Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution. Februar 2010 HISTORISK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution. Februar 2010 HISTORISK"

Transkript

1 Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution Februar 2010

2

3 Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution Februar 2010

4 Ansvar for styring - vejledning om styring fra koncern til institution Februar 2010 I tabeller kan afrunding medføre, At tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Rosendahls-Schultz Distribution Herstedvang 10, 2620 Albertslund T F E W Henvendelse om publikationen kan I øvrigt ske til: Finansministeriet Center for kvalitet, afbureaukratisering og ledelse Christiansborg Slotsplads København K T Omslag: BGRAPHIC Foto: Colourbox Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk Oplag: Pris 50 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Rosendahls-Schultz Grafisk ISBN: Publikationen kan hentes på Finansministeriets hjemmeside:

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Publikationens formål Publikationens indhold opbygning og budskaber Ikrafttrædelse Koncernstyring Koncernstyring og det departementale ansvar Bevillingsstyring og opfølgning på den samlede økonomiske ramme Regnskabsvæsenet og departementets kontrol og tilsyn Langsigtet styringsperspektiv og kvalitet af økonomistyringsinformation Departemental lønstyring Risikostyring Effektivisering og faglig styring af koncernen Mål- og resultatstyring Effektivisering: Indkøb og udbud Digitalisering Koncernansvar for samspil med administrative servicecentre Koncernstyring og koncernledelse Mål og resultatstyring Indledning Styringsfokus, status og sammenhæng Mål- og resultatstyring vejledning til inspiration Direktørkontrakter Økonomistyring i institutionen Indledning Hvad er økonomistyring? Krav til den statslige økonomistyring... 39

6

7 Kapitel 1. Indledning 1. Indledning 1.1 Publikationens formål Hensigten med denne publikation er at sammenfatte eksisterende regler og dermed tydeliggøre styringsansvaret for departementernes koncernstyring, mål- og resultatstyringen mellem departement og institution og den interne økonomistyring i institutionerne 1. Publikationen skal skabe klarhed om, hvad der er egentlige krav og hvad der er inspirationsmateriale på området. Det skal hjælpe departementer og institutioner med at sikre, at de basale kontrol- og styringsfunktioner er på plads som grundlag for departementets eller institutionens styringsmodel. Publikationen indeholder ikke nye regler. Som led i indsatsen for statslig afbureaukratisering er regelsættet derimod blevet revideret, og der er dermed fjernet en række styringsmæssige proceskrav. Dette fremgår af de enkelte afsnit. Styringsvilkårene for departementer og institutioner i staten har ændret sig ved fx overgangen til omkostningsprincipper i budget og regnskab. De grundlæggende formål og krav til styringen er imidlertid uforandrede. Styringen i departementer og institutioner skal fortsat sikre: Bevillingsanvendelse og opgaveløsning i overensstemmelse med regler og formål Omkostningseffektivitet, der sikrer en tilfredsstillende opgaveløsning med så få ressourcer som muligt Effektivitet i form af målfastsættelse og resultater, der følger politiske ønsker og krav Disse grundlæggende styringsformål er understøttet af forskellige regelsæt, der stiller konkrete krav til styringen. I denne publikation gives en beskrivelse af de kontrol- og styringsopgaver, som kan udledes af Budgetvejledningen, Regnskabsbekendtgørelsen, samt relevante cirkulærer og vejledninger. 1 Begrebet institution anvendes som betegnelse for en organisatorisk enhed med egen ledelse og et særskilt ledelsesansvar. Det kan dreje sig om et departement, en styrelse eller en serviceproducerende institution. Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution 5

8 Kapitel 1. Indledning Under de enkelte afsnit i publikationen er indsat blåt markerede tekstbokse, der henviser til regelsæt i form af cirkulærer, vejledninger m.m., der gælder på det pågældende område. Materiale, som i tekstbokse benævnes Regelsæt og tilknyttede vejledninger er helt eller delvist normerende og skal efterleves. Det bagvedliggende materiale har et detaljeringsniveau, som man bør kende til, hvis man skal arbejde specifikt med området. Materiale benævnt Vejledninger til inspiration er ikke normerende, men indeholder typisk eksempler, metodeforslag og lignende overvejelser dvs. anbefalinger og forslag, som institutionerne kan vælge at bruge. Regelsæt og vejledninger kan findes på under henholdsvis Love, regler og bekendtgørelser og Vejledninger. 1.2 Publikationens indhold opbygning og budskaber De fleste regler skal fortolkes for at afgøre, hvordan styringen tilrettelægges, således at departementet eller institutionen opfylder sit styringsansvar. Ministerområderne og de statslige institutioner er ikke ens, hverken hvad angår størrelse, opgaver eller finansiering. Forskelle i styringsbehov betyder, at der er forskel på, hvilke processer og værktøjer, der er relevante for at opfylde kravene i den enkelte institution. Publikationen giver derfor ikke detaljerede retningslinjer eller vejledning om, hvordan styringen præcis skal tilrettelægges. Publikationen beskriver i stedet grundlæggende minimumskrav og angiver derudover målene for styringen samt hvad, der skal fokuseres på i styringen. Dermed fastholdes departementerne og institutionernes ansvar og muligheder for selv at vurdere form og omfang af styringsindsatsen for at opfylde målene. Det fremgår fx at alle institutioner skal være i stand til at foretage en budgettering af de kommende års udnyttelse af lånerammen. Men det fastsættes ikke, hvordan den enkelte institution skal opfylde kravet. En institution med begrænset anlægsmasse og faste intervaller for reinvesteringer kan nøjes med at fremskrive årets udnyttelsesgrad. Investeringstunge institutioner bør sammenholde afskrivninger og reinvesteringer på de enkelte projekter og indregne planlagte nyinvesteringer. Publikationen formidler krav til styringen på tre centrale områder og er opdelt i kapitler efter disse områder. Det gælder: Kapitel 2: Departementernes koncernstyring Kapitel 3: Mål- og resultatstyring mellem departement og institution Kapitel 4: Den interne økonomistyring i institutionerne Koncernstyring Departementet har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for hele ministerområdet. Dette ansvar udmøntes gennem koncernstyring. 6 Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution

9 Kapitel 1. Indledning Kernen i koncernstyringen er etablering og styring af den samlede økonomiske ramme for ministerområdet bevillingsstyring og løbende opfølgning af forbrug, udnyttelse af låneramme mv. Efter omkostningsreformen er der skærpede krav til, at departementet skal anlægge et langsigtet perspektiv i økonomistyringen og foretage en flerårig budgettering af driftsudgifter, gældsudvikling og afskrivninger på koncernniveau. Departementets styringsansvar omfatter desuden den faglige styring af institutionerne samt løbende effektivisering af den samlede koncern. Med revisionen af Cirkulære om indkøb i staten og Cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver vil det ikke længere være obligatorisk at udarbejde en effektiviseringsstrategi for koncernen. Dermed kan det enkelte ministerium selv fastlægge proces og form for, hvordan de styringsmæssige krav til en fortsat effektiviseringsindsats indfries. Mål- og resultatstyring mellem departement og institution Statslige institutioner skal som minimum opstille mål for deres opgaver og følge op på resultaterne i årsrapporten. Formålet med mål- og resultatstyring er at sikre effektive institutioner, der leverer resultater i overensstemmelse med de politiske målsætninger. Det er op til det enkelte departement at tilrettelægge mål- og resultatstyringen på ministerområdet og sikre, at institutionerne følger op på de gældende mål (jf. kapitel 2. Koncernstyring). Opstilling af mål og resultatkrav sker på grundlag af en dialog mellem institutionsledelse og departement og inden for rammerne af de grundlæggende styringsvilkår på ministerområdet, gældende lov- og hjemmelskrav samt budget- og bevillingsreglerne. Viden om sammenhængen mellem institutionernes indsatser og de opnåede effekter er vigtig for vurderingen af institutionens effektivitet om institutionen leverer en indsats, der virker. Øget anvendelse af effektmål kan bidrage til at sikre, at de statslige bevillinger anvendes så effektivt som muligt. Den interne økonomistyring i institutionerne Institutionsledelsen skal sikre optimal ressourceudnyttelse i forhold til institutionens mål. Økonomistyringen vedrører både styringen af institutionens finansielle midler, aktiviteter, ressourcer og resultater. De grundlæggende krav til institutionen omfatter fortsat finanslovsbidrag, bevillingsstyring og budgetopfølgning samt regnskabsførelse og årsrapport. Indførelsen af omkostningsprincipper i regnskaber og budgetter for drifts- og statsvirksomheder har ændret regler og styringsperspektiver. Ligeledes ændrer etableringen af administrative servicecentre fordelingen af de basale økonomiadministrative opgaver. Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution 7

10 Kapitel 1. Indledning De nye styringsvilkår indebærer en skærpelse af ledelsesansvaret og nødvendigheden af et flerårigt, mere strategisk perspektiv i økonomistyringen, herunder langsigtet investeringsplanlægning. Desuden understreges kravet om en tydeliggørelse af sammenhængene mellem den økonomiske og den faglige styring af institutionens indsats. 1.3 Ikrafttrædelse Denne publikation afløser Effektiv opgavevaretagelse i staten fra Anbefalinger og retningslinjer gælder fra udgivelsesdatoen. Regler vedrørende effektiviseringsstrategierne er hjemlet i cirkulære. Ændringer knyttet til effektiviseringsstrategierne vil derfor træde i kraft med nyt Cirkulære om indkøb i staten samt nyt Cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver. Samtidigt bortfalder kravene i Vejledning om klare mål og mere åbenhed fra Krav og anbefalinger omfatter de egentlige statsinstitutioner, der som udgangspunkt er tildelt bevillinger som driftsbevilling eller statsvirksomhed på Finansloven. Hovedparten af anbefalingerne vil dog også kunne finde anvendelse eller være til inspiration for selvejende institutioner og andre institutioner, der ledes af en bestyrelse. Selvejende institutioner Selvejende institutioner er organisatorisk placeret uden for det ministerielle hierarki, og en bestyrelse er ansvarlig for institutionens overordnede virksomhed og opgavevaretagelse. Dermed er vilkårene for anvendelse af resultatkontrakter og tilsvarende styringsredskaber anderledes for disse institutioner end for egentlige statsinstitutioner. Tilrettelæggelsen af den konkrete styring af selvejende institutioner vil blandt andet afhænge af, hvordan beslutningskompetencen er fordelt mellem departement, institution og bestyrelse på et givet ressortområde. Der henvises til analysen "Selvejende institutioner - styring, regulering og effektivitet", som er offentliggjort i april 2009 og tilgængelig på Finansministeriets hjemmeside. Det bemærkes, at implementering af analysens anbefalinger er igangsat, og at lovændringer mv. forventes at træde i kraft fra 1. januar Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution

11 Kapitel 2. Koncernstyring 2. Koncernstyring 2.1 Koncernstyring og det departementale ansvar Princippet om ministerstyre indebærer, at ministerens departement har det overordnede styrings- og tilsynsansvar for institutionerne på ministerområdet. Det vil sige den samlede koncernstyring på ministerområdet. Koncernstyring indebærer, at ministeriets øverste ledelse kan prioritere og følge op på institutionernes virke og dermed sørge for en sikker og effektiv drift af hele koncernen. I dette kapitel gennemgås de grundlæggende krav til departementets koncernstyring. De indholdsmæssige krav til ministeriernes effektiviseringsarbejde er stort set uforandrede. Dog er proceskravet om udarbejdelse af ministerielle effektiviseringsstrategier blevet afskaffet. Ligeledes peges der på udviklingsmuligheder for koncernstyring, herunder koncernledelsens rolle. Emnerne i kapitlet er sammenfattet i boksen herunder. Koncernstyring omfatter Bevillingsstyring og opfølgning på den samlede økonomiske ramme Regnskabsvæsenet og departementets kontrol og tilsyn Lønstyring Risikostyring Mål- og resultatstyring Indkøb og udbud Digitalisering Koncernansvar for samspil med administrative servicecentre 2.2 Bevillingsstyring og opfølgning på den samlede økonomiske ramme Det primære element i departementets styring er bevillingsopfølgning. Bevillingen er en bemyndigelse til en minister. Når ministeren delegerer adgangen til at disponere over midler fastholdes ansvaret for anvendelsen af bevillingen. Dette ansvar forvaltes i praksis af ministerens departement. Først og fremmest skal departementet disponere og følge op på den samlede økonomiske ramme for ministerområdet. Departementet skal sikre, at den samlede bevilling eller ramme for ministerområdet ikke overskrides. Det er derfor departementets pligt at vurdere risici for budgetoverskridelser og at rette op i tide. Departementet har således et koordinations- og kontrolansvar både før, i løbet af og efter finansåret. Departementet står for udarbejdelsen af finanslovsforslag for hele ministerområdet inden for den udmeldte budgetteringsramme. Det indebærer, at departementet fordeler rammen, herunder også låneramme, mellem institutionerne på hele ministerområ- Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution 9

12 Kapitel 2. Koncernstyring det og dernæst står inde for både tekst og tal i det budgetbidrag, ministeriet afleverer til Finansministeriet. Fordeling af låneramme inkluderer, at departementet vurderer, om institutionerne har bevilling til de fremtidige afskrivninger og renter af investeringer inden for den tildelte låneramme. Departementet foretager budgetopfølgningen for hele koncernen i form af rammeredegørelser og løbende vurdering af forbrug. Opfølgningen på rammerne skal som minimum ske i forbindelse med departementets afgivelse af rammeredegørelser til Finansministeriet samt ved Tillægsbevillingsloven. Dette er grundlaget for departementernes varetagelse af initiativforpligtigelsen til at holde sig indenfor den samlede ramme om nødvendigt gennem omfordelinger. Bevillingsopfølgningen sker på et overordnet niveau. Departementet har begrænsede muligheder for at varetage en form for bevillingsopfølgning, der retter sig mod detaljeret kontrol af bevillingsanvendelsen. Ansvaret for at sikre, at midlerne anvendes så effektivt som muligt og disponeres efter at opnå de politisk besluttede formål de er givet til, er derfor placeret hos institutionsledelsen. Departementet har dog pligt til at gribe ind, hvis der afdækkes afvigelser, som institutionsledelsen ikke tager hånd om. Det gælder afvigelser fra de generelle disponeringsregler fastlagt i Budgetvejledningen, samt de specielle forudsætninger for bevillingerne i form af finanslovens anmærkninger og andre bestemmelser for bevillingsanvendelsen. 2.3 Regnskabsvæsenet og departementets kontrol og tilsyn Regnskabsbekendtgørelsen præciserer departementets overordnede ansvar for kontrol, regnskab og regnskabsopfølgning. I regnskabsbekendtgørelsen fremgår det, at det er departementerne, der: tilrettelægger regnskabsvæsenet inden for ministerområdet fører kontrol med overholdelse af reglerne for regnskabsvæsenet sikrer tilvejebringelsen af de fornødne oplysninger til brug for den løbende interne regnskabsopfølgning, den periodiske regnskabsaflæggelse samt den årlige udfærdigelse af statsregnskabet og årsrapporter Det er departementernes ansvar, at der i de underliggende institutioner på ministerområdet, findes de nødvendige kontrolsystemer. Samtidig skal departementet selv føre kontrol med overholdelse af reglerne for regnskabsaflæggelsen og sikre, at der tilvejebringes nødvendig information til økonomistyring, herunder bevillingsopfølgning, på ministerområdet. For at kunne leve op til sit kontrol- og tilsynsansvar skal departementet som minimum: Påse at de formelle systemer vedrørende intern kontrol, herunder instrukser og regnskabsaflæggelse, er på plads i institutionerne. Dette dokumenteres i ministerieinstruksen, ligesom departementet godkender virksomhedsinstruksen. 10 Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution

13 Kapitel 2. Koncernstyring Føre tilsyn med at it-anvendelsen til regnskabsdata foregår hensigtsmæssigt pålideligt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dette inkluderer tilsyn med de administrative forretningsgange og kontroller, i det omfang ansvar og opgaver ikke er overflyttet til et servicecenter. Sikre at institutionerne kontrollerer og godkender de kvartalsvise institutionsregnskaber. Departementet godkender ministeriets samlede regnskab og institutionernes årsrapporter. Departementet står inde for omflytninger, korrektioner, videreførelser m.m. i bevillingsafregningen på ministerområdet. Aktivt søge relevant information fra institutionerne fx i form af kvartalsvise nøgletal for økonomiske, personalemæssige eller lønmæssige forhold samt anden informationsudveksling, der kan belyse, hvorvidt institutionernes administration og ledelse fungerer hensigtsmæssigt. Gribe ind og rette op, hvis man bliver opmærksom på problemer i institutionerne. Departementet har i udførelsen af sin kontrol- og tilsynsfunktion en række forskellige redskaber og muligheder for at sikre standarden af arbejdsgange og kontrolindsatser i institutionerne. Det gælder blandt andet oprettelsen af departementale controller-enheder. Men det er op til det enkelte departement at fastlægge, hvordan tilsynsforpligtigelsen og styringsansvaret skal udøves. Læs mere Regelsæt og tilknyttede vejledninger: Budgetvejledning 2010 Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. (Regnskabsbekendtgørelsen) Vejledning om bevillingsafregning Vejledning om udarbejdelse af ministerieinstrukser Vejledning om udarbejdelse af årsrapport Regelsæt og vejledninger kan findes på under henholdsvis Love, regler og bekendtgørelser og Vejledninger. Få vejledning om it-sikkerhed på: 2.4 Langsigtet styringsperspektiv og kvalitet af økonomistyringsinformation Der er forskel på, hvor stor en del af disponerings- og opfølgningsopgaven, de enkelte departementer har delegeret til institutionerne. På langt de fleste ministerområder leverer de enkelte institutioner bidrag til både finanslov og budgetopfølgning, og de er ansvarlige for deres årsrapport i samarbejde med departementet. Uanset graden af delegation er det departementet, der har det overordnede ansvar for kvalitetssikring og kontrol i forhold til den økonomiske styring af hele koncernen. Der er to grundlæggende hensyn, som departementet skal varetage i styringen af ministerområdet. Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution 11

14 Kapitel 2. Koncernstyring For det første skal departementet anlægge et langsigtet styringsperspektiv. Departementet skal kunne foretage en flerårig budgettering af driftsudgifterne; herunder en budgettering af gældsudviklingen på ministerområdet sammenholdt med ministeriets samlede låneramme. Udviklingen i gæld og investeringer og de afledte afskrivninger i koncernen viser samtidig, hvor stor en del af ministeriets driftsbevilling, der er bundet af tidligere beslutninger. For det andet skal departementet sikre sig den grundlæggede kvalitet af økonomistyringsinformationen. Det gælder registreringsrammer, metoder og standarder til regnskabsgodkendelse og bevillingsopfølgning, men også til anden ledelsesinformation. Fælles rammer for aktivitetsopgørelser og produkter kan være et redskab til at sammenligne institutioner på tværs af ministerområdet. Dermed kan sammenlignelige omkostningsinformationer udnyttes aktivt i koncernen. Etableringen af tværministerielle administrative servicecentre i staten ændrer organiseringen og fordelingen af opgaver vedrørende lønadministration, bogholderi, betalinger mv., men indebærer hverken nye opgaver på koncernniveau eller ændringer i departementets eller institutionernes ledelsesansvar for deres økonomiske styring. Boks 2.1 Ledelsesinformation på koncernniveau Med udgangspunkt i departementets grundlæggende økonomiopfølgning samt strategiske indsatsområder kan der med fordel ske en afklaring af hyppighed, omfang og design for at undgå tilfældig og for megen ledelsesinformation i koncernen. Ledelsesinformationen kan indeholde både økonomiske og andre aktivitets-nøgletal. God information vil kunne danne grundlag for at departementet kan: Følge den aktivitetsmæssige og økonomiske udvikling på koncernniveau og i de enkelte institutioner Gribe ind overfor en økonomisk eller aktivitetsmæssig udvikling, der afviger fra den ønskede Vurdere, om koncernen samlet set bevæger sig mod de fastsatte mål Foretage sammenligninger på tværs af koncernens områder Formulere næste generation af strategiske indsatser og mål for koncernen Designet af ledelsesinformationen er op til hver enkelt departement, men der skal som minimum indhentes nøgletal med en hyppighed, der modsvarer departementets forpligtigelse til aktivt at søge information fra institutionerne. Det er hensigtsmæssigt, at ledelsesinformation om resultater og udviklingstendenser også belyser de faktiske dispositionsmuligheder (det ledelsesmæssige råderum), f.eks. oplysninger om uforbrugte midler eller om ikke-udnyttede lånemuligheder. Standardiseret ledelsesinformation med baggrund i fælles registreringsrammer kan styrke grundlaget for tværgående sammenligninger inden for koncernen. 2.5 Departemental lønstyring Lønsystemet giver lokale frihedsgrader til at fastlægge lønnen. Departementet har dog lønstyringsansvaret for koncernen og det forudsættes derfor, at departementerne 12 Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution

15 Kapitel 2. Koncernstyring løbende følger udviklingen i lønniveauet for de enkelte personalegrupper i koncernen. Der bør sikres en vis overensstemmelse mellem lønniveauet i egen koncern og staten som helhed. ISOLA og forhandlingsbasen tilvejebringer ledelsesinformation til brug for lønstyring. Boks 2.2 Eksempler på ledelsesinformation til koncernniveau De fleste nøgletal vil have fokus på den enkelte institution og det ledelsesområde, som institutionsledelsen har ansvar for. Sådanne nøgletal kan sammenstilles og derved give et overblik. Nogle nøgletal vil endvidere meningsfuldt kunne aggregeres eller beregnes for hele koncernen under ét. Nedenfor vises nogle få eksempler på begge typer nøgletal. Koncernfælles nøgletal - aggregeret Udnyttelsesgrad af låneramme Omkostninger pr. årsværk Afskrivningsratio på aktiver Faglige, institutionsspecifikke nøgletal Forventet forbrug af bevillinger Målopfyldelsesgrader på strategiske mål Sagsbehandlingstider fx udviklingen i gennemsnitlig sagsbehandlingstid på afgrænset sagsområde Sygefravær fx målt i fraværsdage Løn og personalesammensætning Ad-hoc informationer Fx projektspecifikke nøgletal i risikofyldte projekter 2.6 Risikostyring Risikostyring af institutionens kerneaktiviteter dvs. vurdering og håndtering af usikkerheder og potentielle afvigelser fra den planlagte drift og aktiviteter er som udgangspunkt et element i institutionernes egen økonomistyring og eget ledelsesansvar. Samtidig er det dog væsentligt at være opmærksom på, hvorledes eventuelle lokale risici, herunder risici fra enkeltstående projekter, kan påvirke andre dele af hele koncernen. Departementernes tilsyn kan med fordel tilrettelægges risikobaseret med en øget opmærksomhed i perioder, hvor institutionerne gennemgår reformer, foretager ændringer af den it-mæssige understøttelse eller lignende større forandringer, der kan påvirke både økonomi og resultater i institutionerne. Staten er selvforsikret jf. Budgetvejledningen. Det stiller krav til, at institutionerne foretager risikostyring af de materielle anlægsaktiver. Departementet har ansvar for at sikre, at særligt udsatte institutioner med høj risiko for væsentlige skadesbeløb håndteres i budgetlægningen og at der arbejdes med håndtering af disse risici i de pågældende institutioner. På enkelte ministerområder kan det være en fordel at operere med interne forsikringsordninger, så der løbende hensættes til skader. Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution 13

16 Kapitel 2. Koncernstyring Læs mere Regelsæt: Budgetvejledning 2010 Cirkulære om selvforsikring i staten Vejledning til inspiration: Vejledning om risikostyring i staten 2.7 Effektivisering og faglig styring af koncernen Departementets varetagelse af en sikker og effektiv drift af koncernen handler ikke alene om disponering og opfølgning på den økonomiske ramme på ministerområdet. Det handler også om den faglige styring af institutionerne samt effektiv opgavevaretagelse på ministerområdet. 1 Dette sker gennem mål- og resultatstyring samt løbende effektivisering af driften i hele koncernen. Flere af de indholdsmæssige krav, der indgik i ministeriernes hidtidige arbejde med effektiviseringsstrategierne, er uforandrede. De præcise krav fremgår af de følgende afsnit. De enkelte ministerier gives dog mulighed for i højere grad at vælge, hvordan kravene udmøntes og hvilke metoder, der skal anvendes. Det er fx fortsat et grundlæggende krav, at udnytte stordriftsfordele i administration, støttefunktioner og opgavevaretagelse. Ligeledes er det fortsat et grundlæggende krav, at departementet løbende tilpasser koncernens struktur i forhold til de prioriterede opgaver. Det er dog op til det enkelte ministerium at fastlægge formen for effektiviseringsarbejdet. Det kan være fordelagtigt for mange ministerier at fortsætte arbejdet med udgangspunkt i effektiviseringsstrategier, mens andre kan vælge en anden form. 2.8 Mål- og resultatstyring De grundlæggende vilkår for styring er baseret på den hierarkiske styringsrelation på ministerområderne, i gældende lov- og hjemmelskrav samt i budget- og bevillingsreglerne. Departementets mål- og resultatstyring sker inden for denne ramme i samarbejde og dialog med de enkelte institutioner på ministerområdet. Udarbejdelsen af mål vil ofte starte i den enkelte institution. Det er dog departementet, der har det overordnede ansvar for mål- og resultatstyringen. Det indebærer, at departementet sikrer, at styringsredskabet understøtter en effektiv drift, og at institutionerne aktivt følger op på de mål, der er gældende for institutionen. 1 I publikationen Effektiv opgavevaretagelse i Staten fra 2003 blev der stillet krav til ministerierne om på fire specifikke områder at udarbejde politikker, som indgår i en samlet effektiviseringsstrategi for koncernen. Retningslinjerne i nærværende publikation træder i stedet for kravene i Effektiv opgavevaretagelse i Staten fra Ligeledes er Cirkulæret om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver samt Cirkulære om indkøb i staten revideret, så udarbejdelse af en effektiviseringsstrategi ikke længere er obligatorisk. 14 Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution

17 Kapitel 2. Koncernstyring Der stilles ikke krav til hvordan mål- og resultatstyringen tilrettelægges, men ansvaret omfatter som minimum, at departementet udmelder et koncept for koncernens målog resultatstyring. Koncept for koncernens mål- og resultatstyring Departementets udmelding skal sætte rammerne for mål- og resultatstyringsprocessen, herunder hvilket styringsredskaber der anvendes. Den kan indeholde en tidsplan, eventuelt procedurer for forhandling om målfastsættelse og rapportering, opfølgning og evaluering af resultater og målopfyldelse. Konceptet bør tage højde for variationer i styringsbehovet mellem institutionerne i koncernen som følge af forskelle i typen af opgaver, institutionens størrelse m.m. Mål- og resultatopfølgning Afrapportering på mål sker som minimum i institutionernes årsrapporter. I den forbindelse er departementet forpligtet til at følge op og evaluere institutionens indsats selv om dette tidsmæssigt kan ske forud for udarbejdelsen af årsrapporten. Afhængig af styringsbehovet kan hyppigere statusrapportering til departementet være hensigtsmæssigt. På mange områder vil det være naturligt at indarbejde nøgletalsinformationer om udviklingen i mål i den almindelige ledelsesinformation til departementet. Kontinuerlig resultatopfølgning kan suppleres af en mere langsigtet styring ved brug af flerårige mål. Der kan fx arbejdes med rullende resultatkontrakter, hvor der opstilles flerårige mål. Procedurerne for opfølgning og rapportering bør være så fleksible, at genforhandling af enkelte mål eller resultatkrav er mulig fx som følge af nye politiske prioriteringer, større reorganiseringer, reformer eller andre former for ændringer i opgavesammensætningen eller i grundlæggende vilkår for løsning af opgaverne. Eventuelle ændringer af mål bør fremgå af afrapporteringen i årsrapporten. Brugerrettede mål For institutioner med brugerrettede opgaver kan mål knyttet til disse opgaver være vigtige styringspunkter. Mål for svartider, sagsbehandlingstider m.m. bidrager til at holde de statslige institutioner ansvarlige for det fastsatte serviceniveau. Derudover skaber formulering og offentliggørelse af brugerrettede resultatkrav en forventningsafstemning mellem de eksterne brugere og institutionerne. Der er ingen specifikke krav til mål for brugerrettede opgaver. 2 Institutioner, der hidtil har været omfattet af Klare mål, kan overveje at integrere de brugerrettede mål og resultatkrav i resultatkontrakten: For eksempel ved at udforme brugerrettede resultatkrav i relation til de overordnede mål eller som et særskilt mål. 2 I Vejledning om klare mål og mere åbenhed blev der stillet krav om, at ministeriet udformer en politik for klare mål og at institutioner, der falder ind under denne politik, opstiller og følger op på brugerrettede mål i en særskilt proces. Disse krav bortfalder med denne vejledning. Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution 15

18 Kapitel 2. Koncernstyring 2.9 Effektivisering: Indkøb og udbud Korrekt og effektiv organisering af indkøb og udbud er centrale områder i departementets ansvar for en effektiv drift af koncernen. Indkøb Det er departementets ansvar, at der ydes en aktiv indsats for at effektivisere koncernens indkøb. Ifølge Cirkulære om indkøb i staten af februar 2010 stilles der ikke længere krav om, at ministeriernes indkøbspolitik skal offentliggøres i en effektiviseringsstrategi. I stedet stilles der krav til blandt andet organiseringen af indkøb på ministerområderne, indkøbsrapportering mv. for at sikre øget samordning og effektivisering. Departementet har ansvar for, at indkøb i koncernen varetages i overensstemmelse med reglerne i det statslige cirkulære om indkøb, og at der i øvrigt leves op til den gældende indkøbspolitik i staten. Læs mere Regelsæt: Cirkulære om indkøb i staten Statens indkøbspolitik Udbud Ifølge Cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver af januar 2010 er departementet ansvarlig for, at alle ministerområdets udbudsegnede opgaver udbydes med passende mellemrum. De tidligere krav til at udarbejde og offentliggøre en udbudspolitik i en effektiviseringsstrategi er bortfaldet. Det gælder overordnet, at de udbudsegnede opgaver indenfor koncernen udbydes og annonceres i overensstemmelse med reglerne i tilbudsloven og EU s udbudsdirektiver. I forbindelse med dette skal departementet sikre, at der løbende sker en vurdering af udbudsegnetheden af opgaverne på ministerområdet og at opgaver, der vurderes udbudsegnede, med passende mellemrum sendes i udbud. Departementet kan evt. konsultere den fællesstatslige udbudspolitik på Finansministeriets hjemmeside, der blandt andet indeholder en opdateret oversigt over umiddelbart udbudsegnede opgaver. Departementet skal desuden sørge for, at der følges op på udbudsforretninger i institutionerne. Der skal sikres bedre viden om den faktiske konkurrenceudsættelse i staten. I forbindelse med udarbejdelsen af statsregnskabet skal departementet sikre, at det indberettes, hvis der har været gennemført udbud inden for ministerområdet, hvor statsinstitutionerne selv har vundet opgaven. 16 Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution

19 Kapitel 2. Koncernstyring Læs mere Regelsæt: Cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver 2.10 Digitalisering Digitalisering spiller en central rolle for effektivisering af den offentlige sektor ved understøttelse af arbejdsprocesser og ved udvikling af nye selvbetjeningsmuligheder for borgere og virksomheder. Derfor er digitalisering et indsatsområde, som skal indgå i departementets overvejelser om styringen af ministerområdet. Bevillingsreglerne giver relativt frie rammer for institutionerne til at prioritere mellem drift og afskrivninger og dermed muligheden for at igangsætte it-investeringer under hensyn til forelæggelsesgrænserne for Finansudvalget. Departementet varetager i den forbindelse tre styringsopgaver. For det første skal departementet fastlægge klare linjer for, hvornår institutioner selv kan tage beslutning om investeringer, og hvornår der skal ske en forudgående drøftelse med departementet. For det andet skal departementet sikre, at der anvendes en tilstrækkelig projektstyring og opfølgning ved it-projekter på ministerområdet. Det betyder, at departementet har et kontrolansvar for overholdelse af de krav, der stilles til digitaliseringsprojekter over 10 mio. kr. i form af anvendelse af den fællesoffentlige Business Case-model samt for projekter og projektændringer, der jf. budgetvejledningen kræver forelæggelse for Finansudvalget. Det betyder endvidere, at departementet aktivt skal søge information om projekternes tilrettelæggelse og fremdrift. For det tredje bør departementet i tilrettelæggelsen af it-projekter være opmærksom på, at mulige sammenhænge i digitaliseringsudviklingen på tværs af koncernen og den offentlige sektor udnyttes. Læs mere Regelsæt og tilknyttede vejledninger: Budgetvejledning 2010 Cirkulære om udarbejdelse af business case for digitaliseringsprojekter Vejledning til business case model for offentlige digitaliseringsprojekter Vejledning til inspiration: Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution 17

20 Kapitel 2. Koncernstyring 2.11 Koncernansvar for samspil med administrative servicecentre Ministeriernes transaktionstunge administrative opgaver indenfor områderne it, bogholderi, løn og økonomiområdet samles i løbet af de kommende år i administrative servicecentre i Økonomistyrelsen og Statens It 3. Hermed sikres økonomiske stordriftsfordele i varetagelsen af de administrative opgaver, samtidig med, at der opnås en mere professionel opgavevaretagelse. Etableringen af servicecentrene medfører en ny opgavefordeling mellem centrene og ministerierne. De administrative servicecentre etableres ved ressortændring og med udgangspunkt i et entydigt ministeransvar for de opgaver, der flyttes til de nye centre. Ansvarsdelingen mellem centrene og deres kunder bliver nærmere beskrevet i de enkelte kundeaftaler mellem kunden og servicecentrene. Det er afgørende, at ministerområderne opbygger kompetencer tilpasset opgavesnittet, således at der sikres en uforstyrret it-drift og en effektiv og sikker økonomiforvaltning i institutionerne. Som hidtil har de enkelte institutioner fortsat ansvaret for de strategiske opgaver på økonomiområdet, herunder økonomistyring, tilskudsadministration og regnskabsgodkendelse. Ministerierne bør over de kommende år fokusere på en effektiv organisering af de administrative opgaver, der bliver tilbage i ministerierne. Eksempelvis kan ministerierne opbygge koncernfælles kompetencer indenfor områder som HR, kommunikation og udviklingen af fagspecifik it. Disse områder er i dag typisk placeret decentralt i institutionerne på ministerområdet. De kan med fordel effektiviseres og professionaliseres ved fælles løsninger på koncernniveau Koncernstyring og koncernledelse De grundlæggende krav til koncernstyringen beskrevet i de forudgående afsnit sætter et minimum for, hvad alle departementer skal leve op til. Departementets ansvar for en effektiv drift kan også føre til overvejelser om yderligere tiltag inden for koncernstyringen. Ministerierne kan med fordel vurdere, om effektiviteten kan hæves gennem øget tværgående styring og samordning i koncernen eller inddragelse af nye styringsområder. Effektiviseringsgevinster kan blandt andet opnås i form af: Fastlæggelse af koncernfælles mål og strategier Tværgående sammenligninger Udbredelse af ensartede standarder i opgaveløsning efter bedste praksis 3 Dog med undtagelser af institutioner, der anvender SAP. 18 Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 2 Regelgrundlag Version 1 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Opdatering 3 1.2 Den økonomiske styring i staten 3 1.3 Udgiftsstyring 4 1.4 Bevillingsstyring 5 1.5 Ekstern

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002.

Bilag. Finansministeriet. København, den 26. november 2002. 1 Bilag 63 Finansministeriet. København, den 26. november 2002. a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at ændre virksomhedsregnskabet, således at det opbygges med en beretning,

Læs mere

Hvem beslutter hvad? INSPIRATIONSKATALOG til SU-arbejdet i staten: Indhold. Læsevejledning

Hvem beslutter hvad? INSPIRATIONSKATALOG til SU-arbejdet i staten: Indhold. Læsevejledning INSPIRATIONSKATALOG til SU-arbejdet i staten: Hvem beslutter hvad? Dette inspirationskatalog fra OAO skal hjælpe dig som medarbejderrepræsentant med at få en ordentlig drøftelse af de beslutninger, der

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen

Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv. v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Økonomistyring i staten - et strategisk perspektiv v/ Henrik Pinholt, Vicedirektør Økonomistyrelsen Udfordringer og styring i den offentlige sektor Ansvar for styring en ny formel styringsudmelding Tænketanken

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003.

Bilag. Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 1 Bilag Finansministeriet. København, den 4. marts 2003. 97 a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at gennemføre en forsøgsordning for indførelse af omkostningsregnskaber i ca.

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2007 19/2007 03/02-2009 I det følgende redegøres

Læs mere

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014.

a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning fra og med finansåret 2014. Aktstykke nr. 19 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 21. november 2013 19 Finansministeriet. København, den 12. november 2013. a. Herved fremsendes Budgetvejledning 2014, der foreslås at have virkning

Læs mere

Resultatkontrakt 2013

Resultatkontrakt 2013 Resultatkontrakt 2013 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 1 2. Mission... 1 3. Vision... 1 4. Revisionens fokus... 1 5. Præsentation af produkter og ydelser - opgavehierarkiet... 2 6. Mål og resultatkrav...

Læs mere

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon...

Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 2013 - Resultatkon... Resultatkontrakt for Moderniseringsstyrelsen 203 of 4 09/04/3 22.3 . Indledning Finansministeriets mission Finansministeriets vision Strategiske pejlemærker for Moderniseringsstyrelsens arbejde 2 2 of

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ

Kasse- og regnskabsregulativ Kasse- og regnskabsregulativ Godkendt af Byrådet den xx maj 2014, pkt. xxx Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Formål... 2 1.2. Godkendelse og ansvar... 2 1.3. Delegation... 2 2. Økonomistyring...

Læs mere

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Kortlægning af økonomistyring Aarhus Kommune Maj 2013 Dagens Program Indledning og præsentation Kort introduktion til kortlægning og vurderinger De 6 temaer kortlægning og vurdering Afslutning Kortlægningen

Læs mere

Direktørkontrakt 2009

Direktørkontrakt 2009 Direktørkontrakt 2009 1 Finanstilsynets direktørkontrakt for 2009 Direktørkontrakten og styrelsens resultatkontrakt udgør Økonomi- og Erhvervsministeriets kontraktstyring i relation til styrelsen. Mens

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor

Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Den nye styringsdagsorden i den offentlige sektor Vicedirektør i Moderniseringsstyrelsen, Hanne Petersen StyringsAgenda 2014 18. september 1 DAGSORDEN 1. Styringsmæssige udfordringer 2. Den samlede styringsdagsorden

Læs mere

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET NOTAT OM SU-AFTALENS BESTEMMELSER OM LEDELSENS PLIGT TIL INFORMATION OG DRØFTELSE I SAMARBEJDSUDVALGET

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse

Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse Fakta om udbud og konkurrenceudsættelse September 2012 Udvikling i kommunernes konkurrenceudsættelse At en opgave konkurrenceudsættes betyder ikke nødvendigvis, at opgaven udliciteres, men blot at den

Læs mere

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI

ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI ØKONOMI OG ADMINISTRATION 2015-2016 SUBSTRATEGI MOTIVEREDE O G E FFEKT IV E MEDARBEJDERE, GO D ØK ONOMI STYRI NG O G INTRO EN EFFEKTIV OG ATTRAKTIV ARBEJDSPLADS MISSION ˮEnkle og effektive administrative

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om statens anvendelse af private konsulenter Januar 2011 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden

Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden Ledelsesregulativ for Region Hovedstaden 20. marts 2015 1. INDLEDNING... 3 2. OVERORDNET ADMINISTRATIV ORGANISERING... 4 2.1 Koncerndirektion... 4 2.2 Koncerncentre... 5 2.3 Hospitaler... 6 2.3.1 Hospitalsdirektioner...

Læs mere

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet

Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Finansministeren Finansministerens redegørelse for beretning om revision af statsregnskabet for 2008-19/2008 03/02-2010 I det følgende redegøres

Læs mere

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg

CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU Centralorganisationernes Fællesudvalg 1 November 2005 Notat om SU-aftalens bestemmelser om ledelsens pligt til information og drøftelse i samarbejdsudvalget Baggrund EU-direktiv af 11. marts 2002 om

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen. iværksætterområdet. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af erhvervsfremmeindsatsen på innovations- og iværksætterområdet September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet. August 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om samlingen af den statslige lønadministration i Finansministeriet August 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om samlingen af den statslige

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune

Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års

Læs mere

5. Forenkling på økonomiområdet

5. Forenkling på økonomiområdet 5. Forenkling på økonomiområdet Kommunerne er i helt overvejende grad kendetegnet ved en meget decentral struktur på økonomiområdet, hvor institutionerne både har det økonomiske ansvar for opgaveløsningen

Læs mere

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne til merforbruget, som er beskrevet i det aktstykke, som jeg har fremsendt til Finansudvalget. Finansudvalget 2008-09 Aktstk. 121 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt FORSVARSMINISTERENS TALESEDDEL TIL SAMRÅD I FINANSUDVALGET DEN 22. APRIL OM AKTSTYKKE 121. Jeg er blevet bedt om at redegøre for årsagerne

Læs mere

Strategi for økonomisk tilsyn

Strategi for økonomisk tilsyn Strategi for økonomisk tilsyn Indhold 1 Indledning 1 2 Rammerne for det økonomiske tilsyn 2 3 Formål med det økonomiske tilsyn 3 4 Metoder i tilsynet 4 4.1. Risikobaseret tilsyn 4 4.2. Tematisk tilsyn

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk

NOTAT. Indkøbspolitik i Lejre Kommune. Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk NOTAT Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Charlotte Aagreen Økonomi D 4646 4477 E Chaa@lejre.dk Indkøbspolitik i Lejre Kommune Dato: 4. november 2010 J.nr.:

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010

Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 NOTAT Til Kulturministeriets statsinstitutioner 19. januar 2010 Økonomistyrelsens vejledning om årsrapporten 2009 Problemstilling Dette notat indeholder departementets kommentarer og råd om, hvordan Kulturministeriets

Læs mere

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014

Fokuseret tilsyn og styring. September 2014 Fokuseret tilsyn og styring September 2014 Koncernstyring Rammer for tilsyn og styring Krav om tilsyn og styring Dimensioner i tilsyn og styring Performance Fremadrettet sikring og udvikling af institutionernes

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse

Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Forretningsorden for Espergærde gymnasium og HF s bestyrelse Denne forretningsorden er fastsat i medfør af 18 i lov nr. 880 af 8.8 2011 om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse

Læs mere

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening.

1 medlem, der udpeges af grundskolerne i Brønderslev Kommune i forening. 1 medlem, der udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. Vedtægter Vedtægt for Brønderslev Gymnasium og HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Brønderslev Gymnasium og HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Brønderslev

Læs mere

Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Vejledning til God økonomistyring i staten

Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning. Vejledning til God økonomistyring i staten Vejledning om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning Vejledning til God økonomistyring i staten November 2013 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Ændringer i cirkulære og vejledning 3 1.2 Formålet med kravene

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde

Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.

Læs mere

Finansiel årsrapport 2014

Finansiel årsrapport 2014 Finansiel årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1 Præsentation af Økonomi- og Indenrigsministeriet... 4 2.2 Årets økonomiske resultat... 4 2.3

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler

Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler Administrative Tjeklister for organisationer med ramme- og puljeaftaler INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet.

Administration. Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Administration Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt og derigennem udvikler hele selskabet. Fra strategi til resultater i forsyningssektoren 2 Når selskaber varetager de rigtige opgaver rigtigt

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne

Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne AMTSRÅDSFORENINGEN 11.16.1 Side 1 KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE Rammeaftale om personalepolitiske samarbejdsprojekter i amterne 2002 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. OMRÅDE... 3 2. FORMÅL...

Læs mere

Administrative tjeklister. Bilag 7

Administrative tjeklister. Bilag 7 Administrative tjeklister Bilag 7 Som anført i partnerskabsaftalen påhviler det partnerskabsorganisationen at have den fornødne administrative kapacitet til at sikre en forsvarlig og betryggende forvaltning

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: Acadre 10 16395 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2011 for selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S ( Vand og Affald ) o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06

RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 RIGSREVISIONEN København, den 10. maj 2006 RN A505/06 Notat til statsrevisorerne i henhold til 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/05 om Udlændingestyrelsens tildeling af studie- og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 28. november 2013 Fødevareministeriets Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 0 Indhold Indledning... 2 Udgangspunkt i de strategiske pejlemærker... 2 Koncerndigitaliseringsstrategiens formål... 2 Fokus

Læs mere

Aftale for Team Myndighed

Aftale for Team Myndighed Aftale for Team Myndighed Overskrifter for aftalens mål 1 Effektmål 2 Målrettet sagsbehandling 3 Økonomistyring Dato: 16.12.2014 Aftale mellem Susanne Strandkjær Centerchef Henrik Otto Teamchef Underskrift

Læs mere

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd)

Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Indledning og formål Viborg Kommunes udbudspolitik (Vedtaget af Viborg Byråd 5. marts 2008, revideret 23. juni 2010 efter vedtagelse i Viborg Byråd) Viborg Kommunes udbudspolitik indeholder en kortftet

Læs mere

Vedtægt for Nærum Gymnasium

Vedtægt for Nærum Gymnasium Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR

Brug løn aktivt. - ellers mister du indflydelse. Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Brug løn aktivt - ellers mister du indflydelse Kommunaløkonomisk Forum 2012 KL og KOMDIR Udgivet af KL Specielle Overenskomstforhandlinger Økonomisk Sekretariat Brug løn aktivt ellers mister du indflydelse

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013

Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 Strategi for konkurrenceudsættelse for Lyngby-Taarbæk Kommune 2010-2013 December 2010 1 Baggrund: 1.1 Lovgrundlaget Kommuner og regioner skal udforme en udbudsstrategi inden udgangen af 2010, jf. styrelseslovens

Læs mere

Vedtægter for Rungsted Gymnasium

Vedtægter for Rungsted Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Rungsted Gymnasium 1. Rungsted Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Hørsholm Kommune, Region Hovedstaden,

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Administrative tjeklister

Administrative tjeklister Administrative tjeklister Revideret 19-04-2010 INDLEDNING 2 1 TJEKLISTE VEDR. ANSVARS- OG OPGAVEFORDELINGEN SAMT DOKUMENTATION AF FORRETNINGSGANGE 2 2 TJEKLISTE VEDRØRENDE KONTOPLAN 3 3 TJEKLISTE VEDRØRENDE

Læs mere

Bilag 2 administrative nøgletal

Bilag 2 administrative nøgletal Økonomiforvaltningen Administrationsanalysen Bilag 2 administrative nøgletal Dato: 17. januar 2006/CB Nøgletal for administration og styring af udvikling i udgifterne Nøgletal for kommunens administrationsudgifter

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015

Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 Bilag Udkast til forløb for de Lokale lønforhandlinger 2013 2015 1. Direktionens strategi for Lokal løndannelse uden forlodsfinansiering: Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 er der fortsat lokal løndannelse,

Læs mere

Orientering om den videre proces og implementering

Orientering om den videre proces og implementering Dato: 14. december 2011 Brevid: 1556479 Orientering om den videre proces og implementering Når Regionsrådet har godkendt en ny organisationsmodel, der bygger på 5 sygehusledelser, skal direktionen igangsætte

Læs mere

Økonomi årsberetning 2007

Økonomi årsberetning 2007 Økonomi årsberetning 2007 Formål med årsberetningen Såfremt Faaborg-Midtfyn Kommune skal forsætte den positive kvalitetsudvikling via dialog, mål og aftaler, kræver det løbende opfølgning, evaluering og

Læs mere

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret

Fra udgift til omkostning. Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret Fra udgift til omkostning Vejledning til omregning af udgiftsbaserede tal fra statens business case-model til omkostningsbaseret bevilling September 2012 Introduktion Denne vejledning er til dig, der skal

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF

Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Bestyrelsesvedtægter for Grindsted Gymnasium & HF Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Grindsted Gymnasium & HF er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Billund

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring. April 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring. April 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets økonomistyring April 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Forsvarets økonomistyring (beretning nr. 8/2010) 10. april 2014

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere