Den ældre medicinske patient forløbskoordinationsprojekt - opsamling fra temadag 19. september 2016
|
|
- Sandra Beck
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den ældre medicinske patient forløbskoordinationsprojekt - opsamling fra temadag 19. september 2016 Som afslutning på forløbskoordinationsprojekterne med ældre medicinske patienter som målgruppe (DÆMP), blev det den 19. september 2016 afholdt en temadag på tværs af klyngerne. Temadagen havde følgende formål: At afdække udbredelsespotentialet for de enkelte klyngeprojekter o Hvad kan klyngerne lære af hinanden og hvad giver god mening at udbrede? At sprede erfaring og viden fra projekterne på tværs af klyngerne På temadagen var Vest-, Midt-, Randers- og Aarhus-klyngen repræsenteret. Nærværende notat opsummerer hovedkonklusioner fra dagen og afrundes med fem anbefalinger til Sundhedsstyregruppen. Baggrund for temadagen Region Midtjylland og kommunerne i regionen har i fællesskab gennemført en række forløbskoordinationsprojekter for den ældre medicinske patient. Projekterne er gennemført klyngevis i de fem klynger som led i udmøntningen af den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient , hvor forløbskoordination indgår som ét indsatsområde blandt flere. De nationalt afsatte midler i handlingsplanen til forløbskoordination var ret begrænsede og der var i forvejen mange indsatser i gang. Derfor blev det besluttet, at hver klynge tog udgangspunkt i allerede planlagte eller igangsatte projekter. Der er således tale om fem projekter, som dels er forskellige i deres fokus og målgruppe kombineret med, at projekterne gennem projektperioden har befundet sig på forskellige implementeringsstadier. Fælles for projekterne er, at de inden for hvert deres indsatsområde har fokus på at styrke sammenhængen og forløbskoordination på tværs af sundhedssektorerne. Som et led i den nationale opfølgning og evaluering på forløbskoordination gennemføres en evaluering på tværs af klyngerne i Region Midtjylland. Et af formålene i såvel den nationale som den regionale evaluering er at sætte spot på i hvilken grad projekterne understøtter de intentioner, som ligger bag indsatsen og i den henseende også om nogle projekter udmærker sig ved at have en særlig god effekt som kan danne udgangspunkt for spredning. På den baggrund gennemføres i samarbejde med DEFACTUM en evaluering af de enkelte klyngeprojekter. De forskelligartede projekter udfordrer dog intentionen om at sammenligne projekterne på tværs. Dels udmærker klyngerne sig ved at have vidt forskellige organisatoriske og geografiske udgangspunkter. Dels er det med projektspecifik evaluering vanskeligt at tage højde for de dele af projekterne, som måske allerede er implementeret i et andet setup i andre klynger. Risikoen kan her være, at man i forlængelse af evalueringen antager, at andre klynger kan plukke de lavt hængende frugter, som de allerede spiste sidste år. Som afslutning på projekterne og som led i evalueringen er derfor afholdt en temadag på tværs af klyngerne. 1
2 Generelle betragtninger på tværs af klyngeprojekterne... 2 Klyngeprojekterne opsamling på workshopsessionerne... 3 Vest-klyngen: Prøvehandlinger med opfølgende hjemmebesøg... 4 Midt-klyngen: Det gode forløb for den ældre medicinske patient et fælles ansvar... 4 Aarhus-Klyngen: Fælles akutteamet i Aarhus... 5 Randers-Klyngen: Tværsektorielt patientforløb for borgere med hoftenær fraktur... 6 Proceserfaringer fra dagen... 7 Billedmateriale anbefalinger fra projekterne... 8 Generelle betragtninger på tværs af klyngeprojekterne I det følgende fremgår elementer, som på temadagen blev fremhævet som elementer, der understøtter fremdrift og gode forløb: Strategisk niveau: Tværsektorielle ledelsesbeslutninger, som sikrer ledelsesmæssig forankring og opbakning Gode relationer på tværs af sektorer o Kan f.eks. understøttes med fælles ledertræfdage networking! Relationer og kultur Relationel koordinering mellem sektorerne o på tværs af ledelseslag o på tværs af fag- og sektorgrænser. o i det udførende led o i øjenhøjde også med patienten. For det, der er væsentligt for sektorerne er ikke altid det væsentlige for patienten. Organisatorisk parathed o Deltagernes "det vil vi gerne" er et vigtigt grundlag for succes. o Relationer på alle niveauer skal bakke op om samarbejdet. Alle led skal kunne se værdien af indsatsen Tillidsbaseret tilgang (FX nøgler til hinandens depoter, have hjælpemidler fra hinanden stående). Et eksisterende godt samarbejde, der kan bygges videre på. Gensidigt kendskab og enighed om hvad der skal til, for at løse opgaven med udgangspunkt i borgerens situation At de praktiserende læger føler at det giver mening og bakker op - de kommer, hvis de vurderer, at det er vigtigt. 2
3 Fællesfaglig beskrivelse af forløbet o FX Tværsektoriel arbejdsgruppe, der beskriver forløbet fra start til slut og på tværs af sektorer. Det skaber nogle relationer på tværs og kendskab til hinanden. Det bliver lettere at kommunikere på andre områder også. Kompetenceudvikling o Den rette viden og kompetencer bidrager til at sikre de rigtige indlæggelser med udgangspunkt i den konkrete situation. Audits (hvordan var forløbet, kan opgaven løses bedre?) o FX Aarhus forud for samarbejde på det lungemedicinske område. Indlæggelse eller behandling i hjemmet og af hvem? Fælles gennemgang af forløbet, hvor parterne hører hinandens udfordringer og vinkler og deraf kan lave en fælles løsning. Akutafdelingerne som nøglemedspillere. Flytte grænsen fra begge sider. Informationsmøder Organisation Strukturel underbygning af løsningerne o FX en udskrivningskoordinator fra kommunen, som kommer og koordinerer forløbet. o FX at drøfte planen for patienten sammen, og allerede fra dag 1 ved indlæggelse, så det ikke først er ved udskrivelsen, at kommunen tages med i planlægningen o FX fælles morgenkonference Løsning af strukturelle udfordringer fx adgang til hinandens hjælpemidler Samling af behandlingsansvar o FX geriatrisk team har det samlede behandlingsansvar, også selv om en del af behandlingen foregår i hjemmet Samme tilbud 24/7 kan bidrage til at forenkling. Opstilling af tydelig baseline og krav fra starten. Hvornår er vi i mål? o Fagligt o Økonomisk o Politisk o I forhold til borgeren Klyngeprojekterne opsamling på workshopsessionerne Der blev afholdt workshopsessioner for hver af de fire klynge-projekter, som var repræsenteret på dagen. Fokus på sessionerne var dels at udbrede kendskabet til de enkelte projekter og dels at afdække potentiale og overførbarhed på tværs af de øvrige klynger. Nedenstående opsamling er ikke en gengivelse af projekternes organisation og interventioner, men en kort opsummering på de drøftelser, som var på de enkelte workshops. Vedlagt som bilag er projekternes egen-evalueringer og service blue prints, der blev udfyldt på de enkelte workshops, og tilsammen giver et indblik projektfokus, resultater og borgerforløbet i de enkelte projekter. 3
4 Vest-klyngen: Prøvehandlinger med opfølgende hjemmebesøg Der var en bred drøftelse af opfølgende hjemmebesøg og hvorvidt det vil være bedre at kombinere konceptet med f.eks. udskrivningsbesøg af kommunale sygeplejersker, som har været afprøvet i flere af klyngerne, herunder i Midt-klyngens projekt. Vest-klyngen arbejder også med udskrivningsbesøg, men ikke som en del af det aktuelle projekt. Der var blandt temadagens deltagere en udbredt skepsis i forhold til, hvorvidt opfølgende hjemmebesøg i det oprindelige koncept med screening på hospitalet og efterfølgende besøg af praktiserende læge sammen med kommunal sygeplejerske er den rette vej at gå, bl.a. med baggrund i den meget lave gennemførelsesprocent, som er påvist over hele landet. I forhold til de konkrete prøvehandlinger, som har været afprøvet i Vestklyngen, var der tilslutning til, at den systematiske tilgang til både at koordinere besøgene og samarbejde med de praktiserende læger, er den rette vej at gå, for at øge gennemførelsesprocenten og at denne læring er vigtig at tage med i videreudviklingen af konceptet omkring de opfølgende hjemmebesøg. Projektet set i sammenhæng med kommende initiativer for ældre medicinske patienter På baggrund af temadagens præsentationer og drøftelser vurderes det, at erfaringerne fra de to prøvehandlinger kan bringes ind i arbejdet med indsatsområde 6 i den nye handlingsplan for den ældre medicinske patient. Indsatsen en indsats der hænger mere sammen indeholder blandt andet: Videreudvikling af de opfølgende hjemmebesøg Det fælles projekt på tværs af de fem klynger Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt som igangsættes med støtte fra satspuljen for de svageste ældre medicinske patienter. Midt-klyngen: Det gode forløb for den ældre medicinske patient et fælles ansvar Flere af klyngerne gav udtryk for, at de allerede arbejder med eller har planer om lignende koncepter, der indeholder flere af projektets elementer. Der var generel tilslutning til, at store dele af projektet er overførbart på tværs af klyngerne. I den henseende blev der særligt henvist til overførbarheden af: Screening Tidlig opfølgning. Der var stor interesse for afprøvningen af at screene til opfølgende hjemmebesøg i kommunen, hvilket formodes at give en mere målrettet inddragelse af de praktiserende læger. I den henseende er det vigtigt at have de praktiserende læger med. Kommunen kan fungere som en form for gatekeeper funktion overfor de praktiserende læger, men det kræver at lægerne anerkender kommunens vurdering og kører ud, og dette rettidigt, når det vurderes relevant. Samtidig blev der givet udtryk for, at en flytning af screening fra hospital til kommune skal ske ud fra en faglig vurdering og ikke være en del af en opgaveflytning, som alene gennemføres ud fra økonomiske hensyn. 4
5 Midt-klyngen nævnte selv muligheden for at lave en opdeling, så opfølgning af ukendte borgere sker ved akutteam, mens hjemmesygeplejen følger op på de kendte borgere. Det blev påpeget, at forløbet måske kan gøres mere strømlignet, f.eks. ved at indarbejde konceptet i udskrivningsrapporterne, så der ikke skal rettes to henvendelser fra hospitalet til kommunen. Dette kræver dog en ændring af MedComstandarterne, som ikke er mulig på den korte bane. Brugen af MedCom standarder til koordination af tværsektorielle forløb var oprindelig tænkt ind i Midt-klyngens projekt. Med idriftsættelsen af MedComs nye version af hjemmepleje-sygehusstandarder (Region Midtjylland og alle kommunerne vil både kunne sende og modtage i den nye standard inden årets udgang) vil der være nye muligheder for at anvende elektronisk kommunikation på tværs af sektorer til at understøtte komplekse forløb. Som en del af det rette tilbud kan det være relevant at se på, om de muligheder, som den nyeste version tilbyder, vil kunne gøre forløbene bedre fordi der tilvejebringes de rette informationer til de sundhedsprofessionelle som varetager forløbet. Se mere på Projektet set i sammenhæng med kommende initiativer for ældre medicinske patienter På baggrund af temadagens præsentationer og drøftelser vurderes det, at erfaringerne fra projektet kan bringes ind i arbejdet med indsatsområde 6 i den nye handlingsplan for den ældre medicinske patient en indsats der hænger mere sammen, som bl.a. indeholder: Videreudvikling af de opfølgende hjemmebesøg Det fælles projekt på tværs af de fem klynger Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt som igangsættes med støtte fra satspuljen for de svageste ældre medicinske patienter. Derudover kan erfaringerne bringes med ind i kommunernes implementering af indsatsområde 2 styrkede kommunale akutfunktioner i samspil med hospitalernes implementering af indsatsområde 5 flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis Aarhus-Klyngen: Fælles akutteamet i Aarhus Der var en gennemgang af forløbet og forholdet mellem akutteamet og hospitalets geriatriske team. Relationer og tillid på såvel ledelses- som medarbejderniveau var et gennemgående tema i forhold til succes. Et konkret eksempel på denne tillid kommer til udtryk i, at man har hjælpemidler fra hinanden stående og har nøgler til hinandens depoter. I forlængelse heraf blev der også lagt vægt på behovet for at have opbakning og en fælles kultur om indsatsen. Det vil sige, at man sørger for at henvise til ordningen, at man dyrker samarbejdet med de praktiserende læger, at man gør det let at støtte 5
6 ordningen og at man er åben for vejledning når kolleger fra andre sektorer ringer. For eksempel er der lagt vægt på, at det er det samme tilbud døgnet rundt, så man ikke skal forholde sig til noget andet i vagttid og i det hele taget forsøger at handle så ubureaukratisk som muligt i de konkrete situationer. Det gælder for eksempel også i forhold til dataudfordringer og udfordring med lægernes forskellige it-løsninger, hvor man må forsøge at fokusere på, hvad der kan lade sig gøre og hvor man kan bruge alternative løsninger. Akutteamet i Aarhus bygger på flere års udvikling af samarbejdet mellem kommune og hospital i forhold til målgruppen. Hjemmebehandling som kultur er et længere træk og det, der er blevet en fælles samarbejdskultur på ét område, skal fortsat dyrkes på andre områder. Der blev stillet spørgsmålstegn ved muligheden for at udbrede ordningen til områder, hvor man ikke har geriatrisk afdeling og bemanding til at sammensætte et akutteam på tværs af kommune(r) og hospital. Der har ikke været tvivl om, at Aarhusklyngen har haft fordel af indgangen til specialet, men at også kompetenceudvikling blandt de kommunale sygeplejersker har været vægtet højt og at det kræver særlige kompetencer blandt alle involverede, når hospitalets behandlingsansvar starter før indlæggelse (fx IV-behandling i hjemmet). Der blev peget på, at ordningen kan sammentænkes med telemedicin og uddannelse af geriatriske sygeplejersker, som kan være i kontakt med geriateren og sikre den rette geriatriske rådgivning og vurdering. Projektet set i sammenhæng med kommende initiativer for ældre medicinske patienter Speciallægen / geriatrisk team har i udgangspunktet hele behandlingsansvaret. Dette tages der nu initiativ til at overføre til lungemedicinsk afdeling, men med fokus på en lang omstillingsproces og løbende audits, hvor det drøftes, hvad der skete i behandlingen og kunne akutteamet have gjort det samme? På baggrund af temadagens præsentationer og drøftelser vurderes det, at erfaringerne fra projektet kan bringes ind i kommuners implementering af indsats område 2 i den nye DÆMP-handlingsplan, hvor Aarhus Kommune er repræsenteret i den nationale arbejdsgruppe, som skal komme med det faglige oplæg: indsatsområde 2 styrkede kommunale akutfunktioner i samspil med hospitalernes implementering af indsatsområde 5 flere udgående sygehusfunktioner og øget rådgivning til kommuner og almen praksis Randers-Klyngen: Tværsektorielt patientforløb for borgere med hoftenær fraktur Randersklyngen tog udgangspunkt i processen for indsatsen. Det har været væsentligt at sikre en fælles ramme og forståelse af indsatsen og at sikre opbakning på alle niveauer. Derfor har det været af stor betydning, at sikre fælles ledelsesbeslutning og, at alle sektorer var repræsenteret i en fælles arbejdsgruppe, som kunne beskrive hele patientforløbet. 6
7 Det fælles billede af borgerforløbet kan anvendes andre steder. Og det skaber nogle relationer på tværs og kendskab til hinanden. Det bliver lettere at kommunikere på andre områder også. Nogle af de nedslag, der har været i indsatsen har været Udskrivningskoordinatorer fra alle tilknyttede kommuner, som har koordineret forløbet Kompetenceudvikling af kommunale sygeplejersker, så de har været klædt på til at få en borger hjem på et tidligere tidspunkt. Praktiske løsninger at stille akutdepoter med hjælpemidler til rådighed Der blev stillet spørgsmål ved gevinsten og de målbare effekter. Samtidig er praksis i dag forskellige på forskellige hospitaler og det, der er et nyt tiltag ét sted kan have eksisteret længe på et andet. Fra kommunal side er det svært at vurdere om borgerne får mere eller mindre hjælp efter et kortere indlæggelsesforløb. Fremadrettet er der behov for en baseline. Herudover blev det drøftet om der ville være forskel på en medicinsk afdeling og en ortopædkirurgisk? Generelt var der dog enighed om, at vigtige elementer, som kan videreføres og overføres til andre områder er: Anvendelsen af metoden at tage retningslinjerne og bearbejde dem trin for trin og i fællesskab, så man får kendskab til opgaven fra de forskellige vinkler. At drøfte planen for patienten sammen, og allerede fra dag 1, så det ikke først er ved udskrivelsen, at kommunen tages ind i planlægningen. Forståelse for hinandens situation. Projektet set i sammenhæng med kommende initiativer for ældre medicinske patienter Indsatsen fortsætter i drift. På baggrund af temadagens præsentationer og drøftelser vurderes det, at erfaringerne kan bringes ind i arbejdet med indsatsområde 6 i den nye handlingsplan for den ældre medicinske patient en indsats der hænger mere sammen. Her særligt: Det nye fælles projekt på tværs af de fem klynger Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt som igangsættes med støtte fra satspuljen for de svageste ældre medicinske patienter. Proceserfaringer fra dagen Opsamlingen fra temadagen vil indgå som et appendix til den samlede evaluering af forløbskoordinationsprojektet i Region Midtjylland. 7
8 Temadagen var et første forsøg med at samle en bredere kreds til tværgående sparing på klyngespecifikke projekter. I det nye satspuljeprojekt Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt planlægges det, at lignende arrangementer gennem hele projektperioden får en vigtig rolle for projekternes implementering og mulighed for forankring. Den læring, der særligt bringes med fra dagen i planlægningen af de kommende arrangementer er: Vigtigt med god information om konceptet forud for arrangementet til såvel deltagere som oplægsholdere Vigtigt med stram styring i forhold til at holde fokus på de konkrete fokuspunkter i projekterne Vigtigt at oplæg og proces sikrer plads til inddragelse af deltagere på de enkelte workshops Sammen med evalueringsrapporten om projektet bliver opsamling på temadagen præsenteret for Sundhedsstyregruppen. Billedmateriale anbefalinger fra projekterne 8
9 9
10 Billeder fra dagen findes her: 10
Den ældre medicinske patient forløbskoordinationsprojekt - opsamling fra temadag 19. september 2016
Den ældre medicinske patient forløbskoordinationsprojekt - opsamling fra temadag 19. september 2016 Som afslutning på forløbskoordinationsprojekterne med ældre medicinske patienter som målgruppe (DÆMP),
Læs mereRegionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen
Regionale overvejelser om indsatsområderne i DÆMPhandlingsplanen Sundhedsstyregruppen 16. januar 2016 www.regionmidtjylland.dk DÆMP-handlingsplanens indsatsområder Otte indsatsområder i handlingsplanen
Læs mereNational handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient
National handlingsplan: Styrket indsats for den ældre medicinske patient - Indledende kommunale perspektiver Møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 1 Et foranderligt felt med gensidige afhængigheder
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan
Læs mereTværsektorielt Callcenter. Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt.
Tværsektorielt Callcenter Et samarbejdsprojekt mellem Almen praksis, de tre kommuner i Midtklyngen og Akutafdelingen HE Midt. Tværsektorielt Callcenter 1 årigt projekt Formål: Udbrede kendskabet til de
Læs mereTemaer for mit oplæg:
Indsatser for den ældre medicinske patient Formand for Sundhedskoordinationsudvalget og regionsrådsmedlem Anders Kühnau www.regionmidtjylland.dk Temaer for mit oplæg: Hvad kendetegner sundhedsvæsenet i
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg de kommunalt lægeligeudvalgs vurdering af samarbejdet mellem kommune og almen praksis
Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Udarbejdet af: Katrine Dennak (RSYD) Christina Ryborg (FKS) Anders Fournaise (RSYD) Journal nr.: 13/15214 E-mail: Anders.Fournaise@rsyd.dk Dato: 15. december 2015
Læs mereUdfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet.
Udfordringer og muligheder for forbedringer i det tværsektorielle samarbejde på akutområdet. Søren Liner Christensen, direktør, Herning Kommune Møde i Sundhedsstyregruppen 27. marts 2019 Opgaven Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereForslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed
Forslag til ny organisering af det tværsektorielle samarbejde om sundhed I regi af sundhedsaftalen har kommunerne, regionen og almen praksis opbygget en samarbejdsorganisation, der har kunnet løse en række
Læs mereSamarbejde på tværs Primærsektorkonferencen 31. oktober 2018
Samarbejde på tværs Primærsektorkonferencen 31. oktober 2018 Ved direktør Mette Andreassen Social, Sundhed & Omsorg Viborg Kommune Disposition - Midtklyngen i den regionale organisation - Hvordan samarbejder
Læs mereEvaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,
Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereAgenda. Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet. Visioner og mål i Sundhedsaftalen
Agenda Udfordringer og udvikling på sundhedsområdet Visioner og mål i Sundhedsaftalen 2015-2018 Status på implementering af Sundhedsaftalen 2015-2018 De næste skridt Sundhedsaftalen 2019-2022 Udfordringer
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereRammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland
Rammerne for Implementeringsplan for opfølgende hjemmebesøg i Region Nordjylland Oktober 2012 1 Baggrund Et af initiativerne i den nationale handleplan for den ældre medicinske patient er, at der systematisk
Læs mereFælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient
17. november 2016 Fælles plan for udmøntning af den nationale handlingsplan for en styrket indsats for den ældre medicinske patient 1. Indledning Regeringen (Venstre) har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereDigitaliseringsudvalget Mandag d. 6. maj. Bjarke Jørgensen, fælleskoordinator Samdrift Tønder.
Digitaliseringsudvalget Mandag d. 6. maj Bjarke Jørgensen, fælleskoordinator Samdrift Tønder. Organisering: Hoved-hypotesen i Samdrift Tønder: Fysisk fællesskab Samdrift Nære og sammenhængende patientforløb
Læs mere8. laboratorium om visitation af akut syge patienter. under. Sundhedsstrategisk ledelse
8. laboratorium om visitation af akut syge patienter under Sundhedsstrategisk ledelse 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Fra enstrenget system til tværsektoriel og tværfagligt samarbejde - ny model for visitation
Læs mereGodkendelse af National handlingsplan 2016 "Styrket indsats for den ældre medicinske patient"
Punkt 6. Godkendelse af National handlingsplan 2016 "Styrket indsats for den ældre medicinske patient" 2016-038037 Anbefales.Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget At
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereOpfølgning på Sundhedsaftalen på psykiatriområdet
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Opfølgning på Sundhedsaftalen på psykiatriområdet - status på arbejdet i klyngerne Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereIndledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk
Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. 2. Projektets titel: Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt - En tværsektoriel indsats for de svageste ældre, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Den Ældre Medicinske Patient Forum for Geriatrisk Sygepleje i Region Syddanmark Temadag: Brandpunkt i sektorovergange fra politik til praksis i et tværfagligt perspektiv Dato: d. 17 marts 2015 Projektleder
Læs mereSAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR. 22 Syddanske kommuner og Region Syddanmark
SAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR 22 Syddanske kommuner og Region Syddanmark SAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR Baggrund Mange borgere med
Læs mereDen Ældre Medicinske Patient
Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.
Læs mereHvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version
Dato: 27. september 2017 Brevid: 3362292 Hvidbog om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, revideret version Udvalget har i 2016 og 2017 haft flere politiske drøftelser og haft mange forskellige temaer
Læs mereSyddanmark. Status, per medio oktober, på implementering af screenings- og forløbsvejledningen
Årlig status vedr. forløbskoordinatorfunktioner Status sendes til Danske Regioner (nch@regioner.dk) og KL (kmm@kl.dk) én gang årligt d. 15. november 2013-2015. Status i Region Syddanmark pr. 15. nov. 2014
Læs mereStrategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune
Strategiske pejlemærker for Det Nære Sundhedsvæsen i Holbæk Kommune Bedre sammenhæng i tværsektorielle forløb Faglig udvikling Aktiv styring og planlægning Fokus og målgruppe (sundhedspolitikken) Fokus:
Læs mereReferat fra møde i. Klyngestyregruppen Vest, Region Midtjylland. Onsdag den 26. september 2012 kl. 16.00-18.00
Hospitalsenheden Vest Strategi og Plan Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel. +45 9927 2727 post@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Referat fra møde i Klyngestyregruppen Vest, Region Midtjylland Onsdag den 26. september
Læs merePlanlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen.
Planlægning af udskrivelse starter ved indlæggelsen. "Vi vil se de mennesker vi ellers ikke ser" 01.10.17. Udarbejdet af: Jeanette Rokbøl Bente Fogh Hanne Mark Projektet er en iterativ proces, hvor indsatsen
Læs mereSamarbejdet om den ældre medicinske patient
Samarbejdet om den ældre medicinske patient Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital og Leder af Akuttilbud og rehabilitering Anja Thoft Bach, Sundhed og Omsorg,
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereTemagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi og planlægning Temagruppen for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk
Læs mereSamarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner. 8. maj 2019
Samarbejdsaftale - Rammer for samarbejdet mellem praktiserende læger, hospitaler og kommunale akutfunktioner 8. maj 2019 1. Indledning og formål Praksisplanudvalget ønsker, at rammerne for samarbejdet
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereTag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov
Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,
Læs mereÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011
ÅRLIG STATUS TIL DEN ADMINISTRATIVE STYREGRUPPE 2011 Status fra: Koordineringsgruppe for indlæggelse og udskrivning Kontaktperson: Regional tovholder for sundhedsaftalen om indlæggelse og udskrivning Ole
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs merePatientens Team som grundlag for det gode patientforløb i det tværsektorielle
Patientens Team som grundlag for det gode patientforløb i det tværsektorielle samarbejde Baggrund I Nordjylland er der et ønske om at understøtte et tværsektorielt teambaseret samarbejde, hvor borgeren
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereProgram for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)
Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er
Læs mereOpfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse
Jammerbugt Kommune Hjemmepleje og Plejecentre Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse Dokumenttype: Instruks Dokumentansvarlig: VIP-Gruppen Version: 1.0 Gældende fra: 01.07.2016 Revideres senest: 01.07.2019
Læs mereSatspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland
1 Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland Formål med ansøgningen Styrke involvering af pårørende til mennesker med en psykisk sygdom
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mereUdviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Læs mereProgram for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Læs mereTidlig Indsats på Tværs
F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig
Læs mereTværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereHandleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014
Handleplan for implementering af indsatser overfor misbrug i Psykiatrien i Region Nordjylland 2014 Region Nordjylland ønsker at styrke den behandlingsmæssige indsats for psykiatriske patienter med samtidigt
Læs mereDet sammenhængende og koordinerede patientforløb
Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing
Læs mereNotat: Indsats i klyngerne på forebyggelige indlæggelser
Notat: Indsats i klyngerne på forebyggelige indlæggelser I afrapporteringen af sundhedsaftalen er forebyggelige indlæggelser er der et særligt fokus på forebyggelige indlæggelser blandt ældre (+65 år).
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereSundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel. 10. April 2014
Sundhedsaftaler har fokus på Sundheds-IT v. Lone Kaalund Thiel 10. April 2014 Begrebet Sundheds-IT Hvad mon det gavner med de sundhedsaftaler? SUNDHEDSAFTALER Formålet med sundhedsaftalerne er at bidrage
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereSundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Niels Gadegaard Sundhedsstyrelsen Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan 206 Otte indsatsområder: tidligere
Læs mereEndelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL
Endelige anbefalinger til kernekompetencer for sundhedsprofessionelle ifm. telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL December 2018 Udarbejdet af SPOR 4, Uddannelse og Kompetenceudvikling Godkendt
Læs mere2015 Økonomi/ressourcetræk for 2015 Økonomi/ressourcetræk for 2016
IMPLEMENTERINGSPLAN for Sundhedsaftalen for 2015-2018 Farvekode: Borgeren som aktiv samarbejdspart Farvekode: Nye og bedre samarbejdsformer Farvekode: Lighed i sundhed Farvekode: Sammenhæng og kvalitet
Læs mereINITIATIV FORMÅL ØKONOMI AKTØR INDSATS I REBILD KOMMUNE Forbyggende initiativer, der kan reducere antallet af (gen)indlæggelser
I nedenstående er udmøntningsplanen for den ældre medicinske patient præsenteret skematisk. Ønskesuddybet viden om udmøntningsplanen henvises til Fælles udmøntningsplan for den ældre medicinske patient
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mereEvaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: Styrket sundhedsfagligrådgivning og lettere adgang til børneog ungdomspsykiatrisk udredning i Region Syddanmark. 2. Med udredningsretten og behandlingsgarantien
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereTværsektoriel Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE)
Tværsektoriel Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE) - et effektivt og sammenhængende tilbud til ældre medicinske patienter/borgere SAMARBEJDSKONFERENCE 2016 5. december 2016 Oplæg ved Hanne Nygaard -
Læs mereNOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Læs mereEvaluering Satspuljemidler
Evaluering Satspuljemidler Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb den gode indlæggelse og udskrivelse Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro og Holstebro Kommune Evaluering
Læs mereParterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.
REGION HOVEDSTADEN HELSINGØR KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Helsingør Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Helsingør Kommune
Læs mereBilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler
Bilag 1: Oversigt over eksisterende samarbejdsaftaler Forebyggelse Samarbejdsaftale om arbejdsdeling - Forebyggelsesområdet Samarbejdsaftale vedr. udsatte gravide Samarbejdsaftale om forældreuddannelse*
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereSAMARBEJDE OM FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER I AARHUS-KLYNGEN
SAMARBEJDE OM FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER I AARHUS-KLYNGEN SUNDHEDSSTYREGRUPPEN D. 3. MAJ 2019 V/ PROGRAMCHEF ANETTE SCHOUV KJELDSEN, AUH OG SUNDHEDS- OG OMSORGSCHEF KIRSTINE MARKVORSEN, AARHUS KOMMUNE
Læs mereSundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd. Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune
Sundhedsvæsenet som forudsætning for vækst og velfærd Anders Kjærulff Direktør for Kultur og Sundhed Holstebro Kommune 1 Lidt om TripleAim TripleAim er et universelt metoderedskab, skal overordnet set
Læs mereAftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne
Aftale til sikring af koordinerede opgaveflytninger mellem sektorerne 1. Baggrund I sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og kommunerne i regionen fremgår det, at kommuner og region skal indgå en aftale
Læs mereUdvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv
Beslutning: Masterplan for En god og tryg ældrepleje Sagsnr. i ESDH: 18/15117 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv I det politiske arbejdsprogram
Læs mereAnsøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereTværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri
Tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri Side 1 af 8 Introduktion Velkommen til tværsektoriel kompetenceudvikling i geriatri for både kommunale og regionale medarbejdere i Region Sjælland. Formål og
Læs mereStørre, koordinerede initiativer vedrørende vidensdeling i Region Midtjylland
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Større, koordinerede initiativer vedrørende vidensdeling i Region Midtjylland
Læs mereRegion Midtjylland Sundhed. Dagsorden. til møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 kl. 14:45 i Regionshuset i Viborg, Konference 1
Region Midtjylland Sundhed 10. januar 2017 /SUSSOR Dagsorden til møde i Sundhedsstyregruppen 16. januar 2017 kl. 14:45 i Regionshuset i Viborg, Konference 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Mødedeltagere
Læs mereKlyngestyregruppemøde d
Klyngestyregruppemøde d. 30.11.2016 Tværsektorielt projekt om hjælpemidler og behandlingsredskaber oplæg v. Bent Schultz og Jens Henrik Horslund, Konsulenthuset Horslund. Program 1. Afrapportering i forbindelse
Læs mereMonitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner
Monitorering af fælles forløbskoordination og opfølgende hjemmebesøg i regioner og kommuner I udmøntningsplanen for handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 97,4 mio. til etablering af
Læs mereHandleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange
Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver en lang række initiativer, som forventes gennemført eller påbegyndt i aftaleperioden for
Læs mereUDKAST. Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri. Indgået dato
UDKAST Udkast til partnerskabsaftale mellem Frederiksberg Kommune og Region Hovedstadens Psykiatri Indgået dato Indhold i partnerskabsaftalen: 1. Aftalens parter... 3 2. Formål... 3 3. Visioner for partnerskabet...
Læs mereKL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient
KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den
Læs mereGeriatrisk Team. Et Tværsektorielt, Tværfagligt og Tværkommunalt partnerskabsprojekt mellem Holbæk Sygehus, Odsherred-, Kalundborg- og Holbæk Kommune
Geriatrisk Team T Et Tværsektorielt, Tværfagligt og Tværkommunalt partnerskabsprojekt mellem Holbæk Sygehus, Odsherred-, Kalundborg- og Holbæk Kommune Geriatrisk Team Lotte Frederiksen, Sygeplejerske Ida
Læs mereDe sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune
De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mere2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Læs mere