Aktiv Rundt. i Danmark klasse

Transkript

1 Aktiv Rundt i Danmark klasse 3

2 Indledning Hæftet du nu har i hånden er et inspirationshæfte lavet til lærerne i klasse i forbindelse med aktivitetskampagnen Aktiv rundt i Danmark. Hæftet kan bruges som inspiration i forbindelse med kampagnen, men også i den almindelige idrætsundervisning. Nogle af kapitlerne er også beregnet til undervisning i andre fag. Hæftet, som er udarbejdet i samarbejde med Danmarks Idræts-Forbund, kan tillige indgå som undervisningsmateriale i Danmarks Idræts-Forbunds kursusvirksomhed. Aktiv rundt i Danmark arrangeres af CVU Sønderjylland. Hovedsponsor er Arla Foods. Indsatsen støttes af Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Skoleidræt og Tress. Kampagnen er et tiltag fra Skoleidrættens Udviklingscenter, et samarbejde mellem CVU Sønderjylland og Dansk Skoleidræt. Aktiv rundt i Danmark er en sjov konkurrence, hvor det gælder om at være den klasse, der er mest aktiv i Danmark. Kampagnen er rettet mod elever i klasse (7-15 år) og vil foregå i perioden 25. september til 13. oktober For klasse varer kampagnen i 2 uger, fra oktober. Målet med kampagnen er, at hver elev skal være aktiv i mindst én time hver dag i de uger, kampagnen kører. Hver elev får et kontrolkort, hvor de påfører alle aktiviteter, som de har gennemført, - både til og fra skole, i skolen og i fritiden. Hver klasse får et Danmarkskort til at hænge op i klasseværelset. Hver dag eller mindst en gang om ugen skal klassens samlede aktiviteter regnes sammen. Målet er at bevæge sig rundt på Danmarkskortet i løbet af de uger, kampagnen varer. Klassens resultat registreres også undervejs på hvor man dagligt kan følge med på resultatlisten. NY KOMMER Inspirationshæftet er lavet for at give inspiration til idrætslærere/lærere i klasse, både i den daglige undervisning og forbindelse med Aktiv rundt i Danmark. Der er lavet et eget hæfte for lærere i klasse. Hæftet er bygget op i 6 forskellige kapitler, i alle kapitler står legen centralt. Legen har en grundlæggende betydning for et menneskes udvikling og indlæring og er et ideelt værktøj i undervisningen. Flettet ind i andre undervisnings- og træningsteknikker føjer de en afveksling og en fleksibilitet til ens måde at gribe noget an på og kræver deltagelse af alle deltagere. I hvert kapitel tager vi udgangspunkt i fælles mål for idræt, og ønsker at give bud på hvilke aktiviteter man kan lave for at nå de fælles mål for idræt indenfor dette tema. Vi ønsker også at give bud på, hvordan man kan differentiere undervisningen, både i forhold til de forskellige klassetrin og indenfor hver enkelt klasse. Til slut kommer vi med forslag, til hvordan aktiviteterne evalueres. Vi giver også tips til litteratur og interessante internet sider. Kapitel 1, Leg på skolens udearealer Skolens udearealer og frikvartererne er oprindelig tænkt som et frirum til børn, fordi de har brug for bevægelse og leg ind i mellem alt det boglige og stillesiddende. Det er sundt for børn at komme udendørs, få frisk luft og bevæge sig. I dette kapitel kommer vi med forslag til aktiviteter og lege, som kan leges på skolens udearealer. De forskellige lege er valgt på baggrund af, at det er aktiviteter, som læreren kan benytte sig af i timen, men også at det er aktiviteter, som børnene selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Kapitlet er til inspiration og bør tilpasses elevernes faglige niveau samt konteksten. Aktiviteterne er også velegnet til andre klassetrin end 1. og 2. klasse. Løbende i nærværende kapitel vil der være bud på variation og differentiering af aktiviteterne samt hvilke trinmål, aktiviteten lever op til. Kapitlet vil afslutningsvis sætte fokus på evaluering af aktiviteterne. Kapitel 2, Boldleg for begyndere At kunne aflevere, modtage og drible med en bold er forudsætningen for at kunne indgå i de fleste boldlege og boldspil. At kaste og gribe er ligesom at gå, løbe, hoppe, springe, rulle og klatre en del af børns basale motoriske færdigheder, men for at udvikle og forfine disse bevægelser må de trænes og øves. Erfaringsmæssigt ved man, at motorisk kontrol og koordination lettest indlæres under opvæksten, og forskningsresultater begynder at understøtte empirien. Dette kapitel giver bud på forskellige øvelser, hvor formålet er at give eleverne mulighed for at røre bolden så mange gange i løbet af en undervisningslektion, at de øver sig i at aflevere og modtage en bold, samtidig med at de eksperimenterer med bolden på eget niveau. 4

3 Kapitel 3, Leg i redskabsgymnastik Redskabsgymnastik kan allerede i indskolingen føre eleverne ind i arbejdet med at knække koder for bevægelsesmønstre i de kendte spring og behændighedsøvelser som håndstand-rulle, hovedstand, overslag, salto, vejrmøller m.v. Det er opfattelsen i dette kapitel, at anvendelse af leg på redskabsbaner er en mere udbytterig tilgang til redskabsgymnastik i indskolingen. Lege på redskabsbanen giver mulighed for alsidige bevægelsesmønstre til alsidig kropslig udvikling. Med en legende tilgang til redskabsgymnastik er underviseren frigjort fra modtagning. Derved bliver leg på redskabsbaner en mere tilgængelig tilgang for undervisere til at beskæftige sig med redskabsgymnastik, for man skal ikke nødvendigvis være en sikker modtager. Et blik på trinmålene under idrættens Fælles mål afslører, at redskabsaktiviteter især bør fylde meget i indskolingen. Mange trinmål under kroppen og dens muligheder efter 2. klassetrin henviser nemlig direkte til redskabsgymnastik. Kapitel 4, Bevægelse, leg og læring i klasselokalet Dette kapitel omhandler bevægelse, leg og læring i klasselokalet for 1. og 2. klasse. Bevægelse, leg og læring indebærer tværfaglige aktiviteter, der kan supplere den daglige skolegang i fagene matematik, dansk og idræt. Aktiviteterne har til hensigt gennem bevægelse og leg at motivere eleverne til indlæring af elementære færdigheder. Samtidig appellerer aktiviteterne til, at der arbejdes på tværs i fagene idræt og dansk, samt idræt og matematik. Det tværfaglige samarbejde afspejler sig i aktiviteternes opbygning, hvor der lægges vægt på fagenes trinmål i henholdsvis idræt, dansk og matematik. Kapitel 5, Leg og lær - også med maden Kapitlet Lær og leg - også med maden sætter fokus på råvarer og råvarekendskab og kommer med forslag til mange forskellige opgaver, som du kan bruge for at lade børnene blive kendt med forskellige råvarer på en sjov måde. I stedet for løftede pegefingre om alt det, der ikke er så godt at spise, lægger kapitlet op til, at der præsenteres en udførlig vifte af gode og sunde råvarer. Børn skal have mulighed for at gå på opdagelse i maden. De har brug for at gøre deres egne erfaringer, men vi voksne kan godt hjælpe dem på vej ved at gå med dem på opdagelse. Ligesom børn skal lære de enkelte ord, før de kan danne et sprog, skal de også have mulighed for at lære mange forskellige råvarer at kende både med hensyn til smag, konsistens, duft og måden, de spises på, så de har mulighed for at vælge varierede, sunde og nærende måltider, der har afgørende betydning for trivsel og sundhed og dermed børns livskvalitet både aktuelt og på sigt. Kapitel 6, Fælles oplevelses- og legedag kun fantasien sætter grænser Dette kapitel vil give et bud på, hvordan man i en indskoling (0.-2. klasse) med udgangspunkt i fantasien kan skabe en fælles oplevelses- og legedag for alle. Eleverne deles ind i 8 grupper, og skal i løbet af dagen igennem 8 forskellige lande blandt andet; Danseland, De stærkes land, Handicapland osv. I hvert lande skal eleverne igennem forskellige alternative og sjove aktiviteter. Indholdet i stationerne kan varieres afhængigt af skolens muligheder og fantasi. Formålet med dagen kan fx være at give indskolingen som helhed en anderledes oplevelse, der ville ændre den gængse opfattelse af, hvad ordet Idrætsdag betyder og indeholder. Altså få slået fast at idrætsdage også kan handle om andet end fodbold og rundbold. Vi håber, du vil få et godt udbytte af hæftet og mange gode ideer til din undervisning! Venlig hilsen Hilde Elise Hansen Projektleder, CVU Sønderjylland Aktiv rundt i Danmark 5

4 6

5 Indholdsfortegnelse Indledning (ny under udarbejdelse.) 1. Leg på skolens udearealer...0 Indledning...0 Aktiviteter:...0 Alle mine kyllinger kom hjem...0 Avanceret ståtrold...0 Jeg melder krig mod...0 Mur...0 En, to tre krone...0 Evaluering...0 Litteratur Boldleg for begyndere...0 Indledning...0 Fællesmål...0 Børnehaveklassen...0 Kroppen og dens muligheder, 2. klassetrin...0 Idrættens værdier, 2. klassetrin...0 Øvelser...0 Differentiering...0 Evaluering...0 Litteratur Leg på redskaber...0 Introduktion...0 Gymnastiktræet...0 Praksis...0 Opvarmning...0 Redskabsbanen...0 Organisering af legen...0 Lege...0 Underviserrolle...0 Differentiering...0 Evaluering...0 Forslag til stationer i redskabsbanen...0 Litteratur Tværfaglighed og Idræt...0 Indledning...0 Aktiviteter...0 Talhop...0 Bogstavslopper...0 Talfrøen...0 Rimstaffetten...0 Talvaflen...0 Evaluering af de tværfaglige aktiviteter...0 Litteratur...0 Hvad siger fælles mål i idræt om leg m.m.?...0 Undervisningsdifferentiering...0 Selve idrætsdagen...0 Organisation...0 Opvarmning...0 På besøg i de 8 lande...0 DANSELAND...0 DE STÆRKES LAND...0 SANSELAND...0 HANDICAPLAND...0 MILITÆRLAND...0 GAMLE LEGE LAND...0 ATLETIKLAND...0 AKROBATLAND...0 Evaluering...0 Litteratur Leg og lær også med maden...0 Indledning...0 Fælles mål...0 Opgaverne...0 OPGAVE 1 - Hvad er sundhed?...0 OPGAVE 2 - Hvor mange frugter/grønsager har du smagt?...0 OPGAVE 3 - Hvilke frugter/grønt/krydderurter dyrker I selv/nogen I kender? Hvordan er frugt/ grønt pakket ind? Hvordan opbevares frugt/grønt derhjemme?...0 OPGAVE 4 - Hvor meget er 400 g frugt og grønt?...0 OPGAVE 5 - Dagens frugt/grønsag. Dagens idiom. Dagens frugtsalat...0 OPGAVE 6 - Råvarecollage...0 OPGAVE 7 - Hvad hører sammen?...0 OPGAVE 8 - Krydderier - tip en 13 er...0 OPGAVE 9 - Lav en smagsstjerne eller et smagsbarometer...0 OPGAVE 10 - Æblesmagning...0 OPGAVE 11 - Snit en figur...0 OPGAVE 12 - Lav en hovedret...0 OPGAVE 13 - Fremstil dit eget smør...0 OPGAVE 14 - Lav din egen ost...0 OPGAVE 15 - Forsøg med mælk og mælkeprodukter...0 OPGAVE 16 - Smag forskellige mælkeprodukter.0 Evaluering...0 Links til inspiration, nyttig viden og undervisningsmaterialer...0 Leg i indskolingen kun fantasien sætter grænser...0 Indledning...0 7

6 8

7 1. Leg på skolens udearealer Af Anders Flaskager Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev Master i idræt og velfærd, Institut for idræt Kbh. Universitet. Idrætslig baggrund: Tidl. prof. fodbold, udøver kajak, badminton og springgymnastik. Er projektleder for Aktiv rundt i Danmark, underviser i Idræt på Haderslev Seminarium, tilknyttet Videncenter for Sundhedsfremme og Skoleidrættens Udviklingscenter på CVU Sønderjylland. Indledning Leg er ikke en luksus, men en nødvendighed. Det er barnelivets alvorlige arbejde. For småbørn er det livets selv. Salomons Leksikon (1924) Skolens udearealer og frikvartererne er oprindelig tænkt som et frirum til børn, fordi de har brug for bevægelse og leg ind i mellem alt det boglige og stillesiddende. Det er sundt for børn at komme udendørs, få noget frisk luft og bevæge sig. Konsekvenserne af at børn ikke er fysisk aktive, i blandt andet frikvarteret, er dårlig kondition, overvægt og at indlæring ikke er optimal. 1 På sigt kan det at være fysisk inaktiv for børnene medføre alvorlige livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes, knogleskørhed osv. 2 WHO har beregnet, at i år 2020 vil 70 % af alle sygdomme, der medfører døden, være en følge af vores livsstil, men at disse sygdomme oftest kan forebygges eller behandles ved fysisk aktivitet. 3 Forskning peger på, at livsstil m.h.t. bevægelse grundlægges i barndommen, og at forandring af livsstil kræver tid, ressourcer og er en svær proces. Der al mulig grund til at fastholde blikket på børnene i indskolingen og fysisk aktivitet. Aktiviteterne på skolens udearealer kan være med til at få pulsen op hos eleverne, så energirigt blod kan strømme til hjernen. Desværre viser det sig, at hele 75 % af alle skolebørn ikke er udenfor i skolefrikvartererne og derfor ikke benytter skolens udearealer. 4 Årsagerne til at børnene ikke benytter skolegården er blandt andet larm, voldsomhed, altid koldt og mørkt, men også mangel på gode lege. 5 Det handler derfor om at gøre skolegården attraktiv at færdes i for børnene samt hjælpe børnene i gang med nogle aktiviteter. Ifølge sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst en time hver dag for at forebygge disse livsstilssygdomme, og den opgave skal frikvartererne samt idrætstimerne i skolen være med til at løfte. Ovennævnte er en fokusering på legens og idrættens sundhedsmæssige betydning et selvsagt vigtigt emne i den politiske diskussion, som er med til at legitimere frikvarteret og idrætstimernes betydning i vores skole og samfund. Idrættens sundhedsmæssige betydning er dog ikke central i børnenes egen diskurs om bevægelse, leg og fysisk aktivitet. I børnenes verden er sundhed en kognitiv dimension uden handlerelevant betydning. Kort sagt så fremmer sundhedsdimensionen ikke børnenes motivation til at spille lege eller dyrke idræt. Det er glæden og engagementet, som er den centrale drivkraft i børns deltagelse i lege og idræt, og det er disse emotionelle dimensioner, der i bedste fald kan fremme børns sundhed. Det handler kort sagt om at ændre fokus fra den sundhedsmæssige dimension til at have fokus på selve aktiviteten, legen og de emotionelle effekter, der udspringer deraf. Legen er i hvilken som helst arena i første omgang motiveret af glæden ved den tilstand den iværksætter og af interessen for at udforske de udviklingsmuligheder, den rummer. Det er med andre ord de livgivende affekter, glæde og interesse der er på spil og er drivkraften i legen. Det er meget vigtig at tage forbehold for dette, inden legen påbegyndes, så legen bliver en succes og børnene fremover fastholdes i de forskellige lege. Derigennem opnår vi aktive og sunde børn. For når idræt er leg og levende glæde bliver mennesket bag det som en sol og lyslevende selv. (Helge Engelbrecht) 1 Froberg (2000) 2 Klarlund Pedersen & Saltin B (2003) 3 Klarlund Pedersen & Saltin B (2003) 4 Schultz Jørgensen & Schultz Jørgensen (2003): Schultz Jørgensen & Schultz Jørgensen, P (2003): Rønholt & Stelter (2003): 30 9

8 Nedenstående aktiviteter og lege er til inspiration og bør tilpasses elevernes faglige niveau samt konteksten. Aktiviteterne er også velegnet til andre klassetrin end klasse. De forskellige lege er valgt på baggrund af at det er aktiviteter, som læreren kan benytte sig af i timen men også at det er aktiviteter, som børnene selv kan igangsætte og lege i frikvarteret. Løbende i nærværende kapitel vil der være bud på variation og differentiering af aktiviteterne. Ligeledes vil der nævnes hvilke temaer i børnehaveklassen samt trinmål for idræt efter 2. klassetrin aktiviteterne lever op til. Kapitlet vil afslutningsvis sætte fokus på evaluering af aktiviteterne. Aktiviteter Alle mine kyllinger kom hjem Kategori: Fangeleg Aldersklasse: 6-11 år Antal deltage: Varighed: min. Materialer: Ingen Beskrivelse: Der vælges en hønemor og en ræv. De resterende børn er alle kyllinger. Hønemor og kyllinger står overfor hinanden med en afstand af ca. 10 meter. Ræven er i midten. Hønen siger: Kom hjem alle mine kyllinger Alle kyllingerne siger i kor: Vi tør ikke Hønen: For hvem? Kyllingerne: For ræven! Hønen: Hvor er han? Kyllingerne: I Skoven! Hønen: Hvad laver han der? Kyllingerne: Plukker bær! Hønen: Hvor mange? Kyllingerne: 10 liter Hønen: Kom alligevel hjem Kyllingerne skal løbe hjem til hønemor og ræven skal prøve at fange dem. Man er fanget, når man bliver tikket på ryggen, og skal så være ræv! Differentiering: Legen kan varieres med, at alle, der er fanget, forbliver ræve til sidste kylling er fanget. Ligeledes kan man lege, at hvis man bliver tikket, bliver man spist og må vente med at være med i legen igen før alle er spist. Under børnehaveklassens mål under temaet bevægelse og motorik opfylder legen alle mine kyllinger kom hjem følgende mål børnene skal opfylde efter 0. klasse: Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed. Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger. Et blik på trinmålene under idrættens Fælles mål afslører, at legen alle mine kyllinger kom hjem lever op til følgende trinmål som børnene skal opfylde efter 2. klassetrin: Kroppen og dens muligheder dramatisere forenkle historier udtrykke forskellige figurer deltage aktivt i forskellige sanglege deltage i lege og leglignende opvarmningsformer deltage i og forstå enkle idrætslige lege 10

9 Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om at lege overholde enkle spilleregler Idrætstraditioner og kulturer kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege Avanceret ståtrold Kategori: Fangeleg Aldersklasse: 6 9 år Antal deltage: Varighed: 15 min Materialer: Ingen Beskrivelse: Almindelig fangeleg, hvor en skal fange de andre. Når en person bliver fanget, skal han/hun stå stille med spredte ben, indtil man bliver befriet af en, der endnu ikke er blevet taget. Man kan befries ved, at der kommer en fri person hen til en og gør 3 ting, som man skal efterabe, f.eks. hoppe, skrige og rode i håret. Herefter er den fangede fri. Differentiering: Man kan udvide antallet af fangere. Man kan også indskrænke eller udvide ting, der skal gøres, før en fanget kan blive fri til 1 eller flere end 3 ting. Under børnehaveklassens mål under temaet bevægelse og motorik opfylder legen avanceret ståtrold følgende mål: Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed. Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger. Et blik på trinmålene under idrættens Fælles mål afslører, at legen avanceret ståtrold lever op til følgende trinmål: Kroppens og dens muligheder deltage i og forstå enkle idrætslige lege deltage i lege og leglignende opvarmningsformer Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om lege overholde enkle spilleregler Idrætstraditioner og kulturer kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege. 11

10 Jeg melder krig mod Kategori: Fangeleg Aldersklasse: 6 9 år Antal deltage: 3 6 Varighed: ca. 20 min. Materialer: Kridt Beskrivelse: Selv om navnet på denne morsomme leg lyder voldsomt, er det en fredelig leg, der lige som rulleskøjter er et sikkert forårstegn. Man tegner en stor kridtcirkel. Den må gerne være et par meter i diameter. I cirklens midte tegnes en mindre cirkel ca cm. i diameter. Cirklen inddeles i lige så mange lande, som der er deltagere. Hver deltager vælger hvad sit land skal hedde og skriver det i sit felt. Cirklen er nu inddelt i forskellige lande, og legen er nu klar til at starte. Når legen starter, står alle med det ene fod i navnefeltet klar til at spæne af sted. Hvis Danmark skal starte, siger den, som er Danmark f.eks. Jeg melder krig mod Kina! I samme øjeblik landet er nævnt, styrter alle af sted væk fra cirklen. Kina skal ikke styrte væk, men styrte ind i midten og råbe STOP!, når han har foden i midtercirklen. Nu tager Kina 3 skridt og en spytklat i retning af en af de andre. Det behøver ikke være hen mod ham som meldte krig. Fra spytklatten skal han nu prøve at røre ved den anden. Begge må gerne sno og vride sig, men foden skal være på det rigtige sted. Hvis Kina nu kan nå den anden, som f.eks kan være Finland, må han tage et stykke af Finlands område. Når man skal tage et stykke land fra en anden, skal man står på ét ben i midtercirklen. Herfra må man tegne en kridtstreg fra grænsen, og så langt man kan uden at miste balancen. Når man mister balancen eller ikke kan nå længere, tegner man en streg fra endepunktet og ind til midtercirklen. Dette land er nu erobret. Hvis Kina eksempelvis ikke kan nå Finland fra sit ståsted på spytklatten, skal Findland have et stykke af Kinas jord på samme måde. Den, som må afgive land, skal nu være den, som melder krig. Når man erobrer land, skriver man sit lands navn i de erobrede områder. I stedet for at stå i midtercirklen må man gerne stå i landområder, man har erobret. Man bliver ved til et land er udslettet, eller indtil der kun er et land tilbage, og resten er udslettede. Det vindende land må så kalde sig for en supermagt. Når man melder krig er det tilladt at narre ved f.eks. at sige laaaangsomt: Jeeeg meeldeer krriiig moooooood Spa - og så pludeselig råbe Finland! Under børnehaveklassens mål under temaet bevægelse og motorik opfylder legen Jeg melder krig mod følgende mål: Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed. Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger. Legen Jeg melder krig mod lever op til følgende trinmål efter 2.klasse: Kroppen og dens muligheder udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke vende og dreje udføre simple balancer og krydsfunktioner deltage i og forstå enkle idrætslige lege 12

11 Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om at lege overholde enkle spilleregler Idrætstraditioner og kulturer kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til og deltage aktivt i forskellige kulturs lege og sanglege. Mur Kategori: Boldlege Aldersklasse: 6 9 år Antal deltage: Min. 2 Varighed: 5-20 min. Materialer: Bold Beskrivelse: På skift skyder man bolden mod muren. Når den første har ramt muren, skal bolden ligge helt stille, før nummer 2 må skyde. Hvis man ikke rammer muren, er man ude. Differentiering: Man kan også spille mur ved, at bolden ikke behøver ligge stille, før man sparker til den. Ligeledes kan mur spilles ved, at de, der ikke rammer muren, skal ind og står op af muren. Her kan man spille med, at man har 3 æg man mister et æg, hvis man bliver ramt af bolden. De, der står op ad muren, kan blive fri ved at gribe bolden. Den, man griber, dør og skal da ind og stå op ad muren. Vinderen er den, der er tilbage. Under børnehaveklassens mål under temaet bevægelse og motorik opfylder legen mur følgende mål: Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed. Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger. Legen Mur lever op til følgende trinmål efter 2. klasse: Kroppen og dens muligheder spille enkle boldspil med få regler udføre enkelte handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast deltage i og forstår forskellige enkle idrætslige lege Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om at lege overholde enkle spilleregler Idrætstraditioner og kulturer kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til lokalområdets muligheder for fysisk bevægelse, leg og aktivitet. 13

12 En, to tre krone Kategori: Gemmelege Aldersklasse: 6 12 år Antal deltage: 5-20 Varighed: min. Materialer: Ingen Beskrivelse : Én person er den og tæller med lukkede øjne til hundrede ved et bestemmelsespunkt f.eks. en lygtepæl. Mens finderen tæller til hundrede ved lygtepælen, skal de andre gemme sig. Når finderen har talt til hundrede, råbes der højt, Nu kommer jeg. Finderen skal nu forsøge at finde de andre ved at liste rundt i området, hvor man må gemme sig. Området er på forhånd aftalt. Hvis finderen finder en og kan se hvem det er f.eks. Kim, løbes der hurtigt tilbage til bestemmelsespunktet som i dette tilfælde er lygtepælen og råber én, to tre krone for Kim (Navn). Kim skal da komme frem og stille sig ved lygtepælen. Hvis Kim kommer først i kapløbet til lygtepælen, råber han en, to, tre krone for mig selv. Hvis finderen taber 3 gange, hvor en person får råbt en, to, tre krone for mig selv, har finderen tabt. Finderen vinder ved at finde alle uden at tabe 3 gange. Den sidste, finderen mangler at finde, kan befri alle ved at komme først ind til lygtepælen og råbe en, to, tre krone for mig selv og alle fri legen starter da forfra med samme finder. Hvis finderen vinder, skiftes der finder. Differentiering: Afhængig af hvor lang tid børnene skal have til at gemme sig, skal man måske ikke tælle til hundrede men mere til 50 eller 25. Ligeledes kan man ændre legen til, at finderen skal finde alle for at vinde. Området børnene gemmer sig på kan ligeledes variere meget fra et stor område med mange skjul til et lille område med få skjul. Under børnehaveklassens mål under temaet bevægelse og motorik opfylder legen En, to tre krone følgende mål: Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed. Udnytte hele skolen og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger. Legen en, to, tre krone lever op til følgende trinmål efter 2. klasse: Kroppens og dens muligheder: deltage i og forstå enkle idrætslige lege kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje Idrættens værdier samarbejde med en eller flere om at lege overholde enkle spilleregler Idrætstraditioner og kulturer kende til og gennemføre nye og gamle lege kende til og deltage aktivt i forskellige kulturers lege og sanglege. 14

13 Evaluering Når vi benytter leg på skolens udearealer, bruger vi leg som pædagogisk middel, idet vi oftest har en bestemt hensigt med aktiviteten. Hensigten og intentionen med aktiviteterne kan være mange. Leg på skolens udearealer kan bl.a. have til hensigt, at børnene skal øge deres sociale kontakter, skal samarbejde, udvikle deres fantasi eller opnå en bedre sundhed m.fl. Det er vigtigt at fastlægge, hvad hensigten og målene med aktiviteten er. Når målene med aktiviteten er fastlagt, kan der evalueres på aktiviteten. Evalueres der på legene ud fra et sundhedssynspunkt er det vigtigt, at legene leges så ofte som muligt. Det handler derfor om, at børn gentager legene efter endt undervisning. Adfærd, herunder leg hos børn vil gentages, hvis børnene evaluerer legene positivt. Om børnene evaluerer legene positivt evalueres ved at stille spørgsmål som, Griner børnene er humøret positivt? er børnene optaget og engageret af legen? reagerer børnene negativt, når man stopper legen, eller er det dejligt at skifte aktivitet? Ligeledes er det vigtigt at observere om børnene begynde at lege legene i frikvarteret. Leger børnene legene i frikvarteret, er målet, om at blive sundere gennem fysisk aktivitet ved leg på skolens udearealer, nået. Links til aktiviteter : Legedatabasen : (Her er 1087 forskellige lege til 380 timers koncentreret leg uden pauser) Legepatruljen : Litteraturliste Froberg, K: Fysisk aktivitet, fitness og børns sundhedstilstand hvad ved vi? Fokus nr. 5/6, årgang Pedersen, BK og Saltin B: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse, 2003 Schultz Jørgensen, E og Schultz Jørgensen, P: Politikkens bog om skolebarnet Narayana Press (2003) 15

14 16

15 2. Boldleg for begyndere Af Lene Terp Seminarielektor i Idræt og konsulent i Skoleidrættens Udviklingscenter, CVU Sønderjylland Cand. Scient i Idræt & Sundhed, SDU Elitetræner i fodbold Indledning At kunne aflevere, modtage og drible med en bold er forudsætningen for at kunne indgå i de fleste boldlege og boldspil. At kaste og gribe er ligesom at gå, løbe, hoppe, springe, rulle og klatre en del af børns basale motoriske færdigheder, men for at udvikle og forfine disse bevægelser må de trænes og øves. Erfaringsmæssigt ved man, at motorisk kontrol og koordination lettest indlæres under opvæksten, og forskningsresultater begynder at understøtte empirien. Den nervøse styring af musklerne er forudsætningen for al fysisk aktivitet. En god motorik kan gøre bevægelsen mere kontrolleret og lystbetonet, og den reducerer risikoen for skader. Der foreligger også en tæt relation mellem god motorisk aktivering og muskelstyrke, og muskelstyrke og brug af musklerne har betydning for knogle-mineraliseringen i ungdomsårene.1 Under opvæksten sker en motorisk plasticitet i nervesystemet. Denne manifesterer sig i, at flere motoriske enheder kan aktiveres viljemæssigt. Dette relaterer sig til en forøget hastighed ved udledning af nerveimpulser, hvilket medfører en reducering af den tid, det tager at aktivere en muskel. Tilsvarende må det antages, at ledningshastigheden i de sensoriske nerver forøges, hvilket samlet giver en hurtigere og sikrere motorisk kontrol. Denne udvikling kan i børne- og ungdomsårene forstærkes med træning. Det ubesvarede spørgsmål er, om den plasticitet, der synes at være i nervesystemet under opvæksten, specielt hos børnene (< år), tillige udgør basis for en lettere indlæring af koordination og godt synkroniserede bevægelser. 2 Selvom børn er specielt modtagelige for udvikling af motoriske færdigheder i alderen 6-12 år, må der tages hensyn til, at finkoordinationsevnen ikke er optimalt udviklet før 8-10-års-alderen, og udførelsen af mere komplicerede boldøvelser vil derfor også først kunne finde sted fra denne alder. Når de fysiologiske forudsætninger endnu ikke er til stede, vil der kun opleves en ringe - eller ingen - fremgang efter træning af mere komplicerede bevægelser. I indskolingen skal fokus i stedet rettes mod at udvikle børnenes koordinationsevner optimalt ved at give dem alsidige bevægelsesopgaver, hvor den grovmotoriske boldleg er i centrum. Tabel 1 er en oversigt over, hvilke boldmotoriske færdigheder børn mellem 2 og 11 år kan forventes at have, men man bør altid huske, at hvert enkelt barns udvikling er unikt, og der vil således også opleves færdighedsmæssig spredning i en given gruppe børn på samme alder, men i tilrettelæggelsen af aktiviteter og i vurderingen af det enkelte barns færdigheder er oversigten ganske anvendelig. Generelt bør den overvejende del af idrætsundervisningen i den præpubertære periode være af koordinativ eller teknisk karakter med fokus på udvikling af et alsidigt bevægelsesrepertoire, det vil sige mange former for balancer (statisk og dynamisk), sjove løbeformer samt forskellige spring- og kasteformer. I princippet er de fundamentale færdigheder mere basale kropslige færdigheder, end de egentlig er idrætsspecifikke færdigheder. 3 Fællesmål Dette afsnit om boldleg for indskolingen er tilrettelagt, så det vil berøre området Bevægelse og Motorik i børnehaveklassen og trinmål (undervisningsmål) jf. Fælles mål i idræt for 2. klassetrin 4 Børnehaveklassen I børnehaveklassen skal børnene opøve mange forskellige bevægelsesmønstre i leg og planlagte aktiviteter, så de udvikler styrke, behændighed, udholdenhed, balance og retningssans. Sideløbende med selve den kropslige udfoldelse skal krops- og sansebevidstheden styrkes. De skal lære at sætte ord på både krop og sanser, så de kan benævne de enkelte kropsdele og udtrykke, hvad de sanser. At kunne koordinere sine sanser, herunder øjehåndkoordination, er væsentligt at kunne mestre i løbet af børnehaveklassen, fordi det giver barnet muligheder for at deltage i mange forskellige slags boldspil og præcisionslege. Det kan anbefales at begynde med kendte og forholdsvis lette bevægelsesaktiviteter og så gradvis øge sværhedsgrad og udfordringer i takt med børnenes udvikling. I lege, danse, spil og aktiviteter indgår aftaler og regler, som børnene skal lære at overholde, samtidig med at de selv bliver inddraget i at opstille og udvikle enkle regler og aftaler for de fælles aktiviteter og lege. Bevægelseslege og aktiviteter skal omfatte muligheder for, at børnene kan rulle, krybe, kravle, gå, løbe, hoppe, hinke, balancere, springe, klatre, bøje, strække og rotere samt kaste, gribe og sparke med brug af bolde i forskellige størrelser og materialer. 1 Børn og unge fysisk aktivitet, fitness og sundhed 2 Børn og unge fysisk aktivitet, fitness og sundhed 3 Aldersrelateret træning 4 Fælles mål i idræt (Faghæfte 6), Undervisningsministeriet 2004 og Folkeskoleloven om børnehaveklasse

16 Kroppen og dens muligheder, 2. klassetrin Undervisningen i dette afsnit leder frem mod, at eleverne har tilegnet eller tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: udføre forskellige enkle former for løb, spring og kast kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje udføre simple balancer og krydsfunktioner udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke, aflevere og modtage med forskellige boldtyper spille enkle boldspil med få regler deltage i og forstå enkle idrætslige lege deltage i lege og lege-lignende opvarmningsformer udføre enkle grundtræningselementer vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber Idrættens værdier, 2. klassetrin Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre overholde enkle spilleregler Tabel 1: Oversigt over motorisk udvikling 3 Alder Kaste Gribe Gribe og kaste Drible og studse Sparke 2-årige Barnet står stille og kaster kun med armen i bevægelse Barnet kan ikke følge en flyvende bold med øjnene og derfor kun tilfældigt gribe en stor bold inde ved kroppen Barnet kan gå rundt og sparke lidt til forskellige genstande. Derefter laves sparkebevægelsen med tilbagesving af underbenet 3-4-årige Ryggens muskler bruges også lidt og armen strækkes i kastet Når en 3-årig begynder at kunne gribe, røres bolden først med hænderne og trækkes i den egentlige gribning ind til kroppen Kombinationen af at kaste og gribe en bold er hos 4-årige opdelt i to færdigheder Den 4-årige slår bolden i gulvet med begge hænder og griber igen med begge hænder Når barnet kan stå på et ben, bliver sparket mere sikkert 4-5-årige Der kastes med rotation af overkroppen og kastet efterfølges måske af et lille skridt fremad Bolden gribes med hænderne alene, uden at bolden føres ind til kroppen Kastet forberedes allerede lidt under gribningen. Den 5-årige behersker dog ikke kast med tilløb, og gribning under løb Sparket udføres med begyndende afbalancering af armene 6-årige Der kastes med vægtforskydning fra kastesidens fod til den anden fod Magter bedst en holdstørrelse på 2-3 spillere i kaste/gribe og fodboldlignende spil En del børn kan studse en stor bold vedvarende med en hånd 7-8-årige Kastet bliver udviklet til et kast, hvor man bruger hele kroppen. Evnen til at kaste hårdt/blødt og præcist udvikles. Magter grovmotoriske aktiviteter sammen med kastet, fx løbe og kaste årige Klarer finere motoriske færdigheder sammen med at kaste, fx hoppe og kaste, klappe og sige remser Kan overskue spil med større hold end 5 spillere 18

17 Øvelser Formålet med øvelserne beskrevet i dette kapitel er, at eleverne får mulighed for at røre bolden så mange gange i løbet af en undervisningslektion, at de øver sig i at aflevere og modtage en bold, samtidig med at de eksperimenterer med bolden på eget niveau. Øvelserne kan udgøre en undervisningslektion eller være del af fx opvarmning. Jo flere gange øvelserne benyttes, jo mere fantasifulde bliver elevernes boldberøringer og bevægelser. Alle med bold. Brug store og små bolde prøv også med balloner. Aflevering og modtagning til sig selv. Brug forskellige kropsdele. Grib bolden mellem berøringer af forskellige kropsdele. Kast til sig selv spil bolden med en kropsdel grib bolden Få eleverne til at spille med en ny kropsdel hver gang Stående, gående og liggende på gulvet Sørg for at eleverne bruger hele rummet. 1-2 kropsdele grib bolden Stående og gående omkring til et nyt område, skift position knælende, stående, liggende Trille bolden på kroppen Spille/trille bolden under egen krop Byt bold når to elever møder hinanden Aflevering og modtagning efter spil op ad væg, dør, bande, loft, målstolpe, græs, hæk, andre elever.. Sørg for, at eleverne kigger op og orienterer sig i rummet Spil bolden på en flade (gulv, væg, loft, andre elever..) og grib returbolden Spil bolden på to flader og grib returbolden Skift kropsposition mellem aflevering og modtagning Hop inden modtagning fra flade Spil bolden gennem dig. Dette kan ske ved, at eleven hopper over bolden, spiller bolden gennem ben, under arm, under kroppen med arme og ben i gulvet Kast bolden op i luften, hvor mange gange kan du komme under den? 19

18 Parvis med bold A kaster til sig selv og spiller B med en ny kropsdel hver gang. B forsøger, at gribe bolden inden den rammer jorden - Skift kropsposition mellem aflevering og modtagning - Spejl, hvad den anden gør A ligger ned. B løber rundt om A kaster bolden. B samler op eller griber - Lig i tre forskellige positioner A sidder og kaster bolden. B skal hente og gribe A og B triller bolden til hinanden. Med hænder og fødder. Tæt sammen og fødderne flyttes hurtigt fra side til side A er foran B, mens de holder hinanden i hænderne. B spiller bolden gennem benene på A, mens de bevæger sig fremad. Bolden spilles med fødderne, og så snart A har kontrol over bolden med fødderne, slipper A og B hinandens hænder, og B løber op foran A. Nu er det B, der spiller bolden gennem A s ben A og B står overfor hinanden på alle fire med vægten på armene (se billede) og triller bolden til hinanden De kombinerede løbe- og boldøvelser beskrevet nedenstående, er alle relateret til de løb, der foretages i boldspil. Orientering efter redskab (bold), medspiller, modspiller, skifte tempo mm.. Løbe væk fra noget og hen imod noget andet, bevæge sig i forhold til medspiller og modspiller og med front imod modspiller. Eleverne starter med at jogge rundt i salen. Dette kan gøres uden bold i starten og derefter med bold ved enten hænder eller fødder. Skift tempo, når læreren fløjter Fyld hele salen så tømmerflåden ikke kæntrer Giv high-five og/eller anden hilsen, når to elever møder hinanden Parvis sammen I de følgende øvelser løber to elever ved siden af hinanden, da man kommunikerer bedre end foran og bagved hinanden. A dribler med bolden med enten hænder eller fødder (begge elever løber evt. uden bold). B løber ved siden af uden bold. Når A siger enten farvel eller ses, løber B væk og kommer tilbage. Ved farvel løber B længere væk, end hvis der siges ses. Når B kommer tilbage, bytter de roller A siger nu farvel og en farve. B løber væk og finder farven i lokalet, som skal røres, inden B må løbe tilbage til A A siger farvel, farve og en aktivitet fx englehop, som skal udføres, inden B returnerer A og B står med front mod hinanden. A bestemmer, hvorhen de skal bevæge sig. B skal hele tiden forsøge at holde samme afstand og position foran A. Denne øvelse kan udføres med og uden bold og evt. tre i en gruppe 3-4 elever på række med bolde Trille til venstre, en af spillerne må løbe hele vejen rundt Eleven yderst til højre, siger skift og alle triller bolden mod venstre, og A må hurtigt løbe i den anden ende af rækken, så han/hun kan modtage bolden fra eleven yderst til venstre. Kan også laves med underhåndskast op i luften eller evt. med dribling Øvelsen starter stående, og efterhånden bevæger hele gruppen sig rundt i salen 20

19 Stafetter Eleverne deles i hold på fire til fem. De enkelte hold grupperes, så der placeres to og tre elever over for hinanden. På denne måde vil der hele tiden være en, som man kan indhente fra den anden gruppe, uden at det ser ud som om, at man er håbløs bagud Ligesom tiden i kø er ganske kort. A løber over til B i rækken overfor og afleverer bolden. B løber til C og så fremdeles. Bolden kan trilles/skubbes med hænder, fødder, næse, øre, baller.. (find selv på flere) Bolden kan dribles eller kastes op i luften Spilles gennem egne ben Balanceres på maven eller nakke/ryg Differentiering Alle øvelser opfordrer mere eller mindre til, at eleverne selv bestemmer, hvilke bevægelser de udfører, og måder de modtager og afleverer bolden på. De skal bruge fantasien og prøve sig selv af. I starten vil man opleve, at nogle elever har lidt svært ved at komme i gang, men vær med som lærer og vis, at der hverken er en rigtig eller forkert måde at udføre øvelsen på. Man kan evt. differentiere i udleveringen af forskellige boldtyper, men arbejd både med store, små, hårde og bløde bolde. Evaluering Hos børn er det vanskeligt at adskille, hvorvidt de fysiologiske ændringer, man kan måle, er et resultat af den træning, de udsættes for, eller om en fremgang skyldes den vækst og modning, der sker samtidig. Der vil, sideløbende med træningen, ske en forandring af børnene som følge af den almindelige vækst og udvikling. De fysiologiske forandringer kan således lige så godt være forårsaget af en forandring af dimensionerne, en udvikling af funktioner eller en integration af de fysiologiske systemer (lunger, hjerte, muskler, nervesystem m.m.). 1 Dette, at selve væksten influerer på ydeevnen, betyder, at det er meget svært at evaluere på, hvorvidt og hvor meget forskellige aktiviteter påvirker børnene. Men det er ganske vist, at hvis evner af den ene eller anden slags skal forbedres eller vedligeholdes, så skal de trænes, og hvis børns boldkontrol og evnen til at modtage og aflevere en bold skal forbedres, så skal det trænes og øves, og en måde at evaluere boldaktiviteter på kunne evt. bestå i at: Tælle, hvor mange gange hver enkelt elev rører bolden per minut? Hvor mange muligheder og tid (sekunder, minutter, timer) har hver enkelt elev for at røre bolden? Er der mulighed for at eksperimentere for eleven? Hvem rører bolden mest? Er der lige muligheder for den øvede som for den uøvede? Teste evne til præcisions- og længdekast Se efter tegn på, at deres kreativitet med bolden øges Se efter tegn på (glade børn), at de har det sjovt og udfordrer sig selv og hinanden Litteratur BØRN OG UNGE FYSISK AKTIVITET, FITNESS OG SUNDHED Af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, 2005 Aldersrelateret træning målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, Team Danmark, 2005 Fælles mål i idræt (Faghæfte 6), Undervisningsministeriet 2004 Børns motoriske udvikling, Temahæfte 5, DGI 1 Aldersrelateret træning 21

20 22

21 3. Leg på redskabsbaner Af Martin Elmbæk Knudsen Seminarieadjunkt i idræt ved CVU Sønderjylland, Haderslev. Uddannet cand.scient Idræt og Sundhed fra Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Odense. Har været højskolelærer fra Idrætslig baggrund: Udøver i fodbold, badminton, volleyball, spring/rytmegymnastk og friluftsaktiviteter. Træner i gymnastik og volleyball. Introduktion Redskabsgymnastik kan allerede i indskolingen føre eleverne ind i arbejdet med at knække koder for bevægelsesmønstre i de kendte spring og behændighedsøvelser som håndstand-rulle, hovedstand, overslag, salto, vejrmøller m.v. I så fald arbejdes oftest målrettet, afgrænset og oftest anvendes modtagning og instruktion. Men en anden tilgang kunne være denne: Gymnastiksalen er fyldt med redskaber, og børnene bliver helt elektriske ved synet af den indbydende redskabsbane. Det kræver pædagogisk overblik for idrætslæreren at fastholde børnenes opmærksomhed under den grundige gennemgang af banen. På hvor mange måder kan I komme gennem banen på? spørger hun. Hun giver ingen svar, men forklarer færdselsreglerne i legen. Med færdselsregler sætter hun legen ind i en ramme, så legen ved nogle stationer målrettes efter en bestemt hensigt (bevægelsesmønster). Hun gør meget ud af at stimulere børnenes fantasi. Hun spørger til, hvad den enkelte station i redskabsbanen forestiller. Ét barn siger et isbjerg, et andet barn siger et vandfald. Børnene skal altså selv finde løsninger (viden) ud fra deres fantasi og kropslige intuition. Beskrivelsen ovenfor er transskriberet fra videooptagelser af undervisning i leg på redskabsbaner i indskolingen. Beskrivelsen giver mange oplysninger om underviserrolle, undervisningsprincipper, målretning af en legende undervisning, videnudvikling og andre forhold i undervisningssituationen, der har betydning for læringsmulighederne. Det er opfattelsen i dette kapitel, at anvendelse af leg på redskabsbaner som skitseret i eksemplet kan være en meget udbytterig tilgang til redskabsgymnastik i indskolingen. Et blik på trinmålene under idrættens Fælles mål afslører, at redskabsaktiviteter især bør fylde meget i indskolingen. Mange trinmål under kroppen og dens muligheder efter 2. klassetrin samt enkelte mål i børnehaveklassen (0. klasse) kan nemlig opfyldes i redskabsgymnastik: beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed (0. klasse) 1 bruge spænding og afspænding udføre simple balancer og krydsfunktioner vise fortrolighed med bløde, hårde, faste og løse redskaber kontrollere grundlæggende bevægelser, først og fremmest gå, løbe, hoppe, hinke, vende og dreje udføre grundlæggende gymnastiske færdigheder i afsæt, svæv, landing, rulning, spring, vægtoverføring og forflytning samt vægt på armene Det ses desuden, at der er rig mulighed for at arbejde med de åbne opgaver, legen tilbyder. Også under idrættens værdier kan der arbejdes med mange trinmål. Det samme gælder i 0. klasse: fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper (0. klasse) komme med forslag til undervisningens indhold. (0. klasse) samarbejde med en eller flere om at lege kende og anerkende fysiske forskelle mellem sig selv og andre fortælle om oplevelser eller situationer, hvori der indgår bevægelse Fokus vil i dette kapitel være på trinmålene under kroppen og dens muligheder, der fortæller væsentlige motoriske mål, børnene skal arbejde hen i mod i indskolingen, men trinmålene under idrættens værdier vil også tilgodeses. Gymnastiktræet nedenfor illustrerer, hvorfor det er nødvendigt at arbejde med redskabsaktiviteter allerede i indskolingen. Træet er opdelt i en rod, en stamme og en forgrening: Roden i Gymnastiktræet udgøres af de grovmotoriske basiselementer, som udtrykker det motoriske fundament. Det er alle de naturlige bevægelsesformer, som at trille, rulle, rotere, kravle, klatre, springe, svinge, støtte på armene osv., og en stimulering og træning af de færdigheder forbedrer paratheden til at lære nye bevægelsesmønstre. 1 Det skal understreges, at det er den alsidige motoriske udvikling, der her anses for væsentlig i indskolingen. At udvikle udholdenhed skal ikke prioriteres i samme grad, men kan da være en herlig sidegevinst (Pedersen, 2005) 23

22 Stammen er bevægelsestyper, der anvendes i næsten al leg og idræt, men som har fokus på senere læring af gymnastiske øvelser. Bevægelserne er fx afsæt, svæv, landing, spænding, afspænding, svinge, kippe, støtte, rotere m.m., og foregår omkring alle 3 akser. I forgreningen arbejdes med metodisk læring af grundlæggende springtyper som rulle-salto bevægelser, håndstandoverslags bevægelser og trille-skrue bevægelser. Gymnastiktræet Skal vi give barnet gode oplevelser med forgreningens færdige spring som vejrmølle og overslag, er det afgørende, at barnet har udviklet kropslige forudsætninger for at kunne udføre disse spring. Denne læringsparathed udgøres af erfaringer med og automatisering af en lang række grundlæggende bevægelsesmønstre fra roden og stammen. Er disse kropslige forudsætninger ikke på plads, har barnet ikke de fornødne redskaber til at mestre springene, og motivationen for deltagelse i idrætten er udsat. Spørgsmålet er så, hvordan vi bedst udvikler det nødvendige kropsligt-motoriske fundament for at kunne bevæge os ud af grenene og op i træets krone? Hvor der i mellemskolingen og udskolingen også lægges meget vægt på at lære og træne bestemte bevægelsesmønstre ud fra en metodisk og videnskabelig tilgang, er det holdningen her, at læringsparathed udvikles i et legende miljø, hvor stor frihedsgrad, mange gentagelser og mindre fokus på æstetisk udførsel og teknisk perfektionering af bevægelserne giver den bedste stimulering. Praksis Udviklet af Finn Berggren, Michael Bjøern, Lars Elbæk og Nicolas Markvardsen. Opvarmning Opvarmning kan springes over i indskolingen. Der er oftest kort undervisningstid, da der også skal bruges kræfter på at stille redskabsbanen op. Dog kan en mental forberedelse være at gå banen igennem og præsentere eleverne for færdsels -regler m.m. (se indledende citat). En væsentlig del af den mentale forberedelse er stimuleringen af børnenes fantasi - fx via spørgsmål til barnets forestillingsevne. Herved sker også en iscenesættelse af legen, der er med til at engagere børnene. Alternativt kan man varme op med diverse kamplege, tillidsøvelser og lignende (se Nielsen, litteraturliste). 24

23 Redskabsbanen Jf. trinmål og motoriktræet er det afgørende, at redskabsbanen giver mulighed for alsidige bevægelsesmønstre til alsidig kropslig udvikling. Det betyder, at man skal forsøge at stimulere alsidige bevægelser fra motoriktræets rod og stamme. En mulighed kan være følgende opstilling: 1. Den umulige bro: (balance) 2. Indianer til hest: (svinge) 3. Vandløbet (koordination, afsæt, landing, balance) 4. Rutsjebanen (afsæt m.m.) 5. Hulen (krybe, kravle) 6. Linen (balance på bom eller bænk) Rutsjebanen: springbræt, bom, 3 bænke, nedspringsmåtte, rullemåtte (glat), måtte, reb til at fastgøre måtte m.m. Den umulige bro: 2 halve combiruller, måtte som underlag (gerne 1 meter bredere til alle sider) Vandløbet: diverse redskaber med afstand imellem - evt. på en lang rullemåtte Indianer til hest: nedspringsmåtte, tove, måtte, lille skumplint med halv combirulle som top Andre forslag til stationer findes beskrevet bagerst i kapitlet, men grundlæggende tages der udgangspunkt i salens tilgængelige redskaber og underviserens fantasi. Har man en gruppe børn, som har specifikke motoriske mangler, kan man naturligvis se stort på alsidigheden og lægge et mere afgrænset fokus fx et balancetema, hvor der opstilles forskellige stationer med krav til balance i alle mulige højder og på alle mulige måder. 25

24 Organisering af legen Når legen sættes i gang, kan banen introduceres som beskrevet i indledningen: Underviseren beskriver færdselsregler ved den enkelte station, uden at vise hvordan stationen forceres. Dermed bevares friheden i legen, og barnet skal selv udvikle viden ud fra det induktive undervisningsprincip. Barnets oplevelse af frihed er et fundamentalt kendetegn ved leg. Her opfattes det altså ikke som leg, hvis underviseren begrænser barnets udfoldelse ved at instruere i, hvordan stationerne skal forceres. Færdselsreglerne er desuden med til at give legen sin orden. Når barnet har stor frihed til at finde kropslige løsninger til forcering af stationerne, bliver det vanskeligere at arbejde målrettet med bestemte kropslige færdigheder som fx en rulle. Hvordan kan man vide, om barnet nu også har forsøgt at udføre en rulle? Svaret er, at det kan man ikke vide! Grundlæggende udviser den legende tilgang stor tillid til, at børnene selv vil få erfaringer med fx ruller, når de er motorisk klar til det. De fleste redskabsbaner vil altid arbejde med at løbe, kravle, balancere, klatre, svinge, afsæt, flugt og landing m.m. i et vist omfang, mens bevægelser som trille, skrue, rulle, støtte på armene m.m. i højere grad er op til børnene selv. Legen kan dog målrettes ved at give den enkelte station et navn, som appellerer til, at barnet træner bestemte motoriske færdigheder. En anden måde at målrette legen på er, at underviseren bruger eleverne til at vise hinanden løsninger. Løsningsmuligheder, der indeholder bestemte grundmotoriske bevægelser, som alle børnene gerne skal få erfaringer med, sørger hun for, at alle børnene ser, så de kan udveksle en bestemt viden og inspireres i en bestemt retning. Denne målretning er ikke hæmmende for legen, for det er stadig frivilligt for børnene, om de vil prøve kræfter med disse løsningsmuligheder. Viser det sig, at enkelte børn med den legende tilgang ikke når trinmålene og fx ikke får tilstrækkelige erfaringer med at rulle, kan underviseren naturligvis have stationer undervejs, hvor børnene skal udføre et bestemt bevægelsesmønster (fx en forlæns rulle). Dermed indeholder undervisningen både frie og mere lukkede aktiviteter. Børnenes oplevelse af frihed bliver sandsynligvis mindre, men til gengæld bliver det nu muligt i undervisningen at formidle bestemte motoriske løsninger til børnene, som et slags redskab eller genvej til motorisk udvikling. Det er dog opfattelsen her, at det sjældent vil være nødvendigt med mere lukkede stationer. Redskabsbaner har den ulempe, at der skal slæbes en farlig masse redskaber frem eller tilbage. Det gør sig imidlertid altid gældende i redskabsgymnastik. For at spare tid kan underviseren ofte få hjælp fra kolleger eller større elever i opbygningen af banen. Alternativt kan underviseren uddele billeder af stationerne til grupper af børn, så de bedre kan hjælpe med at stille banen op. Det anbefales dog, at større redskaber allerede er sat op af underviseren, og allierer man sig med andre undervisere i faget, kan banen måske blive stående hele dage, så der ikke skal bruges så meget kostbar undervisningstid på at stille frem og rydde ud. Tjek altid om bom, ringe og tove m.m. er rigtigt indstillet, før aktiviteterne sættes igang! At organisere legen i redskabsbaner skal helst medføre, at eleverne ikke skal stå på række og observere hinanden som ved stationstræning. Opstår der kø i redskabsbanen, kan det ofte afhjælpes med færdselsregler. Det kan foreslås, at der højst må være 5 elever ved hver station, eller der kan gives tilladelse til at overhale. Med leg på redskabsbaner er det desuden vanskeligere for eleverne at mobbe hinanden. For det første står de meget lidt i kø og kan ikke observere hinanden så meget, og for det andet skal aktiviteten ikke ligne et bestemt bevægelsesmønster, da eleverne har stor frihed til selv at bestemme, hvordan de vil forcere redskabsbanen. 26