Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet"

Transkript

1 Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Analysenotat Jean-Claude Juncker i tæt samarbejde med Donald Tusk, Jeroen Dijsselbloem og Mario Draghi Det Europæiske Råds uformelle møde den 12. februar 2015

2 Forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i euroområdet Analysenotat Indledning På eurotopmødet den 24. oktober 2014 blev det konkluderet, at "en tættere samordning af de økonomiske politikker er afgørende for at sikre, at Den Økonomiske og Monetære Union fungerer smidigt". Der blev opfordret til at fortsætte arbejdet med "at udvikle konkrete mekanismer til en bedre samordning af de økonomiske politikker, konvergens og solidaritet". Samtidig blev formanden for Europa-Kommissionen opfordret til i tæt samarbejde med formanden for eurotopmødet, formanden for Eurogruppen og formanden for Den Europæiske Centralbank "at forberede de næste skridt vedrørende bedre økonomisk styring i euroområdet". Det Europæiske Råd bekræftede på sit møde den 18. december 2014 de fire formænds mandat. De fire formænd blev i første omgang anmodet om at udarbejde et analysenotat, som skal danne grundlaget for drøftelserne på Det Europæiske Råds uformelle møde den 12. februar Dette analysenotat gør status over Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU'en) i sin nuværende form. Det afdækker de største svagheder i ØMU'ens struktur, der blev afsløret under krisen, redegør for de foranstaltninger, der er truffet indtil videre for at afhjælpe disse svagheder, og danner grundlag for en debat om de næste tiltag. Dette notat foregriber på ingen måde indholdet af de fire formænds endelige rapport, som vil blive udarbejdet på baggrund af resultatet af drøftelserne mellem stats- og regeringscheferne den 12. februar og det videre arbejde og yderligere høringer forud for Det Europæiske Råds møde i juni. 1. Den Økonomiske og Monetære Union Euroen er i dag en valuta, der deles af 19 EU-medlemsstater og mere end 330 millioner borgere. På trods af krisen er det den næstvigtigste valuta i verden og udgør 24,4 % (1999: 18 %) af de globale valutareserver sammenlignet med den amerikanske dollars andel på 61,2 %. 59 lande og territorier har på verdensplan enten direkte eller indirekte bundet deres valuta til euroen. Euroen er mere end blot en valuta. Den er også et politisk projekt. Vores monetære union kræver, at medlemsstaterne definitivt opgiver deres tidligere nationale valutaer og deler den monetære suverænitet med de øvrige eurolande. Der er således skabt et "skæbnefællesskab" mellem de 19 medlemsstater, der har euroen som valuta. Det kræver både, at der udvises solidaritet i krisetider, og at alle overholder de i fællesskab vedtagne regler. Euroområdet har en helt unik institutionel opbygning. Mens pengepolitikken vedtages i fællesskab på europæisk plan, har medlemsstaterne stadig i vid udstrækning ansvaret for den økonomiske politik og finanspolitikken. I en sådan opbygning kan sårbarheder i én medlemsstat føre til sårbarheder for euroområdet som helhed. Økonomisk succes er derfor i alles fælles interesse. En monetær union vil kun blive en succes, hvis det på sigt er en større fordel at deltage end at stå uden for. Hvis det skal lykkes, må medlemsstaterne tage større ejerskab og betragte deres økonomiske politik og finanspolitik som spørgsmål af fælles interesse. 1

3 Traktaterne fastsætter nogle klare målsætninger, bl.a. inklusiv og bæredygtig vækst, prisstabilitet, sunde budgetstillinger og en høj beskæftigelse, og ØMU'en bygger derfor på et sæt fælles regler, der skal bidrage til en tæt samordning af politikkerne på disse områder. Krisen har vist, at hvis rammerne er svagt eller ikke tilstrækkeligt gennemført, kan det bringe hele euroområdets integritet i fare eller føre til, at traktaternes målsætninger ikke kan opfyldes. Derfor har den største udfordring de seneste år været at sikre, at rammerne for ØMU'en lever op til de krav, der følger af en fælles valuta, og det er fortsat en stor udfordring, som mangler at blive løst. 2. Et tilbageblik: de mangfoldige årsager til krisen Den krise, der ramte euroområdet i sommeren 2007, og som stadig har stor indvirkning på den økonomiske udvikling i flere eurolande i dag, har mange årsager. Flere af dem er fælles for alle de industrialiserede lande, mens nogle er langt mere udtalte i euroområdet, hvor de har forlænget og forstærket krisens virkninger. I begyndelsen var krisen primært en finanskrise. Den udsprang på det amerikanske subprime-marked og spredte sig hurtigt i det globalt forbundne finansielle system, bl.a. til de europæiske banker og andre finansielle institutioner, og navnlig til de eurolande, hvor de gode tider i euroens første årti havde ført til finansielle bobler og boligbobler. Et særlig relevant kendetegn for euroområdet var den onde cirkel mellem banker og statsgæld: når de banker, der var blevet for systemisk vigtige til at gå fallit, kom i finansielle vanskeligheder og henvendte sig til staten for at få hjælp, kunne stabiliteten i banksystemet kun opretholdes ved at gribe til de offentlige finanser i de berørte lande med finansiel fragmentering til følge (se Figur 1). I disse lande udviklede bankkrisen sig hurtigt til en krise for de offentlige finanser med direkte virkning for realøkonomien. Figur 1 Bankernes udlånsrenter udlån til virksomheder; % p.a. Obligationsrenter i euroområdet 10-årige renter (%, månedsgennemsnit) Kilde: ECB, Reuters, beregnet af ECB's tjenestegrene 2

4 Gæld Det Europæiske Råds uformelle møde den 12. februar 2015 Således blev krisen en statsgældskrise. I de første ti år med euroen blev det offentlige underskud og den offentlige gæld ikke bragt ned til et holdbart niveau under Maastricht-traktatens grænseværdier på henholdsvis 3 % og 60 % af BNP. Den offentlige gæld i euroområdet, som udgjorde 72,8 % af BNP i 1998, var kun reduceret til 66,2 % i gennemsnit i 2007, selv om de forholdsvis gunstige makroøkonomiske forhold havde givet mulighed for en større finanspolitisk konsolidering. Underskuddene i euroområdet udgjorde i snit 1,9 % af BNP i perioden og toppede på 3,1 % i Det fælles politiske mål om nationale budgetter i balance eller i overskud, som skulle bidrage til en reduktion af de offentlige gældsniveauer, blev ikke opfyldt. De finanspolitiske regler, som skulle dæmme op for uforholdsmæssigt store offentlige underskud (dvs. stabilitets- og vækstpagten), blev ofte ikke overholdt eller gennemført. Siden 1997 har de fleste eurolande (alle undtagen Estland og Luxembourg) én eller gentagne gange været underlagt en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I 2003 blev pagtens regler delvist ophævet midlertidigt ved kvalificeret flertal i Rådet i forbindelse med procedurer over for Frankrig og Tyskland. I 2005 blev der foretaget en reform af pagten, der af mange blev anset som en svækkelse af reglerne. Begge tiltag var med til at underminere pagtens troværdighed. Da krisen begyndte at påvirke euroområdet, reagerede medlemsstaterne med omfattende hjælpepakker og indskud af offentlige midler i deres banksystemer. Selv om de var nødvendige for at sikre den finansielle stabilitet og afdæmpe krisens virkninger, resulterede de i mange lande i, at den offentlige gæld og det offentlige underskud kom til at ligge over referenceværdierne i Maastricht-traktaten. De offentlige underskud i euroområdet nåede op på 6,2 % af BNP i 2010, inden de blev reduceret til 2,6 % af BNP i Den offentlige gæld stiger fortsat som følge af de foranstaltninger, der blev truffet under krisen, og i 2014 udgjorde den i gennemsnit 94,3 % af BNP i euroområdet, langt over niveauet før krisen (se Figur 2). Figur 2 Gæld og underskud i euroområdet i % af BNP seneste konsolidering krise første årti med ØMU'en konsolidering før ØMU'en Kilde: Europa-Kommissionen, ECB Underskud Krisen i euroområdet, som blev udløst af den globale finansielle uro, kan også betragtes som en krise for konkurrenceevnen, og flere af problemerne var allerede til stede før krisen. Selv om vi frem til 1990'erne var halet lidt ind på USA, for så vidt angår produktiviteten, er dette aftaget med tiden. Flere eurolande formåede ikke at udnytte opsvinget til at afhjælpe stivhederne på produkt- og arbejdsmarkederne. 3

5 Ændring i arbejdsløsheden ( ) Ændring i arbejdsløsheden ( ) Det Europæiske Råds uformelle møde den 12. februar 2015 På grund af de dybt rodfæstede svagheder kunne udbuddet ikke indhente efterspørgslen. De betydelige nominelle og reale stivheder forhindrede også en effektiv ressourceallokering, bl.a. mellem sektorerne for handelsbare og ikke-handelsbare varer, og lagde dermed hindringer i vejen for en forbedring af konkurrenceevnen (se Figur 3). Figur 3: Stivheder på produkt- og arbejdsmarkedet og ændringer i arbejdsløsheden ( ) Samtidig steg arbejdsomkostningerne (målt i enhedslønomkostninger) betydeligt i en række eurolande i løbet af euroens første ti år. Deres varer blev således dyrere, hvilket reducerede deres konkurrenceevne og skabte en negativ betalingsbalance over for andre eurolande, der havde formået at holde enhedslønomkostningerne på et stabilt niveau eller at sænke dem. Figur 4: Ændringer i enhedslønomkostninger ( ) og i arbejdsløsheden ( ) Ændring i enhedslønomkostningerne ( ) Kilde: Eurostat Anm.: Data for de eurolande, der deltog i ØMU'en før For arbejdsløsheden anvendes data fra september. Stivheder på produkt- og arbejdsmarkederne (2008) Kilde: Eurostat og OECD Anm.: Stivheder på produkt- og arbejdsmarkederne målt som et gennemsnit af OECD's indikatorer for lovgivning om jobsikkerhed og produktmarkedsregulering. Det fik arbejdsløsheden til at stige under krisen (se Figur 4). De forholdsvis gunstige finansieringsbetingelser i de første år med euroen førte til en fejldisponering af finansieringen til mindre produktive former for investeringer, f.eks. i fast ejendom, og til større risikotagning og gældsætning blandt mange private og offentlige aktører. Da krisen ramte euroområdet, og markederne revurderede de enkelte landes vækstpotentiale og risici, blev deres manglende konkurrenceevne mere synlig. Det førte til en udstrømning af finansieringsmidler, som der var stærkt brug for til investeringerne, hvilket forstærkede krisens virkninger i de disse lande. Flere aktører på europæisk plan havde advaret om en sådan udvikling, men styringsrammerne var på det tidspunkt ikke udstyret med mekanismer til systematisk afdækning og korrektion af ubalancer og kunne derfor ikke forhindre en sådan udvikling. Sidst men ikke mindst kan krisen også betegnes som en markedskrise, set ud fra markedernes evne til at vurdere landerisici korrekt. Udgangspunktet i Maastricht-traktaten var, at markedsdisciplinen ville spille en vigtig rolle med hensyn til at forhindre en uensartet udvikling i økonomierne i euroområdet og i landenes budgetstillinger, idet statsobligationsrenterne ville have en signaleffekt. Det var dog ikke tilfældet i euroområdet mellem 1999 og I stedet behandlede investorerne euroområdet som ét samlet område uden at tage højde for de divergerende økonomiske og finansielle risici. Krisen blotlagde disse forskelle, og den efterfølgende revurdering af risiciene førte til, at nogle eurolandes obligationsrenter blev langt højere end nogle udviklingslandes (se Figur 1). Alt dette viser, at der er meget langt mellem målsætningerne for og de faktiske resultater af den økonomiske styring i ØMU'en før krisen, og at de i fællesskab aftale politikker ikke overholdes eller gennemføres. 4

6 3. Foranstaltninger efter 2010 for at gøre den Økonomiske og Monetære Union mere robust Krisen har afsløret, at der er betydelige strukturelle svagheder og stivheder og uholdbare finanspolitiske og økonomiske politikker, som i visse medlemsstater kan hæmme den økonomiske udvikling i euroområdet som helhed og dermed bringe fordelene ved at deltage i ØMU'en i fare. Den har også afdækket betydelige mangler i den økonomiske styring, som ikke har været i stand til at forhindre denne udvikling. Siden 2010 er der vedtaget vigtige reformer i euroområdet, som skal rette op på og afhjælpe disse mangler: Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) er indført som et permanent krisehåndteringsredskab, der ikke var tilgængeligt før krisen. Bankunionen er blevet oprettet, hvor ECB under den fælles tilsynsmekanisme har ført direkte tilsyn med alle de vigtige banker i euroområdet siden den 1. november Den fælles afviklingsmekanisme og de nye bail in-regler i EU's nye direktiv om genopretning og afvikling af banker danner nu rammerne for en velordnet afvikling af banker og for en bedre byrdefordeling mellem aktionærer og kreditorer. Disse tiltag er sammen med den fælles afviklingsfond vigtige bidrag til at bryde de skadelige nexus-forbindelser mellem banker og stat og til sammen med harmoniserede nationale indskudsgarantiordninger at beskytte indlånerne. Den nye procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer er nu på plads. Den kan afsløre udviklingen af makroøkonomiske svagheder på et tidligt tidspunkt og indeholder instrumenter til at håndtere dem. Reformen af stabilitets- og vækstpagten i 2011 og 2013 og aftalen om finanspagten har styrket den finanspolitiske ramme for at forhindre, at der i fremtiden opstår store finanspolitiske ubalancer. Under den forebyggende del lægges der mere vægt på overvågningen af udgiftsudviklingen, og procedurerne under både den forebyggende og den korrigerende del er blevet strammet op ikke mindst ved indførelsen af nye og gradvist stigende sanktioner, der kan pålægges på et tidligere tidspunkt. En af de vigtigste lektioner fra krisen var, at det var nødvendigt at indføre et numerisk gældsreduktionsmål for at sikre konvergens i retning af sunde gældsniveauer, som ligger under Maastricht-traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. Formålet med indførelsen af omvendt kvalificeret flertal i Rådet for afgørelser vedrørende procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer var at øge graden af automatik i vedtagelsen af disse afgørelser. Eurostat fik flere beføjelser i 2011, for så vidt angår de statistiske data, der anvendes ved proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I dag har Eurostat i henhold til den ændrede forordning ret til at analysere medlemsstaternes offentlige regnskaber og foretage kontroller på stedet i den berørte medlemsstat. Hvis disse vigtige tiltag var blevet indført for ti år siden, ville euroområdet sandsynligvis have klaret sig betydeligt bedre både før og under krisen. De nye strukturer vil dog kun have den tilsigtede virkning, hvis de gennemføres fuldt ud både på EU-plan og på nationalt plan. 5

7 Gns. potentiel produktionsvækst Det Europæiske Råds uformelle møde den 12. februar Hvor står vi i dag? Selv om der er taget fat på en betydelig tilpasning af de økonomiske og finanspolitiske ubalancer, især i de lande, der modtager finansiel bistand fra EU/IMF, samt andre mere sårbare eurolande, er arven efter de akkumulerede ubalancer stadig yderst synlig: arbejdsløsheden er røget i vejret, og gælden i den private og den offentlige sektor er steget betragteligt inden for blot et par år. Arbejdsløsheden i euroområdet har ligget over 10 % siden 2009 og er steget fra 7,5 % i 2007 til 11,6 % i Ungdomsarbejdsløsheden i euroområdet er helt oppe på 23 % (en stigning fra 16,6 % i 2007). Den høje gæld og arbejdsløshed og de vedvarende betydelige hindringer for etableringen af fleksible markeder hæmmer landenes vækstpotentiale (se Figur 5). Hvor den høje gæld typisk påvirker væksten negativt (se Figur 6), gør den lave vækst og inflation det også vanskeligt for landene at nedbringe deres gæld for dermed at sikre deres robusthed og holdbarhed. I den forbindelse kan det være særlig vanskeligt for nogle af de meget gældsatte eurolande med en svag potentiel produktionsvækst hurtigt at nedbringe deres gæld. Hvis landene skal blive mere modstandsdygtige over for chok og opnå en højere produktionsvækst, kræver det yderligere nationale strukturreformer. Ifølge de internationale indikatorer for fleksibiliteten på arbejds- og produktmarkederne findes der stadig betydelige stivheder i eurolandene, som skal afhjælpes. De nationale regeringer er desuden nødt til at skabe gunstige betingelser for, at iværksættere ønsker at opstarte ny virksomhed eller for at give de eksisterende virksomheder mulighed for at vokse. De internationale indikatorer tyder på, at der er mulighed for store forbedringer i euroområdet: i øjeblikket halter euroområdet i gennemsnit langt bagefter USA og Det Forenede Kongerige. Figur 5: Realt BNP pr. capita (gennemsnitlig vækst) Kilde: Europa-Kommissionen DE EA FR IE PT ES IT GR Figur 6: Gennemsnitlig potentiel vækst i forhold til offentlig og privat gæld Kun ét euroland (Finland) ligger i top ti i Verdensbankens opgørelse over, hvor det er lettest at drive virksomhed, og flere eurolande ligger ikke engang blandt de 50 bedste lande. Det er ikke kun i hver enkelt medlemsstats interesse, at der gøres noget for at forbedre dette på grund af de stærke forbindelser mellem medlemsstaternes økonomier men også i euroområdets interesse som helhed. Offentlig og privat gæld i % af BNP Kilde: Europa-Kommissionen, Eurostat Anm.: Den seneste observation vedrører juni 2014 for offentlig og privat gæld og 2019 for potentiel produktionsvækst. 6

8 5. Fremtidsvision: hen imod en udbygget og egentlig Økonomisk og Monetær Union I lyset af den aktuelle svage økonomiske situation i euroområdet som helhed og de resterende svagheder og stivheder i en række lande er det nødvendigt gradvist at bevæge sig i retning af "konkrete mekanismer til en bedre samordning af de økonomiske politikker, konvergens og solidaritet". Disse mekanismer bør tage udgangspunkt i eurolandenes økonomiske, beskæftigelsesmæssige og sociale virkelighed, den særlige indbyrdes afhængighed, der findes mellem dem, og deres evne til med tiden at konvergere. På den korte bane er det vigtigt at gennemføre en ensartet strategi baseret på den "positive trekant", dvs. strukturreformer, investeringer og større finanspolitisk ansvarlighed, og i den forbindelse i højere grad engagere sig i aktivt i vækstfremmende strukturreformer i euroområdet. Eurolandenes politiske tilsagn om vækstfremmende strukturreformer, hvad enten de er givet på egen hånd eller i fællesskab, er ikke blevet opfyldt i tilstrækkelig grad. Der gives ofte stærke tilsagn i krisetider, som dog bliver mere vage, så snart de økonomiske forhold forbedres. I den henseende kan den fælles valutas stabiliserende virkning også give bagslag med hensyn til de nationale regeringers vilje til at gøre alt for at iværksætte og gennemføre de nødvendige strukturreformer, selv om der er stærkt behov for dem. Der skal skabes ny politisk konsensus på højeste politiske plan om at gå videre med disse strukturreformer, som bør have højeste prioritet i hele euroområdet. Derudover skal det indre marked gøres mere velfungerende, navnlig på de områder, der er af afgørende betydning for at forbedre eurolandenes økonomiske tilpasningsevne. En afgørende faktor herfor er at øge arbejdskraftens mobilitet. For at støtte bankunionen og i højere grad diversificere kilderne til finansiering af den europæiske økonomi skal vi nedbryde de sidste barrierer for investeringer og kapitalens frie bevægelighed og gøre integrationen af kapitalmarkederne til en politisk prioritet. Dette skal bl.a. ske ved at tage fat på spørgsmål vedrørende beskatning, konkursbehandling og selskabsret. Det velintegrerede finansielle system i EU, der vil følge af en kapitalmarkedsunion, kan gøre en monetær union mere modstandsdygtig over for chok ved at indføre en grad af privat risikodeling og mere effektiv med hensyn til at generere jobs, vækst og investeringer. For at styrke vækstudsigterne er det afgørende, at der tages yderligere initiativer til at gennemføre det indre marked, f.eks. inden for den digitale økonomi og energi. Mærkbare fremskridt på disse to områder, dvs. vækstfremmende strukturreformer og et udbygget indre marked, vil bidrage til en mere velfungerende Økonomisk og Monetær Union på kort sigt (inden for de næste 18 måneder), forudsat at der er stærk politisk opbakning hertil. Både af hensyn til borgerne og markederne er der dog stadig behov for at udvikle et mere langsigtet perspektiv for, hvordan rammen for ØMU'en bør udvikle sig, på hvilke områder den kan betragtes som færdigudbygget, og på hvilke områder der er behov for at arbejde yderligere med at udvikle en stærkere fælles styring. Dette fremgik allerede af de fire formænds rapport fra 2012 og Kommissionens plan, som begge stadig er meget relevante. I modsætning til USA har euroområdet endnu ikke rejst sig af krisen, hvilket tyder på, at en ufuldendt økonomisk og monetær union er langsommere til at tilpasse sig, end et land med en mere komplet institutionel opbygning er det (se Figur 7). 7

9 Figur 7 Realt BNP pr. capita 1. kvartal 2008 = 100 Arbejdsløshed Ændring siden januar 2008 (procentpoint) euroområdet USA USA euroområdet Kilde: Eurostat Formålet med dette analysenotat er derfor at indlede en debat, der kan give input til de fire formænds fremadskuende rapport. Alle medlemsstaterne vil blive inddraget i udarbejdelsen af rapporten 1, som særligt kunne behandle følgende spørgsmål: Hvordan sikrer vi sunde budgetstillinger og en sund økonomi i alle eurolandene? Hvordan sørger vi for, at rammerne for økonomisk og finanspolitisk styring implementeres og håndhæves? Er den nuværende styringsramme hvis den implementeres fuldt ud tilstrækkelig til at beskytte euroområdet mod eventuelle chok og sikre dets velstand på længere sigt? Hvorvidt kan ØMU'en overvejende bygge på stramme regler, og hvorvidt kræves der også stærke fælles institutioner? Hvilke redskaber er der behov for i de situationer, hvor nationale politikker til trods for overvågningen under den økonomiske styring stadig går i forkert retning med skadelige følger? Er der taget tilstrækkelig hånd om nexus-forbindelsen mellem finanspolitikken og finanssektoren til at forhindre en gentagelse af den onde cirkel mellem banker og statsgæld? Hvordan kan den private risikodeling via de finansielle markeder i euroområdet øges, så asymmetriske chok kan absorberes bedre? Hvorvidt opfylder den nuværende suverænitetsdeling de økonomiske, finansielle og finanspolitiske krav i forbindelse med den fælles valuta? Er der behov for yderligere risikodeling inden for budgetpolitik? Hvad skal forudsætningerne i så fald være? Under hvilke betingelser og i hvilken form kan der ske en stærkere fælles styring af strukturreformer? Hvordan kan dette fremme ægte konvergens? 1 Formanden for Europa-Kommissionen har ladet forstå, at han agter at hente input fra formanden for Europa-Parlamentet I forbindelse med sine overvejelser under udarbejdelsen af rapporten. 8

10 Hvordan kan vi bedst sikre ansvarlighed og legitimitet i en struktur med flerniveaustyring, som det er tilfældet med ØMU'en? 9

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 379 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om gennemførelsen af de overordnede retningslinjer i den økonomiske politik i de lande, der

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2009

ECB Månedsoversigt Marts 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. marts 2009 at nedsætte s officielle renter med yderligere 50 basispoint. Renten ved eurosystemets

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om den økonomiske politik i euroområdet

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om den økonomiske politik i euroområdet EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2016 COM(2016) 726 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om den økonomiske politik i euroområdet DA DA Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING

Læs mere

A8-0038/3. Europa-Parlamentets beslutning om budgetmæssig kapacitet for euroområdet

A8-0038/3. Europa-Parlamentets beslutning om budgetmæssig kapacitet for euroområdet 14.2.2017 A8-0038/3 Ændringsforslag 3 Marco Valli for EFDD-Gruppen Betænkning Reimer Böge, Pervenche Berès Budgetmæssig kapacitet for euroområdet 2015/2344(INI) A8-0038/2017 Alternativt beslutningsforslag

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 519 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Portugal en bod for ikke at have truffet virkningsfulde foranstaltninger

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 295 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om ophævelse af afgørelse 2010/401/EU om et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern DA DA

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2014

ECB Månedsoversigt September 2014 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. september 2014 at nedsætte renten ved Eurosystemets primære markedsoperationer med 10 basispoint

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

BANKUNIONEN. Relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd

BANKUNIONEN. Relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd BANKUNIONEN Relevante konklusioner fra Det Europæiske Råd Indhold I. Erklæring fra Euroområdetopmødet - 29. juni 2012... 3 II. Det Europæiske Råd - Bruxelles - 28.-29. juni 2012 - - Konklusioner... 4 III.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0294 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2016 COM(2016) 294 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien ikke har truffet

Læs mere

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober.

pengemængdemålets mest likvide komponenter, idet den årlige vækst i det snævre pengemængdemål (M1) var på 6,2 pct. i oktober. LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser og i overensstemmelse med dets forward guidance (vejledning om den fremtidige pengepolitik) besluttede Styrelsesrådet på mødet den

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

ECB Månedsoversigt November 2013

ECB Månedsoversigt November 2013 LEDER På mødet den 7. november traf Styrelsesrådet en række beslutninger om 's officielle renter, orienteringen om den fremtidige renteudvikling og likviditetstilførslen. For det første besluttede Styrelsesrådet

Læs mere

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A

9195/16 ams/aan/ipj 1 DG B 3A - DG G 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. juni 2016 (OR. en) 9195/16 ECOFIN 447 UEM 194 SOC 311 EMPL 207 COMPET 281 ENV 326 EDUC 181 RECH 173 ENER 189 JAI 435 NOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.:

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

ECB Månedsoversigt September 2011

ECB Månedsoversigt September 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 8. september 2011 at fastholde s officielle renter uændret. Inflationen er fortsat høj og vil

Læs mere

ECB Månedsoversigt Oktober 2012

ECB Månedsoversigt Oktober 2012 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyser besluttede Styrelsesrådet på mødet den 4. oktober 2012 at fastholde 's officielle renter. Som følge af de høje energipriser og stigningerne

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014

Det Udenrigspolitiske Nævn. Folketingets Økonomiske Konsulent. Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. maj 2014 Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget, Udenrigsudvalget, OSCEs Parlamentariske Forsamling UPN Alm.del Bilag 216, FOU Alm.del Bilag 110, URU Alm.del Bilag 185, OSCE Alm.del Bilag 39, NP Offentligt

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 27. januar 2017 (OR. en) 5734/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 5188/17 Vedr.: ECOFIN 50

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10796/16 ECOFIN 678 UEM 264 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Portugal

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. DA Forenet i mangfoldighed DA. Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10. EUROPA-PARLAMENTET 2009 2014 Udvalget om Konstitutionelle Anliggender 2013/0253(COD) 10.10.2013 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. juli 2016 (OR. en) 10793/16 ECOFIN 675 UEM 261 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS AFGØRELSE om konstatering af, at Spanien

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 8 Offentligt Til Finansudvalget Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. februar 2015 EU-note Europæiske semester

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0520 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 520 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om at pålægge Portugal at træffe foranstaltninger

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union

Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union Gennemførelse af Europas Økonomiske og Monetære Union Rapport aflagt af: Jean-Claude Juncker I tæt samarbejde med Donald Tusk Jeroen Dijsselbloem Mario Draghi og Martin Schulz Indholdsfortegnelse 1. En

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014" økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 økonomisk og social sammenhørighed SAMMENFATTENDE ANALYSE Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 15. september 2013 Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) "ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

ECB Månedsoversigt Juni 2014

ECB Månedsoversigt Juni 2014 LEDER For at opfylde sit mandat til at fastholde prisstabilitet besluttede Styrelsesrådet på mødet den 5. juni 2014 at indføre en kombination af foranstaltninger til at lempe pengepolitikken yderligere

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK

STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK 18. december 2003 STYRELSESRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS HOLDNING TIL SPØRGSMÅL I RELATION TIL TILTRÆDELSESLANDENES VALUTAKURSPOLITIK I. GENERELLE PRINCIPPER Ved tiltrædelse af Den Europæiske Union

Læs mere

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK,

TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, TRAKTAT OM STABILITET, SAMORDNING OG STYRING I DEN ØKONOMISKE OG MONETÆRE UNION MELLEM KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND,

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0429 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 429 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Det Forenede Kongeriges nationale reformprogram

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0256 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 256 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Tysklands nationale reformprogram for 2015

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.6.2014 COM(2014) 324 final 2014/0170 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 255 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 8. september 2005 Til

Læs mere

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2012 EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 304 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2012 med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en)

DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) DET EUROPÆISKE RÅD Bruxelles, den 14. marts 2013 (OR. en) EUCO 23/13 CO EUR 3 CO CL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: DET EUROPÆISKE RÅD 14.-15. MARTS 2013

Læs mere

ECB Månedsoversigt Marts 2011

ECB Månedsoversigt Marts 2011 LEDER På baggrund af dets regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 3. marts 2011 at fastholde s officielle renter. De data, som er blevet tilgængelige siden mødet

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet.

disponible realindkomst opstår der desuden et spillerum for et opsving i det private forbrug i euroområdet. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 7. oktober 2004 at fastholde minimumsbudrenten på Eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE

Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 518 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om at pålægge Spanien at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, som

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2012 COM(2012) 342 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Fælles principper for nationale finanspolitiske korrektionsmekanismer

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.2.2015 COM(2015) 85 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG EUROGRUPPEN Det europæiske semester 2015: Vurdering

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0085 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0085 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0085 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.2.2015 COM(2015) 85 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK OG

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0690 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.10.2004 KOM(2004) 690 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN KONVERGENSBERETNING 2004 (udarbejdet

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0377 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 377 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2013

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0312 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.5.2012 COM(2012) 312 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Finlands nationale reformprogram for 2012

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION

DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION DET EUROPÆISKE RÅDS RESOLUTION om indførelse af en valutakursmekanisme i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union Amsterdam, den 16. juni 1997 (97/C 236/03) På grundlag af den enighed, der blev

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år

EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster op imod 20.000 danske job de kommende år EU s sparekurs koster i disse år tusinder af danske arbejdspladser. De finanspolitiske stramninger, der ligger i støbeskeen de kommende år

Læs mere

BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 2016/2063(INI)

BETÆNKNING. DA Forenet i mangfoldighed DA. Europa-Parlamentet 2016/2063(INI) Europa-Parlamentet 2014-2019 Økonomi- og Valutaudvalget 2016/2063(INI) 9.6.2016 BETÆNKNING om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2015 (2016/2063(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører for

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 53 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 53 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 205-6 ERU Alm.del Bilag 53 Offentligt Europaudvalget, Finansudvalget, EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 20. november 205 EU-Kommissionen: Plan

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup

Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Den europæiske gælds- og finanskrise 2010- v/ Claus Vastrup Forudsætninger for gældskrisen Maastricht-traktaten: a) fælles valuta, ingen valutarestriktioner og fælles pengepolitik (ECB) b) ingen fælles

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7

Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, , 1. sektion, Side 7 Danske og internationale svar på den økonomiske krise Midtjyllands Avis, 13.12.2008, 1. sektion, Side 7 Af finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) Statsministeren mødes i disse dage med sine kollegaer

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2015 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2015/0250 (NLE) 13358/15 ECOFIN 801 UEM 386 FORSLAG fra: modtaget: 22. oktober 2015 til: Komm. dok. nr.:

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009

Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 Dansk Valutakurspolitik lørdag den 21. marts 2009 jesperj@ruc.dk Jesper Jespersen Professor, dr.scient.adm. Roskilde Universitet Den faste fastkurspolitik, 1982-? Danmark har i hele efterkrigstiden ført

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Spaniens nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Spaniens nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 259 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Spaniens nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Spaniens stabilitetsprogram

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0394 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.5.2013 COM(2013) 394 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0284 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0284 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0284 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.5.2013 COM(2013) 284 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Kort vejledning om euroen

Kort vejledning om euroen Kort vejledning om euroen Økonomiske og finansielle anliggender Om euroen Euroen kom til verden i 1999. Den optrådte først på lønsedler og regninger. Den 1. januar 2002 fandt eurosedler og euromønter vej

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0517 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0517 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0517 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.7.2016 COM(2016) 517 final Henstilling med henblik på RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE om at pålægge Spanien en bod for

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til ophør EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.7.2012 COM(2012) 397 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Spanien til

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER 8. december 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 Resumé: DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK: ET FÅR I ULVEKLÆDER Historien viser, at renten fra ECB har ligget lavere, end man kunne forvente. Dog har renteniveauet

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2009 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 28. maj 2009 Konjunktursituationen og aktuel økonomisk politik Udsigt til produktionsfald både i Danmark og internationalt

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere