Lokal læsehandleplan Med inspiration fra undervisning.dk

Transkript

1 0 Sprogvurdering Sprogscreening Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) bogstavprøve 2 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen. Eleverne lytter til oplæsning og fortalte historier og genfortæller og samtaler om tekstens indhold Eleverne lærer om og får kendskab til histories struktur (indledning, handling, slutning) og kan danne historier ud fra denne struktur Eleverne taler om temaer, laver mindmaps og taler om ord, der knytter sig til forskellige temaer. Eleverne lærer at læse sit eget navn Eleverne lærer den korrekte læseretning Eleverne lærer bogstavernes navne, lyde og form Eleverne lærer at skrive sit eget navn Eleverne lærer at lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse Eleverne lærer, at man kan kommunikere via skrift

2 1 Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) Ordlæsning 1 Evt. Ordblinderisikotest Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen Eleverne lærer at: Udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fx ved mindmaps og ordkort Læse enkle tekster op med god artikulation Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet fx v. handlingslinje, tredeling (indledning, midte, slutning), give mindre afsnit overskrifter. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af almindeligt brugte ord i alderssvarende tekster Læse sprogligt udviklende tekster og anvende enkle læseforståelsesstrategier Søge forklaring på ukendte ord Opnå passende læsehastighed og præcision - 95%: selvstændig læsning; 90% med støtte Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Støtte på klassen en lektion ugentlig med fokus på elever, som ved 0.kl. s slutning har problematisk resultat i bogstavprøve eller ordblinderisikotest.

3 Skrive enkle fiktive tekster og små fagtekster, samt finde information i tekster. Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning Læse fiktive og ikke-fiktive tekster og digitale tekster af passende sværhedsgrad Begynde at læse sig til viden i faglige tekster. Fx: Læs små fagbøger og arbejd med den beskrivende teksttype. Skrive berettende og instruerende Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst 2 Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) Ordlæsning 2 National test læsning DVO-læsescreening - første del på hele klassen. Læse enkle tekster højt med god artikulation Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier (lydere, stave, dele) Elever, som havner i blåt felt i nationale test eller på anden vis viser, at der er skriftsproglige vanskeligheder indstilles til supplerende undervisning

4 Evt. opfølgende DVOscreening Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier Opnå passende læsehastighed og præcision Genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste Læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste (læsevaner og læseindstilling, indre billeder, refleksion over det læste, aktiv læseindstilling) Skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster og finde information i tekster: I forbindelse med at skrive sagtekster er det en god idé at producere små beskrivende tekster, hvor eleverne husker at benytte, de verber, der er med til at definere den beskrivende teksttype. Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning.

5 Skrive berettende og beskrivende: den berettende tekst har en handling til forskel fra den beskrivende. Eleverne skal kunne skelne mellem disse to typer af tekst. Skrive instruerende: fx beskrive et forsøg i natur-teknik, skrive en simpel opskrift - fx råkostsalat Udtrykke sig i enkle produktioner med billede og tekst 3 Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) Sætningslæseprøve 2 Fra slut 3.kl. tages evt. UVMs digitale ordblindetest. Inden dette tiltag testes fx med Elbros lister (afkodning) eller IL-læseprøver (læseforståelse) for at afdække læsevanskeligheder. Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen Læse enkle tekster med god artikulation: Lad eleverne læse op i forskellige situationer - ofte. Parvis, klassevis, for de mindre klasser etc. Den rette artikulation og trykfordeling er væsentlig for elevens læseforståelse Lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet Indfør gerne metoden 5-spørgsmål (Bo Steffensen) Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier (lydere, stave, dele) Elever, som diagnosticeres ordblinde med UVM s digitale ordblindetest, tilbydes supplerende undervisning. Ligeledes elever, som skønnes at have tilsvarende vanskeligheder (fx få point fra det røde felt i UVM s test eller lignende). Dette er gældende for alle klassetrin fra slut 3.kl og opefter.

6 Læse sprogligt udviklende tekster og bruge enkle læseforståelsesstrategier Opnå passende læsehastighed og præcision Genfortælle indhold og udtrykke forståelse af det læste Læse fiktive og ikke-fiktive børnebøger og digitale tekster Begynde at læse sig til viden i faglige tekster Læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste Skrive enkle fiktive tekster og små sagtekster og finde information i tekster. Fortsæt arbejdet med at skrive instruerende, beskrivende og berettende tekster. Eleverne skal være bevidste om forskellen. (Materiale: fx HAPS 1 og i.skriv) Disponere egne tekster med overskrift, indledning, indhold og slutning.

7 Tage stilling til, hvad illustrationer bruges til, og hvorfor det ikke er ligegyldigt, hvilken illustration man vælger, og hvordan de ønsker at påvirke læseren via illustrationer. Kende og kunne inddele ord i ordklasser Kende forskellige genrers typiske kendetegn 4 Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) Sætningslæseprøve 2 National test læsning Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen Læse tekster op med tydelig artikulation og betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster (Ved afslutningen af 4. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 20-25) være ord i minuttet) Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk.

8 Kende forskellige læseteknikker Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Ved afslutningen af 4. klassetrin bør eleven kunne udfærdige et resumé af en læst tekst Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forstå. Fortsætte arbejdet med teksttyper: (Evt. med materialet HAPS1 og HAPS2, I.skriv) - Berettende - Beskrivende - Forklarende - Instruerende - Argumenterende(læserbrev) Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste

9 Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutine. Lav fx et læsebarometer til hver enkelt elev (se eksempler på Stil krav til, at der som minimum læses 20 minutter om dagen derhjemme. På læsebarometeret noteres det bl.a., hvor mange sider eleven ønsker at læse om ugen og på et helt år. Et godt udgangspunkt vil være mindst 1500 sider i løbet af året. 5 Skriftsproglig udvikling (Hogrefe) Tekstlæseprøve 6, 7 eller 8 Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. Ved afslutningen af 5. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 25-30) være ord i minuttet. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier.

10 Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydningsordbog Kende forskellige læseteknikker Ud over at kunne nærlæse skal eleverne nu også kunne punktlæse og oversigtslæse. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form: Ved afslutningen af 5. klassetrin bør eleven kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. Fortsætte arbejdet med teksttyper: (Evt. med materialet HAPS2 og I.skriv) - Berettende - Beskrivende - Forklarende - Instruerende - Argumenterende (fx læserbrev og blog)

11 Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse. Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. Læsemængden skal som minimum være den samme som året før, men gerne øges til sider i løbet af skoleåret. 6 TL1 eller Skriftsprolig udvikling Tekstlæseprøve 7-8 (Hogrefe) National test læsning Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål. For at fortsætte elevernes tilvænning til og træning i at læse op for andre, kan arbejdet fx fortsættes med at lade eleverne læse tekster op, som de selv har skrevet. Det kan være i en valgfri genre, men der skal være fokus på betoningen. Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. Ved afslutningen af 6. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en

12 alderssvarende, skønlitterær tekst (LIX 30-35) være 175 ord i minuttet eller højere. Mål fx elevernes hastighed i begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrolspørgsmål til teksterne. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Fra 6. klassetrin bør det være en automatiseret arbejdsgang, at eleverne af sig selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord, de ikke forstår. Kende forskellige læseteknikker. Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og viderudvikles. I stedet for at lade eleverne bruge teknikkerne i bøger, bør færdighederne også trænes på internettet generelt - og på udvalgte hjemmesider. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad.

13 Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form. Ved afslutningen af 6. klassetrin bør eleven selvstændigt kunne udfærdige et resumé og et referat af en læst tekst. Fortsætte arbejdet med teksttyper: (Evt. med materialet HAPS2 og iskriv/alinea) - Berettende (fx reportage, øjenvidneberetning) - Beskrivende (fx en tekst m. information om et emne, skolens fagbøger; pjecer mm.) - Forklarende - Instruerende - Argumenterende (fx læserbrev, blog, kommentar) Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste. Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse.

14 Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur. Bliv ved med at lade eleverne udfylde læsebarometer. Stil krav om, at der læses minimum 30 minutter om dagen derhjemme. Læse-mængden skal som minimum være den samme som året før, men gerne øges til mindst 3000 sider i løbet af skoleåret. 7 Skriftsproglig udvikling fra 12 år (Hogrefe) Tekstlæseprøve A Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål. For at bevare progression i forhold til tidligere klassetrins arbejde på dette område, kan man fx i forbindelse med en periodelæsning over romantikken lade eleverne øve at læse ældre tekster op for hinanden. Man kunne også lave et hold en tale for klassen forløb. En elev om ugen holder en tale for resten af klassen - med fokus på artikulation, betoning, gestik og mimik. Anvende sikre og automatiserede afkodingsstrategier til læsning af kendte og

15 nye ord i forskellige teksttyper. Ved afslutningen af 7. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 200 ord i minuttet eller højere. Mål eleverne hastighed i begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Find egnede tekster på Det er afgørende, at forståelsen følger med, derfor skal der udarbejdes kontrol- spørgsmål til teksterne. Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier. Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier. Kende forskellige læseteknikker. Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning (skimming) og punktlæsning konsolideres og videreudvikles. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form

16 Ved afslutningen af 7. klassetrin bør eleven med hjælp fra læreren, ud over de tidligere indlærte teknikker, kunne anvende kompositionsdiagram, årsag-følge-kort og Venn- diagrammer (se: undervis.dk) Fortsætte arbejdet med teksttyper: (Evt. med materialet Skriv til din læser og tilhørende hjælpeark fra Gyldendals hjemmeside samt fagprotalen i.skriv) - Berettende (fx nyhedsartikel) - Beskrivende - Forklarende - Instruerende - Argumenterende (fx læserbrev, blog, kommentar, debatindlæg) Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Meget dygtige læsere skal måske anbefales også at læse andre genrer, end de normalt læser, fx noveller, digte eller ældre litteratur.

17 Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste Der arbejdes eksplicit med fagbøgernes opbygning med fokus på indholdsfortegnelse, registre, overskrifter, illustrationer og billedtekster, bagsideinformationer, faktabokse etc. Læreren skal være opmærksom på altid at give eleverne et læseformål. 8 Skriftsproglig udvikling fra 12 år (Hogrefe) Tekstlæseprøve B National test læsning Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen Læse tekster op med tydelig artikulation og fortolkende betoning, samt bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og formål Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper. Ved afslutningen af 8. klassetrin bør elevens læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 225 ord i minuttet eller højere. Mål eleverne hastighed i begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året.

18 Læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier Kende forskellige læseteknikker Læseteknikkerne nærlæsning, oversigtslæsning og punktlæsning konsolideres og trænes. Udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad Ved afslutningen af 8. klassetrin bør eleven kunne anvende alle tidligere indlærte notatteknikker selvstændigt. Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Fortsætte arbejdet med teksttyper: (Evt. med materialet Skriv til din læser og tilhørende

19 hjælpeark fra Gyldendals hjemmeside samt fagprotalen i.skriv) - Berettende (erindring) - Beskrivende - Forklarende (forklare processer i fx gørdet-selv-bøger, pjecer og rapporter) - Instruerende - Argumenterende (fx læserbrev, blog, kommentar, debatindlæg, essay) Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur Eleverne forventes nu at kunne opstille læseformål mere selvstændigt - det bør dog foregå i et vejledende samarbejde med læreren. Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper

20 9 Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen Tidligere afgangsprøver i: - skriftlig fremstilling - retskrivning - læsning Fagportaler: - Læsning - reststavning (selvrettende prøver) Lærernes egen løbende evaluering af undervisningen Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning. Eleverne skal trænes i forskellen på højtlæsning og oplæsning. I forbindelse med oplæsning af tekster kunne der arbejdes med at lade elever vælge centrale tekststykker/uddrag som de finder særligt vigtige for tolkningen af teksten. Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk Anvende hensigtsmæssige læseteknikker Fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form Fortsætte arbejdet med teksttyper: (Evt. med materialet Skriv til din læser og tilhørende hjælpeark fra Gyldendals hjemmeside samt fagprotalen i.skriv) - Berettende (repetition) - Beskrivende

21 - Forklarende - Instruerende - Argumenterende (fx læserbrev, blog, kommentar, debatindlæg, essay) Læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste Foretage målrettet og kritisk søgning af skønog faglitteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning Eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende og diskuterende/argumenterende teksttype Eleverne skal kunne anvende relevante notatteknikker i forhold til teksttyperne

22