Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder

Transkript

1 Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder Adjunkt Peter Stubkjær Andersen Københavns Universitet Plantekongres 2016 Herning Kongrescenter 21. januar 2016 Dias 1

2 Overblik over indlæg Vådområder et udgangspunkt Vandplaner og lokale løsninger Fællesskaber hvorfor og hvordan? Det lokale som udgangspunkt proces og resultater Dias 2

3 Budskaber a) Inddragelse af interessenter i planlægningen via en dialogbaseret proces, kan være med til at sikre bæredygtige løsninger, hvor langsigtede og flersidige interesser sikres. b) Vådområder er ofte karakteriseret ved mange funktioner / services og ligeledes flersidige interesser; dette kræver identifikation af konflikter og synergier som udgangspunkt for en strategisk proces vedr. området værdier, potentialer og mål. Dias 3

4 Vådområder Hvad forstås ved vådområder? Definition: Vådområder defineres som arealer hvor vandspejlet er i jordoverfladen, tæt ved jordoverfladen, over jordoverfladen eller hvor jorden er mættet med vand tilstrækkelig længe til at fremme de processer og levevilkår, der giver et biologisk indhold, som tilhører vådområder eller det akvatiske miljø. Hvad betyder det i praksis? Dias 4

5 Den danske vandforvaltning og lovgivning Lovgivning og forvaltning af love Centrale love og bekendtgørelser: Lov om afgrænsning af søterritoriet (LOV nr. 200 af 07/04/1999) Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse (LBK nr. 267 af 11/03/2009) Bekendtgørelse af lov om vandløb (LBK nr af 30/09/2013 ) Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse (LBK nr. 951 af 03/07/2013) Bekendtgørelse af lov om miljømål (LBK nr. 932 af 24/09/2009) Bekendtgørelse af lov om vandforsyning (LBK nr af 30/09/2013) Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn (BEK nr. 292 af 26/03/2014) Lov om vandplanlægning (LOV nr af 26/12/2013) Dias 5

6 Vandrammedirektiv og vandplaner EU s vandrammedirektiv (direktiv nr. 2000/60/EF af 23. oktober 2000): Skal sikre at søer, vandløb, grundvandsforekomster og kystvande i udgangspunktet opfylder miljømålet god tilstand inden udgangen af Endvidere skal det sikres, at eventuelle forringelser af tilstanden for vandområderne forebygges. Miljømålslovens bestemmelser omfatter i princippet alle vandområder. Vandplanerne fastlægger nedre grænser. I vandplanerne skal der opnås synergi med Natura 2000 planer med henblik på at minimere omkostningerne til planerne. Dias 6

7 Vandplaners indhold Vandplanen er opdelt i en plandel og en redegørelsesdel: Plandelen indeholder målsætninger for vandområderne, indsatsprogram og prioriteringer samt retningslinjer for statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser, som er bindende ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen. Redegørelsesdelen indeholder overordnet en vandområdebeskrivelse og -afgrænsning samt en beskrivelse af påvirkninger og tilstand af vandområder. I tilfælde af utilstrækkeligt fagligt grundlag kan miljømål og indsatser ikke indgå i de første vandplaner ( ). Dette forventes at blive vurderet i næste planperiode ( ). Dias 7

8 Vandplaner og inddragelse Vandrammedirektivets implementering foreskriver aktiv involvering af borgere og interessenter: Planlægningsprocessen i første planperiode ( ) var indledningsvist karakteriseret ved en relativ passiv form for involvering, dvs. et antal høringsrunder. Den aktive involvering blev øget hen mod slutningen af planperioden, idet der blev oprettet 23 vandråd i Danmark, et for hvert hovedvandopland. Vandrådene er sammensat af lokale og nationale interessenter / /medlem.pdf Dias 8

9 Fællesskaber hvorfor og hvordan? Inspiration fra Søren Hermansen og Tor Nørretranders (2011): Fælledskab = fælled + fællesskab : Fælledskab, er en glemt og forladt stavemåde af ordet fællesskab. Pointen er, at fælledskaber er fællesskaber, der handler om noget, nemlig at være fælles om forvaltningen af en fælled. Dias 9

10 Forståelse af fællesskabsprocesser Inspiration fra Kristensen, Primdahl og Vejre (2015) : Dialogbaseret Planlægning i det åbne land: At skabe og sikre velfungerende og attraktive landskaber kræver en ny måde at planlægge på, hvor der tages udgangspunkt i det lokale sted og dets ressourcer og hvor alle interesser og parter i planprocessen involveres. Projektet Fremtidens Landskaber ( ) fortsætter hvor projektet Diaplan ( ) slap Herning 21. januar2016 Dias 10

11 Modeller til forståelse af fællesskabsprocesser Inspiration fra Hanne Tanvig (2015): Lokal strategisk kapacitet Lokale ressourcer Globale ressourcer Flere trin mobilisering, udvikling, vækst (sikre indlejring?) To niveauer ildsjælene/projekterne og strategisk forum (sikre samspil bl.a. gennem kulturstyring og helhedsstrategier) Forudsætninger: interesse, vilje, viden (hvis ikke: kan læres! Erhvervslivet skal med, tilflyttere?) Frederiksberg 22. oktober 2015 Dias 11

12 Teorier til forståelse af fællesskabsprocesser Inspiration fra Patsy Healey (e.g. 1997): Collaborative Planning Shaping Places in Fragmented Societies: Participatorisk planlægning kan være med til at realisere et demokratisk potentiale. Karakteriseret ved at være strategisk - som udgangspunkt men samtidig også handlingsanvisende Herning 21. januar2016 Dias 12

13 Inddragelse som udgangspunkt Fordele: Den involverende planlægning er bedre, fordi den: Er mere langtidsholdbar eller bæredygtig. Er karakteriseret ved stor ejerskabsfølelse blandt involverede inddrager flere personer lokalt og skaber dermed potentielt nye fællesskaber på tværs af eksisterende sociale og faglige grupperinger. Ulemper: Den involverende planlægning er udfordrende, fordi: Det typisk tager længere tid Det kan være vanskeligt at sikre, at alle centrale interessenter er inddraget Der kan opstå konflikter mellem den etablerede ekspertviden og den lokale viden. Dias 13

14 Lokale løsninger og vådområder Vådområder er de særligt velegnede i forhold til fællesskabsbaserede løsninger? Mange funktioner / services ( Ecosystem Services ): Forsyning (produktion af fødevarer og fibre) Regulering (fx denitrifikation, klima, luft, vand) Kulturelle (æstetik, rekreation, spirituelle) Mange interesser: Miljøbeskyttelse (særligt med fokus på vandressourcen) Naturbeskyttelse Rekreative oplevelser Fødevareproduktion Bosætning Konflikter og synergier! Frederiksberg 22. oktober 2015 Dias 14

15 dnmark processer i vandoplandet Formål At finde nye idéer og veje til bæredygtig anvendelse af kvælstof til gensidig gavn for samfundet, miljøet, og jordbrugs- og fødevareerhvervet. Workshop proces en kort opskrift Ekskursion fælles oplevelser og diskussioner Middag spise sammen Værdiafklaring afstemninger Gruppediskussioner med facilitator Scenarieformulering i grupper Fælles præsentationer fælles forståelse Resultater(?) Mulighed for at diskutere mulige fremtider Input til politikformulering Dias 15

16 Dias 16 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning