Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet"

Transkript

1 Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Analysenotat Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem og Mario Draghi Det Europæiske Råds uformelle møde den 12. februar 2015

2 Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Analysenotat Indledning På eurotopmødet den 24. oktober 2014 blev det konkluderet, at "en tættere samordning af de økonomiske politikker er afgørende for at sikre, at Den Økonomiske og Monetære Union fungerer smidigt". Der blev opfordret til at fortsætte arbejdet med "at udvikle konkrete mekanismer til en bedre samordning af de økonomiske politikker, konvergens og solidaritet". Samtidig blev formanden for Europa-Kommissionen opfordret til i tæt samarbejde med formanden for eurotopmødet, formanden for Eurogruppen og formanden for Den Europæiske Centralbank "at forberede de næste skridt vedrørende bedre økonomisk styring i euroområdet". Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde den 18. december 2014 de fire formænds mandat. De fire formænd blev i første omgang anmodet om at udarbejde et analysenotat, som skal danne grundlaget for drøftelserne på Det Europæiske Råds uformelle møde den 12. februar Dette analysenotat gør status over Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) i sin nuværende form. Det afdækker de største svagheder i ØMU'ens struktur, der blev afsløret under krisen, redegør for de foranstaltninger, der er truffet indtil videre for at afhjælpe disse svagheder, og danner grundlag for en debat om de næste tiltag. Dette notat foregriber på ingen måde indholdet af de fire formænds endelige rapport, som vil blive udarbejdet på baggrund af resultatet af drøftelserne mellem stats- og regeringscheferne den 12. februar og det videre arbejde og yderligere høringer forud for Det Europæiske Råds møde i juni. 1. Den Økonomiske og Monetære Union Euroen er i dag en valuta, der deles af 19 EU-medlemsstater og mere end 330 millioner borgere. På trods af krisen er det den næstvigtigste valuta i verden og udgør 24,4 % (1999: 18 %) af de globale valutareserver sammenlignet med den amerikanske dollars andel på 61,2 %. 59 lande og territorier har på verdensplan enten direkte eller indirekte bundet deres valuta til euroen. Euroen er mere end blot en valuta. Den er også et politisk projekt. Vores monetære union kræver, at medlemsstaterne definitivt opgiver deres tidligere nationale valutaer og deler den monetære suverænitet med de øvrige eurolande. Der er således skabt et "skæbnefællesskab" mellem de 19 medlemsstater, der har euroen som valuta. Det kræver både, at der udvises solidaritet i krisetider, og at alle overholder de i fællesskab vedtagne regler. Euroområdet har en helt unik institutionel opbygning. Mens pengepolitikken vedtages i fællesskab på europæisk plan, har medlemsstaterne stadig i vid udstrækning ansvaret for den økonomiske politik og finanspolitikken. I en sådan opbygning kan sårbarheder i én medlemsstat føre til sårbarheder for euroområdet som helhed. Økonomisk succes er derfor i alles fælles interesse. En monetær union vil kun blive en succes, hvis det på sigt er en større fordel at deltage end at stå uden for. Hvis det skal lykkes, må medlemsstaterne tage større ejerskab og betragte deres økonomiske politik og finanspolitik som spørgsmål af fælles interesse. 1

3 Traktaterne fastsætter nogle klare målsætninger, bl.a. inklusiv og bæredygtig vækst, prisstabilitet, sunde budgetstillinger og en høj beskæftigelse, og ØMU'en bygger derfor på et sæt fælles regler, der skal bidrage til en tæt samordning af politikkerne på disse områder. Krisen har vist, at hvis rammerne er svagt eller ikke tilstrækkeligt gennemført, kan det bringe hele euroområdets integritet i fare eller føre til, at traktaternes målsætninger ikke kan opfyldes. Derfor har den største udfordring de seneste år været at sikre, at rammerne for ØMU'en lever op til de krav, der følger af en fælles valuta, og det er fortsat en stor udfordring, som mangler at blive løst. 2. Et tilbageblik: de mangfoldige årsager til krisen Den krise, der ramte euroområdet i sommeren 2007, og som stadig har stor indvirkning på den økonomiske udvikling i flere eurolande i dag, har mange årsager. Flere af dem er fælles for alle de industrialiserede lande, mens nogle er langt mere udtalte i euroområdet, hvor de har forlænget og forstærket krisens virkninger. I begyndelsen var krisen primært en finanskrise. Den udsprang på det amerikanske subprime-marked og spredte sig hurtigt i det globalt forbundne finansielle system, bl.a. til de europæiske banker og andre finansielle institutioner, og navnlig til de eurolande, hvor de gode tider i euroens første årti havde ført til finansielle bobler og boligbobler. Et særlig relevant kendetegn for euroområdet var den onde cirkel mellem banker og statsgæld: når de banker, der var blevet for systemisk vigtige til at gå fallit, kom i finansielle vanskeligheder og henvendte sig til staten for at få hjælp, kunne stabiliteten i banksystemet kun opretholdes ved at gribe til de offentlige finanser i de berørte lande med finansiel fragmentering til følge (se Figur 1). I disse lande udviklede bankkrisen sig hurtigt til en krise for de offentlige finanser med direkte virkning for realøkonomien. Figur 1 Bankernes udlånsrenter udlån til virksomheder; % p.a. Obligationsrenter i euroområdet 10-årige renter (%, månedsgennemsnit) Kilde: ECB, Reuters, beregnet af ECB's tjenestegrene 2

4 Gæld Det Europæiske Råds uformelle møde den 12. februar 2015 Således blev krisen en statsgældskrise. I de første ti år med euroen blev det offentlige underskud og den offentlige gæld ikke bragt ned til et holdbart niveau under Maastricht-traktatens grænseværdier på henholdsvis 3 % og 60 % af BNP. Den offentlige gæld i euroområdet, som udgjorde 72,8 % af BNP i 1998, var kun reduceret til 66,2 % i gennemsnit i 2007, selv om de forholdsvis gunstige makroøkonomiske forhold havde givet mulighed for en større finanspolitisk konsolidering. Underskuddene i euroområdet udgjorde i snit 1,9 % af BNP i perioden og toppede på 3,1 % i Det fælles politiske mål om nationale budgetter i balance eller i overskud, som skulle bidrage til en reduktion af de offentlige gældsniveauer, blev ikke opfyldt. De finanspolitiske regler, som skulle dæmme op for uforholdsmæssigt store offentlige underskud (dvs. stabilitets- og vækstpagten), blev ofte ikke overholdt eller gennemført. Siden 1997 har de fleste eurolande (alle undtagen Estland og Luxembourg) én eller gentagne gange været underlagt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I 2003 blev pagtens regler delvist ophævet midlertidigt ved kvalificeret flertal i Rådet i forbindelse med procedurer over for Frankrig og Tyskland. I 2005 blev der foretaget en reform af pagten, der af mange blev anset som en svækkelse af reglerne. Begge tiltag var med til at underminere pagtens troværdighed. Da krisen begyndte at påvirke euroområdet, reagerede medlemsstaterne med omfattende hjælpepakker og indskud af offentlige midler i deres banksystemer. Selv om de var nødvendige for at sikre den finansielle stabilitet og afdæmpe krisens virkninger, resulterede de i mange lande i, at den offentlige gæld og det offentlige underskud kom til at ligge over referenceværdierne i Maastricht-traktaten. De offentlige underskud i euroområdet nåede op på 6,2 % af BNP i 2010, inden de blev reduceret til 2,6 % af BNP i Den offentlige gæld stiger fortsat som følge af de foranstaltninger, der blev truffet under krisen, og i 2014 udgjorde den i gennemsnit 94,3 % af BNP i euroområdet, langt over niveauet før krisen (se Figur 2). Figur 2 Gæld og underskud i euroområdet i % af BNP seneste konsolidering krise første årti med ØMU'en konsolidering før ØMU'en Kilde: Europa-Kommissionen, ECB Underskud Krisen i euroområdet, som blev udløst af den globale finansielle uro, kan også betragtes som en krise for konkurrenceevnen, og flere af problemerne var allerede til stede før krisen. Selv om vi frem til 1990'erne var halet lidt ind på USA, for så vidt angår produktiviteten, er dette aftaget med tiden. Flere eurolande formåede ikke at udnytte opsvinget til at afhjælpe stivhederne på produkt- og arbejdsmarkederne. 3

5 Ændring i arbejdsløsheden ( ) Ændring i arbejdsløsheden ( ) Det Europæiske Råds uformelle møde den 12. februar 2015 På grund af de dybt rodfæstede svagheder kunne udbuddet ikke indhente efterspørgslen. De betydelige nominelle og reale stivheder forhindrede også en effektiv ressourceallokering, bl.a. mellem sektorerne for handelsbare og ikke-handelsbare varer, og lagde dermed hindringer i vejen for en forbedring af konkurrenceevnen (se Figur 3). Figur 3: Stivheder på produkt- og arbejdsmarkedet og ændringer i arbejdsløsheden ( ) Samtidig steg arbejdsomkostningerne (målt i enhedslønomkostninger) betydeligt i en række eurolande i løbet af euroens første ti år. Deres varer blev således dyrere, hvilket reducerede deres konkurrenceevne og skabte en negativ betalingsbalance over for andre eurolande, der havde formået at holde enhedslønomkostningerne på et stabilt niveau eller at sænke dem. Figur 4: Ændringer i enhedslønomkostninger ( ) og i arbejdsløsheden ( ) Ændring i enhedslønomkostningerne ( ) Kilde: Eurostat Anm.: Data for de eurolande, der deltog i ØMU'en før For arbejdsløsheden anvendes data fra september. Stivheder på produkt- og arbejdsmarkederne (2008) Kilde: Eurostat og OECD Anm.: Stivheder på produkt- og arbejdsmarkederne målt som et gennemsnit af OECD's indikatorer for lovgivning om jobsikkerhed og produktmarkedsregulering. Det fik arbejdsløsheden til at stige under krisen (se Figur 4). De forholdsvis gunstige finansieringsbetingelser i de første år med euroen førte til en fejldisponering af finansieringen til mindre produktive former for investeringer, f.eks. i fast ejendom, og til større risikotagning og gældsætning blandt mange private og offentlige aktører. Da krisen ramte euroområdet, og markederne revurderede de enkelte landes vækstpotentiale og risici, blev deres manglende konkurrenceevne mere synlig. Det førte til en udstrømning af finansieringsmidler, som der var stærkt brug for til investeringerne, hvilket forstærkede krisens virkninger i de disse lande. Flere aktører på europæisk plan havde advaret om en sådan udvikling, men styringsrammerne var på det tidspunkt ikke udstyret med mekanismer til systematisk afdækning og korrektion af ubalancer og kunne derfor ikke forhindre en sådan udvikling. Sidst men ikke mindst kan krisen også betegnes som en markedskrise, set ud fra markedernes evne til at vurdere landerisici korrekt. Udgangspunktet i Maastricht-traktaten var, at markedsdisciplinen ville spille en vigtig rolle med hensyn til at forhindre en uensartet udvikling i økonomierne i euroområdet og i landenes budgetstillinger, idet statsobligationsrenterne ville have en signaleffekt. Det var dog ikke tilfældet i euroområdet mellem 1999 og I stedet behandlede investorerne euroområdet som ét samlet område uden at tage højde for de divergerende økonomiske og finansielle risici. Krisen blotlagde disse forskelle, og den efterfølgende revurdering af risiciene førte til, at nogle eurolandes obligationsrenter blev langt højere end nogle udviklingslandes (se Figur 1). Alt dette viser, at der er meget langt mellem målsætningerne for og de faktiske resultater af den økonomiske styring i ØMU'en før krisen, og at de i fællesskab aftale politikker ikke overholdes eller gennemføres. 4

6 3. Foranstaltninger efter 2010 for at gøre den Økonomiske og Monetære Union mere robust Krisen har afsløret, at der er betydelige strukturelle svagheder og stivheder og uholdbare finanspolitiske og økonomiske politikker, som i visse medlemsstater kan hæmme den økonomiske udvikling i euroområdet som helhed og dermed bringe fordelene ved at deltage i ØMU'en i fare. Den har også afdækket betydelige mangler i den økonomiske styring, som ikke har været i stand til at forhindre denne udvikling. Siden 2010 er der vedtaget vigtige reformer i euroområdet, som skal rette op på og afhjælpe disse mangler: Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) er indført som et permanent krisehåndteringsredskab, der ikke var tilgængeligt før krisen. Bankunionen er blevet oprettet, hvor ECB under den fælles tilsynsmekanisme har ført direkte tilsyn med alle de vigtige banker i euroområdet siden den 1. november Den fælles afviklingsmekanisme og de nye bail in-regler i EU's nye direktiv om genopretning og afvikling af banker danner nu rammerne for en velordnet afvikling af banker og for en bedre byrdefordeling mellem aktionærer og kreditorer. Disse tiltag er sammen med den fælles afviklingsfond vigtige bidrag til at bryde de skadelige nexus-forbindelser mellem banker og stat og til sammen med harmoniserede nationale indskudsgarantiordninger at beskytte indlånerne. Den nye procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer er nu på plads. Den kan afsløre udviklingen af makroøkonomiske svagheder på et tidligt tidspunkt og indeholder instrumenter til at håndtere dem. Reformen af stabilitets- og vækstpagten i 2011 og 2013 og aftalen om finanspagten har styrket den finanspolitiske ramme for at forhindre, at der i fremtiden opstår store finanspolitiske ubalancer. Under den forebyggende del lægges der mere vægt på overvågningen af udgiftsudviklingen, og procedurerne under både den forebyggende og den korrigerende del er blevet strammet op ikke mindst ved indførelsen af nye og gradvist stigende sanktioner, der kan pålægges på et tidligere tidspunkt. En af de vigtigste lektioner fra krisen var, at det var nødvendigt at indføre et numerisk gældsreduktionsmål for at sikre konvergens i retning af sunde gældsniveauer, som ligger under Maastricht-traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Formålet med indførelsen af omvendt kvalificeret flertal i Rådet for afgørelser vedrørende procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer var at øge graden af automatik i vedtagelsen af disse afgørelser. Eurostat fik flere beføjelser i 2011, for så vidt angår de statistiske data, der anvendes ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I dag har Eurostat i henhold til den ændrede forordning ret til at analysere medlemsstaternes offentlige regnskaber og foretage kontroller på stedet i den berørte medlemsstat. Hvis disse vigtige tiltag var blevet indført for ti år siden, ville euroområdet sandsynligvis have klaret sig betydeligt bedre både før og under krisen. De nye strukturer vil dog kun have den tilsigtede virkning, hvis de gennemføres fuldt ud både på EU-plan og på nationalt plan. 5

7 Gns. potentiel produktionsvækst Det Europæiske Råds uformelle møde den 12. februar Hvor står vi i dag? Selv om der er taget fat på en betydelig tilpasning af de økonomiske og finanspolitiske ubalancer, især i de lande, der modtager finansiel bistand fra EU/IMF, samt andre mere sårbare eurolande, er arven efter de akkumulerede ubalancer stadig yderst synlig: arbejdsløsheden er røget i vejret, og gælden i den private og den offentlige sektor er steget betragteligt inden for blot et par år. Arbejdsløsheden i euroområdet har ligget over 10 % siden 2009 og er steget fra 7,5 % i 2007 til 11,6 % i Ungdomsarbejdsløsheden i euroområdet er helt oppe på 23 % (en stigning fra 16,6 % i 2007). Den høje gæld og arbejdsløshed og de vedvarende betydelige hindringer for etableringen af fleksible markeder hæmmer landenes vækstpotentiale (se Figur 5). Hvor den høje gæld typisk påvirker væksten negativt (se Figur 6), gør den lave vækst og inflation det også vanskeligt for landene at nedbringe deres gæld for dermed at sikre deres robusthed og holdbarhed. I den forbindelse kan det være særlig vanskeligt for nogle af de meget gældsatte eurolande med en svag potentiel produktionsvækst hurtigt at nedbringe deres gæld. Hvis landene skal blive mere modstandsdygtige over for chok og opnå en højere produktionsvækst, kræver det yderligere nationale strukturreformer. Ifølge de internationale indikatorer for fleksibiliteten på arbejds- og produktmarkederne findes der stadig betydelige stivheder i eurolandene, som skal afhjælpes. De nationale regeringer er desuden nødt til at skabe gunstige betingelser for, at iværksættere ønsker at opstarte ny virksomhed eller for at give de eksisterende virksomheder mulighed for at vokse. De internationale indikatorer tyder på, at der er mulighed for store forbedringer i euroområdet: i øjeblikket halter euroområdet i gennemsnit langt bagefter USA og Det Forenede Kongerige. Figur 5: Realt BNP pr. capita (gennemsnitlig vækst) Kilde: Europa-Kommissionen DE EA FR IE PT ES IT GR Figur 6: Gennemsnitlig potentiel vækst i forhold til offentlig og privat gæld Kun ét euroland (Finland) ligger i top ti i Verdensbankens opgørelse over, hvor det er lettest at drive virksomhed, og flere eurolande ligger ikke engang blandt de 50 bedste lande. Det er ikke kun i hver enkelt medlemsstats interesse, at der gøres noget for at forbedre dette på grund af de stærke forbindelser mellem medlemsstaternes økonomier men også i euroområdets interesse som helhed. Offentlig og privat gæld i % af BNP Kilde: Europa-Kommissionen, Eurostat Anm.: Den seneste observation vedrører juni 2014 for offentlig og privat gæld og 2019 for potentiel produktionsvækst. 6

8 5. Fremtidsvision: hen imod en udbygget og egentlig Økonomisk og Monetær Union I lyset af den aktuelle svage økonomiske situation i euroområdet som helhed og de resterende svagheder og stivheder i en række lande er det nødvendigt gradvist at bevæge sig i retning af "konkrete mekanismer til en bedre samordning af de økonomiske politikker, konvergens og solidaritet". Disse mekanismer bør tage udgangspunkt i eurolandenes økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale virkelighed, den særlige indbyrdes afhængighed, der findes mellem dem, og deres evne til med tiden at konvergere. På den korte bane er det vigtigt at gennemføre en ensartet strategi baseret på den "positive trekant", dvs. strukturreformer, investeringer og større finanspolitisk ansvarlighed, og i den forbindelse i højere grad engagere sig i aktivt i vækstfremmende strukturreformer i euroområdet. Eurolandenes politiske tilsagn om vækstfremmende strukturreformer, hvad enten de er givet på egen hånd eller i fællesskab, er ikke blevet opfyldt i tilstrækkelig grad. Der gives ofte stærke tilsagn i krisetider, som dog bliver mere vage, så snart de økonomiske forhold forbedres. I den henseende kan den fælles valutas stabiliserende virkning også give bagslag med hensyn til de nationale regeringers vilje til at gøre alt for at iværksætte og gennemføre de nødvendige strukturreformer, selv om der er stærkt behov for dem. Der skal skabes ny politisk konsensus på højeste politiske plan om at gå videre med disse strukturreformer, som bør have højeste prioritet i hele euroområdet. Derudover skal det indre marked gøres mere velfungerende, navnlig på de områder, der er af afgørende betydning for at forbedre eurolandenes økonomiske tilpasningsevne. En afgørende faktor herfor er at øge arbejdskraftens mobilitet. For at støtte bankunionen og i højere grad diversificere kilderne til finansiering af den europæiske økonomi skal vi nedbryde de sidste barrierer for investeringer og kapitalens frie bevægelighed og gøre integrationen af kapitalmarkederne til en politisk prioritet. Dette skal bl.a. ske ved at tage fat på spørgsmål vedrørende beskatning, konkursbehandling og selskabsret. Det velintegrerede finansielle system i EU, der vil følge af en kapitalmarkedsunion, kan gøre en monetær union mere modstandsdygtig over for chok ved at indføre en grad af privat risikodeling og mere effektiv med hensyn til at generere jobs, vækst og investeringer. For at styrke vækstudsigterne er det afgørende, at der tages yderligere initiativer til at gennemføre det indre marked, f.eks. inden for den digitale økonomi og energi. Mærkbare fremskridt på disse to områder, dvs. vækstfremmende strukturreformer og et udbygget indre marked, vil bidrage til en mere velfungerende Økonomisk og Monetær Union på kort sigt (inden for de næste 18 måneder), forudsat at der er stærk politisk opbakning hertil. Både af hensyn til borgerne og markederne er der dog stadig behov for at udvikle et mere langsigtet perspektiv for, hvordan rammen for ØMU'en bør udvikle sig, på hvilke områder den kan betragtes som færdigudbygget, og på hvilke områder der er behov for at arbejde yderligere med at udvikle en stærkere fælles styring. Dette fremgik allerede af de fire formænds rapport fra 2012 og Kommissionens plan, som begge stadig er meget relevante. I modsætning til USA har euroområdet endnu ikke rejst sig af krisen, hvilket tyder på, at en ufuldendt økonomisk og monetær union er langsommere til at tilpasse sig, end et land med en mere komplet institutionel opbygning er det (se Figur 7). 7

9 Figur 7 Realt BNP pr. capita 1. kvartal 2008 = 100 Arbejdsløshed Ændring siden januar 2008 (procentpoint) euroområdet USA USA euroområdet Kilde: Eurostat Formålet med dette analysenotat er derfor at indlede en debat, der kan give input til de fire formænds fremadskuende rapport. Alle medlemsstaterne vil blive inddraget i udarbejdelsen af rapporten 1, som særligt kunne behandle følgende spørgsmål: Hvordan sikrer vi sunde budgetstillinger og en sund økonomi i alle eurolandene? Hvordan sørger vi for, at rammerne for økonomisk og finanspolitisk styring implementeres og håndhæves? Er den nuværende styringsramme hvis den implementeres fuldt ud tilstrækkelig til at beskytte euroområdet mod eventuelle chok og sikre dets velstand på længere sigt? Hvorvidt kan ØMU'en overvejende bygge på stramme regler, og hvorvidt kræves der også stærke fælles institutioner? Hvilke redskaber er der behov for i de situationer, hvor nationale politikker til trods for overvågningen under den økonomiske styring stadig går i forkert retning med skadelige følger? Er der taget tilstrækkelig hånd om nexus-forbindelsen mellem finanspolitikken og finanssektoren til at forhindre en gentagelse af den onde cirkel mellem banker og statsgæld? Hvordan kan den private risikodeling via de finansielle markeder i euroområdet øges, så asymmetriske chok kan absorberes bedre? Hvorvidt opfylder den nuværende suverænitetsdeling de økonomiske, finansielle og finanspolitiske krav i forbindelse med den fælles valuta? Er der behov for yderligere risikodeling inden for budgetpolitik? Hvad skal forudsætningerne i så fald være? Under hvilke betingelser og i hvilken form kan der ske en stærkere fælles styring af strukturreformer? Hvordan kan dette fremme ægte konvergens? 1 Formanden for Europa-Kommissionen har ladet forstå, at han agter at hente input fra formanden for Europa-Parlamentet I forbindelse med sine overvejelser under udarbejdelsen af rapporten. 8

10 Hvordan kan vi bedst sikre ansvarlighed og legitimitet i en struktur med flerniveaustyring, som det er tilfældet med ØMU'en? 9

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) EUCO 23/13 CO EUR 3 CO CL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD 14.-15. MARTS 2013

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.2.2015 COM(2015) 85 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN Det europæiske semester 2015: Vurdering

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa

Danmark er duksen i et gældsplaget Europa Danmark er duksen i et gældsplaget Europa AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG ANALYSE- CHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUME Hvis eurozonen var et land, så

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD).

Island: Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af 5,875 % 2022 Island (USD). 24.1.214 : Afkastpotentiale i dollarobligation Vi anbefaler køb af,87 % 222 (USD). Hvorfor: Tilbyder en attraktiv rente i USD. Renterne ser ikke ud til at være prissat korrekt. Derfor er der et kurspotentiale.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

Europaudvalget 2012 Det Europæiske Råd 13-14/12-12 Bilag 8 Offentligt

Europaudvalget 2012 Det Europæiske Råd 13-14/12-12 Bilag 8 Offentligt Europaudvalget 2012 Det Europæiske Råd 13-14/12-12 Bilag 8 Offentligt DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. december 2012 (OR. en) EUCO 205/12 CO EUR 19 CO CL 5 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 27 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Kommissionens vurdering

Læs mere

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU

STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU STATUS PÅ FINANSPOLITIKKEN I EU Karoline Garm Nissen og Maria Hove Pedersen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den globale økonomiske krise og aktive finanspolitiske lempelser førte til, at

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Den Økonomiske og Monetære. Union og euroen. For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa INDBLIK I EU-POLITIK

Den Økonomiske og Monetære. Union og euroen. For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa INDBLIK I EU-POLITIK INDBLIK I EU-POLITIK Den Økonomiske og Monetære For stabilitet, vækst og velstand på tværs af Europa Union og euroen En velfungerende økonomisk og monetær union og en stærk stabil euro er fundamentet for

Læs mere

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER

OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1. OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 LEDER OECD Economic Outlook: June No. 77 - Volume 2005 Issue 1 Summary in Danish OECD Economic Outlook: Juni Nr. 77 - Vol. 2005, udgave 1 Sammendrag på dansk LEDER TABER MAN BALANCE OG MOMENTUM? Af cheføkonom

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3088 - økofin Bilag 2 Offentligt 6. maj 2011 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. maj 2011 1) Forslag til forordning vedr. short selling mv. - Generel

Læs mere

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen?

5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.1 Redegør for, hvad begrebet pengepolitik omfatter. 5.2 Forklar, hvilken rolle henholdsvis pengeinstitutterne og Nationalbanken spiller i pengeskabelsen? 5.3 Siden finanskrisen begyndelse i 2007 har

Læs mere

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU

Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Europæisk investeringspagt kan skabe 1,6 mio. job i EU Efter flere år, hvor fokus udelukkende har været på besparelser i Europa, har dagsordenen i flere europæiske lande ændret sig, og det ser nu ud til,

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til. forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.6.2013 SWD(2013) 223 final C7-0208/13 ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat TID TIL EFTERTANKE OVER DANSK FASTKURSPOLITIK! Det var godt, at spekulanter ikke løb

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012

Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Euro-krisen hvorfor? Jesper Jespersen jesperj@ruc.dk Tirsdag, den 18. september 2012 Fordi ØMUen har en række indbyggede svagheder 1. Konvergens-kriterierne sikrer ikke konvergens 2. Stabilitetspagten

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 41 Offentligt 15. juli 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3054 - Økofin Bilag 4 Offentligt 30. november 2010 Supplerende kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2010 1) Moms forlængelse af regel om minimumsniveau

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE

Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den Parlameter del SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Parlamentets Eurobarometer (EB/PE 79.5) Bruxelles, december 2013 EUROPÆERNE ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K

Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Økonomi- og indenrigsministeriet Slotsholsmgade 10-12 DK 1216 København K Det talte ord gælder T + 45 7226 9000 F + 45 7226 9001 M im@im.dk W www.oim.dk Anledning: Finansrådets årsmøde Tid og sted: Statens

Læs mere

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen

Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen Tema: Mange forhindringer for øgede investeringer i eurozonen 11. august 2014 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk sekretariat bjarne.kogut@albank.dk Direkte: 38 48 45 52 Resume Bruttoinvesteringerne

Læs mere

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015

11.500.000 langtidsledige EU-borgere i 2015 11.00.000 langtidsledige EU-borgere i 01 Langtidsledigheden i EU er den højeste, der er målt siden midten/slutningen af 1990 erne. En ny prognose, som AE har udarbejdet i fællesskab med OFCE fra Frankrig

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark

Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Koordineret EU-krisepolitik kan skabe 36.000 job i Danmark Der er meget store usikkerheder forbundet med international økonomi i øjeblikket og meget taler for, at væksten i udlandet bliver lavere end først

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005

ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 2005 ECB-STATISTIK EN KORT OVERSIGT AUGUST 5 DA Hovedformålet med de statistikker, som Den Europæiske Centralbank (ECB) udarbejder, er at understøtte ECBs pengepolitik og andre opgaver, som udføres af Eurosystemet

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2014

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2014 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2015 COM(2015) 327 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2014 DA DA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser

EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser EU s sparepolitik har haft store sociale konsekvenser Ny prognose for langtidsledigheden viser, at langtidsledigheden i EU, som i øjeblikket er den højeste siden slutningen af 9 erne, kan blive vanskelig

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2013

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2013 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.8.2014 COM(2014) 529 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM DEN EUROPÆISKE UNIONS LÅNTAGNINGS- OG LÅNGIVNINGSAKTIVITETER I 2013 DA DA Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 19.9.2012 2012/2134(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bedre adgang til finansiering for SMV'er 2012/2134 (INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører:

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Økonomi- og Valutaudvalget UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Økonomi- og Valutaudvalget UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Økonomi- og Valutaudvalget 2009 FORELØBIG 2005/0000(INI) 12.4.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelse af en informations- og kommunikationsstrategi om euroen og

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 6.12.2012 2012/2262(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om anvendelse af direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud 2012/2262 (INI)) Retsudvalget Ordfører: Klaus-Heiner

Læs mere