Greve Kommune. ÅSAGERGÅRD VUGGESTUE Selvejend PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Transkript

1 Greve Kommune ÅSAGERGÅRD VUGGESTUE Selvejend PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

2 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING Indledning Værdier Pædagogiske principper Læringsforståelse 5 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG 9 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER FAKTA OM INSTITUTIONEN PRIORITERING - LÆREPLANER VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION METODER TIL EVALUERING DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS 11 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SOCIALE KOMPETENCER SPROGLIG UDVIKLING KROP OG BEVÆGELSE NATUR OG NATURFÆNOMENER KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER 18 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER 20 6 AFSLUTNING 21

3 1 INDLEDNING 1.1 Indledning Områdets fastsatte indledning Børnehuset Karlslunde Strand, består af institutionerne Åsagergård og Strandhuset. Institutionerne er meget forskellige, det vil derfor være i husenes egne læreplaner, at man som læser kan få et billede af hvordan vi arbejder med de pædagogiske lærerplaner, vores værdier, samt profilering. Dagtilbuddets indledning Denne pædagogiske lærerplan, er blevet til ved, at vi som personalegruppe, har evalueret tidligere års pædagogiske læreplaner. De ting som fungerer og stadig er aktuelt for vores hus og børnegruppe, er der naturligvis ikke rettet det store i, men i takt med, at vi har fået nye kollegaer, en ny dagtilbudspolitik, en sammenlægning og arbejder med en tydelig pædagogisk profil, er der selvfølgelig også mange nye elementer i den pædagogiske lærerplan Illustration 1

4 1.2 Værdier Områdets fastsatte værdier I Børnehuset Karlslunde Strand arbejder vi ud fra at alle børn er en del af fællesskabet, og arbejder med inkluderende miljøer. Vi tager udgangspunkt i de ressourcer børnene har, og har fokus på det de kan og det de er gode til, og samtidig gøre det synligt for resten af børnegruppen. Vi vægter at børn med særlige behov, det kan være sociale, sproglige og/eller følelsesmæssige, også er en del af det store fællesskab. Børnene er afhængig af at personalet er rollemodeller i forhold til hvordan de skal agere i forskellige situationer fx at komme videre efter en konflikt eller at byde ind i en leg. I Børnehuset Karlslunde Strand, arbejder vi med relationskompetencer i vores møde med hinanden. Det er vigtigt, at ligeværdighed, åbenhed, forståelse og bekræftelse af børn og voksne er i højsæde. For os er det vigtigt, at skelne mellem egne behov og det andre prøver at vise. Anerkendelse er for os en måde at være sammen på, og de holdninger vi har til hinanden. Åsagergårds værdisæt: NATFE: -Nærvær -Anerkendelse -Tillid -Faglighed -Engagement Strandhusets Værdisæt: ALTO: -Anerkendelse -Læring -tryghed -Omsorg Dagtilbuddets værdier Åsagergårds overordnede værdier er; NATFE, i daglig tale og dækker over begreberne: Nærvær Anerkendelse Tillid Faglighed Engagement Disse begreber arbejder vi konstant med, så de bliver så tilstedeværende og til stadighed, kulturskabende. - samt medskabende til, at vi får skabt en tryg og udviklende hverdag for vores børn.

5 1.3 Pædagogiske principper Områdets fastsatte pædagogiske principper 1. Princip: Vi er nysgerrige 2. Princip: Vi er Anerkendende 3. Princip: Vi er reflekterende Dagtilbuddets principper 1. Princip: Igennem fokus på motorik, bevægelse og sanser, styrker vi børns kropsbevidsthed. 2. Princip: Vi lærer vores børn om natur, "Fra jord til bord" og bæredygtighed. 3. Princip: Vi skaber plads til forskellighed. 4. Princip: Vi møder barnet hvor det er. 5. Princip: Vi reflekterer over egen og andres praksis. 1.4 Læringsforståelse Områdets fastsatte læringsforståelse De voksnes kompetencer skal bygge på fagkundskab og menneskekundskab. Vi lægger stor vægt på Relationskompetence, som er en forudsætning for barnets optimale læring. Professionel relationskompetence defineres som: Det pædagogiske håndværk- Det pædagogiske personales evne til at se det enkelte barn på dets egne præmisser og af stemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægges sig lederskabet, samt evnen til at være autentisk i kontakten. Den pædagogiske etik- Det pædagogiske personales evne og vilje til at påtage sig det fulde ansvar for relationens kvalitet. Dagtilbuddets læringsforståelse Vi har et bredt læringssyn, hvor følelser, intellekt, handling, trivsel og udvikling ses som en dynamisk sammenhæng. For os handler det om, at vi fokuserer på de "bløde" sider ved læring, samt de vilkår som læring foregår under. Vi ved, at børns læring er afhængig af trivsel og udvikling - og det er gennem en veludført lærerplan i praksis, at vi får skabt det gode børneliv. Læring opstår i balancen mellem, at skabe sig sine egne erfaringer, samtidig med, at vi som fagpersonale, står klar med den rette omsorg og guidning, når der er behov for dette. Illustration 2

6

7 2 GENERELLE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANSTEMAER 2.1 DE OVERORDNEDE LÆRINGSMÅL Områdets fastsatte overordnede læringsmål: vi laver årshjul, hvor vi planlægger årets aktiviteter. Dette har vi i en årrække gjort ud fra de pædagogiske lærerplaner alene. - men i den senere tid, har vores fokus på vores værdier og profilering også medvirket til vores læringsmål. Senest har vi i Greve kommunes dagtilbudspolitik, fået endnu "et ben", der er med til at sikre et bredt fokus på det enkelte barns udvikling, personligt, såvel som i vores sociale kontekster. ovenstående begreber evaluerer vi løbende på, dette ved planlagte møder og ved ad hoc møder. På stuerne har vi lokalt definerede læringsmål, der retter sig mod den aktuelle børnegruppe. Dagtilbuddets overordnede læringsmål: Vi laver årshjul, hvor vi planlægger årets aktiviteter. Dette har vi i en årrække gjort ud fra de pædagogiske lærerplaner alene. - men i den senere tid, har vores fokus på vores værdier og profilering også medvirket til vores læringsmål. Senest har vi i Greve kommunes dagtilbudspolitik, fået endnu "et ben", der er med til at sikre, et bredt fokus på det enkelte barn udvikling, personligt, såvel som i vores sociale kontekster. Ovenstående begreber evaluerer vi løbende ud fra, på planlagte og ved ad hoc møder. På stuerne har vi lokalt definerede læringsmål, der retter sig mod den aktuelle børnegruppe. 2.2 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR BØRN MED SÆRLIGE BEHOV Områdets fastsatte læringsmål for børn med særlige behov: Vi arbejder inkluderende og møder barnet hvor det er, hele tiden med fokus på, at barnet skal udfordres tilpas, så han/hun er i bedst mulig udvikling. Når der er behov for det, benytter vi os af kommunens ressourceforløb mm. Dagtilbuddets læringsmål for børn med særlige behov: Ud over ovenstående fokus, arbejder vi tæt sammen med eksterne sparringspartnere, såsom psykologer, tale/høre lærer, integrations medarbejdere og ressource pædagoger. -altid med særligt fokus på en anerkendende og inkluderende tilgang til barnet. Herudover er det vigtigt med en tæt kontakt til barnets familie, så vi i fællesskab kan facilitere næste udviklingsmål.

8 2.3 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR METODER OG AKTIVITETER TIL INKLUSION Områdets fastsatte metoder og aktiviteter til inklusion: vi laver årshjul, hvor vi planlægger årets aktiviteter. Dette har vi i en årrække gjort ud fra de pædagogiske lærerplaner alene. - men i den senere tid, har vores fokus på vores værdier og profilering også medvirket til vores læringsmål. Senest har vi i Greve kommunes dagtilbudspolitik, fået endnu "et ben", der er med til at sikre et bredt fokus på det enkelte barns udvikling, personligt, såvel som i vores sociale kontekster. ovenstående begreber evaluerer vi løbende på, dette ved planlagte møder og ved ad hoc møder. På stuerne har vi lokalt definerede læringsmål, der retter sig mod den aktuelle børnegruppe. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter til inklusion: I tråd med Greve kommunes dagtilbudspolitik, arbejder vi meget med, at skabe plads til forskellighed. Vi bidrager til vores børns selvværd, selvtillid og respekterer/understøtter det enkelte barns ret til at være sig selv. Vi arbejder med kendskabet til forskellige kulturer og værdsætter mangfoldighed. 2.4 ARBEJDET MED LÆRINGSMÅL FOR SPROGINDSATSEN Områdets fastsatte overordnede sprogindsats: Vi sprogtester de børn, som vi er i tvivl, om der skal iværksættes en særlig indsats for (tale/høre-lærer) Herudover er vores "sprogansvarlige", som er en del af Greve kommunes sprognetværk, opdaterede på viden og metoder i og omkring sproglig udvikling. Dagtilbuddets sprogindsats: Vi sprogtester de børn, som vi er i tvivl, om der skal iværksættes en særlig indsats for. Herudover er vores "sprogansvarlige", som er en del af Greve kommunes sprognetværk, opdaterede på viden og metoder i og omkring sproglig udvikling. 2.5 ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte arbejde med overgange: I Åsagergård og Strandhuset har vi meget fokus på at styrke børnene til overgange, dette overgangen fra vuggestue til børnehave, såvel som fra børnehave til SFO/skole. Vi arbejder med børnenes selvværd og selvtillid, de skal have oplevelsen af, at de har en bred palet af kompetencer og selvhjulpenhed, -samtidig med, at de ikke er i tvivl om, at det pædagogiske personale, altid er parat med hjælp og støtte. I vuggestuen, besøger vi meget børnehaven, således at børnene får et godt kendskab til børnehavens struktur og personale, inden der skal rykkes. I børnehaven er fokus på overgange naturligvis til SFO og skole, - vi har et godt samarbejde med begge skoler i Karlslunde.

9 Dagtilbuddets arbejde med overgange og sammenhæng: Vi har et nært samarbejde med børnehaven. I en fuldintegreret daginstitution, er der er tæt samarbejde omkring, vores hverdag og pædagogik - og dermed på vores børns trivsel og udvikling. 2.6 METODER OG AKTIVITETER I ARBEJDET MED OVERGANGE OG SAMMENHÆNG Områdets fastsatte metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: I vuggestuen, besøger vi børnehaven meget, således at børnene får et godt kendskab til børnehavens struktur og personale, inden der skal rykkes. I børnehaven er fokus på overgange naturligvis til SFO og skole, - vi har et godt samarbejde med begge skoler i Karlslunde. Dagtilbuddets metoder og aktiviteter for arbejdet med overgange og sammenhæng: Vi besøger hinanden dagligt. - og mødes af og til på hinandens legepladser. Herudover har vi mange fælles aktiviteter og gennem vores profilering og værdier, møder børnene de samme tilgange fra de voksne... dette skulle gerne bidrage til en stor tryghed hos det enkelte barn. I arbejdet med "det hele barn", er det svært at skulle have mere fokus på et tema frem for et andet. Når der alligevel er temaer, der prioriteres højere end andre, er det fordi vi i de kommende år, vil have særligt fokus på vores profilering "Natur" og "Krop og bevægelse", vi mener dog ikke, at vi går på kompromis med de andre temaer, da der er en høj grad af sammenhæng. Vi benytter dialog profilerne/udviklingsprofiler, som pædagogisk værktøj i overgangene - således får børnehaven en indsigt/kendskab til vores børn, inden de starter i børnehaven og herved kan der lettere støttes op omkring en positiv udvikling af det enkelte barn. Illustration 3

10 3 PRIORITERING, DOKUMENTATION OG EVALUERING AF ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER 3.1 FAKTA OM INSTITUTIONEN Dagtilbuddets beskrivelse: Vuggestuen Åsagergård er beliggende i et parcelhuskvarter i Karlslunde. Vores børn kommer primært fra ressourcestærke og karriereorienteret familier, ofte med et godt netværk i form af bedsteforældre o.l. Børnene får en central rolle i familiens dagligdag. For mange af dem, er starten i vuggestuen deres første møde med institutionsverdenen. For at give familien den bedste start i institutionen, arbejder vi med primær kontaktperson i indkøringsfasen. Det betyder, at der kobles en fast medarbejder på familien, som er ansvarlig for barnets indkøring. Endvidere har vi udarbejdet en indkøringsplan for at skabe struktur og overblik i forhold til barnets start. Pt. er der indmeldt 39 børn i alderen ca. 11 måneder til 3 år, som er fordelt på 3 stuer: -Muldvarpestuen med 16 børn -Spidsmusstuen med 14 børn begge disse stuer har børn i alderen ca. 11 måneder - ca. 2,5 år. - Sommerfuglestuen med 9 børn som er de 2,5-3 årige, der snart skal i børnehave. I Åsagergård vuggestue har vi enkelte tosprogede børn, hvor dansk er et af deres hoved modersprog og derfor vurderer vi, at der ikke er brug for en særlig sproglig indsats. Personalegruppen er en god blanding af alder og køn. Åsagergård er en selvejende institution, og dermed er forældrebestyrelsen, den øverste myndighed. Dette betyder blandt andet, at vi har en høj grad af forældreinddragelse og vi vægter forældresamarbejdet højt. 3.2 PRIORITERING - LÆREPLANER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er følgende prioritering af de enkelte læreplanstemaer angivet: Fordeling i % Alsidig personlig udvikling 15,0 Sociale kompetencer 15,0 Sproglig udvikling 15,0 Krop og bevægelse 20,0 Naturen og naturfænomener 20,0 Kulturelle udtryksformer og værdier 15,0 Kommentar

11 Alle temaer er medvirkende til at barnet får sin egen personlig udvikling, samt bliver en naturlig del af fællesskabet. Som en del af læringsmiljøet tager vi udgangspunkt i det enkelte barns alder og udvikling og gennem aktiviteter og rutiner, øver barnets almene færdigheder. Vi vil gerne opleve alle temaerne, på forskellige tidspunkter af året, for at følge naturens gang og bruge det som en del af vores læringsmiljø. I vores institution, har vi medarbejdere som deltager i netværk omkring "alsidig personlig udvikling", samt "naturen og naturfænomer". Vi er i februar 2016 påbegyndt at blive en idrætscertificeret institution, hvilket vores prioritering også afspejler. 3.3 VÆRKTØJER TIL DOKUMENTATION Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er det angivet, at følgende værktøjer særligt benyttes til dokumentation af arbejdet med læreplanerne: Praksisfortællinger Foto Video Barnets bog Iagttagelser/observationer 3.4 METODER TIL EVALUERING I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, at der er benyttet følgende metoder til at evaluere arbejdet med læreplanerne: TRAS SMTTE EVA. evalueringsskemaer. 3.5 DAGTILBUDDETS ANVENDELSE AF EVALUERING TIL UDVIKLING AF DEN PÆDAGOGISKE PRAKSIS I forbindelse med udarbejdelsen af læreplanerne er det angivet, hvordan evalueringer skal anvendes til udvikling af den pædagogiske praksis: Vi er igang med en sammenlægning af børnehaven og vuggestuen, så det er nødvendigt, at vi finder en rød tråd i vores arbejde med lærerplanerne. Samtidig har vi besluttet, at bestyrelsen, skal involveres meget mere i vores tanker. Dette bliver særligt interessant, da vi i "vores verden", hurtigt kan blive indforståede i vores arbejde. Illustration 4

12

13 4 MÅLSÆTNINGER FOR DE ENKELTE LÆREPLANSTEMAER 4.1 ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med alsidig personlig udvikling angivet: Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang til barnet og dets initiativer. Vi ønsker at barnet skal føle en forståelse af sig selv i samspil med andre mennesker. Personalet benævner barnets oplevelser og følelser, og udviser interesse for barnets initiativer. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnegruppen generelt: Barnet skal udvikle et selvværd, at barnet kan mærke sit selv at det er noget værd i sig selv. Barnet skal føle sig anerkendt uden hensyn til dets præstationer. Barnets skal føle en forståelse for sig selv i samspillet med andre. Barnet skal lære at sige til og fra, og lære at kende andre børn og voksne end lige dem på stuen. Barnets skal, så vidt det er muligt, have indflydelse på egen og fælles aktiviteter. Barnet skal lære at kende forskel på dets egne følelser - såsom vrede, glæde og det at være ked af det. Børn med særlige behov: I forhold til børn med specielle behov har vi dels brugt vores faglige viden, vores tværfaglige gruppe samt kommunens eksperter. Vi har i samråd kigget på det enkelte barns behov, og har, i det omfang det var muligt, omstruktureret vores ressourcer, således at vi har skabt et trygt og lærerigt miljø tilpassede det enkelte barns særlige behov. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Barnet skal udvikle et selvværd, at barnet kan mærke sit selv. 2. Tegn: Barnet skal føle sig anerkendt uden hensyn til dets præstationer. 3. Tegn: Barnets skal føle en forståelse for sig selv i samspillet med andre. 4. Tegn: skal lære at sige til og fra. 5. Tegn: Barnet skal lære at kende forskel på vrede, glæde og det at være ked af det. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med alsidig personlig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil øve barnet i at få en fornemmelse af, hvem barnet er. 2. Tiltag: Vi vil se hvordan barnet agerer i samvær med andre børn og voksne. 3. Tiltag: Der skal arbejdes i spontane, og planlagte emneforløb.

14 4. Tiltag: Vi vil arbejde ud fra et anerkendende børneperspektiv 4.2 SOCIALE KOMPETENCER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sociale kompetencer angivet: Børnegruppen generelt: Børnene skal lære at færdes i vuggestuens sociale sammenhænge og fællesskaber, både på egen stue og på tværs af huset. For at det er muligt, arbejder personalet med at dele børnene ud i mindre læringsgrupper. Formålet med disse grupper kan være forskelligt - lige fra at børnene skal lære at vente på hinanden til at de skal lære at samarbejde. Vi benævner børnenes positive initiativer og guider dem ved deres utilsigtede. Således lærer børnene hvad der socialt er acceptabelt i vores vuggestue. Børn med særlige behov: Vi arbejder ud fra Greve kommunes dagtilbudspolitik, hvor det ene tema omhandler "Plads til forskellighed". Vi støtter derfor børn med særlige behov, til at indgå i fællesskabet. Vi ønsker at alle børn i vuggestuen føler sig inkluderet i børnegruppen. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sociale kompetencer angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Barnet skal lære at færdes i vuggestuens sociale sammenhænge og fællesskaber. Barnet skal lære at løse konflikter (i det omfang det er muligt for deres alder). Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Konflikter løses med ord i stedet for at bide eller slå. 2. Tegn: Børnene fordyber sig i legen/projektet. 3. Tegn: Børnene udviser empati over for dets kammerater. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sociale kompetencer angivet: 1. Tiltag: Vi vil støtte barnet i almindelige dagligdags situationer, og i spontane og planlagte aktiviteter. 2. Tiltag: Vi vil være forbilleder og behandle børnene med respekt og anerkendelse.

15 4.3 SPROGLIG UDVIKLING SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med sproglig udvikling angivet: Vi har fokus på sproglig stimulering i vores morgensamlinger, hvor vi bruger sangkuffert, rim/remser og benævnelser. Vi arbejder med benævnelser ud fra Marte Meo princippet, hvor et barn kan tage 4 forskellige initiativer - et sprogligt, et følelsesmæssigt, et handlings eller et opmærksomhedes initiativ. Vi har en medarbejder der er en del af sprognetværket i Greve kommune, hvor der blandt andet arbejdes med tematisk sprogarbejde og dialogisk læsning. Dette gøres også ud fra Dagtilbudspolitikkens tema om "leg og læring", hvor vi ønsker at fremme barnets sproglige og kognitive udvikling. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med sproglig udvikling angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Barnet skal lære at sige til og fra (ja og nej) Barnet skal lære at give udtryk for basale behov. Barnet skal præsenteres for alderssvarende bøger og have et kendskab til læsning. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: De efterligner hinanden, snakker sammen og derved udvikles sproget. 2. Tegn: Børn med særlige behov: De efterligner hinanden, med hjælp fra den voksne. 3. Tegn: Leger med sproget, både talesprog, lyde og sange. 4. Tegn: Børn med særlige behov: Leger med sproget, lyde og sange, med hjælp fra den voksne. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med sproglig udvikling angivet: 1. Tiltag: Vi vil sætte ord på betydningen af ja og nej. 2. Tiltag: Vi vil lave dialogisk læsning, synge og snakke gennem daglige samlinger. 3. Tiltag: Vi vil sætte ord på genkendelige dagligdags ting, via billeddokumentation.

16 4.4 KROP OG BEVÆGELSE SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med krop og bevægelse angivet: Børnene skal lære at bruge sin krop, og udvikle en glæde ved at være fysisk aktiv. Der skal arbejdes målrettet med at give barnet en bevidsthed om kroppens formåen, både fin- og grovmotorisk. Personalet arbejder specifikt med barnets selvhjulpenhed, ved de forskellige sceneskift i løbet af dagen eksempelvis at barnet selv finder sine sko og forsøge at tag dem på, når vi skal på tur/legepladsen. Vi er i gang med at blive idrætscertificeret og dette afspejler sig i vores hverdag, hvor vi laver flere aktiviteter der har fokus på krop og bevægelse - blandt andet har vi en medarbejder der laver yoga med børnene. Dette går også hånd i hånd med dagtilbudspolitikken om "Trivsel & Sundhed", hvor vi skal skabe rum, (både ude og inde) med mulighed for motion og bevægelse. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med krop og bevægelse angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnegruppen generelt: Barnet skal lære at kravle, gå, hoppe og løbe, og dermed få en bevidsthed om sin krop, og kroppens formåen. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene bruger aktivt deres kroppe og har øget kropsbevidsthed. 2. Tegn: At børnenes har sikre grov og finmotoriske færdigheder og de har lyst til udfordringer. 3. Tegn: Børnene udviser selvværd og selvtillid, at de er selvhjulpne, tager deres tøj af og på. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med krop og bevægelse angivet: 1. Tiltag: Vi arbejder med kroppens mange muligheder (fin- og grovmotorisk). 2. Tiltag: Barnet skal introduceres for at tegne, male, lege med puslespil og puttekasser. 3. Tiltag: Barnet får mulighed for at hoppe i puder og hoppe ned fra forskellige højder. 4. Tiltag: Vi har mange forskellige sansemotoriske redskaber i rummene. 5. Tiltag: Personale: Hele personalegruppen er i gang med en uddannelse, så vi kan blive en idrætscertificeret insitution.

17 4.5 NATUR OG NATURFÆNOMENER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med naturen og naturfænomener angivet: Vi bruger naturen meget i vores dagligdag. Vi tager på ture i nærmiljøet, nogle gående andre i barnevogne eller cykler. Personalet er meget opmærksomt på, at børnene får en sansemæssig oplevelse lige fra at røre ved mos i skovbunden til at løbe op og ned ad bakker. Endvidere forsøger vi at bringe naturen ind i vuggestuen ved eksempelvis at påskepynte på grene, der er hentet fra legepladsens træer eller bruge naturens materiale til et lille kunstværk. Vi vil benytte vores egen legeplads i højere grad, da vi er meget privilegerede ift. at have en dejlig stor legeplads. Vi har en stor bakke, som man kan løbe, trille og kælke ned af. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med natur og naturfænomener angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Barnet skal lære at kende dyrene i den danske natur, herunder navne og lydene på dyrene. Barnet skal lære der er forskel på årstiderne, samt have mulighed for at mærke og dufte til de forskellige årstider. Barnet skal dufte og mærke naturen, røre ved snegle, træer, græs, regnorme og hvad der ellers kribler og kravler. Barnet skal lære lidt om "fra jord til bord" og bæredygtighed- ud fra vores drivhus, hvor vi blandt andet har tomater, gulerødder, peberfugter, æbler, ribs, stikkelsbær og diverse krydderurter. Ydermere har vi hyldeblomster, som vi hver år laver saft af. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Vi får nysgerrige børn, der kan lide at være i naturen. 2. Tegn: At børnene selv begynder at tage initiativer for ting i naturen. 3. Tegn: Genkender frugt og grønsager i dagligvarerforretninger og har et kendskab til hvor de kommer fra. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med natur og naturfænomener angivet: 1. Tiltag: Vi vil sammen med barnet se på billeder af dyrene. 2. Tiltag: Gennem fortællinger sige lyde som dyrene. 3. Tiltag: Vi vil bruge naturen og legepladsen i alt slags vejr. 4. Tiltag: Give barnet mulighed for at grave i jorden, samt snakke om dyr og hvad de spiser. 5. Tiltag: Vi vil i små grupper passe vores drivhus, spise tingene derfra og lave hyldeblomstsaft.

18 4.6 KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER SAMMENHÆNG følgende fokus for jeres arbejde (sammenhæng) med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Vi har søgt kulturelle tilbud i form af teatertur og ture på det lokale bibliotek. Endvidere er det vigtigt at vores børn får kendskab til de typiske danske traditioner, så som fastelavn, påske, jul osv. Vi ønsker at støtte børnene i deres fantasi og kreativitet. MÅLSÆTNING OG TEGN følgende overordnede mål for arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: Dagtilbuddets overordnede mål: Børnegruppen generelt: Barnet skal lære farverne at kende, samt tegne og male og stifte bekendtskab med øvrige materialer. Barnet skal lære at synge, danse og høre musik, samt se i bøger, sige rim og remser. Børnene skal bruge deres fantasi og kreativitet i både legen og ved udformning af diverse projekter. Barnet skal lære om vores danske traditioner. Børn med særlige behov: Børnene skal lære ud fra det sted de er i deres udvikling. Følgende tegn på læring hos børnene blev formuleret: 1. Tegn: Børnene glæder sig til jul, de er spændte på hvad skal der ske, det gælder også andre højtider. 2. Tegn: Børnene deltager aktivt i de forskellige traditioner. 3. Tegn: Børnene skal tage spontane initiativer. TILTAG I forbindelse med formuleringen af pædagogiske læreplaner blev følgende tiltag i arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier angivet: 1. Tiltag: Vi vil arbejde med dialogisk læsning, samt sørge for de selv ser i bøger. 2. Tiltag: Vi vil synge og sige rim og remser. 3. Tiltag: Vi vil følge de traditioner der er gennem året i Danmark Illustration 5

19

20 5 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ SOM EN INTEGRERET DEL AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE 5.1 ARBEJDET MED ET GODT BØRNEMILJØ Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er arbejdet med børnemiljøet beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Vi har fokus på hygiejne, da en væsentlig del af et børnemiljø handler om at være sund og rask. Derfor har vi håndsprit til voksne, opsat på strategiske steder, og vi vasker hænder med børnene mv. Vi er bevidste omkring vores fremtoning, vi sørger for at vi er positive i vores kommunikation voksne imellem, og naturligvis også i dialogen med vores børn. Vi forsøger at have fokus på æstetik - hvordan sidder vi ved bordene, hvad hænger vi op på væggene og hvordan. 5.2 ARBEJDET MED BØRNEMILJØVURDERINGER Under udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner er anvendelsen af børnemiljøvurderinger til at skabe inkluderende læringsmiljøer beskrevet med følgende ord: Dagtilbuddets beskrivelse: Med et empatisk udgangspunkt i, hvordan det er at være barn i Åsagergård vuggestue, forsøger vi hele tiden at være selvkritiske i vores pædagogik og almene arbejde. På stue og personalemøder evaluerer vi løbende på vores børnemiljø.

21 6 AFSLUTNING

22 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1