Slutrapportering. For projektet: Den gode psykiatriske afdeling. Bevilliget under satspuljen

Transkript

1 Afdeling: Planlægning Journal nr.: 10/17999 Dato: 31. marts 2014 Udarbejdet af: Kjeld Andersen Afrapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slutrapportering For projektet: Den gode psykiatriske afdeling Bevilliget under satspuljen Side 1 af 7

2 1) Baggrund og formål En god psykiatrisk afdeling skabes ved en høj organisatorisk og faglig kvalitet. I herværende projekt, har der særligt været fokus på den faglige kvalitet og udbyttet heraf for de psykiatriske patienter og deres pårørende. Projektet har haft fokus på at forbedre samarbejdet mellem forskellige sektorer, inddrage de pårørende, sikre en evidensbaseret praksis og en reduktion af tvang samt synliggøre resultaterne af indsatsen, så psykiatrien får et forbedret image. Etableringen af Den Integrative Psykiatriske Afdeling (DIPA), har til hensigt at skabe en integreret psykiatri med udgangspunkt i den såkaldte EFQM Excellence Model. Hovedtanken bag Excellence Modellen er, at en organisations resultater har en kausal sammenhæng med 5 indsatsområder omhandlende ledelse, strategier, medarbejdere, samarbejdspartner og processer. Resultatet af indsatsen har til hensigt at bedre tilfredsheden hos medarbejdere, brugerne og samfundet som helhed. Den samlede indsats skal sikre en personlig recovery af patienterne, så de oplever en øget livskvalitet og er i stand til at få et godt liv på trods af psykiske problemer. Projektets overordnede formål er at bedre patientbehandlingen ved at ændre den psykiatriske indsats fra en overvejende parallel praksis til en integrativ praksis. Målet er, at patienterne oplever mindre tvang samt øget personlig recovery og helbredsbetinget livskvalitet. Projektet har følgende delmål: At videreudvikle en evidensbaseret praksis At minimere anvendelsen af tvang At integrere de pårørende i indsatsen for patienterne At bedre samarbejdet mellem de enkelte sektorer At reducere genindlæggelser At synliggøre resultatet af den psykiatriske indsats for brugere og befolkningen som helhed 2) Målgruppe Målgruppen For DIPA- projektet omfatter patienter med følgende hoveddiagnoser: Patienter i det skizofrene spektrum Patienter i det affektive spektrum Gerontopsykiatriske patienter, alle 70+-årige patienter, inklusiv demente med adfærdsproblemer eller psykiatriske symptomer Patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelser. 3) Metode projektets gennemførelse Indsatsområder Projektet startede med et internatkursus for afdelingsledelsen, overlæger, afdelingssygeplejersker og faglige ledere, med den hensigt, at inddrage det personale, der i dagligdagen har ansvaret for den faglige kvalitet. Side 2 af 7

3 Efterfølgende blev etableret 6 arbejdsgrupper med opgaver indenfor de 6 indsatsområder: 1) Kompetenceudvikling af personalet, 2) Evidensbaseret praksis, 3) Samarbejde mellem sektorer og brugerinvolvering 4) Forebyggelse af tvang 5) Samarbejde med pårørende 6) Social marketing. Arbejdsgrupperne blev sammensat af det personale, der i dagligdagen udførte den faglige indsats og havde ansvar for, at indsatsområderne blev implementeret ved udvikling af specifikke tiltag og implementeringsstrategier. Formålet var, at inddrage alle relevante fagpersoner i projektet og dermed sikre et lokalt ejerskab. De faglige tiltag blev udviklet og implementeret successivt igennem projektperioden, hvilket betød, at nogle tiltag først blev implementeret sidst i perioden. Samtidig med udviklingen af de faglige indsatser, blev igangsat en monitorering af indsatsområderne. De første målinger udgjorde såkaldte før-målinger, der gav et billede af den faglige kvalitet forud for implementeringen af tiltagene. Kompetenceudvikling af personalet havde fokus på at forbedre kommunikationen og samarbejdet med patienterne, de pårørende og fagpersoner i patienterne netværk. Personalet ved de lukkede afsnit, blev oplært i kommunikationsteknikken beskrevet i motivationsskabende samtaler. Personalet ved lokalpsykiatrien blev oplært i teknikken bag åben dialog og anvendte den i netværksmøder med deltagelse af patienterne og centrale personer fra deres netværk. Herudover blev der for alt personalet, gennemført temadage omhandlende samarbejde med pårørende. Implementering af en evidensbaseret praksis havde til formål at sikre anvendelse af den nyeste viden fra forskningen i den daglige behandling af patienterne. Der var fokus på den psykofarmakologiske behandling, patienternes fysiske helbred og patienternes accept og medvirkende til den medicinske behandling, såkaldt compliancefremmende tiltag. Der blev udviklet kliniske retningslinjer for nævnte områder, og implementeringen skete ved tilknytning af en klinisk farmaceut til afdelingen. Samarbejdet mellem sektorer og brugerinvolvering skete ved afholdelse af netværksmøder i lokalpsykiatrien. Der blev endvidere gennemført en række workshops med inddragelse af psykiatribrugere. Workshoppen blev tilrettelagt ud fra en postkortundersøgelse. Resultaterne fra workshops er samlet i et idekatalog, der indgår i den fremtidige planlægning af faglige og organisatoriske aktiviteter. Forebyggelse af tvang havde fokus på at ændre arbejdskulturen på de lukkede afsnit. Der blev implementeret en systematisk risikovurdering, udarbejdelse af forhåndstilkendegivelser og brugerstyrede kriseindlæggelser. Endvidere blev personalet, som omtalt, uddannet og superviseret i motivationsskabende samtaler. Der blev i projektperioden evalueret en ny type implementeringsstrategi ved anvendelse af ekspertbesøg i form af tilstedeværelse af en superburger ved de lukkede afsnit. En sygeplejerske med særlig viden om struktureret risikovurdering, blev tilknyttet de to lukkede afsnit i hver 6 måneder. Samarbejdet med pårørende blev implementeret ved afholdelse af temadage for alt personale samt inddragelse af de pårørende i netværksmøder og workshops. Side 3 af 7

4 Social marketing havde til formål at forbedre psykiatrien image i lokalområdet og dermed mindske stigmatiseringen af de psykiatriske patienter. Der har blandt andet været afholdt åbent hus på psykiatrisk afdeling i Odense samt arrangementer i Odense midtby. Ændringer i projektet Det var hensigten, at der i projektperioden skulle etableres et mere formelt samarbejde mellem DIPA og de tilknyttede kommuner. Opstartsfasen i projektet var længere end forventet og derfor blev arbejdet i arbejdsgrupperne opstartet senere end planlagt. Af forskellige årsager, kom samarbejdet med kommunen ikke rigtigt i gang i alle arbejdsgrupper. Ved den afsluttende evaluering af projektet, blev det klart, at man med fordel kunne have inddraget kommunen i forbindelse med udarbejdelsen af kommissorierne for arbejdsgrupperne, da dette ville have sikret større medejerskab. I stedet blev fokus på samarbejde i form af netværksmøder, baseret på principperne i åben dialog. I perioden blev ikke afholdt det forventede antal netværksmøder, hvilket, sammen med ovennævnte, kan være en af årsagerne til at patienterne i Lokalpsykiatrien var mindre tilfreds med samarbejdet. 4) Projektets overordnede mål og resultater Fokusområde Succeskriterier Resultater 2013 Kompetenceudvikling 1. Gennemførte uddannelse i de aftalte kompetencer 80% af alle medarbejder 2. Forbedret medarbejdertilfredshed Trivslen er øget med 20% i forhold til 2011 Evidensbaseret praksis 1. Efterlevelse af kliniske retningslinjer 90% af alle patientforløb 2. Polyfarmaci med antipsykotika Maks. 10% af alle patientforløb Samarbejde 1. Gennemført netværksmøde (distriktspsykiatri) 2. Pårørende er tilfredse med samarbejdet 3. Patienternes tilfredshed med afdelingen 100% af nyhenviste 50% af alle patienter 90% af alle pårørende 90% af alle patienter Samlet set i forhold til kompetenceudviklingstiltagen: Over 80% Scoren for trivsel i MTU blev øget fra 3,1 til 3,7 = øgning på 19,4 %. For de øvrige parametre var der enten uændret høj tilfredshed lidt øget tilfredshed gennem projektperioden. Skizofreni og affektive sygdomme: Over 90% Emotionelt ustabil personlighedsstruktur indlagte: 45 % (- er først implementeret foråret 2013) Patienter i kontinuerlig behandling med to eller flere præparater: Indlagte: Godt 5% Ambulante: Under 5% Nyhenviste patienter: 62% Øvrige patienter: 42% Pårørende til indlagte: tilfredsheden øget fra 41% (2012) til 66% (2013) Pårørende til ambulante: tilfredsheden øget fra 64 % (2012) til 71% (2013). Ambulante: 80 % Indlagte åbne afsnit: 80% Indlagte Lukkede afsnit: 70% Side 4 af 7

5 Forebyggelse af tvang 1. Samlede forebyggelsespakke 50% reduktion af alt tvang i forhold til 2011 Resultater for patienterne Genindlæggelser Helbredsrelateret livskvalitet Recovery 25% reduktion af genindlæggelser de første 7 og 30 dage efter udskrivelsen Betydelige forbedret i forhold til 2012 (effekt-størrelse > 0,5) Betydelige forbedret i forhold til 2012 (effekt-størrelse > 0,5) Det gennemsnitlige antal unikke patienter udsat for bæltefiksering per måned, pr år er reduceret med 18% fra Antal episoder per måned, hvor der blev givet beroligende medicin med tvang, er uændret i projektperioden. Genindlæggelser inden for 7 dage er reduceret med 36% fra 2012 til 2013 Genindlæggelser inden for 30 dage er reduceret med 46% fra 2012 til 2013 Der er ikke sket nogen forbedring af den fysisk og psykiske dimension i projektperioden. Der skete ingen ændring i andelen af patienter i en positiv proces i projektperioden. I projektperioden deltog godt 80% af personalet i de kompetenceudviklende tiltag. Medarbejdertilfredsheden blev i perioden yderligere øget fra et i forvejen højt niveau. Tiltag, der skulle bedre samarbejdet med de pårørende og patienterne, blev implementeret med moderat succes. Blandt patienterne i kontakt med lokalpsykiatrien angav 80 %, at de var tilfredse med det samlede indtryk og indflydelse. Der var stort set ingen ændring i projektperioden. Derimod var patienternes oplevelse af samarbejde mindsket fra 78 % i de første 3 kvartaler til 58% i de sidste 3 kvartaler i projektperioden. Indlagte patienters tilfredshed med det samlede indtryk var uændret i projektperioden og udgjorde godt 70 %. De pårørendes tilfredshed blev øget markant i projektperioden. Blandt pårørende til indlagte patienter steg tilfredsheden fra 41 % til 66%, og blandt pårørende til ambulante patienter stig tilfredsheden fra 64% til 71%. Den psykofarmakologiske behandling af patienterne levede op til den bedste evidens på området. Alle retningslinjer blev stort set fulgt ved behandling af patienter med skizofreni, affektive lidelser og gerontopsykiatriske patienter. Retningslinjen for behandling af emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse blev implementeret sent i projektperioden, og blev ikke anvendt så ofte. Afdelingen har med stor succes implementeret monoterapi med antipsykotisk medicin, da under 10% er i kontinuerlig behandling med mere end et antipsykotikum. Opgørelser fra 2007 viste, at 24% var i en sådan behandling. Side 5 af 7

6 Retningslinjen for screening og håndtering af fysiske sygdomme (metabolisk syndrom) er implementeret med moderat succes. Det er et problem, at egen læge kun i få tilfælde blev informeret om afvigende værdier, hvilket betød, at patienterne ikke behandledes sufficient for deres fysiske sygdomme. De compliancefremmende tiltag blev først implementeret i Implementeringen skete ved passiv diffusion, og det medførte en øget, men ikke optimal, fokus på complianceproblemer. DIPA har haft fokus på arbejdskulturen på de lukkede afsnit. Hensigten var at reducere brugen af tvang. Vores data viser, at en systematisk risikovurdering blev gennemført hos 60% af patienterne ved de lukkede afsnit. De øvrige tiltag blev implementeret i begrænset omfang. Hvorvidt kommunikationen blev forbedret ved brug af teknikken fra de motivationsskabende samtaler, kan ikke dokumenteres. De iværksatte tiltag medførte en reduktion af fikseringer med 18%. Det skal specielt fremhæves, at etablering af superbruger, som implementeringsstrategi i forhold til struktureret risikovurdering, øgede effekten markant. Data viser i øvrigt, at over halvdelen af patienterne, som blev indlagt på de lukkede afsnit, havde et misbrug, og 80% af alle patienter, der blev udsat for tvang, enten var påvirket af rusmidler, havde medicinsvigt eller ikke havde været i kontakt med psykiatrien forud for indlæggelsen. Den sociale marketing blev gennemført med stor succes. I projektperioden har der udelukkende været positiv omtale af DIPA i den lokale presse, og afdelingen modtog i 2012 Region Syddanmarks åbenhedspris. Det væsentligste formål med DIPA var, som omtalt, at sikre en forbedret helbredsmæssige livskvalitet og personlige recovery for de psykiatriske patienter. En indirekte måde at måle, hvorvidt patienterne er blevet velbehandlet under indlæggelse ved afdelingen er, at se på andelen af uhensigtsmæssige genindlæggelser kort efter udskrivelsen. I projektperioden skete der en markant reduktion af genindlæggelser 7 og 30 dage efter udskrivelsen. Andelen af genindlæggelser 7 dage efter udskrivelsen faldt i projektperioden med 36%, og andelen efter 30 dage faldt med 46%. Det kan betyde, at man har sikret, at patienterne var helbredt eller havde opnået en reduktion af deres symptomer - altså klinisk recovery under indlæggelsen. Ved telefoninterview af patienterne en måned efter kontakten med DIPA var deres helbredsbetingede livskvalitet på det psykisk og psykisk område markant dårligere end den danske baggrundsbefolkning. Der skete ingen ændring i projektperioden. I projektperioden var der 36 % af patienterne, der var i en positiv personlige recovery proces, men der skete ingen forbedring i perioden. DIPA har således ikke haft succes med det overordnede mål med projektet. Projektets data tyder på, at en optimal psykofarmakologisk behandling under indlæggelse bedre patienternes kliniske recovery ved reduktion af uhensigtsmæssige genindlæggelser. Side 6 af 7

7 Resultaterne viser imidlertid, at en veletableret evidensbaseret praksis ikke nødvendigvis bedrer patienternes personlige recovery, og der sker ikke nogen forbedring af deres helbredsbetingende livskvalitet hverken på det fysisk eller psykiske område. 5) Forskning Erfaringer fra DIPA har medført udvikling af to forskningsprojekter. Det ene har til formål at bedre den personlige recovery hos mennesker med svære psykisk sygdomme. Projektet omhandler en integration af svært psykisk syge på arbejdsmarkedet og gennemføres i samarbejde med Jobcenter, Odense. Det andet projekt, kaldes LIPOS, hvilket er et akronym for Lighed I Psykiatri Og Sundhed. Projektet omhandler fire delprojekter, der har til formål at bedre indsatsen for psykisk syge patienter med fysisk sygdomme samt forebygge, at de opstår. Projektet påtænkes gennemført i samarbejde med praktiserende læger, frivillige idrætsforeninger og indvandremedicinsk klinik ved Odense universitetshospital. Side 7 af 7