Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger"

Transkript

1 Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø

2 RESUME I 2003 viste en registerbaseret kortlægning af kræft blandt lønmodtagere under 85 år ( Kræftsygelighed blandt danske lønmodtagere ( ) fordelt på Arbejdstilsynets 49 branchegrupper ), at ansatte i Forsvaret i perioden havde en signifikant øget risiko for femten forskellige kræftformer sammenlignet med jævnaldrende lønmodtagere i Danmark. Årsagerne hertil kunne ikke umiddelbart forklares. Samtidig var der i medierne en debat om, hvorvidt arbejde med radarudstyr og radioaktiv maling kunne medvirke til kræft blandt ansatte i Forsvaret. I tilknytning hertil modtog Tv-avisen opfordrede henvendelser fra tidligere ansatte i Forsvaret, især yngre radarteknikere med sjældne kræftformer. Forsvaret tog derfor initiativ til nærværende undersøgelse, der har til formål at belyse: 1) Kan bestemte påvirkninger i arbejdsmiljøet i eller udenfor Forsvaret relateres til den øgede forekomst af kræft i tyktarm, endetarm, bryst, modermærker, i huden i øvrigt, nyre, blærehalskirtel, testikler, blære, lunge, samt i livmoder? 2) Har ansatte, der har været beskæftiget med radarudstyr, selvlysende maling o.l. en øget risiko for ovennævnte kræftformer samt for kræft i hjernen, skjoldbruskkirtel og knogler? 3) Er risikoen for kræft i hjerne- og nervesystem, skjoldbruskkirtel samt leukæmi øget blandt ansatte under 45 år, og har disse personer arbejdet med radarudstyr, selvlysende maling, eller har de været udsat for andre muligt kræftfremkaldende påvirkninger? Materiale og metode Den samlede undersøgelse blev udført som en spørgeskemabaseret case-kohorte undersøgelse. Vi tog udgangspunkt i personer, som havde været ansat i Forsvaret i perioden 1964 til Disse personer blev identificeret med individuelle personnumre i registret for Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), og var alle i live den 1. januar 1990, og var endnu ikke var fyldt 75 år ved starten af dataindsamlingen ultimo På basis af personnumrene opsporede vi i Cancerregistret de personer, der var diagnosticeret med de udvalgte kræftformer i perioden fra 1990 frem til Vi udtrak endvidere en sammenligningsgruppe på i alt personer, der var en tilfældig stikprøve af de ansatte, som havde haft en ansættelsesperiode indenfor Forsvaret, og med nogenlunde samme fordeling på køn og fødselsår som personerne med kræft. Med henblik på at indsamle oplysninger om individuel udsættelse for specifikke potentielt kræftfremkaldende påvirkninger fik både personerne med og uden kræft tilsendt et spørgeskema eller fik tilbudt et telefoninterview. For de personer, der var døde i perioden efter 1990, forsøgte vi at indhente oplysninger fra nære pårørende til afdøde. Spørgsmålene om de enkelte ansættelser og arbejdsmiljøpåvirkninger omfattede alle ansættelser både i og udenfor Forsvaret. Spørgsmålene om specifikke påvirkninger blev udvalgt ved, at vi indledningsvis gennemgik den videnskabelige litteratur med henblik på at identificere arbejdsmiljøpåvirkninger, der var dokumenteret eller sandsynlige årsager til de

3 udvalgte kræftformer. Vi udvalgte også påvirkninger, der er karakteristiske for Forsvaret, men dårligt belyst med hensyn til kræftfremkaldende potentiale, f.eks. affyring af ammunition og brug af kemiske kampstoffer. Endvidere medtog vi spørgsmål om arbejdstempo og om indflydelse på arbejdet som indikatorer for arbejdsrelateret stress. Vi spurgte endelig om livslang udsættelse for væsentlige risikofaktorer for kræft, herunder om tobaksrygning og alkoholindtagelse m.v. Blandt personer med kræft var villigheden til at besvare spørgsmålene i gennemsnit 72 % for mænd og 58 % for kvinder, mens den tilsvarende var 61 % og 70 % i sammenligningsgruppen. Villigheden til at deltage afhang af kræftformen, og var størst blandt mænd med knoglekræft (89 %) og mindst blandt kvinder med kræft i skjoldbruskkirtlen (20 %). Endvidere var ældre personer generelt mere villige til at deltage end yngre. For hver relation mellem en given påvirkning og tilhørende kræftform beregnede vi dels en relativ risiko (RR), der alene er justeret for alder, og dels en relativ risiko (RRj), der yderligere er justeret for risikofaktorer, der især forekommer udenfor arbejdsmiljøet, f.eks. tobaksrygning og alkoholindtagelse. Disse relative risici blev desuden beregnet både i forhold til nogensinde at have været udsat for påvirkningen versus aldrig at have været udsat, og dels som den relative risiko per års udsættelse, hvor der tages hensyn til gennemsnitlig varighed og hyppighed af påvirkningen indtil Endelig beregnede vi for alle resultater 95 % sikkerhedsgrænser (95 % SG). Resultater, hvor den nedre sikkerhedsgrænse er over 1, betragtes som statistisk signifikant øget. Eksempelvis svarer en RRj på 1,02 til en 2 % øget relativ risiko i forhold til de, der ikke har været udsat for påvirkningen, og justeret for andre risikofaktorer. Resultater Delformål 1: For mændene undersøgte vi cirka 300 relationer mellem 25 udvalgte arbejdsmiljøpåvirkninger og kræft i tyktarm, endetarm, modermærke, i huden i øvrigt, blære, blærehalskirtel, nyre og testikler. Nedenfor fremhæves de relationer, hvor vi observerede statistisk signifikant øgede relative risici (RRj) enten ved nogensinde at have været udsat for påvirkningen, og/eller ved beregning af den justerede relative risiko per års udsættelse. For kræft i blærehalskirtlen fandt vi, at de, der havde arbejdet udenfor normal dagarbejdstid, dvs. i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 9, havde en øget RRj på 1,3 (0,7-2,2). Yderligere havde de, der havde haft denne type arbejde i mindst 15 år en RRj på 2,2 (1,1-4,5). Mænd, der arbejdede ombord på fly, havde en øget RRj på 2,3 (1,1-5,0) for kræft i tyktarmen. Den tilsvarende RRj per år var 1,02 (0,99-1,04). Derudover havde personerne, der har arbejdet på fly, en øget RRj på 2,2 (1,1-4,5) for modermærkekræft med en RRj per år på 1,03 (1,02-1,05). Samme gruppe havde også en øget RRj på 2,2 (1,4-3,4) for anden hudkræft, og RRj per år var 1,002 (0,990-1,015). Andre personalegrupper end piloter, der havde arbejde på fly, havde endelig en øget RRj på 3,0 (1,2-7,5) for kræft i blærehalskirtlen, samt en RRj per år på 1,01 (0,98-1,03). Undergruppen af piloter havde en øget RRj for

4 kræft i tyktarmen på 1,3 (0,5-3,8), og RRj per år var 1,02 (1,00-1,04). Endelig havde piloterne en øget RRj for modermærkekræft på 1,96 (0,96-4,00), og en RRj per år på 1,02 (1,01-1,04). For mænd med mekanikerarbejde, herunder automekanikere, fandt vi en ikke-signifikant nedsat RRj for endetarmskræft på 0,8 (0,4-1,5). Omvendt fandt vi en øget RRj per år på 1,02 (1,01-1,03). Endelig fandt vi for mænd, som havde afskudt ammunition indendørs, en ikke-signifikant nedsat RRj på 0,6 (0,3-1,3) for nyrekræft, og omvendt var RRj per år øget med en faktor 1,1 (1,0-1,2). Udover ovenstående fandt vi for mændene ikke sammenhæng mellem arbejdsmæssige påvirkninger og de otte undersøgte kræftformer. Blandt kvindelige ansatte undersøgte vi cirka 200 relationer mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og kræft i tyktarm, endetarm, bryst, modermærker, i huden i øvrigt, nyre, og blære. De, der havde arbejdet mindst 6 år udenfor normal dagarbejdstid, havde en øget RRj på 1,6 (1,1-2,4) for brystkræft, baseret på 30 kvinder. Herudover fandt vi ikke sammenhæng mellem andre arbejdsmæssige påvirkninger og de øvrige kræftformer. Delformål 2: De påvirkninger, som omfattes af dette delformål, er ifølge besvarelserne fra både ansatte med og uden kræft, sjældne, og der er kun fra mellem en og seks personer med de omhandlede kræftformer, der har rapporteret udsættelse for arbejde med radarudstyr, herunder senderør samt selvlysende maling. Mænd, der rapporterede arbejde med radarudstyr, havde en øget RRj på 2,0 (0,8-5,0) for kræft i skjoldbruskkirtlen. RRj per år var 1,04 (1,01-1,07). Der var en øget RRj for knoglekræft på 2,2 (0,6-8,3) med en tilsvarende RRj per år på 1,02 (0,9-1,1). For hjernekræft var RRj 0,7 (0,3-2,0), mens RRj per år var 0,8 (0,4-1,4). Herudover fandt vi en øget RRj for leukæmi på 1,5 (0,6-3,5) og en RRj per år på 1,03 (1,00-1,06). Endelig fandt vi en øget RRj for kræft i endetarmen på 1,2 (0,6-2,6) med en RRj per år på 1,01 (0,99-1,03). Mænd, der angav at have arbejdet med senderør, havde en øget RRj på 3,8 (1,2-12,2) for kræft i skjoldbruskkirtlen, og RRj per år var 1,04 (1,00-1,08). Vi fandt en RRj på 0,7 (0,1-5,4) for hjernekræft, hvor det ikke var muligt at beregne RRj per år. RRj for leukæmi var 2,6 (0,8-8,1) og var per år 1,08 (1,03-1,13). Endelig fandt vi en øget RRj på 1,2 (0,4-3,5) for kræft i endetarmen med tilhørende RRj per år på 1,03 (1,01-1,04). For mænd, der angav, at de havde anvendt selvlysende maling, fandt vi en øget RRj på 1,8 (0,2-13,5) for kræft i skjoldbruskkirtlen, og RRj per år var 1,3 (1,1-1,5). Vi fandt endvidere en øget RRj på 1,9 (0,5-7,5) for hjernekræft, mens RRj per år var 1,1 (0,9-1,5). Desuden fandt vi en nedsat RRj på 0,8 (0,1-6,6) for kræft i endetarmen. Den tilsvarende RRj per år var 0,96 (0,66-1,39). Endelig beregnede vi en RRj på 0,7 (0,1-4,3) for kræft i blærehalskirtlen. Den tilsvarende RRj per år var 1,03 (1,01-1,06). For personerne med kræft påbegyndtes arbejdet i perioden fra 1950 erne og frem til Samme personer har angivet flere af de nævnte påvirkninger med potentiel udsættelse for ioniserende stråling

5 indenfor samme periode, hvorfor det ikke er muligt entydigt at adskille mulige bidrag fra de enkelte påvirkninger. Blandt kvindelige ansatte fandt vi ingen signifikant øget risiko for nogen af de undersøgte kræftformer i forbindelse med betjening af radarudstyr, kalibrering af senderør eller anvendelse af selvlysende maling. Delformål 3: Blandt mandlige undersøgelsesdeltagere, der fik stillet diagnosen, før de blev 45 år, var der henholdsvis 44 personer med hjernekræft, 18 med skjoldbruskkirtelkræft samt 25 med leukæmi. Disse personer er en delmængde af personerne, der indgår i delformål 2. Ingen af mændene med kræft i skjoldbruskkirtlen angav at have arbejdet med senderør eller at have arbejdet med selvlysende maling. Ligeledes var der ingen med leukæmi, der angav at have arbejdet med sidstnævnte. Der var en statistisk signifikant sammenhæng mellem at have arbejdet med senderør og leukæmi, idet RRj per år var øget med 1,15 (1,08-1,23). RRj for nogensinde at have haft denne påvirkning var ikkesignifikant øget med 1,5 (0,2-10,8). Udregningen er baseret på en person. Desuden fandt vi en RRj per år for kræft i skjoldbruskkirtlen på 1,04 (1,01-1,07) ved arbejde med radarudstyr. RRj for nogensinde at have haft denne påvirkning var 1,0 (0,2-4,4). Udregningen er baseret på to personer. Vi fandt ingen statistisk signifikante sammenhænge, hverken hvad angår nogensinde at have været udsat, eller RRj beregnet per års udsættelse for de undersøgte påvirkninger med potentiel udsættelse for radioaktiv stråling og kræft i hjernen. Endelig fandt vi ingen statistisk signifikante sammenhænge med andre af de undersøgte arbejdsmiljøpåvirkninger. Undersøgelse viser således, at der blandt mændene på under 45 år var nogenlunde samme øget risiko for leukæmi og kræft i skjoldbruskkirtlen som i den samlede gruppe af ansatte, der havde arbejdet med senderør og radarudstyr. Samlet kan undersøgelsen ikke bekræfte, at særlige forhold gør sig gældende for de mænd, der fik kræft i en relativ ung alder. Diskussion Høj og ensartet deltagelse hos personer med og uden kræft er væsentlig for fortolkning af resultater i en undersøgelse som denne. For de fleste kræftformer har deltagelsesandelen i nærværende undersøgelse været acceptabel, men for kræft i hjernen og kræft i blæren har deltagelsen været relativt lav. Hertil kommer lungekræft og livmoderkræft, hvor deltagelsen var så lav, at det ikke var formålstjenligt at beregne risici for disse grupper. Relative risici kan i en undersøgelse som denne overvurderes, hvis personerne med kræft er mere villige til at deltage i undersøgelsen, og er mere tilbøjelige at huske udsættelse for mulige risikofaktorer (recall bias) for kræft end personer uden sygdommen. Vi ser ingen systematiske tendenser hertil i

6 nærværende undersøgelse, da de to grupper rapporterer nogenlunde samme udsættelse for de fleste af de påvirkninger, hvor der vides ikke at være sammenhæng mellem påvirkning og kræftformen. Omvendt vil der blandt personerne med kræft være en væsentlig højere andel af afdøde, for hvilke det kun i begrænset omfang er muligt at indhente valide oplysninger om påvirkninger fra pårørende. Dette kan undervurdere en reel sammenhæng mellem påvirkning og kræftsygdom. I nærværende undersøgelse var 27 % af personerne med kræft og 5 % af personerne uden kræft afdøde, hvilket ikke giver væsentlig anledning til bekymring omkring undersøgelsens validitet. Endelig er massesignifikans et uundgåeligt problem, når der i en undersøgelse som denne er foretaget mange hundrede sammenligninger mellem påvirkninger og kræft med et signifikansniveau på 5 %. Derfor kan nogle af de beregnede relative risici være falsk signifikant enten øget eller nedsat. Mere end en tredjedel af både mænd og kvinder i sammenligningsgruppen uden kræft havde på et tidspunkt i deres arbejdsliv haft arbejde udenfor normal dagarbejdstid, og sammenholdt med de fundne øgede relative risici for brystkræft og for kræft i blærehalskirtlen synes denne type arbejde at kunne forklare en betydelig del af de tidligere fundne øgede risici for disse kræftformer. De relative risici, der er fundet i denne undersøgelse, er af nogenlunde samme størrelsesorden som de relative risici, der er fundet i andre undersøgelser uden for Forsvaret. En række tidligere undersøgelser har fundet sammenhæng mellem kræft i tarmen, huden, modermærker, bryst og blærehalskirtel ved arbejde ombord på fly i cockpit og kabine. I nærværende undersøgelse udgør alle deltagere med arbejde ombord på fly kun få procent af de ansatte i Forsvaret, og kan derfor kun forklare en mindre del af den tidligere fundne øgede risiko for disse kræftformer i den samlede gruppe af ansatte. Størrelsen af de relative risici, som vi har fundet i denne undersøgelse, svarer nogenlunde til de risici, der er fundet i andre epidemiologiske undersøgelser. Bortset fra hudkræft er der hverken i nærværende eller i andre undersøgelser påvist andre faktorer i arbejdsmiljøet som årsag til disse kræftformer. Der er tidligere rejst mistanke om, at arbejde med bl.a. smøreolie i autoværksteder kan være årsag til endetarmskræft, og den her fundne øgede risiko kan muligvis have relation til mekanikerarbejde, selvom det ikke har været muligt at pege på konkrete påvirkninger. Sammenhæng mellem indendørs afskydning af ammunition og nyrekræft er ikke rapporteret tidligere, men kan muligvis være relateret til blyudsættelse. Ud over de her beskrevne observationer har vi ikke kunnet påvise andre arbejdsmæssige faktorer, som kan forklare de tidligere fundne øgede risici for kræft i endetarm, nyre, blære eller testikel. De fleste af resultaterne for specifikke påvirkninger er baseret på beregninger med et begrænset antal personer med kræft, hvilket sammen med muligheden for recall bias bidrager til usikkerhed i fortolkningen af resultaterne. Dette gælder i særdeleshed i forhold til arbejde med radarudstyr, senderør og selvlysende maling. Resultaterne fra nævnte registerbaserede kortlægning af erhverv og kræft for perioden kan ikke yderligere forklares med resultaterne af nærværende studie. Undersøgelserne dækker forskellige

7 tidsperioder, og på trods af delvist overlap er de ansatte i nærværende undersøgelse væsentlig yngre end i registerundersøgelsen, og har påbegyndt deres erhvervskarriere i en periode, hvor arbejdsmiljøet i samfundet generelt har været bedre end i perioden for registerundersøgelsen. Konklusion Nærværende undersøgelse, der er den hidtil største af sin art, omhandler arbejdsmæssige årsager til kræft blandt ansatte i Forsvaret i Danmark i perioden 1990 til 2003 blandt personer under 75 år. Vi har genfundet mulige sammenhænge med risiko for kræft i tarmen, modermærkekræft og anden hudkræft, brystkræft og kræft i blærehalskirtlen, der tidligere har været rapporteret i videnskabelige undersøgelser udenfor Forsvaret og i andre lande. Disse sammenhænge omfatter arbejde ombord på fly, arbejde udenfor normal dagarbejdstid, samt arbejde som mekaniker. Det er ikke muligt entydigt at afgøre, om disse påvirkninger, der også har fundet sted før og efter ansættelsen i Forsvaret, især kan tilskrives ansættelsen i Forsvaret eller andetsteds. Hertil kommer en mulig sammenhæng mellem indendørs afskydning af ammunition og en øget risiko for nyrekræft, som ikke tidligere har været rapporteret. Mandlige ansatte, der kan have været udsat for ioniserende stråling, angivet som beskæftigelse med radarudstyr, herunder reparation af senderør mv. eller med selvlysende maling, har signifikant øgede relative risici for kræft i skjoldbruskkirtlen, endetarm, leukæmi og blærehalskirtel. Disse resultater er baseret på fra en til seks mænd med kræft i en periode på 14 år. Der var ingen af personerne med de undersøgte kræftformer, hvor påvirkningen var påbegyndt efter 1980'erne. Vi har hverken blandt mænd eller kvinder observeret signifikant øgede risici for kræft i hjernen, knogler eller andre kræftformer ved potentiel udsættelse for ioniserende stråling. Blandt de personer, der fik stillet deres diagnose, da de var under 45 år og har deltaget i undersøgelsen, har vi ikke observeret væsentlige forskelle i risici i forhold til personer, der fik kræft senere i livet. Undersøgelse viser samlet, at arbejde uden for normal dagarbejdstid er den erhvervspåvirkning, der bidrager mest som forklaring til de tidligere fundne øgede risici for kræft i Forsvaret.

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen

Frisører og kræft. Formidlingsmøde marts 2007 Frisører, helbred og arbejdsmiljø. Frisører og kræft. Johnni Hansen Johnni Hansen Institut for Epidemiolgisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk Johnni Hansen, Kræftens Bekæmpelse 1 Fra skade på én celle til kræftsygdom Otte naturlige forhindringer fra rask

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger

Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Risiko for udvalgte kræftformer blandt ansatte i Forsvaret i relation til arbejdsmæssige påvirkninger Christina Funch Lassen Johnni Hansen Christoffer Johansen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning,

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1998-2009 2011 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1998-2009 Sundhedsstyrelsen, Dokumentation

Læs mere

Cancerregisteret 1995

Cancerregisteret 1995 Cancerregisteret 1995 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 13.394 nye krættilfælde blandt mænd og 14.901 blandt kvinder kræft den hyppigste kræftform hos mænd kræft den hyppigst kræftform

Læs mere

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Social position, lungekræft stadie og tid mellem henvisning og diagnose i Danmark, 2001-2008 1 SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C. Institut

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet 1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013. Cancerregisteret Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1999-2013 Cancerregisteret Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for politi, retsvæsen, fængselsvæsen og Forsvaret i Danmark Christina Funch Lassen Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse Kræftoverlevelse i Danmark 1998-2012 Cancerregisteret, Tal og analyse Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation & Forskning Artillerivej 5 DK-2300 Hjemmeside: www.ssi.dk

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for bygge- og anlægsområdet i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Læs mere

Kræftoverlevelse i Danmark

Kræftoverlevelse i Danmark RAPPORT Juni 2017 Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret 2001-2015 Udgiver Sundhedsdatastyrelsen Copyright Sundhedsdatastyrelsen Version 1.0 Versionsdato 7. juni 2017 Web-adresse www.sundhedsdata.dk

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn

Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Andrea Meersohn Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor BAR Jord til Bord - landbrug, gartneri, skovbrug, anlægsgartneri, slagterier, mejerier og lignende i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv.

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor finans, forsikring, offentlig kontor og administration mv. i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier

Læs mere

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031

Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Fremskrivning af antal kræfttilfælde i Danmark i 2016, 2021, 2026 og 2031 Kræftstatistikdatabasen NORDCAN 1, som er baseret på data fra de nordiske cancerregistre, har en funktion til fremskrivning af

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen kl Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Cancerregisteret 2000 (foreløbig opgørelse) 2004:2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor hotel- og restaurationsbranchen i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 1. KVARTAL 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft

Læs mere

Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn

Johnni Hansen Anne Petersen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Rasmussen Andrea Meersohn Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte indenfor bus-, taxi-, og vognmandsvirksomhed, samt flytteforretning, postvæsen og renovation, mv. i Danmark Johnni Hansen Anne Petersen Michaela

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT 4. KVARTAL 2015 MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Monitorering af pakkeforløb for kræft er indtil videre

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser

Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Kræft og erhverv i Danmark - status og igangværende undersøgelser Johnni Hansen Arbejde og Kræft Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Registerkoblinger ATP-registret Ansættelseshistorie

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning

Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning Sammenligning af risikoen ved stråling og cigaretrygning PER HEDEMANN JENSEN 1 Risiko Risiko er et udtryk for sandsynlighed for en uønsket hændelse. Sandsynligheden eller hyppigheden udtrykkes ved antallet

Læs mere

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal )

CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal ) CANCERREGISTERET 2001 (foreløbige tal 2002 2003) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 16 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222

Læs mere

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT

MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT MONITORERING AF PAKKEFORLØB FOR KRÆFT ÅRSRAPPORT 2015 1. Baggrund Hvert kvartal offentliggør Statens Serum Institut forløbstider for alle pakkeforløb via esundhed.dk. Foruden de kvartalsvise rapporter

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen?

3. Kræft i Danmark. Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? 3. Kræft i Danmark Hvor mange får kræft, og hvad er årsagen? Dette kapitel fortæller, hvilke kræftformer der findes hvor mange der får kræft i Danmark, og hvad årsagerne kan være hvordan og hvorfor man

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse

Cancerregisteret 2009. Tal og analyse Cancerregisteret 2009 Tal og analyse Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail: DOKU@sst.dk Hjemmeside: www.sst.dk

Læs mere

Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark

Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark 12. september 2006 Fortroligt (1. udkast) Registerundersøgelse af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte inden for rengøringsvirksomhed, vinduespolering og frisører i Danmark Johnni Hansen Michaela

Læs mere

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE)

CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) CANCERREGISTERET 2003 (FORELØBIG OPGØRELSE) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen

Vold og trusler på arbejdspladsen 8. december 2015 Vold og trusler på arbejdspladsen En tredjedel af FOAs medlemmer er inden for de seneste 12 måneder blevet udsat for trusler om vold på deres arbejdsplads. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2010

Børn og unges solarievaner 2010 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2010 - en kortlægning Børn og unges solarievaner 2010 Denne rapport er udarbejdet af Solkampagnens evalueringsenhed CEDS (Center

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal 2012. Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 31. maj 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. kvartal 2012 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 31. maj 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning

Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Fuld af liv l Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 - en kortlægning Danskernes holdninger til unges alkoholvaner 2014 Denne rapport er udarbejdet af Kræftens

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014

Kvartalsopgørelse. 4. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 28. februar 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 4. Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 28. februar 2014 Datagrundlag: Data

Læs mere

Børn og unges solarievaner 2009

Børn og unges solarievaner 2009 Solkampagnen Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Børn og unges solarievaner 2009 Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen Børn og unges solarievaner 2009 Anne Friis Krarup Camilla Thorgaard (att. cth@cancer.dk

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65:11174-11184 Copyright 2005 American Association for Cancer Research Kræft og lys om natten: Hvad med

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013

Variabel oversigt i AnalysePortalen for DPD 2013 Kategori Variabel 1 Antal personer Variabeltype og navn i AnalysePortalen er en kategorisk variabel er en kontinuert variabel Demografiske variable Svarmuligheder Cpr-nummer KMS 1 Patient Navn KMS 2 Køn

Læs mere

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår

Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår Januar 2012 Indhold Danskernes holdninger til afskedigelsesvilkår... 1 Lovgivningen om lønmodtagernes rettigheder er ude af trit med et moderne arbejdsmarked...

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014

Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Dato 24-02-2015 Sagsnr. 4-1612-62/2 MLKM mlkm@sst.dk Sundhedsstyrelsens kommentarer til den nationale monitorering af forløbstider på kræftområdet 4. kvartal 2014 Resumé Nærværende notat indeholder Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark

Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Kortlægning af risiko for kræft (1970-2003) blandt ansatte i Danmark Johnni Hansen Michaela Tinggaard Pernille Mikkelsen Karen Meier Rasmussen Anne Petersen Christina Funch Lassen Andrea Meersohn Institut

Læs mere

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen. 8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK 1997-2011 Redaktion: Statens Serum Institut Sektor for National Sundhedsdokumentation

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013

Kvartalsopgørelse. 2. kvartal Monitorering af kræftområdet. Offentliggørelse 2. september 2013 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15285 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 2. kvartal 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 2. september 2013 Datagrundlag:

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet OPGØRELSE FOR 1. KVARTAL 2016 2016 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Opgørelse for 1. kvartal 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010

MONITORERING AF KRÆFTOMRÅDET 1. HALVÅR HALVÅR 2010 878964649 8946 49841 64 684 645 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 66546 649494 996 12 9502 67 23 4987 987 87896 6 496 6494 878964649 8946 49841 64 684 6 4964 946 49 64 64 94 649 654 649494 996 12 9502 67

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse

Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk. Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Nyt om kræft blandt Brand- og Redningsfolk Johnni Hansen Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Hvad er kræft? Disposition Hvornår er noget kræftfremkaldende? International Agency for Research

Læs mere

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN

Læs mere

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003

Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af. Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Udviklingen i arbejdsmiljøet inden for rammerne af Handlingsprogram for et rent arbejdsmiljø 2005 Uddrag af Arbejdstilsynets overvågningsrapport 2003 Arbejdstilsynet København 2005 Udviklingen i arbejdsmiljøet

Læs mere

Overlevelse for danske kræftpatienter

Overlevelse for danske kræftpatienter Ugeskr Læger 172/33 16. august 21 VIDENSKAB 2213 Overlevelse for danske kræftpatienter 1995-26 Overlæge Hans Henrik Storm, statistiker Mette Gislum, statistiker Anne Mette Tranbjerg Kejs & statistiker

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume

MIKRO-FLEKSJOB. Økonomi og analyse. Resume MIKRO-FLEKSJOB Forvaltningen for Arbejdsmarked og Borgerservice Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomi og analyse 4-11-14 14-739 14-123272 Resume Køge Rådhus Torvet 1 46 Køge Denne kortlægning af anvendelsen

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere