WORKSHOP 3 RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG. Frederiksbjergbyggeriet. Workshop 3, 1: oktober 2011
|
|
- Alfred Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 WORKSHOP 3 RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG Frederiksbjergbyggeriet Workshop 3, 1: oktober 2011
2 Program for workshoppen Kaffe og brød Velkomst ved områdechef Kurt Kristensen / præsentation af dagens program Rammesætning af projektet / fundamentet det ved vi v/ projektleder Henrik Rudfeld Oplæg ved skole og dagtilbud Oplæg om it i fremtidens skole ved pædagogisk konsulent Niels Schmidt Den pædagogiske rammesætning, opsamling og workshoppens opgave og metode v/ konsulent Lone Toft og arkitekt Nanna Calmar Andersen Opgave 1 Der arbejdes i fagfaglige grupper om pædagogiske principper og funktioner Pause Opponance Frokost Oplæg til opgave Der arbejdes i tværfaglige grupper om pædagogiske principper og funktioner Afslutning og opsamling / perspektivering af den videre proces Rundvisning på Lisbjerg Skole 2
3 Tid Workshop 1:5000 Workshop 1:500 Workshop 1:50 3. kvt kvt kvt kvt kvt kvt Programmerings-proces Konsortier udarbejder konkurrenceforslag Anlægsindstilling behandles i Byrådet i jan/feb 2013 Projektering myndighedsbehandling etc Byggeriet forventes afleveret marts 2016
4 Opbygning og udvikling af programkataloget Programkataloget udvikles igennem arbejdet med tre skalaer. Skalaerne angiver i hvilken detaljeringsgrad der arbejdes med projektet. 1: 5000 Frederiksbjergbyggeriet og dets omgivelser, herunder visioner, ønsker, beov, aktiviteter og muligheder 1:500 Frederiksbjergbyggeriet organisering og faciliteter Indbudte interessenter deltager i workshops, hvor de mange inputs giver inspiration til udarbejdelsen af Programkataloget. lærere fritids- og ungdom elever forældre kirke ledelse erhvervsliv fritidsbrugere pædagoger 1:50 Frederiksbjergbyggeriet funktioner / indretning 1:50 PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG 1 1:500 1:500 = Frederiksbjergbyggeriet 1:5000 1:5000 1:5000 Kommunale målsætninger og forudsætning, projektidé, pædagogisk vision/værdier 4 Trappetrinsprincip for udvikling af Pædagogisk Programkatalog
5 Opsamling, workshop 1:5000 Stærke input Fra prioriteringensrunden på workshoppen, er der her udvalgt nogle særlig stærke input der har været arbejdet med på tværs af grupperne: Relationer til lokalsamfundet: N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Institut for idræt Multimediehus Kirken Byrum på Ingeslevs Boulevard Ungdomsuddannelserne ASA Aros Relationer indeholdt i Frederiksbjergbyggeriet: N. J. Fjordsgade Skole (fritidslivet) Foreningshus med bl.a. café/ restaurant/ kantine og samlingssal Skolemarken Udeværksteder / udvidet faglokale Pædagogisklæringscenter Musikfaciliteter / studier / scene / øverum 5
6 OPLÆG TIL WORKSHOP Opsamling, workshop 1:500 Mellemtrin Stærke udsagn fra workshoppen I første opgave på workshoppen blev deltagerne bedt om at sætte sig i brugere og interessenters sted i forhold til hvordan et optimalt dagsforløb i det nye byggeri skal se ud. Ud fra dagsforløbet blev der formuleret pædagogiske principper for, hvorfor dagen skulle forme sig beskrevet. Arbejdsmetode: selvstændigt / grupper Pauser: se på tavle hvor eleven befinder sig Morgenbånd, elever i stamgrupper Arbejdsmetode: selvstændigt / grupper Ude-fagmoduler Min-tid for alle 6 KRAI, kompetencebaseret rullende aldersintegreret skolestart, skal ses i sammenhæng med dagtilbuddet og omvendt. Sammenhængende skoledag kl Børnene møder ind mellem 7 og 8.30, fælles morgenåbning mellem dagtilbud, sfo og skole. Frederiksbjergbyggeriet skal have en stærk forankring i lokalsamfundet. Lærere og pædagoger arbejder side om side - alle møder er indlagt i dagen mellem kl Egentid for børn og medarbejdere indlagt mellem kl Susanne Gjörtz Mulighed for at bruge SFO s områder Sammenhæng ml. dagtilbudsaktiviteter, KRAI og SFO gennem hele dagen Eget legeområde til 3-6 år Forudsigelighed Fleksibilitet ift. arbejdstider Samhørighed og tillid Sammenhæng i hverdagen Spisning: opdeling i mindre grupper Mulighed for udvidet åbningstid for børnehaven Blandt de mange ideer, var der nogle særlige stærke udsagn, som gik på tværs af grupperne: 3-6 år Poul Nielsen Ledelse, TAP FU+ Lene Vestervang Olsen Vi adskiller spisested / pause Møde, konference og forberedelse indenfor den alm. arbejdstid Det store fællesskab / samling. Det lille fællesskab (møder, konference) Medarbejdere møder ind i god tid før brugere Personale arbejder side om side/ Stram struktur som fleksibelt forudsætning for fleksibilitet Frede Søbjerg FU -understøttelse af unge Café/ ungdomsmiljø -fritidstilbud -suppl. til skolen Musikskolen -lektiecafé Aftenskoleaktiviteter Heldagstilbud FU-lokaler anvendes af skolen i dagtimerne
7 OPLÆG TIL WORKSHOP Opsamling, workshop 1:500 Mellemtrin Udskoling Niels Schmidt Organiseringen skal indtænke, at frivillige kræfter indgår i mange sammenhænge som f.eks. foredrag, ekskursioner, sport, virksomhedsbesøg, lektiecafé. Byggeriet skal fremme børns sundhed ved at skabe sunde ramme i det tidsrum de er i skole og dagtilbud. Sund kost og bevægelse skal sikre gode og varige vaner resten af livet. Som et højt prioriteret ønske fra første workshop skal Frederiksbjergbyggeriet indeholde kantine som restaurant og mulighed for fællesspisning for byggeriets brugere og områdets beboere. De største elever skal flytte sig længst. Modtagelse centralt i bygningen Sammenkøring af aflevering ml. børnehave, skole og SFO Arbejde i værksteder Fysisk aktivitet Løfte i flok -lærere og pædagoger Glidende, sammenhængende hverdag Helhedstænkning -de voksne spiser sammen med børnene Torben Kirkegaard Arbejdsblok: undervisning, studieog projekttid værerum / blød start på dagen Mødetid ml Bevægelsesbånd De tre linier -international -musisk -natur Mulighed for andre udtryksformer -eks. teater Indskoling Tine Jacobsen Fagbånd Differentiering i tilbudene Faciliteterne afspejler børnenes motoriske behov Mulighed for lange dage med ture 7 Bevægelse i skolens fysiske rammer Base til regresion og fordybelse Skærme de særlige børn Ikke skarpt skel ml. skole og SFO Indskoling Pause + SFO og onsdagsmarked slåes sammen Vigtigt at lokalerne understøtter KRAI Tydelig struktur Helle Gammelgaard Fleksible rum der rummer undervisning og SFO Trivsel for Permanent medarbejdere legepatrulje Samarbejde på tværs af årgangene
8 Opsamling, workshop 1:500 Fælles funktionsdiagram Skov, strand, havnen Udeliv Aros, Fjordssgade Skole FU / FO Naturfag Fælles: (18) år Udeliv Funktionslokaler Aula Kantine 9-12 år Ud Fælles Læringscenter Værksted Musik 3-6 år KRAI Udeliv Udeliv Principper for én årgang: Årgangssamarbejde / aldersgrupper Nærhedsprincippet: basismiljø Fælleslokaler -fritid / undervisning Fleksible rum / forskellige funktioner Forskellige funktioner i rummene -særlige fagfaciliteter, køkken, it, toiletter, depot 8 Fælles funktioner til brug for fritidsbrugere (musikskole, aftenskole)
9 Opsamling, workshop 1:500 9 Organisering af faciliteterne Ved dagens anden opgave skulle deltagerne få øje på så mange faciliteter som muligt, der kan bidrage til byggeriet ude som inde. På de udleverede inputkort beskrev deltagerne faciliteterne. Efterfølgende placerede de kortene på en spilleplade, der gav overblik over hvilke faciliteter, der skulle ligge inde, i uopvarmede rum, i uderummet eller andetsteds. På pladen er der her vist et samlet billede af faciliteternes placering. Overblikket viser nogle spor til videre bearbejdning: det er både et ønske at dele mange faciliteter og have egne faciliteter. der er stor fokus på at placere rigtig mange funktioner i uderummet. Det udfordrer de tre objektiver i Rullblomsten: organisering, pædagogisk praksis og fysiske rum Hvilke effekter kan man forvente sig af en pædagogisk praksis, der tager udgangspunkt i at være organiseret i uderum? I hvilket omfang indfrier dette den pædagogiske vision for området om innovation? alle alle 30 lave mad ude og inde SFO alle Relationer på tværs dyrke grøntsager -Tryghed i børnehave -Fælles samling derefter i grupper -Kreativt rum -Madproduktion, fryserum -Garderobe/locker til hver elev -Personalerum med tagterasse -Kreativ aktiviteter med kammerater -Mødes i mindre rum/mindre grupper -Udeværksted/ -Flytte undervisning -HUB kreativitetsrum udenfor -Anvende naturen -Kreativt svine rum og -Passe dyr som -Sikker legeplads i -Tilgå internettet opbevaring af redskaber pædagogisk aktivitet dagtilbuddet hotspot -Hænge ud/ lounge, gruppe -Idræts rampla -Legearealer -Synge i kor arbejde - Læse ude trods regn -Bålplads/hytte -Hoppe/springe/klatre -Check-in for daginst. og -Laboratorium dyrke grønt -Bruge og udforske indskoling -Bruge og udforske -Lege, samvær, udvikle naturen -Små rum til studiegrupper/ naturen -Personalerum med lektier/samtaler/fordybelse tagterasse -Undervisningsrum med stor -Ude aktiviteter fleksibilitet -Kreativ overdækket -Arbejde og eksperimentere rum udenfor -Rullende værksteder -Udendørs -Bruge og udforske naturen undervisningsrum -Møde/forberedelses lokale -Bruge og udforske som kan ændre str. naturen -Teknisk services -Kontorlokaler tæt ved -Bæredygtighed -Bæredygtighed -Bæredygtighed børnehaven solvarme solvarme solvarme -Aflukkede lokaler til -Rum til at lave mad -Uderum til konferencer/møder -Projektrummet eksperiementer -Arbejde i mindre grupper værkstedsaktiviteter -Rum til at lave mad -Lounge/mødested -Drivhus -Projektrummet -Opbevaring til naturfaglig -Rum der kan bruges til værkstedsaktiviteter materialer noget forskelligt -Rum til eksperimenter -Overdækket uderum -Eget faglokale -Underjordisk idrætsal -Kreative aktiviteter der sviner -Motorisk redskaber indendørs -Rum til at lave mad -Kreativt rum/design -Lære fremmedsprog -Spise mad i rare omgivelser / morgenmad -Læseareler til fordybelse -Se film/koncerter/foredrag -Spille musik sammen -Inde aktivitetetsrum -Inde/ude værksteder -Interaktiv med digitale medier/spil -Værkstedsaktiviteter -Eksperimentere, naturfaglig arbejdsmetode -Fælles administration -Multiarena -Samle og spise/adskille arbejde og pause -Læringscenter -Fleksibel scene -Auditorium -Rum til pause og møde -Dyrke idræt -Rene toiletter -Ude undervisning -Dyrke grønt/passe dyr/ samarb. med torvet/skolemarken -Multiarena -Samle og spise/ adskille arbejde og pause -Lege ude/indenfor -Udeskole ved engen -Forskellige aktive udefaciliteter -Udendørs amfiteater -Bålsted med udekøkken -Bevægelse udenfor -Teater -Krydderihave -Kreativ legeplads, motorisk udfordrende -Eksperimentere, naturfaglig arbejdsmetode -Multiarena -Multibane på taget -Auditorium -Ro til at sove -Pause/spiserum -Grønt areal med udeundervisning -Inddrage idrætsfaciliteter -Bevægelse udenfor -Bus/transport af børn/ grupper -Kropstræning digital sportsplads -Kunst/AROS -Løbe/udendørs spil -Klatre/springe/DGI -Aflevere børn udenfor skolen -Bruge idrætsfaciliteter -Læringscenter
10 Spørgsmål til refleksion Reflektioner til dagens workshop ift. sidste workshop 1:500 Hvad er egentid? Hvilke funktioner understøtter egentid? Hvad er fritid? Fri fra hvad -til hvad? Hvor bliver det nye Frederiskbjergbyggeri forskellig i pædagogik, organisering og fysiske rammer ift. N. J. Fjordsgade Skole -hvad realiseres fra visionen? Hvordan får vi taget afsked med gamle strukturer og tænkemåder? -Fremtidens læringsrum -paradigmeskifte: Farvel til industrisamfundets skole / Goddag til skolen, den nydelses- og glædesfulde skole, der inkluderer alle børn. Får vi skabt rum, der giver nye roller og opgaver til børn og voksne? Man skal være selvgående i fremtiden Fremtidens tabere skabes i skolen på nøjagtig samme måde som tidligere -95% målsætning Omsorg og opmærksomhed for de højt begavede Distribuerede læringsrum Skolen som børnene ikke vil hjem fra Er vi på vej til at opløse klasserne? -stamklasser i nogle fag Er vi på vej til at opløse fagene? Er vi på vej til at opløse årgangene? Hvilke sammenhænge skal skabes mellem hvad? 10 Byggeriets pædagogisk / teoretiske DNA -Hvad er visionen forankeret i?
11 Spørgsmål til refleksion Hvordan sikrer vi os, at de voksne viser børn og unge en mulig vej i de pågældende rum, men også lader rummet komme til barnet / den unge? -i hvor høj grad skal rummet være kodet? Hvordan udnytter vi det fysiske rum, så det er et understøttende miljø, som skaber større muligheder for 1) læring 2) inklusion 3) nydelse, glæde og engagement 4) mangfoldighed / træk aktiviteten ud af matriklen -skov, strand, havn, museer, sygehus, andre arbejdspladser. Hvordan sikrer vi os, at vi tilsammen får skabt rum, der skaber helhed i byggeriet? De pædagogiske-didaktiske overvejelser indtænkes i forskellige rum, som på hver sin måde understøtter de særlige læringsmuligheder og begrænsninger. Variationen af muligheder er betydningsfuld. 11
12 Eksempel på opbrydning af traditionel klasserumstænkning 12
13 Nye rum kræver nye kompetencer for børn og voksne 13
14 OPLÆG TIL WORKSHOP Læringsrum Institutionsrum inde og ude Institutionsrum finder vi på skoler, i klubber og dagtilbud. Det er dels rum, som primært er tiltænkt en bestemt funktion som køkkenet eller et klasselokale (men som godt kan bruges mere varieret), dels mere fleksible rum, som kan udnyttes til forskellige formål, som gangarealer, aula mv. I relation til institutionsrum findes uderum, legepladser og grønne områder i tilknytning til institutionen. 14 En anden måde at lære og være barn på Hvad fastholdes i klasserummet og hvad udfordres i de nye rum? Variationen i mulighederne er betydningdfuld
15 OPLÆG TIL WORKSHOP Læringsrum Byrum Byrum er alt det, der befinder sig uden for byens mange bygninger: Fortove, gader, baggårde, torve, pladser, parker, skov og strand og som kan danne ramme om læring. Men også arbejdspladser, forretninger, fabrikker, museer mv. er væsentlige byrum og relevante læringsrum. 15
16 OPLÆG TIL WORKSHOP Læringsrum Specialrum Specialrum eller ekspertrum er rum indrettet med specialudstyr med henblik på en bestemt aktivitet. Eksempelvis moderne laboratorier til naturvidenskab, professionelle musiklokaler og lydstudier eller DGI-husets faciliteter til idræt og fysisk udfoldelse. Rummene indeholder specialiseret udstyr, som rækker udover hvad den enkelte institution/skole kan anskaffe. Centralt er også, at den nødvendige ekspertise er til stede, dvs. uddannet personale, som vejleder og guider børn og ansatte i brugen af faciliteterne. 16
17 OPLÆG TIL WORKSHOP Læringsrum 17
18 Læringsrum Virtuelle lærings-, lege- og kommunikationsrum Computere, internet og mobiltelefoner udgør i dag vigtige lærings-, lege- og kommunikationsrum. Udforskning af medier på Internettet og produktion til Internettets sociale netværk (Arto, FaceBook, Flickr!, YouTube, MSN mv.), udgør et vigtigt læringsrum for børn og unge. Computerspil, netbaserede spil og nye bevægelsesbaserede spil samt diverse robotlegetøj er ligeledes vigtige lege- og læringsrum. Mobiltelefoner benyttes i stort omfang til tekstuel og billedmæssig kommunikation, samt til produktion, dokumentation og lektiekalender. Mobilen bringer således det digitale kommunikationsrum ind over alt i børnenes rum. 18
19 Opgave 1 / principper og funktioner Formålet med opgaven er at blive skarpe på sammenhængen mellem pædagogiske / didaktiske principper, byggeriets funktioner og hvad det er, der koder funktionerne. Produktet skal blive en tydelig beskrivelse af, hvad funktionerne skal kunne pædagogisk og didaktisk. Ved at tegne et funktionsdiagram for gruppens funktioner, skal det også blive tydeligt, hvilke sammenhænge funktionerne bør have. 1:50 PÆDAGOGIK OG FUNKTIONER - PÆDAGOGIK DER KAN SES Hovedvision Vision 1:5000 Vision 1:500 Vision 1:50 Fællesarealer for undervisning og fritid fra Skole / institution: De kreative fagområder har en egen værdi og skal i højere grad end kl.: Frederiksbjergbyggeriet skal bidrage til, at børn og unge udvikler sig Hjemmet, skolen SFO`en, frtidsklubben, dagtilbuddet, foreningeslivet Alle møder ind om morgenen og der er åbent i kantinen / cafeen, i dag tænkes sammen med de formelle fagområder. Ingen fag på til kompetente, robuste og harmoniske mennesker, som kan indgå i et og lokalområdet hænger sammen. mulighed for at spise morgenmad sammen med den forældre, der skolen skal leve i afgrænsede reservater, eleverne skal i de boglige Fælles funktioner mellem indskoling, mellemtrin og SFO samspil med andre mennesker på en konstruktiv og respektfuld måde. afleverer, eller kammeraten, som man er fulgtes med. Der er åbent i fag have mulighed for at arbejde med kunstneriske og kreative processer. Frederikbjergbyggeriet fremmer et øget samarbejde med det omgivende samfunds til bud. Andre faggrupper og virksomheder med dagen. Forældrene har mulighed for at få en kort snak, -børn og unge Udeskole er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor de lokalerne fra kl.8 og lærere og pædagoger er i gang med gøre klar til Alle skal opleve udfordringerne i hverdagen som meningsfulde og vedkommende. særlige kompetencer og viden er med til at styrke arbejdet med kerneopgaverne. Et samarbejde, der bidrager til at åbne op og gøre de har mulighed for at sludre med læreren / pædagogen. udendørsaktiviter integreres i de indendørs. Aktiviteter i naturen har Gruppe: Vi giver børn og unge oplevelser, sansninger, viden og erfaringer med en positiv effekt på elevernes læring, motivation, fysisk naturen og kulturen. traditionelle rammer til et dynamisk læringsmiljø, hvor det er muligt at Lærere og pædagoger arbejder side om side og dagen består af faglige input, eksperimenter, leg, fordybelse og præsentationer. Der er Mad, måltider, sundhed og bevægelse, natur og bæredygtighed, fritid 0.-3./4. kl. aktivitetsniveau, sundhed og på det sociale miljø i klassen. undervisning og mellemtrin blive udfordret på nye måder. Vi arbejder med naturens logikker og naturen som en medspiller. fysisk aktivitet, pauser og min egen tid i løbet af dagen før mellem og efter aktivitet. Dagen tilpasses børn og unges udviklingstrin. kreativitet og æstetetik og kommunikation er centrale temaer i vores Der knyttes tætte og forpligtigende bånd til en bred pallet af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. skole. Vi arbejder med sprog, historie og den kultur, som vi er en del af samt Vi ønsker at give elevernes oplevelse og forståelse af sproget, litteraturen og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og Fællesfunktioner i forståelse for andre lande og andre kulturer. kulturel identitet. hele byggeriet Vi påbegynder engelskundervisningen allerede ved skolestart og tilbyder tysk og fransk fra 7. klasse. Facilitator: Vi arbejder på at oprette linjer i udskolingen, hvoraf den ene skal være en international linje med engelsk som undervisningssprog. I den nye skole er der dansesal, teaterscene, lydstudie, galleri og poesiværksted. Struktur der skaber brobygning og kontakt mellem aldersgrupperne Fra tidligere workshops har der været fokus på følgende fælles funktioner for fordi... tionerne skal tilgodese. heder funktionen indeholder? Hvad er den pædagogiske- og didaktisk praksis - det vi vil sammen, Hvilke funktioner kalder den pædagogiske praksis på? Uddyb hvad funk- Hvordan ser læringsmiljøet ud/ kodning -er det visuelt tydeligt for børnene hvilke mulige- undervisning og fritid fra kl.: Er der en særlig stemning eller oplevelse som understøtter funktionen? Eks.: Udviklingstrin - Vi tilstræber at alle børn mødes med udfordringer, der modsvarer deres Eks.: Det pædagogiske læringsmiljø indeholder funktioner, hvor det er muligt, at arbejde med differentiering som et pædagogisk princip. Eks. Der skal være være læsehjørner som sofaer, læsehuler, sækkestole, læsetrappe, afskærmede steder, hvor man kan udviklingstrin og kompetenceniveau, som forudsætning for læring, udvikling og trivsel. Værksteder arbejde i mindre grupper, større grupper og enkeltvis, belysning, løse tæpper mv. Uderum / udearealer Fælles morgenåbning Fællesrum Faglokaler i rullende vogne FREDERIKSBJERGBYGGERIET Spillepladen til opgaven er delt op i flere felter. I de fire første felter, er visionerne for byggeriet holdt for øje som hovedvision, vision 1:5000, vision 1:500 og vision 1:50 Med udgangspunkt i de faciliteter, der var forkus på i tidligere workshops skal I nu uddybe, hvad faciliteterne skal kunne 1) Hvad er den pædagogiske- og didaktisk praksis 2) Uddyb evt. hvad funktionerne indholder. Eks. Laboratorium -sproglab., biologilab. mv. 19 3) Hvordan ser læringsmiljøet ud/ kodning -er det visuelt tydeligt for børnene hvilke muligeheder funktionen indeholder? Er der en særlig stemning eller oplevelse som understøtter funktionen? Hvad kendetegner indretningen?
20 OPLÆG TIL WORKSHOP Opgave 1 / principper og funktioner Fra tidligere workshops har der været fokus på følgende funktioner for undervisning og fritid 0.-3./4. kl.: Rum, der kan noget forskelligt 20 Hvad er den pædagogiske- og didaktisk praksis - det vi vil, fordi... Eks.: Udviklingstrin - Vi tilstræber at alle børn mødes med udfordringer, der modsvarer deres udviklingstrin og kompetenceniveau, som forudsætning for læring, udvikling og trivsel. Uddyb evt. hvad funktionerne indholder Rummet skal indeholde mulighed for at variere udnyttelsen. Hvilken kodning kræver funktionerne? Er der en særlig stemning eller oplevelse som understøtter funktionen? Eks. Der skal være læsehjørner som sofaer, læsehuler, sækkestole, læsetrappe, mobile afskærmede steder, hvor man kan arbejde i mindre grupper, større grupper og enkeltvis, belysning, løse tæpper mv.
21 Opponance For at kvalificere jeres idéer skal I gå sammen med en af de andre grupper og bl.a. stille hinanden følgende spørgsmål: Hvilke styrker ser I hinandens sammenhænge mellem pædagogik og funktioner? Hvilke svagheder ser I hinandens sammenhænge mellem pædagogik og funktioner? Hvilke funktioner har den største betydning ift. at skabe nye læringsmiljøer? 21
22 Opgave 2 Opgaven er den samme som i opgave 1 -men nu skal I holde fokus på pædagogik og funktioner ift. fællesfaciliteterne 1:50 PÆDAGOGIK OG FUNKTIONER - PÆDAGOGIK DER KAN SES Hovedvision Frederiksbjergbyggeriet skal bidrage til, at børn og unge udvikler sig til kompetente, robuste og harmoniske mennesker, som kan indgå i et samspil med andre mennesker på en konstruktiv og respektfuld måde. Alle skal opleve udfordringerne i hverdagen som meningsfulde og vedkommende. Vi giver børn og unge oplevelser, sansninger, viden og erfaringer med naturen og kulturen. Vi arbejder med naturens logikker og naturen som en medspiller. Vi arbejder med sprog, historie og den kultur, som vi er en del af samt forståelse for andre lande og andre kulturer. Vision 1:5000 Hjemmet, skolen SFO`en, frtidsklubben, dagtilbuddet, foreningeslivet og lokalområdet hænger sammen. Frederikbjergbyggeriet fremmer et øget samarbejde med det omgivende samfunds til bud. Andre faggrupper og virksomheder med særlige kompetencer og viden er med til at styrke arbejdet med kerneopgaverne. Et samarbejde, der bidrager til at åbne op og gøre de traditionelle rammer til et dynamisk læringsmiljø, hvor det er muligt at blive udfordret på nye måder. Der knyttes tætte og forpligtigende bånd til en bred pallet af ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Vision 1:500 Alle møder ind om morgenen og der er åbent i kantinen / cafeen, mulighed for at spise morgenmad sammen med den forældre, der afleverer, eller kammeraten, som man er fulgtes med. Der er åbent i lokalerne fra kl.8 og lærere og pædagoger er i gang med gøre klar til dagen. Forældrene har mulighed for at få en kort snak, -børn og unge har mulighed for at sludre med læreren / pædagogen. Lærere og pædagoger arbejder side om side og dagen består af faglige input, eksperimenter, leg, fordybelse og præsentationer. Der er fysisk aktivitet, pauser og min egen tid i løbet af dagen før mellem og efter aktivitet. Dagen tilpasses børn og unges udviklingstrin. Vision 1:50 De kreative fagområder har en egen værdi og skal i højere grad end i dag tænkes sammen med de formelle fagområder. Ingen fag på skolen skal leve i afgrænsede reservater, eleverne skal i de boglige fag have mulighed for at arbejde med kunstneriske og kreative processer. Udeskole er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor de udendørsaktiviter integreres i de indendørs. Aktiviteter i naturen har en positiv effekt på elevernes læring, motivation, fysisk aktivitetsniveau, sundhed og på det sociale miljø i klassen. Mad, måltider, sundhed og bevægelse, natur og bæredygtighed, kreativitet og æstetetik og kommunikation er centrale temaer i vores skole. Vi ønsker at give elevernes oplevelse og forståelse af sproget, litteraturen og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Vi påbegynder engelskundervisningen allerede ved skolestart og tilbyder tysk og fransk fra 7. klasse. Vi arbejder på at oprette linjer i udskolingen, hvoraf den ene skal være en international linje med engelsk som undervisningssprog. I den nye skole er der dansesal, teaterscene, lydstudie, galleri og poesiværksted. Fællesarealer for undervisning og fritid fra kl.: Fælles funktioner mellem indskoling, mellemtrin og SFO undervisning og fritid 0.-3./4. kl. Fællesfunktioner i hele byggeriet mellemtrin Struktur der skaber brobygning og kontakt mellem aldersgrupperne Skole / institution: Gruppe: Facilitator: FREDERIKSBJERGBYGGERIET Fra tidligere workshops har der været fokus på følgende fælles funktioner for undervisning og fritid fra kl.: Værksteder Hvad er den pædagogiske- og didaktisk praksis - det vi vil sammen, fordi... Eks.: Udviklingstrin - Vi tilstræber at alle børn mødes med udfordringer, der modsvarer deres udviklingstrin og kompetenceniveau, som forudsætning for læring, udvikling og trivsel. Hvilke funktioner kalder den pædagogiske praksis på? Uddyb hvad funktionerne skal tilgodese. Eks.: Det pædagogiske læringsmiljø indeholder funktioner, hvor det er muligt, at arbejde med differentiering som et pædagogisk princip. Hvordan ser læringsmiljøet ud/ kodning -er det visuelt tydeligt for børnene hvilke muligeheder funktionen indeholder? Er der en særlig stemning eller oplevelse som understøtter funktionen? Eks. Der skal være være læsehjørner som sofaer, læsehuler, sækkestole, læsetrappe, afskærmede steder, hvor man kan arbejde i mindre grupper, større grupper og enkeltvis, belysning, løse tæpper mv. Uderum / udearealer Fælles morgenåbning Fællesrum Faglokaler i rullende vogne 22
PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG. Frederiksbjergbyggeriet. August - december 2011
PROGRAMKATALOG RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG 1 Frederiksbjergbyggeriet August - december 2011 2 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...4 Byrådsindstilling...6 Pædagogisk
Læs mereNotat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012
Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for
Læs mereN.J. Fjordsgades Skole
N.J. Fjordsgades Skole ------------ ------------------ --- Nyhedsbrev fra fremtidens folkeskole I dette nummer 1 CAMP-ister i fremtidens folkeskole 1 Foranderlighed som udfordring 2 Opblødning af traditionelle
Læs mereOPSAMLING RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG. Frederiksbjergbyggeriet. Opsamling på workshops 1:5000 og 1:500
OPSAMLING RULL-PROJEKT -FREDERIKSBJERG 1 Frederiksbjergbyggeriet Opsamling på workshops 1:5000 og 1:500 2 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG Introduktion... 3 Pædagogiske visioner... 4 Udsagn fra workshoppen...
Læs mereSkovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder
Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereLÆRINGSFÆLLESSKABER I FREMTIDENS SKOLE
LÆRINGSFÆLLESSKABER I FREMTIDENS SKOLE Pædagogisk - Arkitektonisk program for ny skole i Hørning LEARNING SPACES august 2018 - januar 2019 PLACERING AF NY SKOLE Rammer for Hørning Syd Der er iværksat en
Læs mereVisions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17
Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereFor elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:
Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereEN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE FAGLIGHED OG TRIVSEL LEG OG LÆRING FØLGES AD
EN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE GODE FACILITETER FAGLIGHED OG TRIVSEL SKOLENS VISION Skolen hvor hvert barn, gennem læring og trivsel, udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet
Læs mereSpørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15
Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs merePÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER
SKABELON PÆDAGOGISK GRUNDLAG FOR DAGINSTITUTIONER Byggeri - en særlig mulighed for nytænkning af den pædagogiske praksis Når en daginstitution skal udvides eller ombygges, opstår der en særlig mulighed
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereLæring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune
Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange
Læs mereSkolereform 2014 på Katrinebjergskolen
Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen
Læs mereIndhold. Kommissorium - Ny skole i Varde by
03-11-2017 Ref.: Lotte Cortsen Sagsnr.: 17/7749 Dokumentnr.: 156616-17 Kommissorium - Ny skole i Varde by Indhold Baggrund...2 Formål, indhold og proces for brugerinddragelsen...2 Interessenter...2 Overordnede
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereVelkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mere154 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG FREDERIKSBJERGBYGGERIET BILAG
154 PÆDAGOGISK PROGRAMKATALOG BILAG 155 Bilag FAKTA KOMMUNAL / SELVEJENDE SKOLE (6-17 ÅR) INDSKREVNE EGENSKOLEANDEL N.J.Fjordsgades Skole N.J. Fjordsgade 2 745 62,2% DAGTILBUD (0-5 ÅR) INDSKREVNE NORMERING
Læs mereRantzausminde Skole. 0. 3. årgang august 2012. Helhedsskolen skolen med de nye muligheder
Rantzausminde Skole 0. 3. årgang august 2012 Helhedsskolen skolen med de nye muligheder 1 Helhedsskolen skoleåret 2011/12 I skoleåret 2011/2012 beskriver skolerne gennem studiekredsarbejde en Helhedsskolemodel
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereVelkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole
Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse 1 Indholdsfortegnelse: Naturen som pædagogisk læringsrum 3 Rytmik, bevægelse og kroppens udtryksformer 5 Understøttende undervisning 7 Det
Læs mereLærings- og Trivselspolitik 2021
Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og
Læs mereLæringsmiljø og fællesskab
Læringsmiljø og fællesskab Læringsmiljøet skal sikre, at målet om at give børn og unge de bedst mulige faglige og sociale færdigheder kan nås. Det handler om både de fysiske og de psykiske/sociale rammer.
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereUdfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet
Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste
Læs mereOplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune
Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi 2018-2021 Furesø Kommune 1 Indledning Den digitale og teknologiske verden udfordrer os - nu og i fremtiden, og derfor skal vores børn og unge gøre
Læs mereFolkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus
Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen
Læs mereIshøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune
s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereSFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:
Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereSøstjernen i Hjortdal. Vuggestue og børnehave midt Jammerbugtens smukkeste natur!
Søstjernen i Hjortdal Vuggestue og børnehave midt Jammerbugtens smukkeste natur! Hvem er vi? Søstjernen er en kommunal institution for 0-6 årige beliggende i Hjortdal, 6 km nordvest for Fjerritslev. Vi
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs merePædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018
Pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Lejre Kommune 2018 Opsamling og tilbagemelding udarbejdet den 27. november 2018. Institutionens navn: Solsikken Pædagogisk leder: Anita Høpfner Tilsynsbesøget gennemført
Læs mereProcesplan Ny Nordisk i Tranbjerg
Procesplan Ny Nordisk i Tranbjerg Nyt læringstilbud i Tranbjerg I Tranbjerg er der et veludbygget samarbejde mellem lokalområdets forældre, institutioner og foreninger. Samarbejdet er særligt udpræget
Læs mere#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Læs mereBørnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven
Børnehuset Kastaniebakken Institution Birkehaven Pædagogisk praksis- og handleplan 2012 0 Pædagogiske principper og pædagogiske læreplaner Vores målsætning er at understøtte barnets udvikling, læring og
Læs mereLærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud:
Lærere/pædagoger i alm. skolen og i specialtilbud: Udnyt alle læringsrum både inde og ude Læringsrum bør indrettes, så eleverne føler sig trygge og inspireres til læring og kreavitet Fleksibel indretning,
Læs mereOpsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016
Dato 300316 Dok.nr. 47526-16 Sagsnr. 15-7239 Ref. siko Opsamling på strukturdrøftelser Brugerbestyrelser Den 14. marts 2016 På mødet den 14. marts 2016 blev der gennem tre forskellige processer drøftet
Læs mereSilkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021
Silkeborg Kommune Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 4 Trivsel... 5 Samspil... 6 Rammer for læring, trivsel og samspil... 7 Side 2 af 7 Indledning Vi ser læring og trivsel
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereGentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan
] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO
Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Forord På baggrund af lovgivningen fra undervisningsministeriet, skal alle skoler udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger.
Læs mereVelkommen til Vestre Skole
Velkommen til Vestre Skole Jette Madsen, børnehaveklasseleder Taghrid El-Abed, børnehaveklasseleder Pædagog fra institution Vestre Pædagog Heidi fra Forårs-SFO i foråret Lærer fra indskolingen Peter Jensen
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereVi lægger vægt på at hjælpe børnene til at tænke og handle selvstændigt og tage hensyn til andre mennesker og deres følelser.
Johannesskolens SFO 2009 I Johannesskolen s SFO går børn fra børnehaveklasse til 5. klasse. Når børnene har fri fra skole, har de mulighed for at bruge deres fritid i SFO en. Vi lægger vægt på, at børnenes
Læs mereHelhedsskole på Issø-skolen.
Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune
Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:
Læs mereFOLKESKOLEREFORM 2014
INFORMATIONSMØDE 2 FOR FORÆDLRENE DEN 10. JUNI 2014 SAMSØGADES SKOLE Tjek ind Velkomst v. Martin Præsentation af mødets program Mål for mødet PROGRAM 16.00 Tjek ind 16.10 Samsøgades Skole - version 2.0
Læs mereKULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014
KULTUR- RUMMET ET KULTURELT LABORATORIUM I THY PRÆSENTATION FOR RUM & DESIGN- STUDERENDE/ARKITEKTSKOLEN AARHUS NOVEMBER 2014 PROGRAM 1. Overordnede målsætninger med KulturRummet 2. Præsentation af KPF/Rødbro
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereEn fælles bestræbelse
Læring i bevægelse Sammen skaber vi nye rammer, bevægelse og udvikling i skolen En fælles bestræbelse Indhold i skolen Helhedsskole på Ørkildskolen Lærere og pædagoger supplerer hinanden med deres fagligheder
Læs mereKirstinebjergskolen. Havepladsvej
Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereSpørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?
Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og
Læs mereUbberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen
Læs merePædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted
Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor
Læs mereFokus OMRÅDER. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune
9 Fokus OMRÅDER Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner
Læs mereBilag 4. Projektbeskrivelser af de indstillede RULL-projekter i Midtbyen Byrådsindstillingen. Kopi til. Århus Kommune. Den 18.
Bilag 4 Emne Til Kopi til Projektbeskrivelser af de indstillede RULL-projekter i Midtbyen Byrådsindstillingen Den 18. december 2009 På de efterfølgende sider er der en kort beskrivelse af de indstillede
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereSKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN
SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereVærdigrundlag og pædagogiske principper
Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,
Læs mereENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.
ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs merePædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus
Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mere