Opgavebeskrivelse: Temaevaluering vedr. strukturfondsperioden : Mål, virkemidler og resultater

Transkript

1 Opgavebeskrivelse: Temaevaluering vedr. strukturfondsperioden : Mål, virkemidler og resultater 1. Formål med temaevalueringen Ifølge Rådets forordning (EF) Nr. 1083/2006 er formålet med evalueringer af strukturfondsindsatsen at styrke grundlaget for eventuelt at forbedre kvaliteten og effektiviteten af sammenhængen mellem interventionerne fra fondene og strategien for og gennemførelsen af de operationelle programmer. En temaevaluering har til formål at supplere de brede strategiske evalueringer ved at fokusere på et afgrænset felt et tema. Det valgte tema skal have en tæt relation til indholdet i programmerne, men vil i sagens natur ikke beskæftige sig med alle aspekter af programmerne. Overvågningsudvalget for den danske strukturfondsindsats har vedtaget, at den tredje temaevaluering skal omhandle temaet mål, virkemidler og resultater i strukturfondsperioden Afsnit 2 giver et overblik over strukturfondsindsatsen i Danmark. Evalueringsopgaven beskrives i afsnit 3. Det tilhørende baggrundsmateriale beskrives i afsnit 4, mens vurderingskriterierne fremgår af afsnit Kort om strukturfondsindsatsen Den danske strukturfondsindsats for perioden har til formål at bidrage til at nå målene i Lissabon-strategien om bæredygtig vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Fællesskabets strategiske retningslinjer udgør den overordnede ramme om strukturfondsindsatsen for perioden Fra dansk side er det valgt at prioritere indsatsen med at styrke EU s samlede konkurrenceevne og beskæftigelse ved at fokusere på to overordnede områder, henholdsvis innovation og viden og flere og bedre job. Den danske tilgang til den indeværende strukturfondsperiode har været et ønske om at fokusere strukturfondsindsatsen og anvende midlerne der, hvor de forventes at bidrage mest til øget vækst, konkurrenceevne og skabelse af nye job. Hele Danmark er omfattet af strukturfondsmålet, hvilket betyder, at midlerne kan anvendes til at styrke vækstvilkårene i hele landet. I forbindelse med vedtagelsen af lov om erhvervsfremme er det besluttet, at 35 pct. af strukturfondsmidlerne skal anvendes til gavn for yderområderne. Herudover er hensynet til yderområder et tværgående hensyn i strukturfondsprogrammerne. Den danske strukturfondsindsats er tilrettelagt, så den bidrager til den øvrige nationale vækstpolitiske indsats og indgår i den institutionelle ramme bestående af seks regionale vækstfora i de danske regioner og på Bornholm, som fastlagt i lov om erhvervsfremme (L 602). De regionale vækstfora har ifølge erhvervsfremmeloven kompetencen til at indstille til Erhvervsstyrelsen om tilskud fra EU s strukturfonde Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Regionalfond. Den danske strukturfondsindsats gennemføres inden for Fællesskabets strategiske retningslinjer og de regionale vækstforas regionale erhvervsudviklingsstrategier og handlingsplaner. 1

2 Figur 1. Den strategiske ramme som værktøj til at konkretisere og fokusere strukturfondsindsatsen Lissabon-strategien Fællesskabets strategiske retningslinjer Fokusering Kommissionens integrerede retningslinjer Det nationale reformprogram Strategisk referenceramme Programmer Regionale erhvervsudviklingsstrategier Konkretisering Den strategiske ramme illustrerer, at strukturfondsindsatsen i Danmark skal understøtte såvel nationale målsætninger som de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier og dermed sikre, at den samlede nationale og regionale erhvervspolitiske indsats trækker i samme retning. Den Europæiske Socialfond støtter i bred forstand arbejdsmarkedsrelaterede projekter (hovedsagligt uddannelse og kompetenceudvikling), mens Den Europæiske Fond for Regional Udvikling støtter projekter, der styrker den regionale konkurrenceevne og innovation. Danmark modtager i perioden ca. 492 millioner kr. pr. år fra EU s strukturfondsmidler til projekttilskud fordelt med 246 mio. kr. pr. fond. 90 pct. af midlerne er fordelt til de regionale vækstfora, som indstiller om anvendelse af midlerne, jf. tabel 1. Midlerne prioriteres i overensstemmelse med de regionale erhvervsudviklingsstrategier, som er vedtaget i vækstforaene. De resterende 10 pct. fordeles til de mest perspektivrige projekter efter konkurrence (den konkurrenceudsatte pulje). Tabel 1: EU-strukturfondsmidler til Danmark (mio. kr.) (løbende priser) Hele landet Nordjylland Midtjylland Syddansk Sjælland Hovedstaden Bornholms Den konkurrenceudsatte pulje Socialfonden 1.825,9 416,3 267,6 379,1 231,3 296,5 55,8 179,2 Regionalfonden 1.825,9 414,3 275,6 375,1 265,6 256,2 59,8 179,2 I alt 3.651,8 830,6 543,3 754,3 497,0 552,7 115,5 358,4 Rammer fordelt på vækstfora og Den konkurrenceudsatte pulje er pr. 31. december 2011 og gælder hele programperioden Bevillingsrammen kommer fra EU-Kommissionen. Erhvervsstyrelsen er overordnet ansvarlig for anvendelsen af strukturfondsmidlerne i Danmark. Fra programstart (1. januar 2007) til 31. december 2011 er der givet tilsagn for 2,7 mia. kr. til igangsættelse af i alt 411 projekter. 2

3 De to programmer: Program for Den Europæiske Socialfond i Danmark Flere og bedre job og program for Den Europæiske Regionalfond i Danmark Innovation og viden er begge bygget op om fire vækstkilder (indsatsområder) jf. nedenstående figur: Figur 2. Vækstkilder i regionalfonds- og socialfondsprogrammet Regionalfondsprogrammet Innovation og viden Innovation, videndeling og videnopbygning Etablering og udvikling af nye virksomheder Anvendelse af ny teknologi Udvikling af menneskelige ressourcer Socialfondsprogrammet Flere og bedre job Som det fremgår af figur 2, indgår tre af vækstkilderne i regionalfondsprogrammet, mens socialfondsprogrammet omfatter alle fire vækstkilder. Hver vækstkilde er opdelt i nogle få delindsatsområder. I regionalfondsprogrammet er etablering og udvikling af nye virksomheder fx opdelt i tre delindsatsområder: Rådgivning, finansiering og iværksætterkultur. Fordelingen af forpligtede midler på vækstkilder pr. 31. december 2011 er illustreret i figur 3. Figur 3. Fordeling af tilsagn og antal projekter på vækstkilder pr. 31. december % 90% 80% 864,6 130 Udvikling af menneskelige ressourcer 70% 60% 251,2 38 Anvendelse af ny teknologi 50% 450,3 45 Etablering ogudvikling af nye virksomheder 40% 30% 20% 1.088,8 198 Innovation, videndeling og videnopbygning 10% 0% Tilsagn (mio. kr.) Antal projekter Note: Ved samviste tilsagn indgår kun hovedtilsagnet i figuren. Afgivne tilsagn, som senere er annulleret, er trukket ud af opgørelsen. 3

4 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven Som nævnt i afsnit 2 er der i igangsat over 400 strukturfondsprojekter, der samlet er støttet med ca. 2,7 mia. Projekterne spænder vidt i mål, indhold, organisering, størrelse mv., ikke kun på tværs af regioner og indsatsområder (vækstkilder), men også inden for samme indsatsområde og region. Evalueringen består af tre delopgaver: I. Gruppering af projekter efter mål: Temaevalueringen skal opdele samtlige strukturfondsprojekter i et antal grupper, hvor hver gruppe af projekter er karakteriseret ved at have ensartede (ikke nødvendigvis identiske) mål. Eksempelvis sigter en række projekter på at reducere frafaldet på ungdomsuddannelser. Andre projekter har til formål at styrke væksten i nyetablerede virksomheder. En tredje gruppe kunne være projekter, som sigter på at styrke regionale klynger. Det vil både i denne delopgave og i de to følgende delopgaver være nødvendigt, at evaluator ser nærmere på hvert enkelt projekt (oplysningerne kan ikke umiddelbart trækkes i de administrative systemer). II. III. Kortlægning af virkemidler: Evalueringen skal undersøge hvilke konkrete virkemidler, der er anvendt inden for hver af projektgrupperne i delopgave 1. Ved virkemiddel forstås de konkrete aktiviteter, som projekterne har taget i anvendelse (fx mentorordninger, rådgivning, informationskampagner, sidemandsoplæring, indskud i eller lån til virksomheder). Virkemiddel kan også omfatte projekternes organisering (herunder erhvervslivets inddragelse) og finansiering. Vurdering af virkemidlernes effekter: Evalueringen skal vurdere hvilke virkemidler, jf. delopgave 2, der synes at være mest effektfulde til at nå et givet mål, jf. delopgave 1. Evaluator kan i denne delopgave koncentrere sig om de strukturfondsprojekter, som er afsluttet eller har været i gang mindst 1 år (i alt ca. 300 projekter). Det forventes dog, at evaluator ikke kun baserer sine vurderinger på undersøgelser af de konkrete projekter, men også inddrager danske og internationale studier og undersøgelser af forskellige virkemidlers effekter. Evaluator kan i den forbindelse også udpege eventuelle effektive virkemidler, som hidtil ikke er bragt i anvendelse i strukturfondsindsatsen (der skal være tale om tiltag, som kunne være bragt i anvendelse af de regionale aktører). Hensigten med evalueringen er ikke at få rangordnet de igangsatte projekter, men derimod at få input til, hvilke virkemidler man afhængig af målene med fordel kunne satse på fremadrettet for at få størst mulig effekt af de penge, som bruges på at styrke de regionale vækstvilkår. Bilag 1 beskriver hvilken skabelon, tilbudsgiver skal anvende for tilbuddet samt udbudsbetingelser for temaevalueringen. 4. Materiale til gennemførelse af evalueringen Grundlaget for udførelsen af opgaven er blandt andet socialfondsprogrammet Flere og bedre job, regionalfondsprogrammet Innovation og viden, årsrapporter for programmerne 2008, 2009 og 2010 (2011-rapporterne er ikke offentliggjort endnu, men vil blive tilgængelige for evaluator), Temaevaluering vedrørende strukturfondsperioden omhandlende temaet Prioriteret programindsats og de regionale erhvervsudviklingsstrategier med særligt fokus på indsatsområdet Innovation (september 2009), 4

5 Strategisk evaluering vedrørende strukturfondsperioden (april 2011) 1, de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier samt informationer om de bevilgede projekters økonomi, forventede effekter og sluteffekter. Til brug for evalueringen er følgende data tilgængelige hos Erhvervsstyrelsen (jf. i øvrigt årsrapporterne for programmerne): Database over alle projekter som har modtaget støtte omfattende projekttitel, tilsagnsmodtager, tilsagnsbeløb, totalbudget, udbetalt beløb, programprioritet, vækstkilde, yderområdeandel, dato for projektstart og projektslut, projektbeskrivelse, indstillende vækstforum. Database over projekternes regnskaber fordelt på udgiftstyper og finansieringsposter. Database over tilsagnsmodtageres angivelse af, hvilke virksomheder (CVR-nummer) og personer (CPR-nummer) projekterne har påvirket. Database over de deltagende personer i socialfondsprojekter baseret på skemaer, som deltagende personer udfylder ved start og ophør i projektet. Database over forventede effekter for alle igangsatte projekter samt realiserede effekter for afsluttede projekter (bilag 2 uddyber hvilke data, der er tilgængelig for at belyse strukturfondsprojekternes effekter). Evaluator forventes at indsamle og analysere data, som evaluator ud over ovenstående finder nødvendige for at løse evalueringsopgaven. Fx kan evaluator foretage interviews med (udvalgte) projekter for at belyse deres resultater. 5. Vurdering af de indkomne tilbud 5.1 Tildelingskriterier Tildelingen af opgaven vil ske på grundlag af tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Erhvervsstyrelsen vil i den forbindelse lægge følgende vægtede kriterier til grund: Kriterium: Kvalitet og analysedesign Organisation og bemanding Økonomi Vægtning: 50 pct. 30 pct. 20 pct. 5.2 Kvalitet og analysedesign Ved vurdering af dette kriterium vil der blive lagt vægt på omfanget af de tilbudte ydelser og kvaliteten af tilbudsgivers løsningsbeskrivelse, herunder i hvilket omfang denne afspejler forståelse af formålet med evalueringen af EU s strukturfondsindsats. Derudover vil der blive lagt vægt på tilbudsgivers forståelse af strukturfondenes kontekst og vilkårene/reglerne for administrationen af strukturfondsprogrammerne i Danmark. Der vil blive set på valg af analysedesign, metodevalg, valg af datagrundlag og dettes stringens, rationale og egnethed for opgaveløsningen. Der vil blive lagt særlig vægt på, hvordan tilbudsgiver har tænkt sig at gruppere projekterne efter mål, jf. delopgave I i afsnit 3, samt kortlægge og vurdere de anvendte virkemidler, jf. delopgave II og III i afsnit 3. 1 De nævnte programmer, årsrapporter og gennemførte evalueringer findes på 5

6 Der vil også blive lagt vægt på tilbudsgivers forslag til formidling og afrapportering af evalueringen samt på tilbuddets anvendelighed i forhold til både den nuværende programperiode ( ) og fremtidige rammer (EU 2020 strategien samt forordningsudkast for perioden ). Fx forventes det i den kommende strukturfondsperiode, at de mere udviklede EU-medlemslande, inkl. Danmark, vil skulle bruge mindst 20 pct. af socialfondsmidlerne til fremme af social integration og fattigdomsbekæmpelse og mindst 20 pct. af regionalfondsmidlerne til overgangen til en lavemissionsøkonomi. Det vil være en fordel, hvis temaevalueringen på baggrund af kortlægningen og vurderingerne, jf. afsnit 3 kan bidrage til at identificere, hvordan en sådan indsats eventuelt kunne skrues sammen i Organisation og bemanding Ved vurdering af dette kriterium vil der blive lagt vægt på, hvordan tilbudsgiver bemander konsulentopgavens ydelser for så vidt angår dokumenteret erfaring og kompetencer med opgaver, der i omfang og indhold omfatter eller svarer til grundlaget for og indholdet af EU s strukturfondsprogrammer. 5.4 Økonomi Ved vurdering af dette kriterium vil der blive lagt vægt på, hvordan den samlede pris er fordelt på henholdsvis konsulentopgavens delopgaver/aktiviteter og medarbejdergrupper tilknyttet opgaven herunder evt. angivelse af aflønning af faglige eksperter og andre underleverandører. Der vil blive set på det forventede tidsforbrug på delelementer fordelt på medarbejdergrupper. Der vil blive lagt vægt på, at tilbudsgivers tidsplan er realistisk inden for tidsrammen, og at der allokeres tilstrækkelig med ressourcer til opgaven i de enkelte faser jf. opgavebeskrivelsen. Erhvervsstyrelsen ønsker ikke at modtage tilbud på over kr. ekskl. moms. 6. Tidsplan Evalueringen skal være afsluttet senest ultimo januar 2013, jf. nedenstående tidsplan. 3. september 2012 Tilbudsfristen udløber kl Medio september 2012 Ved valg af evaluator vil ERST orientere tilbudsgivere herom Medio september 2012 Kontrakt mellem konsulentfirma (herefter benævnt Evaluator) og ERST underskrives November 2012 Primo december 212 Medio december 2012 Ultimo januar 2013 Februar 2013 Evaluator orienterer Overvågningsudvalget om fremdriften i temaevalueringen Evaluator sender første udkast til endelig rapport til ERST Møde mellem evaluator, ERST og den tekniske følgegruppe om temaevalueringens resultater Evaluator afleverer temaevalueringen til ERST Overvågningsudvalget orienteres skriftligt om temaevalueringen Medio juni 2013 Evaluator præsenterer temaevalueringen for Overvågningsudvalget herefter godkender ERST temaevalueringen endeligt 6

7 Mødeaktivitet Erhvervsstyrelsen vil følge og kommentere projektets fremdrift, retning og resultater. Det er tilbudsgivers opgave at forberede, indkalde og fremsende materiale til relevante møder. Afrapportering sker dels løbende til Erhvervsstyrelsen, dels til teknisk følgegruppe vedrørende evaluering af strukturfondene nedsat under Overvågningsudvalget samt til Overvågningsudvalget. Dataindsamling Konsulenten udarbejder skabelon for indsamling af data. Konsulenten skal anvende de senest tilgængelige data fra Erhvervsstyrelsen. Styrelsen bistår med konkrete kørsler fra styrelsens økonomistyringssystem. Konsulenten forestår analysen af kørslerne. Evt. spørgeguide til brug for kvalitative interviews eller spørgeskema skal godkendes af Erhvervsstyrelsen, inden de bringes i anvendelse. 7