Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

Transkript

1 Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

2 Lokale og regionale udviklingsstrategier for landdistriktsudvikling Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Layout: NIRAS Konsulenterne A/S Tryk: Damgaard-Jensen A/S Oplag: 500 stk. Juni 2006 I tryksagen er anvendt fotos venligst udlånt af Viborg og Ringkjøbing amter, Limfjordsgruppen samt fotos af Otto Lægård og Hanne Lore Ullrich (vikingeskibet på forsiden og side 18).

3 INDHOLD FORORD INDLEDNING SAMSPIL I DE STRATEGISKE PLANER Landdistriktsprogram for Danmark Regionale strategier og virkemidler samspil og dynamik Kommuneplan og sektorplaner koordinering og integration Landdistriktsudvikling som programindsats INDSATSOMRÅDE - ERHVERVSUDVIKLING OG BESKÆFTIGELSE Generel baggrund Fokus på vækstkilder i landdistrikterne Lokale kvalitetsprodukter og regionale produkter Oplevelsesøkonomi og turisme Multifunktionelle landbrug INDSATSOMRÅDE - BOSÆTNING OG LIVSKVALITET Generel baggrund Attraktive landsbymiljøer og levevilkår Lokale udviklingsplaner Infrastruktur og servicetilbud INDSATSOMRÅDE - NATUR OG LANDSKABER Generel baggrund Naturbeskyttelse og naturformidling Landskaber, naturpleje og naturplaner PROJEKT- OG PROCESUDVIKLING Politik og strategiformulering - Blue ocean strategy Den anerkendende tankegang Netværksdannelse og partnerskaber Lokale netværk og social kapital Læring lokale kompetencer omkring projektudvikling ORGANISERING AF LANDDISTRIKTSARBEJDET Den videre organisering en overordnet skitse Udpegning og anvendelse af lokale aktionsgrupper Programadministration og landdistriktskoordinator Side

4

5 FORORD Landdistrikterne er under hastig forandring i disse år. De traditionelle erhverv står over for store udfordringer, og bosætningsmønstrene ændrer sig. Den nye Region Midtjylland har store landdistrikter og ønsker aktivt at bidrage til en bæredygtig udvikling i disse områder. Dette skal ske i tæt samarbejde med de nye kommuner og de lokale aktører, som ønsker at påvirke situationen aktivt. Flere års systematisk indsats i regionen rummer mange væsentlige erfaringer omkring landdistriktsudvikling. I rapporten viderebringes nogle af disse erfaringer og kobles samtidig til de fremtidige rammer for landdistriktsudviklingen. Det foreliggende resultat udspringer af Limfjordsgruppens projekt om lokale og regionale udviklingsstrategier i landdistrikterne. Limfjordsgruppens arbejde tager afsæt i Leader+ programmet og er afgrænset til otte kommuner i Limfjordsregionen. Undervejs er projektet blevet koblet med bidrag fra Århus Amt og Ringkøbing Amt, således at dokumentet tager udgangspunkt i indsatsen i hele Region Midtjylland. Endelig er der sket en løbende erfaringsudveksling med de svenske samarbejdspartnere i Smålandsgruppen. 5

6 INDLEDNING Udgangspunkt i lokale vilkår og ressourcer Landdistrikterne er ikke ens. Derimod har hvert enkelt landdistrikt en række unikke lokale og regionale vilkår og ressourcer. Udviklingen af landdistrikterne kræver et fokus på egne unikke styrker ikke mindst når globalisering til stadighed sætter nye rammer for erhvervsudvikling, arbejdsmarked m.v. Erfaringer viser, at en udviklingsstrategi kan få større gennemslagskraft, når der tages udgangspunkt i områdets ressourcer. Der er med andre ord behov for at finde ud af hvad der virker frem for hvad der er problemet. Samtidig er der en erkendelse af, at mange landdistrikter ikke kan løfte opgaven alene. Det nye landdistriktsprogram er udtryk for et politisk ønske om at støtte landdistrikterne, således at disse i højere grad kan følge udviklingen i resten af landet. Leader-metoden binder aktørerne sammen Landdistrikterne er præget af mange aktører med forskellige perspektiver og interesser omkring landdistriktsudvikling. Perspektiverne knytter sig bl.a. til livskvalitet og lokaldemokrati, erhvervsudvikling og innovation, samt arealforvaltning. Den såkaldte Leader-metode bygger på idéen om, at indsatsen i landdistrikterne skal ske efter et bottom-up princip. De lokale og regionale aktører indgår i lokale aktionsgrupper (LAG s), hvor de i fællesskab formulerer en udviklingsplan med udgangspunkt i områdets udviklingsmuligheder. Efter national godkendelse står LAG en for den efterfølgende forvaltning af planen. Et bud på en overordnet forståelsesramme for aktørerne er skitseret i nedenstående figur. Det civile samfund Landdistrikter forskelle i typer og udvikling Landdistrikterne er ikke en homogen størrelse, men adskiller sig bl.a. på baggrund af den geografiske beliggenhed og afstanden til dynamiske bycentre. Der er forskellige udfordringer alt efter om landdistriktet er beliggende i en lille eller stor bykommune eller i en landkommune tæt på eller langt væk fra et større bycenter. Generelt tegner der sig et billede, hvor landdistrikter, som er tilknyttet de større byer og vækstcentre, har den største positive udvikling i befolkning og arbejdspladser. Her fungerer landdistrikterne som en slags forstæder, som høster fordelene ved byernes udvikling. I den anden ende af skalaen er landkommuner, som ligger langt fra et større bycenter - her tegner der sig generelt en svagere udvikling. Livskvalitet & lokaldemokrati Udvikling af landdistrikterne Facilitering & offentlig service Offentlig sektor De unikke lokale forhold spiller ligeledes en væsentlig rolle. Landdistrikter ved havet kan f.eks. have unikke fordele knyttet til turisme, mens landdistrikter beliggende i områder uden specielle attraktioner i højere grad selv skal skabe forudsætningerne for vækst. 6 Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING Værdiskabelse & innovation Erhvervsliv

7 Den offentlige sektor bidrager bl.a. med den grundlæggende planlægning og service i landdistrikterne samt indgår i en faciliterende rolle, hvor de lokale aktører støttes i egen projektudvikling. Erhvervslivet bidrager bl.a. med innovation og værdiskabelse. De forskellige brancher står her med forskellige forudsætninger for at skabe vækst og fornyelse. Det civile samfund i landdistrikterne har omdrejningspunkt omkring borgere og foreninger. Som udgangspunkt vil der ofte være fokus på temaer som livskvalitet og lokaldemokrati. De lokale aktører kan ses som talerør for lokale behov og problemer, såvel som en modvægt til de mere organiserede og professionelle aktører på området. Programmet skal på den ene side afstikke fokus for de lokale udviklingsprojekter en top-down tilgang, der sikrer en effektiv ressourceanvendelse. På den anden side skal programmet give det fornødne frirum og fleksibilitet til lokale og kreative løsninger en bottom-up tilgang, der bæres af lokale aktører. Samlet set vil en vedvarende og koordinerende strategi, der kommer til udtryk i en balanceret programindsats, være et godt afsæt for arbejdet med landdistriktsudvikling. En væsentlig udfordring bliver at få koblet de forskellige aktører i en frugtbar proces og dialog, der kan skabe synergi i udviklingen af landdistrikterne. De enkelte aktører har ofte flere kasketter i lokalsamfundet, hvilket giver unikke muligheder for at sammenknytte forskellige lokale hensyn og netværk. Langsigtet strategi kontra ad-hoc projekter Landdistriktsudvikling kræver vedholdenhed for at opnå de ønskede resultater. Erfaringer fra bl.a. erhvervsfremmeindsatsen viser, at skiftende strategier og metoder giver vanskelige vilkår med henblik på at opnå de fornødne erfaringer og resultater. Derimod kan langsigtede strategier og klare metoder medvirke til en systematisk erfaringsopsamling og læring. Samtidig kan det være med til at give landdistriktsudvikling en klar profil, så temaet kan markere sig i den offentlige dagsorden og blive synlig for relevante aktører på området. Et middel til at skabe gode rammer for en langsigtet udviklingsstrategi i lokalområdet kan være et overordnet program. Et program er en fælles strategisk ramme, hvorunder aktiviteter og projekter gennemføres ud fra en fælles målsætning eller vision. Region Midtjylland og Limfjordsgruppen 7

8 SAMSPIL I DE STRATEGISKE PLANER Det kommende landdistriktsprogram, som løber fra , er et centralt værktøj for staten og EU, når det gælder om at understøtte den fortsatte udvikling i landdistrikterne. Landdistriktsprogrammet skal samtidig spille effektivt sammen med den nye Region Midtjylland og de nye kommuner i området. Kapitlet skitserer centrale overvejelser om samspillet mellem landdistriktsprogrammet og planerne på det regionale og kommunale niveau. Landdistriktsprogram for Danmark Det nye landdistriktsprogram har en årlig økonomisk ramme på ca. 800 millioner kr. i samlet projektsum. Heraf skønnes EU-midlerne, at udgøre ca. 1/3. Kommunernes medfinansiering vil udgøre en vigtig del af programmidlerne. Der er allerede nu bindinger på en stor del af programmidlerne, idet de indgår i finansieringen af VMP III forpligtelser, MVJ ordninger m.v. De resterende midler, som er til rådighed for landdistriktsudvikling, vil vokse fra et begrænset tocifret millionbeløb i 2007 til omkring 500 mio. kr. i Indsatsen fordeler sig på tre overordnede akser, samt en tværgående Leader-baseret indsats, som fremgår af nedenstående figur. Akse 1 Erhverv Akse 2 Natur og miljø Akse 3 Livskvalitet Jordbrugs- og fødevaresektoren Arealforvaltning, miljø og landskab (min. 10%) (min. 25%) Diversificering af økonomien og bedre levevilkår (min. 10%) Leader-metoden (lokale strategier; min. 5% af budgettet) Det fremgår af figuren, at halvdelen af midlerne er fastlagt af EU. Den anden halvdel fordeles af den danske regering på de tre akser og Leader-metoden. De centralt styrede indsatsområder, hvor staten bliver den bevilligende myndighed, vil omfatte langt den største del af det samlede budget. Den lokale/decentrale indsats, som har udgangspunkt i Leader-metoden, styres via de lokale aktionsgrupper. Der er afsat min. 5% af budgettet svarende til omkring 40 millioner kr. pr. år i gennemsnit til gennemførelse af Leader-indsatsen. Indsatsen koncentreres i en række områder, der udpeges med udgangspunkt i behovet for udvikling. Leader-metoden giver mulighed for en lokalt forankret indsats, der går på tværs af de angivne akser. En lokal satsning på erhvervsudvikling i landdistrikterne skal ikke nødvendigvis satse på jordbrugs- og fødevaresektoren, men kan f.eks. tage udgangspunkt i turismeudvikling en indsats, der kan være med til at skabe en mere diversificeret økonomisk udvikling i området. Regionale strategier og virkemidler samspil og dynamik Amterne har hidtil spillet en aktiv rolle i den hidtidige programindsats i de tværkommunale LEADERprogrammer. I Viborg Amt har det omfattet Limfjordsgruppen, mens det i Ringkjøbing Amt har omfattet Nordvestjysk Udviklingsnet. Hertil kommer administrationen af midler efter Artikel 33 og deltagelse i en række udviklingsprojekter. Regionerne og de tilknyttede vækstfora skal i samarbejde med de relevante ministerier og kommuner udpege de områder, som falder ind under programmet i I forlængelse heraf skal der tages stilling til hvilke kriterier, der afgør fordelingen af landdistriktsmidler mellem områderne. Der er fra centralt hold opstillet forventninger om, at de lokale aktionsgrupper omfatter et geografisk område på mindst to kommuner (efter kommunal- 8 Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

9 reformen). Regionen/vækstforaet er fødte medlemmer af LAG erne, men det kan herudover overvejes, hvorvidt Regionen skal være sekretariatet for LAG en og dermed også være hjemsted for landdistriktskoordinatorerne. Det centrale styringsredskab for LAG en er den udviklingsstrategi, som skal udarbejdes for området. Udviklingsstrategien skal samtidig understøtte den regionale udviklingsplan (RUP) og de relevante kommunale planer og politikker. Den regionale udviklingsplan og landdistriktsudvikling Den regionale udviklingsplan er et centralt virkemiddel for regionernes indsats, herunder for landdistriktsudvikling. Regionsrådet og det regionale vækstforum for Region Midtjylland vil i den regionale udviklingsplan angive retningen for, hvorledes der kan skabes udvikling og vækst i regionen inden for en række indsatsområder. Blandt de mulige indsatsområder er: Innovation og anvendelse af ny teknologi Udvikling af nye og eksisterende virksomheder Menneskelige ressourcer og kompetencer Infrastruktur, herunder IT/bredbånd Yderområder og landdistrikter Oplevelsesøkonomi og turisme Indsatsområderne er bl.a. inspireret af fire centrale vækstkilder til økonomisk vækst - menneskelige ressourcer, iværksætteri, innovation og ny teknologi (IKT). Samtidig ligger der en række underliggende rammebetingelser i form af infrastruktur, offentlig service m.v. Vækstkilderne er herhjemme oprindeligt benyttet i en Regional Konkurrenceevnemodel. Modellen baserede sig på et OECD-arbejde, der viste, at det især er inden for de fire nævnte vækstkilder, at højvækstlandene skiller sig ud fra lavvækstlandene. Et interessant spørgsmål er, hvorvidt vækstkilderne primært gør sig gældende i forbindelse med en videndreven økonomi, der er centreret om de større Region Midtjylland og Limfjordsgruppen Vækstkilder i Djursland Udviklingsprogram (DUP) DUP blev etableret for at styrke erhvervsudviklingen på Djursland. I det seneste program for er der sat fokus på tre vækstkilder i form af: Uddannelse og kompetenceudvikling Iværksætteri Innovation Eksempler på målindikatorer er: Reduktion i andelen af ufaglærte Stigende etableringsrate Stigende andel af virksomheder, der introducerer et nyt produkt/service byer og som ikke er særlig udbredt i landdistrikterne? Svaret er ikke entydigt, men det er under alle omstændigheder væsentligt, at vækstkilderne oversættes til den specielle erhvervsstruktur og det specifikke arbejdsmarked, der findes i landdistrikterne. Regionens rolle i landdistriktsudvikling. Generelt vil Regionen i sin egen landdistriktsindsats have et stærkt fokus på erhvervsudvikling og jobskabelse, mens indsatsområderne omkring bosætning og naturforhold i højere grad får et kommunalt udgangspunkt. Region Midtjylland ønsker fortsat at spille en bred og aktiv rolle i udviklingen af landdistrikterne. Forvaltningen har mange års erfaring med at arbejde strategisk, koordinerende og udviklingsorienteret omkring erhvervsudvikling og landdistriktsudvikling. Disse erfaringer og kompetencer skal udnyttes bedst muligt i samspil med de øvrige aktører omkring landdistriktsudvikling. 9

10 SAMSPIL I DE STRATEGISKE PLANER Mulige fremtidige opgaver er i denne sammenhæng: Strategiske analyser og overblik. Regionen vil løbende analysere og overvåge udviklingen i landdistrikterne med henblik at sikre det fornødne beslutningsgrundlag for den regionale og kommunale indsats, herunder i den regionale erhvervsstrategi. Programadministration og -udvikling. Amterne har indgået i den løbende programadministration og udvikling af de eksisterende LEADERprogrammer i regionen (Limfjordsgruppen og Nordvestjysk Udviklingsnet). Regionen kan også fremover varetage en tilsvarende rolle. Projektudvikling. Regionen kan som amterne indgå i projektudvikling. Interessante temaer er komplekse og innovative projekter, såvel som større tværkommunale projekter. Regionen har indsigt i EU-programmer og de tilknyttede muligheder for projektudviklingen, se bl.a. skal udarbejde nye planstrategier, hvilket vil være en oplagt anledning til at få en strategisk drøftelse af kommunens nye rolle i det åbne land, såvel som den fremtidige landdistriktspolitik. Overordnet set kan kommunernes landdistriktsindsats bl.a. opdeles i to supplerende spor: Servicekoncept. Kommunen understøtter bosætning og landdistriktsudvikling via kommunale serviceydelser, herunder skoler, kollektiv trafik tilflytterservice m.v. Facilitering. Kommunen arbejder med borgerinddragelse, kompetenceudvikling og projektudvikling på en måde, der sikrer, at lokale aktører tager ejerskab i beslutninger og udviklingstiltag. De enkelte kommuner vægter disse spor forskelligt, hvilket også afspejler sig i forskellige organiseringer af den kommunale landdistriktsindsats. Her skitseres tre mulige modeller til kommunernes organisering af landdistriktsindsatsen. Netværk og vidensudveksling. Regionen kan stå som omdrejningspunkt for faglige netværk for lokale landdistriktskoordinatorer, såvel som andre lokale aktører. Dette kan understøttes via årlige konferencer, temadage m.v. i regionen. Bosætning i smukke og trygge omgivelser Repræsentativ rolle. Regionen vil være repræsenteret i de nye lokale aktionsgrupper, såvel som i andre organer og netværk, med henblik at sikre en regional koordinering m.v. Kommuneplan og sektorplaner koordinering og integration Kommunerne har i forskelligt omfang prioriteret landdistriktsudviklingen som et selvstændigt kommunalt indsatsområde. Dette er bl.a. sket i form af selvstændige landdistriktspolitikker samt via temaer i kommuneplanlægningen. Kommuneplanerne kommer sandsynligvis i højere grad end før til at fungere som overordnede strategiske værktøjer for kommunernes udvikling. Særligt kan det fremhæves, at kommunerne i Godt naboskab og et aktivt foreningsliv Gode levevilkår og bosætningsmuligheder i landdistrikterne. Beskyttelse af og tilgængelighed til natur og landskaber Afbalanceret erhvervsudvikling baseret på lokalt engagement. Lokal erhvervsudvikling i landsbyer og på landet. Gode serviceog fritidstilbud i landdistrikterne Møldrup og Tjele Kommuner har i 2005 formuleret en fælles landdistriktspolitik. Politikken er samtidig input til en ny fælles politik i den ny Viborg Storkommune. Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

11 Integration repræsenterer en model, hvor arbejdet med landdistriktsudviklingen primært integreres i de eksisterende kommunale sektorer og i servicekonceptet. I en tredje model varetages landdistriktsudviklingen i en tværgående stabsfunktion, der både varetager kontakten til de kommunale sektorer og de lokale aktører. Decentralisering repræsenterer en model, hvor arbejdet med landdistriktsudvikling i høj grad uddelegeres til lokale aktører uden for den kommunale sektor. I det nye landdistriktsprogram skal de enkelte kommuner endvidere overveje omfanget af det fortsatte tværkommunale samarbejde. Der er fra centralt hold forventninger om, at de lokale aktionsgrupper omfatter et geografisk område på mindst to kommuner efter kommunalreformen. Modellerne er i hver sin ende af skalaen, når det gælder inddragelsen af borgere og integration i de eksisterende kommunale sektorer. INTEGRATION KOORDINERING Kommuneplan og landdistriktspolitik Kommuneplan og landdistriktspolitik Sektorer Sektorplan Sektorplan Sektorplan Sektorplan Koordinator/sekretariat Sektorer Projekter DECENTRALISERING Projekter Kommuneplan og landdistriktspolitik Sektorer Selvstændige landsbyråd o.lign. Projekter Region Midtjylland og Limfjordsgruppen Det kan her være hensigtsmæssigt med to spor, idet programmidlerne håndteres i en tværkommunal/regional sammenhæng, samtidig med at hver kommune og regionen kører en selvstændig indsats med udgangspunkt i kommune- og sektorplanlægningen samt den regionale udviklingsplan. Den selvstændige kommunale indsats er bl.a. kommet til udtryk i udarbejdelsen af lokale udviklingsplaner for udvalgte landsbyer, se mere herom i kapitel 4. 11

12 SAMSPIL I DE STRATEGISKE PLANER Landdistriktsudvikling som programindsats Udviklingsstrategien står som det overordnede værktøj og første skridt for hver LAG. Udviklingsstrategien godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv og danner dermed rammen for det videre arbejde. På baggrund af den godkendte udviklingsstrategi indstiller LAG en projekter til gennemførelse. Erfaringerne fra Limfjordsgruppen viser, at programformen som strategisk ramme giver et godt udgangspunkt for en overordnet styring af landdistriktsindsatsen. Et program kan ses som en paraply, der på en gang afgrænser og åbner mulighed for forskellige typer af projekter. Programmet angiver prioriterede indsatsområder, men med plads til lokale udviklingsprocesser. Alternativet kan være en mere ad-hoc orienteret projektmodel, hvor tildelingen af projekter sker på baggrund af brede overskrifter og ad-hoc vurderinger af de enkelte projekter. En række elementer er centrale, hvis programmet skal være effektivt: Entydighed, fleksibilitet og rummelighed. Projektudvælgelsen skal på den ene side bygge på entydige og enkle projektkriterier og på den anden side være fleksibel og rummelig. Faste kriterier vil sikre en vis fællesnævner for projektkvaliteten. Overvågning af midler og effektiv målopfyldelse. Der skal være mulighed for en løbende overvågning af projekt- og programresultaterne, herunder via målbare indikatorer. Det kan f.eks. være i form af antal afsluttede projekter, nye arbejdspladser m.v. Dette understøtter mulighederne for at leve op til statslige krav om målbarhed og dokumentation for effekterne. Overordnet set skal programmets resultater og effekt stå mål med ressourceanvendelsen. En styringsmodel. Der udarbejdes en sammenhængende strategi og styringsmodel, som skal være dynamisk, således at nye muligheder, der opstår, hen ad vejen kan få en god bearbejdning. Formuleringen af udviklingsstrategien kan tage udgangspunkt i en programstruktur, der eksempelvis er sammensat af tre niveauer, som skitseret i den følgende figur. Relevant og effektiv fokusering af midler og ressource. Programmet giver mulighed for en effektiv prioritering, men forudsætter at de valgte indsatsområder er relevante set i lyset af lokalområdets specifikke udviklingsbehov/potentialer. Har turismeerhvervet f.eks. reelt et udviklingspotentiale i det konkrete landdistrikt? Enkelhed, tilgængelighed og processtøtte. Programmet skal være tilgængeligt, også for ildsjæle uden administrativ skoling. Samtidig bør ansøgningsprocessen understøttes. Et eksempel herpå er den støtte som sekretariatet i Viborg Amt har givet til projektudvikling, hvor den gode idé er sat i centrum for diskussion med borgerne, mens sekretariatet har taget sig af teknikken og ansøgning m.v. Målsætning/vision Indsatsområder Erhverv & beskæftigelse Bosætning & livskvalitet Natur & landskaber Regionale produkter Lokale netværk Naturplaner Turisme Uddannelse af ildsjæle Natur og adgang Aktiviteter/projekter 12 Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

13 Programmodellen udgør en samlet ramme for de konkrete projekter/aktiviteter. Den er både politisk, strategisk og operationel. Der formuleres først en overordnet målsætning/vision for programmet, som bl.a. tager udgangspunkt i de involverede kommuners strategier på området såvel som den regionale udviklingsplan. Den overordnede vision og målsætning udmøntes i et afgrænset antal prioriterede indsatsområder. Det vil her være en mulighed at tage fat i de formulerede temaer i Fødevareministeriets landdistriktsprogram. For hvert indsatsområde formuleres specifikke mål i tilknytning til en række udvalgte fokusområder. Hertil kan formuleres en række tværgående kriterier, f.eks. at projekterne skal være nyskabende, at de skal styrke og engagere lokale netværk, samt medvirke til lokal kompetenceopbygning m.v. I de følgende tre kapitler gennemgås en række idéer til projekter og aktiviteter i forbindelse med det lokale og regionale Leader-arbejde. Det er her valgt en inddeling i tre overordnede indsatsområder for Leader-indsatsen: Erhverv og beskæftigelse Bosætning og livskvalitet Natur og landskaber De valgte indsatsområder går til dels på tværs af de opstillede akser under det nye landdistriktsprogram. Erhverv og beskæftigelse rummer således både elementer fra Akse 1 (Erhverv jordbrugs- og fødevaresektoren) og Akse 3 (Diversificering af økonomien). Den konkrete formulering af indsatsområderne er naturligvis op til den enkelte aktionsgruppe og skal tilpasses til den lokale sammenhæng. LAG en bør være dannet og indgå i udformningen af programmet. Eventuelt skal også andre lokale aktører inddrages selve processen og tilrettelæggelsen heraf er vigtige forudsætninger for, at de endelige rammer for programindsatsen afspejles i både hjerte og hjerne blandt de involverede aktører. Kort sagt det er gennem processen, ejerskabet til programmet skabes. Der skal efter behov gennemføres analyser og processer, der understøtter udformningen af visioner og indsatsområder, se bl.a. et eksempel herpå i afsnittet omkring politik og strategiformulering side 24. Endvidere skal programmet understøttes af en konkret handlingsplan, herunder den nødvendige budgetog finansieringsplan. Hermed er rammen for programmet lagt, hvilket åbner op for, at de lokale aktører kan formulere og indsende projektansøgninger. Støtte til og facilitering af den lokale projektudvikling har i flere sammenhænge vist sig at være en værdifuld investering for kommuner og amter/regioner. Region Midtjylland og Limfjordsgruppen 13

14 INDSATSOMRÅDE ERHVERVSUDVIKLING OG BESKÆFTIGELSE Generel baggrund Erhvervslivet i landdistrikterne står over for væsentlige udfordringer i de kommende år. Generelt er de primære erhverv under forandring, og fødevareforarbejdningen bliver i stigende grad koncentreret ved de større byer. Udviklingen i beskæftigelsen i de otte kommuner i Limfjordsgruppens område fremgår af nedenstående tabel. Hele landet Limfjordsgruppen Ændring i% Ændring i% Primære erhverv ,2-29,0 Fremstilling ,7-9,7 Bygge og anlæg ,4 15,8 Serviceerhverv ,9 16,2 Offentlige tjenesteydelser m.v ,1 4,5 I alt Endvidere har landdistrikterne generelt et lavere uddannelses- og kompetenceniveau. Mange unge rejser til de store byer mhp. videreuddannelse og vender generelt ikke tilbage. Det er vanskeligt at tiltrække højtuddannede til landdistrikterne kombineret med, at der ofte ikke er tradition for at ansætte akademikere i lokale virksomheder. Der tegner sig således væsentlige udfordringer med hensyn til erhvervsudvikling i landdistrikterne. Landdistrikterne har færre ressourcer end byerne, hvilket indebærer, at der må tænkes i andre udviklingsmodeller end storbyløsningen inden for erhvervsudvikling. Fokus på vækstkilder i landdistrikterne ,1 4,9 Udvikling i beskæftigelsen i Limfjordsgruppens område. Kilde: Danmarks Statistik & Viborg Amt Beskæftigelsen i Limfjordsgruppens område har ikke udviklet sig så positivt som i Danmark som helhed. Tallene illustrerer endvidere landkommunernes sårbarhed. Fremstillingsvirksomhederne har klaret sig godt, men er samtidig truet af udflytninger til udlandet. I landbruget sker der en koncentration af produktionen på færre og større brug, hvilket fortsat forventes at give faldende beskæftigelse. Udviklingen kommer bl.a. til udtryk i et stigende antal tomme produktionsbygninger på eksisterende gårde. Erhvervene i landdistrikterne har typisk en mindre værditilvækst (indtægt pr. medarbejder) end de eksportorienterede og vidensbaserede virksomheder, der oftest er lokaliseret ved de større byer. Der ligger således en udfordring i at øge værditilvæksten i de eksisterende erhverv i landdistrikterne, f.eks. via nye 14 kvalitetsprodukter inden for fødevarer og turisme. Tekstilindustrien er eksempel på en hel branche, der i takt med globaliseringen har omstillet sig fra produktion til design og salg med deraf følgende større værditilvækst. Der er ingen generel opskrift på vækst i landdistrikterne. De skitserede vækstkilder i kapitel 2 er et bud på faktorer, som er særlige vigtige for, at et område klarer sig godt. I det følgende skitseres nogle eksempler på, hvordan vækstkilderne kan oversættes til landdistrikterne. En vej til erhvervsudvikling i landdistrikterne kan i højere grad være at lave en kobling til den viden, der findes i de større byer. En af mulighederne er etableringen af lokale videncentre i samarbejde med de store videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner. Andre muligheder knytter sig til at understøtte ansættelse af akademikere og udvikling af kompetencer hos medarbejdere i eksisterende virksomheder. Her er der f.eks. mulighed for at satse på forbedring af produktiviteten, se bl.a. omkring indførelsen af LEAN. Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

15 Agro Business Park Agro Business Park s primære formål er at lave opsøgning og formidling af viden samt rådgivning til nystartede virksomheder inden for jordbrugs- og fødevareområdet Iværksættere inden for vidensbaseret virksomhed inden for landbrug og fødevarer tilbydes bl.a. en tre måneders periode i forskerparkens innovationskontor. Se mere på Videncenter for fødevareudvikling (VIFU) Samsø Danmarks Vedvarende Energi-Ø Samsø har siden 1998 været udnævnt til Danmark Vedvarende Energi-Ø. Fra 1998 og frem til nu er der etableret mange solvarme-, biomasse- og varmepumpeanlæg hos forbrugerne i det åbne land. Der er opnået væsentlige kompetencer på det rent tekniske område, samt omkring den demokratiske og folkelige proces omkring indførelse af vedvarende energi. I september 2006 åbnes Samsø Energiakademi. Dette sker for at forstærke processen med at opbygge internationale spidskompetencer og styrke samspillet med videninstitutioner. Endvidere vil der være fokus på at udvikle det særlige segment for erhvervsturisme, som Energi-Ø projektet har skabt mulighed for. Centret er etableret for at bygge bro mellem forskning og uddannelsesmiljøerne på den ene side og producenter, landmænd, fiskere og virksomheder på den anden side. Rådgivning og uddannelse styrkes regionalt med geografisk udgangspunkt i Holstebro. VIFU er skabt af en række af de førende forskningsinstitutioner på området. Se bl.a. Når det gælder iværksættere, har elementer som erfaring, eksportorientering og startkapitalkilder en væsentlig rolle for deres succes. En stor del af landdistrikternes iværksættere har dog et perspektiv, som i højere grad peger i retning af selvbeskæftigelse end mod at skabe en stor og voksende virksomhed. Region Midtjylland og Limfjordsgruppen Andre tiltag har været etableringen af kontorfællesskaber i mindre byer samt fokus på muligheden for hjemmearbejdspladser. Dette forudsætter, at der foreligger effektive løsninger m.h.t. informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i landdistrikterne. 15

16 INDSATSOMRÅDE ERHVERVSUDVIKLING OG BESKÆFTIGELSE Lokale kvalitetsprodukter og regionale produkter Den store fødevareproduktion i landdistrikterne er i dag ikke i særlig høj grad knyttet sammen med forarbejdningssektoren. Slagterierne og mejerierne er generelt centraliseret på få store enheder. For at udvikle den lokale produktion kan der satses på niche- og kvalitetsprodukter, lokale mærkevarer, økologiske produkter og årstidens fødevarer. Fokus er nærhed, smådrift, produktudvikling og markedsføring. Målet er opnå en væsentlig merpris sammenlignet med gængse masseproducerede produkter. Det vanskelige bliver dog at skabe en reel værdigevinst, der også i absolutte tal kan sætte fodaftryk i den lokale økonomi. Små fødevareproducenters netværk Netværket er startet under LAG Nordvestjysk Udviklingsnetværk og har gennemført flere aktiviteter. Netværket har bl.a. udgivet vejviseren Vestjyske Smagsoplevelser, som er en vejviser til specialvarer fra medlemmer af netværket. Oplevelsesøkonomi og turisme Turisme er en af de sektorer, som falder ind under betegnelsen oplevelsesøkonomi. Landdistrikternes primære oplevelsesressourcer ligger i form af natur og landskaber, herunder særlige geologiske seværdigheder m.v. Der kan på den baggrund arbejdes med en naturbaseret erhvervsudvikling, hvilket bl.a. er kommet i fokus i forbindelse med den kommende etablering af nationalparker i Danmark. Dette aspekt behandles yderligere i kapitlet om natur og landskaber side 22. Et andet eksempel på udvikling af oplevelsesdimensionen i turismen er wellness. Dette sker f.eks. i forbindelse med eksisterende feriecentre og hoteller, der tilbyder nye services omkring personlig pleje og velvære. En tredje kategori af oplevelsesøkonomien knytter sig til kultur, kunst og kunsthåndværk. Der kan både være de store satsninger, hvor kultur indgår i profilering af en hel by, og så kan der være den mere beskedne indgang, hvor kunst og kunsthåndværk er levevejen for den enkelte udøver. Naturbaseret erhvervsudvikling 16 De regionale produkter er en videreudvikling, der opstår, når små producenter samarbejder side om side og etablerer en fælles regional referenceramme. Referencerammen kan bruges til at sikre originalitet og salg af oplevelser. Et eksempel herpå er de franske vindistrikter, herunder f.eks. Champagne. Midt-Nord Turisme har sat fokus på mulige udviklingsområder inden for turisme baseret på natur via projektet Nationalparker, naturreservater og andre store naturområder som vækstgenerator for turisme og lokal erhvervsudvikling. Herhjemme er der ligeledes eksempler på regionale produkter. Produktionen af Læsø sydesalt såvel som Lammefjordsgulerødder og Samsø-kartofler kan betegnes som lokale/regionale produkter. Dette er bl.a. belyst via studier af naturen i Thyborøn-Harboøre, Ulfborg-Vemb og Holmsland kommuner ( ). Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

17 Det multifunktionelle landbrug Glasriket i Småland, Sverige Glasriket er bygget op omkring 14 glasværker, som ligger inden for en relativ kort radius i Småland. Glasværkerne og fire kommuner har oprettet et turismeselskab, som har en række fælles aktiviteter i området. Området har omkring en million besøgende, men har ambitioner om en fordobling. Se Netværket Kunst og Kunsthåndværk i Nordvestjylland Opbygningen af netværket startede i 2005, og det er nu etableret som en forening med vedtægter og bestyrelse. Formålet med netværket er at dele viden og idéer og udvikle forskellige projekter på kryds og tværs af netværket. Det multifunktionelle landbrug tager udgangspunkt i, at landbruget er andet og mere end producent af fødevarer. Landbruget spiller også en rolle for udviklingen af landdistrikterne, natur- og miljøbeskyttelse, fødevaresikkerhed, landskabsudvikling og dyrevelfærd. Indsatsen kan f.eks. fokusere på indretning/udnyttelse af tomme bygninger skal det være til besøg, overnatning eller salg? Ifølge lov om planlægning kan man uden landzonetilladelse, men på visse betingelser, tage bygninger, der ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom, i brug til håndværks- og industrivirksomhed, mindre butikker og bolig samt lager- og kontorform. En anden mulighed er dyrkelsen af afgrøder, der kan udnyttes til energiformål, herunder biobrændsel. Dette område har fået fornyet interesse i takt med stigende energipriser og usikkerhed omkring forsyningssikkerheden. Det multifunktionelle landbrug rummer andre elementer, herunder at udvikle bedriftens naturområder for at skabe en herlighedsværdi eller beskytte naturen, se mere i kapitlet om natur og landskaber. Det er op til det enkelte medlem selv at få skabt kontakterne, så man kan stå sammen om at skabe nye projekter og produkter. Der er udgivet en bog som vejviser til Kunst og Kunsthåndværk i Nordvestjylland. Region Midtjylland og Limfjordsgruppen 17

18 INDSATSOMRÅDE BOSÆTNING OG LIVSKVALITET Generel baggrund Det har stor betydning for landdistriktsudvikling både økonomisk, socialt og naturmæssigt, når overskydende ejendomme genbebos af byboere. Disse har ofte ikke den samme tilknytning til landbrug eller landbokultur, men har ofte ressourcer i form af uddannelse samt en holdning til, at der til det at flytte på landet hører et aktivt socialt liv. Den ændrede befolkningssammensætning rummer både et potentiale og en udfordring for landdistrikterne. Landdistrikterne står generelt overfor en udfordring med henblik på at fastholde en balanceret befolkningsudvikling og -sammensætning. På trods af den voksende pendling er ønsket om en rimelig afstand mellem arbejdsplads og bolig en væsentlig faktor. De bynære landdistrikter står bl.a. på den baggrund med bedre forudsætninger for at opnå en balanceret udvikling end landdistrikter, der ligger langt fra de store bycentre. I Limfjordsgruppens kommuner afspejler disse tendenser sig i befolkningsudviklingen, se tabellen herunder. Tabellen viser, at de to kommuner Tjele og Møldrup, der ligger tæt på regionshovedstaden Viborg, har den højeste vækst og de bedste befolkningsprognoser Generelt er befolkningens alderssammensætning i land og by stadigvæk nogenlunde ensartet i Danmark, men på sigt kan der være fare for skæv aldersfordeling i landdistrikterne * Hele landet Morsø Ændring Prognose % % 3,9 1,7-2,5-3,6 Møldrup ,0-0,9 Sallingsund ,2-5,1 Spøttrup ,2-5,4 Sundsøre ,5-7, ,6-5,7 Sydthy Tjele ,9 2,2 Aalestrup ,1-2,1 Udvikling i befolkningen i Limfjordsgruppens område. * Prognose udarbejdet af Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik & Viborg Amt 18 Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

19 Attraktive landsbymiljøer og levevilkår Standarden af de eksisterende landsby- og kulturmiljøer er en vigtig faktor i den fortsatte udvikling af landdistrikterne. Hollændere i Småland Hovedparten af landdistrikterne fremstår forholdsvis velholdte og attraktive. En række landsbyer og landområder fremstår imidlertid misligholdte og uden væsentlige attraktioner. Dermed kan landsbyerne risikere at komme ind i en ond social cirkel. Flere kommuner i Småland i Sverige søger at tiltrække hollændere. Via messedeltagelse i Holland, såvel som andre aktiviteter, spredes budskabet, at mennesker fra det overbefolkede Holland har gode mulighed for selv at skabe sig en tilværelse i Småland, hvor der er masser af plads. En lang række lokalsamfund har i forbindelse med det gennemførte landdistriktsprogram lagt en stor indsats i arbejdet med fælles fysiske faciliteter både indendørs og udendørs. Flere lokalsamfund har samtidig arbejdet målrettet med profilering og synliggørelse overfor potentielle tilflyttere til området. Landdistrikter og landsbyer. Fonden Realdania og Ny Thisted Kommune. Projektet har til formål at sætte fokus på kulturarven og kulturmiljøets betydning for landdistrikterne og landsbyerne. Der sættes ligeledes fokus på nybyggeri og anden anvendelse af og istandsættelse af eksisterende landsbrugsbygninger, samt en vurdering af hvilke bygninger, der skal rives ned. Se nærmere på Region Midtjylland og Limfjordsgruppen Nordmors bedre levevilkår Projektet sætter fokus på lokal bosætning og erhvervsudvikling og igangsætter nye aktiviteter med fokus på børn og unge på Nordmors. Der etableres bl.a. nye faciliteter med nyt multiaktivitetshus i Sejerslev bymidte, samt nye indendørs aktiviteter til læring og sundhed m.v. Ligeledes sker der en markedsføring af Nordmors som attraktivt bosætningsområde via udarbejdelsen af en hjemmeside og andre aktiviteter. 19

20 INDSATSOMRÅDE BOSÆTNING OG LIVSKVALITET Lokale udviklingsplaner Den overordnede planlægning kan forankres via lokale udviklingsplaner, der har fokus på at styrke udviklingen i landsbyer og landdistrikter. Dette giver afsæt for det fortsatte lokale udviklingsarbejde såvel som input til de overordnede kommunale strategier for landdistriktsudvikling. Planerne har typisk fokus på landsbyerne, men der bør ligeledes ofres opmærksomhed på befolkningen i det åbne land. Lokale udviklingsplaner I Tjele, Hvorslev og Møldrup Kommuner har der været arbejdet med lokale udviklingsplaner for at styrke udviklingen i landsbyer og landdistrikter. Udviklingsplanerne har haft flere ambitionsniveauer, hvilket er udmøntet i landsbymøder, borgerplaner og midtbyplaner. I borgerplanerne får beboerne f.eks. mulighed for at udarbejde udviklingsplaner for deres landsby med bistand fra erfarne planlæggere. Dette sker i koncentrerede forløb, hvor borgerne mødes i éndags borgerværksteder, der giver input til den samlede plan. Borgerplanen er opbygget i en struktur med: 20 Landsbyen i dag Udfordringer og problemer Helhedsplan Prioritering Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

21 Infrastruktur og servicetilbud Landdistrikterne og landsbyerne er afhængige af en velfungerende infrastruktur såvel som en velfungerende offentlig og privat service. Infrastrukturen handler bl.a. om at sikre borgerne den nødvendige trafikale adgang og trafiksikkerhed såvel som adgang til IT-services. På IT-området handler bredbånd i stadig højere grad om trådløs teknologi. Området er i høj grad drevet af aktørerne på markedet, men der vil i takt med teknologiudviklingen kunne arbejdes for en god dækning i landdistrikterne. En del landsbyer er under pres m.h.t. at opretholde de lokale servicetilbud der tales overordnet set om faren for funktionsudtømte landsbyer. Kommunalreformen indebærer, at den offentlige service i landdistrikterne kommer i fokus. Her kan flere modsatte hensyn gøre sig gældende. Det gælder f.eks. på skoleområdet i hvilket omfang er de lokale skoletilbud levedygtige sammenholdt med stadig voksende krav om en kompetent undervisning? Ligeledes kan der stilles spørgsmål til den kollektive trafik. I hvilket omfang vil man samfundsmæssigt opretholde busdriften i tyndtbefolkede områder? Detailhandlen i landsbyerne er et andet vigtigt omdrejningspunkt. Der er mange eksempler på lukkede købmandsbutikker, når ejerne går på pension. Lokalsamfund har med varierende held understøttet lukningstruede butikker. Et alternativ har i nogle lokalsamfund været at tilknytte støttet arbejdskraft, bl.a. i form af udviklingshæmmede. Andre gange er flere funktioner samlet i en enhed butik, posthus, apotek, spillehal osv. Region Midtjylland og Limfjordsgruppen 21

22 INDSATSOMRÅDE NATUR OG LANDSKABER Generel baggrund Naturen og kulturlandskaberne er nogle af landdistrikternes væsentligste ressourcer. Inden for bosætning er naturkvaliteter således en af de afgørende parametre til at tiltrække og fastholde befolkningen. Endvidere er der i de seneste år kommet mere fokus på naturbaseret erhvervsudvikling. Her fungerer nationalparker, naturreservater og større naturområder som vækstgenerator for turisme og lokal erhvervsudvikling. Forvaltningen af det åbne land er samtidig et område, som i et vist omfang har været præget af konflikt mellem landbrugs- og naturinteresser. Det åbne land vil i de kommende år få fornyet opmærksomhed i forbindelse med to EU-direktiver omkring beskyttelse af naturområder (Natura 2000-direktivet) og beskyttelse af vandområder og grundvand (Vandrammedirektivet). Naturbeskyttelse og naturformidling Balancen mellem beskyttelse og benyttelse af naturen er en af de væsentlige udfordringer i landdistrikterne og det åbne land. Nissum Fjord Projektet Projektet sigter mod at etablere et netværk, der kan forøge oplevelsesmulighederne i naturen rundt om og på Nissum Fjord. Netværket satser på deltagelse af en bred række af aktivitets- og oplevelsesudbydere såvel som en bred vifte af interessenter i tilknytning til landbrug, jagt, natur m.v. Projektet starter i løbet af efteråret Søhøjlandets Økomuseum Økomuseet har siden 1997 dannet rammen for arbejdet med at styrke formidlingen af kultur og natur i søhøjlandet mellem Silkeborg og Skanderborg. Et økomuseum fortæller de tværgående historier om de natur- og kulturforhold, som har ført landskabet frem til dets nuværende form. Seværdigheder i landskabet skal opfattes meget bogstaveligt. Det kan være en biotop, et kulturspor, en bygning, særlige husdyr osv. Se mere på Landdistriktsindsatsen kan være en af løftestængerne til at afprøve nye samarbejdsformer mellem interessenterne i det åbne land. Der har været stigende interesse for at indgå i tværgående samarbejder mellem landbrug, foreninger og borgergrupper omkring benyttelse og formidling af naturen. Ligeledes kan der samarbejdes med andre aktører i form af naturvejledere m.v. I 2003 igangsatte den daværende miljøminister en række undersøgelsesprojekter for mulige nationalparker i Danmark. I Region Midtjylland har dette omfattet to områder Mols Bjerge og Thys klitlandskaber, hvoraf sidstnævnte dog overgår til Region Nordjylland. Der er også gennemført forundersøgelser med midler fra Friluftsrådet. Her er regionen repræsenteret ved en undersøgelse om Skjern Å Nationalpark. Oprettelsen af nationalparker vil kunne give unikke muligheder for at koble naturbeskyttelse, naturformidling og naturbaseret erhvervsudvikling. Den endelige afgørelse omkring oprettelse af nationalparker vil sandsynligvis ske i løbet af Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

23 Landskaber, naturpleje og naturplaner Undersøgelsesprojektet Nationalpark Thy Forslaget til nationalpark strækker sig fra Hanstholm i nord til Agger Tanges sydspids og afgrænses mod øst af landbrugslandet. Styregruppens vision tager udgangspunkt i, at klitlandskaberne allerede i dag rummer store nationale og internationale naturværdier med stort potentiale for at styrke naturen og dens udvikling. Blandt tiltagene er at skabe større sammenhæng i naturområderne ved etablering af 700 ha. med overgangszoner. Forslaget rummer en række tiltag, der på kort og lang sigt kan være med til at forbedre friluftslivet, formidling og turismen. Det rummer bl.a. udbygning af eksisterende stier, et bemandet informationscenter og etablering af nye aktivitetsmuligheder, herunder pakketure med guides. Se mere på Landbruget har gennem årene spillet en aktiv rolle i forbindelse med naturgenopretning og naturpleje. Et af de nye redskaber er at lave frivillige naturplaner på bedriftsniveau med henblik på at få mere og bedre natur i agerlandet. Naturplaner er et tilbud til den enkelte landbofamilie om at få gennemgået deres ejendom af natur- og landbrugskyndige personer med henblik på at bevare eller genoprette eksisterende naturområder og/eller at skabe ny natur. Eksempler på naturområder, der kan indgå i en naturplan, er småskove, heder, moser, vedvarende græsningsarealer, vandhuller, jord- og stendiger, læhegn og sprøjtefrie randzoner. Naturplanen tager udgangspunkt i den enkelte landbrugsfamilies ønsker og behov. Disse ønsker sammenholdes med den prioritering, der er fastlagt for udarbejdelse af naturplaner. Første prioritet er at bevare den eksisterende natur. Anden prioritet at reducere eventuelle skadevirkninger på den eksisterende natur og tredje prioritet at genoprette eller etablere ny natur. Der findes andre typer af frivillige tiltag, som kan være med til at sikre en aktiv naturpleje. Et af disse er etableringen af græsningsselskaber. Græsning er en forudsætning for, at ådale og andre typer af naturarealer forbliver lysåbne og varierede levesteder, hvor mange forskellige arter af planter og dyr kan trives. Et græsningsselskab er en sammenslutning af lodsejere og kvægbønder, der samarbejder om græsning af vedvarende græsarealer. Typisk sammenlægges lodsejernes jorde til fælles græsningsarealer, der så græsses af kvæg fra én eller flere besætninger. Et nordjysk koncept vedrørende samordnet salg af kød fra kvæg på græsningsarealer fremgår af www. nordjysknaturkoed.dk. Region Midtjylland og Limfjordsgruppen 23

24 PROJEKT- OG PROCESUDVIKLING Landdistrikterne har forskellige forudsætninger, og der findes derfor ikke kun én måde, hvorpå der kan sættes skub i udviklingen. I det følgende gennemgås en række tilgang til landdistriktsudvikling, som viser nye veje og metoder på området. Generelt ligger der en stor udfordring i at tilrettelægge processer, der kan fange guldkornene dvs. finde og udvikle de få projektidéer ud af mange, som kan skabe reel værdi for lokalsamfundet. Det kan sammenlignes med at vaske guld i floden. Det kræver hårdt arbejde og så skal man være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt og have det rigtige værktøj ved hånden. Samtidig har landdistrikterne begrænsede ressourcer også når det gælder ressourcepersoner, der kan være med til løfte udviklingen. Dermed bliver selve processen vigtig, dvs. måden hvorpå tingene organiseres, hvordan ressourcerne udvikles og initiativerne udføres. Deltagernes oplevelser og læring undervejs former deres fremtidige engagement og kompetencer i den lokale udvikling. I Leader-arbejdet er det af stor vigtighed, at processerne gribes professionelt an og tager udgangspunkt i anerkendte metoder og tilgange, der bygger på faktuel viden, erfaring og velfunderede teorier. I det følgende beskrives nogle af de procestilgange, som er anvendt i Region Midtjylland med succes. 24 Politik og strategiformulering Blue Ocean strategy Der er ingen magisk opskrift på succes, men Blue Ocean Strategy er ét bud på strategisk nytænkning. Det blå ocean er et billede på et helt nyt marked, hvor konkurrenterne er irrelevante og ikke eksisterende. Det røde ocean beskriver derimod et eksisterende marked med stærk konkurrence. Tankegangen er opridset i tabellen. Røde oceaner Blå oceaner Konkurrence på eksisterende markeder Skab marked uden konkurrence Slå konkurrenterne Gør konkurrencen irrelevant Udnyt eksisterende efterspørgsel Skab og fasthold ny efterspørgsel Strategisk valg mellem differentiering eller lave omkostninger Differentiering og lave omkostninger samtidigt Kort sagt bliver det blå ocean tilgængeligt, når tingene gøres anderledes, bedre og billigere. På sigt er det blå ocean i fare for at blive et rødt ocean der er derfor brug for løbende fornyelse. Tankesættet i Blue Ocean Strategy kan være frugtbart at anvende i kommunale strategiske udviklingsprocesser. Lokal kreativitet og innovationsevne er her afgørende for at skabe unikke udviklingstiltag med høj nytteværdi for borger og virksomheder (kunderne). Lokale og regionale udviklingsstrategier FOR LANDDISTRIKTSUDVIKLING

25 Den anerkendende tankegang Udviklingsprojektet Vision Morsø 2010 Vision Morsø 2010 er med til at skabe rammerne for Ny Morsø Kommune. Et af hovedelementerne er en kommuneplanproces, hvor Morsø Kommune med afsæt i Blue Ocean Strategy og i samarbejde med bl.a. erhvervslivet, borgerforeninger og turistaktører formulerer unikke visioner for øens udviklingsstrategier. Landdistriktsudvikling vil indgå som ét element i den samlede strategi for Vision Her sikres sammenhæng med servicestrategi, erhvervsstrategi m.v. I processen indgår bl.a. værdiseminar for kommunalbestyrelsen, udarbejdelse af planredegørelse, interviewrunder og arbejdsgrupper. Se mere på under Vision Morsø Den anerkendende og værdsættende tankegang tager udgangspunkt i et princip, hvor skabelsen af positive forestillinger er afgørende, hvis målet er at skabe positiv udvikling og en positiv fremtid. Der er mere energi i at tage udgangspunkt i det, der fungerer, i stedet for at arbejde med den traditionelle problemanalyserende tilgang. Eksisterende problemer skal ikke overses, men skal positivt omfokuseres: Et problem kan ikke løses ved at studere det; så bliver man højest ekspert i at studere problemer og fikseringer i sproget og ikke i at skabe muligheder og sproglige åbninger. Den kreative person taler ud over sine problemer og har sprog om det nye på den anden side af det fastlåste og ikke-fungerende Allan Holmgren Bag ethvert problem ligger en skuffet drøm Peter Lang Der ligger en række værktøjer og metoder, som understøtter den anerkendende tankegang. Blandt værktøjerne er bl.a. den værdsættende undersøgelse (AI Appreciative Inquiry), som med udgangspunkt i den bedste praksis skaber billeder af den ønskede fremtidige praksis og lægger planer for at nå dertil. Region Midtjylland og Limfjordsgruppen 25