overslagsårene (12792/13) 2. Budgetkatalog 2013 side pdf (12583/13) 3. Samarbejdsaftale om Fælleskommunal tandreguleringsordning med Syddjurs Kommune (12575/13) 14. Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalget ultimo december BUU - bilag til budgetopfølgning_ultimo dec 2012 (3215/13) 2. BUU Specifikation af tillægsbevillinger dec 2012 (3935/13) 3. Anlæg likviditet ultimo december 2012 (12091/13) 15. Analyse af Norddjurs Kommunes kørselsudgifter 1. Notat vedr. merforbrug på kørselsbudgettet i 2012 (13633/13) 2. KL's erfaringer og anbefalinger vedr. den kommunale befordring (13629/13) 38

41 Børne- og ungdomsudvalget Oversigt med den samlede kørsel i Norddjurs Kommuner 2011 og 2012 (13623/13) 4. Oversigt over kørselstyper i Norddjurs Kommune (13620/13) 17. Afsluttende status på projekt om tidlig opsporing af socialt udsatte børn 1. Idekatalog opsporingsmodel.pdf (12606/13) 20. Orientering om igangsætning af analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen 1. Analyse af skole- og dagtilbudsstruktur i Norddjurs Kommune Januar 2013 (13759/13) 21. Forebyggelses- og anbringelsesområdet 1. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal (12652/13) 22. Orientering 1. Dagsorden til Kompetencerådets møde den 23. januar 2013 (11404/13) 2. Materiale vedr. ansøgningsrunde for kommuner der ønsker at styrke og kvalificere inklusionsindsatsen (12905/13) 3. Særligt tema til rammeaftalerne for godkendelse og tilsyn - Udmelding særligt tema 2014.pdf (725/13) 4. Klagevejledning - pladsanvisningen (13058/13) 5. Jyllands-Posten - sag fra 9. januar 2013 vedr. optagelse i 2 daginstitutionen (12885/13) 6. Oversigt over bruttoindkomst pr. husstand fordelt på skoledistrikter -fra Ugebrevet A4 (13599/13) 39

42 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Mads Nikolajsen (F) Else Søjmark (A) Tom Bytoft (A) Bente Hedegaard (A) Benny Hammer (C) Berit Byskov (L) Jørgen Vest Rasmussen (L) 40

43 Bilag: 3.1. Bilag. Anlægsregnskab for ny daginstitution i Glesborg (Kruse blanket) Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13542/13 Fusion ID: Bilag's filen blev ikke fundet og kan derfor ikke vises

44 Bilag: 4.1. Kvalitetsstandard forebyggende foranstaltninger 0-18 år - tilrettet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12439/13

45 Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen, 2012 Kvalitetsstandard Forebyggende foranstaltninger 0 18 år Udvalgte områder: Socialpædagogisk friplads Familiebehandling Aflastning Kontaktperson

46 INDHOLD INDLEDNING 3 STANDARD SOCIALPÆDAGOGISK FRIPLADS 5 STANDARD FAMILIEBEHANDLING 7 STANDARD AFLASTNING 9 STANDARD KONTAKTPERSON 11 KLAGEVEJLEDNING 12 2

47 Indledning Denne kvalitetsstandard omhandler følgende forebyggende foranstaltninger for børn, unge og deres familier: Socialpædagogisk friplads Familiebehandling Aflastning Kontaktperson. Der er tale om de fire typer af foranstaltninger, som er de mest anvendte. Myndighedsafdelingen har derudover en række andre muligheder i arbejdet med forebyggelse af sociale problemer, herunder bl.a. tværfaglig gruppe, åben og anonym rådgivning, tilknytning til ungdomsklub eller uddannelsessted, døgnophold for både forældre og barn, formidling af praktiktilbud med godtgørelse samt en række muligheder for økonomisk støtte, hvis dette kan bevirke, at der ikke skal iværksættes mere indgribende foranstaltninger. Alle sager skal behandles ud fra et konkret skøn og en individuel vurdering og i overensstemmelse med den sammenhængende børnepolitik. Ved sagsbehandlingen inddrages både faglige og økonomiske hensyn. Der henvises til kvalitetsstandarderne for Familiehuset, UngNorddjurs samt Norddjurs Børnecenter1, som beskriver de enkelte tilbud. Retningsgivende for udarbejdelsen af en kvalitetsstandard for de fire udvalgte forebyggende foranstaltninger er: Serviceloven Dagtilbudsloven Folkeskoleloven Retssikkerhedsloven Anbringelsesreformen Barnets Reform Norddjurs Kommunes sammenhængende Børnepolitik Forebyggelse handler først og fremmest om, at udsatte børn og unge får støtte, inden der bliver grundlag for en social indsats. Det har i den forbindelse afgørende betydning at understøtte inklusionen i normalsystemets mange forskellige tilbud og arbejde for at give børn og unge de sociale kompetencer, der er en forudsætning, hvis man skal kunne deltage på lige vilkår. Når forebyggelsen / normalsystemets institutioner ikke fører til tilstrækkelig socialisering, eller når et barn eller en ung er mere udsat, end normalsystemets tilbud kan håndtere, bevæger barnet / den unge sig over i det sociale system. 1 Se Norddjurs Kommunes hjemmeside eller de respektive institutioners hjemmesider. 3

48 Der kan være flere indgange til det sociale system: Det kan ske via opsøgende arbejde ved f.eks. ungdomskonsulenter Det kan ske ved direkte henvendelse fra forældre eller barnet / den unge selv eller fra normalsystemets tilbud Det kan ske via de tværfaglige samarbejdsgrupper på skolerne jfr. Servicelovens 49 a2 Det kan ske via underretninger fra borgere og interne samarbejdsparter. Forebyggelse beskriver den del af indsatsen, der søger at forhindre, at børn og unge får behov for en egentlig foranstaltning jfr. Servicelovens 52. Det drejer sig om at forebygge, at problemer udvikler sig, så en indgriben fra myndighedens side bliver nødvendig. 2 I Norddjurs Kommune kaldes disse møder KUK møder = Konsultation - Udvikling- Koordinering 4

49 Socialpædagogisk friplads Socialpædagogisk friplads er en forebyggende foranstaltning til børn med særlig behov for støtte. Der kan ydes socialpædagogisk friplads til deltagelse i dagpleje / børnehave, friplads til deltagelse i fritidshjem / SFO samt friplads til deltagelse i klubtilbud. Til børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan der ydes støtte i form af friplads til deltagelse i dagpleje / børnehave samt fritidshjem og SFO af behandlingsmæssige årsager. Standard for bevilling af socialpædagogisk friplads Hvem udfører opgaven Socialpædagogisk friplads til deltagelse i dagpleje/ børnehave bevilges af Myndighedsafdelingen i henhold til Dagtilbudsloven 43, stk. 3 og 4. Friplads til deltagelse i fritidshjem/ SFO bevilges af Myndighedsafdelingen i henhold til Folkeskolelovens 50, stk. 2. Friplads til deltagelse i klubtilbud bevilges af Myndighedsafdelingen i henhold til Dagtilbudsloven 76, stk. 2. Forud for bevilling af socialpædagogisk friplads indhentes udtalelse med beskrivelse af barnets behov for særlig støtte hos de fagpersoner, som har kendskab til barnet. Efter bevilling af fripladsen er det pasningsstedet, der udfører opgaven. Formål Formålet med indsatsen er at styrke børnenes udvikling, trivsel og sociale kompetencer i forhold til deres individuelle forudsætninger. Indsatsen retter sig mod børn, hvor et dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde, og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud. Omfang Ansøgning om socialpædagogisk friplads forudsætter, at forældrene har søgt om økonomisk friplads først. Vurderes det, at barnet har et særligt behov, laves en økonomisk vurdering3 i forhold til forældrenes indkomst. Ud fra denne beregning fastsættes en evt. nedsættelse af forældrebetalingen. Vurderes det, at forældrenes indkomst er af sådan et omfang, at fuld egenbetaling ikke skønnes at vanskeliggøre barnets optagelse eller forbliven i dagtilbud, gives afslag på ansøgningen om socialpædagogisk friplads med baggrund i forældrenes evne til selv at betale med mindre, at der er tale om behandlingsmæssige årsager, hvor der ikke på samme måde er krav om 3 Der tages udgangspunkt i Forbrugerstyrelsens satser ved trangsberegning 5

50 økonomisk vurdering. Bevilling af socialpædagogisk friplads revurderes som udgangspunkt én gang om året. Revurdering foretages af familierådgiver i børne- og familieteamet. Ved ansøgning om forlængelse af socialpædagogisk friplads indhentes ny udtalelse med beskrivelse af barnets udvikling samt behov for forsat særlig støtte. Indhold Støtten ydes tidligt og i naturlig del af barnets dagligdag i de institutioner, der kan tilrettelægge en individuel pædagogisk indsats målrettet det enkelte barns behov for støtte og stimulation. Den enkelte institution tilrettelægger indsatsen i samarbejde med forældrene. Hvis der stilles særlige krav til institutionens indsats / opmærksomhed, formidles dette skriftligt til institutionen. Resultat Ved opfølgning på om socialpædagogisk friplads er vellykket, lægges der vægt på, at barnets vanskeligheder er mindsket, samt om barnets daglige trivsel er forbedret, således at det kan dokumenteres, at indsatsen har medført, at barnets trivsel er bedret. Er det ikke tilfældet, foretages der en vurdering af, om der er brug for yderligere støtte foranstaltninger. 6

51 Familiebehandling Familiehuset er Norddjurs Kommunes interne leverandør af ydelser vedrørende forebyggende foranstaltninger. Familiehuset består af 3 afdelinger: Markedsplads 6, Allingåbro / Gymnasievej 5, Grenaa / Trekanten 34, Grenaa. Familiehuset varetager en bred vifte af opgaver indenfor Servicelovens rammer for familier med børn og unge i alderen 0 18 år. Opgaverne kan være af forebyggelsesmæssig, behandlingsmæssig og udredningsmæssig karakter. Familiehuset arbejder målrettet på at skabe de bedste udviklings- og forandringsmuligheder for det enkelte barn og dets familie med udgangspunkt i familiens egne problemløsningsevner, ressourcer og kompetencer. Tilgangen er ressourcefokuseret og anerkendende. Standard for bevilling af familiebehandling Hvem udfører opgaven Formål Familiebehandling bevilges og visiteres i henhold til Servicelovens 52.3.nr. 2 og 3 af Myndighedsafdelingen på baggrund af en 50 undersøgelse og handleplan. Opgaven udføres herefter af personale i Familiehuset. Formålet med indsatsen er, at familien bevares samlet og bringes til selv at tage vare på barnets / den unges trivsel og udvikling. Der arbejdes på at belyse og bearbejde familiens vanskeligheder ved en målrettet indsats i forhold til relationerne og samspillet i familien. Dette med det formål, at: familien får mere hensigtsmæssige samspilsformer og positive indbyrdes relationer fremme barnets udviklingsbetingelser i samarbejde med forældrene og barnet styrke forældrenes kompetencer, så de symptomer, barnet / den unge udviser, forsvinder holde fokus på børneperspektivet samt øge forældrenes viden om og forståelse for børns udvikling og behov forebygge at barnets / den unges problemer eskalerer. Omfang I den første samtale deltager ofte kun forældrene. I familier med unge, deltager den unge dog som oftest fra starten. Efterfølgende deltager barnet i samtaler eller familieaktiviteter efter behov. Offentlige og private netværk inddrages efter behov. Antal aftaler med familien kan variere. Behandlingsforløbet foregår i Familiehusets lokaler eller i familiens hjem alt efter, hvad der er mest hensigtsmæssigt. I mange tilfælde vil en kombination være løsningen. Opfølgning sker første gang senest efter 3 måneder, hvor forløbet vurderes i forhold til mål og udbytte. Herefter er der opfølgning mindst hver 6. måned, med mindre andet er aftalt med familierådgiver. Familiehuset fremsender statusrapport i passende tid forud for opfølgning. Forløbet ophører, når formålet er nået, eller indsatsen ikke længere er formålstjenlig. 7

52 Indhold Resultat 4 Familiehuset har i sit arbejde en ressourcefokuseret og anerkendende tilgang. Personalet er tværfagligt sammensat og løbende opdateret med ny viden og nye metoder.4 De vellykkede familiebehandlingsforløb resulterer i, at børn og unge kan forblive i eget hjem, fordi det lykkes at forebygge en eskalering af barnets/ den unges problemer, der kan ende med en anbringelse. Se Familiehusets kvalitetsstandard på Norddjurs Kommunes hjemmeside 8

53 Aflastning Norddjurs Kommune bevilger løbende ophold i aflastning i henhold til Servicelovens som en forebyggende foranstaltning. Norddjurs Kommune har en bred vifte af godkendte plejefamilier, som benyttes til formålet. Derudover benyttes aflastning på Norddjurs Børnecenter, ligesom der kan være tale om specialiserede institutioner indenfor handicapområdet. Det vægtes, at aflastning finder sted lokalt og dermed tæt på barnets vante omgivelser. Standard for bevilling af aflastning Hvem udfører opgaven Aflastning i henhold til Servicelovens bevilges og visiteres med baggrund i familierådgivers 50 undersøgelse og handleplan ved indstilling til visitationsudvalget.5 Det afklares altid, om opgaven kan varetages af en plejefamilie som 1. prioritet jfr. kvalitetsstandard for anbringelse af børn og unge.6 Hvis der peges på aflastning i plejefamilie, er det Myndighedsafdelingens tilsynsenhed, der anviser den plejefamilie, som vurderes at kunne matche barnets / familiens behov. Familierådgiver afklarer, om der kan indgås aftale med familien, og opgaven udføres herefter af den godkendte plejefamilie. Hvis der peges på aflastning på Norddjurs Børnecenter eller øvrige institutioner / opholdssteder, afklarer familierådgiveren, om der kan indgås aftale. Opgaven udføres herefter primært af Norddjurs Børnecenter - og i særlige situationer af specialiserede institutioner inden for handicapområdet. Formål Der bevilges aflastning til 2 hovedgrupper. 1. Børn og unge med et svagt familienetværk, der ofte på grund af akut opståede vanskeligheder i familien, vurderes at have behov for at have jævnlig kontakt med / være en del af et stimulerende miljø. 2. Forældre med handicappede børn, der vurderes at have behov for aflastning ofte med henblik på at give plads til mindre søskende7 Aflastning bevilges ud fra en helhedsvurdering af barnets vanskeligheder og / eller belastningen hos biologiske forældre. Aflastning bevilges ikke: som pasningsmulighed som behandlingstilbud. Omfang Aflastning bevilges typisk 1 2 weekender om måneden samt aftalte ferieperioder, som typisk svarer til 1 uges sommerferie. Der kan også i nogle sammenhænge være tale om aflastning i hverdage. Typisk ophører aflastningen ved det fyldte 16. år. Udvalget er tværfagligt sammensat af leder af Myndighedsafdelingens børne- og familieteam, socialkonsulent, visitator fra ungeteamet samt repræsentanter fra egne tilbud. 6 Se kvalitetsstandard for anbringelse af børn og unge på Norddjurs Kommunes hjemmeside 7 Se kvalitetsstandarden Børn og Unge med handicap på Norddjurs Kommunes hjemmeside 5 9

54 Indhold Når ophold i aflastning er påbegyndt, skal familierådgiveren fra børne- og familieteamet løbende sikre kvaliteten i aflastningen i et samarbejde med barnet / den unge, forældrene og plejefamilien / institutionen / opholdsstedet. Der udarbejdes en handleplan jfr. Servicelovens 140, som beskriver formålet med opholdet i aflastning og hvad man især skal være opmærksom på. Handleplanen revideres løbende, og skal være så konkret og handlingsrettet som muligt. Aflastning i forhold til gruppe 1: Aflastning er døgnophold i en godkendt plejefamilie eller på et godkendt opholdssted. Aflastningen skal: give barnet et indblik i, hvordan en almindelig familie lever og hvad et almindeligt hverdagsliv er (der hvor der er tale om en plejefamilie) lære barnet sociale spilleregler og omgangstone være et trygt og godt opholdssted for barnet støtte op om de aktiviteter, barnet er en del af eller understøtte, at barnet bliver en del af gode aktiviteter stimulere barnets udvikling bidrage til barnets opdragelse. Aflastning i forhold til gruppe 2: Aflastning er døgnophold i en godkendt plejefamilie eller på et godkendt opholdssted. Aflastningen skal: give den biologiske familie nye kræfter give forældrene mulighed for at være sammen med familiens øvrige børn stimulere barnets udvikling bidrage til barnets opdragelse være et trygt og godt opholdssted for barnet. Resultat De vellykkede aflastningsforløb resulterer i, at børn kan forblive i eget hjem, fordi det lykkes at forebygge en eskalering af barnets problemer, der kan ende med en anbringelse eller det lykkes at aflaste forældrene i et omfang, så de har overskud til at tage vare på deres barn. 10

55 Kontaktperson Norddjurs Kommune har et korps af støtte-/kontaktpersoner, der er organiseret under UngNorddjurs. Standard for bevilling af kontaktperson Hvem udfører opgaven Støtte/ kontaktperson bevilges i henhold til Servicelovens som en forebyggende foranstaltning. Bevilling foretages af Myndighedsafdelingen ved indstilling til visitationsudvalget. Forud for afklaringen af behovet for støtte har familierådgiveren undersøgt forholdene ved udarbejdelse af en undersøgelse i henhold til Servicelovens 50 samt handleplan. Familierådgiveren beskriver behovet og omfanget og udarbejder i samarbejde med barnet / den unge og familien nogle konkrete arbejdspunkter, der formidleres til UngNorddjurs. Opgaven varetages herefter af en af de ansatte støtte- og kontaktpersoner med baggrund i den kontrakt om samarbejde, man indgår. Formål Støtte- og kontaktkorpset retter sig mod børn og unge op til 18 år. Målgruppen er børn og unge, der har problemer i forhold til eget liv og deres familie. Formålet med indsatsen er at forhindre, at en negativ udvikling eskalerer / få brudt negative mønstre og få skabt nye holdbare relationer og sammenhænge. Målgruppen er ofte kendetegnet ved børn / unge, der: har et behov for fast voksenkontakt, som barnets /den unges forældre ikke kan opfylde mangler forældrestøtte og / eller et støttende netværk er utilpassede i forhold til eksempelvis begyndende kriminel adfærd, misbrug og / eller social isolation i forhold til kammerater er impulsprægede har problemer med at indgå i positive sociale relationer har problemer med ensomhed og isolation. Omfang Omfanget af foranstaltningen aftales ved start og evalueres som udgangspunkt hver 3. måned i forbindelse med justering af handleplanens arbejdspunkter. Typisk vil der være tale om 3 5 timer ugentligt. Der er mulighed for både individuel støtte og deltagelse i gruppe. Gennem støtte- og kontaktpersonordningen arbejdes der med: personlig støtte til barnet / den unge at være en rollemodel at sætte struktur på barnets / den unges hverdag ledsage barnet / den unge til fritidsaktiviteter for at få opbygget muligheden for inklusion styrke barnets / den unges sociale relationer til jævnaldrende. Indhold 11

56 Resultat De vellykkede støtte- og kontaktpersonsordninger resulterer i, at børn og unge kan forblive i eget hjem, fordi det lykkes at forebygge en eskalering af barnets / den unges problemer, der kan ende med en anbringelse. En negativ ond cirkel brydes og barnet / den unge får opbygget sociale relationer, der understøtter den gode udvikling. Klagevejledning Afgørelser om forebyggende foranstaltninger kan indbringes for det sociale nævn. Klagen skal fremsendes senest 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Barnet eller den unge, der er fyldt 12 år, kan indbringe afgørelsen for det sociale nævn. I det omfang afgørelsen angår den af forældrene, der ikke har del i forældremyndigheden, kan denne på samme måde indbringes for det sociale nævn. Afgørelser om efterværn, der træffes inden den unge fylder 18 år, kan af den unge indbringes for det sociale nævn. Klagen sendes til Norddjurs Kommune, som revurderer sagen, inden den videresendes til det sociale nævn. Hvis revurderingen ikke giver klageren medhold, sendes klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen videre til det sociale nævn. 12

57 Bilag: 4.2. Høringssvar - Glesborg børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9576/13

58 Glesborg, d. 9. januar 2013 Norddjurs Kommune Børne- og ungdomsudvalget Børneby Glesborg Høringssvar Kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 0 18 år Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet Kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 0 18 år. Bestyrelsen finder forslag til Kvalitetsstandard forebyggende foranstaltninger 0 18 år meget gennemarbejdet. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har følgende kommentarer til høringsmaterialet: Mht. bevilling af støtte/kontaktperson oplever vi i praksis manglende mulighed for, at denne funktion kan varetages af en for barnet kendt pædagog, dagplejer eller lærer. Det er vores oplevelse i praksis, at en del af de børn eller unge, som vi vurderer har behov for denne foranstaltning, kan have meget svært ved at knytte sig til voksne hvorfor en foranstaltning udført af de voksne (dagplejer, pædagog eller lærer), som barnet/den unge føler sig tryg ved, langt hurtigere vil have en positiv effekt for barnet/den unge. Vi foreslår derfor, at der fremover åbnes op for, at en dagplejer, pædagog, lærer eller anden person med i forvejen positive relationer til barnet, kan ansættes ad hoc til lige nøjagtig denne opgave. Vi er opmærksomme på, at det kun er udvalgte områder i forhold til forebyggende foranstaltninger, der er beskrevet i høringsmaterialet. Men måske burde kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 0 18 år også indeholde et afsnit om, hvilke kvalitetsstandarder vi vil have for barnet under graviditeten særligt i de tilfælde, hvor vi er bekendte med, at barnet i løbet af graviditeten faktisk kan have brug for, at andre end forældrene tager vare på det endnu ufødte barn. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

59 Bilag: 4.3. Høringssvar - Langhøjeskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 9570/13

60 Børne- og ungdoms udvalget Vivild Børneby Dato: 16. januar 2013 Fællesbestyrelsen Vivild børneby høringssvar vedr. forslag til kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 0-18 år Fællesbestyrelsen i Vivild Børneby ser positivt på forslaget til kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 0-18 år. Vi har ingen yderligere kommentarer. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Martin Hyldgaard Fællesbestyrelsesformand Jonna Nielsen Distriktsleder Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: CVR nr Telefon- og åbningstider: Mandag-onsdag: Torsdag: Fredag:

61 Bilag: 4.4. Høringsvar - Område Auning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 6935/13

62 OMRÅDE AUNING Norddjurs Kommune Att.: Børne- og ungdomsudvalget. Høringssvar Kvalitetsstandart for forebyggende foranstaltninger 0-18 år Bestyrelsen i Område Auning har ingen bemærkninger til det udsendte høringsmaterialet. Med venlig hilsen På vegne af bestyrelsen Områdeleder Doris Bang

63 Bilag: 4.5. Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 1856/13

64 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 19. december 2012 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til forslag til kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 0-18 år. Bestyrelsen i Ørsted Børneby har i møde d. 17. december 2012 behandlet forslaget og udtaler følgende: Der er dele af indholdet, hvor vi ikke har tilstrækkeligt kendskab til forholdene til at vurdere forslaget til kvalitetsstandard, men samlet set finder vi det indholdsmæssigt rigtigt og meget fyldestgørende og bestyrelsen har ikke supplerende kommentarer til det. Venlig hilsen Stig Vestergaard Formand Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

65 Bilag: 4.6. Høringssvar - UngNorddjurs Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 702/13

66 Norddjurs Kommune Ungnorddjurs, d Børne- og Ungdomsudvalget 8500 Grenaa Høringssvar vedr. Kvalitetsstandard på Forebyggende foranstaltninger 0-18 år Forslaget til Kvalitetsstandard på Forebyggende foranstaltninger 0-18 år ser vi i Ungnorddjurs meget positivt på. Ungnorddjurs vil gerne fremhæve følgende: Ungnorddjurs er glade for, at Myndighedsafdelingen har medtaget klubområdet som et forebyggende middel til sociale problemer. Ungnorddjurs ser klubområdet som et pædagogisk forebyggende arbejde med et højt kvalitetsindhold, som kan medvirke til at understøtte inklusionen for udsatte børn og unge. Dette kan i givet fald være med til at undgå iværksættelse af mere indgribende foranstaltninger. Ungnorddjurs ser ungdomskonsulenterne som et godt tilbud. De kan igennem deres opsøgende arbejde være med til at undgå, at der opstår en social sag. Her ud over kan de være med til at skabe indgang til det sociale system, så man i samarbejde kan forhindre en egentlig foranstaltning. Der kunne godt tænkes på at styrke indsatsen på ungdomskonsulentområdet i kommunen. Ungnorddjurs ser positivt på standarden for bevilling af socialpædagogiske fripladser. Hermed kan man bidrage til, at betalingsspørgsmålet ikke vanskeliggør optagelsen eller forbliven i et klubtilbud. Ungnorddjurs undrer sig over, at Kontaktpersonsordningen er medtaget i denne kvalitetsstandard, da der den i kommunalbestyrelsen er godkendt en Kvalitetsstandard for Norddjurs kommunes støttekontakt tilbud til unge. Venlig hilsen Niels Basballe, Formand for ungdomsskolebestyrelsen.

67 Bilag: 4.7. Høringssvar - Allingåbro Børne- og Ungeby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

68 8961 Allingåbro Telefon Til Børne- og ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Allingåbro Børne- og Ungeby d. 7. december 2012 Høringssvar vedr. Kvalitetsstandard Forebyggende foranstaltninger 0-18 år : Fællesbestyrelsen og MED-udvalget for Allingåbro Børne- og Ungeby ønsker at udtale følgende: Det er et godt og meget overskueligt materiale, som arbejdsgruppen har lavet. Vi finder, at det vil være et godt værktøj til brug ved det forebyggende arbejde. På Fællesbestyrelsens og MED-udvalgets vegne Pia S. Jensen Formand Christian Sloth Distriktsleder

69 Bilag: 4.8. høringsvar - handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /12

70 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa den Høringssvar kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger 0-18 år Handicaprådet har på ordinært møde den behandlet ovenstående emne. Handicaprådet tog materialet til efterretning. Med venlig hilsen Handicaprådet Jens Holst Formand

71 Bilag: 5.1. Statistik over gennemførte sprogvurderinger i Norddjurs Kommune i 2012 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12130/13

72 Statistik over gennemførte sprogvurderinger i Norddjurs Kommune i 2012 Bemærkning: Landsgennemsnittet er udtryk for en målsætning, som Center for Børnesprog har udmeldt. Der findes endnu ikke landsdækkende resultater af sprogvurderinger.

73 Bilag: 6.1. Undervisningseffekter Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12459/13

74 Skole- og dagtilbudsafdelingen Undervisningseffekter Januar 2013

75 Baggrund for notatet Undervisningseffekterne indgik i Kvalitetsrapporten første gang i Dette skete med henblik på fremadrettet at bruge undervisningseffekterne som en indikator for overbygningsskolernes kvalitet. Således indgår undervisningseffekterne som ét af de mål, som effekterne af Politik for inklusion og tidlig indsats samt Politik for årgang fremadrettet vurderes ud fra. Tilbage i 2011 blev undervisningseffekterne indhentet fra en rapport, som KREVI udarbejdede i juni KREVI er efterfølgende blevet fusioneret med Anvendt Kommunal Forskning (AKF) og Dansk Sundhedsinstitut (DSI) til et fælles nationalt analyse- og evalueringsinstitut for kommuner og regioner. Det fælles institut hedder KORA. Beregningerne af undervisningseffekterne fortsætter i det nye institut, og vil fra 2013 blive opdateret én gang årligt. Skole- og dagtilbudsafdelingen har siden august 2012 haft kontakt med KORA med henblik på at få de opdaterede beregninger af undervisningseffekterne. Det har været en længere proces, blandt andet pga. KORAs fusionsproces. Her i januar 2013 har vi dog modtaget uofficielle undervisningseffekter for vores lokale skoler i Norddjurs. Årsagerne til, at tallene benævnes uofficielle forklares i nedenstående korrespondance fra KORA: Tallene er uofficielle af primært to grunde. Beregningen er foretaget på nøjagtigt samme måde som sidst, men vi kunne godt finde på at lave nogle mindre justeringer af metoden inden vi udsender en generel opdatering. Formentlig vil det ikke have den store effekt på resultaterne. Desuden kan det også være, at vi så får 2012 med. Endvidere skal man være opmærksom på, at beregninger af graden af skævhed i undervisningseffekten ikke er med i dette notat. Dette skyldes, at KORA ikke har kunnet levere dem på nuværende tidspunkt. Disse beregninger indgik i Kvalitetsrapporten for 2011, og de vil givetvis også indgå i den endelige opdatering af undervisningseffekterne for alle landets skoler. Indhold i notatet Dette notat viser undervisningseffekterne for de seks skoler i kommunen, der i årene havde elever til Folkeskolens Afgangsprøver (FSA). I notatet belyses også udviklingen i skolernes undervisningseffekter i forhold til den tidligere beregning af effekterne, der var en del af Kvalitetsrapporten for Beregningen af undervisningseffekten tog her udgangspunkt i årene Det er i læsningen af undervisningseffekterne væsentligt at holde sig for øje, at der er tale om en beregnet effekt. Det vil sige, at undervisningseffekten ikke kan tages som udtryk for sandheden om en skoles undervisningseffekt der er netop tale om en beregning. Omvendt er vi i skole- og dagtilbudsafdelingen af den overbevisning, at KORAs beregning af undervisningseffekten er metodisk velfunderet, og at målingen derfor er brugbar i bestræbelserne på at sikre en høj kvalitet i vores skoler. Læs eventuelt mere om metoden i bilag 1. 1

76 Skolernes undervisningseffekt Undervisningseffekten udtrykker, hvordan skolens undervisning påvirker elevernes karakterer, når der tages højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. En positiv undervisningseffekt betyder, at eleverne karaktermæssigt klarer sig bedre, end man skulle forvente ud fra deres socioøkonomiske baggrund. Omvendt betyder en negativ undervisningseffekt, at eleverne klarer sig dårligere end forventet. Den enkelte skole kan bruge tallene til at blive klogere på, hvordan deres undervisningseffekt udvikler sig over en længere årrække. Herunder kan skolerne blive klogere på, hvorvidt de forskellige processer og indsatser, som skolen har sat eller sætter i gang, har en effekt i forhold til elevernes faglige niveau. I den nedenstående analyse gennemgår først skolernes samlede undervisningseffekt, hvorefter billedet nuanceres ved at analysere undervisningseffekterne fordelt på hhv. de humanistiske fag og naturfagene. Undervisningseffekt samlet billede Tabel 1 viser undervisningseffekterne for de seks skoler med overbygningselever fordelt på årene og Ser vi isoleret på den seneste måling, der er foretaget med baggrund i årene har Ørum, Auning og Vestre skole en positiv undervisningseffekt, mens Søndre, Østre og Allingåbroskolen har en negativ undervisningseffekt. På Ørum skole klarer eleverne sig således 0,3 karakterpoint bedre, end man kunne forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Tilsvarende klarer eleverne sig på Auning skole 0,16 karakterpoint bedre end forventet, mens eleverne på Vestre skole klarer sig 0,18 karakterpoint bedre end forventet. Omvendt klarer eleverne på Søndre skole sig 0,09 karakterpoint dårligere end forventet, eleverne på Østre skole klarer sig 0,11 karakterpoint dårligere, og eleverne på Allingåbroskolen klarer sig 0,3 karakterpoint dårligere end forventet. Tabel 1. Skolernes undervisningseffekter i hhv og Skole Beregnet undervisningseffekt Beregnet undervisningseffekt Søndre Skole 0,1861-0,09 Ørum Skole -0,0707 0,30 Østre Skole 0,2318-0,11 Auning Skole 0,0300 0,16 Allingåbroskolen -0,2744-0,30 Vestre Skole -0,0024 0,18 Ser vi herefter på udviklingen imellem de to målinger har Ørum, Auning og Vestre skole alle oplevet en positiv udvikling i deres undervisningseffekt, mens Søndre og Østre skole haft en negativ udvikling i deres undervisningseffekt imellem de to målinger. På Allingåbroskolen er udviklingen stort set status quo. 2

77 Undervisningseffekt humanistiske fag Tabel 2 viser undervisningseffekterne for de humanistiske fag. Ser vi igen isoleret på den seneste måling med baggrund i årene har tre skoler - Ørum, Auning og Vestre - en positiv undervisningseffekt i de humanistiske fag, og de tre øvrige skoler - Søndre, Østre og Allingåbroskolen - har en negativ undervisningseffekt i den seneste måling. Udviklingen i undervisningseffekten for de humanistiske fag imellem de to målinger fremgår også af tabel 2. Fire ud af seks skoler har oplevet en positiv udvikling i deres undervisningseffekt imellem de to målinger. Undtagelserne herfra er Østre og Søndre skole, der har oplevet en negativ udvikling i undervisningseffekten i de humanistiske fag. Tabel 2. Undervisningseffekten i de humanistiske fag i hhv og Skole Humanistiske fag, undervisningseffekt Humanistiske fag, undervisningseffekt Søndre Skole -0,0670-0,24 Ørum Skole -0,4020 0,04 Østre Skole 0,0748-0,12 Auning Skole 0,0397 0,23 Allingåbroskolen -0,5642-0,44 Vestre Skole -0,0707 0,23 3

78 Undervisningseffekt naturfag Tabel 3 viser undervisningseffekterne for naturfagene. Den seneste måling med baggrund i årene viser, at fem ud af seks skoler har en positiv undervisningseffekt i naturfagene, og en skole har en negativ undervisningseffekt. Ser man herefter på udviklingen imellem de to målinger viser tabellen, at Ørum skole har oplevet en positiv udvikling i deres undervisningseffekt, Auning og Vestre skole har oplevet status quo, mens de resterende tre skoler har oplevet en negativ udvikling i undervisningseffekterne for naturfagene. Tabel 3. Undervisningseffekten i naturfag i hhv og Skole Naturfag, undervisningseffekt Naturfag, undervisningseffekt Søndre Skole 0,7514 0,26 Ørum Skole 0,5527 0,84 Østre Skole 0,5210-0,23 Auning Skole -0,0098 0,02 Allingåbroskolen 0,2159 0,03 Vestre Skole 0,1080 0,08 4

79 Konklusion Samlet set viser den ovenstående gennemgang, at skolerne overordnet fordeler sig i to grupper: Ørum, Auning og Vestre skole, der har positive undervisningseffekter både samlet set, i de humanistiske fag og i naturfagene. Ligeledes har disse skoler gennemgået en positiv udvikling eller bevaret status quo imellem de to målinger. Søndre, Østre og Allingåbroskolen, der har negative undervisningseffekter samlet set og i de humanistiske fag. I naturfagene har Søndre og Allingåbroskolen positive undervisningseffekter, mens Østre skole også her har negative undervisningseffekter. Endvidere har disse skoler generelt set gennemgået en negativ udvikling eller bevaret status quo imellem de to målinger. Undervisningseffekten er som nævnt den effekt, som skolen har på elevernes faglige niveau i folkeskolens afgangsprøver. Hvad undervisningseffekten så konkret består af kan være forskellig fra skole til skole. Det kan være undervisningsdifferentiering, forskellige læringsmiljøer, lærernes faglige niveau, fokus på elevernes personlige og sociale trivsel osv., som bidrager positivt eller negativt på undervisningseffekten. Det er derfor også disse elementer i skolens tilgang til elevernes læring, som kan være nødvendige at ændre eller tilpasse, hvis man vil forbedre sin undervisningseffekt. Det essentielle er, at ingen af de ovenstående elementer kan stå alene, hvis man skal opnå den mest optimale påvirkning af undervisningseffekten. Derfor er det uhyre vigtigt hele tiden at have fokus på, hvad der påvirker den faglige, sociale og personlige udvikling hos eleverne i alle de processer der arbejdes med på skoleområdet i Norddjurs Kommune. Dette fokus er allerede på vej til at blive forankret i kommunen gennem de tre nye politikker, der er udarbejdet i 2012: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for folkeskolens årgang Politik for it og læring. 5

80 Bilag 1. Fakta om metoden bag daværende KREVIs beregning af undervisningseffekten KREVI har i deres rapport Folkeskolens faglige kvalitet. Analyse af skolernes undervisningseffekt fra maj 2011 beregnet skolernes undervisningseffekter ved hjælp af en metode, der hedder multilevel modellering. Modellen inddrager en lang række baggrundsvariable omkring elevernes socioøkonomiske baggrund, fx forældrenes indkomst, uddannelse, jobstatus, alder, civilstand osv., der kan forventes at have indflydelse på elevernes faglige resultater. Ligeledes inddrages elevernes resultater i folkeskolens afgangsprøver fra 2007, 2008 og I beregningen af undervisningseffekten renses modellen for de socioøkonomiske påvirkninger, og dermed får man et tal for, hvilken andel af elevernes faglige præstationer, der specifikt kan relateres til skolens virke. I august 2011 offentliggjorde Undervisningsministeriet for første gang grundskolernes afgangsprøvekarakterer i en form, der ligeledes tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Ministeriets tal svarer tolkningsmæssigt til det, KREVI kalder undervisningseffekten. Skole- og dagtilbudsforvaltningen har valgt at bruge KREVIs tal frem for Undervisningsministeriets tal af fem årsager: Data for forskellige år. KREVIs analyse bygger på eksamensresultater for tre år, mens underrvisningsministeriets analyse bygger på tal for et enkelt år Dermed er ministeriets tal mere aktuelle end KREVIs, men også mere sårbare overfor tilfældige udsving mellem elevårgange. Korrektion for specialundervisningselever. KREVIs analyse korrigerer for det empiriske forhold, at elever, der modtager specialundervisning i 9. klasse, generelt får lavere karakterer end elever, der ikke modtager specialundervisning (1,4 karakterpoint lavere, når der samtidig kontrolleres for alle øvrige variable i KREVIs model). Undervisningsministeriets analyse indeholder ikke en sådan korrektion. Korrektion for etnisk baggrund. Begge analyser korrigerer for elevernes etniske baggrund men på forskellig vis. Undervisningsministeriet skelner mellem, om eleven kommer fra én af fire grupper Danmark, Europa mm., Asien mm. og Afrika mm. KREVI ser mere specifikt på, hvilket land den enkelte elev kommer fra, da der i visse tilfælde er store forskelle i de gennemsnitlige karakterer for elever fra forskellige lande på samme kontinent. Det gælder fx tyrkiske og vietnamesiske elever, som i ministeriets analyse er henregnet til gruppen Asien mm. Mens tyrkiske elever gennemsnitligt ligger 1,0 karakterpoint lavere end danske elever, når der samtidigt korrigeres for alle øvrige variable i KREVIs model, så ligger vietnamesiske elever omvendt 1,0 karakterpoint over de danske elever. I Undervisningsministeriets analyse forudsættes en tyrkisk elev at være karaktermæssigt ligestillet med en vietnamesisk. Korrektion for kammerateffekten En meget væsentlig forskel mellem de to beregningsmåder er, at KREVI i sin analyse korrigerer for det forhold, at elever på socioøkonomisk stærke skoler generelt får højere karakterer, end deres individuelle sociale baggrund i første omgang tilsiger, og at elever på socialt svage skoler generelt får lavere karakterer, end deres individuelle sociale baggrund tilsiger. Undervisningsministeriet foretager ikke en sådan korrektion. Forskellig forklaringsgrad. Da de to statistiske modeller er skruet forskelligt sammen, har de også forskellig forklaringsgrad. KREVIs model kan forklare 28 pct. af karaktervariationen mellem landets elever med socioøkonomiske variable, mens Undervisningsministeriets model kan forklare 22 pct. Kilde: Notat: Faglig skolekvalitet ifølge KREVI og Undervisningsministeriet. August

81 Bilag: Forslag til velfærdsteknologipolitik Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12479/13

82 Velfærdsteknologipolitik Forslag til politisk behandling. Norddjurs Kommune

83 I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen. Desuden indeholder politikken en række strategi- og indsatsområder, der beskriver, hvad det er, Norddjurs Kommune vil sætte fokus på. Eksempler på velfærdsteknologi: Afslutningsvis indeholder politikken en beskrivelse af de etiske retningslinjer, der skal være styrende for teknologianvendelsen og en række overvejelser om den fortsatte proces med indførelse og udvikling af teknologien. Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi er under stadig udvikling, og det, der er velfærdsteknologi i dag, udvikler sig over tid til at blive almindelige hjælpemidler og forbrugsgoder. Aktuelt er velfærdsteknologi blandt andet: Udstyr og hjælpemidler, der bruges i daglige gøremål på velfærdsområdet. Det er f.eks. spiserobotter, intelligente toiletter og genoptræningsmåtter. Smarte arbejdsgange eller servicekoncepter, der frigør arbejdsressourcer. Det er f.eks. brugen af vaskerobotter og selvrengørende materialer/genstande. Personrelaterede hjælpemidler som f.eks. styrkedragter, GPS til demente og stemmestyrede løsninger. Redskaber, der forbedre arbejdsmiljøet og erstatter rutineprægede opgaver. Det er f.eks. luftløftepuder, gulvvaskerobotter eller roboticbeds. Telemedicin og relationsteknologi (sociale robotter). Det er f.eks. robotsælen Paro eller robotten Butlerrobot. Smartphone-teknologi som f.eks. apps til børn og unge med autismespektrumforstyrelser og ADHD, og apps der guider personer med depression. Parallelt med udviklingen af velfærdsteknologi sker der også en betydelig udvikling af nye teknologiske undervisningsmidler og -metoder. I visse tilfælde kan det være vanskeligt at skelne mellem de to typer af teknologier. I det følgende sættes der primært fokus på tekniske løsninger, der kan anvendes på sundheds- og omsorgsområdet samt socialområdet. Genoptræningsmåtter/ interaktive måtter der via lys, farver og lyd danner mønstre, som borgerne skal følge. Styrkedragter som forøger kroppens styrke i de dele af kroppen, hvor funktionsevnen er nedsat Systemer der gennem stemmestyring giver den enkelte borger mulighed for at få udført en række handlinger. Luftløftepuder der benyttes, når en borger er faldet og ikke selv kan komme op igen. Ved at benytte luftløftepuder undgår plejepersonalet tunge løft. RoboticBed hvor en plejeseng automatisk kan transformeres til en elektrisk kørestol. 2

84 Målgruppe Målgruppen for denne politik er børn, unge, voksne og ældre med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser eller omfattende sociale problemer. Desuden omfatter målgruppen medarbejdere i Norddjurs Kommune, der ved at anvende velfærdsteknologien i deres daglige arbejde kan få et bedre arbejdsmiljø. Vision Det er Norddjurs Kommunes vision, at: Velfærdsteknologi skal bidrage til at gøre hverdagen lettere for borgere og medarbejdere, sikre borgernes værdighed og integritet samt styrke deres muligheder for at leve et liv uafhængig af offentlig hjælp og støtte. Det betyder, at velfærdsteknologien skal bidrage til, at: gøre borgerne mere selvhjulpne forenkle løsningen af daglige gøremål fremme borgernes mobilitet give borgerne større indflydelse på eget liv styrke borgernes kommunikationsmuligheder og netværk sikre en mere individuel hjælp og støtte ud fra den enkeltes behov styrke Norddjurs Kommunes rehabiliteringsindsats styrke Norddjurs Kommunes sundhedsindsatsen og lette tilgængeligheden til sundhedstilbud skabe øget sikkerhed og tryghed for borgerne forebygge arbejdsskader og nedslidning af medarbejdere reducere mængden af rutineprægede arbejdsopgaver og skabe mere attraktive arbejdspladser. Strategiområder og typer af indsatser Med afsæt i visionen fokuserer velfærdsteknologipolitikken på følgende strategi- og indsatsområder: 3

85 1. Borgerens velfærd i fokus For borgerne kan velfærdsteknologi medvirke til at gøre hverdagen lettere og mere tryg og sikker. Mange tekniske hjælpemidler kan støtte borgeren i de daglige gøremål og øge mobiliten i og uden for boligen. Teknologierne kan give øget selvbestemmelse og hjælpe borgerne til at forblive selvhjulpne så længe som muligt og bevare værdigheden. En spiserobot kan f.eks. hjælpe en funktionsnedsat borger med selv at styre spisesituationen og i visse tilfælde med at spise, når denne har lyst - frem for at vente på, at personalet har tid. Et vaske-tørre-toilet kan give borgeren mulighed for at gå på toilettet alene og dermed beholde en vigtig del af sin værdighed og personlige integritet. Og telemedicinske løsninger kan gøre det muligt at overvåge patienternes helbred, uden at patienten skal møde op til rutinemæssige kontroller på sygehuset. Dermed kan borgere i så stor udstrækning som muligt føre et aktivt, selvstændigt liv på egne præmisser. Samtidig giver løsningerne mærkbare tidsbesparelser for plejepersonalet. Velfærdsteknologier kan dermed gøre den offentlige service mere målrettet og individuel og, sikre at opgaverne løses effektivt. Samtidig bidrager teknologien til at øge borgerens livskvalitet og forbedre den oplevede kvalitet af den offentlige service. Indsatsområder Den personlige pleje Der sættes fokus på at anvende velfærdsteknologiske løsninger til eksempelvis: toiletbesøg bad og personlig hygiejne forflytninger som f.eks. liftfunktioner og intelligente senge spisesituationer. Ved afdækning af behov for hjælp til personlig pleje skal det altid vurderes, om der er mulighed for anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. Praktisk hjælp Der sættes fokus på velfærdsteknologiske løsninger, som giver borgeren mulighed for længst mulig selv at varetage det daglige vedligehold af hjemmet. Dette kan ske ved hjælp af velfærdsteknologiske løsninger til eksempelvis: støvsugning gulvvask betjening af eksempelvis lys, gardiner og døre. Ved afdækning af behovet for praktisk hjælp skal det altid vurderes, om der er mulighed for anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger. 4

86 Rehabilitering og mestring Velfærdsteknologiske løsninger skal anvendes med det mål, at styrke den enkelte borgers mulighed for i højere grad at klare sig selv. Forskellige eksisterende teknologiske løsninger skal anvendes og der skal afprøves og udvikles nye løsninger. Der sættes fokus på: intelligente hjælperedskaber som f.eks. automatiske toiletter, vaskerobotter, nanotøj og højteknologiske senge, der bl.a. kan omdannes til en kørestol web baserede løsninger/telemedicinske løsninger, som understøtter kontakt til fagpersoner og levering af sundhedsfaglige ydelser, uden fagpersoners fysiske tilstedeværelse i borgernes hjem. F.eks. kontrol af medicinindtag, påmindelse om mad og væskeindtag, genoptræning og tryghedsbesøg løsninger hvor betjeningen kompenserer for borgerens funktionsnedsættelse som f.eks. installering af touchskærm med kamera i borgernes hjem teknologi som understøtter borgerens kommunikationsmuligheder patientkufferter til borgere med kroniske lidelser. I rigtig mange situationer er medarbejdernes fysiske tilstedeværelse hos borgerne nødvendig. Her skal løsninger, som letter arbejdsgangene prioriteres, så det i højere grad er muligt, at én medarbejder kan løse opgaven frem for nu to eller flere. Der skal i den forbindelse sættes fokus på anvendelsen af løsninger, som hjælper i situationer, hvor man løfter, vender og drejer borgerne som f.eks. løftepuder, lifte og vendesenge. Sikkerhed og tryghed Der sættes fokus på: anvendelse af relationsteknologi/sociale robotter som f.eks. sælen Paro til demente borgere anvendelse af omsorgsteknologi som f.eks. GPS-løsninger til demente borgere. Strukturering af hverdagen Der sættes fokus på: anvendelsen af smartphones til børn, unge og voksne med autismespektrumforstyrrelser og ADHD til at få struktur på hverdagen. Målet er bedre livskvalitet og mindre behov for pædagogisk støtte simulering af ønsket hverdag i form af f.eks. babysimulatorer guidning af f.eks. personer med depression ved hjælp af apps. 5

87 2. Den attraktive arbejdsplads Norddjurs Kommune vil med anvendelsen af den nyeste velfærdsteknologi være helt i front i forhold til at skabe et godt arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Velfærdsteknologien skal aktivt anvendes til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø og reducere sygefraværet ved f.eks. at forebygge løfteskader, erstatte/automatisere rutineprægede opgaver og sikre, at personalet ikke nedslides. Velfærdsteknologien skal samtidig sikre, at medarbejderne får nem adgang til information og viden og har et interessant arbejde, hvor mulighederne for udvikling og innovation er i fokus. Velfærdsteknologien skal understøtte en innovationskultur, hvor det er muligt at stoppe op og sætte spørgsmålstegn ved eksisterende rutiner og arbejdsgange og i samme ånd afprøve nye ideer. Indsatsområder Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling skal sikre, at både ledere og medarbejdere har den rette viden til at anvende den nyeste velfærdsteknologi. Det er vigtigt, at der er fokus på at styrke kompetenceudviklingen i organisationen med henblik på, til hver en tid, at være rustet til at varetage de opgaver, der er. Der sættes fokus på, at lederne og medarbejderne har: viden om de nyeste velfærdsteknologiske løsninger og muligheder viden om effekten af velfærdteknologiske løsninger både set i forhold til den enkelte borgers behov for hjælp og i forhold til en hensigtsmæssig/effektiv tilrettelæggelse af arbejdet viden om de etiske aspekter ved anvendelse af velfærdsteknologi. Forebygge løfteskader og nedslidning Der skal sættes fokus på anvendelsen af: intelligente hjælperedskaber som f.eks. automatiske toiletter, vaskerobotter samt højteknologiske senge, der bl.a. kan omdannes til en kørestol løsninger som hjælper i situationer, hvor man løfter, vender og drejer borgerne som f.eks. løftepuder, lifte og vendesenge løsninger til støvsugning og gulvvask. 6

88 Etiske retningslinjer Ved anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger skal det sikres, at: borgerens integritet ikke krænkes der er respekt for det enkelte menneske borgeren behandles med værdighed. Derudover: skal beslutninger om anvendelse af ny teknologi altid bero på en konkret individuel vurdering af den enkelte borgers evne til at kunne håndtere teknologien skal det være op til den enkelte borger - så vidt det er muligt - at beslutte, om hjælpen ønskes udført af en medarbejder eller via en teknologisk løsning derudover skal det sikres, at den enkelte borger er velinformeret om muligheder og begrænsninger ved anvendelsen af velfærdsteknologi skal den enkelte borgers retssikkerhed altid være vurderet og afklaret, når der træffes beslutning om anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger til eksempelvis overvågning skal det sikres, at anvendelsen af velfærdsteknologiske løsninger ikke fører til social isolation af den enkelte borger skal der ved beslutning om ibrugtagning af ny teknologi altid indgå en vurdering og afvejning af de etiske aspekter. Dynamisk og vedvarende proces et fælles ansvar Formuleringen af denne politik er starten på en vedvarende forandrings- og udviklingsproces. Processen kræver løbende opfølgning og opmærksomhed både fra borgere og medarbejdere, der benytter velfærdsteknologien, og fra kommunalbestyrelsen, forvaltningen, ledere, forældre og pårørende. Hver enkelt institution på sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet skal derfor på baggrund af en dialog mellem ledere, medarbejdere og borgere udarbejde en konkret handleplan for den fremtidige anvendelse af velfærdsteknologi. Hertil kommer, at der skal etableres et vidensnetværk for velfærdsteknologi i Norddjurs Kommune. Vidensnetværket skal sammensættes bredt, således at alle fagområder, der har berøring med velfærdsteknologi er repræsenteret. Vidensnetværket skal sikre, at der foregår vidensdeling på tværs af organisationen. Desuden skal netværket følge den teknologiske udvikling, inspirere ledere og medarbejdere i arbejdet med velfærdsteknologiske løsninger og vurdere effekten af de enkelte løsninger. I forbindelse med indførelsen af velfærdsteknologi skal Norddjurs Kommune være parat til at indgå i tværkommunale samarbejder og udviklingsprojekter, der eventuelt også kan omfatte private teknologivirksomheder. 7

89 Bilag: Forslag til Norddjurs Familieundervisning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12461/13

90 Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013 Norddjurs Familieundervisning 1

91 Norddjurs Familieundervisning I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012, er det blevet besluttet at omlægge Familieskolen i Ørum til en mere fleksibel enhed, således at der fortsat er mulighed for at løse de samme opgaver i nye sammenhænge. Omlægningen har til hensigt, at opgaven i højere grad løses i tilknytning til den skole, hvor barnet og familien er tilknyttet. Det overordnede formål er i højere grad at løse opgaven som en tidlig indsats for børn i klasse i så tæt tilknytning til den skole, hvor barnet går, således at barnet i videst muligt omfang er inkluderet i hjemskolen, samt at medvirke til fagligt at styrke de lokale inklusionsmiljøer i skolerne. I dag består Familieskolen i Norddjurs Kommune af én enhed, som ligger i Ørum. Det foreslås, at Familieskoletilbuddet fremover vil komme til at bestå af flere dele, som tilsammen har til formål at yde et fleksibelt familieundervisningstilbud i kommunen. Som navn på det omlagte tilbud foreslås Norddjurs Familieundervisning. Norddjurs Familieundervisning vil have fokus både på den tidlige og på den mere foregribende indsats. Forslaget vedrørende Norddjurs Familieundervisning er udviklet med inspiration i organiseringen i Læsecentret. Det foreslås, at Norddjurs Familieundervisning fremover vil komme til at bestå af: Ét centralt familieundervisningstilbud, som vil have adresse i Ørum flere decentrale familieundervisningstilbud (familieklasser), som vil have adresser på de lokale skoler, og som i forskelligt omfang har støtte fra eller deltagelse af medarbejdere fra Norddjurs Familieundervisning Central familieundervisningstilbud Norddjurs Familieundervisning. Decentral Familieundervisningstilbud (familieklasser) Decentral familieundervisningstilbud (familieklasser) Decentral familieundervisningstilbud (familieklasser) Den centrale familieundervisning har adresse i Ørum og har løbende elevoptag, hvorimod de decentrale familieundervisningstilbud ( familieklasser) på de enkelte skoler har faste perioder et antal gange i løbet af skoleåret. Da indsatsen i Norddjurs Familieundervisning er knyttet tæt sammen med børnenes undervisning, er det afgørende, at tilbuddet er så tæt tilknyttet til skoleområdet som muligt. Opgaveløsningen og henvisningen tager altid udgangspunkt i et skoleproblem. Norddjurs Familieundervisning 2

92 Familieklasserne har lokaler på hjemskolerne og arbejder med faste undervisningsperioder hen over skoleåret. Det betyder, at der kan laves årsplaner for de enkelte skolers familieklasser mht. oprettelse, udvikling og optagelsesperioder og dermed for Norddjurs Familieundervisnings medarbejderes medvirken hertil. Dermed er det også muligt for Norddjurs Familieundervisnings medarbejdere at koordinere arbejdet i den centrale familieundervisning i forhold til arbejdet i de lokale familieklasser. Omlægning af familieundervisningstilbuddet sker inden for den nuværende budgetramme. Efterhånden som der opnås positiv effekt af arbejdet med den tidlige og forebyggende indsats i de lokale familieklasser, kan det have en effekt på antallet af henvisninger til den centrale familieundervisning. Dermed vil det påvirke Norddjurs Familieundervisnings fordeling af medarbejderressourcerne til den centrale familieundervisningsdel og til familieklasserne. Organisatorisk tilhørsforhold og placering Problemstillingerne for de børn, der henvises til den centrale familieundervisning, er af en karakter, så henvisning skal kunne ske med meget kort varsel. Derfor er det vigtigt, at organiseringen og placeringen understøtter en hurtig og løbende visitation. Den løbende visitation gør det nødvendigt at den centrale familieundervisning i Norddjurs Familieundervisning har en fast adresse, så skolebørnene og forældrene ikke skal flytte rundt i løbet af perioden. Norddjurs Familieundervisning tilknyttes organisatorisk til PPR: Den nuværende økonomiske ramme og personalenormering bibeholdes. Der er en koordinator for Norddjurs Familieundervisning. Koordinatoren refererer til lederen af PPR. De ansatte medarbejdere i Norddjurs Familieundervisning underviser i den centrale familieundervisning og medvirker på forskellig måde(som uddybes nedenfor) i de lokale familieklasser, der i øvrigt bemandes af 2 af skolernes egne AKT-medarbejdere. de ansatte medarbejdere i Norddjurs Familieundervisning skal have mulighed for deltagelse i faglig sparring og samarbejde bl.a. med PPR. De ansatte medarbejdere i Norddjurs Familieundervisning skal have mulighed for at have en arbejdsplads i Skole-dagtilbudsafdelingen i Glesborg, men det forventes, at meget af det interne samarbejde og koordination vil foregå i Ørum, hvor den centrale familieundervisning fortsat vil have adresse. Norddjurs Familieundervisnings medarbejdere medvirker ved: undervisning i den centrale familieundervisning i Ørum oprettelse, undervisning, vejledning og udvikling af lokale familieklasser. oplæring af familieklassens lokale AKT-medarbejdere via ledelse af gennemførelsen af hele første forløb i de lokale familieklasser. deltagelse i forældresamtalen i familieklasserne med efterfølgende sparring til skolens egne familieklassemedarbejdere. sparring og evt. deltagelse i undervisningen i efterfølgende perioder i de lokale familieklasser efter aftale og lokale behov. i forældremøder/pædagogisk råds møder på skoler for at orientere om muligheder i Norddjurs Familieundervisning 3

93 Norddjurs Familieundervisning observation af familieskoleelever i egen klasse og efterfølgende vejlede eleven og elevens hjemskolelærere. oplæg på skolerne om kommunikation med udgangspunkt i elementerne i Norddjurs Familieundervisnings teorigrundlag og tanker. Teoretisk grundlag Konceptet og værdierne som Norddjurs Familieundervisning oprettes på baggrund af, stammer fra Marlborugh Family Services Center i London, hvor man, i en undervisningskontekst og med forældrene som aktive deltagere, skaber forudsætninger for nødvendige forandringer i barnets liv. Familieskolekonceptet er bygget på de grundlæggende tanker bag den systemiske familieterapi og en anerkendende tilgang. Det er en grundlæggende holdning, at det er muligt at ændre barnets liv og muligheder, når forældrene er aktivt medvirkende og opbakkende i forhold til skolen. Holdningen er at forældrene kender børnene bedst, og er de mest betydningsfulde mennesker i børnenes liv. Det betyder at børnene kan opleve en synlig sammenhæng i deres tilværelse, hvor vigtige personer i deres liv (forældre og skole) har fælles ansvar og trækker på samme hammel. Det betyder i praksis, at man skaber en ramme, der modvirker risikoen for at blive optaget af den enkeltes fejl og skyld. Det er frigørende, og det giver mange valgmuligheder med hensyn til at få tingene til at ændre sig. Den traditionelle indsats med fokus på eleven, der har et problem i skolen, skal flyttes til en indsats, der har fokus på hele familien og skolesystemet. Forandringer i systemet skal komme indefra. I en relation er det altid den voksne, der er ansvarlig for en forandring. Børnene følger de systemer og mønstre de kender. Det betyder, at alle familier i Norddjurs Familieundervisnings optik har ressourcer, der kan findes frem til for at hjælpe barnet. Begrundelser for flerfamiliesamtale/-terapi: Familierne arbejder sammen og skaber et refleksivt fællesskab, der bliver funktionelt i flerfamilieterapien. Når flere familier er samlet på denne måde, står de ikke længere alene med deres problemer. De bliver engageret i hinanden, giver hinanden feed-back og får nye perspektiver på både deres børn og tilværelsen generelt. Modvirker stigmatisering Lære af hinanden, nye perspektiver Norddjurs Familieundervisning søger at fremme forældreindflydelse gennem en åben dialog. Det er forældrenes kærlighed til børnene, der er den værdi, Norddjurs Familieundervisning bruger som kraft til at skabe forandring i barnets måde at gå i skole på. Alle parter er både en del af løsningen, men også en del af problemet. Det betyder at vi har en forventning om at alle parter omkring eleven er parate til at forandre sig, det være sig både forældre og lærere/pædagoger. Forandringsmetoden består i at både forældre og lærere er med til at bevidne den succes et barn oplever, ved at kunne honorere de meget tydelige mål, der er sat op. Ligeledes vil de konflikter, der Norddjurs Familieundervisning 4

94 opstår, kunne påvirkes positivt både i familiesystemet og i skolesystemet. Ifølge den systemiske familieterapis grundlag betragtes familien som ekspert på egne problemer og løsninger. Man coacher forældrene og fokuserer på deres handlemuligheder. Den centrale familieundervisning og familieklasserne er nærmere beskrevet i det følgende. 1. Den central familieundervisning. Formålet for arbejdet i den centrale familieundervisning er overordnet at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien og i skolen, så eleverne bliver i stand til at modtage læring, så de trives og udnytter deres potentiale. Det sker ved at forældrene er med i skole, så de bliver en del af elevernes skolehverdag, og så det bliver muligt for dem at mærke på egen krop, hvor deres barns styrkesider og svagheder er. Sigtet er, at der fra den synergieffekt, der skabes forældre og barn imellem, skal bringe succesoplevelser både på det faglige plan, men også socialt og emotionelt. Den centrale familieundervisning bemandes af 3 medarbejdere som også medvirker på forskellig måde i arbejdet omkring de lokale familieklasser. Det er kendetegnet for den centrale familieundervisning, at der er en fast struktur, opstilling af konkrete mål og at der er fokus på samarbejdet mellem barn og forældre. Det er også centralt, at der et forpligtende samarbejde mellem barnets hjemskole, forældre og den centrale familieundervisnings lærere. Målgruppe: Børn og familier, som har behov for at bryde uhensigtsmæssige mønstre i familien, som viser sig i børnenes skolegang og øvrige liv. Det er børn: som har langvarige og tiltagende vanskeligheder i skolen trods en særlig indsats lokalt f.eks. i familieklasserne. som ikke har været i skole i længere perioder, og hvor dette ikke har kunnet løses på hjemskolen. hvor et kontekstskifte vil give bedre mulighed for at løse opgaven. som har udbredte vanskeligheder omkring adfærd, kontakt og trivsel. Det er familier: som har behov for en intensiv indsats. hvis livssituation er præget af traumatiske oplevelser så som vold, fysisk/psykisk sygdom, alvorlige skilsmisser mv. hvor samarbejdet med skolen er fastlåst og vanskeliggør positiv forandring på skolen. hvis problemer er omfattende og komplekse. Mål: at relationerne mellem barn, forældre og skole styrkes. at forældrene støttes til at indgå i samarbejde omkring deres barn. Norddjurs Familieundervisning 5

95 at børn og forældre får redskaber, så de er parate til at møde livet og leve livet tilfredsstillende for den enkelte familie. at børnene er læringsparate, så de bedre kan fungere i skolen. at forældrene kan se det hele i sammenhæng og få redskaber til at imødekomme deres børns behov. at børn og forældre, får hjælp til selvhjælp. at barnet så vidt muligt skal kunne forblive i nærmiljøet Visitation Den centrale familieundervisning er et tilbud. Eleven har en af forældrene med. Når forældre og folkeskole vurderer, at et barn vil profitere af et ophold i den centrale familieundervisning kan der i nogle tilfælde af Børne- og familieteamet bevilges økonomisk kompensation for et evt. løntab til den af forældrene, der følger barnet i den centrale familieundervisning. Der er tale om et tilbud ikke et lovkrav. Den økonomiske støtte bevilges efter Servicelovens 52a.1.2. (Se i øvrigt retningslinjer fra Myndighedsafdelingen). Vejen til en families forløb på den centrale familieundervisning kan være mangeartet, fra skolens personale, skoleleder, PPR-psykolog, familiens sagsbehandler åben rådgivning m.v. Er der tale om ansøgning til et forløb på den centrale familieundervisning er proceduren flg: Elevens skole/lærere udfylder visitationsskema for henvisning til Den centrale familieundervisning. Det tilstræbes at eleven inden da har været på KUK møde. Visitationsskemaet sendes til den centrale familieundervisning. Den centrale familieundervisning videresender skemaet til visitationsudvalget, og hvis der søges om kompensation for evt. løntab, til familiens sagsbehandler. Ressourcer Medarbejderne i Norddjurs Familieundervisning underviser i den centrale familieundervisning og medvirker også til oprettelse af lokale familieklasser samt til undervisning, udvikling, sparring og aktionslæring i de lokale familieklasser efter aftale. Undervisningstilbuddet i den centrale familieundervisning vil være fleksibel, således at det koordineres/reduceres i forhold til arbejdet i de lokale familieklasser og det aktuelle behov. 2. Den decentrale familieundervisning - familieklasser Familieklasser er et særligt undervisningstilbud, hvor eleven har en af forældrene med. Undervisningen foregår på hjemskolen én formiddag om ugen i uger. Det er den lokale distriktsskole, der afgør, om man vil oprette en familieklasse og hvor ofte der skal gennemføres familieklasseforløb i løbet af et skoleår. Forløbene i de lokale familieklasser vil typisk være forløb, der erstatter individuelle AKT- forløb/indsatser eller andre gruppeindsatser omkring elever på skolen, således at det bliver udgiftsneutralt for skolerne. Familieklasserne bemandes af skolens egne medarbejdere. Medarbejdere fra Norddjurs Familieundervisning kan medvirke både i forbindelse med opstart, undervisning, sparring, aktionslæring og udvikling af klasserne og i forbindelse med forældresamtaler og vejledning. Der laves kontrakter med distriktsskolerne om samarbejdet. (form, omfang og indhold) Norddjurs Familieundervisning 6

96 Det er centralt for familieklassen, at der er en fast struktur, opstilling af få konkrete mål og at der er fokus på samarbejdet mellem skole og hjem. Det er også centralt, at der en forpligtende kontrakt med klassens lærere om deres involvering i arbejdet. Målgruppe Hvilke børn kan deltage? Alle børn, der har brug for at øve sig på: at koncentrere sig at deltage aktivt i undervisningen at udvikle relationer at være læringsparat at indgå positivt i skolens liv - kan deltage i familieklassen Børn som man forventer, kan ændre adfærd i skolen ved hjælp af mindre forandringer i barnets relationer i skolen og hjemmet. Eleven bevarer tæt tilknytning til klassen, og det vurderes at opgaven løses bedst i barnets nuværende sammenhæng. Forældrene får mulighed for et medansvar og får hjælp og støtte ved mere enkle og lette vanskeligheder. Mål: at bevare elevens tilknytning til klassen. at få barnet aktiveret og ansvarliggjort for egen forandring. at gøre forandringerne målbare. at give forældrene en mulighed for et medansvar for barnets forandring i skolen. at eleverne oplever en synlig sammenhæng i deres tilværelse ved at vigtige personer i deres liv (forældre og skole) tager et fælles ansvar for dette og "trækker på samme hammel" at eleverne trives og bliver bedre til at udnytte deres potentialer i højere grad end tidligere. Visitation Der er tale om undervisning og ikke en foranstaltning. Derfor er der ikke en lang visitationsprocedure. Det er elevens lærere og forældre, der i samarbejde indstiller til familieklassetilbuddet. Det er skolens leder og medarbejderne i familieklassen, der visiterer. Der er fast start og sluttidspunkt for forløbet. 3. Implementering For at sætte projektet i gang afprøves modellen i skoleåret 13/14 som pilotprojekter med oprettelse af 2 familieklasser til august. Pilotprojekterne evalueres til januar, hvorefter der laves plan for den videre implementering. De første 1-2 mdr. efter sommerferien 2013 vil der være fokus på pilotprojekterne i familieklasserne, og derfor optages der først nye elever i den centrale familieundervisning pr Dette frigør medarbejderressourcer til at fokusere på udviklingen og oprettelsen af familieklasserne. Det forventes, at der i skoleåret 2013/2014 gennemføres undervisning i Den centrale familieundervisning med samme timeomfang til familierne som nu. Derimod ændres i anvendelsen af medarbejderressourcerne til undervisningen, således at der frigøres ressourcer til den Norddjurs Familieundervisning 7

97 decentrale familieundervisning i familieklasserne. På baggrund af evalueringen januar 2014 planlægges den videre implementering. Således kan timeomfanget eller antallet af undervisningsdage i den centrale familieundervisning løbende reguleres så medarbejderressourcerne hele tiden tilpasses det aktuelle behov både i den centrale og decentrale familieundervisning. Derved gøres det samlede familieundervisningstilbud meget fleksibelt og tilpasset det aktuelle behov. Norddjurs Familieundervisning 8

98 Bilag: Forslag til kvalitetsstandard for Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12546/13

99 Kvalitetsstandard FKO Den Fælleskommunale Tandreguleringsordning for Nord- og Syddjurs Kommuner Januar Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven nr. 913 af 13. juli 2010, afsnit IX kapitel 37; om Kommunal tandpleje - Tandpleje til børn og unge. Ændring i bekendtgørelse af Sundhedsloven ifølge lov LBK nr af 18/12/2012. Sundhedsloven: Afsnit III Kap. 5; om Patienters retsstilling - herunder informeret samtykke. Autorisationsloven. Kap. 11, 21 og 22. Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktores, klinisk diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (Bek. Nr af 12/12/2006). Bekendtgørelsen om tandpleje nr. 179 af 28. februar incl. ovennævnte ændring af 18/12/2012. Bekendtgørelse nr. 285 af 4. april 2006 (visitationskriterier) Vejledning af 30. juni 2006 om Omfanget af og kravene til den kommunale og regionale tandpleje. 2. Målgruppe Børn og unge med bopæl i Norddjurs og Syddjurs Kommuner, som har et tandreguleringsbehov efter Sundhedsstyrelsens kriterier. 3. Formålet med ydelsen Forebygge og behandle de tandstillingsfejl, der indebærer forudsigelige eller eksisterende risici for fysiske skader og/ eller psykosociale belastninger. 4. Hvilke aktiviteter indgår i ydelsen Visitation, konsultation, diagnostik, behandlingsplanlægning, fremlæggelse af behandlingsplan for barn/ung og forældre, behandling, retention. 1

100 5. Hvem leverer ydelsen Den Fælleskommunale Ortodontiordning (FKO), Skrejrupvej 7, 8410 Rønde 6. Ydelsens omfang Alle børn visiteres til + eller behandling senest i 6. klasse. Denne visitation foretages af en tandlæge eller af en specialtandlæge. De børn, der tilbydes tandregulering får først optaget materiale til vurdering af tandstillingsafvigelsens karakter. Derefter udarbejdes en behandlingsplan. Materialet består af: Studiemodeller, digitale fotos og diverse røntgenbilleder. Behandlingsplanen forelægges barn og forældre hvorefter behandlingen igangsættes. Aktiv behandlingstid ca. 2 år. Passiv behandling med retention. Fastholdelsesperiode livslang. 7. Kompetencekrav til udførelse af ydelsen Specialtandlæger samt tandplejere og klinikassistenter med passende efteruddannelse. Højt krav om stadig kompetenceudvikling i form af efteruddannelseskurser. 8. Hvad er FKO s kvalitetsmål Opfyldelse af Sundhedsstyrelsen kriterier for tilbud om tandreguleringsbehandling. Tidlig diagnostik af behandlingskrævende tandstillingsafvigelser. Visitation af alle senest i 6. klasse. Behandling på det, for væksten, bedste tidspunkt. Behandling påbegyndes ca. 2-3 måneder efter materialeoptag. Behandlingsvalgsmetode valgt efter den nyeste alment tilgængelige viden. Materialevalg efter nyeste teknologiske principper. Behandlingsresultat: Opnå det optimale faglige resultat under hensyntagen til det enkelte barns situation. Behandlingen, incl. isættelse af løst eller fast apparatur, skal være påbegyndt inden 16 års fødselsdagen. Behandlingstilbud forudsætter velmotiverede børn/unge med dokumenteret stabil god mundhygiejne og overholdelse af tidsaftaler. Behandlingsafbrud ved manglende kooperation eks. apparatur går i stykker, manglende tandbørstning, udeblivelser fra aftalte tider. Specialtandlægerne skal løbende være med til at sikre tandlægerne kompetencer til rettidig udvælgelse af 2

101 børn til specialtandlægevisitation, herunder i form af undervisning, videreformidling af viden i forbindelse med visitationer og konsulentfunktion ved henvendelser fra tandlæger i det daglige. Samarbejde med kæbekirurgisk afdeling Århus Sygehus, Regionstandplejen, Videnscenter. 9. Opfølgning af kvalitetsmålene Optælling til Danmarks Statistik om behandlingsfrekvens/procenter på 15 årige. Optælling af forhold mellem tandlæger/specialtandlægevisitationer. Optælling af visitationsprocenter. Optælling på påbegyndte, afsluttede og afbrudte behandlinger Epikrise i journalkontinuationen efter endt behandling. Afrapportering sker på det årlige styregruppemøde, som afholdes mellem Nord- og Syddjurs Kommuner, jvf. samarbejdsaftalen fra 13. juni 2006, indgået mellem de 2 kommuner. Indberetning af utilsigtede hændelser og handleplan i forbindelse hermed. 10. Særlige forhold Visitationer foregår på lokalklinikker private såvel som kommunale. Transport til tandregulering afholdes af barnets forældre/forældremyndighedsindehaver. Unge årige har frit valg til kommunalt betalt tandregulering i FKO eller privat praksis. I perioder med venteliste foretages en faglig prioritering af tidspunkt for behandlingsstart. 11. Klage- og ankemuligheder Klager over patientbehandling og undersøgelse skal i første omgang rettes til Distriktsleder i Syddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Skrejrupvej 7, 8410 Rønde Hvis der ikke opnås enighed, skal klager over det tandlægefaglige rettes til Patientombuddet - Frederiksborggade 15, 2. sal København K 3

102 Bilag: Budgetforslag-overslag vedr. FKO med regnskab 2011 og vedtaget budget 2012 og overslagsårene Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12792/13

103 Budgetforslag-overslag vedrørende FKO med regnskab 2011 og vedtaget budget 2012 samt budgetoverslag Trukket pr regnskab Priskode 0 = 2011 priser Side 1 af 7 Korrigeret budget 2012 Priskode 0 = 2012 priser Budgetforslag 2013 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2014 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2015 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2016 Priskode 2 = 2013 priser Profitcenter Artskonto DKK DKK DKK DKK DKK DKK Samlet resultat FKO Total i udgifter = , I alt i udgifter , Djurslands Fælleskommunal Lønudgifter , tandregulering (FKO) Løn , Personaleudgifter , Kurser , Beklædning , Personale gaver 1.154,40 Personalepleje/velfærd 3.761,20 Diverse personaleudgifter 6.279, Tandplejeartikler , Medikamenter , Instrumenter , Administration , Møder 3.812, Tjenesterejser Kontorartikler 8.263, Kontormaskiner 5.272,50 Abonnementsafgift 2.723,44 Porto/fragt , Rådgivning og konsulentbistand 1.500,00 Gebyrudgifter 646,50 Diverse administrative udgifter , Medielicens 725,60 Forsikringer 5.359, Bygningsforsikring 3.213, Løsøreforsikring 2.146, Ejendomsudgifter og indtægter , Husleje udgifter og indtægter , Indvendig bygningsvedligeholdelse , Renovation 1.769, Rengøringsartikler , Rengøringsselskab 3.294, Rengøring/ vask , Vask , Møbler og inventar , Møbler og inventar , Aktiviteter 8.797, Aktiviteter 8.797,53 0

104 2011 regnskab Priskode 0 = 2011 priser Side 2 af 7 Korrigeret budget 2012 Priskode 0 = 2012 priser Budgetforslag 2013 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2014 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2015 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2016 Priskode 2 = 2013 priser Profitcenter Artskonto DKK DKK DKK DKK DKK DKK Hjælpemidler , Hjælpemidler , It og telefoni udgifter m.v , Diverse It udgifter , Regnskab 2011 Budget 2012 Budgetforslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag I alt i udgifter , FKO Skrejrupvej 7 Rønde Total Syddjurs Kommune , Ejendomsudgifter og indtægter , El , Vand-vandafled. afg.-statsafg. spildvand 1.800, Varme , Regnskab 2011 Budget 2012 Budgetforslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag I alt i udgifter , Arbejdsskadeforsikring Total Syddjurs Kommune ,

105 2011 regnskab Priskode 0 = 2011 priser Side 3 af 7 Korrigeret budget 2012 Priskode 0 = 2012 priser Budgetforslag 2013 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2014 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2015 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2016 Priskode 2 = 2013 priser Profitcenter Artskonto DKK DKK DKK DKK DKK DKK Forsikringer , arbejdsskadeforsikring , Regnskab 2011 Budget 2012 Budgetforslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag I alt i indtægter FKO = , Djurslands Fælleskommunal Betalinger til og fra myndigheder , tandregulering (FKO) Betaling til og fra kommuner , Opgørelse over samtlige udgifter, der medtages til beregningen af betalingen mellem Nord-og Syddjurs kommuner År År År År I alt i udgifter vedr. profitcenter = , , , ,00 I alt udgifter vedr. profitcenter = , , , ,00 I alt i udgifter vedr. profitcenter = , , , ,00 Total i udgifter til fordeling , , , ,00

106 2011 regnskab Priskode 0 = 2011 priser Side 4 af 7 Korrigeret budget 2012 Priskode 0 = 2012 priser Budgetforslag 2013 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2014 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2015 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2016 Priskode 2 = 2013 priser Profitcenter Artskonto DKK DKK DKK DKK DKK DKK Arbejdstiden - og dermed udgifterne - fordeles kommunerne imellem efterfølgende årgangsbredde, der aflæses hvert år i uge 10 (samme uge som opgørelse til Danmarks Statistik). Aflæst uge 10/år Baseret på årgang 1996 til og med 2000 Syddjurs kommune = 580 Norddjurs kommune = 484 I alt i årgangsbredde = 1064

107 2011 regnskab Priskode 0 = 2011 priser Side 5 af 7 Korrigeret budget 2012 Priskode 0 = 2012 priser Budgetforslag 2013 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2014 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2015 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2016 Priskode 2 = 2013 priser Profitcenter I alt i årgangsbredde = Artskonto 1064 DKK DKK DKK DKK DKK DKK år 2013 Total i udgifter Årgangsbredde: Udgift pr. årgangsbredde: Total Året :

108 2011 regnskab Priskode 0 = 2011 priser Side 6 af 7 Korrigeret budget 2012 Priskode 0 = 2012 priser Budgetforslag 2013 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2014 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2015 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2016 Priskode 2 = 2013 priser Profitcenter Artskonto DKK DKK DKK DKK DKK DKK , ,75752 Syddjurs kommune = Norddjurs kommune anslåede andel i 2013 =

109 2011 regnskab Priskode 0 = 2011 priser Side 7 af 7 Korrigeret budget 2012 Priskode 0 = 2012 priser Budgetforslag 2013 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2014 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2015 Priskode 2 = 2013 priser Budgetoverslag 2016 Priskode 2 = 2013 priser Profitcenter Artskonto DKK DKK DKK DKK DKK DKK

110 Bilag: Budgetkatalog 2013 side pdf Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12583/13

111 Syddjurs Kommune Budgetkatalog august Udvidelsesblokke Løbenummer 12-U-1 Udvalg: Udvalget for sundhed, ældre og social Betegnelse Tandplejen FKO nedbringelse af venteliste Ændring (kr.) Se tabel med alternativer Beskrivelse af forslaget Den fælleskommunale tandreguleringsordning for Norddjurs og Syddjurs Kommuner har oparbejdet en stigende venteliste. Ventelisten vil stige i en del år endnu, indtil børnetallet evt. falder. Ventelisten er opstået pga. kapacitetsproblemer, idet der oprindelig blev bygget og bemandet for småt. Byggeriet stod færdig før kommunesammenlægningen, og før man kunne forudse at ordningen ville omhandle så stort et geografisk område som nu. Sundhedsstyrelsen har udskrevet retningslinier for området, heri at ca. 25% af en årgang har en tandstillingsafvigelse, der udløser tilbud om tandreguleringsbehandling. Ved tælling af de 15 årige i 2011, der havde fået foretaget en tandreguleringsbehandling, var der 22%, i 2012 på 22,3% (gennemsnit for Nord og Syddjurs). Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en Strukturrapport 2004, hvor der anbefales følgende normering: Strukturrapport FKO Årgangsbredde Specialtandlæge 1 1 Klinisk hjælpepersonale 4-5 3,2 Antal stole (klinik enheder) 4 2 Øvrigt personale sekretær m.v. Skal tillægges 0,55 Ovenstående er incl. tandplejer i flexjob på 15 timer om ugen (takseres som 0,2) og excl. klinikassistent i arbejdsprøvning. Venteliste: Nedenstående beregninger omhandler den samlede ordning, hvor de samlede omkostninger fordeles efter en nærmere fastsat fordelingsnøgle beregnet ud fra børnetal, ca. 52% Syd og ca. 48% i Nord (fordeling i 2011). For at ventelisten ikke fortsat skal stige, søges om midlertidig personaleudvidelse i form af: 0,4 specialtandlæge (2 dage), 0,4 tandplejer (2 dage) 1,2 klinikassistent (1 fuldtids + 1 dag om ugen). Syddjurs Kommunale Tandpleje etablerer 1 ny stol i år 2012 anskaffelsespris ca kr. Beløbet afskrives over huslejen i 20 år, ca. kr pr. år. Etableringen af 1 ny stoleenhed sker i forbindelse med en receptionsombygning, som Tandplejen i Syddjurs financierer af overført overskud fra

112 Syddjurs Kommune Budgetkatalog august årsværk for en specialtandlæge pr. dag er ca. 50 igangværende behandlinger, med ca. 30 afsluttede behandlinger om året. I nedenstående forslag vil det sige, at der kan være ca. 100 igangværende behandlinger og afsluttes ca. 60 behandlinger pr. år. Forslag 1: Udvidelse af personale og materialer: Lønninger Materialer Udgifter i alt Indtægt fra Norddjurs K Nettoudgift Forslag 1A: Behandling i privat praksis: Forslaget er beregnet ud fra, at der sendes 130 behandlinger i privat praksis i 2013 og derefter de ca. 25 behandlinger, der kommer på venteliste hvert år. Prisen er sat til kr. pr. behandling. Det er tvivlsomt om de private specialtandlæger, i vort område, kan modtage så mange behandlinger på én gang Pris bet. til privat praksis Indtægt fra Norddjurs K Nettoudgift Forslag 2: Alternativ ansættelse af 0,2 specialtandlæge (1 dag) 0,2 tandplejer (1 dag) 1,0 klinikassistent: Lønninger Materialer Udgifter i alt Indtægt fra Norddjurs K Nettoudgift Ovenstående vil bevirke ca. 50 igangværende behandlinger og ca. 30 færdigbehandlede pr. år. Der søges om 1 klinkassistentstilling, da den nuværende normering er for lille. Prognose for antal på venteliste efter ovenstående forslag 1, 1A og 2: Forslag Forslag 1A Forslag Nuværende kapacitet Forslag 1 kan reelt nedbringe ventelisten, idet der er en reel produktionsudvidelse, således at ventelisten kan udlignes over ca. 4 år. Forslag 1a kan ophæve ventelisten i 2013, men derefter

113 Syddjurs Kommune Budgetkatalog august 2012 skal der sendes ca. 25 behandlinger i privat praksis i årene fremover. Forslag 2 vil hindre en yderligere tilvækst på ventelisten, men vil kun give en begrænset afvikling. Dette er vores umiddelbare, og på dette tidspunkt kendte, estimering af nedbringelse af ventelisten. Med den nuværende kapacitet vil en reduktion af ventelisten først kunne forventes, når/hvis børnetallet falder på de årgange, hvor tandregulering hyppigst påbegyndes (10-14 år). Når en af de nuværende specialtandlæger på 60 og 62 år går på pension, kan man overveje nednormering af specialtandlægetimer, hvis ventelisteudsigterne er gunstige pga. faldende børnetal. Alternativer A. Forslag B. Forslag 1A C. Forslag

114 Bilag: Samarbejdsaftale om Fælleskommunal tandreguleringsordning med Syddjurs Kommune Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12575/13

115

116

117

118

119

120

121

122

123

124 Bilag: BUU - bilag til budgetopfølgning_ultimo dec 2012 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3215/13

125 Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo december 2012 for børne- og ungdomsudvalget Samlet oversigt Overført fra tidligere år Forventet tillægsbevillingsbehov (1.000 kr.) Oprindeligt budget Tillægsbevillinger* Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse** Drift Anlæg Udvikling i overførte Forbrug af Rest af beløb fra tidligere år (1.000 Overført fra overførte overførte kr.) tidl. år beløb beløb Drift * Specifikation af tillægsbevillinger og øvrige korrektioner findes i bilag til budgetopfølgningen ** Afvigelse ekskl. forbrug af overførte beløb jf. tabel Udvikling i overførte beløb fra tidligere år Drift: På børne- og ungdomsudvalgets samlede område forventes der et mindreforbrug på ca. 0,3 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at der på skole- og dagpasningsområdet forventes merudgifter på 0,7 mio. kr. der vedrører decentral aftaleenheder, mens der på myndighedsområdet udenfor servicerammen forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. De decentrale enheder på skole- og dagtilbudsområdet forventer samlet at øge merforbruget med 0,7 mio. kr. ift. de negative overførte merforbrug på 2,3 mio. kr. fra Merforbruget vedrører primært Distrikt Ørum og Distrikt Ørsted. Det forventes, at gælden vedrørende Djurslandsskolen, Kattegatskolen og Børneby Mølle nedskrives med 1,3 mio. kr. Der er for de 3 aftaleenheder udarbejdet handleplaner for nedbringelse af gælden. På socialområdet forventes der ingen afvigelse. 1

126 Effekten af merforbrug på kørselsområdet er ikke indregnet i budgetopfølgningen. Områder indenfor servicerammen: (1.000 kr.) Oprindeligt budget 2012 Korrigeret budget 2012 Forbrug ult. dec Forventet regnskab 2012 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet Myndighedafdelingen Socialområdet I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Udvikling i overførte beløb fra tidligere år (1.000 kr.) Overført fra tidl. år Forbrug af overførte beløb Rest af overførte beløb Skole- og dagtilbudsområdet Myndighedsafdelingen Socialområdet Total Effekten på kommunens serviceramme er: (1.000 kr.) 2012 Tillægsbevillinger på børne- og ungdomsudvalget med effekt på kommunens samlede serviceramme* Afvigelse indenfor servicerammen 710 Ialt *Specifikation af tillægsbevillinger og øvrige korrektioner findes i bilag til budgetopfølgningen Skole- og dagpasningsområdet På de decentrale aftaleenheder på skole- og dagtilbudsområdet er der et samlet merforbrug på 0,7 mio. kr. En detaljeret beskrivelse af afvigelse på centrale konti fremgår af nedenstående to afsnit. 2

127 Skoleområdet Der forventes et merforbrug på centrale konti på ca. 1,4 mio. kr. i 2012 jf. nedenstående oversigt. Afvigelser indenfor servicerammen (1.000 kr.) Mellemkommunale betalinger Regionale specialskoler Bidrag statslige og privateskoler Bidrag efterskoler og ungdomskostskoler Betaling til staten - produktionsskoler Opholdsstedet Østergaard Mindreforbrug på øvrige centrale konti Befordring* Skoleområdet i alt =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. * Effekten af merforbruget på kørselsområdet er ikke indregnet i budgetopfølgningen. Mellemkommunale betalinger Siden budgetopfølgningen pr er der foretaget en revurdering af mellemkommunale betalinger. Der er nu foretaget en opdatering af aktivitetsdata, som medfører reviderede forventninger til de mellemkommunale betalinger i Der forventes netto et merforbrug på ca. 2,5 mio. kr. Merforbruget fordeler sig med ca. 2,0 mio. kr. på almen undervisning og ca. 0,5 mio. kr. på SFO. Det bemærkes, at området er vanskeligt at styre blandt andet grundet usikkerhed om frit skolevalg og befolkningsbevægelser over kommunegrænsen. Regionale specialskoler Der forventes mindreudgifter til regionale specialskoler på ca. 0,9 mio. kr. som følge af lavere aktivitetsniveau. Regionale specialskoler omfatter blandt andet Grenen, Himmelbjerggården og Mellerup. 3

128 Betaling til staten bidrag til statslige og private skoler Betalinger til staten vedrørende bidrag til statslige og private skoler vurderes i 2012 at afvige med et mindreforbrug på ca. 0,4 mio. kr. Der er foretaget en beregning på grundlag af udmeldte takster og elevtal fra Finansministeriet. Det vedrører f.eks. elever, der går på Norddjurs Friskole og Gjerrild - Bønnerup Friskole. Betaling til staten bidrag til efterskoler og ungdomskostskoler Betalinger til staten vedrørende efterskoler og ungdomskostskoler - vurderes i 2012 at afvige med et merforbrug på ca. 0,4 mio. kr. Der er foretaget en beregning på grundlag af udmeldte takster og elevtal fra Finansministeriet. Betaling til staten produktionsskoler Betalinger til staten vedrørende produktionsskoler vurderes i 2012, at afvige med et merforbrug på mindst 1,1 mio. kr. Tallet er baseret på Undervisningsministeriets endelig opgørelse pr. maj Der er indarbejdet en teknisk korrektion til budget 2013 og overslagsår. Unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan, har ret til at påbegynde et undervisningsforløb på produktionsskoler. Dette forudsætter, at Ungdommens Uddannelsesvejledning vurderer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe. Vurderer UU, at dette er tilfældet, kan den unge umiddelbart og i op til 6 måneder herefter optages og begynde undervisning på en produktionsskole. Den konkrete elevtilgang er således ikke styrbar. Der har de seneste år været en tendens til stigning i udgiftsniveauet. Opholdsstedet Østergaard Der forventes mindreudgifter til intern skole ved det private opholdssted Østergaard for elever fra Norddjurs Kommune på ca. 0,2 mio. kr. som følge af lavere aktivitetsniveau. Øvrige centrale konti Mindreforbruget vedrører bl.a. folkeskolens fælles lønpulje, fjernelse af sygedagpengepulje og pulje til sprogstimulering. 4

129 Det bemærkes, at ikke alle de afsatte midler på skole- og dagtilbudsområdet til kompetenceudvikling af medarbejdere i forbindelse med implementeringen af inklusionspolitikken bliver brugt i Hovedparten af det afsatte beløb skal i stedet overføres til Dagpasningsområdet Der forventes et mindreforbrug på centrale konti på ca. 1,4 mio. kr. i 2012 jf. nedenstående oversigt. Afvigelser indenfor servicerammen (1.000 kr.) Mellemkommunale betalinger Privat pasning Egne specialinstitutioner Forældrebetaling, økonomiske fripladser og søskendemoderation Pædagogisk assistent uddannelse Dagpasningsområdet i alt =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Mellemkommunale betalinger Mellemkommunale betalinger i 2012 forventes netto at afvige med et mindreforbrug på ca. 1,4 mio. Mindreforbruget fordeler sig med et mindreforbrug på ca. 1,7 mio. kr. vedrørende specialinstitutioner og et merforbrug på ca. 0,3 mio. kr. vedrørende almene institutioner. Det bemærkes, at området er vanskeligt at styre, dels grundet usikkerhed om de endelige takster for 2012 ved betaling til andre kommuner, og dels pga. befolkningsbevægelser over kommunegrænsen. Privat pasning Der forventes et merforbrug på tilskud til privatpasning og privat institutioner på ca. 0,7 mio. kr. Egen specialinstitutioner Der forventes et mindreforbrug i egne specialinstitutioner på ca. 0,1 mio. kr. Specialinstitutionerne omfatter Krabberne og Blå Stue. Forældrebetaling, økonomiske fripladser og søskendemoderation En foreløbig opgørelse af forventede nettoindtægter som følge af forældrebetaling i forhold til budgettet viser en netto merindtægt på ca. 1,6 mio. kr. 5

130 Pædagogisk assistent uddannelse, PAU Der forventes et merforbrug på ca. 1,0 mio. kr. i 2012 vedrørende lønudgifter til praktikanter ved PAU- uddannelsen. Dette skyldes, at der er optaget flere elever, end der er afsat budget til. Der må forventes yderligere ekstra optag i 2012 (lovforslag på vej). Det præcise antal kendes ikke, dog må optaget forventes finansieret af en tilsvarende ordning som i 2011, hvor kommunen modtog et ekstra tilskud. Der er indarbejdet en teknisk korrektion til budget 2013 og overslagsår. Myndighedsområdet og socialområdet Der forventes ingen afvigelse på myndigheds- og socialområdet. Afvigelser indenfor servicerammen (1.000 kr.) Socialområdet Myndighedsområdet I alt =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt. Områder udenfor servicerammen: (1.000 kr.) Oprindeligt budget 2012 Korrigeret budget 2012 Forbrug ult. dec Forventet regnskab 2012 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet Myndighedafdelingen Socialområdet I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Der forventes et mindreforbrug i 2012 på 1,0 mio. kr. på områderne udenfor servicerammen. Mindreforbruget vedrører tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til børn på myndighedsafdelingen. Det bemærkes, at statsrefusion vedrørende særligt dyre enkeltsager endnu ikke er endeligt beregnet for Der er derfor en vis usikkerhed i forhold til dette. Beregningen falder først endeligt på plads i forbindelse med regnskabsafslutningen for

131 Opmærksomhedspunkt Gennemgang af aftaleholdernes økonomi har vist, at nogle aftaleholdere forventes at komme ud af regnskab 2012 med et merforbrug over 2,5 %. Forventningen er indregnet i det samlet merforbrug. Anlæg Der forventes en afvigelse på anlæg på ca. 28,4 mio. kr. i mindreforbrug. (1.000 kr.) Oprindeligt budget 2012 Korrigeret budget 2012 Forbrug ult. dec Forventet regnskab 2012 Afvigelse* Skole- og dagtilbudsområdet Myndighedsafdelingen Socialområdet I alt * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt I forbindelse med overførsler fra 2011 til 2012, er der tilført anlægsbudgettet ca. 16,8 mio. kr. De 16,5 mio. kr. vedrører overførsel fra anlægsbudgettet i 2011, mens det resterende beløb vedrører en overførsel fra drift til anlæg for Anholt Skole. Forventet forbrug på anlægsprojekter i Norddjurs Kommune vedlægges som separat bilag. Skole- og dagtilbudsområdet Der forventes et mindreforbrug på skole- og dagpasningsområdet på ca. 27,6 mio. kr., som hovedsageligt vedrører udbygningsplanen på skole- og dagtilbudsområdet, overbygninger på Auning Skole og Kattegatskolen samt nye daginstitutioner i Grenaa og Auning. Projekterne forventes ikke færdige i 2012, og mindreforbruget skal derfor overføres til

132 Socialområdet Der forventes et mindreforbrug på socialområdet på ca. 0,8 mio. kr., som hovedsageligt vedrører unghuse og familiehuset. Projekterne forventes ikke færdige i 2012, og mindreforbruget skal derfor overføres til

133 Bilag: BUU Specifikation af tillægsbevillinger dec 2012 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 3935/13

134 Specifikation af korrektioner til børne- og ungdomsudvalget's drift- og anlægsrammer pr. ultimo december 2012 Der er i 2012 givet følgende tillægsbevillinger til henholdsvis drift og anlæg: Beslutningsdato i KB (i kr.) Effekt på kommunens samlede serviceramme (sæt X) Driftsområdet Anlægsområdet Indenfor servicerammen Udenfor servicerammen Oprindeligt budget Korrektioner: 17. januar Flytning af overbygning til Auning Skole x april Budgetoverførsler fra 2011 til april Forsikringsskader vedrørende april Budgetoverførsel fra 2011 til 2012 fra drift til anlæg august Eftergivelse af gæld Kattegatskolen september Budgetomplacering til arbejdsmarkedsudvalget x september Energibesparende foranstaltninger x september Forsikringsskader vedrørende 1/1-15/ x september Forsikringsbesparelse x november Indefrosne budgetmidler fra december Forsikringsskade Fjellerup Børnehave x 3 Budgetomplacering vedr. servicejob i børnehaven Savværket x -113 Budgetomplacering vedr. EGU-praktikpladser x 157 Samlet korrektion Korr. budget Korrektioner med effekt på kommunens samlede serviceramme: kr.

135 Bilag: Anlæg likviditet ultimo december 2012 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12091/13

136 Likviditetsbudget på anlæg ultimo november 2012 (excl. ældrebolighandlingsplan) Korr. budget Forventet regnskab 2012 Kapitalmidler Projekt Tekst Forbrug Restbudget ØKU Anlæg XA Projekt Åbyen XA Indtæger boligformål jordforsyning XA Indtægter erhvervsformål jordforsyning XA Salg af areal v/ydesvej til SOSU skole XA Salg af diverse bygninger og grunde XA Salg af Hedebo-Center XA Renovering og ændringer af rådhuse XA Borgervenlig selvbetjening XA Kapitaltilførsel B45-Trustrup XA Implementering af ESDH XA IT anlægspulje XA Ny Server- og storageplatform XA Salg af Torvegade XA Moselunden Auning etape XA Strandparken Fjellerup etape XA Ørumgårdvej XA Køb Østerbro 30-38, Trustrup XA Infoba projekt skole- og dagtilbudsområd XA Møgelbjerg, Grenaa XA Stålvej Allingåbro XA Industrivej, Auning etape XA Salg af Vivild gl. stadion ØKU Anlæg Total BU - Anlæg XA Børnebyer Rougsø- og Toubroskolen XA Udbygningsplan skole-og dagtilbud XA It-folkeskolen XA Overbygning Auning XA Overbygning Søndre Skole XA Totalrådgivning Helhedsplanen XA Opgradering af serverplatform XA Indretning af tandklinik - Søndre Skole XA Børnehave Glesborg XA Etablering af børnebyer XA Ombygning køkkener - madordning XA Ny daginstitution (Østre Skole) XA Ny daginstitution (Auning) XA Daginstitution i Allingåbro XA Omlægning unghuse og familiehuset XA Familiehuset døgntilbud Trekanten XA Søndre skole - renovering af tag XA Energiforanstaltninger Anholt Skole XA Tandplejen - nyt IT system XA Distrikt Allingåbro - multibane XA distrikt Vivild - dræn af legeplads XA Distrikt Vestre/Voldby - ny traktor BU - Anlæg Total VPU - Anlæg XA Udskiftning af tag, Farsøhthus XA Udskiftning af tag, Farsøhthus XA Etablering af nyt storkøkken XA Lokaler til hjemmepleje Vest i Glesborg XA PDA'er til ældreområdet XA Frivillighus på Hedebocentret XA Varmtvandsbassin XA IT indenfor socialområdet VPU - Anlæg Total KUU - Anlæg XA Projekt Voer Brohoved XA Letbane Grenaa - undersøgelse XA Pulje til haller og idrætsanlæg XA Kunstgræsbane, Grenaa Idrætscenter XA Velfærdsfaciliteter Djurslands Rideklub XA Staldfaciliteter Djurslands rideklub XA Maskinpark m.m. kunstgræsbane XA Nyindretning Grenaa Bibliotek XA Bygningsovertagelse Djurslands Museum XA Museet indgangsparti XA Kulturhuset Pavillonen, scene m.v XA Banestien Allingåbro-Ryomgård XA Udstillingsfacilit. Anholt Havmøllepark XA Multihus ved Nørre Djurs hallen XA Renovering haller og idrætsanlæg mv XA P-plads Ørum Aktivcenter XA Kunstgræsbane VGI XA Ungdomsunivers fysisk anlæg

137 Kapitalmidler Projekt Tekst Korr. budget Forventet regnskab 2012 Forbrug Restbudget KUU - Anlæg XA Naturpark Randers Fjord XA Kattegatcentret - havet in action KUU - Anlæg Total MTU - Anlæg XA Energimærkning bygninger XA Energibesparende foranstaltninger XA Bygningsrenoveringspulje XA Bygningsrenoveringspulje XA Ombygning af Hedebo-Centret XA Indsats vedr. tomme boliger XA Indsats tomme boliger XA Indsats tomme boliger XA Kyst og strandpulje XA Revision af vandløbsregulativer mv XA Ny vej, lokalplan , Hedebo XA Nyt torv Søndergade, Grenaa XA Stiprojekt Allingåbro - Ørsted XA Parkeringspladser i Auning v. apoteket XA Kabellægning XA Kabellægning af gadelys XA Hovedgaden i Allingåbro omlægning XA Grenaa Midtby XA Diverse belægninger XA Dokning Grenaa-Anholt færgen XA Ny færge og færgeleje i Udbyhøj XA Ny motor til færgen Ragna XA Kystsikring Anholt XA Kvalitetsfondsmidl bygningsrenov XA Renovering af det gamle rådhus i Grenaa XA Omfartsvej nord for Grenaa XA Letbane - forlængelse til Grenaa Havn XA Pulje til kollektiv trafik og cykelstier XA Vådområde ved Øster Alling MTU - Anlæg Total Hovedtotal

138 Bilag: Notat vedr. merforbrug på kørselsbudgettet i 2012 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13633/13

139 Økonomidirektøren Januar 2013 Notat vedr. merforbrug på kørselsbudgettet i Indledning Norddjurs Kommune valgte i 2011 at sætte store dele af den kommunale kørsel i udbud. Årsagerne til at vi valgte at gennemføre et fælles udbud var: 1. De hidtidige kontrakter på skolebuskørslen var udløbet og omfanget på kørslen gjorde et EU-udbud nødvendigt 2. Telebusordningerne i Norddjurs Kommune skulle harmoniseres 3. I budget 2011 blev der indarbejdet en hensigtserklæring om en bedre koordineret kollektiv trafik og kommunalkørsel. Det blev besluttet at gennemføre et tværgående arbejde (forankret i miljø- og teknik udvalget) med henblik på at opnå driftsbesparelser. Der blev endvidere indarbejdet en besparelse på 1 mio. kr. i budget 2011 stigende til 2 mio. kr. i de efterfølgende år. Teknik og drift har fungeret som tovholder på det tværgående udbud, og har benyttet konsulentfirmaet COWI som ekstern konsulent i udbudsprocessen. I 2011 blev der gennemført udbud af kørslen på følgende dele af den kommunale kørsel: Kørsel til specialundervisning på Djurslandsskolen og Kørsel til specialklasserne ved Allingåbroskolen, Auningskole, Mølleskolen, Langhøjskolen, Kattegatskolen samt Kørsel til aktivitetstilbud i Posthaven, Vestervang og Møllehjemmet. Efter udbudsprocessen blev der indgået kontrakt med Skjern Bilen med start 1. januar Den samlede kommunale kørsel er mere end den kørsel, som er indeholdt i det gennemførte udbud. Norddjurs Kommune har derfor kørselsudgifter årligt på samlet ca. 36,2 mio. kr. 1

140 Den samlede kørsel i Norddjurs Kommune Opr. budget 2011 Korr. budget 2011 Opr. budget 2012 Korr. budget 2012 Forv. forbrug 2012 Forbrug Kørselstype (mio. kr. i løbende priser) 2011 BUU skolekørsel 3,8 5,8 6,0 5,8 5,4 4,3 *BUU skolekørsel vedr. udbud 4,5 6,7 7,0 4,7 5,6 9,0 BUU Myndighed 1,7 1,8 1,8 1,6 1,6 1,6 *BUU Myndighed vedr.udbud 2,1 2,1 2,1 2,2 2,2 1,6 VPU Træning øst og vest 0,1 0,1 0,0 0,1 0,1 0,0 *VPU Træning øst og vest vedr. udbud 1,2 1,2 1,1 1,2 2,2 3,2 MTU Telebus2011/Flextur2012 0,6 0,6 0,8 1,2 1,8 1,5 MTU øvrig kørsel 19,8 14,5 12,5 19,9 19,2 14,0 ØK - Borgerservice 1,7 1,7 1,1 1,7 1,6 0,9 Samledeudgifter 35,6 34,5 32,3 38,3 39,8 36,2 *heraf i udbuddet 7,8 10,0 10,1 8,2 10,1 13,8 Stjernemarkering af kørsel inden for udbuddet/kontrakten med Skjern Bilen. Under MTU Telebus2011/flextur2012 er indregent en budgetoverførsel på i alt 1,4 mio. til BUU og VPU vedrørende kørsel inden for udbuddet. Ligeledes er der under ØK indregnet budgetoverførsel på 0,1 mio. kr. til BUU. Der er tale om det foreløbige regnskabsresultat for Mindreforbruget på kørslen, som ikke har med Skjern Bilen at gøre, kan i nogle tilfælde skyldes periodiseringer mellem årene. Der er i 2011 og 2012 brugt ca. 10 mio. kr. til at finansiere den udbudte kørsel. Det er derfor forventningen, at disse budgetter skal flyttes til de områder, hvor udgifterne til kørslen nu bogføres. En samling af disse budgetter gør ikke de afleverende områder hverken rigere eller fattigere. I forbindelse med denne udredning af merforbruget på kørslen har COWI bidraget med konsulentbistand. COWI har sammen med medarbejdere fra Økonomi og Indkøb gennemført interviews med Teknik og Drift, Djurslandsskolen, specialklasserne, Træning Øst, Træning Vest og Skjern Bilen. 2

141 2. Udredningens hovedkonklusioner 2.1. Budget 2012 Der er konstateret forventede merudgifter i 2012 på den samlede udbudte kørsel på 3,7 mio.kr. Budgettet til den udbudte kørsel har i 2012 været på 10,1 mio.kr., mens udgifterne til den Garantitid: Et fastsat skøn på hvor lang den samlede udbudte tid (på alle kørselstyper) bør tage. Skønnet er fastsat af det eksterne konsulentfirme COWI i forbindelse med udbuddet, og er baseret på de kendte elever der skulle køres, og deres bopæl i sommeren I forbindelse med udbuddet bød de enkelte leverandører på hvilken timepris, de skulle have for at køre den beregnede garantitid. Den leverandør som gav den laveste timepris vandt udbuddet. Garantitid ganget med timeprisen er den pris som Norddjurs Kommune skal betale for den skønnede kørsel. Hvis kørslen overstiger garantitiden skal dette godkendes af kommunen inden kørslen igangsættes. Betalingen for evt. merkøretid afregnes til samme timepris for de første 30 % mertid. Skønnet på garantitiden blev fastsat lidt konservativt, for ikke at binde kommunen til faste betalinger, for timer som ikke skulle bruges. Garantitiden skal ses på tværs af hele udbuddet, således kan der godt være mindre kørsel på et delområde og mere kørsel på et andet område, uden at dette ændrer den samlede betaling. beregnede garantitid har været 12,4 mio. kr. Udover den udbudte garantitid har leverandøren kørt for yderligere 1,4 mio. kr. Budgetramme i 2012 i alt(1) 10,1 mio. kr. Garantitid 12,4 mio. kr. Kørsel udover garantitid 1,4 mio. kr. Merudgift i alt 3,7 mio. kr. (1) Når besparelsen på 2 mio. kr. på kørsel vedtaget i forbindelse med budget 2011 er indregnet Budget 2013 Der er forventede merudgifter i 2013 på den samlede udbudte kørsel på 1,3 mio. kr. Budgettet til den udbudte kørsel er i 2013 på 12,1 mio.kr., mens udgifterne til den beregnede garantitid forventes at være 12,4 mio. kr. Når den forventede overskridelse i 2013 er mindre end både i 2012 og fremover, skyldes det at der i forbindelse med budgetlægning for 2013 blev indarbejdet en teknisk korrektion på 2 mio. kr., som modsvarer den besparelse, der blev indlagt i budget Budgetramme i 2013 i alt(1) 12,1 mio. kr. Garantitid 12,4 mio. kr. Kørsel udover garantitid 1,0 mio. kr. Merudgift i alt 1,3 mio. kr. Besparelsen på 2 mio. kr. på kørsel er nulstillet i

142 2.3. Efterfølgende år Der er forventede merudgifter i 2014 og frem, på den samlede udbudte kørsel på 3,3 mio. kr. Budgettet til den udbudte kørsel er i 2014 og frem på 10,1 mio. kr., mens udgifterne til den beregnede garantitid forventes at være 12,4 mio. kr. Budgetramme i efterfølgende i alt(1) 10,1 mio. kr. Garantitid 12,4 mio. kr. Kørsel udover garantitid 1,0 mio. kr. Merudgift i alt 3,3 mio. kr. (1) Når besparelsen på 2 mio. kr. på kørsel vedtaget i forbindelse med budget 2011 er indregnet Forklaringer på merforbruget De primære forklaringer på merudgifterne til kørslen inden for udbuddet (med de kørselsmønstre der er i 2012) er at: 1. Det har ikke været muligt at opnå den forventede besparelse på udbuddet af kørslen til og fra Djurslandsskolen, specialklasserne samt aktivitetskørslen. Budgettet som normalt bruges til den kørsel som indgår i udbuddet er samlet set 10,1 mio. kr. på tværs af alle udvalg, når besparelsen fra budget 2011 på 2 mio. kr. er indregnet. Mens den bestilte kørsel i udbuddets garantitid koster 12,4 mio. kr. Der er således en difference og dermed en forventet budgetoverskridelse på 2,3 mio. kr., hvis der kun køres i den skønnede garantitid. Det har altså ikke været muligt at opnå besparelsen. 2. Udover den udbudte og aftalte garantitid er der kørt for 1,4 mio. kr. Der er mange forskellige årsager til merkørslen og dermed merforbruget. Merudgifterne stammer primært fra kørslen med specialskole og specialklasseelever. En mindre del af merforbruget stammer fra aktivitetskørslen på Træning Øst og Vest. Det har i denne udredning ikke været muligt at sætte beløbsstørrelse på den enkelte forklaringer, men der arbejdes videre med at udrede dette, med henblik på muligheden for at nedbringe merudgifterne. 4

143 Årsagerne til den yderligere kørsel er: Den skønnede garantitid har formentlig været ansat for konservativt i forbindelse med udbuddet. En skarp overholdelse af servicetiden til henholdsvis 75 min. og 60 min. for transport af elever til specialundervisning på Djurslandsskolen og specialklasserne har formentlig nødvendiggjort flere busser og køretimer end skønnet ved udbuddet. Tidligere har det være accepteret at servicetiden kunne overstige de fastsatte grænser. Omfanget og hyppigheden af overskridelserne kendes ikke. Der er usikkerhed om, hvorvidt Skjern Bilen har iværksat og gennemført en optimal ruteplanlægning generelt. Der er usikkerhed om, hvorvidt planlægningen og gennemførslen af transporten fra skolerne efter SFO er optimal. Der er efter gennemførelsen af udbuddet konstateret at enkelte aflastningskørsler ikke var medtaget i udbud og dermed i garantitiden. På grund af nedlæggelsen af lokale busruter skal flere elever deltage i den udbudte kørsel. Timeprisen for kørslen er i dele af udbuddet højere end tidligere Løsningsforslag til at minimere udgifterne til kørsel 1. For at minimere merforbruget på kørselsudbuddet, er COWI som ekstern konsulent blevet bedt om at efterprøve effekten af forskellige forklaringer f.eks. Hvad er den økonomiske effekt af at hæve servicetiden til f.eks. 80 min. og 65 min., og hvor mange elever vil blive påvirket af en sådan ændring? En efterprøvning af om Skjern Bilens planlægning af ruterne er hensigtsmæssig med de på nuværende tidspunkt kendte kørsler. Kan der med fordel benyttes andre størrelser busser og dermed nedbringe køretiden? Kan det nedbringe udgifterne til kørslen, hvis det tillades at elever fra andre kommuner har længere servicetid? Når den eksterne konsulent er færdig med udregningerne, vil forslagenes vurderes i forhold til gene og økonomisk effekt. De forhold hvor der er tale om politisk fastsatte serviceniveauer, bringes til politisk behandling. 2. Andre forslag til at nedbringe udgifterne til kørsel, som bør undersøges nærmere: Mulighed for koordinering af ringetider mellem skolerne Betyder en indskrænkning af det frie valg i forhold til hjemkørsel om eftermiddagen mindre udgifter? Servicetid: Den tid som den enkelte elev må tåle i transporttid mellem skole og hjem. Servicetiden er fastsat til 75 min. for elever på Djurslandsskolen og 60 min. for elever til specialklasserne på de øvrige skoler. Eleverne må således transporteres 75/60 min. til skole og 75/60 min. hjem igen. Servicetiden er fastsat af Børne- og ungdomsudvalget d. 26. april 2011 i forbindelse med forarbejdet til udbuddet. 5

144 3. Endvidere bør den interne organisering i kommunen forbedres, således at der er løbende dialog med leverandøren, og at der løbende godkendes ændringer i kørslerne, hvis dette giver anledning til merudgifter. Til dette foreslås en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra ældreområdet, skoleområdet, økonomi og indkøb, teknik og drift samt myndighedsafdelingen. Arbejdsgruppen placeres ledelsesmæssigt under udviklingsforvaltningen, men opgaveløsningen sker i tæt samarbejde med de andre forvaltninger for at sikre økonomikompetencer samt viden om den praktiske kørsel. 6

145 3. Uddybning af forklaringer på merforbruget Merforbruget i 2012, 2013 og efterfølgende år ses af nedenstående tabel: Forventet merforbrug i 2012, 2013 og overslagsår (mio. kr. i 2012 priser) Overslagsår Årsager til merforbrug 2,3 2,3 2,3 Merudgifter til kontraktens garantitid i forhold til budgettet alle områder 1,1 1,0 1,0 Kørsel udover garantitid Djurslandsskolen og specialklasser* 0,3 0,0 0,0 Kørsel udover garantitiden første måneder 2012 træning Øst og Vest -2,0 0,0 Teknisk korrektion modregnet tidligere besparelse på budgetrammen** 3,7 1,3 3,3 Forventet merforbrug * Merforbruget er i overslagsårene estimeret ved kendte køreplaner for skoleåret 2012/2013. ** I 2013 er der indarbejdet en teknisk korrektion som modsvarer den tidligere indlagte besparelse på 2 mio. kr. I overslagsårene indgår besparelsen fortsat 3.1. Merudgifter til kontraktens garantitid i forhold til budgettet I forbindelse med omlægning af kørslen til en samlet kørsel i udbuddet betyder det, at udgifterne ikke fordeles på samme måde, som budgettet historisk har været fordelt. Vi har derfor samlet det budget, som hidtil har været brugt til den udbudte kørsel. Det drejer sig i alt om 10,1 mio. kr. Beløbene fordeler sig historisk mellem områderne på følgende måde: Område (mio. kr. i løbende priser) Budget BUU skolekørsel vedr. udbud 5,1 BUU Myndighed vedr.udbud 2,2 VPU Træning øst og vest vedr. udbud 1,2 MTU Telebus2011/Flextur2012 1,5 ØK - Borgerservice 0,1 Samledeudgifter 10,1 Tabellen viser budgettet før gennemførelse af budgetomplaceringer mellem forvaltningerne I forbindelse med udbuddet er garantitiden fastsat af det eksterne konsulentfirma COWI. Garantitiden som et skøn på hvor lang tid den samlede udbudte tid (på alle kørselstyper indenfor udbuddet) bør tage. Skønnet er fastsat ud fra de kendte elever der skal køres og deres bopæl i sommeren I forbindelse med udbuddet bød de enkelte leverandører på hvilken timepris, de skulle have for at køre den beregnede garantitid. Den leverandør som gav den laveste timepris vandt udbuddet. Garantitiden ganget med timeprisen, er samtidig den pris som Norddjurs Kommune skal betale for den skønnede kørsel. 7

146 Udgiften til kørslen af den udbudte garanti tid andrager i alt 12,4 mio. kr. ud fra det udbudte timetal og den timepris som Skjern Bilen vandt udbuddet med. Der har således allerede inden kørslen påbegyndte, været en merudgift til kørslen inden for garantitiden på 2,3 mio. kr. i 2012, samt 2014 og frem. I 2013 er denne merudgift stort set dækket af den tekniske korrektion som givet ved budgetlægningen Kørsel udover garantitiden i 2012 I kontrakten med leverandøren er det aftalt, at hvis kørslen overstiger garantitiden skal dette afregnes til samme timepris for de første 30% mertid. Skønnet på garantitiden blev fastsat lidt konservativt i forbindelse med udbuddet, for ikke at binde kommunen til faste betalinger for timer som ikke skulle bruges. Garantitiden skal ses på tværs af hele udbuddet, således kan der godt være mindre kørsel på et delområde og merkørsel på et andet område, uden at dette ændrer den samlede betaling. Inden igangsættelse af kørsel udover garantitiden, skal dette godkendes af kommunen. Der kan være mange forskellige forklaringer på, at kørslen ikke har kunnet holdes inden for garantitiden. En del af disse forklaringer er stadig under undersøgelse. Da dele af undersøgelsen kræver fagspecifik viden indenfor kørselsområdet, fortsættes udredning med COWI som ekstern konsulent. Grundlæggende ser det ud til at kørslen udover garantitiden fordeler sig mellem skoleområdet og ældreområdet, således at der er udgifter til kørslen udover garantitiden på samlet set 1,4 mio. kr. Område Beløb i mio. kr. Djurslandsskolen 0,3 Specialklasserne 0,8 Aktivitetskørsel på ældreområdet(de første måneder i 2012) 0,3 Samlet merudgift 1,4 8

147 Merkørslen på skoleområdet På skoleområdet er der i budgetåret 2012 på Djurslandsskolen og specialklasserne blevet kørt timer udover kontraktens garantitid, hvilket svarer til en merudgift på 1,1 mio. kr. Det har i denne udredning ikke været muligt at sætte størrelse på de enkelte forklaringer, men der arbejdes videre med at udrede dette, med henblik på muligheden for at nedbringe merudgifterne. Årsagerne til den yderligere kørsel er: Den skønnede garantitid har formentlig været ansat for konservativt i forbindelse med udbuddet. En skarp overholdelse af servicetiden til henholdsvis 75 min. og 60 min. for transport af elever til specialundervisning på Djurslandsskolen og specialklasserne har formentlig nødvendiggjort flere busser og køretimer end skønnet ved udbuddet. Tidligere har det være accepteret at servicetiden kunne overstige de fastsatte grænser. Omfanget og hyppigheden af overskridelserne kendes ikke. Der er usikkerhed om hvorvidt Skjern Bilen har iværksat og gennemført en optimal ruteplanlægning generelt. Der er usikkerhed om hvorvidt planlægningen og gennemførslen af transporten fra skolerne efter SFO er optimal. Der er efter gennemførelsen af udbuddet konstateret at enkelte aflastningskørsler ikke var medtaget i udbud og dermed i garantitiden. På grund af nedlæggelsen af lokale busruter skal flere elever deltage i den udbudte kørsel. Den skønnede garantitid er fastsat konservativt I forbindelse med udbuddet har COWI skønnet det samlede kørselsbehov opgjort i garantitiden. COWI har i forbindelse med udbuddet været i kontakt med alle skolerne og ældrecentrene, som har andel i den kørsel, der har været medtaget i udbuddet. Ligeledes har COWI været i kontakt med alle de hidtidige leverandører på kørslen, det drejer sig om: Sørens busser, LM, Todbjerg, Server Comfort, Grenaa Taxa, Grund taxa, Auning taxa. På baggrund af den kendte kørsel i sommeren 2011, blev garantitiden udregnet til ,5 timer. Da kontrakten er skruet således sammen, at Norddjurs Kommune er mere eller mindre bundet til at betale udgifterne svarende til garantitiden, så er det vurderet hensigtsmæssigt at ansætte garantitiden lidt konservativt i kontrakten. Det er efterfølgende muligt at tilkøbe ekstra kørsel til samme timebetaling. Hvor meget af kørslen ud over garantitiden, der kan tilskrives denne konservative ansættelse af garantitiden, har det ikke været muligt at vurdere. 9

148 Overholdelse af servicetiden En af de vigtige ting i forbindelse med garantitiden, er fastsættelsen af den tid som eleverne må tåle i forbindelse med transporten til og fra skole. I forbindelse med udbudsprocessen blev dette serviceniveau drøftet i Børne- og Ungdomsudvalget på mødet d. 26. april 2011 På mødet blev servicetiden for eleverne fastsat til 75 min. for elever der transporteres til og fra Djurslandsskolen. Mens servicetiden til og fra den øvrige specialklasseundervisning blev fastsat til 60 min. Den nye leverandør, Skjern Bilen, fortæller i forbindelse med denne udredning, at de overholder den fastsatte servicetid, som er indskrevet i kontrakten. Den tidligere leverandør Sørens Busser har i forbindelse med forberedelsen til udbuddet fortalt, at det tidligere har det være accepteret, at servicetiden kunne overstige de fastsatte grænser. Omfanget og hyppigheden af overskridelserne kendes ikke. Det vurderes, at en skarp overholdelse af servicetiden til henholdsvis 75 min. og 60 min. for transport af elever til specialundervisning på Djurslandsskolen og specialklasserne, formentlig har nødvendiggjort flere busser og køretimer end skønnet ved udbuddet. Det har heller ikke været muligt at vurdere hvor stor en andel af merkørslen, der hænger sammen med denne forklaring. For at komme det nærmere hvor meget betydning, at en skarp overholdelse af servicetiden betyder for antallet af køretimer er COWI blevet bedt om at vurdere den økonomiske betydning af en forøgelse af servicetiden, og en vurdering af hvor mange elever der vil blive påvirket af en sådan forøgelse. En del af denne problematik er også det faktum, at leverandøren i henhold til kontrakten, også har brugt den af Norddjurs Kommune fastsatte servicetid, til børn fra andre kommuner. Det vurderes derfor også, om en forøgelse af servicetiden for eleverne fra de andre kommuner kan bidrage til en nedsættelse af de samlede kørselsudgifter, til glæde for alle involverede kommuner. Optimering af ruteplanlægningen Da køretiden i 2012 ligger betydeligt over den udbudte garantitid, er det naturligt også at undersøge om den nye leverandør har været i stand til at planlægge den udførte kørsel optimalt. Den nye leverandør har haft den ulempe ikke at have kendskab til lokalområdet og de normale 10

149 udsving og variationer i kørslen, specielt til og fra skolerne, hvor kørslen varierer meget fra dag til dag. COWI er blevet bedt om at foretage en kontrol af den nuværende ruteplanlægning ud fra de nuværende kørselsbehov og visitationer. Flere ruter om eftermiddagen I forhold til den garantitid og de kørselsruter der blev forventet i forbindelse med udbuddet, kan det konstateres, at der køres betydeligt flere ruter om eftermiddagen, i forbindelse med kørslen fra skole / SFO og til elevernes bopæl. En komplikation i forbindelse med eftermiddagskørslen er de mange ændringer, der sker hver dag på grund af at eleverne / forældrene har frit valg mellem de tre daglige kørsler, henholdsvis kl. 12, 14 og 16. Ligesom der jævnligt sker ændringer i de adresser hvor børnene skal afleveres f.eks. som følge af at børnene skal til den anden forælder eller i aflastning. Disse mange variationer kan betyde, at der ikke kan planlægges optimalt, og at der muligvis i perioder køres med overkapacitet. COWI er blevet bedt om at komme med en vurdering af, om planlægningen fra leverandøres side er optimal. Og om der kan gennemføres ændringer i retningslinjerne for ændringer og varsel af ændringer, der kan nedbringe udgifterne til eftermiddagskørslerne. Yderligere kørsel til aflastning I forbindelse med denne afdækning, er det konstateret, at der har været en lille del af aflastningskørslen, som ikke har været medtaget i det oprindelige udbud, hvorfor at leverandøren har ret til betaling for denne kørsel ud over garantitiden. Nedlæggelse af lokal busrute Medvirkende til merforbruget har været, at kommunen har nedlagt en lokal busrute linie 8 mellem Holbæk og Ørum, over Allingåbro og Vivild i den vestlige del af kommunen. Tidligere har 3 specialklasseelever kørt med lokalruten, disse skal i dag befordres med Skjern Bilen i stedet. Dette var der ikke taget højde for i garantitiden. Merkørslen på ældreområdet På ældreområdet køres der ældre til og fra trænings- og aktivitetscentre, hvor de er visiteret til genoptræning og vedligeholdelsestræning. I træning Øst og Vest er der samlet blevet kørt 480 timer udover garantitiden, svarende til en merudgift på 0,3 mio. kr. Efter at ældreområdet tog en dialog med leverandøren om vilkårene 11

150 for kørslerne, herunder overholdelse af der fastsatte garantitid, har der ikke været konstateret overskridelser på hverken køretid eller budget. 12

151 Timeprisen i udbuddet er højere for dele af kørslen Set i forhold til det samlede kørselsudbud kan det konstateres, at timeprisen på enkelte dele af udbuddet er højere end tidligere. Det drejer sig primært om Træning Øst, men også i mindre grad på Djurslandsskolen Kørsel udover garantitiden i 2013 og fremover Fra 2013 og overslagsår er der på Djurslandsskolen og specialklasserne en forventning om kørsel udover garantitiden på timer med det nuværende kørselsmønster, hvilket giver en forventet merudgift på 1 mio. kr. Beløbet i 2013 er mindre end i 2012, da der i efteråret 2012 er konstateres mindre kørsel i forhold til foråret. Forventningen er baseret på de nye køreplaner, som trådte i kraft til skoleåret 2012/13, og som går fra 1. august til 2012 til 31. juli På Træning Øst og Vest forventes der fra 2013 og overslagsår ikke kørsel udover garantitiden. Det samlede merforbrug i 2013 forventes derfor at være på 1,3 mio. kr. Merforbruget i 2014 og de efterfølgende år forventes at være 3,3 mio. kr. med et uændret kørselsmønster. Når merforbruget forventes højere i 2014 og frem skyldes det at der i forbindelse med budgetlægningen for 2013 blev foretaget en teknisk korrektion af budgettet til kørsel på 2 mio. kr. Budgettet til kørselsudgifter er således højere i 2013 end i 2014 og de efterfølgende år. 13

152 4. Løsningsmuligheder til nedbringelse af kørselsudgifterne En del af de skitserede årsager til merforbruget på kørsel i 2012, hænger sammen med forhold som ikke kan ændres på den korte bane, f.eks. at garantitiden var skønnet konservativt, og at der var noget kørsel, som ikke var indeholdt i den udbudte kørsel. Dette vil således give anledning til merudgifter med det afholdte udbud, og den kontrakt som er indgået i forlængelse heraf. Men der er også en række ting som kan iværksættes for at nedbringe merforbruget på kørslen i 2013 og fremover. Disse beskrives nærmere i de kommende afsnit. Der henvises endvidere til bilag 3 med KL s anbefalinger Optimering af kørselsplanlægningen og kørselsudførelsen Det bør kontrolleres at leverandørens planlægning og udførelse af kørslerne er effektive. Der er indtil nu ikke gennemført en kontrol af den faktiske udførelse af kørslerne. For at gennemføre en effektiv kontrol kræver det kendskab til kørsels- og ruteplanlægning og/eller de rette itbaserede planlægningsredskaber. Kontrollen kan gennemføres via en simulering af den nuværende kørsel og på det nuværende grundlag af visiterede kørsler. Der er foretaget en gennemgang af visitationerne i december Dette udgør baggrundsmaterialet for de videre undersøgelser. En del af den forventede optimering af kørslerne forventes at kunne gennemføres uden et ændret serviceniveau. Administrationen har på baggrund af dette bedt COWI om, at: Foretage en kontrol af den gennemførte planlægning og udførelse af kørslen med de nuværende visiteringer til kørslen og ved det nuværende serviceniveau. Undersøge om der med fordel kan benyttes andre busstørrelser, end de der er skitseret i udbuddet. Undersøge om det har positive økonomiske konsekvenser, hvis elever fra andre kommuner ikke fremover underlægges de af Norddjurs Kommune fastsatte servicetider på kørslen. Undersøge den økonomiske gevinst ved at koordinere ringetiderne mellem skolerne. Undersøge om en indskrænkning i valgfriheden i forhold til hjemkørsler fra SFO giver mindre udgifter til kørsel 14

153 4.2. Ændring af servicetiden Yderligere er COWI blevet bedt om at undersøge effekten ved at ændre servicetiden til f.eks. 80 min. for elever til Djurslandsskolen og 65 min. for elever til de øvrige specialklasser. Herunder en vurdering af, hvor mange elever der reelt kommer til at blive påvirket af en eventuel ændring af servicetiden. Dette er et politisk fastsat serviceniveau som ikke kan ændres uden yderligere politisk behandling. Når COWI er færdig med udregningerne vil forslagenes vurderes i forhold til gene og økonomisk effekt. De forhold, hvor der er tale om politisk fastsatte serviceniveauer, vil blive bragt til politisk behandling Den interne organisering En vigtig del i forhold til at sikre at leverandøren lever op til det, som er aftalt i kontrakten, er en god løbende dialog mellem leverandøren og kommunen. Den interne organisering i kommunen bør forbedres, således at der er løbende dialog med leverandøren og at der løbende godkendes ændringer i kørslerne, hvis dette giver anledning til merudgifter. Til dette foreslås en tværgående arbejdsgruppe med repræsentanter fra ældreområdet, skoleområdet, økonomi og indkøb, teknik og drift samt myndighedsafdelingen. Arbejdsgruppen placeres ledelsesmæssigt under udviklingsforvaltningen, men opgaveløsningen sker i tæt samarbejde med de andre forvaltninger for at sikre økonomikompetencer samt viden om den praktiske kørsel. Formålet med denne organisering er for 2013, at forebygge udgiftsglidninger, bl.a. ved at sikre overholdelse af garantitid og dialog med leverandøren. For 2014 og frem, er målet at effektivisere kørslen så meget som muligt. Efter anbefaling fra COWI, foreslås følgende organisering: Referencegruppen ledes af kørselskoordinatoren og består af 2 medarbejdere fra ældreområdet 3 medarbejdere fra skoleområdet 1 medarbejder fra Økonomi & Indkøb (2 i opstartsfasen) 1 medarbejder fra Teknik & Drift 1 medarbejder fra Myndighedsafdelingen 15

154 Kørselskoordinatoren har følgende opgaver: Ledelse af referencegruppen. Have overblikket over kommunens samlede kørselsøkonomi. Have overblikket over kommunens samlede kørselskontrakter. Gå aktivt ind i kontrollen af kørselsudførelsen. Referencegruppens opgaver er: Ansvar for iværksættelse af tiltag til undgåelse af utilsigtede udgiftsglidninger i fremtiden, såfremt disse ikke kræver politisk godkendelse. Hvis det kræver politisk godkendelse skal gruppen udarbejde oplæg til den politiske behandling. Udarbejdelse af forslag til placering af budgetansvaret for kørslen. Regelmæssigt at verificere omkostningsudviklingen for den samlede kørsel, og iværksætte modforanstaltninger ved udsigt til udgiftsglidning. Forestå dialogmøder mellem bestillere (visitation), betalere og operatør. Løbende ajourføring af aftalegrundlaget for den kommunale kørsel. Principielle spørgsmål vedrørende kontrakten med operatøren. Spørgsmål vedrørende den ydede service overfor borgere, og som kan medføre politisk involvering. Fungere som sparring til kørselskoordinatorer, visitatorer og andre, der er involveret i den daglige administration af kørslen. Udarbejdelse af generelt informationsmateriale. Bidrage med erfaringsopsamling til kommende udbud af kørslen. I dialogforummet mødes referencegruppen og operatøren. Andre medarbejdere kan lejlighedsvist indkaldes efter behov. Formålet med dialogforummet er, at skabe en platform for dialog omkring aftaler og procedurer, med henblik på at forebygge fremtidige problematikker. Der afholdes at opstartsmøde for dialogforum primo 2013, hvor følgende skal aftales: Forståelse af kontrakten, herunder begrebet Garantitid. Procedurer i forbindelse med afregning, ruteændringer, nye bestillinger, nyt skoleår, mv. Opfølgning på de af COWI udarbejdede simuleringer på driften. 16

155 Bilag: 1. Oversigt med budget og forbrug for den samlede kørsel i Norddjurs Kommune. 2. Budgetomplaceringer i forbindelse med kørselsudbud Skjern Bilen. 3. Notat KL s anbefalinger og erfaringer vedrørende kommunal kørsel. 4. Oversigt med kørselstyper i Norddjurs Kommune. 17

156 Bilag: KL's erfaringer og anbefalinger vedr. den kommunale befordring Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13629/13

157 Økonomidirektøren Januar 2013 KL s erfaringer og anbefalinger vedr. den kommunale befordring KL gennemførte i efteråret 2012 en undersøgelse af 82 kommuners processer og aktiviteter på befordringsområdet. Med til undersøgelsen hører et effektiviseringskatalog med 46 tiltag, der kan reducere kommunernes udgifter til befordring. KL s undersøgelse viste at det specielt var på følgende 4 områder, hvor der var mulighed for gode resultater: 1. Organisering 2. Serviceniveau og visitering 3. Planlægning, koordinering og konkurrenceudsættelse 4. Styring I det følgende opsummeres KL s erfaringer og anbefalinger i hovedtræk for hvert af ovenstående områder. 1. Organisering KL erfarer at når kørslen udbydes på tværs af områder, skaber det mulighed for stordriftsfordele og effektivisering. Derved er det muligt at opnå en god pris gennem et udbud. Det kræver dog en ekstra indsats fra kommunens side, at have overblik over den samlede kørselsøkonomi. KL s undersøgelse viser at ca. ¼ af kommunerne har valgt at oprette et kørselskontor. KL erfarer i den forbindelse, at flere af kommunerne med kørselskontor har overblik over udgifterne til befordring og de indgåede kontrakter, end de kommuner der ikke har et kørselskontor. 40% 30% 20% Kommuner med kørselskontor Kommuner uden kørselskontor 10% 0% 26% 37% 17% 28% 11% 23% Mangler samlet overblik over udgifterne til befordring på tværs af betalingsordninger Mangler samlet overblik på tværs af befordrings-ordningerne over hvilke kontrakter der er indgået Har hverken overblik over udgifter eller kontrakter på tværs af befordringsordningerne Kilde: Kommunal befordring En kortlægning af praksis, KL dec

158 KL s undersøgelse viser dog også, at det ikke er selve oprettelsen af et kørselskontor der gør forskellen, men det at opgaver i forbindelse med kørsel, er samlet centralt. På den baggrund anbefaler KL: At der sættes et centralt fokus på kørslen med afrapportering til direktionen, og evt. politikerne, 1-2 gange om året. At kørslen organiseres således, at der er en medarbejder der har overblikket over kommunens samlede kørselsøkonomi og kørselskontrakter. Dette kan f.eks. være lederen på et kørselskontor eller en kørselskoordinator. 2. Serviceniveau og visitering KL erfarer at der både er besparelsespotentiale ved at justere på serviceniveauet for hvornår der visiteres til kørsel, samt serviceniveauet for hvilken kørsel der leveres. I begge tilfælde er det vigtigt, at politikerne har taget stilling til hvilket serviceniveau man ønsker at tilbyde borgerne, og at politikerne gør det på et økonomisk oplyst grundlag Hvornår der visiteres til kørsel KL s undersøgelse viser, at det er vidt forskelligt hvordan kommunerne afgør, om en borger er berettiget til kørsel både mellem kommunerne, men også på tværs af hver kommune. Der er flere eksempler på at en opstramning og en systematisk revisitering kan reducere kørselsudgifterne betydeligt (Varde, Viborg, Slagelse, Odsherred, Roskilde). Nedenstående viser på hvilken baggrund kommunerne afgør hvorvidt der visiteres til kørsel. Hvordan afgøres om der er behov for kørsel? 100% 80% 60% 40% 20% 65% 48% 52% 51% 22% 46% 41% 24% 0% 13% Specialundervisning 6% Voksen handicap 7% Dagcenter 25% Læge Note: Spørgsmålet er ikke stillet til folkeskolekørslen, da der her er præcise afstandskriterier. Kilde: Kommunal befordring En kortlægning af praksis, KL dec 2012 Objektive kriterier og individuel behovsvurdering Alene en individuel behovsvurdering Alene objektive tildelingskriterier som f.eks. afstand, alder, tildelt hjælpemiddel osv. KL anbefaler: At der udarbejdes skriftlige retningslinier for visitationen. At der foretages en særskilt visitation til kørsel, således at kørsel ikke automatisk er inkluderet i visitation til f.eks. SFO, hjælpemidler, mv. 2

159 At nogle borgere får en tidsbegrænset kørselsvisitation, fordi de forventes at kunne benytte den kollektive trafik inden for en overskuelig tidshorisont. At der hvor det er muligt, visiteres til godtgørelse frem for leveret kørsel, da dette er billigere. Ved befordring til læge, speciallæge og genoptræning er kommunen kun forpligtet til at yde godtgørelse. Ved befordring til specialskole kan forældrene opfordres til selv at køre barnet mod en godtgørelse. I stedet for at visitere til kørsel, kan der henvises til flextur. Kravet er her at borgeren selv kan gå ud til vejen og stige ind i bilen. Hvis kommunen har valgt at flextur er kollektiv trafik, er kommunen ikke forpligtet til at betale den fulde godtgørelse for kørslen Hvilken kørsel der leveres KL erfarer at det er billigere for kommunen at godtgøre kørsel, end det er at levere kørsel. Såfremt borgeren (eller dennes forældre) ikke er tilfredse med den tilbudte kørsel, er det dem frit for selv at sørge for transport og blive godtgjort herfor. Med henblik på at gøre den leverede kørsel så billig som mulig, anbefaler KL: At køretiderne justeres. Borgere der transporteres over længere afstande og over kommunegrænser må ofte tåle en maksimal transporttid på 1½ time. At ventetiderne ved afhentning justeres. At antallet af kørsler (afgange) begrænses. Det er tilstrækkeligt med en morgenafgang og to eftermiddagsafgange (en tidlig og en sen). At der indføres opsamlingssteder. At der indføres et differentieret serviceniveau. Serviceniveauet kan f.eks. differentieres efter typen af kørsel, klokkeslettet for kørslen, og efter om det er kommunens egne borgere eller borgere fra andre kommuner. Et differentieret serviceniveau kan bruges til at styre kørslen bedre, hvorved antallet af vogne kan reduceres. At der indføres egenbetaling på kørsel til kan-ordninger (vedligeholdelsestræning og dagcenteraktiviteter). 3. Planlægning, koordinering og konkurrenceudsættelse KL erfarer at en god planlægning af kørslen, med optimale ruter og koordinerede mødetider, vil føre til en optimal udnyttelse af vognparken, dvs. med færrest mulige vogne og deraf færrest mulige faste omkostninger. KL har beregnet at der som minimum kan spares 0,5 mio. kr. hver gang vognparken kan reduceres med et køretøj. Dette sætter leverandøren i stand til at udføre 3

160 opgaven til en lavere timepris, og vil derfor medføre at leverandøren kan afgive et godt tilbud ved udbud. KL anbefaler: At kommunen starter med at skabe sig et samlet overblik over kørslen, dvs. udgifter, område, benyttelse, type, mv. At mødetiderne koordineres på tværs af kommunens forvaltninger, således at vognparken udnyttes optimalt. At ekstra kørsel i form af skoleudflugter mv. køres på tidspunkter hvor der er ledig kapacitet. Dette er som regel om formiddagen. At der gives incitament til at benytte den variable kørsel på tidspunkter med ledig kapacitet. Dette kan f.eks. gøres ved at have et højere serviceniveau på disse tidspunkter. At optimere ruteplanlægningen, ved at se på kommunens kørsel som en helhed. Samme rute kan sagtens betjene flere bestemmelsessteder. KL s erfaring viser at der typisk er mellem 5 % og 10 % at spare, ved at gå fra enkeltruter til fællesruter. At det næste kørselsudbud påbegyndes 1½ år før det træder i kraft, således at der er tid til at lave en markedsundersøgelse og iværksætte initiativer til optimering af kørslen. Dette vil give en bedre udbudspris. 4. Styring Der er mange effektiviseringsforslag der forudsætter en koordinering og styring på tværs af kommunens forvaltninger. For at opnå en optimal økonomistyring af området, anbefaler KL følgende styringsprincipper: At der sættes klare og ambitiøse mål for omkostningsudviklingen. At der skabes overblik over befordringsudgifterne på detaljeret niveau, samt overblik over hvordan visitation og serviceniveau påvirker udgifterne. At der på politisk plan sættes strategiske serviceniveauer, der er gældende på tværs af forvaltningerne og kørselsordningerne. At der er sammenhæng mellem budgetansvar og visitationsansvar. At der føres detaljeret stikprøvekontrol af fakturaer, således at køretiden nedsættes, når en borger ikke længere skal medtages. At direktionen har fokus på området, og at der løbende udarbejdes relevant ledelsesinformation med få centrale nøgletal. 4

161 At der etableres tydelige budgetforudsætninger, således at det kan ses om en udgiftsændring skyldes en prisændring, eller en ændring af antallet og længderne på kørslerne. At der etableres en styreproces, hvor forvaltninger, kørselskoordinator og leverandører mødes til dialog om status og udvikling. 5

162 Bilag: Oversigt med den samlede kørsel i Norddjurs Kommuner 2011 og 2012 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13623/13

163 Oversigt med den samlede kørsel i Norddjurs Kommuner 2011 og 2012 (løbende priser) Samlede befordringsudgifter i Norddjurs Kommune Udvalgs- og områdeopdelt Forbrug 2011 Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 Afvigelse til korr. budget 2011 Forbrug 2012 Oprindeligt budget 2012 Korrigeret budget 2012 Afvigelse til korr. budget 2012 BUU (Skjern Bilen/ Udbud) BUU (øvrige)* VPU (Skjern Bilen/ Udbud) VPU (øvrige) MTU (Skjern Bilen/ Udbud) MTU (øvrige)** ØK (Skjern Bilen/ Udbud) 0 0 ØK (øvrige) I alt (+ = merforbrug / - =mindreforbrug) *Ikke alle udgifter vedrørende skoleområdet er bogført endnu så, der er usikkerhed om den endelige afvigelse. ** Der skal omplaceres budget til BUU og VPU på i alt 1,417 mio.kr. da udgiften er flyttet til de to udvalg. Beløbet vedrører kørsel med Skjern Bilen. BUU -skole-dagtilbud Befordringstype Oprindeligt budget Korrigeret Afvigelse til korr. budget Oprindeligt Korrigeret Afvigelse til korr. budget Forbrug *** budget Forbrug 2012 budget 2012 budget Djurslandsskolen og specialklasser (Skjern Bilen/udbud) ** Djurslandsskolen og specialklasser (Skjern Bilen/udbud) Budgetoverførsel fra MTU* Budgetoverførsel fra ØK Befordr. af elever i grundsk.,andre komm Transport firkløverskolen Tale/sprocenter Vestre sk., befordr ** Befordring af syge børn ** Befordring af før-skole-børn ** Befordring "Alm. og diverse" ** I alt (+ = merforbrug / - =mindreforbrug) * Der skal fra MTU overføres 0,423 mio. kr. vedrøreden kørsel til Mølleskolens specialklasser. **Der er foretaget manuale omplacering af beløbet, da udgiften er konteret på forkert sted. Køres med Flextur i Mindreforbrug indgår i finansieringen af kørsel med Skjern Bilen ***Der er i 2011 givet en tillægsbevilling på 1 mio. kr. vedrørende den indarbejdede besparelse i forbindelsemed kørselsudbuddet. Desuden er der givet en tillægsbevilling på 3,2 mio. kr. som også er indarbejdet i budget 2012 og overslagsår. Korrektionen er givet grundet stigende udgifter i 2010 og 2011 som følge af omlægningen til ny organisering af specialundervisningsområdet der gennemførtes august BUU - myndighed Befordringstype Oprindeligt Korrigeret Afvigelse til korr. budget Forbrug 2011 budget 2011 budget Forbrug 2012 SFO kørsel bevilliget som merudgifter (Skjern Bilen/ udbud) Oprindeligt budget 2012 Korrigeret budget 2012 Afvigelse til korr. budget Betaling Auning Taxa div. kørsler* Betaling Grenaa taxa div. kørsler* Betaling Kolind taxa div. kørsler* Betaling Kressers taxa div. kørsler* Betaling Kronjyllands taxa div. kørsler* Betaling LM taxa div. kørsler* Betaling Lyngby/Trustrup taxa div. kørsler* Betaling NY Landtaxi div. kørsler* Betaling Nørager taxa div. kørsler* Betaling Randers taxa div. kørsler* Betaling Rougsø buslinier div. kørsler* Betaling Syddjurs taxa div. kørsler* Betaling Saver Comfort div. kørsler* Betaling Veggerslev taxa div. kørsler* Betaling Vrinners/Mols taxa div. kørsler* Betaling Århus taxa div. kørsler* I alt (+ = merforbrug / - =mindreforbrug) *Myndighedsområdet oplyser, at den øvrige taxakørsel (kørsel uden for kontrakten med Skjern Bilen) er al mulig kørsel (kørsel i forbindelse med anbringelser, aflastninger, sfo (på specialskoler i andre kommuner), øvrige forebyggende foranstaltninger m.m.). Der er ikke afsat et særskilt budget til kørselslen. Udgiften er en del af foranstaltningen, og der har ikke i det samlede regnskab været tale om en besparelse/mindreudgift på område. Udgiftene ændrer sig hele tiden alt efter hvilke børn der har behov for kørsel. En del af udgiftene er bevilget som merudgift, hvilket betyder at der hjemtages 50% statsrefusion. Det bemækes i øverig jf. regnskabspraksis at eventuelle afvigelser på regnskabet vedr. Merudgifter udligens i kommunekassen. Dvs. mindreudgifter tilgår kassen, merudgifter finansieres af kassen. Budgettet for kørsel udover SkjernBilen er sat lig med udgiften, da der jf Myndighedsafdelingen ikke kan udskilles et særskilt budget, men den samlede ramme for udgiften til foranstaltninger balancere. VPU Befordringstype Oprindeligt Korrigeret Afvigelse til korr. budget Forbrug 2011 budget 2011 budget Forbrug 2012 Oprindeligt budget 2012 Korrigeret budget 2012 Afvigelse til korr. budget 2012 Træning ØST (Skjern Bilen)* Træning Vest (Skjern Bilen) Budgetoverførsel fra MTU** I alt (+ = merforbrug / - =mindreforbrug) * Det afsatte budget på kr. er afsat til at dække kørsler som Skjern Bilen ikke kan have bl.a. nogle få liggende kørsler. Forbruget på kontoen vedrører dog Skjern Bilen. *Der skal fra MTU overføres 0,994 mio. kr. vedrøreden kørsel til Træning Øst. MTU Befordringstype Oprindeligt budget Korrigeret Afvigelse til korr. budget Forbrug *** budget Forbrug 2012 Oprindeligt budget 2012 Korrigeret budget 2012 Afvigelse til korr. budget 2012

164 Befordringstype Forbrug *** 2011 Forbrug 2012 budget Busdrift Lokalruter, adm. (betaling til selskabet) Handicapkørsel, adm.(betaling til selskabet) Flextur adm. (betaling til sekskabet) Trafiktilskud Lokalruter Handicapkørsel Telebus 2011/ Flextur Forventet efterregning vedrør 2012 afregnes i Forventet budgetoverførsel til BUU** Forventet budgetoverførsel til VPU** I alt* (+ = merforbrug / - =mindreforbrug) * I 2012 er der afregnet med flextur efter a' conto betaling afvigelser fra a' conto betalinge afregnes først i Beløbet er opgjort til 1,4 mio. kr. **Det reale mindreforbrug i 2012 på vil være 6,801 mio.kr. da der forventes omplaceret budget på 1,478 mio. kr. BUU og VPU, da udgifter til Mølleskolens specialklasse og Træning Øst tidligere har været afholdt af MTU, men nu afholdes af BUU og VPU. *** I 2011 finansierede man merforbrug på vintertjenesten af rammen til busdrift. Beløbet udgjorde 3,9 mio. kr. ØK - borgerservice Befordringstype Oprindeligt Korrigeret Afvigelse til korr. budget Forbrug 2011 budget 2011 budget Forbrug 2012 Oprindeligt budget 2012 Korrigeret budget 2012 Afvigelse til korr. budget 2012 Befordring læger/speciallæger* Forventet budgetoverførsel til BUU Kørsel læger/ speciallæger pr * Befordringsgodtgørelse udb Udg. Prøver Grenaa-Anholt Færgen** Befordring røntgen*** I alt (+ = merforbrug / - =mindreforbrug) Oprindeligt budget Korrigeret budget 2011 Afvigelse til korr. budget Oprindeligt Korrigeret budget 2012 * Budgetrammen er afsat som samlet ramme, mens udgifterne afholdes på forskellige delområder uden detailbudget. ** Er medtaget da den skal finansieres af den samlede ramme. ***At udgiften til røngten i 2012 er mindre end i 2011 skyldes at alle regneniger i 2011 har været udkonteret, da Falk har forestået kørslen. I 2012 hvor Midttrafik står for den del af kørslen er beløbet ikke fuldt udkpnteret. Afvigelse til korr. budget

165 Befordringsudgifter Skjern Bilen Udvalgs- og områdeopdelt Forbrug 2011 Oprindeligt budget 2011 Korrigeret budget 2011 Afvigelse til korr. budget 2011 Forbrug 2012 Oprindeligt budget 2012 Korrigeret budget 2012 Afvigelse til korr. budget 2012 BUU (Skjern Bilen/ Udbud) VPU (Skjern Bilen/ Udbud) MTU (Skjern Bilen/ Udbud) ØK (Skjern Bilen/ Udbud) I alt (+ = merforbrug / - =mindreforbrug)

166 Bilag: Oversigt over kørselstyper i Norddjurs Kommune Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 13620/13

167 Oversigt over kommunale kørselstyper i Norddjurs Kommune. Kørsel Ansvarlig Kørsel af Skjern Bilen Skolebus (lokalruter) MTU Bybus i Grenaa MTU Telebus 2011/Flextur 2012 MTU Skolebus (buskort til regionale ruter) BUU Kørsel tale/sprog BUU Djurslandsskolen BUU x Kattegatskolen specialklasser BUU x Mølleskolen specialklasser BUU x Langhøjskolen specialklasser BUU x Allingåbroskolen specialklasser BUU x Specialklassebørn i andre kommuner BUU Firkløverskolen BUU Sygekørsel, skolebørn BUU Sygekørsel, borgerservice AMU Kørsel til træningscenter Øst og Vest VPU x Kørsel til hjælpemidler og synscentral VPU Kørsel for familierådgivningen VPU Handicapkørsel VPU

168 Bilag: Idekatalog opsporingsmodel.pdf Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 30. januar Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 12606/13

169 Jill Mehlbye og John Andersen (red.) Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position Idékatalog

170 Publikationen Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position Idékatalog kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: December 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

171 Jill Mehlbye og John Andersen (red.) Tidlig opsporing af børn i en socialt udsat position Idékatalog KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2012

172 Forord Foreliggende idékatalog er udarbejdet til inspiration for de kommuner, der ønsker ideer til udvikling af nye metoder i opsporingen af børn i en social udsat position med henblik på opkvalificering af den tidlige indsats. I idékataloget præsenteres Opsporingsmodellen, som er resultatet af tre års arbejde med udvikling og afprøvning af nye og effektive metoder med henblik på at opdage de tidlige signaler hos børn på, at de ikke trives og derfor har brug for særlig støtte og opmærksomhed fra de voksne omkring dem for at undgå senere alvorligere problemer og vanskeligheder. Forudsætningen for at kunne hjælpe børn er, at de voksne omkring dem opdager selv små signaler på, at de ikke trives. Tidlig indsats vil typisk ikke være så indgribende i barnets og familiens liv, som en eventuel senere indsats vil være, når problemerne har vokset sig store og fået en alvorlig konsekvens for hele barnets udvikling. Opsporingsmodellen sætter således fokus på den tidlige opsporing og ikke eventuelle efterfølgende indsatser og effekten af disse. Opsporingsmodellen har i stedet til formål at danne grundlaget for en eventuel senere og nødvendig indsats over for barn og eventuelt familie. Opsporingsmodellen er udviklet i et samarbejde mellem forskningsinstitutionen, KORA (det tidligere AKF), UdviklingsForum og følgende kommuner: Assens, Norddjurs, Haderslev, Viborg og Vordingborg Kommuner. Desuden har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) været tilknyttet i forbindelse med støtte til og igangsætning af kommunernes løbende selvevalueringer omkring afprøvningen af Opsporingsmodellen. Socialstyrelsen har taget initiativ til projektet med udvikling af en opsporingsmodel, som er forløbet over årene Det er også Socialstyrelsen, som har finansieret hele projektet. Den første præsentation af modellen og de foreløbige resultater af arbejdet med modellen blev beskrevet i en AKF-Rapport november 2011 i Opkvalificering af den tidlige indsats. Udvikling og afprøvning af opsporingsmodellen af Mehlbye, Andersen & Hansen. Primo 2013 udgives en samlet forskningsrapport om udviklingen og afprøvningen af modellen og dens elementer. Det foreliggende idékatalog præsenterer modellen (kapitel 2), og hver kommune har beskrevet gode eksempler på anvendelse af modellens enkelte elementer (kapitel 3-8). De konkrete metoder i form af manualer og skemaer er vedlagt i bilag. Jill Mehlbye December 2012

173 Indhold 1 Om udvikling af Opsporingsmodellen Formål med og baggrund for Opsporingsmodellen Krav til Opsporingsmodellen Arbejdet med udvikling af Opsporingsmodellen Implementeringen af opsporingsmodellen Præsentation af Opsporingsmodellen Grundlæggende værdier i det tidlige opsporende arbejde De syv metoder og redskaber Ekstern sparring Mål og indhold Praksis og erfaringer i kommunerne Trivselscafé i Norddjurs Kommune Eksterne konsulenter i Assens Ekstern sparring i Haderslev Kommune Småbørnsteam Mål og baggrund: Tidlig fokus på de helt små børn Praksis og erfaringer i kommunerne Småbørnsteam i Assens Småbørnsteam i Norddjurs Kommune Trivselsskemaer Mål og indhold fokus på alle børns trivsel Praksis og erfaringer i kommunerne Sundhedsplejen i Assens Dagplejen i Viborg Børnehaven i Norddjurs Kommune Skolen/SFO i Haderslev Kommune Overgangsskemaer Formål og indhold vidensformidling Praksis og erfaringer i kommunerne Sundhedspleje dagpleje/vuggestue i Assens Kommune Dagpleje/vuggestue børnehave i Viborg Kommune Børnehave skole/sfo i Vordingborg Kommune Dialogmodel og tovholderfunktion Dialogmodel mål og indhold Tovholderfunktion mål og indhold Praksis og erfaringer i kommunerne... 76

174 7.4 Dialogmodel og tovholderfunktion i Norddjurs Barnets reform Underretninger Mål og indhold Praksis og erfaringer i kommunerne Underretningsfunktionen i Vordingborg Kommune Kontaktpersoner i de deltagende kommuner Litteratur... 85

175 1 Om udvikling af Opsporingsmodellen Efteråret 2009 udbød Servicestyrelsen en opgave til kommunerne om udvikling af en opsporingsmodel med henblik på, at de voksne omkring børnene så og handlede på de tidlige tegn på problemudvikling hos børn med henblik på at opkvalificere den tidlige indsats over for socialt udsatte børn. Servicestyrelsen modtog en række ansøgninger fra kommunerne om deltagelse i udviklingen af en opsporingsmodel, og seks kommuner fik bevilling til at indgå i projektet, nemlig følgende kommuner: Assens, Kerteminde, Norddjurs, Haderslev, Viborg og Vordingborg. Udvikling af en model med efterfølgende implementering og afprøvning skulle ske i et samarbejde med en forskningsinstitution. Det blev KORA (det tidligere AKF), der fik opgaven. KORA indgik i et samarbejde med UdviklingsForum og Danmarks Evalueringsinstitut om opgaven. 1.1 Formål med og baggrund for Opsporingsmodellen Målet med opgaven var at udvikle en opsporingsmodel, som dækkede alderstrinnene 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år. For at sikre en tidlig indsats i en eventuel problemudvikling hos og omkring et barn er det afgørende, at de voksne omkring barnet ser de første tegn og signaler hos barnet på, at 7

176 der er noget "galt". Målet med det foreliggende forskningsprojekt er således at sikre, at især de professionelle omkring barnet, dvs. sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og lærere ser disse tegn, så de kan sikre en tidlig indsats. Forskningsprojektets mål er således at sikre redskaber og rammer for de professionelles arbejde med tidlig opsporing af børn med og i problemer. Forskningsprojektets opgave er derimod ikke at fokusere på eventuelle efterfølgende handlinger og indsatser, men på at sikre et godt og solidt grundlag at handle på, hvis et barn og dets familie har brug for hjælp og støtte. I forskningsprojektet er der arbejdet på at udvikle og afprøve en sammenhængende opsporingsmodel, som både tager udgangspunkt i den foreliggende forskningsmæssige viden på området og erfaringer fra praksis især med hensyn til eventuelle problemer og barrierer for tidlig handlen i en eventuel problemudvikling hos et barn. Udvikling og afprøvning er sket i et tæt samarbejde mellem forskningsfelt og de involverede praksisfelter i de fem projektkommuner. Udfordringen for kommuner og forskningsinstitution var at forene praksisviden med forskningsviden på området tidlig opsporing og tidlige tegn på manglende trivsel hos et barn med henblik på at skabe den bedst mulige opsporingsmodel, som imødekom praktikernes behov. Ved at indsamle forskningsviden og erfaringer fra kommunernes daglige praksis praksiserfaringer (se også Mehlbye m.fl. 2011) i et ligeværdigt og tæt samarbejde mellem praktikere og forskere øges sandsynligheden for at imødekomme de professionelles behov for at skabe et solidt grundlag for styrkelse af den tidlige forebyggende indsats og imødekomme eventuelle barrierer og mangler i den forbindelse. Og ikke mindst at Opsporingsmodellen bliver anvendelig og brugbar i praksis. Målgrupperne for dem, der skulle anvende modellen i kommunerne er især følgende institutioner og faggrupper: De 0-2-årige: Personalet i sundhedsplejen, dagplejen og vuggestuerne. De 3-6-årige: Personalet i børnehaver/integrerede institutioner. De 6-10-årige: Personalet i skoler og SFO. Der er særlig fokus på børn i en social udsat position, hvor problemerne skal ses tidligt i forløbet, således at der er mulighed for at støtte barn og familie for at forhindre en yderligere problemudvikling. Derfor indgår også de pædagogiske rådgivninger (PPR) og sagsbehandlerne i kommunernes familieafdelinger/familiecentre o.l. Målgruppen for forskningsprojektet er således især børn, der har eller kan få behov for særlig støtte i henhold til Servicelovens 52, men omfatter også børn, hvis udvikling synes truet, og hvor særlig opmærksomhed kræves for at undgå mere indgribende indsatser på et senere tidspunkt i deres liv. I forskningsprojektet har der især været fokus på at styrke de professionelle medarbejdere fagligt og organisatorisk med henblik på at udvikle deres kompetencer til at se børn med problemer eller i begyndende problemudvikling. 8

177 1.2 Krav til Opsporingsmodellen Indledningsvist opstilledes en række krav til den opsporingsmodel, der skulle udvikles. Kravene var følgende: 1 Opsporingsmodellen skulle hvile på et solidt teoretisk og forskningsmæssigt grundlag for at sikre forskningens brug i praksis. 2 Opsporingsmodellen skulle være enkel og forståelig uden for mange "instruktionskataloger", så den er let tilgængelig for alle faggrupper involveret i arbejdet med de 0-10-årige. 3 Opsporingsmodellen skulle være brugbar og forståelig for de forskellige faggrupper. 4 Der skulle udvikles samarbejdsmodeller for de faggrupper, der skal arbejde tæt sammen om den tidlige opsporing. 5 Der skulle udvikles opsporingsmetode og -redskaber på tre niveauer: Det individuelle niveau, dvs. hos den enkelte medarbejder, det kollektive niveau, dvs. det nære faglige fællesskab i institutionen og det organisatoriske niveau, dvs. på kommunalt niveau i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde. 1.3 Arbejdet med udvikling af Opsporingsmodellen Udvikling og afprøvningen af modellen er sket over 3 år, nemlig i perioden januar 2010 til december De første måneder anvendtes til at skabe grundlag for udvikling af modellen, dels ved at forskerne indhentede den relevante eksisterende forskningsmæssige viden, dels ved forskernes besøg i kommunerne for at indhente praktikernes empiriske viden om arbejdet med tidlig opsporing i praksis. I de følgende 3-4 måneder udvikledes modellen i et tæt samarbejde mellem kommunernes projektledere og forskere i form af 1-2 månedlige møder samt et arbejdsseminar over 2 dage (se også Mehlbye m.fl. 2011). De følgende 2 ½ år under afprøvningen af modellen har projektledergruppen mødtes ca. en gang i kvartalet, og forskerne har regelmæssigt besøgt kommunerne for at støtte kommunernes arbejde med afprøvning af modellen. I hver kommune har der været nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de enkelte faggrupper og institutioner/skoler, som har været baggrundsgruppe for kommunens projektleder og dennes bidrag til udvikling og afprøvning af modellen. Desuden var der i hver kommune nedsat en styregruppe bestående af direktører og chefer, som skulle sikre det ledelsesmæssige grundlag for og støtte til udvikling og afprøvning af modellen i den enkelte kommune. 9

178 1.4 Implementeringen af opsporingsmodellen Implementering i kommuner under forandring Projektet er omfattende både i forhold til antal metoder og redskaber, der skal supplere eller erstatte de eksisterende måder at arbejde tværfagligt og forebyggende på, og i forhold til antal ledere og medarbejdere, der skal afprøve og anvende opsporingsmodellen i praksis. Projektet er også komplekst, idet det går på tværs af forvaltninger/afdelinger (sundhedsplejen, dagpasning, skole/sfo og familieafdeling/ppr) og derfor stiller krav om anvendelse af bestemte metoder og redskaber, som medfører større eller mindre ændringer i eksisterende strukturer, arbejdsgange og metoder samt forudsætter implementering af et bestemt værdisæt, hvor barnet ses i sin kontekst og i et dynamisk perspektiv. Der er således tale om en forandringsproces i implementeringen af opsporingsmodellen, som stiller store krav om detaljeret planlægning af nye strukturer for samarbejde og arbejdsgange, kommunikation, kompetenceudvikling og inddragelse af frontpersonalet for at skabe den nødvendige forandring og forankring. Samtidig har det krævet meget tydelig ledelsesopbakning lige fra det politiske udvalg over direktionen og ud til den enkelte leder på daginstitutionen og skolen. Projektet har desuden skullet implementeres i en tid præget af store forandringer i kommunerne på børne- og ungeområdet, hvilket har haft betydning for stort set alle kommunerne i projektet om end i forskellig grad. Det, der er fælles for alle kommuner, er, at modellen har skullet implementeres i en tid med udskiftning af ledere på chefniveau samt omfattende besparelser. Dertil kommer, at halvdelen af kommunerne har gennemgået forholdsvis store strukturelle ændringer, især på skoleområdet, og andre mindre ændringer i den øvrige organisering af forvaltninger, afdelinger og decentrale institutioner. Alle projektledere og arbejdsgrupper har gjort et stort stykke arbejde med at sikre afprøvningen af opsporingsmodellen og dens elementer. Samtidig har implementeringen og afprøvningen været dybt afhængig af kommunernes projektledere, deres arbejds- og styregrupper. Implementeringsstrategier Der er i kommunerne anvendt en variation af metoder for at sikre implementering og anvendelse af opsporingsmodellen. Kickoffmøder og løbende på ledermøder, personalemøder mv. Nogle kommuner har informeret om projektet på kickoffmøder og løbende på ledermøder, personalemøder mv. Masterplaner for implementeringen på decentralt niveau Nogle kommuner har udarbejdet projektimplementeringsplanen ("masterplanen") i tæt dialog med de lokale arbejdsgrupper, styregruppen og de decentrale ledere på området for på denne måde at sikre kendskab og ejerskab til projektet. Efterfølgende har lederne udarbejdet en konkret implementeringsplan for deres skole, daginstitution mv. indeholdende en konkret 10

179 aktivitetsplan. En sådan høj grad af involvering af de ledere, der har ansvaret for at implementere afprøvningen af opsporingsmodellen i praksis, er fremmende for ejerskabet heraf. Ambassadører Med henblik på at sikre ejerskab hos frontpersonalet og understøtte implementering af projektet i de tre projektområder har en kommune valgt at udpege 2-3 kernemedarbejdere på hver skole, i hver SFO, i hver daginstitution og i dagplejen, som har deltaget i forskellige informationsmøder. En lignende ordning har en kommune med "ambassadørkorpset". Ifølge udsagn fra projektlederne er ordningerne fremmende for implementeringen af opsporingsmodellen i praksis. Handleguider Kommunerne har desuden udarbejdet egentlige handleguider/pjecer for projektet, som informerer om projektet, og en kommune bruger intranettet som en informationsplatform, hvor tids- og handleplanen for implementeringen af projektet løbende ajourføres. Ifølge kommunerne er der meget, der peger i retning af, at jo bedre information, der kommer ud i alle led, og jo mere synlig man har gjort opsporingsprojektet i kommunen, jo bedre og hurtigere er implementeringen af modellen sket. De gode fortællinger En kommune peger på, at der er en mulighed for fremadrettet at fremme kommunikationen ved at indsamle og videreformidle de gode fortællinger, når det tværfaglige samarbejde virker, når forældrene samarbejder, og den tidlige opsporing lykkes. Disse fortællinger kan dels tjene som en slags løbende dokumentation og dels som information om projektet i organisationen. Undervisning og kurser Ved implementeringen af modellen har der været afholdt kurser og efteruddannelsesforløb i kommunerne. I forbindelse med effektivisering af møder har der i en kommune været afholdt "mødeleder- og mødefacilitatorkurser". I en anden har man gennemført coachkurser for de medarbejdere og konsulenter, der skulle være sparringspartnere for dagtilbud og skoler. I nogle kommuner har man afholdt kurser/uddannelsesforløb for ambassadørerne for projektets implementering i skoler og dagtilbud. I andre igen er der afholdt kurser i dialogmodellen og trivselsskemaet. Kommunernes erfaringer er, at det ikke har været tilstrækkeligt med mundtlig og skriftlig formidling af metoder og redskaber, det har også været nødvendigt med en særlig "uddannelse" i dele af opsporingsmodellen for at sikre en succesfuld og kvalificeret implementering. 11

180 2 Præsentation af Opsporingsmodellen I det følgende præsenteres Opsporingsmodellen og dens enkelte elementer samt det teoretiske og empiriske grundlag for modellen. 12

181 2.1 Grundlæggende værdier i det tidlige opsporende arbejde De tre grundlæggende værdier var Barnets adfærd ses i den sociale kontekst, hvori barnet indgår. Fokus på barnets ressourcer og ikke dets mangler. Forældrene skal være aktive samarbejdspartnere. Forældrene skal ses som en ressource Det tværfaglige professionelle samarbejde og de tværfaglige ressourcer vægtes højt. Der skal skabes fælles begreber og forståelse af hinandens praksis Barnets adfærd ses i den sociale kontekst, hvori barnet indgår. Fokus på barnets ressourcer og ikke dets mangler Udgangspunkt i en systemisk samspilsmodel og en økologisk udviklingsmodel Barnets situation og adfærd ses og forstås med udgangspunkt i en systemisk samspilsmodel og i en økologisk udviklingsmodel, hvor det især vægtes at analysere relationerne mellem barnet og dets omgivelser. Det betyder også, at eventuelle senere handlinger og problemløsninger tager udgangspunkt i hele barnets situation og ikke kun i barnet selv. Målet er, at relevante aspekter omkring et barn er belyst, og at der er fokus på barnets/familiens/netværkets ressourcer og behov og eventuelle eksklusionsmekanismer i barnets miljø. Dette vil eventuelt kunne resultere i eller bidrage til andre problemløsningsstrategier. Der er således i stigende grad fra skolers og dagtilbuds side opmærksomhed på, at selve den institutionelle kontekst kan have betydning for, at et barn marginaliseres og eventuelt betegnes som udsat (Mehlbye 2009). Dette har resulteret i, at man i højere grad arbejder med hele børnegruppen frem for det enkelte barn i form af en inkluderende pædagogik og i højere grad ser barnet i hele dets sociale kontekst. Det teoretiske udgangspunkt for den foreliggende model er således det udviklingsøkologiske perspektiv (Bronfenbrenner 1979). I forlængelse heraf anvendes terminologien 'et barn i en social udsat position' for at synliggøre vægtningen af den sociale kontekst, hvori barnet indgår, og den betydning, den har for barnets trivsel og udvikling frem for en individuel forståelse af barnets problemer. Denne tilgang til børn med og i problemer hænger godt sammen med kommunernes arbejde dels med ICS -modellen i analysen af børns vanskeligheder, når der fx skal udarbejdes en 50 undersøgelse og dels med LP-modellen, når der skal udarbejdes en læringspædagogisk analyse som grundlag for intervention i forhold til fx samspilsproblemer i en klassesituation. Et ressourcesyn frem for et mangelsyn I modellen er der lagt vægt på at se barnets ressourcer frem for barnets mangler, selv om det er udgangspunktet for, at der sættes særlig fokus på barnets trivsel eller mangel på samme. 13

182 Det betyder, at der lægges vægt på at undersøge barnets og familiens ressourcer, hvor der trækkes på forskningen om resiliens, det vil sige barnets "modstandskraft", over for svære opvækstvilkår og opbygning af denne (jf. fx Jørgensen, Ertmann & Hermann 1993, Borge 2003). I denne sammenhæng tillægges risikofaktorer og beskyttelsesfaktorer omkring et barns udvikling stor værdi. Kommunernes erfaringer Den første udfordring for projektlederne i kommunerne var at implementere den grundlæggende tilgang til analyse af børns situation, der hviler på et systemisk og udviklingsøkologisk grundlag helt ud til den enkelte frontmedarbejder. Det viste sig, at mange frontmedarbejdere /dvs. lærere, pædagoger, dagplejere mm) i praksis ubevidst var vant til at se på og betragte barnets problemer isoleret og ikke nødvendigvis i den sociale kontekst, barnet indgik i. Her har ICS-modellen 1 og LP-modellen 2, som nogle kommuner har implementeret sideløbende med Opsporingsmodellen, været gode tilgange til en anderledes tankegang. Forældre skal være aktive samarbejdspartnere. Forældrene skal ses som en ressource Forældre er en vigtig ressource Samarbejde med forældrene er en forudsætning for at kunne forstå barnets eventuelle signaler på manglende trivsel. De skal ikke blot inddrages og høres, de skal være aktive samarbejdspartnere, som også kan bidrage til løsningen af eventuelle problemer. Forældrene er uundværlige samspilspartnere, både når barnets adfærd skal forstås i dets sociale sammenhæng i familie, skole, institution m.m., jf. den udviklingsøkologiske tankegang, og når der efterfølgende skal findes handlemuligheder. Det betyder, at Opsporingsmodellen også er målrettet mod at styrke frontpersonalets kompetence til forældresamtaler. Såfremt et enkelt eller flere børn drøftes i møder mellem de professionelle omkring et barn skal det så vidt muligt ske med deltagelse af forældrene eller med deres accept, og de deltager dermed eventuelt også i tværfaglige møder og andre møder om deres børn. Der har dog samtidig været opmærksomhed på, at et barn kan drøftes uden forældrenes accept, jf. 49a i Barnets Reform, såfremt det er afgørende af hensyn til målet om tidlig opsporing af børn med behov for støtte, ligesom der har været opmærksomhed på den skærpede underretningspligt. Dette betyder, at der vil være situationer, hvor de professionelle skal un- 2 1 ICS er en socialfaglig metode, der kan hjælpe sagsbehandleren med at komme rundt om de faktorer, som har betydning for barnets eller den unges situation. ICS bygger på forståelsen af, at børn og unges velfærd formes i samspillet mellem tre hovedområder: Barnets udviklingsmæssige behov; Forældrekompetencer; Familieforhold familie og omgivelser. Den sammenhæng kan illustreres som en trekant, hvor de tre sider repræsenterer de faktorer, som påvirker barnet eller den unges velfærd og udviklingsmuligheder. Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. LP-modellen er en analysemodel, der har til formål at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen. Modellen indeholder således ikke metoder, der beskriver, hvordan lærere skal takle de enkelte udfordringer i skolehverdagen. 14

183 derrette med det samme og ikke først, efter at alle muligheder for støtte er afprøvet (Socialministeriet 2010 jf. 153 Barnets Reform). Samarbejdet med de forskellige typer af forældre kan udvikle sig forskelligt. Forældre med mange ressourcer vil måske kun tøvende acceptere, at deres barn har problemer eller vanskeligheder og vil selv søge at afhjælpe eller løse problemerne uden andres "indblanding", mens forældre med få ressourcer måske er mere tilbøjelige til at anerkende deres mangelfulde forældrerolle og forvente eller acceptere, at dagtilbuddet eller skolen eller andre vil hjælpe med at løse barnets problemer (McNamara, Weininger & Lareau 2003). Desuden vil forhold, der udgør en risiko i nogle socioøkonomiske grupper, fordi familierne kun har få ressourcer til at håndtere konsekvenserne, være uproblematiske i familier, hvor forældrene har flere ressourcer (Ream & Palardy 2008). Forskning viser endvidere, at forskelle i ressourcer i familien kan påvirke henholdsvis de problemer børnene udviser, forældrenes erkendelse eller accept af, at der er problemer, og den støtte, forældrene kan yde, hvis barnet udvikler problemer. Opmærksomheden skal imidlertid være rettet mod, at børn i forskellige familiesituationer kan udvikle forskellige typer af problemer. Børn med forskellig socioøkonomisk baggrund oplever således forskellige typer af problemer, og problemerne udløses af forskellige risikofaktorer. Børn i familier med få ressourcer er mere udsat for vanrøgt og utilstrækkeligt forældreskab, fordi forældrene ikke forstår at imødekomme børnenes behov, mens børn i familier med mange ressourcer har større risiko for at udvikle angst og depressioner, fordi de ofte er under et stærkt præstationspres, fx om at klare sig godt i skolen, og måske samtidig er meget overladt til sig selv. Ikke fordi forældrene ikke forstår børnenes behov, men fordi de som forældre er mere fraværende fra hjemmet grundet arbejde og karriere og forventer, at deres børn kan klare sig selv. Begge typer af familiesituation påvirker imidlertid barnets psykiske velbefindende i negativ retning (Berger 2007). Forældre skal have let adgang til hjælp Målet er, at kommunen opleves som åben og tilgængelig for familier, som har brug for hjælp til deres barn og i deres forældrerolle. Det vil være forældrenes oplevelse, hvis de tidligt inddrages, når de professionelle opdager tidlige tegn på, at et barn ikke trives. Forskning viser således, at der er forskellige forhold på samfundsniveau, som påvirker et barns sandsynlighed for at blive svigtet eller direkte vanrøgtet. Det gælder især tilgængeligheden af formel støtte til familien, både i form af formel støtte, fx i form af kursus i forældreskab (Duggan et al. 2004), og i tilgængeligheden af uformel støtte, fx muligheden for at få anonym rådgivning og støtte fra eget sociale netværk (Artaraz, Thurston & Davies 2007). Kommunernes erfaringer De grundlæggende værdier om at få forældrene med som aktive samarbejdspartnere har især haft succes. Forældrene orienteres ikke blot, men de er med til møder og andre aktiviteter omkring deres barn. I dag holdes der således sjældent møder i kommunerne uden forældrenes deltagelse, så snart et konkret barns situation drøftes på tværs af fag og afdelinger. 15

184 Det tværfaglige professionelle samarbejde og de tværfaglige ressourcer vægtes højt. Der skal skabes fælles begreber og forståelse af hinandens praksis Det tværfaglige professionelle samarbejde og de tværfaglige ressourcer skal vægtes højt Det betyder, at de tværfaglige gruppemøders ressourcer og ressourcepersoner udnyttes målrettet i forhold til at styrke det tidligt opsporende arbejde. Målet er, at den tværfaglige mødevirksomhed giver mening for deltagerne i forhold til det tidligt opsporende arbejde. Alle relevante professionelle skal inddrages og er "lige meget værd" og nødvendige i analyser af et barns situation alt efter problemets karakter. Forskningen viser således, at faggrupperne ofte hver især synes, at de selv kan klare sagen. Det betyder, at de ikke nødvendigvis inddrager andre, før det bliver "tvingende nødvendigt" (Ejrnæs 2004). Forskningen viser desuden, at der ikke altid er de samme forventninger til de tværfaglige møder blandt de professionelle. Dette kan give store frustrationer hos deltagerne (Ejrnæs 2004). Nogle kommer måske for at tage beslutninger, mens andre kommer for en fælles refleksion eller indbyrdes sparring eller en fælles analyse af et barns problem. Et vigtigt opmærksomhedspunkt her er, at forskningen viser (fx Munro 2008), at man ofte starter med at tage beslutninger før en grundig analyse af "sagen". Beslutningen kan således blive taget på et løst grundlag, og argumentationen for beslutningen følger, efter at beslutningen rent faktisk er taget. Derfor er det væsentligt i det tværfaglige samarbejde omkring et barn, at man bruger hinandens faglige og empiriske viden. Et andet forhold, som kan hæmme den tværfaglige dialog, er, at meningsforskelle i vurderingen af et barns/en families problemer i højere grad kan synes at skyldes individuelle, personlige forskelle frem for forskelle mellem faggrupper. Dette flytter fokus fra faggruppeforskelle til individuelle forskelle betinget af erfaringer og personlige holdninger og værdier i diskussionen af, "hvorfor er vi uenige, og hvad kan vi blive enige om" (Ejrnæs 2004). Der skal udvikles en fælles begrebsforståelse Barrieren for den tværfaglige dialog kan ifølge systemteorien være, at systemer her faggrupper har en tendens til at lukke sig om sig selv og udvikle deres eget sprogbrug (koder) og egne begreber (Kneer, Nassehi & Luhmann 1997). Det er også det, vi ser i flere undersøgelser, hvor hvert fag og hvert system har sit eget sprogbrug og sine italesættelser af børn, der udviser vanskeligheder. Det er nogle af de barrierer, som opsporingsmodellen skal søge at nedbryde, så der bliver en fælles italesættelse og begrebsdannelse og dermed et fælles syn på, om et barn udviser mangel på trivsel, og hvordan der eventuelt skal handles på barnets manglende trivsel (vanskeligheder) under hensyntagen til og med brug af de enkelte systemers ressourcer (inklusive handlemuligheder) og særlige faglige kompetencer. 16

185 Kommunernes erfaringer Det tværfaglige samarbejde og udnyttelse af hinandens ressourcer på tværs af fag og afdelinger er også blevet styrket og udviklet. Godt hjulpet på vej af modellens enkelte metoder. 2.2 De syv metoder og redskaber Mål Metoder Resultater FAGLIG VIDEN OG OPKVALIFICERING 1. EKSTERN SPARRING OG SUPERVISION MERE SIKKERHED I TOLKNING OG FORSTÅELSE AF BØRNS PROBLEMER ALLE BØRN SKAL VÆRE SYNLIGE DET GÆLDER ISÆR DE HELT SMÅ BØRN 2. SMÅBØRNSTEAM HURTIGERE REAKTION, NÅR BØRN HAR BEHOV FOR SÆRLIG OPMÆRKSOMHED OG STØTTE 3. TRIVSELSSKEMA FORMIDLING AF VIDEN VED OVERGANGE 4. OVERGANGSSKEMA OG EVALUERINGSMØDER VIDENSFORMIDLING ØGET OPMÆRKSOMHED PÅ DE NYE BØRN VIDEN OM HINANDENS KULTUR EFFEKTIVE MØDER 5. DIALOGMODEL VIDEN OM MØDEFORLØB OG BESLUTNINGER FORÆLDREDELTAGELSE KOORDINERING 6. TOVHOLDER BEDRE KOORDINATION AF FORLØB FORÆLDRE ER AKTIVE MEDSPILLERE HURTIGE OG RELEVANTE REAKTIONER UNDERRETNINGER 7. BARNETS REFORM HURTIGERE REAKTION OVER FOR BØRN I SÆRLIGT UDSAT POSITION ØGET SAMARBEJDE/KOORDINATION I de følgende kapitler beskrives Opsporingsmodellens enkelte metoder og eksempler på kommunernes implementering og anvendelse af metoderne. 17

186 3 Ekstern sparring 3.1 Mål og indhold Målet Målet er at opnå øget faglig viden og opkvalificering ved, at der skal være en styrkelse af de professionelles faglighed og deres mod til at handle. Den faglige løbende opkvalificering af de professionelle er et vigtigt redskab i den tidlige opsporing. Faglig dygtighed og parathed til handling skal styrkes, så de professionelle både ser børnene og handler i forhold til de børn, der har behov for støtte. Kilde: Norddjurs Kommunes trivselscafé Baggrund: Faglig usikkerhed på børns signaler Praksis og erfaringer fra kommunerne viser, at mange professionelle er usikre på egne vurderinger og usikker på, hvilke signaler der viser, at et barn har brug for hjælp. Derfor kan det være svært at finde ud af, hvornår man skal handle. Nogle er bange for handle, fordi de frygter at gøre noget forkert og måske stigmatisere et barn eller gøre nogle forældre unødvendigt bekymrede eller eventuelt ødelægge samarbejdet med forældrene, som kan reagere ved at blive vrede på pædagogerne/lærerne, fordi de påpeger, at der er problemer med deres barn. Det fører til, at man som fagperson i stedet venter for længe for at sikre sig, at signalerne er tilstrækkelig tydelige hos barnet. Der er usikkerhed om, hvornår man skal definere et barn som et "bekymringsbarn". De stille børn overses let. Eventuelle søskende ses ikke. Ressourcestær- 18

187 ke forældre kan se ud til at kunne klare problemerne selv, og det kan de ikke altid. Der er behov for øget viden og styrkelse af fagligheden i forhold til særlige problematikker, fx børn udsat for seksuelle overgreb og børn i alkoholfamilier. Forskningen viser, at professionelle, der føler sig fagligt sikre og professionelle, som er opmærksomme på deres lovgivningsmæssige forpligtelse til at underrette, er bedre til at underrette/opspore børn med behov for hjælp end professionelle, som ikke har samme faglige sikkerhed (Walsh et al. 2008). Derfor er træning af de professionelle i at se børn med problemer og tegn på problemer vigtig og effektiv. Det samme gælder deres skærpede underretningspligt, som er vigtig at præcisere, så de professionelle handler derpå (Cerezo, Angeles & Pons-Salvador 2004 & Socialministeriet 2010 Barnets Reform). Metoden Metoden til at opnå dette er jævnlige besøg i institutionen/skolen, fx af en særligt uddannet pædagog, en psykolog eller en socialrådgiver, hvilket giver mulighed for at drøfte eventuelle børn, der ikke skønnes at trives, med en fagperson uden for egen institution. Med henblik på den løbende opkvalificering og faglige videreudvikling er det aftalt, at der skal sikres en løbende ekstern sparring ved en "udefrakommende konsulent eller lignende". Dette vil give det pædagogiske personale lejlighed til at drøfte usikkerheder og spørgsmål omkring det enkelte barn/den enkelte børnegruppe med en særlig kompetent fagperson og sparringspartner udefra. Denne vil kunne se på barnet med nye øjne og stille spørgsmål med henblik på, at personalet i institutionen/skolen får nye synsvinkler på barn og børnegruppe. Denne eksterne sparring skal gennemføres i forhold til alle institutioner (skoler og dagtilbud) og alle fagpersoner, som i det daglige arbejde har tæt kontakt med børn (sundhedspleje, dagpleje). Den løbende sparring gennemføres af en kvalificeret fagperson efter kommunens eget valg (fx pædagog, psykolog, lærer, socialrådgiver). Forventet resultat Det forventede resultat var, at "problemer kan tages i opløbet", fordi de professionelle får tidlig hjælp og dermed øgede handlemuligheder i egen institution/skole ved besøg af en "særlig fagperson udefra". 3.2 Praksis og erfaringer i kommunerne Den eksterne sparring, som var nødvendig for både at give skoler og institutioner mulighed for at drøfte børn med andre professionelle uden for egne rammer, samt løbende faglig sparring og opkvalificering, er typisk blevet implementeret ved en omlægning af eksisterende ressourcer og undtagelsesvis ved ny finansiering. Typisk har det været eksisterende organiseringer i kommunerne, der er blevet omlagt for at tilgodese implementeringen af ekstern sparring. I to kommuner blev det de eksisterende tværfaglige team, der anvendtes, men hvor deres funktion blev udadgående ved regelmæssige besøg på institutionerne frem for som mødefora, hvor institutionerne blev inviteret til møde i teamet eller PPR, der fik tillagt et mere konsul- 19

188 tativ rolle og funktion frem for en sagsbehandlende funktion. I en kommune blev der fundet økonomiske midler til fx ansættelse af småbørnskonsulenter. Erfaringen med den eksterne sparring fra dagtilbuds og skolers side er således, at der er sket en styrkelse af fagligheden, og at pædagoger og lærere har fundet den særlige eksterne sparring værdifuld i forhold til at se nye sider i et barns udvikling og i opnåelse af en anden problemforståelse samt opdage nye handlemuligheder. Desuden er erfaringen, at institutioner og skoler søger sparring på et tidligt tidspunkt i en problemudvikling og derfor kan imødegå problemer på et tidligt tidspunkt, inden problemerne udvikler sig og fastlåser et barn i en uheldig udvikling. I de følgende afsnit skriver tre kommuner om deres praksis og erfaringer med ekstern sparring tre kommuner, som har organiseret deres eksterne faglige sparring vidt forskelligt. 3.3 Trivselscafé i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune skriver om deres trivselscafé Formålet med at holde trivselscafé er at styrke det forebyggende og foregribende arbejde. Primært er der fokus på at styrke de professionelles faglige viden. Da vi er i det forebyggende/foregribende felt, er det centralt, at de professionelle har let og løbende adgang til sparring ved andre fagpersoner/eksperter. Det er centralt i hele projektet, at vi vil inddrage forældrene så tidligt som muligt, derfor har vi også åbnet mulighed for at forældrene også kan kontakte eksperterne på et mere uformelt plan i trivselscaféen (se bilag 1.1 og 1.2 i bilagsbind). 1. Hvordan er arbejdet sket i praksis? Vi holder trivselscafé i alle skoler og dagtilbud i projektet. Der kommer regelmæssigt en fagperson/ekspert ud i skolen/institutionen. Der gives supervision/sparring/konsulentbistand på udfordringer eller emner, der giver anledning til undren, og der er mulighed for at drøfte trivselsskemaer m.v. Der kan også foretages observationer på stuen eller i klasser efter aftale. Målet med disse observationer er at have fokus på lærerens/pædagogens handlemuligheder. Der er ingen skriftlighed Ingen sagsbehandling Der kan ikke modtages henvisninger. 2. Organiseringen af arbejdet med trivselscaféen samt afsatte ressourcer Vi har ansat en socialrådgiver, som er dygtig til det rådgivende arbejde, og en psykolog på hver 25 timer pr. måned. De kommer på skolerne 4 timer pr. måned og i dagtilbuddene 2 timer pr. måned. Der er udsendt breve om trivselscaféen både til forældre og medarbejdere med information om, hvad man kan benytte dem til (se bilag 1.1 i bilagsbind ). 20

189 3. Erfaringer og gevinster Generelt er det blevet modtaget positivt. Der er gode eksempler på, hvordan en iagttagelse på stuen og en kort sparring har kunnet give pædagogerne nye handlemuligheder. Nogle steder er det mest forældre, der benytter tilbuddet, idet de oplever, at de kan få en "ufarlig" vejledning på neutral grund. Eksempler på vellykket sparring: En mor kom til trivselscaféen, fordi hun havde vanskeligheder ved at sætte grænser for sin søn på 5 år. Sønnen svarer hende grimt igen og slog hende. Moderen fik nogle konkrete redskaber og strategier med sig. En lærer ønskede et par "ekstra øjne" i klassen i forhold til samspillet i en pigegruppe. Læreren fik efterfølgende råd vedrørende diskurs og anerkendelse i klassesammenhæng. En far henvendte sig til trivselscaféen, fordi hans datter følte sig udenfor i klassen pga. at hun var overvægtig. Samtalen betød, at faderen gik videre til klasselæreren med forslag om at have tema om overvægt og om, hvordan man agerer over for sine skolekammerater. En pædagog bad trivselscaféen om en observation vedrørende en dreng, som havde lidt svært ved at fastholde sin opmærksomhed. Hun fik vejledning om forholdemåder og alternative aktiviteter. Pt. er drengens opmærksomhed øget i forhold til at kunne fastholde sig selv i aktiviteter i længere tid, end han hidtil har kunnet. Trivselscaféen bliver efterspurgt. Hvis det trækker ud med nye datoer, bliver der rykket. Vi har betydelig flere forældre, der kontakter cafeen, end vi havde forventet. Vi vil gerne bibeholde metoden efter projektafslutning, men personalebesætningen skulle måske målrettes mere de forskellige institutioner. Fx ville det have været godt at have en pædagog med særlige specialpædagogiske kompetencer med. Dagplejen kunne også bedre bruge en sundhedsplejerske. 4. Forudsætninger for at det lykkes Det gik trægt i starten. Ledelsesopbakning er central. De steder, hvor ledelsen ikke er synlig i forhold til at minde sine medarbejdere om tilbuddet, kommer der ikke mange henvendelser. Vi udsendte derfor nye beskrivelser af tilbuddet med billeder og eksempler på, hvad man kan bruge trivselscaféen til. De har hjulpet, så flere har opdaget muligheden. Der, hvor der har været ledelsesopbakning, og flere har benyttet tilbuddet, kommer flere til. Den gode historie om, hvilken sparring man har fået, at det er ufarligt, at det er let at komme til er central for, at tilbuddet benyttes. 5. Hvornår kan trivselscaféen bruges, og hvornår kan den ikke? Metoden må ikke bruges som en overspringshandling af personalet til at sende forældre hen til cafeen, for selv at undgå at skulle tage fat i den svære samtale. 21

190 Vi oplever især et behov hos forældrene for at bruge redskabet. 6. Gode råd til andre kommuner Det er vigtigt med masser af information. Vi oplever, at mange forældre synes det er lettere at gå ind og spørge psykologen/socialrådgiveren om noget, når det er ude i institutionerne. Målret personalebesætningen i trivselscaféerne. 3.4 Eksterne konsulenter i Assens Assens Kommune skriver om deres eksterne konsulenter Frontpersonalets sikkerhed på, hvornår der skal handles, når de skønner, at et barn kan være i en udsat position, eller når undren omkring et barn giver anledning til yderligere refleksion med en ekstern fagperson, har skullet styrkes. Denne metode omkring oprettelse og brug af eksterne konsulenter skal derfor bidrage til at styrke den faglige viden hos frontpersonalet. I Børne- og Familieafdelingens kompetencecenter er tre stillinger derfor blevet omlagt til eksterne konsulentfunktioner, der alle får en fremtidig konsultativ funktion, og hvor konsulenterne kan rekvireres direkte af sundhedsplejen, dagtilbud og skoler: To sundhedsplejersker har hver en halv stilling som småbørnskonsulent, to støttepædagoger har hver en halv stilling som ressourcepædagog, og i PPR er ansat en AKT-konsulent. De har følgende arbejdsområder: Småbørnskonsulenter med sundhedspleje og dagpleje/vuggestue som arbejdsområde Ressourcepædagoger med dagtilbud som arbejdsområde AKT-konsulent med skole/sfo som arbejdsområde. Småbørnskonsulenterne er uddannede sundhedsplejersker og har efteruddannelse som småbørnskonsulent (se bilag 1.3 i bilagsbind). De rådgiver og vejleder omkring fysiske og psykiske sygdomme hos børn rådgiver og vejleder om forskellige mulige grunde til dårlig trivsel hos et barn rådgiver og vejleder dagplejepædagoger, dagplejere og personale i børnehaver i forhold til det enkelte barn, som ikke trives i relationen inddrager forældrene i samarbejdet AAI Adult Attachment Interview med gravide og nybagte mødre Videooptagelser af mor/barn-tilknytning (Care Index) Småbørnskonsulenterne har kompetencer og viden i forhold til: barnets relation med andre børn og voksne graviditetens betydning for tilknytning barnets tilknytningsstrategier og tilknytningsmønstre børn og forældres overlevelsesstrategier 22

191 symptomer på dårlig trivsel sårbare børn nyeste neuropsykologi tidligt mor/barn-samspil god nok omsorg/omsorgssvigt forældreskab Ressourcepædagogerne er uddannede pædagoger og fungerer som en fleksibel ressource i forhold til kommunens daginstitutioner og dagpleje (se bilag 1.4 i bilagsbind). Institutioner og dagplejen kan gøre brug af ressourcepædagogernes kompetencer med henblik på observation af børn, sparring og vejledning i forhold til grupper af børn og til enkelte børn. De kan støtte personalet i institutionerne i at observere, beskrive og handle i forhold til børn med særlige vanskeligheder/udsatte positioner De kan støtte institutionernes pædagogiske udviklingsprocesser i forhold til børn med vanskeligheder og udvikling af personalets tilgang til disse børn. Ressourcepædagogerne har særlig viden om: vækstmodellen relations- og ressourcetænkning udviklingspsykologi gennemførelse af observationsforløb brug af Mini-PAS som pædagogisk redskab brug af Marte Meo som pædagogisk redskab AKT-konsulenten er uddannet lærer og AKT-vejleder og kan rekvireres af skoler/sfo til observation, sparring, coaching og kortere kursusforløb. 1. Hvordan er arbejdet med eksterne konsulenter sket i praksis? Fagpersoner kan rekvirere en af de eksterne konsulenter. Det kan være med udgangspunkt i trivselsskemaet, at der har vist sig et behov for at få sparring/hjælp af en ekstern konsulent, eller hvis fagpersoner i samarbejde med forældre har vurderet, at de har brug for hjælp eller "andre øjne" til at komme videre i en problematik. Det kan være problematikker som tilknytning og trivsel. For sundhedsplejens vedkommende kan småbørnskonsulenten blive brugt som nr. 2 sundhedsplejerske i sårbare familier, som fagligt løft af egen gruppe, sparring af kolleger, hjemmebesøg i kombination med sparring af fagpersonale, undervisning af dagplejen og i vuggestuen. Ressourcepædagoger rekvireres tilsvarende til observationer, Marte Meo-forløb o.l., og AKT-konsulenten giver sparring i skoler/sfo. Eksempelvis giver AKT-konsulenten sparring til lærere/pædagoger ved udfordringer, som er rejst på baggrund af trivselsskemaet og inddrager ligeledes familien. 23

192 Kilde: Assens Kommune 2. Organiseringen af arbejdet samt afsatte ressourcer For sundhedsplejens vedkommende er der tale om sammenlagt en fuldtidsstilling fordelt på to sundhedsplejersker, for ressourcepædagogerne er der tale om en støttepædagogstilling, som er fordelt på to støttepædagoger, og for AKT-konsulenten er der tale om en fuldtidsstilling i PPR. Konsulenterne kan kontaktes direkte på mail eller telefon, og der er ikke nogen forudgående visitering. 3. Erfaringer og gevinster Konsulentfunktionerne har været medvirkende til at opkvalificere 0-10-årsområdet. Det har virket forebyggende og har bl.a. givet forældre metoder, succesoplevelser og selvindsigt, ligesom frontmedarbejdere har fået gode redskaber og er blevet opkvalificeret i deres arbejde. En dagplejepædagog giver følgende eksempler: Jeg har brugt ressourcepædagog og Marte Meo-terapeut hos en dagplejer, der har et udadreagerende barn. Konsulenten har nu været i dagplejen i flere måneder og taget videoer, som hun og dagplejeren har analyseret med henblik på at få nogle nye værktøjer og brug af anerkendende pædagogik til at hjælpe drengen godt videre. Når de har gennemset videoen, har jeg passet børnene, så de har haft den fornødne ro omkring iagttagelserne. Dette har givet vores dagplejer fornyet mod på at fortsætte sit arbejde med drengen, som hun også kan se giver resultat. Sideløbende har konsulenten været i barnets hjem og vist familien videoerne, så der er blevet skabt en helhed omkring de udfordringer, der er med barnet. 24

193 Som sidegevinst har jeg brugt ressourcepædagogen/konsulenten til at lave en lille video med 5 børn på forskellige alderstrin fra 1 til 3 år med udgangspunkt i sprogpakken. Vi har fået lov af forældrene til disse børn og de øvrige børns forældre, som ikke deltager direkte, til at vise denne video i forbindelse med vores kursusaktivitet med 170 dagplejere omkring sprogpakken. Så det er meget spændende at se resultatet, og hvordan vi arbejder med sproget i dagplejen, og hvilken indflydelse det har på børnene. Småbørnskonsulenten kom og lyttede til problemet og gav hende enkelte værktøjer. Småbørnskonsulenten fortalte hende, at det på hende lød, som om hun ikke kunne lide drengen, og om hun selv havde tænkt den tanke. Det kom bag på dagplejeren og efter lidt betænkningstid, hvor hun måtte mærke efter, om hun virkelig havde det sådan med barnet, kom hun til den for hende frygtelige erkendelse, at det nok måtte være sådan som konsulenten beskrev. I øjeblikket er småbørnskonsulenten ude hos en anden dagplejer, hvis barn er hyperaktivt og meget gal og frustreret. I det følgende beskrives et vejledningsforløb set fra en småbørnskonsulents perspektiv: Jeg bliver kontaktet af en kollega, som ønsker sparring og hjælp af mig som småbørnskonsulent. Det drejer sig om en problematik vedrørende tilknytning og kontakt i en familie, som tidligere har mistet barn under fødslen, og nu har fået deres første barn. Begge forældre, dog specielt mor, er usikre og har behov for særlig støtte i forhold til at tage vare på og knytte sig til deres spædbarn. Mor oplever, at hun har svært ved at tolke barnets signaler. Hun kan ikke trøste barnet, når det bliver ulykkeligt, og hun bliver meget frustreret og bange for at gøre skade på barnet. Mor er kropsligt hæmmet, og hun har svært ved at afstemme sig med barnet, reagere på initiativer og fastholde øjenkontakt. Min kollega og jeg besøger familien sammen, hvor jeg præsenterer mig og fortæller om min rolle og arbejdsmetode som konsulent. Jeg spørger ind til hvad forældrene ønsker hjælp til, og hvilke forventninger de har til mig. Ud fra forældrenes udsagn, min kollegas oplysninger og min erfaring laver vi sammen en plan for forløbet, som forældrene går ind for og accepterer. Min rolle og vores fælles fokus på tilknytning og relationer bliver tydeligt defineret for dermed at gøre konteksten tydelig og skærpe fælles opmærksomhed på det væsentlige. Efterfølgende besøger jeg familien med regelmæssige mellemrum, og jeg oplever, at vi får en god kontakt og et godt tillidsforhold. Under besøgene drøfter vi forældre/barn-relation og -kontakt med udgangspunkt i det, der aktuelt udspiller sig. Jeg optager nogle videoklip, som mor og jeg efterfølgende gennemgår sammen med fokus på barnets tilknytning, afstemning og kontakt. Mor får her mulighed for selv at se og reflektere over dette, og hun får en ny indsigt i det, hun oplever som vanskeligt, og "nye øjne" på sit barns reaktioner og følelser. 25

194 Efter tilladelse fra forældrene drøfter min kollega og jeg løbende, hvad vi hver især ser og arbejder ud fra. Familien tilknyttes familiehuset, hvor mor deltager i en specialmødregruppe, og der afholdes statusmøder hver 3. måned, hvor vi deltager. På statusmøderne er der opfølgning, og der aftales ny handleplan med forældrene. Mit forløb i familien strækker sig over ca. 3½ måned, og jeg ser en stille og rolig udvikling og fremgang. Da barnet er ca. 6½ måned gammelt og startet i dagpleje aftales det, at jeg afslutter hjemmebesøg og vil være standby, hvis der skulle dukke nye problematikker op, hvor det vil være aktuelt at inddrage en småbørnskonsulent. Da jeg afslutter familien, ser jeg en rigtig god kontakt mellem forældre og barn. Barnet trives godt, er vitalt og indgår i god kontakt. Mor fortæller, at hun har været glad for forløbet, og at det har været værdifuldt. Min kollega fortæller, at det har været en hjælp at være to i familien og dermed have mulighed for sparring, og at forløbet har givet et stort fagligt udbytte. 4. Forudsætninger for at det lykkes Det er vigtig at gøre opmærksom på, at det er et frivilligt tilbud og ikke en foranstaltning. Samtidig er det vigtigt, at konsulenterne kender til konteksten, fx trivselsskemaet, og taler ind i de samme metoder, som anvendes af frontmedarbejdere. Konsulenterne skal være fagligt velkvalificerede, så fagpersonale og forældre oplever, at der er en reel faglig opkvalificering ved at få en ekstern konsulent involveret i en eventuel problematik. Konsulenterne overtager ikke et problem eller løser det alene, men giver faglig sparring/supervision, så det bliver hjælp til selvhjælp. Ledelsen skal være opmærksom på og opfordre medarbejdere til at konsultere konsulenterne. En svaghed kan være, hvis det kun er de stærkeste medarbejdere, der gør brug af tilbuddet, fordi ressourcesvage medarbejdere kan være bange for at få kigget på sin praksis. 5. Hvornår kan eksterne konsulenter bruges, og hvornår kan den ikke? Metoden kan bruges til faglig sparring af frontmedarbejdere, som kobling af problematikker mellem hjem og institution/skole/dagpleje, når der er brug for andres vurderinger, og når der fx skal observeres på kontekst, relation og samspil. De eksterne konsulenter giver ikke længerevarende ydelser eller overtager et problem. Metoden kan anvendes i den tidlige, forebyggende og sundhedsfremmende indsats og ikke som foranstaltning. 6. Gode råd til andre kommuner De eksterne konsulenter skal være fagligt dygtige og meget kvalificerede. Det er vigtigt at være tydelig på, at konsulenterne deltager i en afgrænset og specifik opgave, så institutioner/skoler ikke har andre forventninger. Der skal være direkte adgang fra frontmedarbejdere til konsulenterne, dvs. ingen henvisningsskemaer. Formidling omkring funktionerne til pædagoger, lærere og andre faggrupper er vigtig. 26

195 3.5 Ekstern sparring i Haderslev Kommune Haderslev Kommune skriver om deres faglige sparringsforum I forbindelse med Projekt Tidlig Indsats har vi i Haderslev Kommune indført en ny praksis for ekstern sparring til dagtilbud, skoler/sfo, hvor vi skelner mellem to overordnede typer af sparring: Faglig, kompetenceudviklende sparring i forhold til fagpersonernes egen praksis, foregår i et Fagligt Sparringsforum uden forældreinddragelse. Faglig sparring, der gives med henblik på at opnå forståelse af et konkret barn og barnets situation, sker på tværfagligt netværksmøde og med forældreinddragelse som naturligt udgangspunkt. I Fagligt Sparringsforum kan medarbejderne få sparring på faget og på deres egen pædagogiske praksis. Der kan også være tale om sparring omkring dynamikkerne i en børnegruppe eller tværfaglig videndeling om fx signaler på mistrivsel, således at fagpersonerne, som er omkring børnene i dagligdagen, løbende opkvalificeres i forhold til selv at arbejde med eventuelle vanskeligheder hos et barn eller i børnegruppen. Det tværfaglige netværksmøde er derimod en metode til at arbejde sammen omkring et konkret barn, hvor man er bekymret for mistrivsel eller på anden måde undrer sig. Mødet sker mellem forældrene og de relevante fagpersoner med henblik på at belyse situationen omkring barnet fra flere vinkler og afdække barnets situation i sin helhed. Det tværfaglige netværksmøde skal bidrage til at afklare, om der er behov for en støttende indsats og sikre, at en nødvendig indsats i så tilfælde iværksættes tidligt og er sammenhængende. Ved det tværfaglige netværksmøde opstilles mål for den tidlige indsats, og det aftales, hvem der gør hvad og hvornår. Vi har med sondringen mellem de to typer af ekstern faglig sparring ønsket at afsætte særskilt tid til den generelt opkvalificerende sparring, som sker i Fagligt Sparringsforum, og vi har samtidig ønsket at skærpe fokus på en helhedsorienteret tilgang, hvor børnenes situation skal forstås i de samspil og sammenhænge, de indgår i. Det betyder også et øget fokus på, at forældrene ikke blot skal orienteres om, hvad vi som fagpersoner tænker og foretager os omkring deres børn, men også skal inddrages som en ressource og uvurderlig videnskilde i forhold til at opnå forståelse af det konkrete barns situation. Derfor sker den eksterne faglige sparring i vid udstrækning ud fra princippet om, at når sparring sker for at 'få andre øjne på barnet', så er 'forældrenes øjne' lige så vigtige, som fx psykologens eller sundhedsplejerskens. 1. Hvordan er arbejdet med Fagligt Sparringsforum sket i praksis? Oplægget omkring den eksterne sparring i form af Fagligt Sparringsforum og de tværfaglige netværksmøder har været med fokus på at sætte rammerne, hvor der efterfølgende har ligget en stor indsats fra de involverede fagpersoner i forhold til at udforme den konkrete praksis. 27

196 Fagligt Sparringsforum I forhold til Fagligt Sparringsforum har man i ét distrikt sat sig sammen og besluttet de konkrete rammer for sparring, herunder en fælles dagsorden på tværs af alle institutioner. Forud for Fagligt Sparringsforum beskriver institutionen de valgte problemstillinger med 5-6 linjer og sender dagsordenen til det tværfaglige rådgivningsteam, som selv tager stilling til, hvem der med relevans skal deltage i den kommende sparring. "Vi skal ikke vurdere, hvem der ved noget om hvad", fortæller en skoleleder omkring den tilgang. På længere sigt er hver enkelt institution ansvarlig for at fastlægge tidspunkter og invitere til Fagligt Sparringsforum for et år ad gangen. De fagpersoner som giver sparring reserverer tiden i kalenderen og melder så endelig til eller fra til institutionen på baggrund af de problemstillinger, som bliver aktuelle i forhold til hvert enkelt møde i Fagligt Sparringsforum. De tværfaglige netværksmøder I forhold til de tværfaglige netværksmøder er det erfaringen, at de er hurtige at få iværksat. Der er tilgængelighed til fagpersonerne i rådgivningsteam, og der er en tillid mellem fagpersonerne i forhold til, at når man indkalder til møde, så er der et behov. I praksis sætter fagpersonerne andre ting til side for at prioritere mødet, hvis der er behov for det. Det er oplevelsen, at det også hænger sammen med at institutionerne med anvendelsen af trivselsskemaet selv er blevet bedre til at beskrive og have en bredere vinkel på problematikken, når de indkalder. Under de tværfaglige netværksmøder anvendes samtalemodellen Vækstmodellen 3 af de fleste. Modellen rummer fem faser i samtalen, som i princippet kan gøre det ud for en dagsorden til mødet: Det, der går godt. De udfordringer, der er. De muligheder, man kan se. De konkrete aftaler, man laver. Afsluttende med det gode ved mødet. I praksis bliver styringen under selve mødet rigtig vigtig. Der skal være en mødeleder, der holder fokus. En lærer beskriver: "Det er vigtigt, at der er en, der kan styre mødet, som er lidt udenfor. Det er lettere at styre, hvis man ikke er direkte involveret. Det kan så være en leder eller en trivselsmedarbejder. Det betyder også at alle får en ligeværdig rolle i mødet, hvor forældre er på niveau med læreren" 2. Organiseringen af arbejdet med fagligt sparringsforum samt afsatte ressourcer Fagligt Sparringsforum Oplægget til de involverede parter i Fagligt Sparringsforum de, der giver sparring og de, der modtager sparring har været, at der skal etableres et Fagligt Sparringsforum i forhold til hver af de deltagende daginstitutioner, skoler, SFO. De faste deltagere var i ud- 3 "Vækstmodellen Vejen til den gode samtale", Marianne Grønbæk og Henrik Pors, Dafolo (2009). 28

197 gangspunktet en psykolog fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og en socialrådgiver fra Familierådgivningen. Af ressourcemæssige hensyn blev det besluttet, at øvrige fagpersoner kunne deltage ad hoc eller fast, afhængigt af den enkelte institutions typiske problematikker. I forhold til deltagelsen fra de enheder, som modtager sparring, har der ikke været fastsat rammer for, hvor mange der deltager. Det er op til de enkelte enheder at organisere det, så det hænger sammen i deres hverdag. En af børnehaverne fortæller, at de har oplevet, at det er rigtig givtigt at deltage i Fagligt Sparringsforum, og at de derfor så vidt muligt har forsøgt at organisere det, så alle pædagoger kan være med. Fagligt Sparringsforum foregår fire gange årligt og med en tidsramme for selve mødet på 1½-2 timer. Hertil kommer forberedelsestid i daginstitutionen eller skolen/sfo i forhold til at bestemme og beskrive, hvilke problematikker eller temaer, der ønskes sparring på, ligesom der er en vis forberedelsestid for dem, der skal give sparring. Tværfaglige netværksmøder Når der holdes tværfaglige netværksmøder i den tidlige indsats, så er der ikke i forvejen 'en sag' på barnet og mødet har ikke baggrund i særlige lovregler, men skal forstås som en del af det serviceniveau, vi har ønsket i de deltagende distrikter med henblik på at yde en tidlig indsats over for børn i en udsat position. I forhold til de tværfaglige netværksmøder er der ikke afsat nærmere definerede ressourcer. Det er derimod ledelsesmæssigt besluttet, at der skal findes tid hos institutionerne og hos sparringsgiverne til at afholde møderne ad hoc, når der opstår et behov og med de deltagere, som er relevante i forhold til problematikkerne omkring det konkrete barn. I forhold til de tværfaglige netværksmøder ligger der nogle formelle krav til dokumentation m.v., som betyder at mødeindkalderen må forvente at bruge tid udover selve mødet, bl.a. i forhold til at tage kontakt til forældrene vedrørende samtykke til mødets formål og mødedeltagerne og i forhold til at sende dagsorden ud. Efter eller i forbindelse med mødet skal der udarbejdes referat af mødet med klare angivelser af aftaler omkring indsatsen for barnet. 3. Erfaringer og gevinster ved fagligt sparringsforum At give og modtage ekstern sparring er en læreproces Det viser sig, at indgangen til at benytte sig af Fagligt Sparringsforum og de tværfaglige netværksmøder er præget af den tidligere praksis for ekstern sparring. I Haderslev Kommune har sparring tidligere været bundet meget op på psykologfagligheden. En skoleleder fortæller: Man skal faktisk lære at bruge det brede forum med flere faggrupper. Man skal gøre noget ud af at lære at bruge det. Ledelsen skal være ansvarlig, og der skal arbejdes aktivt med at indkredse, hvad man kan bruge faggrupperne til. Lærerne er mest vant til at bruge psykologerne og også lidt socialrådgiverne, men det har 29

198 mest været til at 'løfte noget ud af skolen'. Vi får nu øje på, at og hvor vi kan bruge de forskellige faggrupper, at fysioterapeuten fx kan bidrage i forhold til en 2. klasse En lærer bekræfter, at det tager tid, men også at "det vokser lige så stille. Fortællingerne om, at nogen har fået noget godt ud af det, skaber behovet og bevidstheden om, at man kan bruge dem". Det er erfaringen, at der sker en løbende proces, hvor kendskabet til sparringsmulighederne øges via de gensidige dialoger i organisationen, og hvor de, der modtager sparring og de, der giver sparring i fællesskab bliver skarpere på brugen af hinanden og de forskellige metoder til ekstern sparring. Fra det konkrete barn til en generel problematik De indledende erfaringer med Fagligt Sparringsforum viser, at det er svært at undlade at tale om konkrete børn, fordi man ofte netop søger sparring med udgangspunkt i en situation omkring et konkret barn. Oplevelsen er dog, at når det lykkes at generalisere problematikken, så giver det anledning til vigtige refleksioner i forhold til, at problematikken også kan vedrøre andre børn, og sparringen bidrager på den måde til en mere generel opkvalificering i viden om børn i udsatte positioner. Det kræver dog træning at skifte fokus fra det konkrete til det generelle. Til eksempel fortæller en børnehaveleder, at de har oplevet at få deres problemstilling retur inden et Fagligt Sparringsforum, fordi den 'bare' var anonymiseret børnehaven ønskede sparring med henblik på at forstå den seksualiserede adfærd hos en dreng på 4 år. De blev bedt om at generalisere problemstillingen børnehaven ønskede derefter sparring omkring børn i alderen 3-6 år, der har unaturligt meget fokus på seksualitet; hvad er ok og hvornår er det faktisk unaturligt? Og hvordan kan man håndtere det, når de overskrider grænserne? På den måde oplevede de at få sparring, de kunne bruge i forhold til det konkrete barn drengen på 4 år men også at de generelt var blevet opkvalificeret i forhold til selv at kunne agere i fremtidige lignende situationer. Tværfaglige møder med forældredeltagelse For de, der har prøvet det, er erfaringerne med de tværfaglige netværksmøder generelt positive. En børnehavepædagog fortæller: "Vi har holdt mange netværksmøder, det har været rart. Vi har ikke én eneste gang holdt møde, hvor jeg ikke også bagefter syntes, det var relevant". De tværfaglige netværksmøder er ofte baseret på dialogmodellen 'Vækstmodellen'. Erfaringerne med denne model er, at den på flere måder bidrager til at styrke forældrenes deltagelse i mødet: Det er en generel oplevelse at forældrene får mere lyst til at tale, når de hører, at der også er noget, der går godt. En skoleleder fortæller: "Vækstmodellen er god til at lukke op. Det er guld værd at begynde med det gode". Der tales ikke længere om problemer, men om udfordringer. Heri ligger også, at vi er blevet bedre til at have et fremadrettet fokus og tænke i løsninger, frem for at kigge bagud og finde fejl. 30

199 Fagpersonerne oplever stor virkning af en øget sproglig opmærksomhed på møderne. Til eksempel, at spørgsmålet "Hvad ser vi hver især af godt ved Morten?" både inviterer til, at alle kommer på banen, men også viser, at der er mulighed for forskellige positioner at der kan være forskellige oplevelser af barnet, og at det er ok. 4. Forudsætninger for at det lykkes Logistik og struktur i planlægningen Der er meget logistik i forhold til at afholde Fagligt Sparringsforum fire gange årligt på alle institutioner, og det skal tænkes ind, hvis det skal blive en god historie. Alt efter de organisatoriske rammer er det derfor en forudsætning for succes, at man tænker ind, hvor mange møder sparringsgiverne kan rumme at deltage i. I forhold til at fastsætte om der skal være sparring tre, fire eller flere gange årligt, er det et godt udgangspunkt at se på, hvad man overhovedet kan dække med de tilgængelige ressourcer. I et af de deltagende distrikter har institutionsledere og sparringsgivere haft stor gavn af at sætte sig sammen for i fællesskab at lave den endelige struktur for sparring i deres område. De har på den måde skabt tværfagligt ejerskab for indsatsen, klarhed over hvem der deltager hvornår, samt hvad kan de forvente af hinanden ved indkaldelse til tværfaglige netværksmøder m.v. Kontinuitet og nærhed i samarbejdsrelationerne Næsten parallelt med Projekt Tidlig Indsats har Haderslev Kommune været i gang med Haderslev-reformen, en større organisatorisk omorganisering. Omorganiseringen betød i første omgang, at det var svært at få iværksat den eksterne faglige sparring, fordi mange fagpersoner flyttede og fik nye funktioner i organisationen. En lærer fortæller: Der er sket rigtig mange ændringer lige efter ambassadørkurserne. En forudsætning for at det implementeres er, at der skal være lidt ro På nuværende tidspunkt er der faldt lidt ro over omorganiseringerne, og der oprettet tre tværfaglige rådgivningsteam med faste medarbejdere, som yder den eksterne sparring til skoler, SFO og dagtilbud. Institutionerne har fået en bredde af fagligheder at trække på i nærområdet. Haderslev-reformen er iværksat uafhængigt af projektet, men har med fokus på nærhed og tilgængelighed understøttet og hjulpet elementerne i den eksterne faglige sparring godt på vej. 5. Hvornår kan fagligt sparringsforum bruges, og hvornår kan den ikke? Umiddelbart kan metoden bruges af alle kommuner. Det handler i høj grad om at beslutte, at det er den organisering, man ønsker og derefter arbejde systematisk med at implementere og fastholde samarbejdsformerne. De to typer af sparring supplerer hinanden, således at de fleste behov for sparring kan dækkes enten via Fagligt Sparringsforum eller afholdelse af et tværfagligt netværksmøde. 31

200 Gode råd til andre kommuner: Insisterende afvikling af tidligere, lignende metoder Ved implementeringen af metoderne til ekstern faglig sparring var der hos os tale om, at en eksisterende, forskelligartet praksis, skulle erstattes af nye, ensartede sparrings- og samarbejdsmåder i form af Fagligt Sparringsforum og de tværfaglige netværksmøder. Når der således er en gammel praksis 'at gøre op med', er det vigtigt at tage åbent stilling til, om man vil udvikle på det eksisterende eller afvikle det, og hvis man vil afvikle, må man være insisterende i afviklingen, for at det nye kan finde sin plads. Hold fast i forbindelse med implementering af nye sparringsformer! En udfordring ved implementering af metoderne til ekstern faglig sparring er, at det ikke er givet, at alle lærere og pædagoger m.v. inden for kort tid kommer i berøring med de nye sparringsmuligheder. Det kan således tage lang tid, før metoderne 'sætter sig på rygraden'. Det kan derfor være vigtigt at holde hinanden fast på, at man fx ikke kan aflyse Fagligt Sparringsforum, selv om man ikke lige har noget til dagsordenen. Udgangspunktet må være, at der altid er noget, man kan blive klogere på i sin praksis med børnene og indledningsvist kan man også bruge tiden til at blive klogere på hinandens forskellige fagligheder. Ensartede samarbejdsformer og handleveje i hele kommunen I forbindelse med projektet har vi i Haderslev Kommune afprøvet metoderne i de deltagende distrikter og med gode resultater. Dog har der hurtigt vist sig et behov blandt medarbejderne for, at handlevejene kunne gøres dækkende i hele serviceområdet, sådan at der bliver klarhed og ensartethed for alle og så enkelte fagpersoner ikke oplever at skulle give sparring på forskellig vis til de skoler eller børnehaver, de er tilknyttet. 32

201 4 Småbørnsteam 4.1 Mål og baggrund: Tidlig fokus på de helt små børn Målet er, at de helt små børn i en udsat position skal være i fokus så tidligt som muligt. Det er især her, at den tidlige opsporing kan ske. Det betyder bl.a., at brugen af sundhedsplejens og dagplejens viden skal styrkes i den tidlige opsporing ved, at de tildeles en central rolle. Det skal sikre, at børn, som er eller kan komme i en udsat position, opspores så tidligt som muligt i deres opvækst med henblik på særlig forebyggende indsats, fx ved rådgivning af forældrene før graviditet, vejledning under graviditet og støtteforanstaltninger til forældrene efter fødsel. Kilde: Assens Kommune. Foto fra pjece om Småbørnsteam i kommunen Baggrund for lidt viden og opmærksomhed på de helt små børn i alderen 0-3 år Praksis og kommunernes erfaringer viser, at der mangler tilstrækkelig fokus på de helt små børn (de 0-1-årige) blandt mange af de professionelle. Samtidig påpeges det, at der er for lidt viden om de helt små børn, som sundhedsplejen og dagplejen har en stor viden om. Denne viden må frem og bruges aktivt af dem, som har med de helt små at gøre. Desuden er sundhedsplejen ikke altid synlig nok i alle kommuner i det tværfaglige samarbejde. De bruger heller ikke altid de tværfaglige grupper i form af, at de sjældent fremlægger problemstillinger omkring de helt små børn til faglig drøftelse og sparring. Det samme gælder dagplejen, som sjældent henviser børn med behov for hjælp til drøftelse i tværfaglige fora. 33

202 Metoden er, at der etableres mindst et småbørnsteam med fagfolk (sundhedspleje, dagpleje, læge, jordemoder, PPR m.m.), der har særlig kompetence på småbørnsområdet i hver kommune. Småbørnsteamet skal dels have en udfarende funktion, hvor de sikrer øget viden i kommunen om de helt små børn, dels de skal være til rådighed som konsulenter og rådgivere, når de fagprofessionelle selv søger hjælp eller er usikre i deres vurdering af de helt små børn. De skal således have et tæt rådgivende samarbejde, især med sundhedspleje og dagpleje, og at der sikres viden hos disse om, hvordan helt små børn kan "give signaler" på manglende trivsel, samt om "risikofaktorer" hos forældre og i det omgivende miljø. Forventet resultat er, at der er flere helt små børn, som drøftes på netværksmøder, og at der sikres støtte og rådgivning til mødre/forældre med helt små børn. Desuden vil der kunne ske en løbende faglig opkvalificering af professionelle, såsom sundhedsplejerskerne, som selv skal give sparring og støtte til dagplejere og vuggestuer. 4.2 Praksis og erfaringer i kommunerne Småbørnsteam blev et krævende ressourcespørgsmål. I et par kommuner har man også her anvendt de tidligere tværfaglige team som småbørnsteam ved omlægning af deres arbejde, således at de kommer ud i institutionerne, men dækkende hele 0-6-årsområdet, mens man i en tredje kommune har etableret et særligt småbørnsteam målrettet de 0-3-årige. Erfaringen er, at bl.a. småbørnsteamet skaber øget opmærksomhed på småbørnsområdets faglige udfordringer, det skaber tværfaglig videndeling, samt sikrer flere forskellige faglige perspektiver på en konkret problemstilling. I de følgende afsnit beskriver to kommuner deres praksis og erfaringer med småbørnsteam. 4.3 Småbørnsteam i Assens Assens Kommune skriver om deres småbørnsteam Opmærksomheden på de små børn skal styrkes, da det især er her, at den tidlige opsporing kan ske. Forskning viser, at man hos 8-årige med sociale problemer allerede kunne se tegn på, at sådanne problemer ville udvikle sig, da børnene var 1½ år gamle. Det betyder bl.a., at brugen af sundhedsplejens og dagplejens viden skal styrkes i den tidlige indsats ved, at de tildeles en central rolle. Dette skal medvirke til, at børn, som er eller kan komme i en udsat position, opspores så tidligt som muligt i deres opvækst med henblik på særlig forebyggende indsats. For at understøtte medarbejdere på småbørnsområdet, når de undres eller bekymrer sig, etableres et tværfagligt småbørnsteam, hvorfra medarbejdere kan få rådgivende konsultativ vejledning (se bilag 2 i bilagsbind). 34

203 Det tværfaglige småbørnsteam består af fagfolk med særlig kompetence på småbørnsområdet. Teamet har et tæt rådgivende samarbejde med sundhedspleje, dagpleje/vuggestue og arbejder på at skabe viden hos dagpleje/vuggestue og sundhedspleje om, hvordan helt små børn kan "give signaler" om manglende trivsel samt "risikofaktorer" hos forældre og det omgivende miljø. Småbørnskonsulenter og øvrige sundhedspleje samt dagpleje/vuggestue kan få rådgivning, konsultativ vejledning og forslag til handlemuligheder hos det tværfaglige småbørnsteam. Dette kan også foregå sammen med forældre. Den indirekte målgruppe er gravide/småbørn på 0-3 år. Det tværfaglige småbørnsteam mødes to timer den sidste onsdag i måneden i et af kommunens to børne- og familiehuse. Datoer og sted fastlægges for et år ad gangen og formidles til alle potentielle brugere. Småbørnsteamet består af følgende fagpersoner: Psykolog, socialrådgiver, familiehusmedarbejder, to sundhedsplejersker (fungerer også som småbørnskonsulenter), dagplejepædagog, vuggestuepædagog og jordemoder. Det tværfaglige småbørnsteam skal endvidere medvirke til at skabe et tidligt samarbejde, at skabe videndeling, etablere kendskab til og mellem de enkelte medarbejdere og sikre, at der er et forum, som kan være rådgivende for frontpersonalet på småbørnsområdet. Der kan desuden arbejdes med temaer, som teamets dagsorden sætter. Det tværfaglige småbørnsteam kan eksempelvis planlægge og holde oplæg på en temadag for personalet på småbørnsområdet eller udvalgte målgrupper. Målet med teamet er endvidere at skabe et tidligt samarbejde frem for at afvente. Det tværfaglige småbørnsteam skal arbejde på at etablere et samarbejde med eksterne fagfolk. De eksterne samarbejdspartnere skal have viden om, at Assens Kommune har et småbørnsteam ligesom, det skal være muligt at inddrage deres respektive ekspertise i teamet, hvis behovet for dette opstår. Der skal arbejdes på at skabe rammer, hvor de eksterne samarbejdspartnere kan indkaldes ad hoc. 35

204 Kilde: Assens Kommune. Fra pjece om Småbørnsteam i kommunen 1. Hvordan er arbejdet med småbørnsteam sket i praksis? Det tværfaglige småbørnsteam giver sparring internt i gruppen og rådgiver øvrigt fagpersonale på 0-3-årsområdet om problematikker. Den ene af sundhedsplejerskerne/småbørnskonsulenterne fungerer som teamleder, og det er hende, man henvender sig til, hvis man har et ønske om at deltage i et småbørnsteammøde med en problematik. Der er udarbejdet et skema, som den pågældende fagperson udfylder og mailer til teamlederen. Forældrene giver tilladelse til, at deres barn må drøftes, og de har også muligheden for at deltage. Det er dog besluttet, at småbørnsteamet primært er for fagpersoner, og at det er i det tværfaglige team, forældre deltager. Det tværfaglige småbørnsteam kan anbefale konkrete handlinger, give værkstøjer til fx dagplejen i forhold til et konkret barn/familie osv. 2. Organisering af arbejdet med småbørnsteam samt afsatte ressourcer En af sundhedsplejerskerne/småbørnskonsulenterne er tovholder. Teamet mødes en gang om måneden i to timer, og sager, der ønskes på mødet, indsendes en uge før. Teamet består af fagpersoner på småbørnsområdet og er således "nogle andre" end de, som sidder i de tværfaglige team. Desuden deltager en jordemoder fra regionen, som har konsultation i kommunen. 36

205 Der er ikke afsat ekstra ressourcer, men vi vurderer, at den brugte tid tjener sig ind gennem det forebyggende arbejde på det tidlige tidspunkt. Ved sager fra dagplejen deltager den enkelte dagplejer så vidt muligt i fremlæggelse af egen problematik, og en dagplejepædagog er så vikar imens. 3. Erfaringer og gevinster Erfaringer fra det første år Det er god videndeling, hvor man kommer hele paletten rundt og går derfra med ny viden. Det er et godt fagligt forum. Fra jordemoderens side vurderes det at være et godt samarbejde med Assens Kommune og omvendt. Der bliver videregivet vigtig viden allerede i graviditeten, jordemoderen har fået unik viden om tilbud i kommunen, og samarbejdet udvikles kontinuerligt. Den lokale jordemoders deltagelse har været en stor gevinst. I teamet er man blevet opmærksom på, at det måske ikke er nok at ordne alt internt, men at netop samarbejdet har stor betydning. Det er en styrke, at man kommer ind tidligt altså før børnene er født, og det vil fremadrettet være muligt at identificere flere udfordringer. Det, man kommer med af udfordringer/problematikker, bliver foldet ud, og man kan tage af sted med ny viden og metoder. Vuggestuen har haft sager på, som tidligere ikke ville være blevet drøftet. Det har også givet vigtig viden om, hvordan de forskellige faggrupper tænker og har givet læring hos den enkelte via faglig sparring En dagplejepædagog giver følgende eksempler: En dagplejer har et omsorgssvigtet barn, som møder meget beskidt op i dagplejen, og barnet mærker ikke sig selv. Når hun bliver ked af det, græder hun inde i sig selv, og man ser det ikke fysisk. Det er disse problemstillinger, dagplejer ridser op for teamet. Dagplejer får mange nuancerede måder at gribe problemstillingerne an på. Bl.a. får hun at vide, at det er vigtigt, at pigen kommer til at mærke sig selv. Dette kan gøres ved at frottere hende med et håndklæde og give hende meget kropskontakt med knus og kram, da det er tegn på manglende omsorg ikke at mærke sig selv. Dette og mange andre løsninger var oppe og blive vendt, og dagplejer følte, at det var en stor succes og fik mange nye gode muligheder for at hjælpe barnet med hjem. Desuden var det vigtigt at fortælle forældrene om løsningsmulighederne, så de også kunne gøre brug af dem derhjemme, når der er overskud til det. 37

206 Derudover blev det foreslået at gøre brug af den praktisk pædagogiske konsulent, som i 3 mdr. kunne komme i hjemmet og hjælpe familien. Dette budskab måtte vi prøve at sælge til forældrene. En dagplejer havde en succesoplevelse ved at deltage i teamet. Hun syntes, det var overvældende at træde ind og blive præsenteret for så mange faggrupper, men hun følte sig helt igennem tryg, følte sig hørt, taget godt imod, og frem for alt kunne hun aktivt bruge værktøjerne til noget. Ud over småbørnsteamets beføjelser har de haft besøg af en far til et af vores dagplejebørn, som havde brug for personlig coaching i forhold til sine børn og ekskone. Det hjalp faderen at få talt om sine udfordringer og frustrationer med hensyn til familien, og en dagplejer blev aflastet, da faderen fik hjælp og følte, at han blev hørt. 4. Forudsætninger for at det lykkes Det er vigtigt, at der på et overordnet niveau er truffet beslutning om, at der afsættes medarbejderressourcer til småbørnsteamet, og at de, som udgør småbørnsteamet, prioriterer opgaven og møder op. Der skal på tilsvarende vis indgås samarbejdsaftaler med eksterne parter. I vores tilfælde omkring jordemoderens deltagelse. Samtidig skal der foregå en høj grad af formidling til hele frontpersonalet via møder, informationsfoldere, på Intranet og i nyhedsbreve. Det er ikke ligegyldigt, hvordan man vælger at sammensætte sit småbørnsteam. Det tværfaglige småbørnsteam skal have faglig viden at byde ind med, så frontpersonalet oplever, at det gør en forskel. Der skal være en teamleder, som organiserer møderne, sørger for at indkalde og udsende dagsorden, som leder mødet og i det hele taget tager ansvaret for opgaven. 5. Hvornår kan småbørnsteam bruges, og hvornår kan de ikke? Metoden er god til især faglig sparring, rådgivning af fagpersonale og ved svære komplekse problemstillinger, hvor også forældre kan deltage. 6. Gode råd til andre kommuner Hvis man påtænker at opstarte et småbørnsteam, skal det sikres, at det bliver prioriteret i hele organisationen. Småbørnsteamet skal både tænkes som et konsultativt team og som et vidensteam, der genererer viden om de helt små børn og ny viden på området. 4.4 Småbørnsteam i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune skriver om deres småbørnsteam Formålet med at have et småbørnsteam er at sikre en tidlig og sammenhængende indsats. Målet med småbørnsteamet er endvidere at skabe et tidligt samarbejde frem for at afven- 38

207 te, at problemerne vokser sig så store, at det er nødvendigt at sende en underretning. De helt små børn skal i højere grad ses gennem bred faglighed. Teamet kan bruges til videndeling via aktionslæring eller med udgangspunkt i helt aktuelle problemstillinger. Koordinering af hvor man er i forhold til forskellige sager. 1. Hvordan er arbejdet med metoden sket i praksis? Småbørnsteamet afholder et professionelt møde en gang om måneden. Det er normalt institutionslederen, der indkalder til mødet. Der udsendes en dagsorden. Teamet modtager og behandler henvendelse fra pædagoger, sundhedsplejersker, dagplejepædagoger, PPR m.v. I henvendelsen er der på forhånd angivet en problemstilling, der ønskes behandlet, og beskrevet, hvad man ønsker af teamet. Dagsordenen kan indeholde anonyme eller navngivne sager. Lederen har sikret forældretilladelse/forældredeltagelse. Der skrives referat og udpeges tovholdere. Hvis der ikke er børnesager på, kan teamet i stedet behandle aftalte temaer. Eksempler på temaer: præmature børn, børn der bider, tilknytning, leg og motorik, lus, kost. Normalt vil der her være et oplæg fra et medlem af teamet og herefter drøftelse. Dagsordenen kan også indeholde en pædagogisk problemstilling/pædagogisk handleplan, man ønsker sparring, supervision m.v. på. Teamet kan drøfte indsatsmuligheder i kommunen inden for almen normering i forhold til de forskellige faggrupper. Teamet rådgiver i forhold til en eventuel videre underretning og/eller andre foranstaltninger. På den måde fungerer teamet som opkvalificering til underretning og henvisning til PPR. 2. Organiseringen af arbejdet med småbørnsteam samt afsatte ressourcer Teamet består af psykolog, fysioterapeut, logopæd, sundhedsplejerske, familierådgiver og en pædagogisk repræsentant fra dagtilbudsområdet. Teamet mødes en gang månedligt. 3. Erfaringer og gevinster Erfaringen er, at der kommer mange børnesager på møderne. Det er meget ofte forløb, hvor der gives konsultativ bistand og derefter opfølgning/tilbagemelding på senere møder. Det er forskelligt, hvor ofte forældrene er med. Der er uddannet en mødeleder, som kan benyttes ved dagsordenspunkter, hvor der kan være særlige krav til mødeledelsen. Det er vigtigt for effekten af møderne, at der er god mødeledelse. Gevinsten ved disse møder er, at flere ting kan løses ude i institutionerne ved hjælp af vejledningen fra teamet. Dernæst betyder det også, at når et barn eventuelt henvises til PPR, så er barnet som regel allerede kendt fra teammøderne, og man kan gå væsentligt hurtigere i gang med eventuelle udredninger. 4. Forudsætninger for at det lykkes At der er en årskalender for møderne. At lederne hjælper pædagogerne med at organisere arbejdet, så de kan fritages og selv bringe deres sag ind på mødet. At lederne bakker op 39

208 og minder medarbejderne om muligheden for at benytte mødet. At medarbejderen/lederen har en tydelig beskrivelse af problemstilling og forventning til mødet. At alle de tværfaglige medarbejdere bidrager med deres faglighed. At møderne forløber i en tryg stemning, så medarbejderen tør komme igen. 5. Hvornår kan småbørnsteam bruges? Når der er oprettet en sag, og man har behov for, at der laves en målrettet tværfaglig indsats. Så er der behov for netværksmøder i stedet. Hvis forældrene er meget uenige/i konflikt. Når det handler om organisatoriske forhold i institutionen. 6. Gode råd til andre kommuner, der vil arbejde med metoden Nærhed og regelmæssighed er central. Det betyder meget, at mødet kan ligge på institutionen, så personalet lettere kan gå fra børnene/stuen til mødet. Forberedelse af mødet er vigtig. At have en liste over temaer, man ønsker drøftet, til rådighed, så man ikke aflyser møder, hvor der ikke er børnesager, men i stedet bruger mødet til faglig videndeling. At alle er afklarede med hinandens roller, så mødet ikke får karakter af et møde, hvor der skal "flyttes aber". 40

209 5 Trivselsskemaer 5.1 Mål og indhold fokus på alle børns trivsel Målet er, at alle børn skal være synlige, det vil sige, at alle børn skal ses i dagplejen/institutionen/skolen også de stille og måske (over-)tilpassede børn, som ikke nødvendigvis viser tydelige tegn på, at de ikke trives. Alle børn skal være synlige ved en systematisk regelmæssig vurdering af alle børns trivsel i dagpleje, dagtilbud og skoler. Baggrunden for behov for fælles faglig dialog Praksis viser, at der mangler fokus på de "stille børn", mens de "urolige, voldsomme eller udadreagerende børn" fylder meget. De stille børn ytrer deres eventuelle problemer på anden vis, fx ved at udvise angstsymptomer, hvilket også påpeges i forskningen, som viser, at dette billede især ses i ressourcestærke familier (jf. Mehlbye, Andersen & Hansen 2011). Børns problemer i familier, hvor forældrene har psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer, opdages ofte sent. Det samme gælder børn udsat for seksuelle overgreb og børn, som udvikler problemer grundet forældrenes skilsmisse. Det skal være muligt ved mistanke om dybereliggende problemer i forhold til et barn at få sparring af en ekstern rådgiver eller ekspert med særlig ekspertise. Der efterlyses fra fleres side strukturerede skemaer til analyse af børns trivsel og mere sikker identifikation af børn med behov for hjælp. Forskningen viser også, at de professionelle har forskellige tærskler for, hvornår de synes, der skal handles. Derfor er der behov for at udvikle undersøgelsesmetoder, der kan sættes en fælles faglig dialog i gang på tegn på manglende trivsel, og som mere præcist kan sige 41

210 noget om barnets vanskeligheder og behov for handling, og som adskiller vurdering fra handlen (Dalgeish 1988). Metoden er alle, der i dagligdagen regelmæssigt anvender et trivselsskema, hvor alle børns udvikling og trivsel i institutionen/skolen vurderes for at sikre, at "alle børn ses", og at deres eventuelle manglende trivsel eller problemer opdages så tidligt i forløbet som muligt. Der kan således være børn, der har behov for særlig støtte og opmærksomhed, men som ikke ses i dagligdagen (de stille børn, de meget veltilpassede børn). På samme tid fungerer trivselsskemaet som omdrejningspunkt for den professionelle faglige dialog, hvor der sker en tolkning af børns signaler på eventuel mistrivsel, og at der kortvarigt sættes et fokus på alle børn minimum hvert halve år på basis af et trivselsskema, som er et struktureret, meget enkelt skema på maksimalt en A4-side med en række fokuspunkter/spørgsmål om barnets trivsel og udvikling (se bilag 3) Forventet resultat er, at flere børn, som ikke trives, ses på et tidligt tidspunkt, hvorved børnene bliver lettere at støtte, fordi problemerne endnu ikke har udviklet sig alvorligt. 5.2 Praksis og erfaringer i kommunerne Især trivselsskemaet målrettet alle børn i alderen 0-10 år har været en stor succes set fra kommunernes side. Det har været enkelt og let at bruge for pædagoger og lærere og har både skabt en fælles tilgang til drøftelse af et barn situation, skabt nogle fælles "normalitetsbegreber" og styrket den faglige dialog. Især har der været tilfredshed med den systematik, der kom ind i den faglige tilgang til drøftelse af et barns problemer. Trivselsskemaet har især betydet øget fokus, og at tidlige signaler på manglende trivsel ses, og der handles på dem samt givet et systematisk og helhedsorienteret syn på et barns situation og trivsel. Desuden er det i praksis blevet omdrejningspunkt for hele Opsporingsmodellen, især både hvad angår ekstern sparring, hvor det lægger et godt grundlag for den eksterne sparring, og overgangene fra en institution til en anden samt for forældresamtalen. I denne sammenhæng kontaktes forældrene på et tidligt tidspunkt og giver et kvalificeret grundlag for et fælles samarbejde omkring drøftelsen af et barns trivsel. I de følgende afsnit beskriver fire kommuner deres praksis og erfaringer med anvendelsen af trivselsskemaet i henholdsvis i sundhedspleje, dagpleje, vuggestue, børnehave og skole/sfo. 5.3 Sundhedsplejen i Assens Assens Kommune skriver om trivselsskema i sundhedsplejen Som udgangspunkt arbejder sundhedsplejen med det samme skema som dagtilbud og skole/sfo. 42

211 Skemaet giver dermed en fælles referenceramme for de fagprofessionelle på årsområdet (se bilag 3.1 i bilagsbind). Metoden omkring udfyldelse af trivselsskemaet har i sundhedsplejen været at tage udgangspunkt i det materiale der var og bearbejde det således, at det kan bruges ind i den kontekst, hvor sundhedsplejen arbejder. Sundhedsplejen har en særlig position, idet de ser på forholdet forældre/barn, dvs. en kontekst hvor barnet ses i hjemmet og sammen med/igennem forældrene. Det bliver således et materiale, der tager hensyn både til barnets og forældrenes trivsel. Det nyfødte barn er afhængigt af forældrenes omsorgsevne og herigennem ses barnet i starten. Et af dilemmaerne ved dette perspektiv kan være, at når barnet ses i konteksten, kan det i den optik optræde som et barn i "grøn zone" altså velfungerende, mens den faglige viden omkring forældrenes baggrund og trivsel er, at det burde være i "gul" eller "rød zone". Derfor er det vurderet nødvendigt, at der laves et specifikt skema omkring trivsel til brug i sundhedsplejen. Refleksionsspørgsmålene i trivselsskemaet er derfor ændret i forhold til, at målgruppen er de nyfødte og børn under 1 år, som altid ses i relation til forældrene i eget hjem. Spørgsmålene i Trivselsskema for sundhedsplejen er derfor målrettet barnet i relationen og i konteksten med forældre. Dette samspil er i fokus i sundhedsplejegruppen, sammenlignet med når trivselsskemaet bruges inden for dagpleje, børnehave og skoleområdet. Man har valgt at definere de begreber, der bruges i refleksionsspørgsmålene, således at alle kategoriserer ud fra samme faglige reference. Disse begreber er endvidere blevet diskuteret og eksemplificeret i den samlede sundhedsplejegruppe. 1. Hvordan er arbejdet med trivselsskema sket i praksis? I praksis har der været arbejdet med trivselsskemaet på følgende måde: Den enkelte sundhedsplejerske har for sig selv udfyldt trivselsskemaet på de børn, hun har i sit område. Derefter er to til fire sundhedsplejersker gået sammen om at reflektere. Den overordnede leder af sundhedsplejen rammesætter og styrer denne refleksionsproces, og det skal understreges, at lederens rolle er særdeles vigtig for at skabe det optimale refleksionsrum. Ved at gå ind i refleksionsspørgsmålene sker der en dybere refleksion over det enkelte barn både for sundhedsplejerske og i gruppen giver det en viden om, hvad det lige præcis er, sundhedsplejersken skal være særligt opmærksom på bliver man nødt til at tage stilling til det, man ser fx hvordan det er med tilknytningen. Erfaringen har vist og gjort sundhedsplejen opmærksom på, at barnet fx kan være i "grøn zone", mens konteksten kan være "gul zone". Hvis dette er tilfældet, skal der ydes ekstra 43

212 opmærksomhed på konteksten (forældrene/hjemmet) i det sundhedsfaglige arbejde fremadrettet, så barnet kan bevare sin position i "grøn zone". Skemaet gør det tydeligt, hvad der skal fokuseres på. Arbejdet med trivselsskemaet har samtidig også gjort det meget tydeligt for sundhedsplejen, hvorfor arbejdsbelastningen kan være stor og nogle gange skævt fordelt, og at der med fordel i perioder kan flyttes ressourcer. 2. Organiseringen af arbejdet med trivselsskema samt afsatte ressourcer Trivselsskemaet er anvendt to gange årligt. Der er estimeret et tidsforbrug på to timer for den enkelte sundhedsplejerske til egen forberedelse og efterfølgende tre timer pr. sundhedsplejerske til den efterfølgende refleksion. Tidsforbruget er årligt ca. 10 timer for hver sundhedsplejerske. Dertil skal lægges lederens tid. For sundhedsplejegruppen opleves det ikke som brug af ekstra tid, men det har derimod været meget tilfredsstillende at arbejde med trivselsskemaet og på den måde få skabt et overblik og få systematiseret sit arbejde. 3. Erfaringer og gevinster En af de helt store gevinster ved metoden er, at der er blevet skabt en systematik og et overblik over børnegruppen på hele 0-10-årsområdet. Metoden betyder samtidig, at alle fagprofessionelle på området har fået et fælles begrebsapparat, fælles tilgang og den samme referenceramme, når der arbejdes med/tales om og samarbejdes om børnene/familierne. Alle faggrupper tager afsæt i trivselsskemaet, fx også ved overgange, og en helt almindelig formulering er: "Med afsæt i trivselsskemaet vurderer jeg/vi, at..." Den enkelte sundhedsplejerske får et overblik over børnegruppen og bliver mere skarp på egen praksis ved hjælp af egen refleksion og fælles refleksion. Specifikt for sundhedsplejen er der kommet en opmærksomhed på, "hvad man ikke ser". Er det eksempelvis forældrene, der i nogle sammenhænge kommer til at fylde så meget, at børnene ikke ses, eller bliver man som sundhedsplejerske fyldt op af mængden af problematikker, så man har svært ved at sætte en skarp faglig optik. Her er trivselsskemaet og den indbyggede refleksion en stor hjælp til at blive mere skarp og fokuseret på, hvad det drejer sig om. Trivselsskemaet giver også anledning til at sætte fokus på forskellige temaer som fx "Hvad er det, der gør, at børn i 'grøn zone' er i god trivsel?" "Hvordan ser vi på tilknytning?" "Hvad gør vi så med børn i 'gul zone', og hvem hjælper os?" 4. Forudsætninger for at det lykkes Den primære grund til, at det lykkes så godt, er, at der er ledelsesopbakning, og at den enkelte medarbejder kan se meningen med og betydningen af at arbejde med trivselsskemaet. Det er helt afgørende, at lederen sætter rammen, styrer processen og prioriterer arbejdet. Samtidig er betydningen af, at øvrige faggrupper arbejder med det samme og har det som fælles referenceramme, væsentlig. En anden væsentlig forudsætning er, at trivselsskemaet udvikles og evalueres i faggruppen. 44

213 5. Hvornår kan trivselsskema bruges, og hvornår kan det ikke? Trivselsskemaet kan bruges altid og på forskellige måder. Det er en metode, som vil udvikle sig. Vi har gode erfaringer med at bruge det som et fagligt arbejdsredskab, og det er således ikke et "scoreskema", som sendes til forældre eller følger barnet i overgangene. Trivselsskemaet har udviklet sig til at blive et fælles arbejdsredskab på tværs af faggrupper, og det som i vores tværfaglige model er blevet omdrejningspunktet for skabelse af fælles viden, hands-on på alle børn og en form for kvalitetssikring ud fra perspektivet "Hvis du ser noget, så gør du også noget". Der ligger et implicit handleperspektiv og dermed en forpligtelse til at handle på sin undren og inddrage forældre så tidligt som overhovedet muligt. Når børn kategoriseres som værende i "gul zone" er der opmærksomhed på, hvem der inddrages udover forældre og hvilken hjælp, der er behov for. For børn i "rød zone" er det hos sundhedsplejen gældende, at der er et samarbejde i gang omkring familien med flere fagpersoner oftest også underretning til sagsbehandler. 6. Gode råd til andre kommuner Sundhedsplejen skal være opmærksom på, at de skal udarbejde deres eget trivselsskema på baggrund af det fælles skema. Der skal sættes rammer for arbejdet. Ledelsesmæssigt skal det prioriteres. Det er et fagligt redskab, hvor handlinger bliver synlige. Det skaber refleksion, dynamik og udvikling i en faggruppe og på tværs. Vær ikke bange for at gå i gang det ekstra tidsforbrug tjenes ind på systematik, overblik, tydelighed om opgaven, tilfredshed med eget arbejde og en tidligere indsats. 5.4 Dagplejen i Viborg Viborg kommune skriver om trivselsskema i dagplejen I dagplejen anvendes trivselsskemaet tre gange om året ligesom i sundhedsplejen, i daginstitutioner, skoler og SFO (se overordnet beskrivelse af redskab). Den fælles systematik og dermed fælles referenceramme på tværs af alle fagprofessionelle, som arbejder med børn mellem 0 og 10 år, har stor indvirkning på kvaliteten af samarbejdet på tværs af fagligheder i forhold til børn i vanskeligheder, og for børns overgange fra en institution til en anden. Desuden har det haft stor betydning for den faglige respekt på tværs af fagligheder. Trivselsskemaet, som anvendes af dagplejerne, har samme form og indhold og anvendes efter stort set samme proces, som det anvendes af de øvrige fagprofessionelle. Skemaet er dog indholdsmæssigt blevet udviklet i forhold til at være målrettet gruppen af 0-3-årige børn. Det er sket ved en udvikling af de spørgsmål, som definerer børn i henholdsvis grøn, 45

214 gul og rød position, således at de tager afsæt i et udviklingspsykologisk perspektiv på aldersgruppen 0-3 år (se bilag 3.2 i bilagsbind). Derudover er der rettet særlig opmærksomhed på dagplejens organisering i forhold til at skabe muligheder og rammer for, at der i dagplejen som består af enearbejdspladser i private hjem også kan arbejdes med kollegial sparring som opfølgning på trivselsundersøgelserne. Det har været vigtigt at kunne skabe rum for at fastholde den særlige kvalitet ved trivselsskemaet, som ligger i at få flere perspektiver på de enkelte børns trivsel. Flere øjne på de samme børn hjælper dagplejerne til at få skærpet bevidstheden om, at det sete afhænger af øjnene, der ser, og kontekstens betydning for børns trivsel (barnet skal altid ses i sin kontekst). Refleksioner og dialoger om det enkelte barn foregår derfor ved en proces med andre dagplejekolleger i en heldagslegestue, hvor dagplejepædagogen er ansvarlig for at rammesætte og facilitere dialogprocessen mellem dagplejerne. 1. Hvordan er arbejdet med trivselsskema sket i praksis? I praksis foregår dagplejerens arbejde med trivselsskemaet på følgende måde. Hver dagplejer laver en trivselsvurdering af "egne" børn tre gange om året. Herefter bringes trivselsvurderingen/trivselsskemaet af "egne" børn med ind i heldagslegestuen. Her møder alle dagplejere op med trivselsskemaer/trivselsvurderinger på egne børn og trivselsskemaer på hinandens børn. Vurderingen af hinandens børn sker på baggrund af det kendskab, den enkelte dagplejer har til børnene fra samværet i heldagslegestuen og i øvrige sammenhænge, eksempelvis gæsteplejen. Dagplejepædagogen er fagligt ansvarlig for at skabe struktur, ramme og indhold og for at facilitere en proces som muliggør, at dagplejerne gennem fælles refleksioner og dialoger om det enkelte barn både får sat ord på egen bekymring og begyndende undren, og samtidig får nuanceret og kvalificeret sin egen vurdering af det enkelte barns trivsel gennem kollegernes blik på barnet/børnene. Den faglige dialog foregår i middagsstunden, mens børnene sover. Som brobygning mellem trivselsvurderingen og en konkret kvalificeret indsats for børn i gul og rød position anvendes i dagplejen i Viborg en analysemodel (fra LP: Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse-modellen). Analysemodellen er baseret på en systemteoretisk tænkning og medvirker til at fastholde en videreførelse af værdierne i trivselsskemaet i forhold til den (tidlige) indsats, som iværksættes. Analysemodellen er med til at fastholde fokus på at barnet ses i sin kontekst. Den bruges som et fælles fagligt udforskningsredskab og udgør en fælles rammesætning, som gør, at det bliver muligt for gruppen af dagplejere at støtte hinanden i at gå på yderligere opdagelse i og analysere de signaler og situationer, som ligger til grund for vurderingen af barns mistrivsel, inden der iværksættes handling. Analysefasen gør, at dagplejerne bliver i en analyse- og refleksionsfase en stund i stedet for at springe direkte til handling. Analysefasen bidrager dermed til, at der handles på et mere oplyst grundlag, man går fra "synsninger" til viden og dermed er der langt større mulighed for at sætte ind med "det rigtige". Analysen munder ud i de første ideer til handleplan, som klæder den enkelte dagplejer på til støttet af dagplejepædagogen at tage de første skridt i en kvalificeret tidlig indsats i samarbejde med forældrene. En forudsætning for at dagplejerne kan anvende analysemodellen er, at de og dagplejepædagogerne har fået en teoretisk og anvendelsesorienteret viden om LP-modellen, hvilket er sket på aftenmøder. 46

215 2. Organiseringen af arbejdet med trivselsskema samt afsatte ressourcer Trivselsskemaet anvendes systematisk tre gange årligt i de enkelte heldagslegestuer. Udgangspunktet er januar, april og oktober. Varigheden af vores dialog/gennemgang af børnene er cirka 2 timer pr gang (afhængigt af hvor længe børnene sover), dvs. at timeforbruget i den enkelte gruppe er ca. 6 timer årligt. Dette forudsætter en forberedelse/refleksion hos den enkelte dagplejer før mødet i heldagslegestuen på omkring en time! Endvidere er der løbende en dialog mellem dagplejer/forældre/dagplejepædagog på tilsynene om barnets trivsel om hvilken position (rød, gul, grøn) barnet befinder sig. Dagplejerne har taget trivselsskemaet til sig og tager nu selv initiativ til datoer for afholdelse af heldagslegestue med gennemgang af skemaet. Det er vigtigt, at dagplejepædagogen deltager, hvilket kræver god koordinering i kalenderen! Ved implementering i Viborg Kommune er der afsat timer/ressourcer til: Introduktionsmøder med præsentation af baggrund, teorier, værdier m.v. for trivselsskemaet for dagplejerne, fx fyraftensmøde/kvartalsmøde. Arbejdet med børn i gul og rød position. Der afsættes tid og ressourcer til forældresamtaler, opfølgende arbejde med analyse og småbørnsteammøder (tværfaglig sparring). At kvalificere og understøtte dagplejepædagogernes arbejde med at facilitere processen med trivselsskemaet og analysemodellen i heldagslegestuen. Der er afholdt et kompetenceudviklingsforløb og oprettet et sparringsforum for dagplejepædagogerne med fokus på at udvikle netop den rolle og opgave. Temadag for dagplejerne om ressourcefokuserede forældresamtaler og forældresamarbejde. 3. Erfaringer og gevinster En af gevinsterne ved arbejdet med trivselsskemaet og analysemodellen er, at dagplejeren i højere grad oplever sig som fagligt handlekompetente. Via den fælles faglige drøftelse løftes det enkelte barns mistrivsel i højere grad op til at være et (fælles) fagligt pædagogisk anliggende: Den sparringsudvikling, som er sat i gang, er helt tydeligt et løft for alle. Det er blevet legalt at videndele på tværs af legestuegruppen. Vi er på vej væk fra at vende problemstillinger indad mod den enkelte dagplejer når vi har børn i gule eller røde positioner. Vigtigt at gå fra "fejlfinderfokus" mod understøttelsesfokus, derfra hvor barnet har brug for det (citat dagplejeledere i projektet). De oplever, at kollegaers vurdering af børnene betyder, at de dels bliver opmærksomme på tegn på mistrivsel, som de ikke havde set før, og dels bliver mere sikre på egne bekymringer for børn og derfor reagerer hurtigere på tegn på mistrivsel, end det tidligere var tilfældet. Dagplejerne udvikler og styrker et fælles fagsprog for det, de ser, og for det anede. Det at det er blevet legalt at tale fagligt med kollegaer om hinandens børn, børnenes udvikling og trivsel har stor betydning for udviklingen af dagplejerens faglighed. Dialogerne om børnene er fagligt begrundede, man er gået fra "synsninger" til viden både når det gælder signaler på mistrivsel, men også når det gælder børns signaler på trivsel. Dette sker bl.a. ved at det også er oplagt at sætte fokus på: Hvad er det, der gør, at børn i "grøn zone" er i god trivsel? 47

216 Det styrker samarbejdet med forældrene. Forældre er glade for det fokus, der rettes mod deres barns trivsel. Det styrker grundlaget for forældresamtalerne, at der ligger grundig viden og en kollegial dialog bag beskrivelsen af det enkelte barns trivsel. Dagplejerne oplever, at de har fået et fagligt afsæt til at inddrage barnets forældre tidligere i forhold til en konkret bekymring, fordi den fælles og åbne kollegiale dialog understøtter og underbygger, at der er grund til øget opmærksomhed. Det strukturerede arbejde giver synlige resultater. Dagplejerne ser og registrerer/opsamler resultaterne af deres arbejde gennem den kontinuerlige brug af trivselsskemaet. Det bliver muligt at følge et barns udvikling og dokumentere, at børnenes udvikling "flytter" sig fra eksempelvis gul til grøn position. At alle børns trivsel skal registreres inden for faste intervaller giver vished om, at ingen børn overses og skaber dermed ro i arbejdet i den forstand, at indsatsen kan fokuseres og prioriteres i forhold til de børn, der primært har behov for det. Dagplejerne og dagplejepædagogerne oplever, at der med trivselsskemaet er skabt et fælles sprog om børnenes trivsel, som gør opsporingsarbejdet nemmere. Det gælder både fagfagligt, og tværfagligt. Overgange: Arbejdet med trivselsskemaet er en rigtig god forberedelse til overleveringen af barnet fra en kontekst til den næste, i dette tilfælde fra dagplejen til børnehave, og det styrker samarbejdet om overgangene, at de fagligheder, der mødes ved overleveringen, anvender et fælles redskab ved trivselsvurderinger. 4. Forudsætninger for at det lykkes Ledelse: Klar og tydelig organisatorisk og ledelsesmæssig vilje til at arbejdet med trivselsskemaet er en skal-opgave for alle fagligheder. At der er ledelsesmæssig vilje og handlekraft bag fordringen i form af, at der skabes rum og rammer for dagplejerne til rent fysisk at kunne mødes i heldagslegestue. Heldagslegestuen er en forudsætning for, at den kollegiale dialog og sparring mellem dagplejerne kan finde sted. Forældrenes tilladelse: Alle forældre til børn i dagplejen bliver præsenteret for og introduceret til mål, formål, værdier og kvaliteter af dagplejernes arbejde med trivselsskemaet ved deres første besøg i dagplejen. Her giver forældrene også deres samtykke til, at der må laves en opfølgende kollegial dialog mellem dagplejerne om det enkelte barn efter hver trivselsvurdering. Forældrene bliver desuden informeret om, hvordan arbejdet med trivselsskemaet indgår i en sammenhæng både i dagplejen og på tværs af fagligheder. Om at arbejdet baserer sig på en høj grad af forældreinddragelse, og at der altid vil foregå en opfølgende dialog med forældrene efter hver trivselsvurdering. At dagplejepædagogerne kan rammesætte og lede processerne i heldagslegestuen. At dagplejepædagogerne kan fungere som facilitatorer i legestuen er en vigtig forudsætning for at den kollegiale dialog mellem dagplejerne om børnenes trivsel/mistrivsel lykkes. Vi har derfor sat særligt fokus på at styrke dagplejepædagogernes faglighed i forhold til at kunne facilitere refleksive dialogprocesser i heldagslegestuen. 48

217 5. Hvornår kan trivselsskema bruges, og hvornår kan den ikke? Trivselsskemaet er meget anvendeligt i mange faglige kontekster fra sundhedsplejen, dagplejen, daginstitutioner til skole, SFO og klub. Det er vigtigt at bearbejde de spørgsmål/definitioner, der knytter sig til vurderingen af børns trivsel, således at de udviklingspsykologisk passer til børn i forskellige aldre og kontekster og vigtigt at justere dette løbende i forhold til nyeste udviklingspsykologi. Skemaet er et fagprofessionelt arbejdsredskab som fordrer fagligt teoretisk indsigt og forståelse, og ikke et materiale som skal "ud at gå" blandt eksempelvis forældre. Skemaet fordrer bl.a., at man har viden om, at sprog skaber virkeligheder, og at børn derfor hurtigt kan stigmatiseres, defineres negativt og kategoriseres gennem sproget: et gult, rødt eller grønt barn. 6. Gode råd til andre kommuner Ret faglig opmærksomhed på, at indplaceringen af børnene i trivselsskemaet siger lige så meget om den voksne, som placerer barnet, som det siger om barnet. Det sete afhænger af øjnene der ser, det sete afhænger af den position, det ses fra, det øjnene er placeret på. Så derfor er det vigtigt at rette faglig fokus på fagpersonernes opmærksomhed på at se "sig selv i øjnene". Der er potentiale i arbejdet med trivselsskemaet i forhold til anvendelse af ekstern sparring i forhold til at få og bruge hjælp udefra tidligere og mere målrettet. Det medvirker til at kvalificere den tværfaglige dialog og medvirker til at flytte fokus fra, at det kun er den enkelte fagpersons ansvar at arbejde med barnet til i højere grad et fælles fagligt/kollegialt og/eller tværfaglig ansvar og anliggende. Det betyder at "hjælp udefra" på sigt vil blive anvendt, fordi det kan kvalificere den faglige indsats i stedet for, at hjælp udefra ses som noget fagpersoner først gør, når de har givet op. Ting tager tid, men gennem vedholdenhed og systematik vindes tiden tilbage og anvendelsen af trivselsskemaet er på sigt og indarbejdet som en rutine i den pædagogiske og/eller didaktiske praksis en tidsmæssig gevinst for praksis. 5.5 Børnehaven i Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune skriver om trivselsskema i børnehaven Formålet med trivselsvurderingen er, at medarbejderne i børnehaverne regelmæssigt ser hvert eneste barn i børnegruppen og forholder sig fagligt til mangeartede signaler og tegn på manglende trivsel. Til dette benyttes trivselsskemaet som et redskab (se bilag 3.3 i bilagsbind). Trivselsskemaet tager afsæt i den indledende del af opsporingsprocessen. Der er dels tale om en tidlig opsporing i forhold til problemudviklingen, dels en tidlig opsporing i forhold til barnets alder. Redskabet skal således understøtte en systematisk og regelmæssig undersøgelse af alle børns trivsel. Redskabet består af flere elementer: 49

218 Et individuelt skema, der følger det enkelte barns sociale trivsel og dermed giver et overblik over tid om, hvorvidt trivslen ændrer sig. Et overbliksskema, der viser børnegruppens sociale trivsel som helhed. Det giver mulighed for at fagpersoner kan sammenligne de enkelte børns trivsel i børnegruppen, men det giver også mulighed for at drøfte børnehavens sociale børnemiljø mere overordnet. Dialogspørgsmål, der støtter den indledende iagttagelse og refleksion inden en mere systematisk beskrivelse med fokus på barnets særlige individualitet og behov. Det har været centralt for os, at brugen af redskabet skulle være: Enkel og overskuelig Let at anvende Meningsfuld Informativt til udforskning af barn og kontekst Informativt til dialog med forældre og andre professionelle Anvendelig til screening af hele børnegruppen. Udfyldelsen af trivselsskemaet tjener primært til at støtte den interne refleksion mellem pædagogerne. I første omgang gives der rum for "umiddelbare fornemmelser", men den efterfølgende refleksion tjener til at nå en faglig afklaring og iværksættelse af handling. Efterfølgende indgår trivselsskemaerne i dialoger med forældrene. I Norddjurs Kommune vægter vi åbenhed i forhold til forældrene, hvorfor de er bekendt med skemaerne. I projektperioden har trivselsskemaerne været udfyldt manuelt, men fremover indgår de i kommunens it-baserede inklusions- og trivselsvurdering, som vil være tilgængelig for forældrene. Trivselsskemaerne overleveres efterfølgende med forældretilladelse til skolen. 1. Organiseringen af arbejdet med trivselsskema samt afsatte ressourcer Trivselsskemaet udfyldes to gange årligt. Det tidsmæssige forbrug er vanskeligt at afgøre, da det indgår i de drøftelser, der i øvrigt er på stuemøder vedrørende børnene. Der er udarbejdet en vejledning til anvendelsen af trivselsskemaet. Vejledningen indeholder beskrivelse af de enkelte trivselsfarver og støttespørgsmål til fælles refleksion over det, man ser. Der bliver typisk arbejdet med trivselsskemaerne på stuemøder. Hver enkelt medarbejder udfylder trivselsskemaet for alle børn med markeringen af grøn (barnet trives), gul (der er områder, der undrer) eller rød (der er grund til bekymring) trivsel og uddybende kommentarer. Efterfølgende sætter alle sig sammen og sammenligner og drøfter deres markeringer på baggrund af refleksions- og dialogspørgsmålene. Hvis et barn får markeret en gul trivsel, vil der være områder, der skal undersøges nærmere. Forældrene inddrages (eventuelt i forbindelse med den normale forældresamtale, 50

219 hvor trivselsskemaet drøftes). Der påbegyndes en pædagogisk handleplan. I denne plan kan indgå nærmere iagttagelser. Hvis et barn får markeret rød trivsel, er der grund til at iværksætte en indsats. Forældrene bliver involveret og handlinger skal sættes i gang på baggrund af en udførlig handleplan. Problemstillingen vil ofte blive drøftet på et tværfagligt småbørnsmøde, hvor der kan gives sparring til pædagoger og eventuelt forældre. Før en eventuel henvisning til PPR, skal problemstillingen altid være behandlet på dette småbørnsmøde. 2. Erfaringer og gevinster Et af trivselsskemaets helt store styrker er dets systematik. Fra de lokale evalueringsseminar gav medarbejderne udtryk for, at trivselsskemaet opleves som et forebyggende redskab. Derved lever trivselsskemaet op til sin funktion. Dette gør det også ved, at personalet føler, at de får mulighed for at se alle børn og derved skabe et overblik. Ligeledes giver medarbejderne udtryk for at trivselsskemaet understøtter, at man nu også ser de børn, der før kunne forsvinde i mængden eller som på overfladen syntes at trives. Derudover medvirker trivselsskemaet til at opkvalificere dialogen mellem og inden for de forskellige faggrupper og understøtter deres samarbejde. På samme vis skaber trivselsskemaet dialog i mellem personalet og forældrene, da trivselsskemaet giver personalet noget konkret at tale ud fra, frem for "synsninger". Sidst men ikke mindst oplever medarbejderne, at trivselsskemaerne giver anledning til fælles indsatser (på stuerne, men også i hele institutionen) over for udfordringer omkring et barn/et barns manglende trivsel. Kommunen samarbejder i øjeblikket med INFOBA om at udvikle og implementere et itbaseret redskab, som både anvendes til kommunikation, dokumentation, evaluering, læreplaner og faglige kvalitetsoplysninger. Det særlige ved dette redskab er, at det understøtter den faglige refleksion. Redskabet bygger bl.a. på de erfaringer, vi har fået på baggrund af systematiseringen og refleksionsdelen fra trivselsskemaet. Trivselsskemaet implementeres fremover igennem dette redskab i resten af kommunen. Således vil trivselsskemaet fremover indgå i kommunens kvalitetsoplysninger. 51

220 Nedenstående to illustrationer viser et eksempel på et trivselsskema med uddybende forklaring til forståelsen af gul trivsel og efterfølgende et oversigtsskema for trivslen på Nordstuen. Det første skema giver plads til, at medarbejderen kan skrive sine iagttagelser eller refleksioner ind i boksen. 3. Forudsætninger for at det lykkes En central forudsætning for, at det er lykkedes så godt er, at det har givet mening for personalet at arbejde med trivselsskemaet. Der har været meget fokus på at forklare trivselsskemaet, så personalet umiddelbart har kunnet se, at de har kunnet få noget ud af at anvende metoden i deres dagligdag. Ved første anvendelse var det centralt at ledelsen markerede, at skemaet skulle bruges og vi fulgte op på, om man var igennem første runde af brugen af skemaet. Efter at personalet oplevede, at det gav mening at bruge det, har der været en indre drivkraft. 52

221 Det er fortsat vigtigt at der er en påmindelse omkring tidspunktet for at arbejde med trivselsskemaet. Derfor har vi udarbejdet et årshjul, som minder om, hvornår det er tid til at gentage arbejdet. Ligeledes har vi lokale ambassadører, som mødet et par gange årligt med projektlederen. Ambassadørerne har været særligt informeret om redskaberne og har været forpligtet i forhold til at videregive information imellem medarbejdere og projektledelsen. Således har ambassadørerne bl.a. mindet kollegerne om, at nu var det tid til at benytte skemaet igen. Fremover vil medarbejderen få en elektronisk påmindelse, når det er tid for at udfylde trivselsskema. 4. Hvornår kan trivselsskema bruges, og hvornår kan det ikke? Vi har ikke iagttaget situationer, hvor det ikke kunne bruges, da vi har haft meget fokus på børnenes sociale trivsel. 5. Gode råd til andre kommuner Alle forældre er bekendt med skemaerne. Sundhedsplejen indfører skemaet allerede ved barselsbesøg, og forældrene bringer skemaerne med i overgangene til nye tilbud eller skriver under på, at skemaerne må overleveres. Demonstrer materialet på medarbejderniveau, så det giver mening i personalets dagligdag. Det er centralt, at den enkelte medarbejder oplever, at materialet giver øget trivsel for barnet i dagligdagen og oplevelsen af højere faglighed, fordi man kan konkretisere sine pædagogiske overvejelser og iagttagelser. Illustrer eksempler og situationer hvor man kan benytte den viden, man får af materialet, fx fra Norddjurs Kommunes selvevaluering, hvor nogle pædagoger fortæller om materialets styrke og vigtigheden at af have systematisk fokus på ALLE børn: I en institution opdagede man ved hjælp af trivselsskemaet et barn, hvis trivsel normalt blev oplevet som grøn i dagligdagen. Men ved den efterfølgende refleksion over dialogspørgsmålene opdager personalegruppen, at barnets trivsel faktisk er på vej mod gul eller er gul. Det gav anledning til, at man straks iværksat en lille fælles indsats, som betød, at barnets trivsel hurtigt forbedrede sig. Trivselsskemaet blev således katalysator for hurtig handling i en situation, hvor man under andre omstændigheder ikke ville have registreret, at barnet var i vanskeligheder. Ledelsens fokus er nødvendig!! Som ved al anden implementering er ledelsesopbakning nødvendig. Det er vigtigt i forhold til at stille krav til medarbejdere om at gennemføre projektet for at forbedre vilkårene for børnene. Det er også ledernes ansvar at sikre, at det faktisk er muligt for medarbejderne at arbejde med redskaberne, dvs. tid til at planlægge og gennemføre opgaverne. Det kan anbefales at have en ambassadør i hver institution, som er tæt informeret om alle redskaber til at minde om, at nu er det igen tid til at arbejde med trivselsskemaet. Dette kan suppleres med et årshjul, indtil det er blevet indarbejdet i den årlige rutine. 53

222 Kilde: Haderslev Kommune 5.6 Skolen/SFO i Haderslev Kommune Haderslev Kommune skriver om trivselsskema i skolen/sfo Formålet med trivselsvurderingen er, at medarbejdere i skoler og SFO bliver bevidste om at se hvert eneste barn. Trivselsskemaet er i den forbindelse et redskab, som skal understøtte en systematisk og regelmæssig vurdering af alle børns trivsel (se bilag 3.4 i bilagsbind). Trivselsskemaet, som vi har udformet det, består af tre elementer: Selve trivselsskemaet, hvor børnene markeres som værende i grøn, gul eller rød trivsel. Et overbliksskema, hvor fagpersonernes markeringer for hvert barn sammenlignes. Trivselsvurderingen, hvor den fælles refleksion over barnets aktuelle trivsel beskrives, og der tages stilling til eventuel handling. Der er udarbejdet en vejledning til anvendelsen af trivselsskemaet, ligesom der er faste retningslinjer for, hvordan man reflekterer fælles over det, man ser, og hvordan man handler, når et barn viser tegn på at være i en udsat position eller på anden måde giver anledning til undren. 54

223 Vi lægger vægt på, at man i trivselsvurderingen ikke kan udelade nogen af de tre elementer. Den første del trivselsskemaet har til hensigt at fastholde den enkelte medarbejders individuelle refleksioner omkring hvert enkelt barns trivsel på det aktuelle tidspunkt. Her er det tilladt at markere på baggrund af fornemmelser og 'synsninger', og det er professionelt at være i tvivl, når bare man taler med andre om det. Dernæst følger den fælles faglige dialog om børnene mellem medarbejderne omkring en klasse eller børnegruppe. Den faglige dialog understøttes af vejledende spørgsmål og 'Opsporingstrekanten' (bilag 3.4 i bilagsbind), en refleksionsmodel, der bidrager til en fælles forståelsesramme med et helhedsorienteret blik på barnet, og at det forstås i sin samlede kontekst. 'Opsporingstrekanten' er udarbejdet på baggrund af ICS-trekanten og tænkningen i Integrated Children's System 4, men med udgangspunkt i den kontekst, hvor fagpersonerne oplever barnet. Endelig følger en konklusion i forhold til barnet, hvor der tages stilling til et eventuelt behov for handling. Trivselsskemaet er hos os et internt arbejdsredskab for lærere og pædagoger. Vi vægter at der skal være mulighed for den indledende kollegiale, faglige drøftelse uden behov for selvcensur. Af samme årsag foregår arbejdet med skemaet p.t. manuelt, idet kun den sidste del af skemaet, hvor selve trivselsvurderingen formuleres, er tilgængelig for forældrene. Vi er meget opmærksomme på, at der ikke tales om grøn, gul, rød trivsel i dialoger med forældrene her sætter man 'rigtige ord' på sine overvejelser eller undren. 1. Hvordan er arbejdet med trivselsskema sket i praksis? Oplægget til de deltagende skoler og SFO'er har været, at den første del af trivselsskemaet med markeringen af grøn (barnet trives), gul (der er områder, der undrer) eller rød (der er grund til bekymring) og uddybende kommentarer til alle børn udfyldes hver for sig af de lærere og pædagoger, der er tilknyttet en klasse eller børnegruppe. Efterfølgende sætter alle sig sammen og sammenligner og drøfter deres markeringer, for så at lave den endelige trivselsvurdering og eventuel beslutning om handling i forhold til det enkelte barn. I praksis har det formet sig lidt forskelligt på de enkelte skoler og SFO'er. En lærer fra indskolingen fortæller omkring deres praksis med brugen af trivselsskemaerne, at de holder 'TOP-møder' (Tidlig Opsporings-møder) i klassernes lærerteam typisk fire-fem lærere. Både de, der har mange timer med børnene og de, der har færre, er med. Det betyder, at faglærere og alle omkring hver enkelt klasse deltager, selv om det til tider har været svært at få til at gå op rent praktisk. Trivselsvurderingerne har på denne skole givet et andet samarbejde med skolens SFO. De har organiseret det sådan, at SFO'en laver deres trivselsvurdering forud for skolens, og i forhold til hver klasse deltager så en pædagog fra SFO, som bidrager med SFO'ens samlede vurdering af barnet. På skolen oplever de en stor styrke ved, at de på den måde ser flere sider af barnet. Hvis to eller flere har markeret gul trivsel i forhold til et barn, er hovedreglen, at forældrene skal inddrages i forhold til at afklare barnets situation nærmere. Lærerne oplever, 4 For yderligere information om Integrated Children s System se 55

224 at det er en støtte med retningslinjer for, hvornår der skal handles. Det fjerner dilemmaet, hvor 'en eller anden' skal tage ansvaret i forhold til, 'om' og 'hvornår' der skal handles det skal de som team, når der er flere, der undres. Handlingerne kan have forskellig karakter, såsom kontakt til forældrene, indkaldelse til et tværfagligt netværksmøde, eller at et emne tages op i fagligt sparringsforum. På flere skoler har de arbejdet på at organisere det sådan, at der skabes tydelig sammenhæng mellem trivselsvurderingerne og skolens liv i øvrigt. Trivselsvurderingen indgår som forberedelse til arbejdet med elevplaner og spiller sammen med punktet vedrørende "Barnets alsidige sociale udvikling". Elevsamtaler og skole-hjemsamtalerne er typisk placeret umiddelbart efter trivselsvurderingen. 2. Organiseringen af arbejdet med trivselsskema metoden samt afsatte ressourcer Anvendelsen af trivselsskemaet er i Haderslev bundet op på den generelle tilsynsforpligtelse, som kommunerne har i forhold til hvert enkelt barn i henhold til Servicelovens 146 stk. 2. Det generelle tilsyn skal føres sådan, at der kan sættes ind med en tidlig indsats i de tilfælde, hvor et konkret barn formodes at have behov for særlig hjælp og støtte. Vi har derfor fundet det naturligt, at tilsynet med børns sociale trivsel bl.a. sker som et systematisk og regelmæssigt element i det professionelle arbejde omkring børn i skoler og SFO. Trivselsvurderingen skal foretages i skoler og SFO'er minimum to gange i løbet af hvert skoleår, og kan derfor med fordel planlægges i sammenhæng med de øvrige opgaver skolen har omkring fx skole/hjem-samarbejde og elevplaner. Det konkrete tidsmæssige forbrug i forbindelse med hver trivselsvurdering har været forskelligt i forhold til de enkelte skoler og SFO. Til eksempel har det på en mindre skole formet sig således: ½-1 times forberedelse pr. lærer med egne markeringer omkring klassens børn. 1-2 timer pr. lærer pr. klasse for at gennemgå børnene sammen. Klasselæreren bruger efterfølgende tid på at sammenskrive trivselsvurderingerne, men sparer samtidig tid i forhold til elevplanerne. Tid til at handle og følge op i forhold til de børn, som er vurderet til at være i gul eller rød trivsel. Særligt for faglærerne opleves trivselsvurderingerne som en stor ressourcemæssig udfordring, idet man på denne skole har prioriteret, at alle faglærere deltager ved de fælles drøftelser i de klasser, de er tilknyttet. For nogle kan det løbe op i timer pr. gang. På de større skoler har de af samme årsag valgt at organisere trivselsvurderingen sådan, at det kun er de primære lærere i klassens team, som sidder med ved de fælles refleksioner. Faglærerne omkring en klasse laver deres individuelle markeringer og uddybende kommentarer, og i forhold til børn i gul eller rød trivsel giver de papiret til klasselæreren, så deres observationer kan indgå i klasseteamets drøftelse. 56

225 3. Erfaringer og gevinster ved brugen af trivselsskema forbedring af den professionelle skarphed og tidligere indsats En ændret tænkning omkring det hele barn Det har vist sig, at den største ændring, som trivselsvurderingerne og projektet har affødt, rækker videre end brugen af trivselsskemaet som redskab. Flere oplever at have opnået en ændret og mere helhedsorienteret forståelse af børn. En lærer beskriver det meget konkret: Tanken omkring det hele barn er rigtig spændende! Tidligere har vi tænkt, at når de er i skolen, så er de i skoleverdenen. Men tingene hænger jo sammen. Den forståelse er implementeret, at det er OK at skolen involverer sig. Styrkelse af de kollegiale drøftelser Generelt har både lærere og pædagoger i SFO erfaret, at trivselsvurderingerne bidrager til at styrke de faglige drøftelser i deres team. De fælles drøftelser, hvor der sættes ord på egen undren eller kollegaers bekymring, giver en bevidsthed og en bevågenhed i forhold til barnet, som ofte i sig selv kan være med til at forandre noget. Hertil kommer en opkvalificering af indsatsen via øget bevidsthed omkring at: Alle ikke nødvendigvis oplever barnet på samme måde. En lærer fortæller: " vi bliver af og til overrasket over, at lærere har vidt forskellige syn. Det giver børnene en chance, at der kommer flere syn på barnet. Idrætslæreren kan fx bidrage med en hel anden viden." Der ofte er brug for at se på egen praksis, når man undres over et barns adfærd. En lærer fortæller: "I snakken med kollegaerne bliver man opmærksom på at det er i egen relation. Det er mig selv, der skal arbejde med noget i forhold til dette barn frem for, at det er barnet der har et problem." Nye vinkler på forståelsen af barnet gør det lettere at bruge teamet til sparring i svære situationer. En lærer fortæller: "Det er en hjælp at høre positive historier om et barn, man selv har det svært med". En anden fortæller, at der nu er skabt et kollegialt rum til at sige "hjælp mig, jeg magter ikke det barn lige nu". En reelt tidligere indsats Det er erfaringen fra skoler og SFO, at brugen af trivselsvurderinger betyder, at man nu reagerer hurtigere, når man ser tegn på, at et barn er i mistrivsel. Dette hænger konkret sammen med rammerne omkring trivselsvurderingerne at man skal se alle børn at man skal tale om det, man ser og at der er faste retningslinjer for handling. En lærer fortæller: Det gode er, at alle børn skal vendes. Et mere stille barn vil så komme hurtigere i synsfeltet. Og når man ser noget, går man ikke selv med det. Man kan ikke undskylde sig længere, vi skal handle på det, når vi har talt om det. 57

226 Meget tyder på, at anvendelsen af trivselsvurderingerne understøtter en generelt ændret tænkning vedrørende, hvornår og hvordan man kan handle på et barns signaler: Man kan handle på en undren det behøver ikke være faktuel viden. En lærer fortæller: "Det er blevet legalt at handle. Før var 'synsninger' forbudt, men nu er det legalt at undre sig. Det er rigtig godt. Vi er blevet bedre til at tage ting i opløbet og stoppe op inden noget skal blive til en sag. Det er bare at sige, 'jeg undres' 'jeg er bekymret'". Man afventer ikke næste trivselsvurdering, når der er noget, der undrer eller bekymrer. En lærer fortæller: "Vi venter ikke længere til vi skal 'TOPpe'. Vi ringer i højere grad hjem og spørger ind og undres, når der er noget". Tidligere og bedre samarbejde med forældre om barnets trivsel Det er en generel erfaring på de deltagende skoler og SFO, at arbejdet med trivselsskemaerne har bidraget til at styrke inddragelsen af forældre i samarbejdet omkring deres barn. Den undren, som kommer til udtryk i de faglige drøftelser i forbindelse med trivselsvurderingen, kan også understøtte den videre handling i forhold til barnet. En lærer beskriver det således: "Det at jeg kan sige 'det undrer mig..' er også en hammergod indfaldsvinkel til at inddrage forældrene. Vi er blevet bedre til at spørge dem, hvor vi nok før kunne virke anklagende". Lærere og pædagoger oplever, at de selv er blevet mere præcist undersøgende og nysgerrige i forhold til at inddrage forældrene for at forstå barnets situation, og at det smitter af på hvordan forældrene indgår i samarbejdet om deres barn: Forældrene ønsker i højere grad selv at fortælle, og de bliver faktisk skarpere til det. Forældrene kommer mere på banen i løsningsforslag, og det er i højere grad muligt at bruge deres viden og ressourcer. Nogle forældre begynder også at tænke i helheden omkring deres barn. Skoler får nu opkald fra forældre, der vil delagtiggøre lærerne i forhold omkring barnet - "mon det kunne være godt for jer på skolen at vide?" 4. Forudsætninger for at det lykkes "Ambassadørkurser" i forbindelse med implementeringen En forudsætning for, at implementeringen af trivselsvurderingerne er lykkedes så godt, er de ambassadørkurser, hvor 85 ambassadører for Tidlig Indsats blev uddannet til at varetage implementeringen i egen enhed. I forbindelse med opstarten af projektet i Haderslev Kommune blev der afholdt fire ugekurser omkring elementerne i Opsporingsmodellen herunder trivselsvurderingerne. Kurserne var tværfaglige og involverede alle faggrupper i hele Børne- og Familieservice. Det er altså lærere og SFO-pædagoger, som efter ambassadørkurserne har videreformidlet omkring brugen af trivselsskemaet og fulgt op i forhold til egne kollegaer. En ambassadør for tidlig indsats og lærer i indskolingen fortæller: Ambassadørkursus er guld værd, det er alfa og omega. Så mange som muligt skal af sted. Man kunne godt lave noget for de lærere, som ikke har været af sted. Man 58

227 'blev tændt' og fik nysgerrigheden på det nye og gik fra kurset med nogle kompetencer. Vi kan i dag se en betydelig sammenhæng mellem antallet af ambassadører på de enkelte skoler og SFO'er og forankringen af projektets elementer. Som en lærer beskriver det: "Det kræver meget fodarbejde, for at det bliver brugt ordentligt i alle team". At der er brug for mange ambassadører bekræftes af andre: Der skal mange med. Jo flere jo bedre også fordi det er en anden måde at tænke på. Man er nødt til selv at få en massiv indsprøjtning frem for at høre det fra en kollega. Når man selv har fået baggrund og teorier er det lettere at gå til. Ambassadørkurser for de mange har altså vist sig at være en forudsætning for en solid implementering af projektet. Det er vigtigt at investere i ambassadører for 'det nye' ambassadører som kan være kulturbærende i forhold til at bruge og få fuldt udbytte af arbejdet med en tidlig indsats. Fokus på betydningen for barnet Lærere og pædagoger skal kunne finde mening i og acceptere det vilkår, at de ikke nødvendigvis selv sparer tid og høster gevinsten af den tid, de investerer i at foretage trivselsvurderingerne. De skal formå at have fokus på den betydning, det har for barnet, som bliver set og får tidligere hjælp. En lærer beskriver det meget tydeligt: Gevinsten ved det her er ikke tid. Gevinsten er at hjælpe nogle børn, og at vi nu ser det hele barn. Vi har et større socialpædagogisk arbejde end tidligere plus det faglige og plus klassearbejdet. Indsatsen i de tidlige år kræver tid, og gevinsten hentes i forhold til en senere social indsats, ikke internt i skolen. 5. Hvornår kan trivselsskema bruges, og hvornår kan det ikke? Trivselsskemaet kan i princippet bruges af alle skoler og SFO'er. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt med en pragmatisk tilgang til anvendelsen, hvor der indgås nogle kompromiser, fx vedrørende måden alle fagpersoner omkring klassen bidrager til trivselsvurderingen men ikke, om alle skal bidrage. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det ikke er alle kompromiser og tilpasninger, som metoden kan tåle. Eksempelvis vil det forstyrre en central del af trivselsvurderingen, hvis man vælger at undlade den første del med de individuelle markeringer. En lærer fortæller: "Det at man laver refleksionen alene inden er rigtig vigtigt. Det er guld værd, ellers får man ikke den vigtige refleksion over børnene". En anden vigtig pointe i forhold til at holde fast i de individuelle markeringer er, at man ellers har en tilbøjelighed til at snakke sig til rette i teamet. De individuelle markeringer bidrager altså til, at hver enkelt overvejer og holder fast i egen oplevelse af barnet. 1. Gode råd til andre kommunerskab sammenhæng mellem trivselsvurderingen og skolens øvrige opgaver Sørg for at trivselsvurderingen integreres i og bliver meningsgivende i forhold til andre opgaver såsom elevplaner og skole-hjem-samarbejde. Brug fx metoden som et arbejds- 59

228 redskab, der bidrager til at nuancere beskrivelsen af barnet under den sociale del af elevplanerne. 2. Vælg tidspunktet for implementering af trivselsvurderingerne med omhu! I Haderslev Kommune faldt opstarten sammen med omfattende skolesammenlægninger. I en tid med så store forandringer af de daglige rammer er der mindre overskud til at tage nye metoder ind. På grund af organisatoriske forandringer har opgaven med implementering af trivselsvurderingen derfor været sværere, end den burde have været for ambassadørerne. 3. Ledelsen skal gå forrest! Lederne skal vise, at de vil, og at der ikke er tale om "endnu et projekt". Lederne skal stille krav til medarbejderne om at de SKAL, og at de skal for at hjælpe børnene. Det er et ledelsesmæssigt ansvar at planlægge og tænke tidsforbruget ind. Og hvis man har ambassadører skal man huske, at de er opbakning til ledelsen og ikke omvendt. 60

229 6 Overgangsskemaer 6.1 Formål og indhold vidensformidling Målet er, at der fokuseres på alle overgange, og at der sikres vidensformidling fra en institution til en anden både om de enkelte børn, især om socialt udsatte børn, og om hinandens arbejdsformer, arbejdskulturer og forventninger til børnene i institutionen/skolen. Praksis viser, at der er et slip i overgange mellem institutioner, inklusive mellem dagtilbud og skole og dermed ikke den nødvendige videndeling især om socialt udsatte børn. Vidensdeling om det enkelte barn og især dets evt. behov for støtte og hjælp er en fordel for såvel barn som modtagende institution, der dermed er forberedt på at imødekomme et barns eventuelle særlige behov. Det gælder alle overgange, dvs. fra sundhedspleje til dagpleje, fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole. Der er forskellige holdninger fx til skoleparathed og usikkerhed med hensyn til, hvor mange informationer man skal videregive, både for at sikre støtte til barnet og for at undgå negativ stempling på forhånd af barnet, fordi det udviser problemer. Der er samtidig opmærksomhed på, at et barn kan fungere forskelligt i forskellige sociale sammenhænge. Der efterlyses en tværfaglig diskussion af, hvad det vil sige at være skoleparat eller "læringsparat", så der er en fælles forståelse af dette på tværs af skole og dagtilbud. Det gør det lettere for dagtilbuddene at vide, hvornår der er grund til at orientere skolen om særlige forhold, som kan være bekymrende, og derfor er vigtige at vide for skolen. Skoler og dagtilbud oplever sagsbehandlingen i det sociale system som meget langsom og uden handlekraft. 61

230 Metoden er, at der fokuseres på alle "overgange" ved hjælp af et skema til registrering af alle børn ved overgange fra en institution til en anden. Der er brug for videndeling, når et barn går fra et system til et andet, så den modtagende institution er opmærksom på, at der kan være børn, der har behov for særlig opmærksomhed og eventuelle særlige institutionelle rammer, idet opmærksomheden er rettet mod både det enkelte barns behov og mod at det modtagende system skal tilpasse sig de børn, det skal modtage. Der er også brug for viden om hinandens systemer og kulturer. Det gælder fx i overgangen fra dagtilbud til skole, hvor der er tale om forskellige institutioner med forskellige kulturer, rammer og forventninger til børnene. Denne vidensformidling sker ved hjælp af strukturerede overgangsskemaer, som anvendes i vidensformidlingen fra en institution til en anden. I overgange fra en institution til en anden (inklusive skolen) vurderes alle børns trivsel og udvikling, og det sikres, at væsentlige informationer om et barn, der kan have betydning for dets vellykkede integration i det modtagende system, videregives, så et barn ikke går ind i en problemudvikling, der opdages alt for sent i det modtagende system. Praksis er, at sundhedspleje, dagpleje og dagtilbud sammen med forældrene udfylder et kort skema om hvert barn, og dette skema kan tillige danne grundlag for en dybere mundtlig snak med den nye "institution/skole", hvis barnet har behov for særlig opmærksomhed. Efter 3-4 måneder i den nye institution eller i skolen afholdes nyt møde, hvor barnets situation i "den nye sociale sammenhæng" drøftes, og der evalueres på, hvordan overgangen er forløbet, herunder informationen til den modtagende institution. Orienteringen om et barn sker så tidligt som muligt, så det modtagende system kan nå at forberede sig på at modtage de nye børn. Der sker en forventningsafstemning i nær tilknytning til de enkelte "systemers" kulturer og arbejdsformer, så kommunikationen og forventninger til hinanden er afstemt i forbindelse med overgange. Forventet resultat er, at børn med behov for særlig opmærksomhed og/eller støtte kendes i det modtagende system og får den fornødne opmærksomhed eller hjælp, hvis der er brug herfor. Man har opnået et øget kendskab til hinanden og hinandens arbejde, arbejdskulturer og forventninger til børnene på tværs af institutioner (dagpleje, daginstitution, skole), hvilket letter kommunikationen i forbindelse med "overgange" og kan lette barnets overgang fra en institution til en anden. 6.2 Praksis og erfaringer i kommunerne Overgangsskemaer med mødeaktiviteter har også haft en succes. Nu er den modtagende institution/skole parat og forberedt på, hvilke børn de modtager, og om disse har behov for særlig hensyntagen og/eller støtte. Det har også som trivselsskemaet, som især har været anvendt inden for egne institutionelle rammer, styrket den faglige dialog og fælles forståelse af børns vanskeligheder og syn på børn. Overgangsskemaernes indhold i de enkelte kommuner er lidt forskelligt, men det som går igen er, at det har skabt en dialog på tværs af institutioner/skole og et fælles sprog og syn på børns trivsel og mangel på samme. Kort sagt har det styrket den tværfaglige dialog, styrket 62

231 en forventningsafstemning mellem afgivende og modtagende institution og skabt et fælles begrebssæt. Overgangsskemaet har også styrket forældresamarbejdet og dialogen med forældrene, som altid skal give deres skriftlige samtykke til overlevering af oplysninger om deres barn til en anden institution/skole. Desuden indgår deres vurderinger af deres barns udvikling og trivsel i overgangsskemaet. I de følgende afsnit beskriver tre kommuner deres praksis og erfaringer med overgangsskemaer i barnets overgange fra sundhedsplejen og frem til skolen. 6.3 Sundhedspleje dagpleje/vuggestue i Assens Kommune Assens Kommune skriver om overgangen fra sundhedspleje til dagpleje/vuggestue Forskning viser, at barnets overgange og samarbejde mellem de professionelle og forældre har stor betydning for barnets trivsel det nye sted. Derfor er der udviklet et overgangsskema, som skal medvirke til at informationer videregives, og at dette sker skriftligt og sammen med forældrene. Overgangsskemaet er udarbejdet af en tværfaglig gruppe på 0-10-årsområdet med repræsentanter fra henholdsvis sundhedsplejen, dagplejen, børnehaver, skoler og SFO. Som udgangspunkt havde vi fire krav til skemaet: Det skulle være det samme skema ved alle overgange, dvs. sundhedspleje/dagpleje, dagpleje/børnehave og børnehave/skole-sfo. Skemaet skulle udfyldes af både forældre og fagperson(er) hver for sig eller gerne i fællesskab. Det skulle leve op til projektets værdier om fokus på ressourcer og anerkendelse. Det skulle overleveres fra fagperson til fagperson. Børnesynet i skemaet er, at børn er unikke, og at børn ligesom voksne konstruerer sig i forhold til de nye omgivelser og nye relationer. Det er derfor en udfordring at overbringe viden fra én sammenhæng til en ny. Her er forældrene en særlig ressource, da de kender barnets forløb fra det afgivende sted, kender barnet fra hjemmet og er som barnet ofte også nye det nye sted (se bilag 4.1 i bilagsbind). 1. Hvordan er arbejdet med metoden sket i praksis? Skemaet er blevet introduceret og afleveret i hjemmet ved et af de første besøg. Forældrene har mulighed for selv at udfylde skemaet eller gøre det sammen med sundhedsplejersken ved et senere besøg. Intentionen har været, at overgangsskemaets informationer skulle hjælpe dagplejen/vuggestuen til at finde en plads til barnet, som kunne imødekomme de eventuelle særlige behov, der kunne være. I praksis har dette ikke altid kunnet lade sig gøre, da det er svært at udfylde skemaet for et helt lille barn, og ved senere besøg bliver det ofte for sent for dagplejen, hvis oplysningerne skal bruges til at finde den optimale plads. 63

232 På denne baggrund har skemaets funktion ændret sig til i stedet at blive afsæt for dialogen mellem dagplejen/vuggestuen og forældrene ved det første møde og som dagplejens/vuggestuens forberedelse til mødet. Sundhedsplejen udfylder på det afsluttende besøg og inden start i dagpleje/vuggestue skemaet i samarbejde med forældre eller mor og er dermed i dialog med forældrene omkring eventuelle særlige problemstillinger, som vurderes at være relevante ved overgangen til dagplejen/vuggestuen. I nogle tilfælde udfylder forældrene skemaet alene. I nogle tilfælde vil forældrene gerne udfylde deres del af skemaet sammen med sundhedsplejersken. Dette har givet anledning til en rigtig god dialog og har også betydet, at nogle forældre har fået hjælp til at videregive informationer, som var svære for dem at formulere, eller hvor de følte, at de ville blive stemplet som fx dårlige forældre det nye sted. Som udgangspunkt afleveres overgangsskemaet af sundhedsplejersken til dagplejen/vuggestuen. I nogle tilfælde med mundtlige uddybninger, som forældrene har givet tilladelse til. Selv om det ikke har været hensigten forekommer det, at forældrene selv videregiver skemaet. I forbindelse med indførelse af Børneintra vil der fremadrettet blive arbejdet på en elektronisk løsning. 2. Organiseringen af arbejdet med overgange samt afsatte ressourcer Udfyldelsen af skemaet kan tage op til ca. en time pr. skema, og det klares inden for de afsatte ressourcer. Dog kan et afsluttende besøg tage længere tid, hvis der er mange problematikker i spil. For dagplejen/vuggestuen bruges omtrent den samme tid i forbindelse med dialogen med forældrene. Den tid ville de bruge i forvejen, men dialogen bliver mere kvalificeret af de overbragte informationer. I særlige tilfælde, hvor der er behov for det, deltager sundhedsplejersken sammen med forældre i mødet med dagplejen/vuggestuen, dvs. her bruges der yderligere omkring en time. 3. Erfaringer og gevinster Overgangsskemaet giver anledning til egne overvejelser hos sundhedsplejersken i forhold til, hvad dagplejen/vuggestuen kunne have glæde af at vide, og hvad der vil hjælpe barn og forældre i overgangen. Det gør, at man får et bedre overblik over forløbet og bliver mere præcis, når det er skriftligt. Desuden giver det anledning til refleksion sammen med familien i forhold til overgangen. Det er svært at beskrive de sociale udfordringer i hjemmet, hvis det kun afleveres som skriftligt materiale. Her bør være mundtlighed, men for at det skal være ordentligt, bør forældre også sidde med. Dialogen mellem sundhedsplejen og hjemmet om overgangsskemaet har fx givet anledning til, at der i samarbejde med forældrene er overbragt viden om børn i en udsat position, en viden, som tidligere ikke ville have været overbragt på denne måde og i dialog med forældrene. Det giver også anledning til refleksioner over, hvordan faglige bekymringer skal italesættes over for forældrene, og hvilken form dialogen skal have. 64

233 Flere forældre har givet udtryk for, at skemaet har været en stor hjælp til at få overbragt viden, som de havde svært ved at give udtryk for, hvis ikke skemaet havde givet anledning til det. Det har medvirket til at opkvalificere samarbejdet og være opmærksomme på de forskellige faggruppers styrker og forskelligheder. Et praksiseksempel: Et barn i alderssvarende udvikling skal starte i vuggestue, når han er 6 måneder. Mor er hjemme og skal ikke på arbejdsmarkedet, men har brug for aflastning på grund af sygdom. Det viser sig ved fælles udfærdigelse af overgangsskemaet, at det er vigtigt for både mor og sundhedsplejerske at få givet videre "at hun ikke bare vil af med ham". Samtidig er det vigtigt, både for mor og sundhedsplejerske at få givet videre, at hans særlige udfordring er, at mor netop har brug for at andre passer ham at han sikres trygge forudsigelige rammer i vuggestuen. I dette eksempel ledsages skemaet af et møde mellem mor, sundhedsplejerske og vuggestue. 4. Forudsætninger for at det lykkes Det er nødvendigt for sundhedsplejen og dagpleje/vuggestue, at rammerne for, at det kan lykkes, er i orden. Det vil sige, at der skal være ledelsesopbakning til at bruge den fornødne tid på overleveringen, således at vurderingen er, at tiden er givet godt ud til barnets og familiens fremtidige trivsel 5. Hvornår kan overgangsskema bruges, og hvornår kan den ikke? Der er forældre, der ikke ønsker, at deres problematikker viderebringes og dette respekteres. Ligeledes er der fra sundhedsplejens side nogle overvejelser omkring, hvad det er der formidles videre, da oplysningerne i skemaet for denne aldersgruppe som oftest også kommer til at dreje sig om familieforhold og således ikke kun snævert ser på barnets trivsel. Her går overvejelserne på at undgå en unødig stigmatisering af familien og derved barnet. 6. Gode råd til andre kommuner Det er vigtigt at have et samarbejde med de implicerede parter omkring, hvad der formuleres i overgangsskemaerne. Det er vigtigt at have dialog i sundhedsplejegruppen omkring formuleringer, hvad der skrives om og hvad der ikke skrives om. Efter en periode er det godt at evaluere forløbet og hele tiden justere, så det fungerer bedst muligt. 65

234 6.4 Dagpleje/vuggestue børnehave i Viborg Kommune Viborg Kommune skriver om overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave Forskning peger på, at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle og indbyrdes mellem de fagprofessionelle, har stor betydning for barnets overgang fra en institution til en anden og for barnets trivsel det nye sted. Desuden har samarbejdet stor betydning for, at viden om barnet ikke går tabt. Der er derfor udviklet et overgangsskema og en overgangsmodel, som rammesætter alle overgange i barnets liv. Overgangsskemaet anvendes af de fagprofessionelle i samarbejde med forældrene i forbindelse med alle barnets overgange mellem institutioner og anvendes første gang i overgangen fra hjem (sundhedsplejen) til dagpleje og vuggestue og herefter igen i overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave og siden i overgangen fra børnehave til skole og SFO (se bilag 4.2 i bilagsbind). Som kontekst for arbejdet med overgangsskemaet er der desuden udviklet en fast overgangsmodel/procedure, som danner ramme for alle overgange og overleveringer fra en institutionstype til den næste. Modellen anvendes af alle fagprofessionelle og har dermed skabt en ensartethed både på indhold (overgangsskemaet) og form i forbindelse med overgange. Overgangsmodellen og overgangsskemaet bygger på følgende børnesyn og værdier: Ressourcer og anerkendelse der arbejdes med fokus på barnets ressourcer og anerkendelse i definitionen se mig for den jeg er (med potentialer og udfordringer). At alle børn skal ses. Derfor er alle børn og alle forældre omfattet af skema og model og ikke kun de sårbare børn. At ingen børn stigmatiseres. At børn (mennesker) dannes og udvikler sig i relationer og i relation til den nye kontekst, nye omgivelser og relationer. At forældre derfor udgør en særlig ressource i overgange, som dem der kender barnet fra forskellige sammenhænge og forløb. Kombinationen af overgangsskema og overgangsmodel i samspil med arbejdet med trivselsskemaet, har medvirket til respekt om, indsigt i og forståelse for hinandens fagligheder. Der er skabt en faglig platform for overgangsdialogen, som skaber rum for både at kunne se og forstå den særlige faglighed, som kendetegner den kontekst barnet kommer fra, og se og få øje på den særlige faglighed roller og opgaver som kendetegner den kontekst barnet nu træder ind i. Dialoger mellem forældre og fagprofessionelle og mellem fagprofessionelle, om barnets trivsel har afløst diskussioner om, hvem der havde definitionsretten i forhold til at være "den klogeste" på barnets situation og trivsel. 66

235 1. Hvordan er arbejdet med overgange sket i praksis? Overgangsskemaet introduceres for forældrene ved første besøg i dagplejen/vuggestuen. Dette sker sammen med introen til arbejdet med bl.a. trivselsskemaet og dermed som en del af en samlet "pakke" i arbejdet med fokus på forældreinddragelse og på arbejdet med redskaber og systematikker som har fokus på børns trivsel, i den pædagogiske praksis. Flere forældre vil desuden til dette første besøg komme med et overgangsskema, som de har udfyldt sammen med sundhedsplejersken. Overgangsskemaet udleveres sidenhen som forældrenes forberedelse til den 2½- årssamtale som alle børn tilbydes i dagpleje og vuggestue inden overgangen til børnehave. Formålet med 2½-årssamtalen er at gøre status på tiden i dagplejen/vuggestuen med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for en god overgang og start i børnehaven. Inden samtalen er der oprettet et trivselsskema. Samtalen foregår i dagplejehjemmet (primært i middagsstunden)/vuggestuen. Under samtalen udfylder forældre og dagplejer og dagplejepædagogen eller vuggestuepædagogen overgangsskemaet sammen, sådan at alle parter er enige om, hvilken viden om barnet, det er vigtigst at bringe med videre til børnehaven. Som ramme om samtalen anvendes et forventningsskema (bilag 4.2 i bilagsbind). Overgangsskemaet skal udfyldes under samtalen og herefter underskrives af forældrene. Underskriften er samtidig forældrenes tilladelse til, at overgangsskemaet må videregives til den kommende institution. Skemaet kan sendes før eller overdrages ved den kommende overleveringssamtale. Overleveringssamtale i børnehaven: Børnehaven inviterer forældrene sammen med dagplejer/dagplejepædagog og/eller vuggestuepædagogen til et første besøg og overleveringssamtale i børnehaven. Her medbringes overgangsskemaet, og skemaet danner afsæt for den dialog forældre og fagprofessionelle har om barnet, om det barnet kommer fra og om den nye kontekst, barnet nu skal være en del af. Hvis forældre og de fagprofessionelle skønner, at det er relevant for barnets trivsel og det videre arbejde med barnets udvikling og trivsel i børnehaven, kan overgangsskemaet vedlægges barnets mappe. Der laves et nyt overgangsskema sammen med forældrene ved overgangen fra børnehave til skole. Evaluering: Arbejdet med overgange evalueres løbende af de fagprofessionelle på følgende måde: Efter 3-4 måneder i den nye institution evalueres forløbet. Der tages afsæt i en fælles disposition. Formålet med evalueringen er: At forbedre processen således at alle børn får den bedst mulige overgang mellem dagplejen/vuggestuen og børnehaven At vurdere om overgangsskemaet har indeholdt de relevante informationer At drøfte samarbejdet og form og indhold af overleveringssamtalen 67

236 Evalueringen tager derfor udgangspunkt i den samlede børnegruppe, dvs. alle børn som er overleveret, og skal bl.a. svare på, om der generelt bliver givet de væsentligste oplysninger videre til modtagende institution (overgangsskemaet) og om hvordan selve overleveringsprocessen (overgangsmodellen) har fungeret. Herunder er der også et særligt fokus på overleveringssamtalens indhold, form og samarbejdet omkring den. På dialogen og samarbejdet mellem de fagprofessionelle og forældrene og indbyrdes mellem de fagprofessionelle. Eventuel evaluering og tilbagemelding på enkelte børns overgang sker kun i forhold til børn med behov for en særlig opmærksomhed og kun med forældredeltagelse og/eller accept. Evalueringen på dagtilbudsområdet foregår mellem lederne (dagplejeleder og daginstitutionsledere og områdeleder) som en del af et lederteam møde i området. Områdelederen er ansvarlig for evalueringen og for opsamlinger og for implementering af eventuelle fremadrettede justeringer. 2. Organiseringen af arbejdet med overgange samt afsatte ressourcer Organiseringen er beskrevet ovenfor samt i vedlagte bilag: Overgangsmodel. Ressourceforbrug/tidsforbrug: Dagplejen: Afholdelse af 2½-årssamtaler: varighed min max. Samtalerne foregår i middagsstunden hos dagplejerne. Forinden har dagplejeren, eventuelt sammen med dagplejepædagogen, udfyldt TRAS-skemaet og gennemgået overgangsskemaet. Der bruges omkring en time. Planlægning/afholdelse af overleveringssamtale i den pågældende børnehave. Dagplejepædagogen tager kontakt til børnehaven og dato for samtalen aftales. Herefter formidler dagplejepædagogen via dagplejeren besked til forældrene. Overleveringssamtalen, hvor dagplejepædagogen deltager, varer højst en halv time, hvorefter der er rundvisning m.m. i børnehaven. Ved behov kan dagplejeren deltage i overleveringssamtalen. Tidspunktet for afholdelse af samtalen varierer meget, lige fra tidlig morgen til sen eftermiddag, Vuggestue: Afholdelse af 2½-årssamtale: Forberedelse til overgang til børnehaven sker ved 2½-årssamtalen. Den tager 1 time, hvoraf den ene halve time er pædagogens forberedelsestid til samtalen, og den anden halvdel er selve samtalen. I samtaler med vanskeligheder beregner vi dobbelt samtaletid og i særlige tilfælde dobbelt forberedelsestid. Ved overgange til børnehave inviterer vi forældrene til samtale i forhold til selve overgangen og til en præsentation af den nye sammenhæng. Her deltager, foruden forældrene, kontaktpædagogen fra vuggestuen og den nye kontaktpædagog i børnehaven. Samtalen er opdelt i to. I første del deltager forældrene, vuggestuepædagogen og børnehavepædagogen. Lederen deltager i overleveringer, hvor barnet er i vanskeligheder. Anden halvdel er en samtale mellem forældrene og børnehavepædagogen, hvor den nye sammenhæng præsenteres for forældrene og der vises rundt. 68

237 Samtalen tager sammenlagt en time, hvor samtalens første del, hvor vuggestuepædagogen overleverer, tager en halv time, og anden del tager også en halv time, hvor blot børnehavens pædagog deltager. Pædagogen i vuggestuen bruger en halv time på forberedelse. Pædagogen i børnehaven bruger 15 minutter på forberedelse. 3. Erfaringer og gevinster Der er lavet en fælles systematik for alle overgange i et barns liv, og det er en stor styrke med en standardiseret fælles arbejdsgang og et skema, som er fælles for alle børn og alle overgange. Alle fagligheder anvender det samme redskab og den samme model, tilpasset den konkrete faglighed. Samspil mellem redskaber: Anvendelsen af trivselsskemaet går hånd i hånd med overgangsskemaet og overgangsmodellen og er en rigtig god forberedelse til overleveringen af barnet fra en kontekst til den næste. Anvendelsen af trivselsskemaet giver et robust grundlag for dialogen om overgangen (overgangsskemaet) med forældrene. I dialogen med de andre fagligheder i overgangen er det en stor styrke, at alle er bekendt med den systematik, som danner afsæt for vurderingen af et barns trivsel og situation. Det styrker samarbejdet om overgangene, at de fagligheder, der mødes ved overleveringen, anvender et fælles redskab ved trivselsvurderinger. Forældreinddragelsen: Styrken i redskabet ligger bl.a. i dialogen med og inddragelsen af forældrene i forhold til at viderebringe oplysninger om deres barn. Det bliver et fælles ansvar. De svære ting, som skal siges, kommer ikke som en overraskelse for forældrene, for de har været inddraget i processen. Forældrenes rolle og involvering er kommet i fokus, og alle forældre kommer i dialog om og bidrager til deres barns overgang. Det tydeliggør og understøtter den røde tråd i børns/familiers liv og sådan, som det er udarbejdet, holdes fokus på barnets ressourcer/potentialer. Det er nemmere at iværksætte en tidligere indsats, når der medfølger et overgangsskema, hvorved de relevante oplysninger om barnet videregives sammen med barnets forældre. Det giver et godt afsæt for det kommende samarbejde, og det er en styrke at flere fagligheder ser på barnet og familien sammen. Med skemaet er det ikke længere kun op til den enkelte pædagog/dagplejer etc. at bestemme hvilken viden, der skal videre. Dialogen med forældrene om udfyldelsen af overgangsskemaet skaber en åbenhed i relationerne, og "tvinger" de fagprofessionelle til at spille med åbne kort og få sat velunderbyggede ord på det, de ser hos barnet, i overleveringen til den næste institution. Der kan så at sige ikke "fejes noget ind under gulvtæppet", og det bliver desuden legitimt, at barnet kan opleves forskelligt i forskellige kontekster. 69

238 4. Forudsætninger for at det lykkes Ledelse: Klar og tydelig organisatorisk og ledelsesmæssig vilje til at arbejdet med en systematik i forbindelse med overgange, at der afsættes tid til det og at det er en skalopgave for alle fagligheder. At der er ledelsesmæssig vilje og handlekraft bag fordringen i form af, at der skabes rum og rammer til at arbejde med en god overlevering. Det er vigtigt og udbytterigt at koble overgangsskemaet sammen med en overgangsmodel eller en procedure for selve overleveringen, så en fælles overleveringssamtale kan gennemføres med afsæt i overgangsskemaet. Den tid, der bruges på en fælles samtale mellem forældre og fagprofessionelle for at give barnet den bedste start, kommer tifold tilbage i form af en meget stærkere platform for det fremtidige forældresamarbejde både i forhold til børn i vanskeligheder og i forhold til børn i trivsel. I overgange fra dagpleje til børnehave er det en god ide at prioritere, at dagplejeren får mulighed for at deltage i overleveringssamtalen sammen med forældrene. Dette kan gøres ved at de øvrige dagplejebørn passes i børnehaven under en halv times samtale, og/eller at samtalen foregår hos dagplejeren i middagsstunden. 5. Hvornår kan overgangsskema bruges, og hvornår kan det ikke? Der er meget få forældre som takker nej til at deltage i en overlevering, og som ikke ønsker at udfylde overgangsskemaet. Det er der selvfølgelig respekt for. En sådan situation skaber dels anledning til en dialog med forældrene om formålet og hensigten med overgangene, hvilket får mange til alligevel at sige ja tak, samtidig med at det kan være med til at rette et relevant fokus på forældrene og på barnets situation og dermed en faglig vurdering af, om ønsket om ikke at deltage er legitimt set ud fra netop et fagligt perspektiv og ud fra en vurdering af barnets tarv. 6. Gode råd til andre kommuner, Ting tager tid, men det er som skrevet ovenfor værd at investere tiden i at arbejde med overgange, fordi det giver et rigtig godt afkast på mange fronter, og i samspil med trivselsskemaet skaber det en sikkerhed for at "alle børn ses" også de stille børn og at ingen børn "falder ned mellem to stole". Det er vigtigt kontinuerligt at holde fokus på, om det er de relevante oplysninger, som kommer frem i overgangsskemaet; om det er de relevante oplysninger, som bringes videre. Derfor er evalueringselementet en vigtig del af arbejdet med overgange. 6.5 Børnehave skole/sfo i Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune skriver om overgangen fra børnehave til skole/sfo Hensigten med Barnets bog (se bilag 4.3 i bilagsbind) overgange og sammenhænge er: At forældre og børn oplever en sammenhæng i kommunens tilbud, og at overgange fra en institutionstype til en anden foregår så nænsomt og trygt som muligt. Det opnås bl.a. ved at: 70

239 Erfaringer skal følge med det enkelte barn det gælder barnets egne, forældrenes og personalets erfaringer. Der arbejdes ud fra en ressourceorienteret og anerkendende tilgang. Forældrene inddrages mest muligt i et respektfuldt samarbejde. Personalet skal have indsigt i hinandens målsætninger, metoder og arbejdsgange. Børn med særlige behov skal i overgangene mellem de forskellige tilbud have særlig opmærksomhed. For at sikre kontinuitet i opsamling af viden om det enkelte barns udvikling, sammenhæng og gode overgange fra en institutionstype til en anden, fx dagtilbud til skole, aftaler institutionerne procedurer for overgange, og der overleveres på skrift om det enkelte barn. Overleveringen af oplysninger sker efter aftale med forældrene, og der skal foreligge en samtykkeerklæring. Arbejdet med overgange og sammenhænge sker ud fra en anerkendende og ressourceorienterede tilgang. Inden for dette koncepts ramme der skal betragtes som en minimumsbestemmelse kan de enkelte institutioner i samarbejde videreudvikle deres egne koncepter for overgange. 1. Organisering af arbejdet Overgangen mellem daginstitution til SFO/skole omfatter dels nogle organisatoriske og pædagogiske overgangsaktiviteter i form af gensidige besøg, orienteringsmøder for forældre m.m. og dels en videregivelse af oplysninger på skrift suppleret med en mundtlig overlevering. Den enkelte skole/sfo og daginstitution aftaler selv, hvordan forløbet i overgangen skal struktureres og hvilke elementer, det skal indeholde. Det er et krav, at Barnets bog udfyldes og afleveres til skole/sfo og anvendes som grundlag for en mundtlig overlevering af oplysninger. Overleveringen af oplysninger sker efter aftale med forældrene, og der skal foreligge en samtykkeerklæring. Denne er en del af skemaet. Skemaet kan suppleres med en portfolio indeholdende barnets historie og oplevelser. 2. Hvordan er arbejdet med overgange sket i praksis? Overordnet er Vordingborg Kommunes erfaringer, at man ved brugen af overgangsskemaet Barnets bog sikrer, at der er opmærksomhed på det hele barn, fx ved overleveringer samt ved gruppe/klassekonferencer, så fokus bliver helhedsorienteret og for skoledelens part ikke kun ligger på det faglige. Arbejdet med overgangsskemaet Barnets bog er for både dagtilbud og for skoledelens side sket med udgangspunkt i de observationer, man har gjort sig løbende og systematiseret gennem trivselsskemaerne fra projektet. For skoledelens vedkommende har det være afsat 2-4 timer til udfyldelse af overgangsskemaet i forbindelse med barnets overgang fra indskoling til mellemtrin. Overleveringsmøder har været afholdt i forbindelse med overgangen fra dagtilbud til skole, hvor modtagende lærer og SFO-pædagog sammen med deres leder har mødtes med afgivende primærpædagog fra børnehaven og dennes leder. 71

240 3. Erfaringer og gevinster Overgangsskemaerne har været med til at systematisere det tværfaglige arbejde. Generelt opleves stor gavn af forarbejdet der sker gennem trivselsskemaet. På dagtilbudsområdet udtaler en dagtilbudsleder: Når man sætter fokus på et barn så opfører det sig anderledes Der er magi i det! Overgangsskemaet Barnets bog har i dagtilbud været anvendt med henblik på at skabe det bedst mulige afsæt for at møde barnet og understøtte de ressourcer det er kommet med. Det har givet god mening i forhold til gruppering af børnene. Vi oplevede i starten en mindre problematisering i forhold til at sende et beskrevet barn videre, og om disse børn nu også fik en frisk start? Det var dog hurtigt tydeligt og blev i øvrigt italesat, at personalerne via deres professionalisme var fuldt i stand til at kunne håndtere det. Spørgsmålstyperne til trivselsskemaet skal tilrettes, så de tilpasses målgruppen. Det relationelle arbejde med trivselsskemaerne kan have betydning for fokuseringen i overgangsskemaet. På skoleområdet udtaler en viceskoleleder: Overgangsskemaet har givet god mening ikke mindst i forhold til klassedannelse. I overgange mellem dagtilbud og skole har det været en del af den første klassekonference for at afdække de ressourcer, børnene kommer med fra dagtilbud ind i skolen. Flere ledere og personaler beskriver: At lave skemaet sammen med forældrene er alfa og omega for en styrkelse af samarbejdet mellem institution og forældre. En klar gevinst ved metoden er, at man fastholder hinanden i at se på, og dermed videregive, de ressourcer barnet har, og at man har forældrene med hele vejen. En klar sidegevinst er systematikken og det fælles sprog om opgaven, der opstår på tværs af institutioner og fagområder. Det giver på sigt en fælles platform. 4. Forudsætninger for at det lykkes Forudsætninger for at det lykkedes er, at skemaerne har ledelsesmæssigt fokus. Processen skal ledes og støttes således at personalet fastholdes i metoden. Og det giver især mening at gøre den til en del af hverdagen i institutionen og på skolerne. Forarbejdet via trivselsskemaet skal være foretaget. En bred sekretariatsmæssig konsensus om, at det er denne metode, der anvendes. 5. Hvornår kan overgangsskema bruges, og hvornår kan den ikke? Metoden er generelt set meget anvendelig. Og der er en særlig gevinst ved fokusset på alle børn. Skemaet er et godt udgangspunkt for professionel samtale om børnene der er ganske enkelt et endnu mere kvalificeret grundlag at samtale ud fra end tidligere. 72

241 I forhold til børn med særlige udfordringer kan overgangsskemaet ikke stå alene, men skal indgå som en del af en mødevirksomhed. 6. Gode råd til andre kommuner Vi vil i det videre arbejde have brug for at udarbejde et særligt skema til overgangen mellem to daginstitutioner eller ved skoleskift, således at man i den forbindelse kan overlevere børnene og deres ressourcer så kvalificeret som muligt. På skoledelen kunne skemaet udvikles til også at blive anvendt ved årgangsskift (fx fra børnehaveklasse til 1. klasse). Desuden vil vi arbejde på at kvalificere selve skemaerne dels ved at gøre dem elektroniske og dels ved at tilføje et fokus, der sætter spot på den pædagogiske indsats omkring barnet og ikke kun på barnet og dets ressourcer. 73

242 7 Dialogmodel og tovholderfunktion 7.1 Dialogmodel mål og indhold Målet er en effektiv mødestruktur med synlige arbejdsgange. Mødevirksomheden skal effektiviseres, således at det er synligt og klart for alle, hvad der er mødets fokus, og hvad de forventede resultater af mødet om udvikling af dialogredskaber er. Baggrund: Mange møder uden at der altid er udbytte af disse Praksis viser, at der er behov for at få strammet mødekulturen op. Det var ikke altid, man var sikker på, hvilken beslutning der var taget, når man gik fra et møde, og hvad målet med diskussionen var. Forskningen viser, at der ikke altid er de samme forventninger til de tværfaglige møder blandt de professionelle. Dette kan give store frustrationer hos deltagerne (Ejrnæs 2004). Desuden starter man ofte med at tage beslutninger før en grundig analyse af "sagen", det vil sige, at beslutningen kan blive taget på et løst grundlag, og argumentationen for beslutningen følger efter, at beslutningen rent faktisk er taget (Mehlbye, Andersen & Hansen 2011). Metoden er et dialogredskab, som sikrer, at alle ved, hvad mødet har som fokus (forventningsafstemning), og at mødet ledes af en kompetent person (se bilag 5.1 i bilagsbind). For at sikre en målrettet struktureret dialog og en fælles forståelse af mødernes indhold og formål udvikledes en dialogmodel, som skulle sikre en effektivisering af mødevirksomheden og dermed både det tværfaglige professionelle samarbejde og samarbejdet med forældrene. Dialogmodellen er tillige tænkt til brug i en efterfølgende evaluering af møderne. I dialogmodellen struktureres møderne ud fra, hvilke meningsdomæner man befinder sig i. Er det refleksionens domæne, sparringens domæne, analysens domæne eller beslutningens domæne. Der foretages en grundig vurdering og analyse af barnets situation ud fra projektets vedtagne teorigrundlag, hvis der er behov for særlig støtte til barn eller forældre. Efterfølgende 74

243 anvendes dialogskemaet til en evaluering af mødets forløb med henblik på en løbende kvalificering af mødernes forløb og styring. Forventet resultat er, at møderne forløber struktureret og med fælles mål om, hvad mødet skal indeholde og resultere i. Der sker en forventningsafstemning om mødets formål, viden om vurderinger og beslutninger, og efter mødet er alle enige om, hvad der er besluttet og hvorfor. 7.2 Tovholderfunktion mål og indhold Målet Målet er, at forældrene inddrages/deltager i alle led, hvis de professionelle skønner, at barnets situation skal drøftes med professionelle uden for institutioner/skolen. Der skal ske en løbende koordination af informationer og handlinger mellem alle parter inklusive forældrene. Baggrund: Forældre skal være fuldt orienteret og beslutninger føres ud i livet Praksis viser, at forældre ikke altid er fuldt informeret om forløbet af og beslutninger omkring deres barn, og at ikke alle er enige om de beslutninger, der er taget i et møde, ligesom beslutninger ikke nødvendigvis føres ud i livet. Der er derfor behov for en tovholder i sagerne, som kan strukturere sagens forløb og de enkelte faggruppers ansvarsområder samt sikre kontakten til familien og også hindre, at familien selv i praksis "uformelt" bliver koordinator i deres egen sag. Der er behov for afklaring af den enkeltes egen faglighed og styrkelse af denne i det tværfaglige samarbejde Metoden er, at der udpeges en tovholder i ethvert forløb omkring et barn, og at denne tovholder har til opgave at sikre løbende koordinering og kontakt til alle og især forældrene samt at beslutninger føres ud i livet. Tovholderen skal sikre, at forældrene er aktivt med i alle aktiviteter omkring deres barn. Der kan være forskellige tovholdere i forskellige dele i et forløb. For at sikre en effektivisering af møder og sikring af forankring af beslutninger og udførelsen af disse samt at alle er fuldt informeret om et forløb omkring et barn/en familie, er det besluttet, at der skal være en tovholder i ethvert forløb, og at denne tovholder fungerer som koordinator for informationsformidling og sikrer, at beslutninger føres ud i livet. En særlig opgave for tovholderen er at sikre, at forældrene er fuldt orienteret om alle beslutninger vedrørende deres barn. Forventet resultat er, at der i alle "forløb" er udvalgt en tovholder. Succes måles på, om forældrene har oplevet sig som aktive deltagere i hele forløbet og mener, at de er blevet hørt og har kunnet gøre deres indflydelse gældende. Det samme gælder samarbejdspartnere i en sag. 75

244 7.3 Praksis og erfaringer i kommunerne Der er også sket en effektivisering af mødestrukturen og -forløbet i kommunerne med og uden anvendelse af dialogmodellen. I nogle tilfælde er det blevet integreret i andre mødemodeller. Typisk er dialogmodellen blevet anvendt som en del af forberedelsen til og evalueringen af et møde efterfølgende. Dialogmodellen har styrket en mere systematisk dialog, og at man forblev inden for det/de aftalte domæner. Det betyder, at man er blevet længere i fx refleksionens og sparringens domæne, inden man gik over til at tage en beslutning. Dialogmodellen har betydet, at forældrene i højere grad indgår aktivt i samarbejdet omkring deres barn, især fordi man i højere grad har haft fokus på "domænerne" som ligger forud for "beslutningsdomænet". Tovholderfunktionen viste sig sværest at implementere og er nok i praksis kun implementeret i beskedent omfang. Der har altid eksisteret kontaktpersoner (stuepædagoger/kontaktpædagoger/klasselærere m.m.). Mulige forklaringer kan være, at behovet for en ny tovholder ikke har været til stede, eller den har været for utydelig beskrevet i modellen. I det følgende beskriver en kommune praksis og erfaringer med dialogmodel og tovholderfunktion. 7.4 Dialogmodel og tovholderfunktion i Norddjurs Norddjurs Kommune skriver om dialogmodel og tovholderfunktion Dialogmodel og tovholderfunktion er knyttet sammen i et FDR-skema. FDR står for Forberedelse, Dialog og Referat (se bilag 5.2 i bilagsbind). Når vi mødes, er vi generelt fokuseret på mødets indhold og tænker ikke altid over mødets form. Med dette skema har vi forsøgt at guide institutioner og skoler, således at der også er fokus på, hvordan mødets form kan have indflydelse på kvaliteten af mødet. Skemaet benyttes ved netværksmøder og ved sagsbehandling eller drøftelse af særlige pædagogiske problemstillinger på småbørnsmøder. Mødet kan yderligere faciliteres af en uddannet mødeleder. Skemaet kan også anvendes som mødeindkaldelse. Tænkningen bag skemaet udspringer af kommunens systemiske arbejdsgrundlag og behovet for at skabe mere kvalitet og effektivitet ved mødeafholdelse. Derud over skal skemaet også støtte systematikken og koordineringen ved tværfaglige sager. 1. Hvordan er arbejdet med metoden sket i praksis? Lederen har ansvaret for udfyldelse af forberedelsesdelen. Der skal være en grundig overvejelse om, hvilke personer, det er relevant at indkalde samt øvrige faktuelle oplysninger om mødet og eventuelt benyttelse af facilitator. Dernæst skal den, der ønsker sagen behandlet, præsentere problemstillingen, hvad man ønsker med mødet og ønsker til mødets form. Denne grundige forberedelse skal sikre at 76

245 alle mødedeltagere er velforberedte, og at den, der bringer sagen op, også er velforberedt. Dialogen herefter støttes af nogle spørgsmål, som skal benyttes til at sikre en værdsættende tankegang, håndtere vanskelige problemer i en tryg ramme og synliggøre alle muligheder for at vende problemer til succesfulde handlinger. Referatet, hvor handlinger og aftaler noteres, skal sikre effektivitet og tovholderfunktionen skal sikre koordinering. Til sidst evalueres selve mødet. 2. Organiseringen af arbejdet med mødemodel samt afsatte ressourcer Skemaet benyttes ved småbørnsteammøder og netværksmøder. Det kræver mere tid at forberede mødet, men tiden hentes forhåbentlig ind ved større effektivitet og kvalitet på møderne. 3. Erfaringer og gevinster Det er erfaringen, at det kræver mere forberedelse til mødet. Mange oplever dog ofte, at netop forberedelsen giver dem overblik, og nogle gange finder de løsningen undervejs. Det opleves godt. Skemaet er ændret siden det første skema på baggrund af midtvejsevalueringen så det er blevet mere brugervenligt. Skemaet sikrer mere konkrete aftaler, tydeligere ansvarsfordeling og bedre/systematiske referater. 4. Forudsætninger for at det lykkes Lederens fokus på redskabet er afgørende. Vigtigt at lederen kræver medarbejderens forberedelse og at lederen benytter referatet til opfølgning ved næste dagsorden. De tværfaglige samarbejdspartneres kendskab og fokus på redskabet er også afgørende. 5. Hvornår kan mødemodellen bruges, og hvornår kan den ikke? Det kan kun benyttes ved konkrete problemstillinger. Der savnes noget tilsvarende ved teammøder, hvor der er mere konkrete drøftelser. 6. Gode råd til andre kommuner Det er vigtigt at der er tværfagligt konsensus om brugen af mødeskemaet, så alle er fortrolige med det og bruger det som et faktisk arbejdsredskab. 77

246 8 Barnets reform Underretninger 8.1 Mål og indhold Målet er, at hurtige og synlige "arbejdsgange" skal prioriteres højt med henblik på at understøtte det tværfaglige samarbejde, og at der tages fat i eventuelle problemer så tidligt som muligt, og at eventuel støtte sættes i værk så tidligt i problemudviklingen som muligt. Med Barnets Reform skærpedes underretningspligten for de offentligt ansatte, og på den måde blev Barnets Reform en løftestang for Opsporingsmodellen, både hvad angår den skærpede underretningspligt og muligheden for at drøfte et barns situation, selv om forældrene ikke vil medvirke og ikke vil give deres accept på tværfaglige samtaler om et barn. Underretninger skal derfor sikres høj grad af opmærksomhed hos de sociale myndigheder. Det forventes, at problemerne ikke vil udvikle sig så alvorligt, hvis forældrene er aktive deltagere og med i forløbet omkring deres barn fra starten af, fordi de indgår i løsningen af problemerne. Baggrund for langsom sagsbehandling Den tværfaglige gruppe: Ifølge den tidligere 49 i Serviceloven skulle kommunalbestyrelserne i kommunerne oprette en tværfaglig gruppe, nu er det op til kommunen selv. Tidligere var der ikke altid de bedste erfaringer med møderne i de tværfaglige grupper. Fra Socialministeriets side opfordres der til, at sagsbehandleren indgår i den tværfaglige gruppe. Imidlertid var det langt fra altid, at sagsbehandleren deltog i disse grupper, hvilket især institutioner og skoler oplevede som en stor mangel i forhold til drøftelsen af muligheder for støtte til barnet og familien. I behandlingen af barnets situation kunne drøftelsen i den tværfaglige gruppe desuden opleves som et forsinkende led i opsporing og indsats. Det sker eksempelvis, hvis en sag ifølge kommunens arbejdsgange skal være drøftet på et tværfagligt gruppemøde, inden den hen- 78

247 vises til familieafdelingen, især hvis den tværfaglige gruppe ikke synes at have mere viden end dem, der søger råd i den tværfaglige gruppe. Derfor drøftedes sager på det tværfaglige gruppemøde, hvor de skulle være drøftet på netværksmøde, eller drøftelsen fik en mere sagsbehandlende karakter, end det var tiltænkt. Det tog for lang tid set fra dagtilbuds og skolers side, før der blev handlet, også når forældrene selv havde bedt om hjælp. Der er således behov for at sikre, at underretning til de sociale myndigheder får en hurtig sagsbehandling, og at de decentrale institutioner får en tilbagemelding fra de sociale myndigheder om, hvorvidt der handles på underretningen, så de kan tilpasse deres arbejde med familie og barn ud fra denne viden. Det betyder et særligt fokus på de muligheder, som Barnets Reform giver, i forhold til at drøfte børn også uden forældrenes samtykke for at finde ud af, om en underretning til de sociale myndigheder er nødvendig (Socialministeriet 2010, Servicelovens 153 og SSD-samarbejdet, Servicelovens 49a). Lovændringerne betyder også, at det nu bliver mere tydeligt, hvornår der skal underrettes, og at man som fagperson kan få en tilbagemelding fra kommunen på sin underretning, hvis man anmoder herom. Metoden er, at samarbejdet med den sociale forvaltning styrkes for de decentrale institutioner som følge af Barnets Reform. Brugen af underretninger følger lovens definition på en underretning, som både kan være skriftlig og mundtlig, og det samme gælder tilbagemeldingen til underretter. Barnets Reform betyder også, at når der er begrundet bekymring for et barns udvikling, som betyder, at "et barn kan have behov for særlig støtte efter Servicelovens kapitel 11, har man som fagperson pligt til at underrette", og "at man gør det med det samme". Man skal altså ikke først søge at løse problemerne i eget regi i sådanne tilfælde (jf. Servicestyrelsen 2011, s. 36). Forventet resultat er, at der er øget opmærksomhed på, at der sker en underretning vedrørende børn, der af fagpersoner antages at have behov for støtte i henhold til Servicelovens 50, kapitel 11. De dagtilbud og skoler, der indgiver skriftlig eller mundtlig underretning, oplever, at de får en tilbagemelding om, hvorvidt der handles på deres underretning, og dermed støttes i deres bekymringer for barnet, og denne tilbagemelding sker forholdsvis hurtigt efter underretningen. 8.2 Praksis og erfaringer i kommunerne Hurtige reaktioner på underretninger og styrkelse af samarbejdet mellem på den ene side institutioner og skoler og på den anden side de sociale myndigheder i kommunen er også kommet gang. Således har man i et par af kommunerne bl.a. etableret en form for underretningsenhed i forvaltningen, bestående af et par socialrådgivere, som tager imod og vurderer alle underretninger. I den forbindelse skal det nævnes, at man fra de sociale myndigheders side oplyser, at underretningernes faglige kvalitet generelt er øget markant som konsekvens af Opsporingsmodellen. 79

248 I det følgende afsnit beskriver en kommune om praksis og erfaringer med underretningsfunktionen. 8.3 Underretningsfunktionen i Vordingborg Kommune Vordingborg Kommune skriver om underretningsfunktionen Siden august 2011 har Vordingborg Kommune haft en særlig funktion, der skal tage sig af indkomne underretninger. Baggrunden for oprettelsen af funktionen er, at tidligere praksis på området, hvor de enkelte sagsbehandlere modtager underretninger, har vist sig at medføre en uensartet sagsbehandling samt en risiko for, at en alvorlig underretning bliver glemt i stakken af de andre underretninger. Vordingborg Kommunes intention med oprettelsen af en underretningsfunktion er at sikre: At der altid bliver kvitteret for modtagelse af en underretning og foretaget en vurdering af underretningens tyngde. At sagsbehandlerne får viden om, at der er kommet en underretning. At institutioner og borgere kan modtage rådgivning og vejledning, når de er i tvivl, om de skal udarbejde en underretning. At vurdere om sagen med fordel kan løftes i andet regi, fx servicelovens 11- rådgivning. At der blev fulgt op på underretningerne. At det fagprofessionelle personale i skoler og dagtilbud har én indgang når der underrettes. Underretningsfunktionen vurderer tyngden i de enkelte underretninger i form af en opdeling i røde, gule og grønne underretninger. Tyngden dækker over følgende tre kategorier: Røde underretninger dækker over selvmordsforsøg eller andre livstruende situationer, alvorlige seksuelle krænkelser eller massive voldelige overgreb, dvs. at der behov for en akut indsats. Gule underretninger dækker over de situationer, hvor det er nødvendigt at en myndighedssagsbehandler igangsætter en børnefaglig undersøgelse, idet der kan tænkes at være behov for en foranstaltning. Grønne underretninger dækker over de situationer, hvor en dårlig udvikling kan frygtes og hvor der er behov for udviklingsstøttende samtaler eller andre former for samtalemæssig hjælp til familien, som kan iværksættes uden en børnefaglig undersøgelse, fx rådgivning ved 11, rådgivning ved PPR eller lign. Derudover dækker de grønne underretninger over forhold der ikke giver anledning til bekymring eller en indsats fra Børn og Unge. Alle underretninger systematiseres efter, hvor de kommer fra og efter Ankestyrelsens kategorisering over hvilke udslagsgivende forhold hos barnet og/eller forældre, der ligger til 80

249 grund for underretningen (se bilag 6 i bilagsbind). Denne systematik skal sikre kommunen et overblik over, hvem der underretter, og hvad der underrettes om. Den viden skal fx bruges til en vurdering af, om der skal gøres mere målrettede indsatser i forhold til en bestemt gruppe af børn, fx børn, der ikke kommer i skole. Da der for de fleste underretningers vedkommende er tale om sager, forvaltningen er bekendt med, er forvaltningen i gang med at gennemlæse et antal udvalgte underretninger og den tilhørende sag for at se, hvorfor der underrettes igen. Er det fordi der ikke er foranstaltet noget i sagen? Er det fordi det, der er foranstaltet, ikke virker efter hensigten eller er det fordi, der underrettes om nye problemstillinger? Vi regner med, at den analyse er færdig medio november. 1. Organisering af arbejdet Underretningsfunktionen er organisatorisk placeret i Børn og Unge/Myndighedsafdelingen. Der er afsat 21 timer om ugen til funktionen, der løses af to personer. 2. Hvordan er arbejdet med underretninger sket i praksis? 1. Modtagelse. En underretning tilgår Børn og Unge-afdelingen til kommunens underretningsfunktion på en af følgende fem måder: I kommunens postboks i Outlook underretning@vordingborg.dk. Institutioner eller individuelle ansatte bør bruge kommunens underretningsskema, så vidt det er muligt. Via kommunens ESDH-system. Via almindeligt brev. Via telefon. Såfremt en telefonisk underretning modtages, bedes modtagende medarbejder tage notat og sende notatet til underretningsfunktionen. Via personligt fremmøde på et områdekontor eller et rådhus. Såfremt en underretning modtages personligt, bedes modtagende medarbejder tage notat og sende notatet til underretning@vordingborg.dk. 2. Afslutning direkte. Den, der modtager underretningen, kvitterer for modtagelsen til underretter inden for 6 dage, opretter sag i ESDH-systemet (hvis det er en ukendt familie). Sagen kommer til at hedde BU underretning dato xx.xx.xxxx. Den, der modtager underretningen, skriver notat i journalen og tager stilling til, om sagen kan afsluttes umiddelbart eller ej. Såfremt der er uklarheder i underretningen, kvalificeres den ved at kontakte underetteren og klarlægge de faktuelle forhold. 3. Rådgivningssager. Den, der modtager underretningen, tager stilling til, om sagen kan klares med rådgivning. Fagperson orienteres om, at sagen defineres som en rådgivningssag, hvis pågældende har anmodet om oplysninger. 4. Prioritering. Sagerne klassificeres i tre prioriteringer rød, gul og grøn sag se også ovenstående vedrørende kategorisering efter tyngde. 81

250 5. Evaluering. 3 måneder efter underretningens modtagelse kontakter en fra underretningsfunktionen sagsbehandleren eller læser i journalen, om den indledende vurdering har været rigtig, eller om praksis skal ændres. Der følges samtidig op på, om tidsfristen for en eventuel børnefaglig undersøgelse kan overholdes. Såfremt tidsfristen for afslutning af den børnefaglige undersøgelse ser ud til at blive overskredet, orienteres afdelingsleder med henblik på stillingtagen til undersøgelsens færdiggørelse. NB: Denne procedure gælder ikke for mellemkommunale underretninger, der fortsat kommer fra fraflytningskommunen direkte til områdets børne- og ungesagsbehandler. Underretningsfunktionen giver også konkret sparring til sagsbehandlerne i forhold til, hvordan de kan komme videre i sagen. Der er i forbindelse med underretningsfunktionen udarbejdet et underretningsskema, der indgår i kommunens handleguide for tidlig og forebyggende indsats. Handleguiden udleveres til alle faggrupper inden for sundhed, dagtilbud og skoler og er med til at sikre og standardisere formkravet for alle fagprofessionelle. Handleguiden forekommer i en digital og fysisk udgave. 3. Erfaringer og gevinster Erfaringen indtil videre er, at kommunen har sikret sig at alle underretninger modtages, kvitteres for, vurderes og behandles. Gevinsten er, at kommunen nu har et systematisk overblik, der kan anvendes til at målrette de lokale indsatser. At kommunens fagprofessionelle løbende vejledes i at udarbejde underretningerne, således at myndighedsafdelingen får mulighed for at handle i sagen. 4. Forudsætninger for at det lykkes Forudsætningen for at det lykkes er, at de sagsbehandlere, der udfører funktionen, er garvede sagsbehandlere gerne med mange års erfaring inden for området, at ledelsen følger op på, at systematikken bevares, og at den viden, kommunen oparbejder, bliver brugt bevidst og målrettet hvad angår tilrettelæggelse af indsatser, men også bliver brugt fagligt i organisationen som udgangspunkt for drøftelser, der skal skabe læring hos den enkelte sagsbehandler. Dertil er det en klar forudsætning for, at det lykkes, at alle ansatte i kommunens institutioner/skoler m.v. er klar over arbejdsgange og procedure i forbindelse med underretninger. Der bør derfor løbende afholdes informationsmøder med institutions- og skoleområdet, hvor procedure og indhold for underretninger kvalificeres. Der skal i den forbindelse peges på et væsentligt aspekt, nemlig det ledelsesmæssige. Institutionslederne skal medvirke til at guide og vejlede medarbejderne for at kvalitetssikre underretningerne. 5. Hvornår kan underretningsfunktionen bruges, og hvornår kan den ikke? Metoden er mest anvendelig inden for det etablerede kommunale system, hvor arbejdsgange og procedurer kan systematiseres. Metoden og systematikken er derimod vanskeligere at søsætte, når private og anonyme underretter hovedsageligt fordi der ikke er et formkrav til, hvordan underretningen skal foretages, og hvad den skal indeholde. Et formkrav kan og vil formentligt også afholde nogen fra at underrette og det er på ingen måde ønskeligt. Derfor skal man være ekstra opmærksom på de underretninger, der kommer 82

251 anonymt fra fx naboer. Almindelige borgere arbejder ikke professionelt med børn og underretter ud fra en oplevet bekymring. Det er vigtigt, at disse underretninger tages ekstra alvorligt, idet der i en måske dårligt udformet underretning ligger en meget alvorlig bekymring. 6. Gode råd til andre kommuner Rådet til andre kommuner må være, at selvfølgelig skal man oprette en underretningsfunktion, men den største gevinst fås, hvis man også bruger systematikken til indhente viden fra indholdet i underretningerne. Dette for at målrette indsatserne og for at de kan danne udgangspunkt for faglige drøftelser blandt sagsbehandlerne. Fremadrettet er der intet der tyder på, at der bliver færre krav om dokumentation og effekt af indsatsen på børneområdet. Derfor er det en god idé at have særligt fokus på underretninger fx med oprettelse af en underretningsenhed, der kan sikre, at alle underretninger får den samme ensartede behandling samt kvalificere den fremadrettede indsats. 83

252 Kontaktpersoner i de deltagende kommuner Assens Kommune: Projektleder Annette Lauridsen anlau@assens.dk Tlf.: Haderslev Kommune: Projektleder Kirsten Svendsen kisv@haderslev.dk Tlf.: Projektleder Lene Gamborg Andersen lgan@haderslev.dk Tlf.: Norddjurs Kommune: Projektleder Jette Maksten jem@norddjurs.dk Tlf.: Viborg Kommune: Projektleder Britta Jeppesen bhj@viborg.dk Vordingborg Kommune: Projektleder Thomas Vestergaard thwe@vordingborg.dk Tlf.: Projektleder Mette Due Hansen medh@vordingborg.dk Tlf.:

253 Litteratur Artaraz, K.; M. Thurston & S. Davies (2007): Understanding family support provision within the context of prevention: a critical analysis of a local voluntary sector project. Child and Family Social Work, 12: Berger, L. M. (2007): Socioeconomic Factors and Substandard Parenting. Social Service Review, 81 (3), Borge, A. & I. Helmen (2003): Resiliens. Risiko og sund udvikling. Socialpædagogisk Bibliotek. Hans Reitzels Forlag. Bronfenbrenner, U. (1979): The Ecology of Human Development: Experiments by Nature and Design. Cambridge: Harward University Press. Cerezo, M. Angeles, Gemma Pons-Salvador (2004): Improving child maltreatment detection systems: a large-scale case study involving health, social services, and school professionals. Child Abuse & Neglect, 28: Dalgleish (1988): Decision making in child abuse cases: Applications of social judgment theory and signal detection theory. I Dalgleish: Human judgment. The SJT View. Duggan, A.; L. Fuddy, L. Burrell, S.M. Higman, E. McFarlane, A. Windham & Sia, (2004): Randomized trial of a statewide home visiting program to prevent child abuse: impact in reducing parental risk factors. Child Abuse & Neglect, 28: Ejrnæs, Morten (2004): Faglighed og tværfaglighed. Vilkårene for samarbejdet mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere. København: Akademisk. Jørgensen, P.S.; B. Ertmann, N. Egelund & D. Hermann (1993): Risikobørn. Hvem er de hvad gør vi? København: SIKON. Kneer, Georg & Armin Nassehi (1997): Niklas Luhmann Introduktion til teorien om sociale systemer. Hans Reitzels Forlag, København. McNamara, E.; E. B. Weininger & A. Lareau (2003): From Social Ties to social Capital: Class Differences in the relations between Schools and Parent Networks. American Educational Research Journal, 40(2): Mehlbye Jill; John Andersen & Maj-Britt Høybye Hansen (2011): Opkvalificering af den tidlige indsats Udvikling og afprøvning af opsporingsmodellen. AKF, UdviklingsForum Danmarks Evalueringsinstitut. 85

254 Mehlbye, Jill (red.) (2009): Socialt udsatte børn i dagtilbud indsats og effekt. Sammenfattende rapport. AKF, DPU, NIRAS Konsulenterne og UdviklingsForum. Munroe, Eileen (2008): Effective Child Protection, 2 nd Edition. Sage Publications. Ream, R.K & G.J. Palardy (2008): Reexamining Social Class Differences in the Availability and the Educational Utility of Parental Social Capital. American Educational Research Journal, 45: Servicestyrelsen (2011): Dialog om tidlig indsats. Udveksling af oplysninger i det tværfaglige SSD-samarbejde og fagpersoners underretningspligt. Socialministeriet (2010): Lov nr. 628 af 11/06/2010, Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forældreansvarsloven (Barnets Reform). Walsh, Kerryann et al. (2008): Case, teacher and school characteristics influencing teachers' detection and reporting of child physical abuse and neglect: Results from an Australian survey. Child Abuse & Neglect 32:

255

256