Naturen og mennesket mennesket og naturen En undersøgelse af befolkningens reflekterede holdninger til naturen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturen og mennesket mennesket og naturen En undersøgelse af befolkningens reflekterede holdninger til naturen"

Transkript

1 Frederiksborggade København K Tlf: Fax: Naturen og mennesket mennesket og naturen En undersøgelse af befolkningens reflekterede holdninger til naturen 1. Projektbeskrivelse 1.1 Projektets formål Formålet med projektet: (1) At afdække og skabe en refleksion over befolkningens modsætningsfyldte holdninger til 'natur', forstået som de modsætninger der eksisterer mellem de gode hensigter og ønsker til naturen på den ene side (natursyn) og den eksisterende naturpraksis og naturudnyttelse på den anden side. (2) At indkredse befolkningens syn på den eksisterende natur og nuværende naturpolitik samt dens visioner for fremtidens naturpolitik og -forvaltning. (3) At undersøge hvordan holdninger påvirkes gennem refleksion og dialog. 1.1 Baggrund Igennem de sidste 30 år er der i Danmark og alle andre højtudviklede lande blevet opbygget en omfattende lovgivning og hertil hørende offentlig administration i relation til natur- og miljøbeskyttelse. Lovgivningen udstikker regler for hvordan vi må udnytte naturens ressourcer, i hvilket omfang vi må belaste naturens økosystemer samt hvordan vi anvender vort areal. I tilgift til denne adfærdsbegrænsende regulering af vor naturudnyttelse er der især indenfor de sidste 10 år satset på en mere proaktiv naturpolitik i form af bl.a. naturgenopretning, skovrejsning og fremme af miljøvenlige driftsformer indenfor landbrug, skovbrug og til dels fiskeri. Mens hele denne udbygning af natur- og miljøforvaltningen i starten i høj grad var præget af et bredt folkeligt engagement, kan man på baggrund af udviklingen indefor de senere år hævde, at natur- og miljøforvaltning til en vis grad er blevet selvstændiggjort i fht. den folkelige deltagelse. På den ene side begrundes natur- og miljøforvaltningen i stigende grad med henvisning til fagligt/videnskabelige argumenter som produceres i diverse ekspertmiljøer, som ofte finder vej til national lovgivning og forvaltning via internationale konventioner. På den anden side implementeres love og politikker af stærkt professionaliserede forvaltningsinstitutioner på centralt og regionalt niveau. Befolkningens interesser i og holdninger til natur- og miljø har i denne situation haft vanskelig ved at blive udtrykt direkte men varetages i stedet indirekte gennem en vifte af interesseorganisationer. Interesseorganisationer som også i stigende grad professionaliseres. Denne situation er uheldig af flere grunde. På den ene side kan den føre til at velmente centralt udtænkte planer for natur og miljø støder ind i lokal modstand, fordi den demokratiske dialog har manglet. Op igennem 90'erne har der således været en voksende modstand fra en række lokalsamfund mod en række natur- og miljøtiltag. Dette har ikke blot har været et dansk, men et internationalt

2 fænomen. På den anden side kan en generel professionalisering af natur- og miljøpolitikken indebære, at store dele af befolkningen passiviseres: Hvorfor engagere sig, når problemerne bliver løst af eksperterne? Alt i alt rummer opbygningen af en stærk professionel og selvstændiggjort natur- og miljøforvaltning et demokratisk problem som på længere sigt kan svække denne forvaltning. Det er derfor et grundsynspunkt i det følgende, at natur- og miljøforvaltningen efter den foregående periodes institutionelle og forvaltningsmæssige konsolidering, i den kommende tid i højere grad må åbne sig overfor befolkningen. Den holdningsundersøgelse, som i det følgende vil blive beskrevet mere grundigt, skal ses som et bidrag til en sådan fremtidig mere åben forvaltningspraksis. 1.3 Principielle præmisser for undersøgelsen Det er en grundlæggende præmis i det følgende, at befolkningens holdninger til natur og miljø ikke er statiske og eller entydige. Det er et udgangspunkt for undersøgelsen at holdninger er dynamiske og ofte modsætningsfyldte. De afspejler tilværelsens modsætningsfyldte karakter. Et af de forhold der præger folks holdninger er deres interesser. Interesser der knytter sig til de livsvilkår som menneskers konkrete tilværelse udfolder sig under. Interesser er imidlertid langt fra en entydig determinant af holdninger. Mennesker tilegner sig deres livsvilkår på forskellig måde under indtryk af etiske og kulturelle normer og værdier der betyder, at mennesker i samfund der rummer forskellige livsvilkår og interesser, alligevel kan samle sig og føre en dialog på et fælles grundlag. Det er vigtigt at gøre sig klart at menneskers holdninger udgør en enhed af 'interesser' og 'værdier' og at en fokusering på kun den ene side af denne dualitet giver et skævt billede. Fokusere man alene på interesser, dvs. på det som ud fra en interessesynsvinkel må anses for 'nyttigt' så afskriver man mennesket som etisk reflekterende individ. Omvendt hvis man alene søger at fokusere på værdierne så udarter det sig let til romantisk føleri uden tilknytning til den virkelighed, som menneskers forskelligartede livsvilkår sætter dem i. Det er i krydsfeltet mellem 'interesser' og 'værdier' at tilværelsens interessante konflikter udspiller sig og det er i dette brændpunkt, at der kan etableres dialogprocesser, hvor det ikke blot handler om at forsvare egne interesser men hvor man tværtimod kan søge at bygge bro mellem tilsyneladende modsatrettede interesser. Mange af de politiske processer der præger det moderne samfund er karakteriseret ved en overvejende fokus på interesser. De aktører der dominerer den offentlige scene er altovervejende interesseorganisationer. Dette gælder også et langt stykke af vejen på natur- og miljøområdet: Der er erhvervsorganisationer, forbrugerorganisationer, grundejerorganisationer, fritidsorganisationer, rekreative organisationer, turistorganisationer, sundhedsorganisationer og miljøorganisationer. Kampen om natur og miljø udspiller sig som hovedregel mellem disse partikulære interesser med risiko for at ende med den mindste fællesnævner. Problemet med de interessebundne processer er at de fastlåser mening- og holdningsdannelsen i selvreproducerende positioner, der udelukker en mere helhedsorienteret etisk refleksion og en interesseoverskridende dialog. De udtrykker ikke det forhold, at for det enkelte individ, er tilværelsen en modsætningsfyldt enhed snarere end en sum af partikulære interesser. Eksempelvis har det moderne by-menneske mange modsætningsfyldte interesser. På den ene side er hun interesseret i et sundt miljø. På den anden side har hun en presset dagligdag, hvor bilen er et bekvemt 2

3 befordringsmiddel. På den ene side er hun interesseret i et smukt landskab og en uspoleret natur hvor fritiden kan tilbringes i fred og ro. På den anden side er hun også forbruger, der ønsker billige fødevarer. De partikulære interesser mødes i det enkelte menneske som modsat rettede krav på tilværelsen og udfordrer dermed den enkelte til en etisk refleksion over hvad der er rigtigt og forkert. Men denne refleksion forløses kun sjældent i den offentlige diskussion, hvor det næsten kun er interesserne der er projektørlys på. Mange holdningsundersøgelser fastholder dette billede af mennesket som en sum af partikulære interesser og søger at afdække hvilken rangorden befolkningen tildeler de forskellige interesser: Man søger at afdække befolkningens præferencer. Dette kan dels forme sig som sociologisk orienterede holdningsundersøgelser, hvor præferencerne knyttes til primære sociologiske variable som f.eks. indkomstniveau eller uddannelsesniveau. Det kan også være i form af økonomisk orienterede undersøgelser, hvor præferencer udtrykkes som befolkningens økonomiske værdisætning af diverse velfærdsgoder. Begge tilgange fastholder 'holdninger' som interessekategorier og får dermed ikke tematiseret præferencernes indbyrdes modstrid og holdningernes etiske dimension. Disse tilgange åbner dermed heller ikke op for en dialog hvor man søger at se på tværs af de partikulære interesser. I nærværende undersøgelse af befolkningens holdninger til naturen er det ambitionen at komme om bag ved de interessebetonede præferencer og se holdningerne som modsætningsfyldte, dynamiske og åbne for etiske refleksioner og interesseoverskridende dialog. Denne ambition indebærer også at undersøgelsen må gå videre end en simpel registrering af hvad det er for en type natur befolkningen gerne vil have. Undersøgelsen må forsøge at bore i naturinteressernes og natursynets modsætningsfyldte karakter og udfordre den enkelte deltager til at reflektere over disse modsætninger. Undersøgelsen bør i forlængelse heraf søge videre end til at afdække forskellige præferencer hos forskellige befolkningsgrupper (by-befolkning landbefolkning; højtuddannede - lavtuddannede; danskere indvandrere osv.). Den bør også ægge til en dialog mellem disse forskellige interesser. Dette betyder at holdningsundersøgelsen må være mere end en traditionel spørgeskema-undersøgelse. Spørgeskemaer kan være et hjælpemiddel men de bør suppleres af mere dybdegående dialogorienterede processer som netop forsøger at indkredse modsætningerne og den refleksion disse giver anledning til. Dialogprocesserne kan være i form af interview med grupper eller enkeltpersoner men de kan også være i form af mere kollektive processer som konsensuskonferencer, fremtidsværksteder osv. 1.4 Overordnede rammer for undersøgelsen 1. Undersøgelsen fokuserer på 'den grønne natur' snarere end 'det grå miljø'. Denne afgrænsning er dels begrundet i undersøgelsens opdrag men også i nødvendigheden af, at undgå en alt for omfattende og kompleks problemformulering. 2. Undersøgelsen skal søge at afdække befolkningens modsætningsfyldte holdninger til 'natur' og lægge op til en refleksion over vores naturudnyttelse. Det er med andre ord ikke hensigten blot at søge at kortlægge alle de gode hensigter og ønsker folk har til naturen men nok så meget at bore i de modsætninger som eksisterer mellem de gode hensigter og ønsker på den ene side og den eksisterende naturpraksis og naturudnyttelse på den anden side. 3

4 3. For alle mennesker er naturen på én og samme tid såvel et mål som et middel. Modsætningen mellem naturen som mål og naturen som middel er en modsætning som gælder for den enkelte som for samfundet som helhed. I den offentlige debat om 'natur' fokuseres der imidlertid ofte overvejende på modsætningen mellem de primære erhvervs anvendelse af naturen som middel til fødevare og råstofproduktion og bybefolkningens ønsker om naturen som rum for rekreative interesser. Undersøgelsen vil naturligvis fokusere på befolkningens holdninger til udnyttelsen af naturen i det åbne land. Men den vil forsøge at grave et spadestik dybere end til modsætningen mellem en by- og landbefolkning. Også bybefolkningens modsætningsfyldte natursyn og naturpraksis vil blive tematiseret. 4. Foruden at afdække befolkningens modsætningsfyldte natursyn og naturpraksis vil undersøgelsen søge at indkredse befolkningens syn på den eksisterende natur og nuværende naturpolitik samt dens visioner for fremtiden. Denne visionære del vil dels fokusere på nogle overordnede spørgsmål som: Skal vi have 'vild natur' eller 'parknatur'? Skal vi have 'natur til udfoldelse' eller 'natur til fordybelse'? Skal vi satse på den 'unikke natur' eller den 'almindelige natur'? Skal vi lave 'generel beskyttelse' eller skal vi sats på 'særligt prioriterede områder'? Foruden sådanne overordnede spørgsmål vil undersøgelsen bore i nogle mere konkrete spørgsmål knyttet til forskellige dele af naturen: By-natur, bynær natur, skovnaturen, naturen i det åbne land, kystnaturen osv. 5. Undersøgelsen har alt i alt som ambition at fremme erkendelse, refleksion, vision og dialog: Erkendelse: Deltagerne vil blive spurgt om deres natursyn og naturpraksis. Hvad betyder naturen for dem som mål. Hvad betyder naturen som middel. Hvordan ser de på modsætningen mellem naturen som mål og som middel. Refleksion: Deltagerne vil blive bedt om at reflektere over deres natursyn og naturpraksis. Hvordan kan der bringes overensstemmelse mellem det ideelle natursyn og den aktuelle naturpraksis. Hvilke valg må der træffes. Vision: Deltagerne vil blive bedt om at give en vision for fremtidens natur og naturpolitik. Dialog: Deltagerne vil blive inddraget i en tværgående dialog om nogle sigtelinier for fremtidens naturpolitik. 1.5 Tidligere undersøgelser Fra forskellige faglige vinkler er der blevet udarbejdet holdningsundersøgelser, som kan være relevante at bygge videre på eller lade sig inspirere af. Der har imidlertid ikke tidligere i Danmark været gennemført en tværgående undersøgelse som den, der lægges op til i nærværende projekt. Typisk har tidligere undersøgelser dækket delelementer af befolkningens naturudnyttelse, og samtidig er der en stor spredning i de teoretiske og metodiske tilgange. Generelt kan man sige, at den anvendelsesorienterede tilgang til emnet har været domineret af meningsmålinger (bl.a. Naturrådets Gallup-undersøgelse 1, FSL s friluftslivsundersøgelser 2, Forskningcenter for Livskvalitets undersøgelse Livskvalitet og Naturbrug 3 og Institut for Konjunkturanalyses undersøgelse Danskerne På 4

5 den anden side findes en række filosofi-teoretiske analyser af forskellige former for natursyn 4, enkelte er knyttet til empiri fra meningsmålinger 5, andre eksempelvis til landskabsanalyse baseret på historiske data 6. Teoretisk dækkes området af en række vidt forskellige skoler, f.eks. neoklassisk økonomi; kritisk teori; diskursteori; forhandlingsteori osv. osv. Der findes særlige teorier orienteret mod forbrugeradfærd og forbrugerholdninger; teorier om livsstile og livsformer, der bl.a. er knyttet til folks trafikadfærd og friluftsliv og der eksisterer omfattende teorier om modernitet og natur, herunder udviklingen af risikosamfundet 7. Emnemæssigt dækker de forskellige analyser meget forskellige aspekter. Over landmænds holdninger til naturen (f.eks. Jørgen Primdahls undersøgelser), unges opfattelse af miljøet i forbindelse med forbrug 8, turisters landskabsopfattelse (f.eks. Sommerhuslandskabet af Tress), befolkningens trafikadfærd 9, befolkningens ønsker til indretning af skovene (f.eks. Frank Søndergaard), og etik i naturbrug 10. Generelt kan man sige, at de holdningsundersøgelser der er lavet ikke forsøger at komme hele vejen rundt om det enkelte menneskes naturopfattelse, men afdækker delelementer. Sjældent udfordres de modsætninger, der præger det moderne menneskes natursyn og naturpraksis. 2. Skitse til projektets indhold Formålet med projektet er som ovenfor beskrevet (1) At afdække og skabe en refleksion over befolkningens modsætningsfyldte holdninger til 'natur', forstået som de modsætninger der eksisterer mellem de gode hensigter og ønsker til naturen på den ene side (natursyn) og den eksisterende naturpraksis og naturudnyttelse på den anden side. (2) At indkredse befolkningens syn på den eksisterende natur og nuværende naturpolitik samt deres visioner for fremtidens naturpolitik og -forvaltning. (3) At undersøge hvordan holdninger påvirkes gennem refleksion og dialog. Det forventes, at projektet opstartes i august 2001 og afrapporteres i efteråret Projektstyring Projektstyring foretages af Naturrådet (Thomas Nicolai Pedersen - 0,5 årsværk) Der ansættes en person (NN - 1,0 årsværk) Finansieres særskilt. De sammenlagt 1,5 årsværk vil ikke alene blive benyttet til projektstyring. Det forventes, at rådets sekretariat vil gå aktivt ind i de faglige opgaver og forestå den afsluttende afrapportering. Hovedelementerne i de forskellige i projektet vil i vid udstrækning blive gennemført via eksterne konsulenter fra universitetsverdenen. 2.2 Ansvarlige vismænd Professor Peder Agger Professor Annette Reenberg 2.3 Følgegruppe 5

6 Der etableres en følgegruppe, som yder faglig rådgivning igennem processen. 2.4 Projektets hovedelementer Kvalitativ empirisk undersøgelse Personlige interviews med ca. 10 personer med henblik på at belyse relationerne mellem arbejde, fritid, livsvilkår og natur Workshops fremtidsværksteder mv. Afholdelse af en række workshops/fremtidsværksteder forskellige steder i landet med henblik på at belyse lokale borgeres visioner for naturen i lokalsamfundet Kvantitativ empirisk undersøgelse Gennemførelse af en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse om befolkningens naturopfattelser med fokus på opfattelser af naturpolitik og naturforvaltende myndigheder Antologi & afrapportering Antologi fra Naturrådet indeholdende en indføring i naturbegrebet og i nogle af de problemstillinger der er i spændingsfeltet mellem demokrati, politik og natur. Antologien opsamler desuden resultaterne fra de ovennævnte empiriske undersøgelser og afholdte workshops. 1 Gallup Natur og Landbrug. Gallup CAPIbus undersøgelse.[nature and Agriculture. A CAPIbus survey]. Gallup, København. 2 Jensen, F.S Landscape managers' and politicians' perception of the forest and landscape preferences of the population. Forest & Landscape Research 1: Jensen, F.S The effects of information on Danish forest visitors' acceptance of various management actions. Forestry 73: Jensen, F.S. & N.E. Koch Friluftsliv i skovene 1976/ /94. [Outdoor life in the forests 1976/ /94]. Forskningsserien nr. 20, Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm. Koch, N. E Skovenes friluftsfunktion i Danmark. I. del. Befolkningens anvendelse af landets skove [The outdoor function of the forests in Denmark. The population's use of the Danish forests]. Forstlige Forsøgsvæsen Danmark 35: Koch, N. E Skovenes friluftsfunktion i Danmark. II. del. Anvendelsen af skovene, regionalt betragtet [The outdoor function of the forests in Denmark. The population's use of the forests, in a regional perspective]. Forstlige Forsøgsvæsen Danmark 37: Koch, N. E Skovenes friluftsfunktion i Danmark. III. del. Anvendelsen af skovene, lokalt betragtet [The outdoor function of the forests in Denmark. The population's use of the Danish forests, in a local perspectve]. Forstlige Forsøgsvæsen Danmark 39: Koch, N. E. & F.S. Jensen Skovenes friluftsfunktion i Danmark. IV. del. Befolkningens ønsker til skovenes og det åbne lands udformning [The outdoor function of the forests in Denmark. The population's preferences to the design of forests and the country side]. Forstlige Forsøgsvæsen Danmark 41:

7 3 Ventegodt, S Livskvalitet og Naturbrug. En undersøgelse af 1442 danskere mellem 15 0g 78 år tilfældigt udtrukket fra CPR-registret. Forskningscenter for Livskvalitet. Forskningscentrets forlag, København 4 Bek, L. (red.) Naturopfattelse og landskabsæstetisk. Aarhus Universitetsforlag, Aarhus. Fink, H Om landskabet, rette linjer og rundbuestil. I: Sass, H-H (ed.) Paradokser og etik landbrugspolitik? LOK debatbøgerne. Hansen, J. Scherup Natursyn og planlægning. Statens Byggeforskningsinstitut Kristensen, T.M. & S.E. Larsen Mennesket og Naturen. Essays om natursyn og naturbrug. Odense Universitetsforlag, Odense. Larsen, S.E Nature. Odense University Press, Odense. Larsen, S.E I orkanens øje. Natur, æstetik og bæredygtighed. I: Holten-Andersen, J. et al Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv. Temarapport 2. Naturrådet, København. Pp Bruun, J Natur, national identitet og engagement i miljøspørgsmål. Danmarks Pædagogiske Institut, København. 6 Højring, K. & O.H. Caspersen Landbrug og landskabsæstetik. Udviklingen i landbruget og dens konsekvenser for landskabets oplevelsesmæssige indhold. Park- og Landskabsserien no. 25. Forskningscentret for Skov & Landskab, Hørsholm. 252 p. 7 Harste, G Risikosamfundets tidsbindinger. I: Holten-Andersen, J. et al Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv. Temarapport 2. Naturrådet, København. Pp Pedersen, T.N Forsigtighed i en risikabel verden. I: Holten-Andersen, J. et al Dansk naturpolitik i bæredygtighedens perspektiv. Temarapport 2. Naturrådet, København. Pp Halkier, Miljø til daglig brug. Forbrugeres erfaringer med miljøhensyn i hverdagen. Forlaget Sociologi, Frederiksberg. 9 Jensen, M Benzin i blodet. Kvantitativ del. Faglig rapport fra DMU:200. Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde. Jensen, M Benzin i blodet. Kvalitativ del. Faglig rapport fra DMU:191. Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde. 10 Sandøe, P. & P. Hjorth Etiske grænser for anvendelse af bioteknologi på dyr. Offentligt møde 3. juni Proceedings. Det dyreetiske råd, Københavns Universitet, Det bioetiske forskningsprojekt GRAN, København. 7

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder Lone Kristensen og Jørgen Primdahl Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Hvorfor nye plantilgange? Behov for nye opdaterede

Læs mere

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor Lone Kristensen, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Roskilde Universitet, Professionshøjskolen Metropol, Copenhagen Business School,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools

Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com 2 Baggrund Friluftsliv gør godt! Landbrugslandskabet Lovgivning: færdsel på udyrkede arealer, markveje og stier

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Evidens i socialpædagogisk arbejde

Evidens i socialpædagogisk arbejde Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

FREMTIDENS BYGDETURISME I SKANDINAVIEN PRÆSENTATION AF UDVALGTE RESULTATER VARBERG, 9. MAJ 2012

FREMTIDENS BYGDETURISME I SKANDINAVIEN PRÆSENTATION AF UDVALGTE RESULTATER VARBERG, 9. MAJ 2012 FREMTIDENS BYGDETURISME I SKANDINAVIEN PRÆSENTATION AF UDVALGTE RESULTATER VARBERG, 9. MAJ 2012 AGENDA 1 2 BAGGRUND OG FORMÅL HVEM ER FREMTIDENS BYGDETURISTER? 3 HVAD ØNSKER FREMTIDENS BYGDETURISTER? 4

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Landskabsstrategier som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet Regulering af arealanvendelsen Effektiv planlægning Planlægning gennem

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt,

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Projektets titel og kontaktoplysninger

Projektets titel og kontaktoplysninger Projektets titel og kontaktoplysninger Titel Hørsholm Roterer Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail, og CVR/SE nummer LO Storkøbenhavn Projekt & Analyse C. F. Richs Vej 103 2000 Frederiksberg Tlf: 33 25

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster

Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster Udbud af offentlige opgaver giver økonomiske gevinster AF MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF, CAND. SCIENT. ADM. OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Dansk Erhverv kan på baggrund af

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte

Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Didaktisk formidlingsdesign formidling fra hjerne til hjerte Dynamisk skabelon AF: HILDEGUNN JOHANNESEN OG CARL ERIK CHRISTENSEN, UC SYDDANMARK, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER, LÆREMIDDEL.DK Skabelonen

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring.

Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring. Version 6.1. 28.2.2014 Aftale Reform med Højere Puls - øverste præmis i forløbet: aktionslæring. Reform med Højere Puls er et ledelsesprojekt i forbindelse med den nye skolereform og det har derfor høj

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Sagsnr 14-9734 Doknr 136620-14 Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag.

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Lederuddannelse i folkeoplysningen

Lederuddannelse i folkeoplysningen Lederuddannelse i folkeoplysningen Projektrapport Lene Buerup Andersen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse af dokumentets

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere