Notat 02. Ørbækgårds Alle

Transkript

1 Notat 02. Ørbækgårds Alle E/F Ørbækgårds Allé v/ Margit Jensen Ørbækgårds Allé 409 st. th 2970 Hørsholm Att.: Carsten Stecher-Hansen UNDERSØGELSE AF TAGKONSTRUKTION ØRBÆKGAARDS ALLÉ NIRAS A/S Sortemosevej 19 DK-3450 Allerød Telefon Direkte Fax CVR-nr Tilsluttet F.R.I Sags nr.: maj 2012 TKL/ejl 1. Baggrund I tilknytning til udført undersøgelsesrække af Ørbækgaards Allé vedr. såvel tagkonstruktion og facade har EF Ørbækgårds Allé rekvireret NIRAS til at undersøge ejendommens tagkonstruktionen. 2. Afgrænsning af opgaven Der udføres destruktiv undersøgelse over en enkelt opgang, som forudsættes repræsentativ for hele ejendommens tagkonstruktion. Tag over 410 er valgt, hvor der også er skotrende. 3. Destruktiv undersøgelse, 2. maj 2012 Der blev foretaget destruktiv undersøgelse af taget for klarlægning af den faktiske udførelse af tagdækningen samt udluftning i kip. Stillads var opstillet ud for lejlighed 410 tv. - Zinktaget blev åbnet dels i et område omkring skotrende, hvor der var tegn på korrosionsskade og dels ved kip for undersøgelse af ventilationsforhold - Der blev skåret hul i tagkrydsfiner for udtagning af fugtmålinger og skimmelprøver, både MycoMeter-test og aftryksprøver. 4. Observationer ved destruktiv undersøgelse, 2. maj Ved den visuelle gennemgang af blokkens tagflade blev der konstateret et enkelt område med tydeligt tegn på snarlig gennemtæring. På tagfladen i øvrigt blev ikke observeret tydelige tegn på gennemtæring eller tegn på snarlig gennemtæring. C:\Documents and Settings\tkl\Desktop\HER OG NU MAPPE\Ørbækgårds Alle\Ørbækgårds Alle \Notat 2 Undersøgelse af tag på Ørbækgårds Alle Hørsholm.doc

2 2 Undersøgelse ved skotrende Foto 1 Tegn på snarlig gennemtæring Foto 2 Åbnede områder, skotrende og kip Foto 3 Hvidrust på undersiden af zink. Tyvek undertag som skillelag Foto 4 Samling ved skotrende og overlæg Foto 5 Træfugt på 15,6 % Foto 6 Afstand mellem isolering og krydsfiner målt til 75 mm

3 3 Undersøgelse ved kip Foto 7 Åbning ved kip Foto 8 Hvidrust på undersiden Foto 9 Træfugt på 15,6 % Foto 10 Afstand mellem isolering og krydsfiner målt til 120 mm Foto 11 MEN rem, der går på tværs og blokerer for al mulig ventilation Foto 6 Åbning i kip 8 12 mm og hulplade forbi ventilationsåbning

4 4 2. Opsummering af observationer: A. På undersiden af zinkpladerne blev observeret med hvidrust overalt, bortset fra en smal stribe ved kip, hvor pladerne ligger af på inddækningsprofil og den del af plade, som ligger over overlægget ved skotrenden. B. Tagopbygning som: zinkbeklædning tyvek undertag, som skillelag tagpap 22 mm tagkrydsfiner C. God afstand mellem isolering og underside tagkrydsfiner, målt til henholdsvis 75 og 120 mm D. Ca. 60 cm fra kip, blev i det åbnede område konstateret langsgående rem, som forhindrer ventilation på tværs af bygningen E. Træfugt i tagkrydsfiner, spær og remme blev målt til 15,6 % F. Ved kip blev ventilationsåbning målt til 8 12 mm forrest G. Rem på formur er opklodset på nylonkile H. Hulbånd er monteret ned forbi ventilationsspalte I. Der blev ikke konstateret væsentlige mangler ved selve udførelsen af zinkbeklædningen 5. Forekomst af skimmelsvampevækst I prøveområderne blev udtaget henholdsvis MycoMeter-test og aftryksprøver på undersiden af tagkrysfineren. 2 sæt prøver i hvert område 1. Ved analyse viste MycoMeter-test ingen vækst af skimmelsvampe. 2. Analyse af aftryksprøver viste blot en enkelt koloni af Penicillium sp 6. Vurdering af observationer og prøveresultater Der er flere forskelligartede problemstillinger 1. Skillelag mellem tagpap og zinkbeklædningen 2. Ventilation mellem isolering og tagkrydsfiner 3. Fugtforhold og skimmelsvampevækst ad 1. Skillelaget mellem zinkbeklædningen og tagpaptaget er udført i tyvek undertag, der er et diffusionsåbent undertagsprodukt. Der vurderes helt entydigt at være trængt bitumen op gennem i undertaget, hvilket har forårsaget begyndende biturmenkorrossion i form af hvidrust på undersiden af zinkbeklædningen. Der skulle have været anvendt et struktureret skillelag, som Tyvek Metal, struktumåtte fra Rheinzink eller underlag af rupløjede brædder med mellemrum ad 2. Ventilationen af taget i kip er mangelfuld, og ikke i overensstemmelse med projekttegning. Ved sammenholdning af foto 6 med tegning (27) 002 ses den galvaniserede hulplade at være ført for langt ned, muligvis som tænkt erstatning for netlon in-

5 5 sektnet, der ikke sås monteret. Ventilationsåbningen er faktisk målt til 8-12 mm, medens den på tegning er angivet til 25 mm. Bygningens bredde er 8988 mm, tagkonstruktionen skal være udluftet 1/250 i kip svarende til 90 cm2 pr. lbm. Den monterede galvaniserede plade reducerer det effektive ventilationsareal væsentligt, og betyder at tagkonstruktionen ikke er ventileret tilstrækkeligt. I undersøgelsesområdet er der monteret en rem på langs af bygningen. Det er ikke undersøgt om det kun er et lokalt problem eller om større eller hele tagkonstruktionen er helt uden mulighed for ventilering. ad 3. Fugtforhold og skimmelsvampevækst. Undersiden af tagkrydsfiner, hvor der er udskåret huller viste forhøjet fugtniveau (halvtørt træ på grænsen til fugtigt). Tagopbygningen med tagkrydsfiner som underlag for tagpapbeklædningen og den mangelfulde ventilation udgør en forhøjet risiko for etablering af skimmelsvampevækst. Der blev ikke aktuelt konstateret etableret vækst af skimmelsvampe, men det vurderes, at der er stor risiko for etablering af skimmelsvampevækst hhv. trænedbrydende svamp indenfor relativt kort tid (måneder/år) såfremt man ikke allerede nu etablerer effektiv ventilering af tagkonstruktionen. Det bemærkes, at skimmelsvampevækst kan forekomme fra træfugt på ca. 15 %

6 6 7. Konklusion På baggrund af de udførte forundersøgelser, er det NIRAS vurdering, at det anvendte skillelag mellem tagpap- og zinkbeklædningen på ejendommens tage bevirker en stærkt reduceret levetid på den etablerede zinkbeklædning samt at der uophørligt skal udføres tiltag for etablering af effektiv ventilering af tagkonstruktionen. 1. Ventileringen af tagkonstruktionen er yderst mangelfuld, og bør overvejes udbedret uophørligt for at begrænse yderligere skimmelsvampevækst og undgå udvikling til rådskader i de bærende konstruktioner 2. Zinkbeklædningen vurderes at have en stærkt reduceret restlevetid som direkte følge af forkert anvendt skillelag. Restlevetiden kan være ganske få år. 3. Ved den forekommende tagrenovering bør det overvejes også at udskifte tagkrydsfineren til underlag af rupløjede brædder, som fugtteknisk er mere velegnet 4. Der vurderes ikke at være et aktuelt problem med skimmelsvampevækst i tagkonstruktionen, men fugtforholdende og den manglende ventilation taget i betragtning, bør der udføres en mere systematisk undersøgelse af tagfladen for skimmelsvampevækst og trænedbrydende svampe i tilknytning til udskiftning af zinkbeklædningen (her forudsættes uophørlig udbedring af tagkonstruktionens ventilationsforhold) 5. Ved udskiftning af zinkbeklædningen skal der være særlig fokus på underlag og detaljer, der er svigtet ved det eksisterende byggeri Vi håber, at ovenstående danner en tilfredsstillende baggrund, for beslutning om de videre tiltag og bistår naturligvis gerne med supplerende afklarende spørgsmål og det videre forløb. Med venlig hilsen Thomas Klenø Projektleder/Bygningsingeniør NIRAS Sortemosevej 19, 3450 Allerød Telefon , Fax Direkte , Mobil TKL@niras.dk Bilag: Analyseresultat for MycoMeter-test og aftryksprøver Tegningsdetalje nr. (27)002