Tilsynsnotatet sendes til den pædagogiske leder og områdelederen. Møde med pædagogisk leder Anna Maria Nielsen.

Transkript

1 Dagtilbud Sagsnr Brevid Ref. CHJE Dir. tlf juli 2015 Tilsynsrapport Solgårdens vuggestue d. 18. juni 2015 Fokus for det pædagogiske tilsyn i 2015 er dagtilbuddets arbejde med konsulentens anbefalinger og afdelingens egne opmærksomhedspunkter fra tilsynet i Tilsynet foregår ved at den pædagogiske konsulent ser de fysiske lege- og læringsmiljøer i dagtilbuddet og efterfølgende har et møde med den pædagogiske leder. Tilsynsnotatet indeholder lederens tilbagemeldinger om, hvordan dagtilbuddet har arbejdet med anbefalingerne, herunder hvilke indsatser der er iværksat, hvilke forandringer der ses i praksis og hvilke udfordringer dagtilbuddet aktuelt står over for. Dertil kommer konsulentens kommentarer til dagtilbuddet samt anbefalinger og eventuelt påbud til den videre pædagogiske udvikling. Tilsynsnotatet sendes til den pædagogiske leder og områdelederen. Møde med pædagogisk leder Anna Maria Nielsen. Punkter til drøftelse Anbefalinger givet ved tilsynet i 2014: Drøftet Med udgangspunkt i tilsynet 2014 er der givet 4 anbefalinger som dagtilbuddet bør arbejde målrettet og systematisk med: Anbefalinger i forhold til tilsynet: 1. At læringsmiljøerne indrettes med endnu bedre muligheder for at pirre børnenes nysgerrighed, stimulere børnenes trivsel og udvikling gennem leg og med gode rammer for nærvær og fordybelse. I den forbindelse også overveje at udvide den ene stue ved at inddrage det kreative værksted, hvilket er særligt relevant når der fremover skal være flere børn og voksne på stuen med de yngste børn. Hvad har I sat i værk i forhold til anbefalingen? Vi har ændret på indretning af begge stuer, samt vores lange gang. Vi ser, at det giver god mening for børnene at stuerne er opdelt i mindre rum, hvor der er plads til både ro og fordybelse, fysisk udfoldelse, forskellige lege og brug af forskellige sansestimulerende påvirkninger. Den nye indretning giver nye muligheder og nye oplevelser, både æstetisk og funktionsmæssigt.

2 Side2/9 Et af vores fokuspunkter er at skabe ro til fordybelse. Der blev lavet foldedør mellem Mejsestuen og det lille grupperum. Dette giver bedre muligheder for at opdele børnene i små grupper og skaber meget mere ro og tryghed hos de små. Børnene fra Spurvestuen har fået et nyt grupperum ude på gangen. Vi har flyttet personalegarderoben ind på kontoret og det har frigivet et dejligt rum. Sådan som miljøet er indrettet, inviterer det til aktiviteter som fører læring med sig. Den nye indretning understøtter den mere fleksible struktur, der tager endnu mere hensyn til det enkelte barn og dets udviklingstrin samt hjælper med at skabe bedre muligheder for både stille og vilde lege. Der er blevet etableret flere afgrænsede læringsmiljøer som giver plads til fordybelse og læring samt hvor de voksne får bedre muligheder for at følge børnenes initiativer og være nærværende i samværet med børnene. Der er kommet endnu mere fokus på de uformelle læringssituationer, motorik, sansestimulering, sociale kompetencer og sproglige udvikling. Desuden har inddragelsen af det lille rum skabt en helt anden ro på stuen og man kan tydeligt mærke på børnene at de føler sig mere trygge og har fået mere overskud til at udforske og lære. Generelt har kulturen i børnegruppen forandret sig. Der er færre konflikter, børnene leger mere og græder mindre. Udvikling af vores læringsmiljøer skal være en dynamisk proces med udgangspunkt i hvordan kan vi forbedre børnenes vilkår for læring?. Igennem observationer og refleksioner over børnenes læringsprocesser skal vi videreudvikle læringsmiljøerne for at skabe de mest optimale og nuancerede muligheder for læring. Konsulentens kommentar til ovenstående: Der er en meget mærkbar faglig udviklingsproces i gang i Solgårdens vuggestue. De fysiske rammer er væsentligt forandrede og forbedrede i forhold til ved tilsynet i Ændringerne i de fysiske lege- og læringsmiljøer skaber gode rammer for børnenes trivsel og læring. Særligt inddragelse af mindre tilstødende rum, fungerer rigtig godt. Ved siden af ændringerne i de fysiske lege- og læringsmiljøer, ses ved tilsynet også en markant faglig pædagogisk udvikling. De voksne er

3 Side3/9 meget nærværende med børnene, de voksne er nysgerrige på børnenes leg og initiativer og sætter ord på det der sker nu og her. Grundstemningen virker positiv og udviklingsstøttende. Børnene virker meget glade og trygge, ingen børn græder, hvilket er markant anderledes end ved tilsynet i Pædagogisk leder Anna Maria fortæller, at de arbejder med Marte Meo og video optagelser af børn og voksnes samspil. Hun fortæller også, at Marte Meo bruges i samarbejdet med forældrene. Hun oplever, at børnenes generelle trivsel og læring er blevet bedre, det ses i forhold til børnenes sproglige og sociale kompetencer og de er i endnu bedre følelsesmæssig balance. Iagttagelser ved tilsynet understøtter dette. Hverdagens forudsigelighed, de voksnes nærvær og positive opmærksomhed gør at børnene kan bruge energien på en måde så deres trivsel og læring virkelig rykker. 2. Fleksibel indretning på stuerne og afskærmning for støj og andre sansestimuli ved brug af reoler som rumdelere, herunder løse tæpper på gulvene, der virker samlende, inviterer til leg på gulvet og som har positiv effekt på nedbringelse af støj. Hvad har I sat i værk i forhold til anbefalingen? Vi har etableret mindre, afgrænsede læringsmiljøer ved brug af små, lave børnemøbler og rumdelere. Desuden er der kommet flere løse tæpper på gulvene som både virker støjdæmpende og hjælper med at afgrænse miljøerne. På lofter har vi monteret lydabsorberende skyer. De er fremstillet i lydabsorberende polyesterfiber, der opfanger lydbølgerne (ekko) og forbedrer lydmiljøet på stuerne. Stuerne er indrettet med fleksible miljøer, der kan ændres så de passer til den aktuelle børnegruppe. Der er tæpper på gulvene samt flytbare reoler, som hjælper til at afgrænse legeområder. På den måde er det muligt for børnene at afgrænse aktiviteter i forhold til andre børn. Materialerne/legetøjet i reolerne er ligeledes med til at afgrænse aktiviteten da de tydeligt indikerer hvilken leg man kan lege i de forskellige områder. For børnene betyder det større overblik, ro og mulighed for fordybelse og færre forstyrrelser. Børnene er begyndt at fordele sig i mindre fællesskaber på stuen og det resulterer i færre konflikter.

4 Side4/9 Det er en udfordring at holde tæpperne rene. Konsulentens kommentar til ovenstående: Det er tydeligt, at der er skabt flere og forskellige legezoner, som pirrer børnenes nysgerrighed og læring. Rummene er lyse og imødekommende, man får lyst til at lege, stofligheden og farverne taler meget til sanserne og er samtidigt godt balancerede. Der er stadig en udfordring med nogle store stole på Mejsestuen, men de dominerer ikke længere rummet. Det har stor betydning for børnene at de kan se hvad man kan lege, og at der er god plads at lege på. Indretningen og måden legetøj og materialer præsenteres inviterer også i højere grad til at de voksne er på gulvet sammen med børnene, hvilket giver gode muligheder for nærvær, dialog og nysgerrighed med børnene. 3. At ledelsen drøfter sammensætningen af børnegrupperne i forhold til børnenes alder. Med endnu flere børn på stuerne bør det overvejes, om aldersintegrerede grupper kan understøtte børnenes trivsel og læring endnu bedre frem for aldersopdelte grupper. Det anbefales at drøfte om de yngste børn i vuggestuen vil få glæde og gavn af de ældre børn på stuen set i et trivsels og læringsperspektiv. Er børnene fordelt på aldersintegrerede stuer, kan der fx et par formiddage om ugen dannes grupper på tværs af stuerne med børn på omtrent samme alder og udviklingstrin. Hvad har I sat i værk i forhold til anbefalingen? Da vi arbejder med Reggio Emilia inspireret pædagogik, har vi valgt at bevare aldersopdelte grupper om formiddagen. Børnene leger dog på tværs af grupperne når de er ude på legepladsen, samt om eftermiddagen. Den nye indretning kombineret med den nye organisering understøtter børnenes trivsel og læring. Vi er i gang med at videreudvikle de pædagogiske rammer i forhold til refleksion omring børnenes læreprocesser samt de voksnes udviklingsstøttende rolle i disse.

5 Side5/9 Det er en lang forandringsproces, der tager tid. Der sker en kulturforandring i både børne og personalegruppe. Konsulentens kommentar til ovenstående: I er langt i jeres forandringsproces. Det ses konkret i lege- og læringsmiljøerne, det opleves i den stemning der er i huset, børnene trives generelt godt og som pædagogisk leder fortæller, er der positive tilbagemeldinger til jer fra mange forældre. Processen vil skulle fortsætte, pædagogikken tilpasses løbende de børn I har og de voksne der er ansat. Det er vigtigt, at forsøge at finde en god balance mellem det genkendelige og det nye det kan være en god idé at tænke de fysiske rammer og didaktikken ind som Wobbling med børnene. 4. Skabe endnu mere tryghed for børnene, ved at øge de voksnes nærvær og minimere brud på kontakten og nærværet til børnene. Særligt de yngste børn reagerer kraftigt med utryghed og gråd, når de voksne forlader rummet. I den forbindelse anbefales en endnu bedre udnyttelse af medarbejderressourcerne, herunder en afklaring af hvilke voksne, der har hvilke opgaver. Fx ved måltidet i gruppen med de yngste børn, hvor en voksen tager forskellige praktiske opgaver, samtidigt med at hun også varetager en af børnegrupperne der spiser formiddags mad. Det anbefales, at vikaren sørger for de praktiske opgaver, for at de faste pædagogiske medarbejdere kan bevare fokus og opmærksomhed på børnene og dermed skabe tryghed i børnegruppen. Ved tilsynet reagerede flere børn med utryghed og gråd, da den kendte trygheds skabende voksne flere gange forsvandt ud af døren (for at hente ting, skrive på tavle mv.) Hvad har I sat i værk i forhold til anbefalingen? På hver stue er børnene blevet inddelt i tre grupper efter alder og der er en fast voksen knyttet til hver gruppe. Ud over spontane læringsaktiviteter, deltager grupperne i en lille planlagt aktivitet dagligt. På vores personalemøde havde vi drøftet værdierne : nærvær, dialog og læring. Efter en lang og spændende dialog har vi bl.a. besluttet at man ikke taler privat når man er sammen med børnene. Personalet hjælper hinanden med at huske på det. Når børnene bliver opdelt i mindre grupper, bliver de voksne skilt fra hinanden og har automatisk mere fokus på børnene. Vi har implementeret Marte Meo udviklingsstøttende elementer i hverdagen. De simple værktøjer giver medarbejdere mulighed for bevidst at understøtte børnenes læringsprocesser i de uformelle læringssituationer. Vi filmer jævnligt

6 Side6/9 forskellige situationer og analyserer dem på vores reflektionsmøder ud fra ideen om, at de bedste betingelser for læring og udvikling skabes ved at udforske det, der allerede fungerer godt. Vores analyser tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang, og vi bruger videoklippene til at gå på jagt efter de unikke hændelser og italesætter de situationer, hvor personalet allerede arbejder udviklingsstøttende og bruger Marte Meo principper. På den måde bliver personalet anerkendt for det de gør godt og de kan reflektere over og bliver mere bevidste om den understøttende rolle, de har i forhold til børnenes læreprocesser i de uformelle læringssituationer. Lederen understreger, at Marte Meo er funderet i det nye spædbarnsparadigme, som har påvist at vi fødes med potentialer for kontakt og udvikling, og den måde vi mødes på får afgørende betydning for vores selvudvikling og læring. Igennem analyse af videooptagelserne lykkedes det at give personalet flere AHA -oplevelser samt skabte fælles mening og åbnede for nye forståelsesperspektiver i forhold til de daglige rutiner. De kan f.eks. få øje på de forskellige udviklingsstøttende elementer og reflektere over deres virkning på børnene. De kan se børnenes positive reaktioner på at blive bekræftet. Igennem disse analyser får det pædagogiske arbejde med børnenes læring i de uformelle situationer mere målrettet og reflekteret karakter. Personalet gør mere af det, der virker, da de er mere bevidste om hvilken affekt det har på børnenes læring og udvikling. Desuden er arbejdsfællesskabets identitet ved at blive forandret ved at få en ny måde at se på sig selv på, ved at få et nyt perspektiv på den pædagogfaglige tilgang til de daglige rutiner. Til det kommende personalemøde, som bliver vores næste udviklingsmøde skal vi tale om forbedringer og fremskridt. Vi skal se på: Hvad er blevet anderledes og bedre? Hvordan lykkedes det os at arbejde mere målrettet med børnenes læring i rutinesituationerne? Hvem har gjort hvad for at fremkalde de ønskede ændringer? Konsulentens kommentar til ovenstående:

7 Side7/9 Synliggørelsen af fagligheden og jeres anerkendende tilgang til at arbejde med udviklingspotentialerne i medarbejdergruppen ser ud til at virke udviklingsfremmende både for den enkeltes faglighed og for gruppens faglighed. Det er et virkningsfuldt udviklingsgreb, at I fokuserer på det der virker og gør mere af det, samtidigt med at det er på et fagligt reflekteret grundlag. At få øje på den upåagtede faglighed i hverdagens rutiner er meget værd for børnenes trivsel og læring. Afdelingens eget opmærksomhedspunkt fra tilsynet 2014: (kopieret fra tilsynsrapporten 2014) Fortsætter den gode faglige udvikling. Arbejder med fokus på børnenes selvhjulpenhed særligt ved måltiderne. Arbejder med særligt fokus på sprog. Dette bl.a. ved at børnene deles i mindre grupper og med brug af sprogkufferter, dette for tiden en gang om ugen, men det vil blive oftere på længere sigt. Desuden er Solgården ved at implementere Marte Meo og pædagogisk dokumentation af arbejdet med læreplaner er også i en aktiv udviklingsproces. Pr 1. november starter en ny pædagogmedhjælper, der er ansat i forbindelse med projekt institutionsovergang. Overgangen er et vigtigt indsatsområde for Solgården, som sætter fokus på at give børnene de bedste vilkår for en god børnehavestart. Solgården prioriterer en glidende overgang til børnehave højt. Indsatsen ligger primært for børnene der fylder 2½ år. Hvad har I sat i værk i forhold til opmærksomhedspunktet? Vi er i gang med en forandringsproces der tager udgangspunkt i de genkendelige rutiner, allerede eksisterende ressourcer og anerkendende sprogbrug. I enhver organisation er der noget, der virker og det er ofte det meste. Derfor er det vigtigt at finde og italesætte det, der virker, samt at give det en ny værdi. Vi har fortsat særlig fokus på overgang fra vuggestue til børnehave. Vi laver aftaler med forskellige børnehaver om besøg og løbende samarbejde. Under disse besøg kan de kommende børnehavebørn være med til at lege, være en del af forskellige fællesskaber, lære de voksne og børnehavelivet at kende. Dette er med til at lette overgangen fra vuggestue til børnehave. Ligesådan forbereder vi de store vuggestuebørn til institutionsskiftet ved at indøve rutiner i vuggestuen. Vi er i gang med at lære børnene at blive mere selvhjulpne f.eks. i forbindelse med af- og påklædning samt i spisesituationer. Desuden øves toiletbesøg. Alle børn over 2 år sover

8 Side8/9 indendørs og vænnes dermed af med barnevognen i kendte omgivelser inden børnehaven. I det hele taget prioriterer vi tiden, så børnehavestarten bliver så blød og uproblematisk som muligt. At fokusere på løsninger og at gøre mere af det, der virker, er langt hurtigere og mere effektivt for personalet end at analysere problemer og deres årsager. Små forandringer skaber store forandringer. Da vores børn f.eks. er meget små, har de meget brug for at få ordene knyttet til alt. Større fokus på at knytte ord til handling i de uformelle læringssituationer vil fremme den sproglige, den sociale og den følelsesmæssige udvikling samt styrke koncentrationsevner hos børnene. Selvhjulpenhed og institutionsovergang er vores faste indsatsområder. I forhold til disse laver vi løbende beskrivelser af læringsmål og kigger efter tegn på læring samt evaluerer forløbet. Pædagogisk leder synes, det vil være interessant at se på hvordan man kan forbedre børnenes vilkår for læring igennem mere målrettet og reflekteret forældresamarbejde. Det kunne f.eks. være at skabe en fælles front og endnu mere partnerskab i forhold til fælles indsats for at understøtte børnenes udvikling. Når personalet bliver mere bevidste om deres rolle i forhold til at understøtte børnenes læreprocesser samt bliver mere opmærksomme på at arbejde udviklingsstøttende, kunne dette perspektiv implementeres i det daglige forældresamarbejde. Min tanke er at Marte Meo klippene kan blive analyseret sammen med forældrene ved forældresamtaler. Personalet kan se sammen med forældrene på børnenes kompetencer og få øje på børnenes læreprocesser, samt se på, hvad de voksne gør for at understøtte disse processer og hvilken betydning det har for børnenes læringsprogression. Dette vil medføre at forældrene bliver præsenteret for nogle konkrete værktøjer til at understøtte børnenes udvikling (f.eks. hvad sker der når man sætter ord på børnenes initiativer og intentioner og når de voksne benævner sine egne initiativer?) Konsulent kommentar til ovenstående: At tage fokus på nye perspektiver på forældresamarbejdet, er meget

9 Side9/9 relevant og ligger rigtig godt i tråd med det I allerede arbejder med. Jeres vinkel på forældresamarbejdet i forhold til at inddrage Marte Meo, kan være interessant for flere dagtilbud i 0-6års området, det vil være interessant at følge jeres erfaringer med dette. Andet? Anbefalinger i forhold til tilsynet I gør jer en del erfaringer med at højne den faglige kvalitet i vuggestuen, har I overvejet hvordan I vil kunne inspirere andre vuggestuer i arbejdet med læringsperspektivet også i hverdagsrutiner - Solgårdens vuggestue er i en rigtig god faglig udvikling til stor gavn for børnene. Hold fortsat fokus på det der virker, herunder Marte Meo som metode, som viser rigtig gode resultater både i forhold til børnenes trivsel og læring, i samarbejdet med forældrene og i forhold til medarbejdernes faglige læring. - De foreslåede nye perspektiver på forældresamarbejdet, med endnu mere inddragelse af Marte Meo, lyder meget relevant, det anbefales at prøve det endnu mere af og at I formidler jeres erfaringer til andre dagtilbud. - I anbefales at være opmærksomme på at fastholde en god balance mellem det genkendelige og det nye og at forandringer sker med sigte på den aktuelle børnegruppes behov. Påbud i forhold til tilsynet - Ingen påbud Tilsynet er foretaget af Christine Moefelt Jespersen, konsulent Velfærd, Dagtilbud Tilsynet er foretaget d. 18. juni 2015