Naturen og mennesket mennesket og naturen En undersøgelse af befolkningens reflekterede holdninger til naturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturen og mennesket mennesket og naturen En undersøgelse af befolkningens reflekterede holdninger til naturen"

Transkript

1 Frederiksborggade København K Tlf: Fax: Naturen og mennesket mennesket og naturen En undersøgelse af befolkningens reflekterede holdninger til naturen 1. Projektbeskrivelse 1.1 Projektets formål Formålet med projektet: (1) At afdække og skabe en refleksion over befolkningens modsætningsfyldte holdninger til 'natur', forstået som de modsætninger der eksisterer mellem de gode hensigter og ønsker til naturen på den ene side (natursyn) og den eksisterende naturpraksis og naturudnyttelse på den anden side. (2) At indkredse befolkningens syn på den eksisterende natur og nuværende naturpolitik samt dens visioner for fremtidens naturpolitik og -forvaltning. (3) At undersøge hvordan holdninger påvirkes gennem refleksion og dialog. 1.1 Baggrund Igennem de sidste 30 år er der i Danmark og alle andre højtudviklede lande blevet opbygget en omfattende lovgivning og hertil hørende offentlig administration i relation til natur- og miljøbeskyttelse. Lovgivningen udstikker regler for hvordan vi må udnytte naturens ressourcer, i hvilket omfang vi må belaste naturens økosystemer samt hvordan vi anvender vort areal. I tilgift til denne adfærdsbegrænsende regulering af vor naturudnyttelse er der især indenfor de sidste 10 år satset på en mere proaktiv naturpolitik i form af bl.a. naturgenopretning, skovrejsning og fremme af miljøvenlige driftsformer indenfor landbrug, skovbrug og til dels fiskeri. Mens hele denne udbygning af natur- og miljøforvaltningen i starten i høj grad var præget af et bredt folkeligt engagement, kan man på baggrund af udviklingen indefor de senere år hævde, at natur- og miljøforvaltning til en vis grad er blevet selvstændiggjort i fht. den folkelige deltagelse. På den ene side begrundes natur- og miljøforvaltningen i stigende grad med henvisning til fagligt/videnskabelige argumenter som produceres i diverse ekspertmiljøer, som ofte finder vej til national lovgivning og forvaltning via internationale konventioner. På den anden side implementeres love og politikker af stærkt professionaliserede forvaltningsinstitutioner på centralt og regionalt niveau. Befolkningens interesser i og holdninger til natur- og miljø har i denne situation haft vanskelig ved at blive udtrykt direkte men varetages i stedet indirekte gennem en vifte af interesseorganisationer. Interesseorganisationer som også i stigende grad professionaliseres. Denne situation er uheldig af flere grunde. På den ene side kan den føre til at velmente centralt udtænkte planer for natur og miljø støder ind i lokal modstand, fordi den demokratiske dialog har manglet. Op igennem 90'erne har der således været en voksende modstand fra en række lokalsamfund mod en række natur- og miljøtiltag. Dette har ikke blot har været et dansk, men et internationalt

2 fænomen. På den anden side kan en generel professionalisering af natur- og miljøpolitikken indebære, at store dele af befolkningen passiviseres: Hvorfor engagere sig, når problemerne bliver løst af eksperterne? Alt i alt rummer opbygningen af en stærk professionel og selvstændiggjort natur- og miljøforvaltning et demokratisk problem som på længere sigt kan svække denne forvaltning. Det er derfor et grundsynspunkt i det følgende, at natur- og miljøforvaltningen efter den foregående periodes institutionelle og forvaltningsmæssige konsolidering, i den kommende tid i højere grad må åbne sig overfor befolkningen. Den holdningsundersøgelse, som i det følgende vil blive beskrevet mere grundigt, skal ses som et bidrag til en sådan fremtidig mere åben forvaltningspraksis. 1.3 Principielle præmisser for undersøgelsen Det er en grundlæggende præmis i det følgende, at befolkningens holdninger til natur og miljø ikke er statiske og eller entydige. Det er et udgangspunkt for undersøgelsen at holdninger er dynamiske og ofte modsætningsfyldte. De afspejler tilværelsens modsætningsfyldte karakter. Et af de forhold der præger folks holdninger er deres interesser. Interesser der knytter sig til de livsvilkår som menneskers konkrete tilværelse udfolder sig under. Interesser er imidlertid langt fra en entydig determinant af holdninger. Mennesker tilegner sig deres livsvilkår på forskellig måde under indtryk af etiske og kulturelle normer og værdier der betyder, at mennesker i samfund der rummer forskellige livsvilkår og interesser, alligevel kan samle sig og føre en dialog på et fælles grundlag. Det er vigtigt at gøre sig klart at menneskers holdninger udgør en enhed af 'interesser' og 'værdier' og at en fokusering på kun den ene side af denne dualitet giver et skævt billede. Fokusere man alene på interesser, dvs. på det som ud fra en interessesynsvinkel må anses for 'nyttigt' så afskriver man mennesket som etisk reflekterende individ. Omvendt hvis man alene søger at fokusere på værdierne så udarter det sig let til romantisk føleri uden tilknytning til den virkelighed, som menneskers forskelligartede livsvilkår sætter dem i. Det er i krydsfeltet mellem 'interesser' og 'værdier' at tilværelsens interessante konflikter udspiller sig og det er i dette brændpunkt, at der kan etableres dialogprocesser, hvor det ikke blot handler om at forsvare egne interesser men hvor man tværtimod kan søge at bygge bro mellem tilsyneladende modsatrettede interesser. Mange af de politiske processer der præger det moderne samfund er karakteriseret ved en overvejende fokus på interesser. De aktører der dominerer den offentlige scene er altovervejende interesseorganisationer. Dette gælder også et langt stykke af vejen på natur- og miljøområdet: Der er erhvervsorganisationer, forbrugerorganisationer, grundejerorganisationer, fritidsorganisationer, rekreative organisationer, turistorganisationer, sundhedsorganisationer og miljøorganisationer. Kampen om natur og miljø udspiller sig som hovedregel mellem disse partikulære interesser med risiko for at ende med den mindste fællesnævner. Problemet med de interessebundne processer er at de fastlåser mening- og holdningsdannelsen i selvreproducerende positioner, der udelukker en mere helhedsorienteret etisk refleksion og en interesseoverskridende dialog. De udtrykker ikke det forhold, at for det enkelte individ, er tilværelsen en modsætningsfyldt enhed snarere end en sum af partikulære interesser. Eksempelvis har det moderne by-menneske mange modsætningsfyldte interesser. På den ene side er hun interesseret i et sundt miljø. På den anden side har hun en presset dagligdag, hvor bilen er et bekvemt 2

3 befordringsmiddel. På den ene side er hun interesseret i et smukt landskab og en uspoleret natur hvor fritiden kan tilbringes i fred og ro. På den anden side er hun også forbruger, der ønsker billige fødevarer. De partikulære interesser mødes i det enkelte menneske som modsat rettede krav på tilværelsen og udfordrer dermed den enkelte til en etisk refleksion over hvad der er rigtigt og forkert. Men denne refleksion forløses kun sjældent i den offentlige diskussion, hvor det næsten kun er interesserne der er projektørlys på. Mange holdningsundersøgelser fastholder dette billede af mennesket som en sum af partikulære interesser og søger at afdække hvilken rangorden befolkningen tildeler de forskellige interesser: Man søger at afdække befolkningens præferencer. Dette kan dels forme sig som sociologisk orienterede holdningsundersøgelser, hvor præferencerne knyttes til primære sociologiske variable som f.eks. indkomstniveau eller uddannelsesniveau. Det kan også være i form af økonomisk orienterede undersøgelser, hvor præferencer udtrykkes som befolkningens økonomiske værdisætning af diverse velfærdsgoder. Begge tilgange fastholder 'holdninger' som interessekategorier og får dermed ikke tematiseret præferencernes indbyrdes modstrid og holdningernes etiske dimension. Disse tilgange åbner dermed heller ikke op for en dialog hvor man søger at se på tværs af de partikulære interesser. I nærværende undersøgelse af befolkningens holdninger til naturen er det ambitionen at komme om bag ved de interessebetonede præferencer og se holdningerne som modsætningsfyldte, dynamiske og åbne for etiske refleksioner og interesseoverskridende dialog. Denne ambition indebærer også at undersøgelsen må gå videre end en simpel registrering af hvad det er for en type natur befolkningen gerne vil have. Undersøgelsen må forsøge at bore i naturinteressernes og natursynets modsætningsfyldte karakter og udfordre den enkelte deltager til at reflektere over disse modsætninger. Undersøgelsen bør i forlængelse heraf søge videre end til at afdække forskellige præferencer hos forskellige befolkningsgrupper (by-befolkning landbefolkning; højtuddannede - lavtuddannede; danskere indvandrere osv.). Den bør også ægge til en dialog mellem disse forskellige interesser. Dette betyder at holdningsundersøgelsen må være mere end en traditionel spørgeskema-undersøgelse. Spørgeskemaer kan være et hjælpemiddel men de bør suppleres af mere dybdegående dialogorienterede processer som netop forsøger at indkredse modsætningerne og den refleksion disse giver anledning til. Dialogprocesserne kan være i form af interview med grupper eller enkeltpersoner men de kan også være i form af mere kollektive processer som konsensuskonferencer, fremtidsværksteder osv. 1.4 Overordnede rammer for undersøgelsen 1. Undersøgelsen fokuserer på 'den grønne natur' snarere end 'det grå miljø'. Denne afgrænsning er dels begrundet i undersøgelsens opdrag men også i nødvendigheden af, at undgå en alt for omfattende og kompleks problemformulering. 2. Undersøgelsen skal søge at afdække befolkningens modsætningsfyldte holdninger til 'natur' og lægge op til en refleksion over vores naturudnyttelse. Det er med andre ord ikke hensigten blot at søge at kortlægge alle de gode hensigter og ønsker folk har til naturen men nok så meget at bore i de modsætninger som eksisterer mellem de gode hensigter og ønsker på den ene side og den eksisterende naturpraksis og naturudnyttelse på den anden side. 3

4 3. For alle mennesker er naturen på én og samme tid såvel et mål som et middel. Modsætningen mellem naturen som mål og naturen som middel er en modsætning som gælder for den enkelte som for samfundet som helhed. I den offentlige debat om 'natur' fokuseres der imidlertid ofte overvejende på modsætningen mellem de primære erhvervs anvendelse af naturen som middel til fødevare og råstofproduktion og bybefolkningens ønsker om naturen som rum for rekreative interesser. Undersøgelsen vil naturligvis fokusere på befolkningens holdninger til udnyttelsen af naturen i det åbne land. Men den vil forsøge at grave et spadestik dybere end til modsætningen mellem en by- og landbefolkning. Også bybefolkningens modsætningsfyldte natursyn og naturpraksis vil blive tematiseret. 4. Foruden at afdække befolkningens modsætningsfyldte natursyn og naturpraksis vil undersøgelsen søge at indkredse befolkningens syn på den eksisterende natur og nuværende naturpolitik samt dens visioner for fremtiden. Denne visionære del vil dels fokusere på nogle overordnede spørgsmål som: Skal vi have 'vild natur' eller 'parknatur'? Skal vi have 'natur til udfoldelse' eller 'natur til fordybelse'? Skal vi satse på den 'unikke natur' eller den 'almindelige natur'? Skal vi lave 'generel beskyttelse' eller skal vi sats på 'særligt prioriterede områder'? Foruden sådanne overordnede spørgsmål vil undersøgelsen bore i nogle mere konkrete spørgsmål knyttet til forskellige dele af naturen: By-natur, bynær natur, skovnaturen, naturen i det åbne land, kystnaturen osv. 5. Undersøgelsen har alt i alt som ambition at fremme erkendelse, refleksion, vision og dialog: Erkendelse: Deltagerne vil blive spurgt om deres natursyn og naturpraksis. Hvad betyder naturen for dem som mål. Hvad betyder naturen som middel. Hvordan ser de på modsætningen mellem naturen som mål og som middel. Refleksion: Deltagerne vil blive bedt om at reflektere over deres natursyn og naturpraksis. Hvordan kan der bringes overensstemmelse mellem det ideelle natursyn og den aktuelle naturpraksis. Hvilke valg må der træffes. Vision: Deltagerne vil blive bedt om at give en vision for fremtidens natur og naturpolitik. Dialog: Deltagerne vil blive inddraget i en tværgående dialog om nogle sigtelinier for fremtidens naturpolitik. 1.5 Tidligere undersøgelser Fra forskellige faglige vinkler er der blevet udarbejdet holdningsundersøgelser, som kan være relevante at bygge videre på eller lade sig inspirere af. Der har imidlertid ikke tidligere i Danmark været gennemført en tværgående undersøgelse som den, der lægges op til i nærværende projekt. Typisk har tidligere undersøgelser dækket delelementer af befolkningens naturudnyttelse, og samtidig er der en stor spredning i de teoretiske og metodiske tilgange. Generelt kan man sige, at den anvendelsesorienterede tilgang til emnet har været domineret af meningsmålinger (bl.a. Naturrådets Gallup-undersøgelse 1, FSL s friluftslivsundersøgelser 2, Forskningcenter for Livskvalitets undersøgelse Livskvalitet og Naturbrug 3 og Institut for Konjunkturanalyses undersøgelse Danskerne På 4

5 den anden side findes en række filosofi-teoretiske analyser af forskellige former for natursyn 4, enkelte er knyttet til empiri fra meningsmålinger 5, andre eksempelvis til landskabsanalyse baseret på historiske data 6. Teoretisk dækkes området af en række vidt forskellige skoler, f.eks. neoklassisk økonomi; kritisk teori; diskursteori; forhandlingsteori osv. osv. Der findes særlige teorier orienteret mod forbrugeradfærd og forbrugerholdninger; teorier om livsstile og livsformer, der bl.a. er knyttet til folks trafikadfærd og friluftsliv og der eksisterer omfattende teorier om modernitet og natur, herunder udviklingen af risikosamfundet 7. Emnemæssigt dækker de forskellige analyser meget forskellige aspekter. Over landmænds holdninger til naturen (f.eks. Jørgen Primdahls undersøgelser), unges opfattelse af miljøet i forbindelse med forbrug 8, turisters landskabsopfattelse (f.eks. Sommerhuslandskabet af Tress), befolkningens trafikadfærd 9, befolkningens ønsker til indretning af skovene (f.eks. Frank Søndergaard), og etik i naturbrug 10. Generelt kan man sige, at de holdningsundersøgelser der er lavet ikke forsøger at komme hele vejen rundt om det enkelte menneskes naturopfattelse, men afdækker delelementer. Sjældent udfordres de modsætninger, der præger det moderne menneskes natursyn og naturpraksis. 2. Skitse til projektets indhold Formålet med projektet er som ovenfor beskrevet (1) At afdække og skabe en refleksion over befolkningens modsætningsfyldte holdninger til 'natur', forstået som de modsætninger der eksisterer mellem de gode hensigter og ønsker til naturen på den ene side (natursyn) og den eksisterende naturpraksis og naturudnyttelse på den anden side. (2) At indkredse befolkningens syn på den eksisterende natur og nuværende naturpolitik samt deres visioner for fremtidens naturpolitik og -forvaltning. (3) At undersøge hvordan holdninger påvirkes gennem refleksion og dialog. Det forventes, at projektet opstartes i august 2001 og afrapporteres i efteråret Projektstyring Projektstyring foretages af Naturrådet (Thomas Nicolai Pedersen - 0,5 årsværk) Der ansættes en person (NN - 1,0 årsværk) Finansieres særskilt. De sammenlagt 1,5 årsværk vil ikke alene blive benyttet til projektstyring. Det forventes, at rådets sekretariat vil gå aktivt ind i de faglige opgaver og forestå den afsluttende afrapportering. Hovedelementerne i de forskellige i projektet vil i vid udstrækning blive gennemført via eksterne konsulenter fra universitetsverdenen. 2.2 Ansvarlige vismænd Professor Peder Agger Professor Annette Reenberg 2.3 Følgegruppe 5

6 Der etableres en følgegruppe, som yder faglig rådgivning igennem processen. 2.4 Projektets hovedelementer Kvalitativ empirisk undersøgelse Personlige interviews med ca. 10 personer med henblik på at belyse relationerne mellem arbejde, fritid, livsvilkår og natur Workshops fremtidsværksteder mv. Afholdelse af en række workshops/fremtidsværksteder forskellige steder i landet med henblik på at belyse lokale borgeres visioner for naturen i lokalsamfundet Kvantitativ empirisk undersøgelse Gennemførelse af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om befolkningens naturopfattelser med fokus på opfattelser af naturpolitik og naturforvaltende myndigheder Antologi & afrapportering Antologi fra Naturrådet indeholdende en indføring i naturbegrebet og i nogle af de problemstillinger der er i spændingsfeltet mellem demokrati, politik og natur. Antologien opsamler desuden resultaterne fra de ovennævnte empiriske undersøgelser og afholdte workshops. 1 Gallup Natur og Landbrug. Gallup CAPIbus undersøgelse.[nature and Agriculture. A CAPIbus survey]. Gallup, København. 2 Jensen, F.S Landscape managers' and politicians' perception of the forest and landscape preferences of the population. Forest & Landscape Research 1: Jensen, F.S The effects of information on Danish forest visitors' acceptance of various management actions. Forestry 73: Jensen, F.S. & N.E. Koch Friluftsliv i skovene 1976/ /94. [Outdoor life in the forests 1976/ /94]. Forskningsserien nr. 20, Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm. Koch, N. E Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove [The outdoor function of the forests in Denmark. The population's use of the Danish forests]. Forstlige Forsøgsvæsen Danmark 35: Koch, N. E Skovenes friluftsfunktion i Danmark. II. del. Anvendelsen af skovene, regionalt betragtet [The outdoor function of the forests in Denmark. The population's use of the forests, in a regional perspective]. Forstlige Forsøgsvæsen Danmark 37: Koch, N. E Skovenes friluftsfunktion i Danmark. III. del. Anvendelsen af skovene, lokalt betragtet [The outdoor function of the forests in Denmark. The population's use of the Danish forests, in a local perspectve]. Forstlige Forsøgsvæsen Danmark 39: Koch, N. E. & F.S. Jensen Skovenes friluftsfunktion i Danmark. IV. del. Befolkningens ønsker til skovenes og det åbne lands udformning [The outdoor function of the forests in Denmark. The population's preferences to the design of forests and the country side]. Forstlige Forsøgsvæsen Danmark 41:

7 3 Ventegodt, S Livskvalitet og Naturbrug. En undersøgelse af 1442 danskere mellem 15 0g 78 år tilfældigt udtrukket fra CPR-registret. Forskningscenter for Livskvalitet. Forskningscentrets forlag, København 4 Bek, L. (red.) Naturopfattelse og landskabsæstetisk. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus. Fink, H Om landskabet, rette linjer og rundbuestil. I: Sass, H-H (ed.) Paradokser og etik landbrugspolitik? LOK debatbøgerne. Hansen, J. Scherup Natursyn og planlægning. Statens Byggeforskningsinstitut Kristensen, T.M. & S.E. Larsen Mennesket og Naturen. Essays om natursyn og naturbrug. Odense Universitetsforlag, Odense. Larsen, S.E Nature. Odense University Press, Odense. Larsen, S.E I orkanens øje. Natur, æstetik og bæredygtighed. I: Holten-Andersen, J. et al Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv. Temarapport 2. Naturrådet, København. Pp Bruun, J Natur, national identitet og engagement i miljøspørgsmål. Danmarks Pædagogiske Institut, København. 6 Højring, K. & O.H. Caspersen Landbrug og landskabsæstetik. Udviklingen i landbruget og dens konsekvenser for landskabets oplevelsesmæssige indhold. Park- og Landskabsserien no. 25. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm. 252 p. 7 Harste, G Risikosamfundets tidsbindinger. I: Holten-Andersen, J. et al Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv. Temarapport 2. Naturrådet, København. Pp Pedersen, T.N Forsigtighed i en risikabel verden. I: Holten-Andersen, J. et al Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv. Temarapport 2. Naturrådet, København. Pp Halkier, Miljø til daglig brug. Forbrugeres erfaringer med miljøhensyn i hverdagen. Forlaget Sociologi, Frederiksberg. 9 Jensen, M Benzin i blodet. Kvantitativ del. Faglig rapport fra DMU:200. Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde. Jensen, M Benzin i blodet. Kvalitativ del. Faglig rapport fra DMU:191. Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde. 10 Sandøe, P. & P. Hjorth Etiske grænser for anvendelse af bioteknologi på dyr. Offentligt møde 3. juni Proceedings. Det dyreetiske råd, Københavns Universitet, Det bioetiske forskningsprojekt GRAN, København. 7

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til?

INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? INTEGRATION AF INDVANDRERE Hvem hører til? Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Motivation til forskningsprojekt I Motivation II Skarp debat om, hvem der hører til (og hvem der ikke hører

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Menneskets forhold til naturen

Menneskets forhold til naturen Menneskets forhold til naturen Overordnede problemstillinger Naturen er en del af din hverdag. Havregryn, kaffe og smør er alle bearbejdede produkter hentet fra naturen. Meget af det tøj, du har på, er

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Konference om studieområdet på hhx

Konference om studieområdet på hhx Konference om studieområdet på hhx Vejle Handelsskole 14. april 2010 Roskilde Handelsskole 15.april 2010 Jens Ditlev Hansen Program 09.30-10.00: Ankomst og kaffe 10.00-10.05: Velkomst v. Merete Pedersen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performanc. Emne Tema Materialer. aktiviteter. 9/10 klasse Fag:Kultur/Samfund Hold: 15 Lærer: Torben H. Kristensen Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 33-40 En uge er køkkenuge At kunne gøre

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Opfattelser af landskabet

Opfattelser af landskabet Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Natur og Miljøkonferencen, Kolding den 19 maj 2015 Opfattelser af landskabet - om planlægningen af fremtidens landskab

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater

I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater I. Indledning: Et historisk rids baggrund, lovgivning og en opsummering af de overordnede resultater 9.00 Kaffe og registrering 9.30 Det lange perspektiv Skiftende formål med naturgenopretning Søren B.P.

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Fremtidens landskaber indretning og forvaltning

Fremtidens landskaber indretning og forvaltning Fremtidens landskaber indretning og forvaltning Peter Stubkjær Andersen Institut for Geovidenskab & Naturforvaltning Dias 1 Centrale budskaber Med baggrund i forskningsprojektet Fremtidens Landskaber:

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori

Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Undervisningsprogram: Anvendt Videnskabsteori Fagområdets/modulets titel: Videnskabsteori, projektarbejde og metode Semester:

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 5: Professionsetik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 5: Professionsetik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 13:30-15:00 Litteratur og tematikker Emne: Professionsetik Litteratur Husted, Etik

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede landskaber Behov

Læs mere

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR

SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR SKOV- OG LANDSKABSINGENIØR FAGLIGT FOKUS OG BREDDE Skov- og landskabsingeniør er en professionsbachelor for dig, der vil arbejde med drift og forvaltning af skove, landskaber og bynær natur på et højt

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 9

Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplan Samfundsfag 9 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 9. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET GRIBES AN? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU Planlægning for og med landskabet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

SIP - Baggrund og formål

SIP - Baggrund og formål Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 07.04.11 SIP - Baggrund og formål Indledning Velkommen til de Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Kompetencemål for Madkundskab

Kompetencemål for Madkundskab Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Planlægning for og med landbrug

Planlægning for og med landbrug Temadage: Planlægning for og med landbrug 25-26. november 2014 på Vingsted Hotel og Konferencecenter Velkommen Jørgen Primdahl, Købehavns Universitet Jørgen Korning, Videncentret for Landbrug Hvorfor er

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)

Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) MØDEREFERAT

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Nyt nordisk Green Space Award (GSA) Lene Holm, Kommunale Park & Naturforvaltere

Nyt nordisk Green Space Award (GSA) Lene Holm, Kommunale Park & Naturforvaltere Nyt nordisk Green Space Award (GSA) Lene Holm, Kommunale Park & Naturforvaltere 1) Hvorfor - Visionen 2) GSA partnership 3) GSA projektet 4) Formål 5) Organisation 6) 7 arbejdspakker 7) Budget 8) Hjemmeside

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening

Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Bilag 10.2 Forslag til Professionsetik for Dansk Socialrådgiverforening Oktober 2010 Forslag til Professionsetik er udarbejdet af Dansk Socialrådgiverforenings resolutionsudvalg på baggrund af oplæg fra

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning

Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning Kulturel identitet Kulturel kortlægning Kulturel planlægning INTRODUKTION TIL PROJEKTET - projektstatus - Henrik Sparre-Ulrich Projektleder Frederiksborg Amt 1. Hvad handler projektet om? Kulturen skal

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse

Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse KURSUSPROGRAM Naturplaner i landbruget - Diplomuddannelse Modul 1. Naturplaner som værktøj Tid og sted Modul 1: Den 16. 19. juni 2003 på Skovskolen, Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg Modul 2: Den 10. 13.

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere