Værdiansættelse af FødevareBankens aktiviteter For året 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værdiansættelse af FødevareBankens aktiviteter For året 2016"

Transkript

1 Værdiansættelse af FødevareBankens aktiviteter For året 2016 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner Hvad er FødevareBanken? Madfattigdom Maden Mindre madspild Værdien af maden Madpyramiden Nærende måltider Overskudsfødevarernes betydning Tilfredshedsundersøgelse Frivilligheden Godt givet ud Værdien Logistikgebyr Mindre forurening Værdien for samfundet Konklusion Efterskrift Referencer... 15

2 Hovedkonklusioner I 2016 indsamlede FødevareBanken 813 tons overskudsmad, som ellers ville være blevet smidt ud, og fordelte det til socialt udsatte. Den indsamlede mad svarer til enkeltpersoners svarende til indbyggertallet i Farum eller familiers årlige madspild. Den indsamlede mad har en værdi på 18,3 mio. kr. hvis tilsvarende fødevarer skulle være indkøbt til discountpris. Den indsamlede mad rækker til over 1,9 mio. måltider dvs måltider pr. dag et helt år og de indsamlede mængder fisk, mørkt brød samt frugt og grønt rækker dagligt til 551 portioner af det anbefalede indtag af fisk, 445 portioner af det anbefalede indtag af mørkt brød, samt portioner af det anbefalede indtag af frugt og grønt. FødevareBanken har sparet samfundet for udledning af tons CO 2-ækvivalenter ved at fordele overskudsmad, der ellers var blevet kasseret, og dermed forhindret produktionen af nye fødevarer. Den sparede CO 2-mængde svarer til, at en personbil ville have kørt over 10 mio. km eller 252 gange rundt om jorden. En frivillig i FødevareBanken er i gennemsnit med til at indsamle 37 kg mad pr. time, svarende til en værdi på 827 kr. eller 87 måltider. Modtagerorganisationerne modtager i gennemsnit mad for kr. pr. levering. Holdes dette op mod det distributionsgebyr, de betaler, får de for 12,26 kr. mad pr. krone, de har betalt. Samlet set får samfundet mindst 2,57 kr. igen, for hver krone, der investeres i FødevareBanken. Dette er alene i form af sparede madudgifter for modtagerorganisationerne og sparet CO 2- udledning ved at anvende overskudsmaden frem for at producere nye fødevarer. Værdien af forbedret ernæring, sundhed og livskvalitet hos de socialt udsatte, der får glæde af maden, er ikke medregnet, og den faktiske værdi er derfor større.

3 1. Hvad er FødevareBanken? FødevareBanken er en non-profit organisation, der indsamler overskudsmad fra fødevareproducenter, landbrug, supermarkeder og grossister, og fordeler det blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, stofmisbrugere og psykisk syge. Foreningen er opstået som svar på to samfundsproblemer: Madspild og madfattigdom. På den ene side smides der hver dag store mængder mad ud i fødevaresektoren og blandt private. På den anden side er vi vidner til, at en større gruppe af socialt udsatte til tider oplever sult og dårlig ernæring. FødevareBanken startede op i København i 2009, og udvidede i 2014 med en base i Aarhus, og dækker dermed nu både Hovedstadsområdet samt Østjylland. 2. Madfattigdom I Danmark er der mennesker, for hvem en tilstrækkelig, sund og nærende kost ikke er en selvfølge, fordi der simpelthen ikke er råd til det. Det er en broget skare af mennesker - enlige fædre og mødre, hjemløse, familier der er sat på gaden, eller folk uden det store netværk at trække på, når økonomien strammer til - men fælles for dem er, at deres budget ikke rækker både til sko, tandlægeregninger og sund kost samtidig. Fælles er også, at de ikke optræder i en samlet opgørelse nogen steder og madfattigdom er generelt et overset område i danske statistikker. Vi har heller ikke et dansk ord for det, som FN s Food and Agriculture Orgaization (FAO) kalder food security - "tilstrækkelig, sikker og ernæringsrigtig mad, som møder [folks] kostmæssige behov og præferencer for at opretholde et aktivt og sundt liv (FAO, 2006). Flere rapporter peger på en sammenhæng mellem stram økonomi og madfattigdom. Rådet for Socialt Udsatte opgjorde i 2012, at 13 pct. af socialt udsatte danskere ikke får mad nok, fordi de ikke har råd, mens 24 pct. af de adspurgte ikke har råd til at spise den ønskede kvalitet og variation af mad (Pedersen m.fl., 2012). I Københavns kommunes fattigdomsrapport fra 2008 taler nogle forældre ligefrem om sultedage sidst på måneden, hvor de som forældre afstår fra at spise, for at børnene kan få ordentlig mad (Københavns kommune, 2008). En gennemsnitsfamilie bruger omkring en tiendedel af deres samlede indkomst før skat og husleje på mad. Men for de fattigste vil den samme diæt kræve mellem en tredje- og fjerdedel af indtægten før skat og husleje. Madposten er som regel den eneste udgift, man kan skrue op og ned for. Når der skal gøres plads i budgettet til for eksempel nye vinterstøvler til børnene, begynder man i første omgang at købe mindre varieret og fødevarer af dårligere kvalitet. Kost og ernæring er vigtig for både forventet levetid og livskvalitet. Kost har en stor betydning for udviklingen af de store folkesygdomme såsom hjertekarsygdomme, type-2-diabetes, kræft samt muskel- og skeletsygdomme. Mange kroniske sygdomme kan enten undgås eller udsættes ved ændringer i livsstil, hvor især kosten spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af dårligt helbred (Lenoir-Wijnkoop m.fl., 2013). For eksempel har WHO anslået at ca. 30 pct. af alle kræfttilfælde i industrialiserede lande er relateret til ernæringsmæssige faktorer (WHO, 2003). Kosten spiller også en central rolle i forhold til overvægt og tandsundhed. For mange af brugerne i FødevareBankens modtagerorganisationer er behovet for sund og nærende mad udtalt, og der er derfor her mulighed for at fremme både den forventede levetid og livskvaliteten gennem den indsamlede overskudsmad.

4 Sundhedsstyrelsen har vurderet at ca dødsfald hvert år kan relateres til indtagelse af et utilstrækkeligt indtag af frugt og grønt (Sundhedsstyrelsen, 2012). Det svarer til ca. 4 pct. af alle dødsfald om året i Danmark. Ifølge Sundhedsstyrelsen ville 17 pct. færre danskere dø af hjertekarsygdomme, hvis man øgede befolkningens indtag af frugt og grønt til 500 gram pr. dag. Mænd, der dør af for lidt frugt og grønt, taber i gennemsnit 12 leveår, mens det for kvinder drejer sig om 11 år. Rådet for Socialt Udsattes rundspørge fra 2012 blandt socialt udsatte viser, at 27 pct. af de adspurgte aldrig eller sjældent spiser frugt (Pedersen m.fl., 2012). Sundhedsstyrelsen vurderer også, at indtag af fisk og fiskeolie har en væsentlig betydning for sundheden. Således er risikoen for hjertedød 20 pct. mindre hos de personer, der indtager fisk 1-2 gange ugentligt. Sundhedsstyrelsens anbefaling hedder, at man bør spise 350 gram fisk ugentligt. 3. Maden Hvert år indsamler FødevareBanken enorme mængder overskudsmad, som alternativt var blevet smidt ud. Alene i 2016 blev det til i alt 813 ton indsamlede overskudsfødevarer. Den indsamlede overskudsmad inddeles i 10 kategorier: Brød, drikkevarer, forarbejdede fødevarer, frugt, grønt, kage, kiosk, kolonial, kød og mejeri. Den faktiske fordeling af disse fødevarer var i 2016 som illustreret i figur 1. Det er især værd at nævne, at mejeriprodukter samt frugt og grønt udgør hhv. 29 pct. og 25 pct. af de indsamlede overskudsfødevarer året igennem. En af FødevareBankens målsætninger er at bekæmpe madfattigdom, og derfor er typen og kvaliteten af den indsamlede overskudsmad et vigtigt element. Selvom mange af FødevareBankens donorer giver økologisk overskudsmad, er dette ikke eksplicit kategoriseret grundet lovgivningen på området, hvor der stilles store krav til hvad, der må kaldes økologi, når maden overbringes til modtagerne. Da FødevareBanken skal leve op til disse krav for at kategorisere maden som økologi, vil det medføre omkostninger, der vil betyde, at FødevareBanken vil have færre midler til deres godtgørende aktiviteter. Det er derfor ikke prioriteret at kunne kalde det økologi overfor modtagerne, selvom det dog reelt er økologiske overskudsfødevarer, der er tale om. Ser man på andelen af donorer, der udelukkende fremstiller økologiske produkter, er andelen af økologiske fødevarer knap 12 pct.

5 Figur 1: Fordeling af indsamlede fødevarer, 2016-data Derudover er 34 pct. af det indsamlede brød enten fuldkorns- eller rugbrød. Som nævnt hører 25 pct. af alle indsamlede fødevarer til i kategorierne frugt og grønt. Som redegjort for i afsnittet om madfattigdom, bidrager store dele af FødevareBankens indsamlede fødevarer derfor alt i alt væsentligt i kampen mod madfattigdom - hvor sund og nærende kost som bekendt er vigtig. 3.1 Mindre madspild De 813 tons indsamlede overskudsfødevarer, svarer til enkeltpersoners årlige madspild jf. tabel 1. Det svarer til antallet af indbyggere i en by som Farum. Dog bliver der i gennemsnit smidt mindre mad ud pr. person, jo flere personer, der bor i en husstand. Ser man i stedet på en gennemsnitsfamilies årlige madspild, svarer den indsamlede mad til familiers årlige madspild. Tabel 1: Madspild Ton fødevarer i alt Familiers årlige madspild Enkeltpersoners årlige madspild 813 ton familier á 2 voksne og 1-2 børn personer

6 3.2 Værdien af maden Værdien af de indsamlede overskudsfødevarer havde i 2016 en værdi på over 18,3 mio. kr., som det fremgår af tabel 2. Det svarer til en gennemsnitlig kilopris på 22,53 kr. Dette er ikke i alle tilfælde varernes købspris i supermarkederne, da denne værdi ikke er realistisk for modtagerorganisationerne. Beløbet er derfor beregnet ud fra det billigste alternativ til den type fødevare, der i det konkrete tilfælde er tale om. Således er der en masse kvalitetsprodukter, der er indsamlet, men som i denne rapport er opgivet til prisen på en discountudgave af samme type fødevare. Tabel 2: Værdi af maden Ton fødevarer i alt Værdi af indsamlet mad Værdi pr. kg indsamlet mad 3.3 Madpyramiden I 2011 udviklede FDB en ny udgave af den velkendte madpyramide. FDB s nye madpyramide er vist i figur 2. Heraf fremgår det, at man ideelt set bør spise mest af både groft brød - særligt rugbrød - og grøntsager. Ser man på andelen af disse indsamlede fødevarer hos FødevareBanken, udgør de samlet set 12 pct. af den totale indsamlede mængde fødevarer. Den nye madpyramides midterste lag udgøres af mejeriprodukter, frugt og lyst brød. Disse typer af fødevarer udgør i 2016 sammenlagt 45 pct. af den totale indsamlede mængde fødevarer hos FødevareBanken. Figur 2: Madpyramiden 813 ton kr. 22,53 kr.

7 Man kan indvende, at proportionerne burde være omvendte; at madpyramidens nederste lag burde være repræsenteret med 45 pct., og at det midterste lag passende kunne udgøre 12 pct. Det er imidlertid ikke muligt at kontrollere, hvilke typer af fødevarer, der dagligt bliver doneret. Men at madpyramidens nederste og midterste lag samlet udgør mere end 57 pct. af de indsamlede fødevarer, er i sig selv en vigtig faktor i forhold til FødevareBankens bekæmpelse af madfattigdom i Danmark. Andelen af den indsamlede mad, der hører til madpyramidens øverste lag der hovedsageligt omfatter kød udgør i pct. Det betyder, at 63 pct. af den indsamlede mad indgår i ét af madpyramidens tre lag. 3.4 Nærende måltider Da FødevareBankens aftagere typisk er organisationer, hvor brugerne har et særligt behov for næringsrig kost, virker det hensigtsmæssigt, at kun 6 pct. af det indsamlede hører til i kategorien drikkevarer. Derudover er det også værd at bemærke, at kun 9 pct. af de indsamlede fødevarer hører til kategorien forarbejdede fødevarer. Produkter i kategorien drikkevarer indeholder typisk meget sukker, mens forarbejdede fødevarer ofte indeholder uhensigtsmæssigt meget salt, og begge dele opfordrer Sundhedsstyrelsen til, at man er tilbageholdende i forhold til at indtage for meget af. Som det fremgår af figur 1, er det 37 pct. af de indsamlede overskudsfødevarer, der samlet set kan kategoriseres således, at de ikke umiddelbart indgår i FDB s madpyramide. FødevareBanken har et princip om også at tage imod mindre sunde fødevarer, da disse stadig kan være stærkt tiltrængte hos de brugere, der ender med at få glæde af overskudsfødevarerne. Fordelingen af de donerede fødevarer kan delvist forklares ud fra, at fødevarer, der hurtigere bliver fordærvede, også i højere grad bliver doneret væk. Dette ses blandt andet ud fra de indsamlede andele af for eksempel mejeriprodukter samt frugt og grønt. Dermed er FødevareBankens koncept veludtænkt i forhold til kampen mod madfattigdom og sikring af sund kost til modtagerorganisationens brugere. Som det fremgår af tabel 3, indsamlede FødevareBanken overskudsmad svarende til over 1,9 mio. måltider i 2016 eller måltider pr. dag. Det er en stigning på 25 pct. fra året før, hvor der blev indsamlet overskudsfødevarer svarende til godt 1,5 mio. måltider. Antallet af måltider er baseret på en antagelse om, at et måltid, der er tilstrækkeligt nærende og tilstrækkeligt mættende, består af ca. 420 g. råvarer. Dette tal er FødevareBanken kommet frem til i samarbejde med forskere fra DTU. Tabel 3 viser desuden hvordan de indsamlede overskudsfødevarer direkte påvirker væsentlige kostanbefalinger for mange hundrede mennesker hver dag. Ved at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om 50 gram fisk om dagen, kan 551 personer dagligt indtage den anbefalede mængde fisk, ud fra de i alt 10 ton fisk FødevareBanken indsamlede i Samtidig blev der indsamlet nok mørkt brød til dagligt at dække 445 personers anbefalede indtag. Endelig indsamlede FødevareBanken i 2016 frugt og grønt nok til at personer dagligt kan indtage de 500 gram frugt og grønt, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Som nævnt i afsnittet om madfattigdom, har dette en forebyggende effekt på dødsfald forårsaget af for lidt frugt og grønt, hjertekarsygdomme og hjertedød. Dette er baseret på generelle vurderinger, af kostens betydning for sundheden, foretaget af Sundhedsstyrelsen. Dermed er FødevareBankens indsats et skridt på vejen mod bekæmpelsen af madfattigdom i Danmark.

8 Tabel 3: Nærende måltider Antal måltider i alt Antal måltider pr. dag Anbefalede daglige indtag af fisk Anbefalede daglige indtag af mørkt brød Anbefalede daglige indtag af frugt og grønt måltider måltider 551 portioner pr. dag 445 portioner pr. dag portioner pr. dag 4. Overskudsfødevarernes betydning I 2014 foretog Økonomer Uden Grænser en undersøgelse blandt en håndfuld udvalgte modtagerorganisationer. Undersøgelsen tegner et billede af, at der er enighed om, at de overskudsfødevarer, der bliver leveret fra FødevareBanken, generelt er varierede og af høj kvalitet. Det er værdsat, at der er en pæn andel økologiske varer, og det er ligeledes værdsat, at de varierede råvarer, som er af god kvalitet, gør det muligt at tilberede mad, som man ellers ikke ville have mulighed for at tilberede. En enkelt modtagerorganisation har sågar indsamlet data, der vidner om, at brugerne får det bedre både psykisk og fysisk af at benytte modtagerorganisationen. Maden og fællesskabet omkring denne vurderes at være en del af årsagen til dette. Modtagerorganisationen udtrykker det selv således: Igennem indtagelse af sund og nærende mad dagligt, får vores brugere overskud til at være mere sociale, gøre mere ved sig selv og oplever at være en del af et netværk. 4.1 Tilfredshedsundersøgelse I foråret 2016 blev der udført den seneste tilfredshedsundersøgelse blandt FødevareBankens modtagere. Overordnet svarer modtagerne, at de får meget og varieret mad, som oven i købet også er friskt. Friskheden kan måske komme bag på én, da vi som bekendt har med overskudsfødevarer at gøre. Ikke desto mindre svarer 22 pct. at friskheden af varerne er meget god. Hele 50 pct. svarer, at friskheden af varerne er god, og de resterende 28 pct. mener, at friskheden af varerne er middel. Der er således ingen utilfredshed med friskheden. Dette skal tilmed ses i lyset af, at 63 pct. af overskudsfødevarerne som bekendt er varer med en relativt kort holdbarhed: frugt, grønt, kød, mejeri og brød. Også den seneste tilfredshedsundersøgelse påpeger den positive sundhedseffekt forbundet med indtaget af overskudsfødevarer fra FødevareBanken. Et interessant resultat af tilfredshedsundersøgelsen er, at 19 pct. af respondenterne får dækket mellem pct. af sit fødevarebehov fra de leveringer, som FødevareBanken kommer med. Modtagerne er også blevet spurgt til, i hvilken grad man vurderer, at leverancerne fra FødevareBanken har en positiv effekt på helbredet hos brugerne. Hertil svarer 14 pct. I høj grad samtidig med at 50 pct. svarer I nogen grad. 24 pct. mener ikke, at de ved det, og resten mener enten, at leverancerne kun har en lav grad eller slet ingen positiv effekt på helbredet. Det er naturligvis ikke et spørgsmål, som alene kan besvares ud fra en mavefornemmelse. Ikke desto mindre er det værd at hæfte sig ved, at de modtagere, der dagligt er i kontakt med brugerne, vurderer, at der er en form for positiv effekt. Om det så bare er gennem et øget indtag af frugt og grønt, som enkelte respondenter beretter om. Derudover viser tilfredshedsundersøgelsen, at der er en positiv korrelation mellem hvor stor en del af éns fødevarer, der bliver leveret af FødevareBanken, og på om man vurderer, at leverancerne har en positiv effekt på helbredet. Det betyder med andre ord, at jo større en andel af fødevarerne, der leveres af FødevareBanken, jo større positiv effekt har man som modtager bemærket, at fødevarerne har på brugerne. Logikken i denne korrelation virker appellerende, da der som nævnt leveres 63 pct. overskudsfødevarer, der hører hjemme i FDB s madpyramide. Madpyramiden har til formål at vise, hvordan man kan spise sundt og leve op til de officielle kostanbefalinger, og dermed opnår man dette i en

9 højere grad, jo mere af ens fødevarebehov, der er dækket af FødevareBankens leverancer. I yderste konsekvens vil en modtager, der er 100 pct. dækket ind af leverancer fra FødevareBanken, kunne tilbyde brugerne mad, der i grove træk lever 63 pct. op til de officielle kostanbefalinger. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til udgangspunktet for brugerne hos FødevareBankens modtagere. Det er derfor også relevant at forvente en eller anden form for positiv effekt af leverancerne, selvom effekten naturligvis kan være svær at redegøre for med andet end en mavefornemmelse. 5. Frivilligheden En organisation som FødevareBanken ville ikke kunne eksistere uden den enorme velvilje, som den dagligt får fra en masse frivillige, der i 2016 sammenlagt lagde over timers arbejde hos FødevareBanken. De frivillige varetager forskellige opgaver, men især frivillige chauffører lægger mange timer. I 2016 blev det til cirka 436 frivillige chaufførtimer pr. uge. Havde dette været lønnet personale, og ikke frivillige, ville det have kostet FødevareBanken godt 3 mio. kr. i lønninger alene i 2016, baseret på overenskomsten for chauffører. Det beløb svarerede i 2016 til ca. 42 pct. af FødevareBankens samlede indtægter. Beløbet er derfor så stort, at chaufførernes frivillige arbejde er afgørende for FødevareBanken, da det er forudsætningen for, at der dels kan blive hentet overskudsfødevarer, og dels for at overskudsfødevarerne kan blive videredistribueret. Men chaufførerne er ikke de eneste frivillige, der lægger mange timer i at hjælpe til i FødevareBanken. Der er også cirka 6 timer om ugen, der arbejdes af andre typer af frivillige, og her spænder arbejdsopgaverne vidt og bredt, som for eksempel administration, formidling og udvikling. Havde disse frivillige ikke arbejdet frivilligt, ville det have svaret til en yderligere lønudgift på knap kr. i Dermed kan man sige, at FødevareBanken samlet set har godt 3. mio. kr. mere at indsamle og fordele overskudsfødevarer for, på grund af de mange frivilliges store indsats. 5.1 Godt givet ud Som frivillig i FødevareBanken får man noget ud af sin tid det kommer man i hvert fald hurtigt til at føle. I 2016 blev der indsamlet overskudsfødevarer til en gennemsnitlig værdi, der svarer til 827 kr. pr. frivilligtime, jf. tabel 4. Det svarer til 37 kg indsamlede overskudsfødevarer pr. frivilligtime. Da FødevareBanken opererer med en standard for ét nærende måltid, der indeholder råvarer svarende til 420 gram, ved man derfor som frivillig, at man har bidraget med 87 måltider, når man har arbejdet frivilligt for FødevareBanken i én time. Tabel 4: Frivillige Indsamlet mad pr. frivilligtime Antal måltider pr. frivilligtime Madværdi pr. frivilligtime 37 kg 87 måltider 827 kr. Derudover bliver man som frivillig mødt med glæde, når man kommer ud til de forskellige modtagere. I en undersøgelse foretaget af Økonomer Uden Grænser blandt en håndfuld udvalgte modtagerorganisationer, viser det sig i flere tilfælde, at det har stor betydning for brugerne af modtagerorganisationerne, at der er frivillige, der vil komme med mad til dem i det hele taget er det af kæmpe betydning, at der er mennesker, der vil bruge tid på disse socialt udsatte medmennesker.

10 6. Værdien En organisation som FødevareBanken skaber værdi for de instanser, der samarbejdes med. Supermarkeder og andre typer af donorer sparer muligvis både tid og penge på at donere deres overskudsfødevarer fremfor at arrangere affaldshåndteringen selv. Det er dog mest sandsynligt, at meromkostningen ved selv at skulle arrangere affaldshåndteringen af de donerede overskudsfødevarer er minimal, da der formodentligt alligevel foregår affaldshåndtering i forbindelse med andre af donorernes aktiviteter. Men den goodwill, der følger med, når man støtter et foretagende som FødevareBanken, er værdifuld for donorerne. I disse tider er der mere og mere fokus på at begrænse madspild, og flere og flere forretninger forsøger på den ene eller anden måde at bidrage til begrænsningen. Mest synligt for forbrugerne er det, når priserne i butikkerne sættes drastisk ned på fødevarer, der nærmer sig sin sidste anvendelsesdato. I mange butikker er der i dag et område, der er helliget fødevarer, der nærmer sig sin sidste anvendelsesdato. Denne prisdifferentiation mellem varer med forskellig resterende holdbarhed er dog kun en mulighed i detailledet, hvorimod engrosledet, som er en stor bidragsyder til FødevareBanken, ikke kan gøre det samme. Heller ikke en af de andre typer af store bidragsydere, onlinesupermarkederne, har samme muligheder, for her tager den samlede indkøbsproces tid fra bestilling til levering, og derudover forventer kunderne, at de modtager friske varer med en vis holdbarhed. Det er i tilfældene med engrosleddet og onlinesupermarkeder en værdifuld egenskab, at man udadtil har mulighed for at udvise CSR og støtte op om kampen mod madspild og madfattigdom ved at være donor hos FødevareBanken. 6.1 Logistikgebyr Som tidligere nævnt er det en generel opfattelse, at de leverede overskudsfødevarer er varierede og af god kvalitet. Det er særligt værdsat, at der er økologi blandt fødevarerne. Det er også værdsat, at de varierede råvarer gør det muligt for brugerne at få retter, som de tidligere ikke har fået. I visse tilfælde oplever modtagerorganisationerne, at brugerne oplever en tydelig positiv effekt af at komme regelmæssigt hos modtagerorganisationerne, og maden, samt fællesskabet omkring denne, tilskrives en betydelig årsag til denne positive udvikling. Økonomisk nyder modtagerorganisationerne også godt af samarbejdet med FødevareBanken. I 2016 var der et årligt logistikgebyr på kr. forbundet med at modtage overskudsfødevarer via FødevareBanken en gang om ugen. Dette til trods melder de adspurgte modtagerorganisationer om, at de sparer penge på madbudgettet. I 2016 havde den gennemsnitlige levering en værdi af kr., jf. tabel 5. Dermed får modtagerorganisationerne stor værdi for logistikgebyret idet de får mad for 12,26 kr. pr. betalt krone, og gebyret er dermed tjent ind allerede efter 4 leveringer. Tabel 5: Modtagere og logistikgebyr Madværdi pr. levering kr. Gebyr indtjent efter 4 leveringer Madværdi pr. betalt krone 12,26 kr. Det bedre økonomiske råderum kommer modtagerorganisationerne til gavn på forskellige måder. I nogle tilfælde bruges de resterende penge på madbudgettet til at købe endnu flere og gode råvarer særligt kød af god kvalitet. Kød fylder som bekendt ikke mere end 5 pct. af de indsamlede fødevarer i I andre tilfælde bruges den bedre økonomi til flere arrangementer og udflugter. Der er også et eksempel på, at man har brugt det økonomiske råderum på at ansætte en kok, som håndterer fødevarerne fra FødevareBanken, og som skaber noget socialt omkring tilberedelsen af maden. Alt i alt bidrager FødevareBankens indsats derfor med værdi hos modtagerne på forskellige måder. I den seneste

11 tilfredshedsundersøgelse svarer 14 pct. af respondenterne, at den vigtigste virkning af FødevareBankens leverancer er, at det giver ressourcer til andre ting. 7 pct. svarer, at det giver bedre rammer omkring måltiderne, og 14 pct. siger, at det giver flere måltider. Så alt i alt mener modtagerne, at de får værdi for pengene. 6.2 Mindre forurening Set for samfundet som en helhed bidrager FødevareBanken også positivt og skaber øget værdi. Produktionen og transporten af fødevarer er forbundet med en forurenende udledning af CO 2, og det er denne forurening FødevareBanken blandt andet forsøger at imødegå i kampen mod madspild. Som det fremgår af tabel 6, har den omfordelte mad forhindret udledning af tons CO 2-ækvivalenter. Ganske vist transporterer FødevareBanken selv overskudsfødevarerne fra donorerne og ud til modtagerne. Men forureningen fra denne aktivitet er relativt beskeden. I 2016 forurenede FødevareBankens egen transport det, der svarer til 46 ton CO 2-ækvivalenter. Den mængde CO 2 FødevareBanken selv udleder i forbindelse med viderefordelingen af overskudsfødevarerne, svarer således kun til ca. 3 pct. af den CO 2- udledning, som samfundet spares for gennem FødevareBankens arbejde med at indsamle overskudsfødevarer. Når FødevareBankens egen forurening i forbindelse med transport af maden trækkes fra, er besparelsen stadig på hele tons CO 2-ækvivalenter. For at sætte CO 2-besparelsen lidt i perspektiv, svarer det til, at en gennemsnitlig personbil vil kunne køre over 10 mio. km dvs. den ville kunne køre jorden rundt cirka 252 gange, før den har forurenet lige så meget, som den mængde forurening FødevareBanken sparer samfundet for. Tabel 6: Mindre forurening CO2-ækvivalenter for maden Sparede CO2-ækvivalenter, netto Værdi af sparede CO2-ækvivalenter Sparet CO2 i km Jorden rundt for sparet C ton ton kr km 252 gange 6.3 Værdien for samfundet 1 FødevareBanken er hovedsageligt finansieret af tilskud fra Velux Fonden samt tilskud fra offentlige puljer og fonde. Herudover betaler modtagerorganisationerne et logistikgebyr mod at modtage en fast ugentlig levering af fødevarer. Samlet var den samfundsøkonomiske omkostning for FødevareBankens aktiviteter 7,1 mio. kr. i For det beløb får samfundet dog en række økonomiske gevinster igen. Modtagerorganisationerne sparede 18,3 mio. kr. på deres madbudget ved at modtage de overskudsfødevarer, som FødevareBanken indsamlede. Ved at anvende overskudsmaden frem for at producere nye fødevarer, sparede FødevareBanken samfundet for CO 2-udledning svarende til en værdi på knap kr. Holder man de samfundsøkonomiske gevinster op mod omkostningerne giver det, som vist i tabel 7, en social cost benefit ratio (SCBR) på 2,57. Det vil sige, at for hver krone, der blev investeret i FødevareBanken 1 På grund af metodeændring kan dette afsnit ikke sammenlignes med det tilsvarende afsnit i rapporten fra forrige år.

12 i 2016, fik samfundet 2,57 kroner igen. Det svarer til et afkast det såkaldte social return on investment (SROI) på 157 pct. Tabel 7: Samfundsøkonomisk værdi Samfundsøkonomiske omkostninger: Tilskud og donationer Logistikgebyr Omkostninger i alt Samfundsøkonomiske gevinster: Værdi af indsamlet mad Værdi af sparede CO2-ækvivalenter Gevinster i alt Social cost benefit ratio (SCBR) 2,57 Social return on investment (SROI) 157% Grundet ressourcemæssige årsager er der ikke indsamlet tal, der kan belyse den samfundsøkonomiske gevinst forbundet med, at de socialt udsatte, der får glæde af maden, får mere nærende måltider eller et måltid overhovedet forbedret helbred og mere livskvalitet. Disse gevinster udgør formentlig et væsentligt beløb, der ville have øget både SCBR og SROI. De angivne værdier, som FødevareBanken skaber, skal derfor ses som en nedre grænse, idet den faktiske værdi vil være højere. 7. Konklusion FødevareBanken indsamler overskudsmad og fordeler det til organisationer, der arbejder med socialt udsatte med det formål at bekæmpe madspild og madfattigdom. Denne rapport har analyseret FødevareBankens bidrag til opfyldelse af denne målsætning samt den samfundsøkonomiske værdi af deres arbejde for FødevareBanken indsamlede 813 tons overskudsmad, som ellers ville være blevet kasseret, og fordelte det til socialt udsatte. Det svarer til det årlige madspild for enkeltpersoner eller familier af to voksne og to børn. Derved har FødevareBanken medvirket til at nedbringe madspildet i Danmark. Den indsamlede mad svarer til over 1,9 mio. måltider, dvs måltider pr. dag hver dag hele året. Størstedelen af fødevarerne 63 pct. indgår i madpyramiden og kan dermed betegnes som en vigtig del af et nærende måltid. Der blev eksempelvis indsamlet fisk svarende til 551 daglige portioner af det anbefalede indtag, mørkt brød svarende 445 daglige portioner af det anbefalede indtag, samt frugt og grønt svarende til daglige portioner af det anbefalede indtag. FødevareBanken har dermed medvirket til at mindske madfattigdommen i Danmark. En stor del af arbejdsopgaverne hos FødevareBanken udføres af frivillige, som sammenlagt bidrog med over timers gratis arbejdskraft eller i gennemsnit 443 timer pr. uge. En frivillig hos FødevareBanken var i gennemsnit med til at indsamle 37 kg mad pr. time, de arbejdede. Det svarer til en værdi på 827 kr. eller 87 måltider. Modtagerorganisationerne modtager i gennemsnit mad for kr. pr. levering, de modtager. Det svarer til at de modtager mad for 12,26 kr. for hver krone, de betaler i distributionsgebyr, og har tjent distributionsgebyret ind efter kun fire leveringer. Derved sparer modtagerorganisationerne penge på deres

13 madbudget, som de eksempelvis bruger på at supplere med ekstra madvarer, de ellers ikke ville have haft råd til, eller andre aktiviteter for deres brugere. Værdien af den indsamlede mad beløb sig til 18,3 mio. kr. hvis tilsvarende fødevarer skulle være indkøbt til discountpris. Dette beløb er den samfundsøkonomiske gevinst, der tilfaldt modtagerorganisationerne i form af en besparelse på deres madbudget. Derudover sparede omfordelingen af overskudsvarerne samfundet for udlednings af tons CO 2- ækvivalenter, idet det forhindrede produktionen af nye fødevarer til at dække modtagerorganisationernes behov. For at udlede samme mængde CO 2 skal en personbil køre over 10 mio. km, eller hvad der svarer til 252 gange rundt om jorden. Den samfundsøkonomiske gevinst af den mindskede CO 2-udledning udgjorde en værdi på knap kr. Holdes de samfundsøkonomiske udgifter til driften af FødevareBanken som består af tilskud og donationer samt distributionsgebyrer betalt af modtagerorganisationerne op mod de samfundsøkonomiske gevinster, som FødevareBankens arbejde genererer, så svarer det til at samfundet får mindst 2,57 kr. igen for hver krone, der investeres i FødevareBanken. Dette er alene i form af sparede madudgifter for modtagerorganisationerne og sparet CO 2-udledning ved at anvende overskudsmaden frem for at producere nye fødevarer. Værdien af forbedret ernæring, sundhed og livskvalitet hos de socialt udsatte, der får glæde af maden, er ikke medregnet, og den faktiske værdi er derfor større. Det kan dermed konkluderes, at FødevareBanken bidrager med et samfundsøkonomisk overskud.

14 Efterskrift Rapporten er udarbejdet af Økonomer Uden Grænser (ØUG). ØUG er en non-profit hjælpeorganisation, der tilbyder gratis økonomisk konsulentarbejde til primært NGO er. Økonomer Uden Grænser hjælper dem, der hjælper andre. Spørgsmål omkring rapporten kan rettes til Lonnie Graversgaard Jensen:

15 Referencer FAO. (2006). Food Security. Food and Agriculture Organization of the United Nations. Københavns kommune. (2008). Fattigdom i København. Københavns kommune. Lenoir-Wijnkoop, I., Jones, P. J., Uauy, R., Segal, L., & Milner, J. (2013). Nutrition economics food as an ally of public health. British journal of Nutrition, 109(5), Pedersen, P. V., Holst, M., Davidsen, M. & Juel, K. (2012). SUSY Udsat 2012 Sundhedsprofil for social udsatte i Danmark 2012 og udviklingen siden Rådet for socialt udsatte. Sundhedsstyrelsen. (2012). Forebyggelsespakke mad og måltider. Sundhedsstyrelsen. WHO. (2003). Diet, nutrition, and the prevention of chronic diseases: report of a joint WHO/FAO expert consultation (Vol. 916). World Health Organization.

Samfundsøkonomisk analyse af FødevareBankens aktiviteter i 2017

Samfundsøkonomisk analyse af FødevareBankens aktiviteter i 2017 Samfundsøkonomisk analyse af FødevareBankens aktiviteter i 2017 En analyse foretaget af Økonomer Uden Grænser Rapporten er udarbejdet af Lonnie Graversgaard Jensen, Økonomer Uden Grænser. Økonomer Uden

Læs mere

Værdiansættelse af fødevarebankens aktiviteter 2014 Udarbejdet af Økonomer Uden Grænser. Introduktion 1. Madfattigdom. Maden. Frivilligheden.

Værdiansættelse af fødevarebankens aktiviteter 2014 Udarbejdet af Økonomer Uden Grænser. Introduktion 1. Madfattigdom. Maden. Frivilligheden. Indholdsfortegnelse Introduktion Madfattigdom Maden Frivilligheden Værdien Konklusion Rapporten 1 2 3 6 6 8 9 Introduktion 1 fødevarebanken er en non- profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget

Læs mere

MEDIEKIT. www.foedevarebanken.dk

MEDIEKIT. www.foedevarebanken.dk MEDIEKIT 2012 HVEM VI ER fødevarebanken danner bro mellem dem, som har mad i overskud, og dem, som ikke har nok. fødevarebanken er en non-profit humanitær organisation, hvor mere end 60 frivillige er med

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Om foreningen. fødevarebankens kendetegn. fødevarebankens mission: fødevarebankens vision:

Om foreningen. fødevarebankens kendetegn. fødevarebankens mission: fødevarebankens vision: Om foreningen er en non-profit og frivilligbaseret forening. Siden 2009 har vi modtaget overskudsmad fra producenter, landbrug og grossister. Fødevarerne viderefordeles til organisationer, der arbejder

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge

Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning, DFVF) 26.3.8 Udvikling i uregelmæssige måltider og indtag af fastfood blandt børn og unge Af cand. Brom. Sisse Fagt Afdeling

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

FødevareBanken. fra madspild til måltid. FødevareBanken

FødevareBanken. fra madspild til måltid. FødevareBanken fra madspild til måltid MISSION at bekæmpe madspild og madfattigdom VISION landsdækkende distribution af overskudsfødevarer til fordel for socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark STATUS 2017 København:

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Markedsanalyse. 22. okt. 2018

Markedsanalyse. 22. okt. 2018 Markedsanalyse 22. okt. 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gå langt for økologien Økologiske er populære hos danskerne, og

Læs mere

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017

Markedsanalyse. Færre madpakker - men fortsat populært. 2. august 2017 Markedsanalyse 2. august 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Færre madpakker - men fortsat populært Madpakker har i mange år været det, som

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Officielle anbefalinger og kostråd ja tak Sundhedsdebatten fortsætter, og der

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Foodservice er fremtidens fødevaremarked Foodservice er fremtidens fødevaremarked August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 22. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

Kost og sundhedspolitik

Kost og sundhedspolitik Kost og sundhedspolitik Ud fra Slagelse kommunes vejledning har Børnehuset ved Noret, i samarbejde med forældrebestyrelsen sammensat følgende principper for kost og sundhedspolitik. Formål Formålet med

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød

Markedsanalyse. Danskernes forbrug af kød Markedsanalyse 1. marts 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Myte: Danskerne spiser mest kød i verden De beregninger,

Læs mere

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme

Læs mere

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja Fysisk aktivitet 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge

Læs mere

Markedsanalyse. 25. september 2017

Markedsanalyse. 25. september 2017 Markedsanalyse 25. september 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Økologi bidrager til en bedre kvalitetsopfattelse ved spisesteder Danskerne

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

MENINGER OM MAD OG MÅLTIDER

MENINGER OM MAD OG MÅLTIDER MENINGER OM MAD OG MÅLTIDER -EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE AF ÆLDRES MÅLTIDER, SOCIALE RAMMER, FUNKTIONSEVNE OG LIVSKVALITET DEBATTEN ER HED! Mad til ældre behøver ikke smage godt. Uartigt. Uanstændigt.

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Professionstopmøde 2014

Professionstopmøde 2014 Professionstopmøde 2014 Comwell Hotel Vestre Kirkevej 12 4000 Roskilde Når danskerne ikke følger kostrådene er det (måske) fordi Joan Preisler Coop Analyse Driver blandt andet Mad-O-meter I denne undersøgelse

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights Markedsanalyse 3. juli 2014 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven Highlights I de seneste tre år

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer

6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer 6 om dagen og forbrugsudvikling på frugt og grøntområdet /Line Damsgaard, sekretariatet for 6 om dagen i Landbrug & Fødevarer Agenda 6 om dagens historie Danskernes indtag af frugt og grønt Hvor ligger

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Markedsanalyse. 11. juli 2018

Markedsanalyse. 11. juli 2018 Markedsanalyse 11. juli 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Æg tilskrives stadigt større sundhedsmæssig værdi Landbrug & Fødevarer har igen

Læs mere

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik

Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.

Læs mere

Sodavand, slik, chokolade og fastfood

Sodavand, slik, chokolade og fastfood Heidi Amalie Rosendahl Jensen Michael Davidsen Ola Ekholm Anne Illemann Christensen STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Sodavand, slik, chokolade og fastfood Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017 Kolofon

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019

Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019 Det Gode Madhus Kundeundersøgelse 2019 Indledning I foråret 2019 foretog Svendborg Kommune en kundeundersøgelse med fokus på borgernes opfattelse af maden fra Det Gode Madhus ud fra følgende punkter: 1.

Læs mere

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen

Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Indkøbslisten flytter over på mobiltelefonen Marts 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 21. marts 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141

Læs mere

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?

Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste

Læs mere

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere

Anbragte børn og unges adgang til og behov for computere 2011 Anbragte børn og s adgang til og behov for En kvantitativ undersøgelse udarbejdet af den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen Undersøgelsen omfatter 2106 børn og ( 0-23 år), der alle bor på/er

Læs mere

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer

Markedsanalyse. Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Markedsanalyse 14. januar 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskhed bliver vigtigere for fødevarer Dansk forbindes med bedre kontrol,

Læs mere

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Efffektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Baggrund og formål I november 2008 vedtog Odder Kommunes Byråd en fælles Mad- og Måltidspolitik som gælder for alle folkeskoler, daginstitutioner og dagplejere

Læs mere

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker

Future food. www.fremtidsforskeren.dk. - Ingredienser. V. Sociolog og Fremtidsforsker Future food - Ingredienser V. Sociolog og Fremtidsforsker V. Sociolog og Birthe fremtidsforsker Linddal Jeppesen Birthe Linddal www.fremtidsforskeren.dk Agenda - Fremtid - Fødevarer, forandring og fremtid

Læs mere

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme

Markedsanalyse. Kantinegæstens stemme Markedsanalyse 23. august 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Kantinegæstens stemme T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Highlights 63 pct. af danskerne har adgang til en kantine

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1

Kom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1 Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre

Læs mere

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik

Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer. Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Forbrugerne fokuserer på smagen, når de handler dagligvarer Oktober 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 15. oktober 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000

Læs mere

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet

Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Danskernes måltidsvaner, holdninger, motivation og barrierer for at spise sundt. Seniorforsker, Mag.scient.soc. Margit Groth. Fødevareinstituttet Afdeling for Ernæring, DTU www.food.dtu.dk Den nationale

Læs mere

Kostpolitik - En sund start på livet

Kostpolitik - En sund start på livet Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer

Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Forbrugerpanelet om lokale fødevarer Undersøgelsen formål er at afdække danskernes erfaring og oplevelser med lokale fødevarer. I undersøgelsen blev lokale fødevarer defineret som fødevarer produceret

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016

Markedsanalyse. Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer. 5. december 2016 Markedsanalyse 5. december 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hver fjerde tænker over bæredygtighed ved valg af fødevarer Bæredygtighed

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt Økonomisk analyse 1. august 212 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Madpakker er stadig et hit Highlights: Der smøres og spises dagligt omkring 2

Læs mere

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017 Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke

Læs mere

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad

PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN Proteiner i mad PUBLICERET AF CROSSFIT COPENHAGEN - 2018 Proteiner i mad Hvorfor taler vi så meget om proteiner? Hvad gør de godt for? Hvor meget skal du spise? Alt dette vil jeg forsøge at give dig svar på her! Af Mia

Læs mere

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer

5. Miljø og familier. 5.1 Familiernes køb af økologiske varer Miljø og familier 104 Miljø og familier 5. Miljø og familier Miljøbevidsthed Holdninger til miljøet Det kræver en aktiv indsats fra størstedelen af befolkningen at mindske de miljøproblemer, der opstår

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere