1.3 Arkitektur. Af Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut. Betonhåndbogen, 1 Beton - verdens vigtigste byggemateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.3 Arkitektur. Af Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut. Betonhåndbogen, 1 Beton - verdens vigtigste byggemateriale"

Transkript

1 1.3 Arkitektur Af Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut Figur 1.Betonarkitektur. Gennem det 20. århundrede har beton udviklet sig til at blive verdens mest anvendte byggemateriale. Opfindelsen af den armerede beton skabte en ny arkitektur, som ikke var underlagt den traditionelle adskillelse mellem det bærende og det bårne i arkitekturen. Beton har en række unikke egenskaber, der adskiller den fra andre byggematerialer. Frisk (nyblandet) beton er plastisk og kan formgives til en hver tænkelig geometri som fastholdes, når betonen hærdner. Den hærdnede beton har ens egenskaber i alle retninger (isotropisk). Beton kan indtage alle tænkelige overfladestrukturer og farvenuancer, hvorfor betonen også kaldes materialet med de mange ansigter. Netop dét er måske også betonens ulempe med så mange muligheder synes flere at være draget af, at beton kan bringes til at ligne andre byggematerialer som eksempelvis tegl og natursten. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 1.3-1

2 Hvad er så betonens eget udtryk? En del af svaret herpå ligger i de mange vellykkede eksempler fra betonarkitekturen, som alle har det til fælles, at de fanger betonens æstetiske egenart med udgangspunkt i materialets egne spilleregler som følge af materialesammensætning, støbemetode, konstruktion mv. I dette afsnit om arkitektur gennemgås udviklingen indenfor anvendelsen af beton i arkitekturen. Hvilke tendenser der har tegnet betonen gennem arkitekturhistorien, samt hvilke muligheder der findes, for at skabe ny arkitektur med udgangspunkt i betonens egne præmisser Beton i arkitekturen Arkitekturhistorien og denne artikel - indeholder mange eksempler på, hvordan betonens muligheder har været anvendt til at skabe en arkitektur, som med rette kan kaldes betonarkitektur. Der findes ikke nogen klar definition på begrebet betonarkitektur, men her anvendes det om arkitekturværker, hvor beton er anvendt som et dominerende, synligt materiale i facaden eller hvor betonen er skjult, men udtrykker sig klart gennem bygningens formsprog. Artiklen tager udgangspunkt i den historiske anvendelse af beton og de tilhørende fællestræk. Således følger gennemgangen ikke nødvendigvis den kronologiske arkitekturhistorie, men går i nogle tilfælde på tværs af arkitekturhistoriens epoker. De overordnede tendenser betragtes ud fra den globale udvikling, der drages paralleller til den danske udvikling og sættes fokus på eksempler herfra Nyt materiale nye muligheder Sammen med stål og glas hører beton til de moderne byggematerialer. Dette til trods for, at der tidligt i historien blev eksperimenteret med betonlignende materialer, eksempelvis i romertiden hvor der blev opført en række spektakulære konstruktioner i beton. Efter romertiden gik udviklingen og anvendelsen af beton i stå, og først mange århundreder senere markerer opfindelsen af portlandcementen i begyndelsen af tallet - samt opfindelsen af den jernarmerede beton i slutningen af 1800-tallet - gennembruddet for den betonanvendelse vi kender i dag. Det var især entreprenøren Francois Hennebique der for alvor udbredte kendskabet til jernbetonen, da han i Frankrig i 1890 erne tog patent på et byggesystem til jernbetonhuse et system som i eftertiden blev anvendt flere steder primært i Europa, men også andre steder i verden. En af de første anvendelser af jernbeton i Danmark finder sted i forbindelse med etageadskillelserne i Statens Museum for Kunst i Især den monolitiske virkemåde i en betonkonstruktion var med til at ophæve den traditionelle adskillelse mellem det bærende og det bårne i arkitekturen. Materialets indre egenskaber kunne tilpasses anvendelsen, og det kunne formes til blokke, skiver, Udgivet af Dansk Betonforening, Side 1.3-2

3 skaller, hvælv og skeletkonstruktioner samt danne lange udkragninger. Betonen gav dermed muligheder for en ny arkitektur. Auguste Perret var den første arkitekt som så muligheder i betonens arkitektoniske kvaliteter. Han fandt det visuelle udtryk af materialet lige så vigtigt som udtrykket af det konstruktive system, og han eksperimenterede med at give betonen en overflade af samme karakter som natursten. Dermed søgte han at give betonen samme arkitektoniske værdi som de klassiske materialer Moderne hvide huse i jernbeton I begyndelsen af 1900-tallet blev beton blandt arkitekter generelt betragtet som et trist og udtryksløst materiale med mangel på symbolværdi og kultur, og det blev derfor primært anvendt til konstruktioner, som efterfølgende blev pakket ind i nogle af de mere klassiske byggematerialer. I 1920 erne sker der imidlertid et skifte i arkitekturhistorien, som giver betonen en afgørende hovedrolle og sit helt eget arkitektoniske formsprog. I et forsøg på at frigøre sig fra fortidens stilarter skulle arkitekturen nu først og fremmest være funktionel, hvormed alt som ikke tjente bygningens formål skulle fjernes. Den nye stil blev døbt funktionalismen også kendt som modernismen. Arkitekturen var især kendetegnet ved de rene, oftest hvidmalede facader, hvorfor funktionalismen også blev kaldet "den hvide stil". Det blev især den fransk-schweiziske arkitekt Le Corbusier der tog betonen til sig og gjorde den til en integreret del af funktionalismen. På grundlag af den armerede betons muligheder, opstillede han i 1926 de 5 berømte punkter, der skulle give den fuldkomne frihed til at realisere den nye arkitektur: 1. Les pilotis bygningen løftes på søjler op over jorden og frigør byggegrunden 2. Le toit jardin tagterassen, hvor byggegrunden genfindes på taget 3. Le plan libre den fri plan med vægge uafhængige af bærende søjler 4. La facade libre den fri facade uafhængig af bærende søjler 5. Fenétre en longueur det lange, horisontale vindue. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 1.3-3

4 Figur 2. Villa Savoye i Paris fra 1929 af arkitekten Le Corbusier. Et af funktionalismens hovedværker som eksemplificerer Le Corbusiers 5 berømte punkter om ny arkitektur. Funktionalismen skulle vise sig at sejre i de nordiske lande på en måde, man ikke så andre steder i verden. Blandt andet fordi funktionalismens lidt maskinelle arkitektur blev fortolket mere menneskeligt i Norden og samtidig tilsat et islæt af lokale træk. I Danmark var det især arkitekter som Mogens Lassen, Vilhelm Lauritzen og Arne Jacobsen, der havde succes med den nye stil. Blandt andet står Arne Jacobsens boligbebyggelse Bellavista og Bellevue Teatret ved Strandvejen i Klampenborg som hovedværker helt i ånd med tidens idealer om kubiske bygningskroppe og rene, hvide flader. Byggeriets internationale tilsnit gjorde, at Arne Jacobsen blev sammenlignet med nogle af tidens mest beundrede funktionalisme-arkitekter. Mens Arne Jacobsen mest var inspireret af den tyske arkitekt Walter Gropius og senere den tyske arkitekt Ludwig Mies van der Rohe var Mogens Lassen formentlig den arkitekt i Danmark, der bedst overførte principperne fra Le Corbusiers moderne villaer til en nordisk fortolkning. Dette ses blandt andet i en række villaer, som blev opført i 1930'erne, heriblandt hans eget hus på Sølystvej i Klampenborg samt Villa Bakkedal i Hellerup. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 1.3-4

5 Figur 3. Eksempel på dansk funktionalisme. Villa Bakkedal fra 1934 af den danske arkitekt Mogens Lassen. Selvom den hvidmalede betonoverflade blev tilstræbt som ideal i perioden frem til 2. verdenskrig, blev nogle af byggerierne i perioden opført i tegl, for derefter at blive pudset op med mørtel og malet hvide. Andre gange blev betonen anvendt som rammekonstruktioner med udfyldning af tegl igen pudset og hvidmalet. Og så var der selvfølgelig byggerier, hvor den hvidmalede beton anvendtes hovedmaterialet med det mest ærlige udtryk som resultat Brutale betonkonstruktioner I perioden efter 2. verdenskrig opstod et mere udpræget krav om ægthed i arkitekturen. For betonen blev denne periode meget afgørende. Ikke kun konstruktionerne skulle træde tydeligt frem også selve overfladerne skulle udvise en ærlighed overfor materialets udtryk, frembragt i en mere og mere industrialiseret proces. Igen var især Le Corbusier en af pionererne, der inspirerede til at anvende betonen på en ny måde. Hvor betonen før krigen skulle være fin, ensartet og hvidmalet, skulle betonen nu signalere styrke og råhed ved blandt andet at lade overfladerne stå grå og ubehandlede. Således blev betonoverfladerne skabt ved at støbe mod ru, uhøvlede brædder. Det skabte rå betonoverflader, hvor bræddernes grove tekstur kunne aflæses i betonens overflade. Byggerierne i denne periode var med til at lægge navn til brutalismen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 1.3-5

6 I Danmark var det især arkitekterne Knud Friis og Elmar Moltke, der tog den nye anvendelse af betonen til sig, og udviklede en lokal dansk udgave af brutalismen. I 1966 blev det næsten chokerende brutale betonbyggeri Hotel Lakolk opført på Rømø et byggeri der skulle bane vejen for en lang række byggerier af Friis og Moltke i årene efter, hvor de anvendte betonen råt og ubehandlet. Figur 4. Entreprenørhøjskolen i Ebeltoft fra 1968 er et af arkitekterne Friis og Moltkes hovedværker. Et firlænget anlæg helt af beton og med græs på taget, der som en grå monolit vokser ud af stedet. Også de produktive arkitekter Gehrdt Bornebusch, Max Brüel og Jørgen Selchau lader sig inspirere af den rå beton. Her er Holbæk Seminarium, opført i 1967, et for den tid pragteksempel på et brutalistisk byggeri, hvor de pladsstøbte betonkroppe med rå og ubehandlede overflader står i stor harmoni med stedet, hvor det grønne har fået lov til at vokse op ad facaderne og dermed sløre skellet mellem landskab og bygning. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 1.3-6

7 Figur 5. Dansk Brutalisme eksemplificeret gennem Holbæk Seminarium fra Brutalismen når måske sit højdepunkt med Vikingeskibshallen i Roskilde fra 1968, tegnet af arkitekten Erik Christian Sørensen. Her er det ikke den monolitiske virkning men derimod de kraftfulde betonkonstruktioner der skaber et brutalt og ærligt udtryk både i interiøret og eksteriøret helt i tråd med tidens ideal. Figur 6. Brutalistisk sammenstilling af konstruktioner der udgør Vikingeskibshallen i Roskilde. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 1.3-7

8 Ingeniørmæssige bedrifter I tiden midt i 1900-tallet var der stor interesse for at undersøge jernbetonens konstruktionsmæssige potentiale til at lave store spænd. Det førte til en række eksperimenter, hvor ingeniører og arkitekter afprøvede mulighederne gennem en række imponerende bygværker, hvor det var konstruktionens udformning og formsprog, der var dominerende. Den schweiziske ingeniør Robert Maillart projekterede en række betonbroer, som på flere måder var skelsættende indenfor brobygningskunsten. Han var den første til at bryde med stenbroernes rodfæstede traditioner, og formgav i stedet en række betonbroer i overensstemmelse med kræfternes forløb og betonens konstruktive egenskaber. Et højdepunkt når han med Salginatobelbrücke ved Schiers i Schweiz i Maillarts broer fik stor indflydelse på arkitekternes forståelse af den armerede betons konstruktive og æstetiske muligheder i funktionalismen. Figur 7. Elegant udformning af brokonstruktion i form af Salginatobelbrücke i Schweiz. Betonens egenskaber blev udover til brokonstruktioner også anvendt til at bygge tagkonstruktioner med store spænd. Den italienske ingeniør Pier Luigi Nervi var en af pionererne, der formåede at kombinere klar logik med æstetisk følsomhed. Således opførte han en række udstillings- og sportshaller opbygget af imponerende konstruktioner i beton. Mest kendt er nok sportshallen Palazzetto dello Sport, der blev bygget til sommerolympiaden i Rom i Hallens kuppel, der er 61 meter i diameter, består af over 1500 præfabrikerede betonelementer, der tilsammen udgør en imponerende ribbekonstruktion. Udgivet af Dansk Betonforening, Side 1.3-8

9 Figur 8. Loftkonstruktionen I Palazzetto dello Sport fra Betonens muligheder for at indgå i konstruktioner, hvor en materialebesparende tilgang skaber lette, æstetiske konstruktioner, blev også afprøvet gennem tynde skalkonstruktioner. Her var det især den spanske arkitekt Felix Candela som viste mulighederne gennem en række bygværker, hvor betonens lave tykkelse gav mindelser om karton foldet til imponerende skalkonstruktioner. I Danmark blev betonens statiske potentiale også udforsket. Det gav sig blandt andet udtryk i forbindelse med bølgetaget i ankomsthallen i Københavns Lufthavn fra 1938 samt den dobbeltkrumme skalkonstruktion i Radiohusets Koncertsal fra 1945 begge af den danske arkitekt Vilhelm Lauritzen. Det var i forbindelse med brobygning, at de store betonkonstruktioner blev synlige i Danmark. Det var især opfindelsen af spændbeton, der fik en stor betydning for betonens rolle i dansk brobyggeri. Før 2. verdenskrig var de fleste broer i Danmark opført som stålbroer, men efter krigen blev broerne i stedet opført som betonbroer, der blev for- eller efterspændt med kabler gennem betonen. Teknikken blev blandt andet anvendt i forbindelse med opførelsen af en række smukke betonbroer, heriblandt Svendborgsundsbroen, Vejlefjordbroen, Alssundbroen og Sallingsundbroen. I nyere tid anvendes beton fortsat i forbindelse med store brokonstruktioner i Danmark. Således udgør Storebæltsbroen og Øresundsbroen to brokonstruktioner i international klasse. Storebæltsbroen, der er tegnet af det danske arkitektfirma Dissing og Weitling, stod i 1998 færdig efter 7 års byggeri. Broens østlige del består af en knap 7 km lang Udgivet af Dansk Betonforening, Side 1.3-9

10 hængebro, hvor de kraftige pyloner i beton udgør et imponerende fikspunkt midt ude i Storebælt. Broen er en fornem demonstration af, hvordan et betonbyggeri på samme tid både kan være kraftfuldt og elegant. Bare to år efter Storebæltsbroen stod færdig blev Sverige og Danmark forbundet over Øresund. Den østlige del af øresundsforbindelsen udgøres af en højbro, hvor 4 næsten 200 meter høje pyloner udgør 4 majestætiske tårne midt ude i Øresund. De slanke betonpyloners dimensioner mindskes på vejen fra havoverfladen til toppen og står nærmest som 4 monumentale obelisker. Figur 9. Kraftfulde betonkonstruktioner i forbindelse med Storebæltsbroen Skulpturel og ekspressiv beton Sideløbende med udforskningen af betonens statiske egenskaber til at skabe store, elegante spænd, var der også en række arkitekter som havde hovedfokus på betonens frie formbarhed. De så således betonen som det materiale, der kunne materialisere tankerne om frit formet arkitektur ofte inspireret af naturens former. Det førte til en ny arkitektur, hvor betonens skulpturelle og ekspressive virkning ofte blev et ikonisk hovedmotiv i værkerne. Allerede tidligt i historien eksperimenterer Antonio Gaudi med en individuelt formet arkitektur. Også Erich Mendelsohn søger at forme arkitekturen frit ved anvendelse af især beton. Et af hans kendte værker er Einsteinturm i Potsdam fra Senere blev der opført en række bygninger i USA, som senere gik hen og blev nogle af arkitekturens betydningsfulde hovedværker. Blandt disse er to værker af den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright. Det ene er sommerboligen Falling Water House fra 1939, hvor skulpturelle terrasser af beton er forankret i klipperne og krænger udover et vandfald. Det andet er Guggenheim Museum i New York fra 1959, hvor en spiralformet rampe af beton danner en form som et sneglehus. I USA opførte også den finsk-amerikanske arkitekt Eero Saarinen den ekspressionistiske TWA-terminal i Kennedy Airport i 1962, hvor den organiske spændbetonkonstruktion giver mindelser om vingerne på en fugl. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

11 Figur 10. Solomon R. Guggenheim Museum fra 1959 af arkitekten Frank Lloyd Wright. Bygningen er et hovedværk i amerikansk arkitektur. Figur 11. TWA-terminalen i Kennedy Airport fra 1962 af arkitekten Eero Saarinen. Bygningen er et eksempel på ekspressiv og skulpturel anvendelse af betonkonstruktioner i arkitekturen. Også Le Corbusier, som igennem hele sit arkitekturvirke har påvirket betonens arkitektoniske udvikling, satte sit præg på muligheder for en friere udformning af betonkonstruktioner. Det gav sig især til udtryk gennem kirken Notre-Dame-du-Haut i Ronchamp fra 1955, der fremstår som en stor betonskulptur, hvor især det store, ekspressive tag i beton udgør et vigtigt element. Le Corbusier udforskede også betonens formbarhed gennem flere værker i det storstilede projekt Chandigarh en ny by i Indien som blev opført i 1950 erne. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

12 Figur 12. Notre-Dame-du-Haut i Ronchamp fra 1955 af arkitekten Le Corbusier. En af Le Corbusiers store beundrere var den Brasilianske arkitekt Oscar Niemeyer, der også blev arkitekt på et storstilet byplansprojekt: Brasiliens nye hovedstad Brasilia bygget fra 1956 til Her fik Niemeyer mulighed for at opføre en række bygninger, der med frit formede betonkonstruktioner udgør en betydelig del af Brasilias arkitektoniske fremtoning. Den danske arkitekt, der har haft størst betydning for udviklingen af den danske betonarkitektur, er Jørn Utzon ( ). I flere af hans værker har han udfordret betonens potentiale og dermed skabt en helt unik betonarkitektur. Hans ubestridte hovedværk, og samtidig verdens mest berømt bygning i nyere arkitekturhistorie, er Sydney Opera House. Selvom Sydney Operaen er opført lang fra de nordiske himmelstrøg, er inspirationen blandt andet hentet fra Kronborg i Helsingør, hvis placering er at sammenligne med operahusets placering Sydney. Som bekendt var Utzon ikke med til hele byggeriet, men de store betonkonstruktioner nåede de heldigvis at blive opført under hans ledelse, inden han i 1966 blev presset til at forlade byggeriet. Her er især husets store, ekspressive skaller et betonmesterværk i sig selv. De er udformet som udsnit af en kugleskal, og de indvendige overflader danner en ribbestruktur, inspireret af palmeblade, der står med ubehandlede betonoverflader. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

13 Konstruktivt er skallerne opbygget af dobbeltkurvede ribbeelementer i beton, hvoraf flere af elementerne udgør store serier af ens elementer. De er efterfølgende efterspændt med kabler i den insitustøbte base. Yderst er skallerne pålagt glaserede klinker. Figur 13. Sydney Opera House fra 1973 af den danske arkitekt Jørn Utzon. Opera huset er et berømt symbol på en by vel kun overgået af en anden berømt konstruktion Eiffel tårnet i Paris Hvis Operahuset i Sydney blev Utzons udenlandske hovedværk, blev kirken i Bagsværd fra 1976 hans hovedværk i Danmark. En bygning, der på afstand kan minde lidt om et industrianlæg, men ved nærmere eftersyn åbner der sig en helt anden oplevelse, der kulminerer inde i det magiske kirkerum. Kirken er opført af præfabrikerede betonrammer i varierende højde, der er opført i grå beton og med udfyldning af facadeelementer i hvid beton. Indvendig fremstår bygningen primært i hvidmalede betonoverflader, der når sit højdepunkt med det buede betonloft, der med sine bølgende former nænsomt lader lyset falde blødt ind i kirkerummet. Loftkonstruktionen, der spænder 17 meter, er blot 10 cm tyk og sprøjtestøbt mod en forskalling af rå brædder, hvis struktur kan aflæses på tværs af konstruktionen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

14 Figur 14. Bagsværd kirke fra 1976 af arkitekten Jørn Utzon. Utzons danske hovedværk, hvor det buede kirkeloft i beton udgør et magisk himmelhvælv Strukturelle betonelementer Industrialiseringen af byggeriet satte for alvor ind i Europa i slutningen af 1950'erne. Som en løsning på den akutte boligmangel, der herskede i det meste af Europa - herunder også i Danmark, blev der indført masseproduktion af byggekomponenter. Dette medførte et krav om modulprojektering og standardisering af byggematerialerne. Presset fra produktionssiden betød, at de arkitekturideologier, der gik ind for ensartethed og rationalitet i både form og produktion, havde en klar fordel frem for andre herskende ideologier. Etagehuset blev den foretrukne boligform, primært af byggerationelle hensyn. 1960'erne og 1970'erne blev således i store dele af Europa præget af meget store industrielt producerede boligbebyggelser bestående af systematisk udlagte blokke. Områderne, der blev placeret i de store byers forstæder, blev senere genstand for sociale problemer, da boligmarkedet igen vendte, idet de endte som opsamlingssteder for samfundets svagest stillede. Betonelementet spillede en afgørende rolle i opførelsen af de mange boligblokke. De gamle murede konstruktionsprincipper med bærende facader og bærende hovedskillevægge i bygningens midte blev afløst af bærende betonelementskillevægge placeret på tværs af bygningens længderetning og uden bærende facader i bygningens længderetning. Arkitekturen bar tydeligt præg af, at de præfabrikerede betonelementer uden synlig forskel både kunne anvendes som bærende eller udfyldende, og der opstod derfor ofte en meget ensformig, repeterende arkitektur. I 1970'erne havde kritikken af de store boligområder vokset sig stærk. Beton(elementerne) fik en del af skylden og begrebet betonslum opstod. I 1980'erne blev flere af byggerierne dekoreret og malet i sprælske farver, og de synlige Udgivet af Dansk Betonforening, Side

15 betonelementer forsvandt langsomt ud af byggeriet. Produktionen af betonelementer fortsatte dog ufortrødent, og langt de fleste bygninger opføres stadig med betonelementer men elementerne anvendes primært som råhus uden æstetiske overvejelser, og pakkes ind i isolering og andre facadematerialer - primært glas og tegl. Trods den uheldige rolle, som betonelementet havde fået, var der flere arkitekter som formåede at frembringe stor arkitektur med betonelementer. I Danmark blev et af højdepunkterne med brugen af betonelementer til etageboliger, boligbebyggelsen Høje Gladsaxe fra 1968, tegnet af arkitekterne Povl Ernst Hoff og Bennet Windinge. Her udgør de fem 16-etagers boligblokke et markant fikspunkt i landskabet omkring København. Bebyggelserne blev opført fuldstændig i tidens ånd med faste moduler og standardiserede betonelementer. Som et modsvar til de mange høje boligblokke, tegnede Fællestegnestuen samme år Albertslund Syd, der også var opført med standardiserede betonelementer men kun i én etage, hvormed der opstod en tæt, lav by. Bebyggelsen var med til at inspirere til opførelsen af andre tæt-lav bebyggelser, heriblandt Galgebakken fra Figur 15. Galgebakken fra 1974 af J.P.Storgård & J. Ørum-Nielsen, Hanne Marchussen og Anne Ørum-Nielsen. De rødlige betonelementer med fritlagte overflader udgør et væsentligt udtryk i arkitekturen. Et af tidens mest ambitiøse byggerier var Herlev Hospital fra Byggeriet, som blev tegnet af arkitekterne Gehrdt Bornebusch, Jørgen Selchau og Max Brüel, blev opført som industrialiseret montagebyggeri med betonelementer. Også arkitekten Knud Munk viste med opførelsen af Amtsgården i Roskilde (nu Roskilde Rådhus), international klasse ved en virkningsfuld brug af betonelementer. Bygningens kontorfløj er opført som en præfabrikeret skeletkonstruktion i beton bestående af søjler, facadedragere, bjælker og dæk sammenstillet i en åben struktur der står i rolig kontrast til bygningens lukkede og massive del i pladsstøbt beton. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

16 Figur 16. Herlev hospital fra 1976 eksempel på at industrialiseret montagebyggeri med betonelementer også kan føre til en varieret og inspirerende arkitektur. Figur 17. Roskilde Rådhus af Knud Munk. Fantasifuld sammenstilling af betonelementer. Den danske arkitekt, som måske fik mest ud af de arkitektoniske mulighederne med betonelementer, var Jørn Utzon. Han viste på magisk vis, hvordan betonelementer kunne sammenstilles til en både organisk og magisk arkitektur. Udover Sydney Opera House er et eksempel på dette Paustian Møbelhus. Bygningen, som er placeret i Nordhavnen i København, er opbygget af præfabrikerede betonelementer, der efter Udgivet af Dansk Betonforening, Side

17 inspirationen fra den danske bøgeskov udgør en betagende søjleskov der kulminerer med lysningen det store rum i midten, der spænder over alle etager. Figur 18. Paustian af den danske arkitekt Jørn Utzon. Magisk og poetisk sammenstilling af betonelementer Nye betonidealer Bortset fra enkelte undtagelser ses betonen i 1980'erne ikke så ofte som synligt materiale. Og når det anvendes, er det oftest i samspil med så mange andre byggematerialer, at det er svært at tale om egentlig betonarkitektur. Perioden er præget af postmodernismens idealer om en symbolpræget og sammensat arkitektur, hvor genbrug af historiske typer og referencer til historiske arkitekturelementer er typiske kendetegn. Som et opgør mod postmodernismens historiske tilbageblik opstår dekonstruktivismen, hvor arkitekturen accepterer den opløste og fragmenterede virkelighed. Dette ønske om at nedbryde formsprog og helhed i arkitekturen får aldrig rigtig fat i Norden, som det gør andre steder i Europa sandsynligvis grundet en for stor kontrast i forhold til den nordiske tradition, hvor helhed og harmoni er kvalitetsbegreber, der bliver værnet om. På grund af betonens store fleksibilitet bliver den ofte anvendt i forbindelse med dekonstruktivismens skæve formsprog. Men tit også i sammenstilling med mange andre byggematerialer. En af de arkitekter, som mest fremtrædende anvender beton til at udtrykke tidens nye formsprog er den irakisk-britiske arkitekt Zaha Hadid. Med brandstationen i Weil am Rhein fra 1993 viser hun, hvordan skrå skiver af beton kan sammenstilles til en bygninger, der efter alle kunstens regler trodser konstruktiv fornuft. Hun har opført en række bygninger, der er en direkte udvikling af den dekonstruktivistiske tankegang heriblandt Phaeno Science Center i Wolfsburg fra Udgivet af Dansk Betonforening, Side

18 2005, hvor betonen er det altdominerende materiale, samt tilbygningen til Ordrupgaard i 2006, der er en mere afdæmpet udgave af Zaha Hadids ekspressive arkitektur. Figur 19. Ordupgaard tilbygningen fra 2006 af Zaha Hadid opført i sort beton. Bygningen fik insitu prisen i I Danmark bliver der også bygget i beton, helt efter dekonstruktivismens idealer. Den unge danske arkitekt Søren Robert Lund, vinder konkurrencen om at bygge det nye museum for moderne kunst i Ishøj ud til Køge Bugt. Museet, der står færdig i 1996, består af en hovedakse, der støder sammen med og gennembrydes af andre bygningselementer i beton. Figur 20. Arken i Ishøj fra 1996 af arkitekten Søren Robert Lund. Et dansk eksempel på dekonstruktivistisk arkitektur i beton. I 1990'erne er der en række arkitekter, der ser nogle helt nye muligheder i betonen. Kendetegnende for deres anvendelsen er, at betonen oftest anvendes ubehandlet, hvorved betonens ærlige udtryk træder frem. Der er nærmest tale om en forfinelse af idealerne fra brutalismen men hvor betonen nu gøres mere eksklusiv og spiller mere sammen med andre fint forarbejdede byggematerialer, hvorved der opstår en harmonisk og kontrastfyldt arkitektur. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

19 Internationalt er der især 2 kendte arkitekter, som har formået at bygge videre på udviklingen af beton i arkitekturen: Den japanske arkitekt Tadao Ando og den spanske arkitekt Santiago Calatrava. Med beton som altdominerende materiale opfører Ando en lang række bygninger i Japan. De rå betonoverflader ude som inde med nøjsomt proportionerede formplader og placerede konushuller fortæller historien om, hvordan væggene blev konstrueret og giver overfladerne en oplevelse af skala og proportioner. Betonen fremstår som et ædelt materiale, og det var da også Ando som har beskrevet betonen som vor tids marmor. Hvor Tadao Ando er kendt for at forædle betonoverfladen formår Santiago Calatrava især at udforme spektakulære konstruktioner med beton i et organisk og konstruktivt formsprog. Ved at presse mulighederne for, hvad der kan lade sig gøre konstruktivt med beton og samtidig lader betonoverfladerne stå synlige fremstår flere af Calatravas bygninger som førende eksempler på beton anvendt på betons præmisser. I tiden frem til i dag tegnes betonarkitekturen af en lang række internationale tegnestuer, der dermed har placeret sig i seneste led i betontraditionen og herigennem har fornyet arkitekturen og givet betonen nye, interessante former og overflader. Figur 21. Tenerife Opera House fra 2003 af Santiago Calatrava. Et eksempel på betonarkitektur som flytter grænserne for det mulige. I Danmark begynder der for alvor at ske noget igen inden for betonarkitekturen, da arkitekterne Christian og Signe Cold i 1996 vinder den åbne konkurrence om en ny hovedindgang til Zoologisk Have i København. Bygningen indeholder blandt andet en tung auditoriebygning i pladsstøbt beton, hvor betonen står både kraftfuld og hudløst ærlig. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

20 I forbindelse med byggeriet danner de tegnestuen Entasis, og det viser sig at være startskuddet til en række projekter, hvor beton er det dominerende byggemateriale. Dette omfatter tilbygningen til Kildeskovshallen i Gentofte, hvor den nedsænkede betonbygning står i smuk kontrast til den højtrækkende hovedbygning. I 2009 vinder de Betonelement-prisen i Danmark for deres boligbyggeri Emaljehaven i København. Bygningen er opført med polerede betonelementer, der er sammenstillet i et nyskabende fletværk i facaden. Figur 22. Tegnestuen Entasis fornyer den danske betonarkitektur, blandt andet gennem Indgangspartiet til Zoo i København fra 1998 (Tv) og Tilbygningen til Kildeskovshallen i Gentofte fra 2002 (Th). I 2006 opføres spejderhytten Hindemosehus af den danske arkitekt Sophus Søbye, der i projektet udnytter flere af betonens både statiske og æstetiske muligheder. De rå betonvægge, der både er grove og fine på samme tid, danner robuste rammer om spejdernes friluftsaktiviteter, hvor grænsen mellem ude og inde i bygningen opleves flydende. Bygningen er opført med facader i pladsstøbt beton i op til 4 meters højde, og mens de udvendige betonoverflader er støbt mod glat pladeforskalling, er overfladerne ind mod gårdspladsen støbt mod ru bræddeforskalling, hvilket skaber en interessant variation gennem anlægget. Byggeriet modtog In-Situ Prisen i Udgivet af Dansk Betonforening, Side

21 Figur 23. Hindemosehus fra 2006 af arkitekten Sophus Søbye Betonarkitektur i fremtiden Arkitekturen står i 2014 overfor en kæmpe udfordring. Digitale 3D-modelleringsværktøjer anvendes i stigende grad til at udvikle nye, ekspressive formsprog, hvorved en digital arkitektur vinder frem. Men stadig møder den nye arkitektur forhindringer på vejen mod realisering. Der er fortsat et markant gab mellem det, der kan tegnes digitalt, og det der kan fremstilles fysisk især inden for realistiske, økonomiske rammer. Dette gælder også for fremstillingen af betonkonstruktioner i et digitalt formsprog. Her ligger de store barrierer i fremstillingen af den forskalling som skal forme betonen, samt fremstilling af den armering som med stor nøjagtighed skal følge denne form. Men det er formentlig kun et spørgsmål om tid. Gennem en række udviklingsprojekter både på internationalt og nationalt plan videreudvikles og udforskes de teknologier, som skal muliggøre fremstillingen af betonkonstruktioner i et digitalt formsprog. En udvikling der er vigtig for at betonen for alvor kan udløse sit store potentiale i fremtidens arkitektur. Der forskes meget i forskellige CAM-teknologier (Computer-Aided-Manufacturing), der alle har det til fælles, at de kan omsætte digitale 3D-modeller til fysiske objekter. En stor fordel ved disse teknologier er, at det er relativt nemt at skabe amorfe geometrier med høje kurvaturer, hvilket åbner op for en arkitektur, hvor betonen kan fremstå frit formet. To eksempler på frit-formet betonarkitektur skabt via CAM-teknologi er Merzedes Benz Museum i Stuttgart fra 2006 af det hollandske arkitektfirma UNStudio og Spencer Dock Bridge i Dublin fra 2009 af den engelske tegnestue Amanda Levete Architects. Betonkonstruktionerne i Merzedes Benz Museum er skabt ved CNC-skæring af støbeplader af krydsfiner og sammensat til en dobbeltkrum forskalling, og forskallingen til Spencer Dock Bridge er skabt via CNC-fræsning af store blokke i ekspanderet polystyren. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

22 Figur 24. Dobbeltkrumme betonkonstruktioner i Mercedes Benz Museum i Stuttgart fra 2006 skabt via digitalt fabrikation af forskalling til beton. Også i Danmark findes der eksempler på digitalt fabrikeret arkitektur. Således er en 12 meter lang betonpavillon støbt i Glostrup skabt som hovedresultatet fra udviklingsprojektet Unikabeton. Konstruktionen som viser mulighederne ved digitalt frembragt arkitektur, hvor et specialsoftware har optimeret formen til en organisk minimalkonstruktion er skabt ved hjælp af robotteknologi. Alle forskallingsdele er fræset ud i ekspanderet polystyren. Samme teknologi blev anvendt til opførelsen af en endnu større betonpavillon i Aarhus i 2014, hvor teknologien blev presset til det yderste. Konstruktionen, som blev skabt gennem det europæiske udviklingsprojekt TailorCrete, introducerede endvidere en teknik, hvor de robotfremstillede forskallingsdele kunne genanvendes helt i tråd med tankegangen om bæredygtige byggeprincipper. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

23 Figur 25. Betonpavillon i Aarhus der viser nogle af de formmæssige potentialer ved digital fabrikation af støbeforme til beton. De nævnte eksempler udnytter mulighederne ved substraktive processer, men fremover vil der også blive sat mere fokus på de additive processer. Mulighederne er fx til stede for at 3-D printe bygninger med en hurtighærdnende beton. Meget tyder på, at beton som æstetisk materiale fremover vil få en endnu større rolle i arkitekturen end i dag. Betonen, denne frit formbare flydende sten, er et helt oplagt byggemateriale, når fremtidens digitale arkitektur skal bygges. Et materiale, der både kan være hovedkonstruktion, formes frit, have æstetiske og ærlige overflader samt være bæredygtigt især på grund af den lange levetid, har alle forudsætningerne for også at være fremtidens foretrukne byggemateriale, når den nye bølge af digitalt formet arkitektur for alvor slår igennem Betonoverfladens udtryk Beton har en række unikke egenskaber, der adskiller den markant fra andre byggematerialer. Beton er plastisk i sin oprindelse og kan formgives til en hver tænkelig geometri, der med rette valg og dimensionering af den indre armering kan indgå som bærende konstruktion i et byggeri, hvor konstruktionen både optager betydelige tryk og trækkræfter. Herudover er beton materialet med de mange ansigter. Således Udgivet af Dansk Betonforening, Side

24 kan betonoverfladen bibringes alle tænkelige farver, teksturer, mønstre og relieffer, hvilket giver en stor palet af muligheder, når betonens udtryk skal frembringes. I det følgende gennemgås en række udvalgte overfladetyper, der er blevet anvendt i arkitekturen som en vigtig del af det arkitektoniske udtryk. Overfladerne kan overordnet deles op i ubearbejdede overflader og efterbearbejdede overflader, der begge indeholder en række muligheder for at give betonoverfladen en helt særlig karakter i forhold til struktur og tekstur. Udover ubearbejdede og efterbehandlede overflader, vil muligheden for at skabe farver, mønstre og relieffer blive behandlet særskilt Ubearbejdede formstøbte overflader Hvis formstøbte overflader ikke bearbejdes efter afformning, fremstår betonoverfladen med et nøjagtigt aftryk af støbeformens karakter gengivet ned til mindste, synlige detalje. Et særligt fænomen ved støbning af ubearbejdede overflader er porehuller. Disse skyldes indesluttet luft som er blevet hængende i overfladen under udstøbningen. Porehuller kan aldrig helt undgås særligt når der støbes mod tætte, glatte overflader og de må betragtes som en naturlig, integreret del af betonoverfladen så længe antallet og størrelsen af huller ikke giver anledning til dominans og uensartede overflader. Valg af støbeformens materiale og karakter er naturligvis afgørende for, hvilken karakter betonen efterfølgende får. Et af de mest anvendte materialer til støbeforme er træ. Gennem tiden har især anvendelsen af rå, uhøvlede brædder været med til at tegne betonens ansigt. Mulighederne med bræddestruktur i betonoverflader er blevet udviklet i mange interessante variationer både hvad angår struktur, størrelse og orientering. Bræddeforskallingens karakteristiske opstribning af betonoverfladen har til alle tider været et vigtigt virkemiddel i arkitekturen, hvor brædderne både har været med til at fortælle historien om betonoverfladens tilblivelse samt give en fornemmelse af skala i byggeriet. Bræddeforskallingen var næsten altdominerende til pladsstøbte konstruktioner i 1960 erne og 1970 erne. Senere har forskalling udført af plader af krydsfiner eller stål vundet frem, men mange betonkonstruktioner udføres fortsat med bræddeforskalling. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

25 Figur 26. Eksempler på forskellige betonoverflader støbt mod ru bræddeforskalling. Tv: Flodhestehuset i Zoo, Købehavn fra 2007 af Dall & Lindhardtsen. Midt: Sælarium udvidelse af Nordsømuseet i Hirtshals fra 2001 af Friis & Moltke. Th: Gug Kirke ved Aalborg fra 1972 af Inger og Johannes Exner. Krydsfinerplader anvendes ofte som forskalling. Nogle gange ubehandlede, hvormed træets årestruktur træder frem i overfladen men oftest anvendes belagt med en glat, vandtæt støbefilm, der giver betonen en glat overflade uden karakter fra træet. Disse krydsfinerplader, som ofte blot kaldes for støbeplader, har siden 1980 erne overhalet bræddeforskallingen som det foretrukne forskallingsmateriale til pladsstøbte konstruktioner. Muligheden for at skabe store, glatte betonflader har tiltalt flere arkitekter og bygherrer, og denne type betonoverflader er i 2014 den mest anvendte. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

26 Figur 27. Betonoverflade støbt mod traditionelle støbeplader. Samlingerne mellem støbepladerne i forskallingen tegner en karakteristisk grat i betonen. Fra Bunkermuseet i Hanstholm fra 2002 af CUBO Arkitekter. Et andet hyppigt anvendt formmateriale, som også giver en glat overflade, er stål. Forme i stål anvendes typisk i forbindelse med større, ensartede flader primært i forbindelsen med seriefremstilling af præfabrikerede betonelementer. Stålforme er dyre i anskaffelse, men kan oftest anvendes til flere hundrede støbninger før udskiftning. Træ og stål er de mest anvendte materialer til betonstøbeforme, men det er i teorien muligt at støbe mod mange slags materialer. I det følgende gennemgås en række alternative materialer der på baggrund af deres egenskaber har vist sig velegnet som materialer til betonstøbeforme. Glasfiberarmeret polyester er et stærkt og holdbart formmateriale. Formen fremstilles på baggrund af en master-form, hvor polyesteren påføres. Overfladen bliver meget glat uden synlige samlinger. Metoden anvendes ofte i forbindelse med masseproduktion af præfabrikerede elementer, hvor en høj fremstillingspris tjenes hjem gennem muligheden for mange støbninger i samme støbeform. Tekstiler hører til et af de nyere formmaterialer. Tekstilerne har en række formgivningsog håndteringsmæssige fordele og kan udgøre selve støbeformen eller anvendes som indlæg heri. Tekstilernes åbne stuktur tillader at luft og overskudsvand fra betonen kan passere. Det giver en tættere overflade, da vand/cement forholdet sænkes, og samtidig bliver overfladen overvejende porefri og mere ensartet. Betonoverfladen vil selvfølgelig få karakter efter tekstilernes struktur. Tekstiler kan i øvrigt udnyttes som armering af betonen. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

27 Figur 28. Tekstiler blev anvendt som forskalling i forbindelse med HEART i Herning fra 2009 af Steven Holl. Tekstilerne blev anvendt som indlæg i forskallingen, og har skabt særlig en særlig stoflig tekstur inklusive foldninger i stoffet Ubearbejdede overflader ved særlige støbemetoder Støbning af beton i en fast form er ikke den eneste anvendte støbemetode. Et par alternativer gennemgås i det følgende. Disse metoder har en afgørende betydning for betonens arkitektoniske fremtræden. Glideforskalling anvendes oftest i forbindelse med høje konstruktioner, såsom siloer, tårne, trappeskakte og høje vægge. Under støbningen løftes støbeformen gradvist, mens der støbes kontinuerligt. Glideforskallingens støbeflade består typisk af træ eller stål. Karakteristisk for glibestøbte overflader er, at der fremkommer både vertikale og horisontale striber i betonen, hvilket kan bidrage til det arkitektoniske udtryk. Sprøjtebeton giver sit helt eget udtryk i betonoverfladen. Udgangspunktet for en sprøjtestøbning udgøres af en åben (ensidig) støbeform normalt med et armeringsnet formet som den endelige konstruktion. Herpå sprøjtes betonen ved hjælp af trykluft, indtil der er opnået en ensartet tykkelse. Overfladen kendetegnes ved at være meget grov, hvilket giver en meget levende overflade. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

28 Figur 29. Sprøjtestøbte betonoverflader på Minnaert Building i Utrecht, Holland fra 1997 af Neutelings Riedijk Efterbearbejdede overflader Betonoverflader kan bearbejdes efter støbningen, så de får en særlig overfladekarakter. Ved ubearbejdede betonoverflader er det cementhuden, der karakteriserer betonoverfladen, mens det ved efterbearbejdede overflader især er tilslaget evt. i kombination med cementhuden som karakteriserer overfladen. Derfor vil både type og farve af tilslag være afgørende for den efterbearbejdede betonoverflades fremtræden. Der findes et utal af metoder til at efterbearbejde betonoverfladen, og i det følgende gennemgås nogle af de mest anvendte. Afsyring er en metode som oftest anvendes i forbindelse med betonelementer, men kan også anvendes til pladsstøbte betonoverflader. Metoden bygger på, at betonoverfladen vaskes i syre som efterfølgende spules væk, hvormed den yderste cementpasta opløses, og det fine tilslag fremhæves i overfladen. Resultatet er en meget levende betonoverflade, hvor farven og strukturen fra det fine tilslag bidrager til at give en særlig overfladekvalitet. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

29 Figur 30. Afsyrede betonoverflader på Scandinavian Congress Center i Aarhus fra 1995 af Friis & Moltke. Sandblæsning af betonoverflader giver en dybere og grovere frilægning af tilslaget end afsyring og typisk vil det også være vanskeligere at udføre. Sandet fjerner både cementpasta og i nogen grad fint tilslag, hvormed overfladen bliver forholdsvis ru. Idet sandblæsningen også påvirker det blottede tilslag, får dette et mat udtryk. Sandblæsningen kan udføres både med fint sand og groft sand, hvormed forskellige grader af ruhed og mathed kan opnås. Arkitektonisk giver metoden mulighed for at skabe betonoverflader, der kan give mindelser om flere ubehandlede naturstenstyper og dermed et mere råt udtryk. Kunstnerisk anvendes metoden også til at skabe mønstre og relieffer i betonen. Betegnelsen fritlagte betonoverflader anvendes i de tilfælde, hvor det er tilslaget der udgør betonens overflade. Frilægning opnås typisk ved at påføre en retarder fx en sukkeropløsning der forsinker betonens afbindingstid direkte på formmaterialet. Efter afformning spules den ikke-afbundede cementpasta i overfladen væk, hvormed tilslaget træder frem og dermed udgør den egentlige overflade. Derfor vil tilslagets udseende størrelse, form og farve være afgørende for, hvordan overfladen fremtræder. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

30 Figur 31. Frilagt betonoverflade i forbindelse med Mærsks hovedsæde i København fra 1979 af Ole Hagen. Kløvede overflader er en samlet betegnelse for en række mekaniske efterbearbejdningsmetoder, hvor den hærdnede betonoverflade kløves, hamres eller hugges, hvormed der skabes en grov tekstur med synlige spor fra den anvendte metode. Overfladen fremstår med mange små brudflader, der kan give mindelser om eksempelvis grove granitoverflader. Figur 32. Eksempel på kløvede betonoverflader i forbindelse med MAGMA Kunst- og Kongrescenter på Tenerife fra 2005 af Fernando Martin Menis. Ved en slebet betonoverflade træder betonens tilslagsmaterialer frem og giver den velkendte terazzooverflade. Der findes 4 overordnede grader af slebne overflader afhængigt af, hvor fin eller grov overfladen skal fremstå: Udgivet af Dansk Betonforening, Side

31 Grovslibning; grov overflade Finslibning; fin, mat overflade Polérslibning; højere finhedsgrad end finslibning Polering; fin, glinsende overflade. Figur 33. Eksempel på slebne betonoverflader i forbindelse med Emaljehaven i København fra 2006 af Entasis. Mens de omtalte efterbearbejdningsmetoder udføres på den hærdede beton, findes en række efterbearbejdningsmetoder som udføres på den friske beton for at give en særlig overflade. Med disse metoder, som oftest udføres i forbindelse med gulvflader eller betonelementer, kan der eksempelvis opnås glittede, kostede og rullede betonoverflader. Glittede overflader udføres typisk med specialmaskiner tallerken- og vingeglittere, der i roterende bevægelser afriver og glitter overfladen. Glittede overflader kan korrekt udført blive endog meget ensartede og glatte i overfladen. Kostede overflader opnås ved at en kost trækkes hen over den endnu ikke hærdede betonoverflade, hvilket skaber en rillet overflade. Rullede overflader udføres med ruller eller valser, som efterlader en levende, bølget overflade Farver og nuancer Betonens farve bestemmes af de fine partikler, dvs. cement, tilsætninger og filler i tilslaget. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

32 Som udgangspunkt er det cementen, der bestemmer betonens farve, hvilket vil være grå eller hvid (ved brug af hvid cement). Herefter bestemmer eventuelle tilsætninger som mikrosilika, flyveaske eller kalkfiller samt det fine sand farvenuancen. Flyveaske og mikrosilika giver en mørkere grå nuance, end hvis der kun anvendes cement. Figur 34. Betonoverflader i gule nuancer ved Flodhestehuset i Zoo, København. Farven skyldes anvendelsen af Ikast-sand som tilslag i betonen, hvilket giver den gule toning. Udover de traditionelle betonfarver kan betonen indfarves. Dette opnås ved at tilsætte pigmenter til betonen. Farvet beton fremstilles primært ud fra hvid cement. Tilsætninger i form af farvepigmenter findes i forskellige farver i fx rød, gul, brun eller sort. Modsat malede betonoverflader fremstår pigmenterede betonoverflader mere ægte, da indfarvningen ikke går ud over betonoverfladens stoflighed. Farven vil dog normalt falme med tiden. Opfattelsen af en betonoverflades farvenuance kan visuelt opfattes som foranderlig. Eksempelvis vil en våd betonoverflade opfattes markant mørkere end en tør betonoverflade. Det skyldes det tynde lag kalciumkarbonat-krystaller på overfladen, der giver betonen et lysegråt, hvidligt skær på den tørre beton men når betonoverfladen er våd, kan krystallerne ikke reflektere lyset i samme grad, og man ser derfor betonens reelle farve Mønstre og relieffer Gennem tiden er der eksperimenteret med at skabe mønstre og relieffer i betonoverflader. Som udgangspunkt vil aftegninger fra et forskallingsmateriale, fuger mellem betonelementer, aftegninger af formsamlinger, konushuller mv. udgøre et karakteristisk mønster på en betonoverflade- og facade. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

33 Herudover er der også en række metoder til at skabe betonoverflader, der kan være mønster- eller billeddannende. I det følgende gennemgås en række eksempler, der har været med til at udfolde de potentialer, der adskiller beton fra andre byggematerialer. Grafisk beton eller Graphic Concrete giver mulighed for at præge grafiske motiver ind i betonoverfladen. Det ønskede mønster eller billede trykkes med en retarder på en dug, hvorefter betonen udstøbes med denne dugen som formside. Efter afformning spules overfladen, hvormed der sker en frilægning af betonoverfladen i områderne med retarder. Effekten er mest markant, når der er størst kontrast i farverne, dvs. en lys beton og et mørkt tilslag. Figur 35. Motiver i beton skabt via Graphic Concrete. Når et mønster eller billede udgøres af et aftryk ind i betonen eller træder ud af betonen er der tale om et relief. Relieffer kan fx dannes ved, at der placeres et indlæg i støbeformen. Indlægget kan være profilerede metalplader, bølgepap, plastfolier mv. Et eksempel er betonoverfladerne i forbindelse med Danmarks Radios koncertsal i Ørestaden, skabt af den franske arkitekt Jean Nouvel, hvor en plastfolie er lagt tilfældigt i støbeformene, hvilket giver nogle glatte, foldede betonoverflader der har fået tilnavnet elefanthud. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

34 Figur 36. Betonoverflader med relieffer. Tv: DR s koncertsal i Ørestaden. Midt: Rytmisk Musikkonservatorium på Holmen i København fra 1997 af CUBO Arkitekter. Th: Aller Tryk i Taastrup fra 2002 af Gottlieb og Paludan. På Aller Tryk er bogstaverne placeret tilfældigt. Det krævede en omfattende kvalitetssikring at undgå, at der herved tilfældigt opstod ord eller udsagn i overfladen. Når der skabes betonoverflader med relieffer, anvendes ofte gummimatricer. Metoden er i nogle tilfælde anvendt til at få betonen til at imitere strukturen fra et andet byggemateriale, eksempelvis tegl eller natursten, men i andre tilfælde er metoden også anvendt langt mere inspirerende til at skabe helt nye overfladeudtryk som i stedet afsøger nye sider af betonens store potentiale. I nyere tid er der eksperimenteret en del med at frembringe relieffer ved hjælp af digitale fabrikationsteknikker. Det kan eksempelvis ske ved digitalt at udfræse relieffer i et modelmateriale, typisk polyuretan- eller polystyrentyper, som enten anvendes direkte som formindlæg eller påføres en coating, eksempelvis epoxy, gummi eller lignende, inden det anvendes som formindlæg. Denne metode kan også anvendes til at støbe føromtalte gummimatricer men hvor gummimatricerne ofte først vil være rentable efter støbninger, vil de fræsede formindlæg være mere velegnede til unikke støbninger. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

F O T O S A F A R I. 28. 29. April 2005

F O T O S A F A R I. 28. 29. April 2005 F O T O S A F A R I 28. 29. April 2005 F O T O S A F A R I : En rejse i Dansk arkitektur afholdt af og for deltagerne i konsortieprojektet DEN SYNLIGE BETONOVERFLADE forbedring og fornyelse af betons æstetiske

Læs mere

Støbning af reliefvæg i beton

Støbning af reliefvæg i beton Støbning af reliefvæg i beton 117 fig. VI 1 Væg i bindingsværk, der danner grundlag for udformning af reliefvæg i beton og bronze fig. VI 2 Rammer til udstøbning af beton 118 fig. VI 3 Skitseringsarbejde

Læs mere

Visuel ensartethed. Et katalog til bestemmelse af betonoverfladers ensartethed på flere niveauer. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,

Visuel ensartethed. Et katalog til bestemmelse af betonoverfladers ensartethed på flere niveauer. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Visuel ensartethed Et katalog til bestemmelse af betonoverfladers ensartethed på flere niveauer Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007 Introduktion Hensigten med et katalog over visuel

Læs mere

Nye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut,

Nye formmaterialer. Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton. Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Nye formmaterialer Test af nye formmaterialer til udstøbning af beton Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, September 2007 Formål Forsøgene er gennemført ud fra 2 overordnede formål; at analysere

Læs mere

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække

Byggeri, Beton Notat 06. december 2006 TJA. Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække Synligbeton; Nye formmaterialer 1. forsøgsrække INDLEDNING I projektet Den Synlige Betonoverflade, delprojekt C5 (Nye formmaterialer) er der planlagt 2 forsøgsrækker, hvoraf den første er blevet gennemført

Læs mere

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til lokalplanlægning vedrørende Ørkenfortets omdannelse.

Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer til lokalplanlægning vedrørende Ørkenfortets omdannelse. Til Københavns Kommune København 27. september 2018 Vedr.: Forslag til tillæg nr. 3 til Lokalplan nr. 183 vedr. Ørkenfortet Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur skal hermed komme med sine kommentarer

Læs mere

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf

BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf BETON Produktion & Potentiale Byens Netværk 20.1.2010 Tekst & Foto: Nanna Jardorf Verdens mest anvendte bygningsmateriale Sand, sten, vand og cement. Det er grundingredienserne i en god klassisk beton.

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

APPENDIKS MATERIALET BETON

APPENDIKS MATERIALET BETON APPENDIKS MATERIALET BETON Betonoverfladens udtryk Beton har en række unikke egenskaber, der adskiller den markant fra andre byggematerialer. Beton er plastisk i sin oprindelse og kan formgives til en

Læs mere

Nordisk betonarkitektur

Nordisk betonarkitektur Nordisk betonarkitektur Teknologisk Institut, januar 2010 Nordisk betonarkitektur Nordisk Betonarkitektur Nordisk Betonarkitektur er udfærdiget i forbindelse med projektet Fremtidens Nordiske Betonarkitektur

Læs mere

Projektering af synlige betonoverflader

Projektering af synlige betonoverflader Projektering af synlige betonoverflader Tjekliste til anvendelse i projekteringen af betonkonstruktioner med synlige betonoverflader Thomas Juul Andersen, Teknologisk Institut, Søren F. Johansen, Dalton

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Udskoling Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning med information

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10

INDHOLDSFORTEGNELSE. Arne Emil Jacobsen... En unik designer... Kubeflex sommerhus... 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Arne Emil Jacobsen... 4 En unik designer... 9 Kubeflex sommerhus... 10 ARNE EMIL JACOBSEN 1902-1971 Arne Emil Jacobsen blev født d. 11. februar 1902 i København og døde d. 24. marts

Læs mere

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI

RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI RATIONELT MILJØRIGTIGT LANDBRUGSBYGGERI DEN INTELLIGENTE LØSNING TIL MODERNE LANDBRUGSBYGGERI ENKLE OG ANERKENDTE PRODUKTER EXPAN Byggesystem består af skræddersyede væg- og facadeelementer, der er støbt

Læs mere

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand. Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes

Læs mere

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup PRESSEMEDDELELSE: Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup Stor og bæredygtig arkitektur. Med den begrundelse får arkitekt Kim Flensborg og Arkitektfirmaet

Læs mere

Hvordan bliver beton formet af fleksible formmaterialer og hvordan formes fleksible støbeforme af tung, flydende beton?

Hvordan bliver beton formet af fleksible formmaterialer og hvordan formes fleksible støbeforme af tung, flydende beton? Learning by doing Beton som arkitektonisk materiale Workshop på Kunstakademiets Arkitektskole 9-13. februar 2009 Hvordan bliver beton formet af fleksible formmaterialer og hvordan formes fleksible støbeforme

Læs mere

HVIDØREVEJ 28 GENTOFTE KOMMUNE

HVIDØREVEJ 28 GENTOFTE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HVIDØREVEJ 28 GENTOFTE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.01.2012 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/157-0001 Kommune: Gentofte Kommune Adresse:

Læs mere

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

TEKTONIK. AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur TEKTONIK AAU 29.03.06 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen

60er Modernismen. Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen 60er Modernismen Anne Palmgren Juul & Sini Vehvilainen Modernisme Modernismen startede allerede med at slå igennem i 1920erne i Tyskland og Frankrig. Men først i 1930erne fik de nye tendenser inden for

Læs mere

Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer

Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Titel Nye byggesystemer til broer: Brodæk med in situ-støbte elementer Udarbejdet af Teknologisk Institut Beton Gregersensvej 2630 Taastrup

Læs mere

CASE HOUSING HYLDESPJÆLDET. Et forsøg med facaderenovering

CASE HOUSING HYLDESPJÆLDET. Et forsøg med facaderenovering CASE HOUSING HYLDESPJÆLDET Et forsøg med facaderenovering HELHEDSORIENTERET FORSØG MED RENOVERING Den almene boligbebyggelse Hyldespjældet i Albertslund er centrum for et helhedsorienteret forsøgsprojekt,

Læs mere

af CRC i2 højstyrkebeton

af CRC i2 højstyrkebeton F A C A D E R af CRC i2 højstyrkebeton IMAGINE INNOVATE IMPRESS 2 If you can dream it, you can do it Walt Disney Hi-Con er det førende brand inden for højstyrkebetonløsninger i Europa. Hi-Con brandet omfatter

Læs mere

Eksklusive fliser - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes

Eksklusive fliser - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Eksklusive fliser - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes EN VERDEN AF BETON Eksklusive fliser - når arkitektur, miljø og naturmaterialer forenes Forside: IBF SoftLine fliser 2 Verdens bedste

Læs mere

Støbning af beton i gummiform

Støbning af beton i gummiform Støbning af beton i gummiform 63 fig III 1 fig III 2 fig III 3 fig III 4 fig III 1-4 Fremstilling af konstruktion til understøtning af gummirør 64 Støbning af beton i gummiform. Følgende eksperiment består

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Cristian Zuzunaga Collection

Cristian Zuzunaga Collection Cristian Zuzunaga Collection Cristian Zuzunaga Collection Den kendte designer Cristian Zuzunaga har skabt en farverig gardintekstil kollektion for Kvadrat, som består af tre designs: Skyline og Cityscape

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage.

KONCEPT MED TTS-ELEMENTER MATCHER ELEMENTER DER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS TTS. KONCEPT: Føtex Parkeringshus, Herning. P-dæk forskudt en halv etage. -HUS KONCEPT MED TTS-ELEMENTER 2 ELEMENTER DER MATCHER BREDDEN PÅ EN PARKERINGSBÅS Nyt koncept med TTS-elementer Nogle af de væsentligste krav til et parkeringshus er en hensigtsmæssig indretning, lavt

Læs mere

Innovative løsninger i beton

Innovative løsninger i beton www.empatico.dk Innovative løsninger i beton Kreativt Koncept Siden midten af det 20. århundrede, hvor den visionære schweiziske arkitekt Le Corbusier har formuleret udtrykket "Béton Brut" for at beskrive

Læs mere

Norman Foster. Kendte Bygningsværker:

Norman Foster. Kendte Bygningsværker: Norman Foster Kendte Bygningsværker: Millau Viaduct Broen ligger i det sydlige Frankrig og har skabt en direkte vej mellem Paris og Barcelona. Den spænder 2460 meter, den store udfordring var ikke at ødelægge

Læs mere

Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates

Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates Tekst: Kengo Kuma & Associates via Inhabitat/Dezeen, Vibeke Krogh Fotos: Kengo Kuma and Associates Slør Projekteret 2008 2009; opført 2010 2011 Tegl 20 Juni Tegl 21 Juni Tegl 22 Juni Xinjin Zhi Museet

Læs mere

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik

tekton;gr. Arki+tekton; gr. techni kos;gr. TEKTONIK tømrer, håndværker ledende+tømrer, håndværker Kyndig i en færdighed Tektonik Tektonik TEKTONIK AAU 21.03.05 Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur 1.Hvad er tektonik 2.Hvorfor arbejde med tektonik 3.Eksempler på tektoniske visioner tekton;gr. tømrer, håndværker techni

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. i zink

Nyt fra din blikkenslager. i zink Nyt fra din blikkenslager GAVLE og tagrender i zink Blikkenslageren anbefaler NY gavl? - Den bedste løsning er i zink VMZ Stikfals VANDRET/ QUARTZ-ZINC Er du også en af de mange boligejere, som hellere

Læs mere

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood

Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood Lev naturligt med Massive trægulve fra Södra Wood 2 www.sodra.dk Ægte trægulve vokser på træerne SÖDRA HAR RØDDER I DE SVENSKE SKOVE. BOGSTAVELIG TALT. TRÆ ER ET NATURLIGT BYGGEMATERIALE, BRUGT GENNEM

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Lydregulerende gardiner

Lydregulerende gardiner Lydregulerende gardiner Lydregulerende gardiner Undersøgelser viser, at et akustisk behageligt miljø øger motivation, produktivitet og velbefindende samt, at op til 70% af kontormedarbejdere mener, at

Læs mere

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen

Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Sommerhus i Kandestederne for fam. Mogens B Larsen Dødningebakken 33, 9990 Skagen, Ejerlav Starholm, Matrikel 3n - Ejendom 178705 Februar 2011 1 Disponering og arkitektoniske ideer Huset har to udtryk

Læs mere

Rødovre Kommune. Belysningsforslag til Vandtårnet

Rødovre Kommune. Belysningsforslag til Vandtårnet Rødovre Kommune til Vandtårnet Udarbejdet af ÅF Lighting 02/01-2017 Indledning er beliggende i krydset mellem Rødovre Centrum og Tårnvej. Bygningen, som stod færdigopført i 1927, har med sit distinkte

Læs mere

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. 2007 BYG-DTU 150 års jubilæum Spændvidden i Dansk Betonforening Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen. Vejlefjord Broen Opført 1975-80 Fundering Piller Splash zone Over splash zone

Læs mere

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst

Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard. Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard. Fag: Dansk, billedkunst Lærervejledning: Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Forløb: Arkitektur på Ordrupgaard Målgruppe: Indskoling og mellemtrin Fag: Dansk, billedkunst Materialet består af to dele: Lærervejledning

Læs mere

3D printere State of the art

3D printere State of the art 3D printere State of the art Besøg hos Total Kustom Firma : Total Kustom Dato for besøg: 2016-12-09 Varighed af besøg: 09.00-15.30 Kontaktpersoner ved besøget: Andrey Rudenko Interviewet er udført af:

Læs mere

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1 S. 1 PARKERING PÅ TERRÆN UD IND PARKERING PÅ TERRÆN _MÅLSÆTNING ÅBENHED Det nye parkeringshus for skal være rummelig med god plads og med et godt overblik, så bygningen kommer til at fremstå som et attraktivt

Læs mere

ALTANER & HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE

ALTANER & HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE ALTANER & T R A P P E R HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE HIGH PERFORMANCE CONCRETE Hi-Con A/S blev etableret i 2001 og har gennem årene markeret sig som markedets førende producent af

Læs mere

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA

ANSØGNING OM FACADE MED TRÆBEKLÆDNING NYT PSYKIATRISK SYGEHUS I AABENRAA FACADER MED TRÆBEKLÆDNING, DISPENSATIONS-ANSØGNING VEDRØRENDE LOKALPLAN NR. 39 Region Syddanmarks hensigt om at tilføre Aabenraa sygehus en psykiatrisk funktion betyder, at det eksisterende somatiske sygehus

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen

Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen Jakriborg: Byens Netværk i Sverige Byens Netværk arrangement 2006.10.25 Tekst og foto: Teddy Olsen 1/9 Sveriges-turen startede med et ganske kort kig i Annestad, der ligger lige, når man kommer over med

Læs mere

UDSKIFTNING AF FUNKISALTANER

UDSKIFTNING AF FUNKISALTANER CASE RENOVERING UDSKIFTNING AF FUNKISALTANER Renovering af Ved Volden UDSKIFTNING AF FREDEDE FUNKISALTANER Renovering af Ved Volden, Christianshavn Da de gamle betonaltaner fra 1938 på ejendommen Ved

Læs mere

ærlighed gennem enkelhed

ærlighed gennem enkelhed Paustian Arkitekt ærlighed gennem enkelhed 2 Paustian Arkitekt arbejder ud fra et ønske om, at funktion, arkitektur og byggeøkonomi skal gå op i en højere enhed. Paustian Arkitekt, ærlighed gennem enkelhed

Læs mere

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen

Fotos: Lissy Boesen, Heine Pedersen Fotos: Lene K LISSY BOESEN Lissy Boesens værker står overalt i det offentlige rum, i ind- og udland, på torve og gågader, i skolegårde, boligområder og parker. Men hvem er kvinden bag de kendte og populære

Læs mere

ALTANER. Nyskabende design

ALTANER. Nyskabende design ALTANER Nyskabende design IMAGINE INNOVATE IMPRESS 2 IMAGIN Inspiration goes hand in hand with creativity and imagination. We want to create a world of opportunities - a universe without limits - but space

Læs mere

En betonkonstruktions ønskede geometriske figur og overflade skabes af den form, som betonen udstøbes i.

En betonkonstruktions ønskede geometriske figur og overflade skabes af den form, som betonen udstøbes i. 9.2 Form Af Jacob Christensen Figur 1. Systemforskalling med glat forskallingsplade. En betonkonstruktions ønskede geometriske figur og overflade skabes af den form, som betonen udstøbes i. Formen skal

Læs mere

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer

GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer GENTOFTE atlas over bygninger og bymiljøer Kulturarvsstyrelsen og Gentofte Kommune Kortlægning og registrering af bymiljøer KOMMUNENUMMER KOMMUNE LØBENUMMER EMNE LOKALITET REG. DATO 157 Gentofte 17 Rækkehuse

Læs mere

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs

LUFTFOTO. SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs LUFTFOTO SFO ens område består i dag primært af plæne og bakker med græs SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen SITUATIONSPLAN Det opdaterede nye forslag til legepladsen Gynge Slack-line

Læs mere

CASE NYBYG FACADESKÆRME. Stærk arkitektur med højstyrkebeton

CASE NYBYG FACADESKÆRME. Stærk arkitektur med højstyrkebeton CASE NYBYG FACADESKÆRME Stærk arkitektur med højstyrkebeton MED HULLER I FACADEN Fakultetsbygning til Syddansk Universitet Syddansk Universitet har med deres nye fakultetsbygning skabt et stykke markant

Læs mere

Beton til alle tider

Beton til alle tider Beton til alle tider Vi bygger på mennesker og deres faglige kunnen Præfa Betonelement har fire årtiers erfaring i produktion og montering af betonelementer bygget på gode mennesker og deres faglige kunnen

Læs mere

Unity Beklædningstegl

Unity Beklædningstegl Unity Beklædningstegl Unity 1, Unity 2 og Unity 3 Skab et markant og moderne arkitektonisk udtryk med danskproduceret beklædningstegl Unity serien er teglsten specialfremstillet som beklædningstegl til

Læs mere

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser

12.3 Belægninger. Af Søren Gleerup, Gleerup RCI. Betonhåndbogen, 12 Beton i bygge- og anlægsbranchen. 12.3.1 Betonsten og fliser 12.3 Belægninger Af Søren Gleerup, Gleerup RCI 12.3.1 Betonsten og fliser Betonsten og -fliser er plade-formede emner af beton, der anvendes som belægning på fx terrasser, industrigulve, veje og pladser.

Læs mere

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence

GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence 6 GAMLE HOLTEGAARD O R A N G E R I E T Projektkonkurrence Lunden Pavillonen Orangeriet Historie og nutid Plassering Miljø og atmosfære Historiens

Læs mere

RUSTIK INDFARVET SPARTELMASSE

RUSTIK INDFARVET SPARTELMASSE RUSTIK INDFARVET SPARTELMASSE RUSTIK INDFARVET SPARTELMASSE Skab din personlige atmosfære RUSTIK indfarvet spartelmasse fra Dana Lim giver dig de optimale muligheder for at sætte dit helt eget præg på

Læs mere

EMALJEHAVEN. entasis a/s og Creo Arkitekter A/S, emaljehaven 125

EMALJEHAVEN. entasis a/s og Creo Arkitekter A/S, emaljehaven 125 EMALJEHAVEN Inspireret af 1930ernes store, rene husblokke med altaner som et præcist facadeelement sat udenpå har entasis skabt et facadesystem af betonsandwichelementer i blanksleben terrazzo, der flettes

Læs mere

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 Infrastruktur Fundamentet for Skejby s erhvervsmæssige vækst fi ndes i områdets gode infrastruktur samt den umiddelbare kontakt til Århus midtby (6 km til Århus Hovebanegård)

Læs mere

Larsen&væggene. Millionaire Vægpaneler er den nye trendy måde, at dekorere dine vægge på! Klar på 5 minutter

Larsen&væggene. Millionaire Vægpaneler er den nye trendy måde, at dekorere dine vægge på! Klar på 5 minutter Larsen&væggene Millionaire Vægpaneler er den nye trendy måde, at dekorere dine vægge på! Klar på 5 minutter 499109 Millionaire Wall 4 plader, Zebrano Mål: 67x67x0,8 cm 499106 Millionaire Wall 4 plader,

Læs mere

Skitsere. Lave en skitse af

Skitsere. Lave en skitse af Skitsere Lave en skitse af Farvelægge Forsyne en konturtegning (eller anden flade) med et lag farve eller maling. Modellere Frembringe en figur eller en bestemt form ud af et materiale. Udhuling af ler

Læs mere

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG

Albertslund Kommune og HOFOR. Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens boldværk ANLÆGSGENNEMGANG Albertslund Kommune og HOFOR Tilstandsvurdering af Kanalens bolværk ANLÆGSGENNEMGANG Rekvirent Albertslund Kommune

Læs mere

SKYSKRABERE Uddrag af artikel fra Arksite, om skyskraberens historie. Utzon

SKYSKRABERE Uddrag af artikel fra Arksite, om skyskraberens historie. Utzon SKYSKRABERE Uddrag af artikel fra Arksite, om skyskraberens historie Utzon SKYSKRABERE Man læner hovedet bagover. Kigger op, så langt man kan, og har svært ved at se helt op til toppen af skyskraberen.

Læs mere

SØNDERSKOVVEJ, AABENRAA 4 BYNÆRE GRUNDE SÆLGES

SØNDERSKOVVEJ, AABENRAA 4 BYNÆRE GRUNDE SÆLGES SØNDERSKOVVEJ, AABENRAA 4 BYNÆRE GRUNDE SÆLGES 74 62 12 32 Idegrundlaget & Vision På det sydvendte areal ved Sønderskovvej kan der nu opføres 4 attraktive boliger med en fornem beliggenhed nær by, skov

Læs mere

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER

IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER IDÉOPLÆG GRENAA IDRÆTSCENTER Tagudskiftning med intern udvidelse 1 HISTORIE / BAGGRUND Idrætscenteret i Grenaa blev bygget i 1980-81 og er resultatet af en indbudt konkurrence, som omfattede en helhedsplan

Læs mere

PAVILION TIL GL. HOLTEGAARDS BAROKHAVE - Dugen, Gl. Holtegaard, 2015

PAVILION TIL GL. HOLTEGAARDS BAROKHAVE - Dugen, Gl. Holtegaard, 2015 Vores forslag til en pavillon til Gl. Holtegaards barokhave er en in situ støbt vægkonstruktion, som ved dens orientering og placering fungerer som orangeri. Den vil danne rum og overfl ade for at planter

Læs mere

TAG- OG FACADESYSTEMER. Dexter. tag- og facadesystem. - funktionel æstetik

TAG- OG FACADESYSTEMER. Dexter. tag- og facadesystem. - funktionel æstetik TAG- OG FACADESYSTEMER Dexter tag- og facadesystem - funktionel æstetik Dexter - rå og stilsikker VMZ Dexter er en spændende, stilsikker og meget funktionel løsning til tag- og facadebeklædning til både

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien.

PERMANENTE UDSTILLINGER. Designmuseum Danmark formidler centrale udviklingslinjer inden for formgivningshistorien. HISTORIE OG FORMÅL Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international, industriel design og kunsthåndværk. Museets samlinger, bibliotek

Læs mere

Praktisk viden om udførelse og muligheder med overflader af MARMORINO VENEZIANO

Praktisk viden om udførelse og muligheder med overflader af MARMORINO VENEZIANO M A R M O R P U D S Praktisk viden om udførelse og muligheder med overflader af MARMORINO VENEZIANO Traditioner Med sin substans og farver, fremhæver marmorinoen den traditionsrige Venetianske ornamentik,

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

Program lektion Introduktion Bærende konstruktioners opbygning Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk.

Program lektion Introduktion Bærende konstruktioners opbygning Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk. Tektonik Program lektion 1 8.15-9.00 Introduktion Bærende konstruktioners opbygning 9.00 9.15 Pause 9.15 10.00 Kraftbegrebet, ligevægt i træk og tryk. 10.30 12.00 Filmen De usynlige kræfter. Kursusholder

Læs mere

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark

CASE. Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark CASE Lavenergivilla Unik arkitektonisk privatvilla, Danmark Arkitekt/ designer: STUDIOBAKI LAVENERGIHUS MED FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED Villaen i København er opbygget af færdige, præfabrikerede skræddersyede

Læs mere

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING ERIK MØLLER ARKITEKTER / KPF ARKITEKTER DANAKON RÅDGIVENDE INGENIØRER / INGENIØRFIRMAET VIGGO MADSEN Beboernes velfærd Totaløkonomisk

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13114 Besigtigelsesdato: Den 12.12.2013 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE

K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE K ULBRÆNDTE TAGSTEN FRA F ALKENLØWE T RADITIONEN TRO De ægte håndlavede tagsten fra Falkenløwe viderefører århundreders erfaring og traditioner. Tagstenene bliver lufttørret og kulbrændt i en gammel kulfyret

Læs mere

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ

VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ VI ARBEJDER FOR DET GODE TRÆ Plankegulve fra Wiking Gulve er din garanti for kvalitet skabt i hele værdikæden fra den omhyggelige udvælgelse af de enkelte træer til forarbejdning og produktion, hvor vi

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN

UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / ETAGE AF ERIK STEFFENSEN UDSMYKNING PANUM / CENTER FOR PROTEIN RESEARCH / 1. 2. 3. ETAGE AF ERIK STEFFENSEN BAGGRUND ØNSKET OM AT INTEGRERE KUNSTNERISK UDSMYKNING HAR SAT MARKANT PRÆG PÅ PANUMBYGNINGEN GENNEM TIDEN. DEN SENESTE

Læs mere

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET

FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET Tegl 6 Marts Tegl 7 Marts Tekst: Redaktionen Fotos: Roland Halbe FØRST KOMMER BYEN, SÅ HUSET I følge projektteamet bag kunstmuseet i Ravensburg er byggeriet et resultat af en undtagelsesvis harmonisk kærlighedstrekant

Læs mere

Cembrit Facadesystem

Cembrit Facadesystem Cembrit Facadesystem 1 Coloured by the way you think 2 Udvid din designpalette Farve, nuance og overflade er tre stærke visuelle virkemidler på en arkitekt og designers palette. Med Cembrits facadeplader

Læs mere

DEN GRØNNE AMBASSADE 2015.08.12 DEN GRØNNE AMBASSADE SIDE 1 AF 6. Er skalérbar. Den er fleksibel. Tager sit udgangspunkt i det gamle danske bulhus

DEN GRØNNE AMBASSADE 2015.08.12 DEN GRØNNE AMBASSADE SIDE 1 AF 6. Er skalérbar. Den er fleksibel. Tager sit udgangspunkt i det gamle danske bulhus DEN GRØNNE AMBASSADE Er skalérbar Den er fleksibel Tager sit udgangspunkt i det gamle danske bulhus Hylder de japanske indflydelser i dansk arkitektur Er ikke et ikon, men en praktisk bygning som skal

Læs mere

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

BioCrete TASK 7 Sammenfatning BioCrete TASK 7 Sammenfatning Udført for: BioCrete Udført af: Ulla Hjorth Jakobsen & Claus Pade Taastrup, den 30. maj 2007 Projektnr.: 1309129-07 Byggeri Titel: Forfatter: BioCrete Task 7, sammenfatning

Læs mere

Nyt nationalt skovprogram

Nyt nationalt skovprogram Nyt nationalt skovprogram Trends i anvendelsen af træ til byggeri 3. marts 2014 1 Markedsledende inden for industrielt fremstillet modulbyggeri (Modulbyggeri med træ som bærende konstruktion) 2 Modulproduktion

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink

Nyt fra din blikkenslager. Tænk i. zink Nyt fra din blikkenslager Tænk i zink Hvorfor tænke i zink? Fordi... zink er et enestående materiale, som både tilfredsstiller krav om holdbarhed og intet vedligehold, men også samtidig er et usædvanligt

Læs mere

SPACEPLATES ORANGERIE Tekst og billeder Kendingstal: 01123

SPACEPLATES ORANGERIE Tekst og billeder Kendingstal: 01123 Botanisk tegning af appelsinfrugten Cezanne Princip-model Søpindsvin IDÉ OG PLACERING SPACEPLATES ORANGERIE består af fire kugler, som gennemskærer hinanden som et stilleben af Cezanne, eller som en klase

Læs mere

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015

AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING. Rådgivende Arkitekter & Ingeniører PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015 AGRI NORD - AALBORG IDÉKATALOG TIL MODERNISERING PRINCIPPER, IDÉER OG INSPIRATION APRIL 2015 Rådgivende Arkitekter & Ingeniører Bygningskontoret NORD A/S Hobrovej 431, 9200 Aalborg SV Tlf.: 96 34 52 50

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

Afprøvning af tre typer Canson papir. Første sæt prøver. Peter Vilhelm Nielsen, De tre typer er:

Afprøvning af tre typer Canson papir. Første sæt prøver. Peter Vilhelm Nielsen,  De tre typer er: Afprøvning af tre typer Canson papir Peter Vilhelm Nielsen, www.petervnielsen.dk De tre typer er: Grain Satin, Hot pressed, 300 g/m 2 Grain Fine, Cold Pressed, 300 g/m 2 Rough, 640 g/m 2 De tests jeg har

Læs mere

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068

Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence Forslag Orangeri 2015 ID 29068 Pavillon til Gl. Holtegaard Barokhave Konkurrence forslaget til Gl. Holteggard Barkokhave pavillon danner rammerne omkring et intimt rum, et sted hvor tankerne kan flyve frit og drømmene opstå. Med dens

Læs mere