skal du få... Tema (måske) Hvad du ønsker, Forventninger

Transkript

1 Tema Forventninger Hvad du ønsker, skal du (måske) få... Både privat og i arbejdslivet har vi forventninger til os selv og hinanden små som store. Alligevel går det ofte galt, og vi bliver skuffede, frustrerede og kede af det. Tit sker det, fordi vi glemmer at forventningsafstemme og dermed finde en fælles vej. Mød tre kvinder, der alle har arbejdet med forventningsafstemning privat som professionelt. Af Rikke Hast rikke.hast@soendag.dk Foto: Marianne Leth

2 Husk du er et menneske ikke et glansbillede n Vi forventer os meget ofte alt for meget af os selv og af andre. Nogle gange får vi højt og tydeligt givet udtryk for disse forventninger, andre gange tror vi, at vi har gjort det, men må siden sande, at vi alligevel ikke kom helt i mål. Forventninger er utrolig vigtige, når vi taler relationer. Uklare eller underforståede forventninger er årsagen til mange konflikter imellem Vi udlodder otte eksemplarer af Birgitte Espenhein Bangs bog»afstem dine forventninger. Oplev bedre kommunikation, færre konflikter og mere energi«til en værdi af 249 kr. Sms teksten SØK TEMA til 1266* senest 4. september. Deltag pr. brev, se foromtale af næste nummer. Vi har forventninger til os selv, som vi aldrig kunne finde på at have til andre. Vi martrer nærmest os selv med krav om, at vi skal være fuldstændig perfekte, mener Birgitte Espenhein Bang, direktør og forfatter til bogen»afstem dine forventninger«. os, og det gælder både, når vi er på arbejde og derhjemme. Uklare og ikke afstemte forventninger er nemlig den sikre vej til misforståelse, tillidstab og skuffelser, siger Birgitte Espenhein Bang, 48, direktør i ChancenRdin, som hun etablerede i 2005 med baggrund i en bred undervisningserfaring og mange års projekt- og ledererfaring. Og så har Birgitte netop udgivet bogen»afstem dine forventninger. Oplev bedre kommunikation, færre konflikter og mere energi«. En brugbar bog for os alle, både i privatlivet og på job. Jeg synes, at forventninger og arbejdet med dem er et overset emne, og det er synd, for jeg er overbevist om, at prioriterer man arbejdet med forventninger, så vil det give positive resultater. I mange år havde jeg det selv sådan, at på trods af, at jeg havde succes både jobmæssigt og på hjemmefronten, så følte jeg mig ikke tilfreds. Senere er det gået op for mig, at det skyldtes de mange uindfriede forventninger, der var opstået, fordi jeg ikke havde forventningsafstemt med min omverden. Jeg havde simpelthen alt for urealistiske forventninger til mig selv på utrolig mange niveauer. Birgitte Espenhein Bang har siden lært både at realitetsafstemme, og også at glæde sig over de forventninger, hun får indfriet. Vi har forventninger til os selv, som vi aldrig kunne finde på at have til andre. Vi martrer nærmest os selv med krav om, at vi skal være fuldstændig perfekte urealistiske krav, som vi kun kan fejle på, for det perfekte eksisterer jo ikke. Her kan man jo tale rigtig meget om, hvad det er, vi måler os op imod, og det er ingen hemmelighed, at medierne bærer noget af ansvaret med fremstillingen af smukke mennesker med veltrænede kroppe, perfekte hjem og velsmurte karrierer, uddyber hun. Ønsketænkning Birgitte har selv oplevet at have stor glæde af at øge sin bevidsthed om ikke at forveksle forventninger med ønsketænkning. Jeg er blevet meget mere bevidst om, hvorvidt de forventninger jeg har til mig selv eller andre er reelle eller ej. Nogle gange er jeg ude i noget ønsketænkning, og så må jeg jo sige til mig selv, at det er o.k., at jeg ønsker, at det bliver sådan, men derfor er det jo ikke sikkert, at det ender sådan. Det er jo heller ikke alle julegaveønsker, man får opfyldt, vel? * Hver sms koster 7 kr. + alm sms-takst. Se regler for sms på siderne med foromtale af næste nummer. 35/2011 SØNDAG 17

3 tema// Forventninger Når vi ikke kan leve op til vores egne eller andres forventninger til os, har vi kvinder det med at vende det indad. Vi bliver kede af det og tænker, at det da også er vores egen skyld, fordi vi ikke er dygtige nok, kloge nok, gode nok osv. Vi gør bestemt ikke verden nemmere for os selv. Noget mange mænd er bedre til. De er ofte mere udadreagerende, måske er det de andres skyld eller omstændighedernes skyld, men det er sjældent deres skyld. Kvinder er klart mere berørte af»flinkeskolen«og janteloven, siger hun, og forklarer, at der ifølge hende er så megen glæde og overskud at hente ved bevidst at arbejde med forventningerne både til os selv og til hinanden. Tankelæsning Selv oplevede Birgitte i forbindelse med sin skilsmisse, at hun var nødt til at arbejde med sine forventninger. I det ægteskab havde vi ikke været gode til at forventningsafstemme, for mit vedkommende havde jeg forventet meget af ham uden at sætte ord på, og han var jo ikke tankelæser. Og det er min klare fornemmelse, at det ofte er i forhold til forventningsafstemning, at vi går forkert af hinanden, og at det på sigt skader relationen. Vi kender f.eks. alle til situationen, hvor den ene regner med, at den anden rydder op efter aftensmad. Det gør den anden bare ikke, fordi man ikke har fået talt om det. Sådan en situation ender ofte med skuffelse og sure miner, og er der for mange af dem, så slider de på relationen, fortæller Birgitte. Du kan læse mere om Birgitte og om hendes arbejde på: Når vi ikke kan leve op til vores egne eller andres forventninger til os, har vi kvinder det med at vende det indad. Vi bliver kede af det og tænker, at det da også er vores egen skyld, har Birgitte Espenhein Bang erfaret. Sig Farvel til flinkeskolen 1) Gør dine forventninger til dig selv og omverdenen synlige vær tro mod dine egne værdier. 2) sig, hvad du forventer; ingen kan gætte sig til dine tanker, behov og ønsker. 3) sig»jeg«frem for»man«du vil opleve, at dine udtalelser føles stærkere, og at din omverden bliver mere nærværende og lyttende. 4) Husk, du er et menneske og ikke et glansbillede det forventes ikke af dig, at du kan og ved alt 100 procent. 5) Vær tro mod dig selv og husk, du aldrig er»nødt til«du har altid et valg. 6) Verden går ikke under, hvis du begår en fejl det gør vi alle! 7) Hvis du vil undgå konflikter, er det en god idé at sige din mening ved at fortælle, hvad du føler og oplever i eller ved situationen. Du holder dermed»bolden på din egen banehalvdel«og får ikke modparten til at gå i forsvarsposition. Uklare eller underforståede forventninger er årsagen til mange konflikter imellem os, og det gælder både, når vi er på arbejde og derhjemme. Jeg holder altid en dør åben forstået på den måde, at jeg er overbevist om, at langt de fleste handler i god tro og som udgangspunkt gerne vil gøre deres bedste. På den måde bliver det også langt nemmere at tilgive selv de store bommerter. alt for ofte tror vi, at vi har en aftale n Hun arbejder i et fag, der er et sandt minefelt af forventninger små som store. 55-årige Alis Christensen fra Rønnede er souschef og afdelingsleder i Karise Børnehus, hvor der er tyve ansatte alle kvinder 18 SØNDAG 35/2011

4 »Jeg tror nu nok, at de fleste af os er rimelig gode til at få udtrykt vores forventninger. Det er, når vi skal afstemme dem med hinanden, at det går galt.«plus det løse, eksterne samarbejdspartnere i form af psykologer, talepædagoger osv. og så naturligvis både børn og forældre. Alis arbejdsplads havde i foråret besøg af Birgitte Espenhein, der netop talte om betydningen af forventningsafstemning. Da jeg hørte Birgitte sige ordet forventningsafstemning, havde jeg den her oplevelse af»yes, selvfølgelig, det er jo sådan det er«. Jeg vidste bare, at det måtte vi kunne bruge, det er enkelt og giver god mening, og så behøver man ikke sætte sig ind i alle mulige teorier for at kunne have udbytte af det, fortæller hun. Alis Christensen arbejder meget med forventninger i sit daglige arbejde som souschef i en børneinstitution: Har man forventningsafstemt, er det utrolig meget lettere at nå til målet eller finde en fælles vej, som hun siger. Fælles mål Alis har siden gået og vænnet sig til ordet forventningafstemning, og hun har øvet sig på at blive bevidst om egne og andres forventninger. Jeg tror nu nok, at de fleste af os er rimelig gode til at få udtrykt vores forventninger. Det er, når vi skal afstemme dem med hinanden, at det går galt. Ofte får vi ikke gjort det, men går hver især videre med en formodning om, at vi har en fælles aftale. Når det så går galt, så bliver vi skuffede og frustrerede og bruger i det hele taget rigtig meget negativ energi på at gå og ærgre os, forklarer Alis, der også mener, at forventningsafstemning kan bruges i alle livets relationer. Ikke mindst synes jeg, det er brugbart, hver gang et samarbejde skal føre til et fælles mål, eller man f.eks. skal i gang med noget nyt, som man endnu ikke har erfaringer med, f.eks. nye arbejdsopgaver, introduktion af nye kolleger, eller på min arbejdsplads, nye familier. Har man forventningsafstemt, er det utrolig meget lettere at nå til målet eller finde en fælles vej, men det er en metode, man skal vænne sig til, og som med alt andet nyt tror jeg, der går et stykke tid, før det føles naturligt. Firkantede aftaler Sidst har Alis helt konkret været bevidst om sine egne og andres forventninger i arbejdsmæssige sammenhænge, da institutionen i en længere periode skulle bygge om, mens der stadig var børn i huset. Vi havde brug for at afstemme forventninger for at få hverdagen til at køre. Vi skulle vide f.eks., om vi måtte gå igennem de rum, håndværkerne var i? Omvendt havde de også brug for at kende til de forventninger, vi havde til dem. Mange af de håndværkere, der var i huset i den periode var mænd, og jeg kan egentlig meget godt lide at samarbejde med mænd. De er gode til at lave nogle meget firkantede aftaler, der holder sig inden for en vis ramme. De er meget konkrete, synes jeg. Specielt synes Alis, at det er en fordel, at hun ikke behøver delagtiggøre andre, når hun forventningsafstemmer. Jeg kan sagtens bruge metoden uden, den er synlig for andre. På min arbejdsplads er vi ved at øve os på at indføre den i hverdagen, hvilket falder rigtigt godt i tråd med vores arbejde med anerkendelse. Vi arbejder med en metode, hvor vi fokuserer på det positive og anerkender det i stedet for at fokusere på fejlene. Anerkendelse fungerer rigtigt fint, og alle vokser af det! Også privat øver hun sig på at blive mere bevidst om forventninger og forventningsafstemning: Her er det mest relevant, synes jeg, når der sker noget nyt i vores hverdag f.eks. for nyligt, hvor vores søn blev student. Her havde vi brug for forventningsafstemning. For hvordan holder man sådan en fest? Hvad serverer man? Hvad forventer de andre studenter osv. Det var en ny situation for vores familie og her havde vi, selv om vi har kendt hinanden i mange år og kender vores roller i familien, brug for at sætte os ned og få talt lidt ekstra om det. 35/2011 SØNDAG 19

5 tema// Forventninger Jeg blev syg af mine egne forventninger n Hun er et menneske, som udstråler ro. 52-årige June Techt fra Havdrup ved Roskilde er en af de kvinder, der kan bevare hovedet koldt i situationer, hvor vi andre panikker. Det er en stor fordel i Junes nuværende job som freelancesygeplejerske, hvor hun arbejder for et forsikringsselskab med at eskortere syge danskere hjem fra udlandet. Det er også en fordel, når hun varetager sin zoneterapeut-praksis, og ikke mindst, da hun var sygeplejerske på en travl skadestue. Jeg er rolig af natur, derfor kom det også bag på mig, da jeg pludselig udviklede astma, som min læge forklarede mig var stress-relateret.»jeg kan godt hjælpe dig lige nu og her med medicin, men i længden får du det først bedre, når du kvitter dit job«, sagde han til mig. Jeg var helt knust og havde svært ved at forstå, hvordan det kunne ske. Jeg elskede mit job på skadestuen og havde regnet med, at det var der, jeg skulle være resten af mit arbejdsliv, men jeg var også godt inderst inde klar over, at lægen havde ret, at det var min krop, der havde sagt fra, og at jeg måtte tage dens signaler alvorligt. Ville være supermor June blev mor i en relativ sen alder. Hendes døtre er i dag 13, 15 og 17 år. Da hun blev mor første gang, havde hun store forventninger til, hvordan moderrollen skulle udfyldes. Jeg ville jo så gerne være en rigtig supermor, så jeg lånte en masse bøger og læste og læste. Min mand og jeg havde dengang regnet med, at vi skulle have fem børn, det blev det dog ikke til, men det at blive mor var det største, jeg nogensinde havde oplevet, og jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville være en af de forældre, hvis børn blev afleveret tidligt i institutionen og hentet sent, forklarer hun. Fra ilden til asken June gik på nedsat tid og tog nattevagter. Hun var så meget hjemme om dagen, at hendes børn troede, hun var hjemmegående. Men vagterne sled på hende, ikke mindst weekendvagterne, hvor hun var væk fra familien. Jeg fik også problemer med at sove om dagen, når jeg havde været på nattevagt. På jobbet ville jeg så gerne være den perfekte sygeplejerske, jeg har altid været meget fagligt ambitiøs, men jeg følte ikke, jeg kunne leve op til mine egne forventninger og i bund og grund var det nok disse mine egne krav til mig selv der endte med at sende mig til tælling. June sagde sit job op og fik Jeg følte ikke, jeg kunne leve op til mine egne forventninger, og i bund og grund var det nok disse mine egne krav til mig selv der endte med at sende mig til tælling, siger June Techt. kort efter job i hjemmeplejen. Det var som at gå fra ilden til asken. Jeg bemærkede, hvordan de ældre nød det, når man tog sig tid til at nusse om dem og yde dem omsorg. Hvad andre forventer June fik herigennem interesse for det alternative og begyndte at læse til zoneterapeut. En uddannelse hun blev færdig med sidste år. Det, der er sket, efter jeg blev syg er, at jeg er blevet langt mere bevidst om mine valg og værdier og om, hvad jeg forventer af mig selv og ikke mindst hvad jeg tror, andre forventer af mig. En af grundene er selvfølgelig flinkeskolen, og hvad normen fortæller os, vi bør gøre. Og som andre kvinder har jeg det med at vende det indad, når jeg ikke synes, jeg kan leve op til mine egne forventninger. Jeg glemmer aldrig den gang, da jeg til min første eksamen fik et seks-tal. Jeg blev derhjemme og græmmede mig i dagevis, indtil en veninde fik mig til at forstå, at det ikke var verdens undergang. Jeg var meget præstationsfikseret, også selv om jeg godt kunne se, at jeg bare ikke havde forberedt mig godt nok. For det var jo ganske velfortjent, siger hun. I dag er June rigtig glad for sit nye og meget friere arbejdsliv. Jeg har ikke noget sikkerhedsnet. Jeg bliver»hyret«fra opgave til opgave, men jeg har heller ikke det samme behov for en fast indtægt, som da vores døtre var små. Så det at turde tage springet har ikke handlet så meget om økonomi, men mere om at blive bevidst om, at jeg ikke vil underlægge mig andres forventninger bevidste eller indbildte og samtidig være rimelig i min vurdering af mine egne forventninger. n Bevidsthed: Vær ærlig overfor dig selv og bevidst om dine forventninger både i forhold til dig selv og din omverden. Hvad er din forventning, er den reel eller stiller du for store krav til f.eks. dig selv? både i privat- og i arbejdslivet: Sådan forventningsafstemmer du Refleksion: Tænk over, om du forveksler forventninger med ønsker, det giver kun mening at afstemme forventninger. Reflekter over dine behov, hvorfor og hvordan du kan få indfriet dine forventninger. Synliggørelse: Hav en dialog med dine omgivelser om dine forventninger. Forvent ikke, at andre tænker som dig sig dine forventninger højt. Fortæl om dine forventninger og husk, at det ikke er lig med at få dem indfriet det er en fælles løbende proces. Afstemning: Spørg ind til hinandens forventninger og opnå derigennem en fælles forståelse og et fælles udgangspunkt. Aftal klare fælles spilleregler. Og hvordan de løbende følges op.