Senest revideret: INDHOLD

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Senest revideret: 6.12.2011 INDHOLD"

Transkript

1 INDOLD Opgaver i kemi... 2 Typeord og deres betydning... 2 Afbild... 2 Analysér... 3 Angiv... 3 Argumenter... 3 Baggrund, på baggrund af... 3 Begrund... 3 Beregn... 3 Bestem... 3 Beskriv... 3 Diskutér... 3 Forklar... 3 Forsøg/eksperiment, giv forslag til... 3 Forslag, giv forslag til... 4 ypotese, opstil en hypotese... 4 Inddrag... 4 Karakteriser... 4 Navngiv... 4 Opstil (eller opskriv)... 4 Redegør, for/ud fra... 4 Skriv... 4 Skitsér... 4 Tegn... 4 Vurder... 4 Udfyld... 4 Journaler i kemi... 8 Rapporter i kemi... 9 Inspiration og gode råd til SRP opgaver med kemi Omfang Eksperimenter, data og kommentering Kildeangivelser Det faglige niveau Side 1 af 15

2 Gode råds tjekliste: Strukturering og præsentation Det faglige Det eksperimentelle arbejde Konklusion og perspektivering Opgaveformulering og typeord Analyse Beregn Beskriv Diskuter Forklar Redegør, for/ud fra Vurder Bedømmelse De generelle faglige mål i kemi: B-niveau: A-niveau: OPGAVER I KEMI For Kemi B og Kemi A skal der afleveres skriftlige kemiopgaver. Det er en smagssag, om man vil aflevere en opgavebesvarelse håndskrevet eller på en eller anden form for digital udgave eller evt. udskrevet efter en digital besvarelse. Man skal være opmærksom på, at en digital besvarelse kræver lige så mange og grundige forklaringer som en håndskrevet version. I opgaveteksterne vil der forekomme en række ord og vendinger (typeord), som på kort form formulerer, hvad der forventes af besvarelsen. Typeordene kan fx være begrund, angiv, diskuter, beregn. Det er ikke sikkert, at man uden videre er klar over, hvad der ligge i de enkelte typeord, og derfor er der herunder en oversigt over de typeord, som man typisk vil kunne støde på i en opgavetekst: TYPEORD OG DERES BETYDNING En kort forklaring på typeord, der benyttes i skriftlige opgaver. Afbild: Grafisk fremstilling af data. Enheder angives. Side 2 af 15

3 Analysér: En grundig gennemgang og forklaring af data, fx en figur. Afslut med en konklusion, hvis det er muligt. En ren beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Angiv: Et kort præcist svar med en kort begrundelse for svaret. Argumenter: Fremfør begrundelser for en antagelse eller hypotese. Argumenterne skal evt. tage udgangspunkt i oplysninger, en figur eller data, der henvises til i opgaven. Baggrund, på baggrund af: Besvarelsen skal tage udgangspunkt i materialet, figuren eller lignende, der henvises til. Begrund: Besvarelsen skal uddybes, så det tydeligt fremgår, hvilke faglige overvejelser, der ligger bag svaret. Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Bestem: Størrelse skal findes fx ved aflæsning på graf. Relevante enheder skal angives. Beskriv: Giv en uddybende beskrivelse af det der bedes om, ud fra en figur eller oplysninger i opgaven. Beskrivelsen skal anvende faglig terminologi, uddybe med reaktioner eller lignende. Diskutér: Fremdrag fordele og ulemper ved de faglige problemstillinger. Argumentér for og imod. Inddrag forskellige betragtninger fx kemiske, miljømæssige, medicinske, etiske eller politiske. Afslut med en konklusion, hvis det er muligt. Forklar: Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. De konkrete resultater eller figurer sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Forsøg/eksperiment, giv forslag til: Besvarelsen kan indeholde en beskrivelse af en metode og dens princip og evt. en forsøgsopstilling. Side 3 af 15

4 Forslag, giv forslag til: Et eller få udvalgte forslag er tilstrækkelige. Begrund forslaget eller forslagene. ypotese, opstil en hypotese: Forventet udfald af et forsøg/eksperiment. ypotesen opstilles på baggrund af faglig viden, og dens holdbarhed kan afprøves eksperimentelt. Inddrag: I besvarelsen skal de ønskede data, fx en figur anvendes. Karakteriser: En kort angivelse af fx karakteristiske (funktionelle) grupper i et molekyle med stofklasse og navn. Navngiv: Angiv en kemisk forbindelses navn. Opstil (eller opskriv): På baggrund af tekst opstilles/opskrives fx et afstemt reaktionsskema, hvor kemisk symbolsprog benyttes. Redegør, for/ud fra: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Skriv: En kort, præcis tekst med relevant fagsprog. Skitsér: Dette kan fx være en kort tekst, en graf med aksebenævnelser, et eksperiment, en forsøgsopstilling. Der er ikke krav om præcise værdier, men kun tendenser. Tegn: En tegning skal entydigt vise det, der spørges efter. Det kan fx være en kemisk struktur eller analyseresultater. Der er krav om præcise angivelser. Vurder: På baggrund af kemisk viden og evt. en analyse vægtes synspunkter for og imod en problemstilling. Konkluder, når det er muligt. Udfyld: Et medfølgende bilag skal benyttes og vedlægges besvarelsen. Side 4 af 15

5 En opgave i kemi skal forstås meget bredt. Der kan være tale om egentlige beregningsopgaver, men en kemiopgave kan lige så godt være en opskrivning af et reaktionsskema eller en begrundelse for fx opløselighedsforhold. En opgavebesvarelse i kemi skal skrives i et forståeligt og et korrekt sprog, og at man selvfølgelig også stave ordene rigtigt. Det kan være en god ide, at gennemlæse besvarelsen kritisk inden den afleveres, så de værste fejl kan blive luget væk. En opgavebesvarelse må ikke indeholde en afskrift af opgaveteksten! En afskrift kan alle lave, og det viser ingen som helst faglig indsigt. Desuden er det spild af tid! Brug "krudtet" på selve besvarelsen. En opgavebesvarelse skal udformes, så det er tydeligt, hvilken tankegang, der ligger bag besvarelsen. Det er derfor ofte en god ide trin for trin at gennemgå fx de enkelte beregninger i en beregningsopgave. Man skal vænne sig til at knytte forklaringer og begrundelser til de enkelte trin i en beregning - også når det er helt simple beregninger. Det betyder, at man ikke bare afleverer et facit uden at det klart fremgår, hvorledes man er nået frem til det. Det er en smagssag, om man vil aflevere en opgavebesvarelse håndskrevet eller på en eller anden form for digital udgave eller evt. udskrevet efter en digital besvarelse. Man skal være opmærksom på, at en digital besvarelse kræver lige så mange og grundig forklaringer som en håndskrevet version. Der kan være en tendens til, at der generelt er færre forklaringer knyttet til en digital besvarelse, og det er uheldigt, idet vurderingen (karakteren) i det tilfælde bliver lavere. Man skal dog være opmærksom på, at meget simple beregning måske ikke kræver en forklaring. I det følgende er der nogle eksempler, der lidt mere detaljeret illustrer, hvad der kan forlanges af en opgavebesvarelse. Eks.: vis opgaveteksten lyde: Beregn den molare masse for C 7 16 O, vil det normalt være nok bare at vise udførelsen af beregningen: M(C 7 16 O) = 7 M(O)+16 M()+M(O) Side 5 af 15

6 = 7 16,01 g/mol+16 1,008 g/mol +16 g/mol = 144,20 g/mol Eks.: En mængdeberegning, der ofte vil være knyttet til et reaktionsskema kræver lidt mere deltaljeret forklaring. Det er nemlig ikke bare nok at udføre beregningerne, idet der skal nogle forklaringer med undervejs, så læseren kan følge med trin for trin i hvordan man er nået frem til resultatet. Eks. (taget fra Basiskemi C side 90-91): Reaktionsskemaet skal være afstemt før beregningerne kan udføres: Opgaven går ud på at beregne massen af den mængde O 2, der kræves ved den fuldstændige forbrænding 80,80 g C 4. Side 6 af 15

7 Bemærk afrundingen af facit, så der fås et passende antal betydende cifre. Eks.: En opgave kunne fx være at opskrive reaktionsskemaet for additionsreaktionen for vand til ethen. Når man opskriver reaktionsskemaer bør man benytte strukturformler, da det viser præcis, hvad der sker under reaktionen. Desuden viser et detaljeret reaktionsskema, at den, der giver svaret, er klar over, hvad sagen drejer sig om. Et fornuftigt svar vil derfor være: C C + 2 O C C O Eks.: En variation af ovenstående kunne være, at der forelå et reaktionsskema: Side 7 af 15

8 C C + 2 O C C O Opgaven kunne så være: vilken reaktionstype er der tale om? Svaret er selvfølgelig en additionsreaktion, men der bør være lidt forklaring til svaret. Fx kan det være, at ethen og vand "lægges" samme under sprængning af en dobbeltbinding, og derfor er der tale om en additionsreaktion. Eks.: En opgave kunne være: Begrund, at stoffet propan-2-ol er opløseligt i vand? Ved en besvarelse af en opgave af denne type, er det vigtigt, at man får inddraget så mange argumenter som muligt i svaret, og det er altså ikke nok bare at svare ja. Det er heller ikke nok at svare ja, fordi man kan slå stoffets opløselighed op i Databogen. Det vil sædvanligvis være en god ide, at inddrage stoffets strukturformlen i argumentationsrækken: C C C O erefter kan man skrive, at der er en hydrofil gruppe, nemlig -O, og der er tre carbonatomer med hydrofile grupper nemlig C-. Da en tommelfingerregel siger, at der mindst skal fire carbonatomer med hydrofobe grupper til at ophæve virkningen af en hydrofil gruppe, og da propan-2-ol kun har tre carbonatomer med hydrofobe grupper samt en hydrofil gruppe, må stoffet forventes at være opløseligt i vand. Journaler i kemi I forbindelse med eksperimentelt arbejde, skal der føres en journal. Journalen indeholder formål, forsøgsgang, observationer, måleresultater, teori, beregninger eller anden efterbehandling og konklusion. Journalen kan opfattes som et detaljeret resume over et eksperiment. Ofte vil der foreligge en vejledning til eksperimentet. I de tilfælde vil man sædvanligvis kunne klare sig med at besvare spørgsmål og opgaver, der er knyttet til en efterbehandling. Det er Side 8 af 15

9 dog vigtigt, at efterbehandlingen er så grundig, at man uden videre kan læse og forstå, hvad der er skrevet - også efter et stykke tid. Det kan være et stort og unødvendigt arbejde, hvis man på et senere tidspunkt skal til at rekonstruere sin efterbehandling. Det er derfor også af den grund meget vigtigt, at observationerne er noteret omhyggeligt. Man kan lidt løst sige, at ved journalerne skal man stort set gøre det samme arbejde som ved en rapport, men for journalernes vedkommende er der ikke den service, at den bliver rettet og kommenteret. Det er derfor vigtigt, at noter og efterbehandling i journalen er rimelig grundig og detaljeret. Det er dog vigtigt ved arbejdet med en journaløvelse, at man fx får noteret observationer og resultater ned på en hensigtsmæssig og overskuelig måde. Desuden er det vigtigt, at få noteret, hvis der er afvigelser fra journalens beskrivelser. Man kunne fx tænke sig, at journalens eksperimentelle metode måske skal justeres eller tilpasses noget andet apparatur. Det er ligeledes vigtigt at få noteret observationer, der gøres under eksperimentet: Det kan fx være opløselighedsforhold, farveændringer, dannelse af bundfald, måleresultater osv. Observationerne har ofte stor betydning, når man skal lave sin efterbehandling. Journaløvelser udføres sædvanligvis i grupper. Det er vigtigt, at alle i gruppen føre en journal. Det kan være fristende at lade en enkelt i gruppen føre journalen, men det er en god ide, at alle føre journalen, da det er et vigtigt led i bearbejdningen af fx eksperimentelle resultater, at man selv har været i gang med en journal. Rapporter i kemi I forbindelse med nv er der udleveret en rapportskabelon for de naturvidenskabelige fag. Den er vedhæftet som bilag. Rapportskabeloner er et udmærket udgangspunkt for skrivning af kemirapporter. Man skal dog være opmærksom på, at skabelonens enkelte punkter ikke er nødvendige at medtage i alle kemirapporter, og man bør fra gang til gang nøje overveje, hvor meget vægt, der skal lægges på de enkelte punkter i rapportskabelonen. Normalt vil der være en vejledning, som benyttes ved det eksperimentelle arbejde, og som også kan være en hjælp ved rapportskrivningen. En udpræget fejl ved rapportskrivning er, at den udleverede vejledning kritikløst benyttes som skabelon for rapportskrivningen. Gør man det, får man ofte et resultat, som for store dele af rapportens vedkommende er en regulær kopi af vejledningen, og i efterbehandlingen nærmest ligner en opgavebesvarelse. Side 9 af 15

10 vis man vil forvandle en vejlednings tekst til noget, der er brugbart i en rapport, bør man som minimum kritisk gennemlæse vejledningsteksten og sørge for, at fjerne unødvendige bemærkninger og kommentarer. Man kan også med få midler og simple kunstgreb ændre vejledningens tekst af typen "du skal..." eller "sørg for at..." til en mere personlig udgave fx "derefter gjorde jeg..." eller "jeg sørgede for..." osv. Ved selve beskrivelsen af forsøgets udførelse vil der ofte stå sætninger af typen "afvej stof xxx nøjagtigt". Sådanne sætninger kan omskrives til "jeg afvejede 3,445 g af stof xxx..." idet man lige så godt kan angive måleresultater på det sted, hvor målingen rent faktisk omtales. Det letter læsningen, at man ikke skal se flere forskellige steder efter en bestemt oplysning. I vejledningen vil der sædvanligvis være tilknyttet nogle spørgsmål. Disse skal ikke opfattes som noget, der skal besvares til sidst i rapporten. Spørgsmålene skal mere opfattes som en slags huskeliste over ting, der skal være besvaret et eller andet sted i rapporten. Ofte kan en del af spørgsmålene flyttes til rapportens teoridel - fx kan det være en god ide at have placeret afstemte reaktionsskemaer i teorien. Vejledningens spørgsmål vil ofte være nummererede. Man vil ofte få mere letlæselig tekst, hvis man prøver på at udelade nummereringen, idet det så er lettere at få formuleret svarene på spørgsmålene. I efterbehandlingen skal man ligeledes passe på ikke at kopiere spørgsmålenes tekst efterfulgt af en eller anden form for besvarelse. Der kommer en meget bedre og mere letlæselig beskrivelse, hvis man får sammenskrevet spørgsmål og svar til en helhed. Inspiration og gode råd til SRP opgaver med kemi er skal primært omtales inspiration og gode råd, som tager udgangspunkt i, at kemi indgår, som en del af et studieretningsprojekt. Materiale til elever Gode råd ved studieretningsprojekter med eksperimentelle fag (indhold) Omfang På din opgaveformulering vil der være angivet et antal sider, som det forventes, at din opgave kan skrives indenfor. Sideantallet omfatter den egentlige tekst; altså ikke indholdsfortegnelse, litteraturliste, tabeller, grafer, illustrationer, fotos, udleverede vejledninger, apparaturbeskrivelser og bilag. etc. Forklaringer af figurer og tabeller og enhver tolkning af dem hører naturligvis med til teksten. Side 10 af 15

11 Du bør anbringe tabeller og figurer i teksten. Dette gør læsningen mere sammenhængende og overskuelig. Det er ikke læsevenligt hele tiden at skulle bladre om i et bilag for at se figurer. Du kan evt. indsætte en mindre version af figuren i den egentlige tekst og henvise til en stor version af figur i et bilag. Din opgave kan derfor godt fylde flere sider end angivet, fordi du indsætter fotos, tabeller, figurer, reaktionsmekanismer etc. der, hvor de netop hører til. Men huske at vurdere om du opfylder sidetallet for den egentlige tekst. Du skal også overveje nøje, hvad der skal stå i bilag, og hvad som ikke skal stå i bilag. Skriv din opgavebesvarelse, således at denne i princippet kan læses, uden at det er nødvendigt at benytte bilagene eller evt kun i begrænset omfang. Brug følgende tommelfingerregel opgaven skal kunne vurderes på basis af selve teksten, dvs uden man nødvendigvis skal kigge i bilagene, altså skal dine pointer ikke findes i bilagene men i selve teksten. Eksperimenter, data og kommentering Når du omtaler eksperimentelle data er det en god ide at lægge vægt på talbehandling, apparaturets betydning for vurdering af antal betydende cifre, reproducerbarhed etc. Eksperimentelle data kan hensigtsmæssigt være opstillet i tabeller, og såfremt de forekommer i et bilag, skal det tydeligt fremgå af teksten, hvilket bilag som nu omtales. Det er vigtigt at vise forståelse i behandlingen af de eksperimentelle data. Der skal omhyggeligt gøres rede for beregninger og for tolkning af grafer og andre data. Der kan forekomme empiri kan forekomme, som måske ikke kan forklares, men lad være med at falde for fristelsen til at bruge en "laborantformel" uden at redegøre for dens fremkomst. Det er tillige vigtigt at understrege, at den afsluttende konklusion skal være en faglig sammenfatning og vurdering af de opnåede resultater. Der er nemlig en udbredt tendens til at give udtryk for følelsesladede holdninger og personlige udbyttevurderinger, som er løsrevet fra den faglige del af opgavebesvarelsen. Skriv opgaven i flydende tekst, dvs udformningen er anderledes end en sædvanlig rapport i kemi. Du kan evt vedlægge et bilag med forsøgsbeskrivelse i detaljeret punktform. Men beskriv selve forsøgsgangen i en kortfattet og flydende tekst i selve opgaven. Kildeangivelser Oplysninger om anvendt litteratur er dokumentation for den viden og de resultater, som er blevet benyttet ved opgavebesvarelsen. Derfor udgør litteraturfortegnelsen og kildehenvisningerne et væsentligt element i en opgavebesvarelse. Litteraturfortegnelsen skal omfatte alle de bøger, tidsskrifter, publikationer, internetsider, m.v., som har været anvendt ved besvarelsen. verken flere eller færre. Væsentlige mangler i litteraturfortegnelsen og undladelser af kildeangivelser vil forringe besvarelsen. Der findes flere måder, hvorpå man kan give kildehenvisninger og opskrive litteraturfortegnelser. Du bør benytte den udformning, som din skole benytter og som du bør være introduceret til i fx SRO og i dansk-historieopgaven. usk at billeder også skal have kildehenvisninger, med mindre du selv er fotograf. Internetsider anføres med webadresse, og giv f.eks en dato for hvornår du sidst besøgte siden. Som i historie/dansk-opgaven handler det også om at være kildekritisk i naturvidenskab, så tænk også over dine kilder, især hvis de kommer fra internettet. Og husk så også du får ikke noget for at skrive af fra dine kilder. Tværtimod! Side 11 af 15

12 Det faglige niveau Studieretningsprojektet skrives, så den kan læses og forstås af en elev med samme forudsætninger som dig selv, og som vil yde en vis indsats. Du skal altså ikke starte ved Adam og Eva. Det skal bemærkes, at en besvarelses faglige niveau ikke nødvendigvis bestemmes af, hvor teknisk komplicerede metoder, du har betjent dig af under det eksperimentelle arbejde - ej heller af en alen lang litteraturliste. Uanset hvilket eksperimentelt arbejde, der ligger bag besvarelsen, vil din evne til at inddrage og formidle din eksperimentelle viden og til at fremdrage de væsentlige forhold i det eksperimentelle arbejde - i stedet for blot at referere en arbejdsgang - være medvirkende til at fastlægge besvarelsens niveau. Det er også vigtigt, at du inddrager din viden fra din daglige kemiundervisning, når dette er muligt. Gode råds tjekliste: Strukturering og præsentation ar jeg foretaget en klar og fornuftig opdeling af min besvarelse? Er der en "rød tråd" i besvarelsen? Er den sproglige formulering tilfredsstillende? Præsenteres figurer, tabeller og grafer hensigtsmæssigt? Er det formelle med hensyn til litteraturliste og kildehenvisninger i orden? Det faglige ar jeg givet min besvarelse et rimeligt fagligt indhold, og er der taget hensyn til læserforudsætninger? ar jeg forklaret teorien for forsøgene? Er det kemiske/fysiske sprog og talbehandlingen hensigtsmæssig? ar jeg forklaret beregningerne? ar jeg inddraget min viden fra den daglige undervisning? Det eksperimentelle arbejde ar jeg beskrevet forsøgsgangen på en overskuelig måde? ar jeg beskrevet iagttagelser og præsenteret måleresultater hensigtsmæssigt? ar jeg vist at arbejdet var tilrettelagt systematisk? ar jeg vurderet nøjagtigheden i lyset af fejlkilder og måleusikkerhed? Konklusion og perspektivering Er min besvarelse i overensstemmelse med opgaveformuleringen? Side 12 af 15

13 ar jeg konkluderet på det eksperimentelle arbejde? ar jeg perspektiveret mine resultater? ar jeg konkluderet på selve opgaven? ar jeg vist, at jeg kan bevæge mig fra det refererende til det analyserende og vurderende niveau? ar jeg demonstreret selvstændig stillingtagen til analyse, vurdering og perspektivering af mit opgaveområde? ar jeg vist fagenes samspil i opgaven? Opgaveformulering og typeord I mange opgaveformuleringer benyttes ofte de samme typeord: Analyser, beregn, beskriv, diskuter, forklar, redegør for (gør rede for, redegørelse) og vurder. Det kan være en god ide at overveje, hvad disse typeord omfatter. Der er ikke altid de samme forventninger til typeord, som fx redegør for inden for forskellige fag. Dette er et forslag til fortolkning af nogle af de mest anvendte typeord i opgaveformuleringer, hvor kemi indgår: Analyse: En grundig gennemgang og forklaring af fx et kemisk emne eller data fra en kemisk problemstilling eller eksperiment. vis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. En udelukkende beskrivelse er ikke tilstrækkelig. Beregn: Besvarelsen skal indeholde et beregnet resultat. Beregningerne skal ledsages af forklarende tekst, delresultater, enheder, reaktionsskemaer, figurer og formler i et sådant omfang, at tankegangen er klar. Beskriv: Giv en uddybende beskrivelse af det der bedes om, ud fra fx en figur eller andre typer af oplysninger. Beskrivelsen skal anvende kemisk fagterminologi, og kan fx uddybes med reaktionsskemaer mm. Diskuter: Fremdrag fordele og ulemper ved en faglig problemstilling, der indeholder kemifaglige aspekter, fx fordele og ulemper ved en bestemt kemisk teknologi. Det kan også dreje sig om diskussion af data fra et eksperimentelt arbejde. vis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. Forklar: Besvarelsen skal bygge på kemisk viden og forståelse. Konkrete resultater, figurer eller lignende sættes i forbindelse med den teoretiske baggrund. Det kan forekomme, at der er flere forklaringer på en problemstilling. Redegør, for/ud fra: En redegørelse er en struktureret og fagligt begrundet fremstilling af en kemisk problemstilling. Fx kan redegørelsen dreje sig om en kobling mellem en kemisk forbindelses struktur og dets egenskaber. Vurder: På baggrund af kemisk viden og evt. en analyse vægtes synspunkter for og imod en problemstilling. vis det er muligt, afsluttes med en (del)konklusion. Side 13 af 15

14 Bedømmelse Studieretningsprojektet er en skriftlig opgave og bedømmes som sådan. Bedømmelsen af besvarelsen er en faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål i fagene. Du skal ikke nødvendigvis kunne leve op til alle de faglige mål i din besvarelse, det vil afhænge af den konkrete opgave. Ved bedømmelsen lægges der herudover vægt på nedenstående forhold: Om opgavebesvarelsen er i overensstemmelse med opgaveformuleringen, herunder de afgrænsninger og krav der indgår i denne Om stoffet er formidlet på tilfredsstillende måde Om der er anvendt passende faglige analyse- og arbejdsmetoder ved besvarelsen Om der er udvalgt, inddraget, bearbejdet, vurderet og perspektiveret relevant fagligt stof Om fremstillingen i besvarelsen er overskueligt disponeret, og den sproglige udformning er klar, præcis og ensartet gennem hele besvarelsen De generelle faglige mål i kemi: B-niveau: Eleverne skal kunne: redegøre for sammenhængen mellem stoffers struktur og kemiske og fysiske egenskaber og for stoffers anvendelse i hverdagen og i teknologisk sammenhæng relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden redegøre for og behandle simple kemiske problemstillinger på kvalitativt grundlag udføre beregninger på simple kemiske problemstillinger udføre kemiske eksperimenter og med udgangspunkt i kendte metoder tilrettelægge simple kemiske eksperimenter omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis registrere og efterbehandle data og iagttagelser analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt indhente og anvende kemisk information fra forskellige kilder formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog demonstrere viden om fagets identitet og metoder identificere og redegøre for enkle kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat Side 14 af 15

15 perspektivere den opnåede faglige viden både i forhold til faget selv og i samspillet med andre fag. A-niveau: Eleverne skal kunne: redegøre for sammenhængen mellem stoffers struktur og kemiske og fysiske egenskaber og for stoffers anvendelse i hverdagen og i teknologisk sammenhæng relatere observationer, model- og symbolfremstillinger til hinanden gennemføre analyser og fortolkninger af kemiske problemstillinger udføre beregninger på kemiske problemstillinger udføre kemiske eksperimenter og tilrettelægge simple kemiske eksperimenter omgås kemikalier og laboratorieudstyr på forsvarlig og reflekteret vis registrere og efterbehandle data og iagttagelser, analysere, vurdere og formidle forsøgsresultater såvel mundtligt som skriftligt indhente, vurdere og anvende kemisk information fra forskellige kilder formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder demonstrere viden om fagets identitet og metoder identificere, redegøre for og forholde sig til kemiske problemstillinger fra hverdagen og den aktuelle debat perspektivere den opnåede faglige viden både i forhold til faget selv og i samspillet med andre fag benytte den opnåede faglige viden til at forstå og vurdere kemiens betydning for menneske og omverdenen i samspil med den samfundsmæssige og teknologiske udvikling. Side 15 af 15

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi

Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Inspiration og gode råd vedrørende skrivning af studieretningsprojekt i kemi Indhold Indledning... 2 Opgaveformuleringen... 2 Opgaveformulering og typeord... 4 Vejledningsfasen... 4 Omfang af opgavebesvarelsen

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2013

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011

Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011 Afdelingen for gymnasiale uddannelser Indholdskontoret Undervisningsministeriet Indhold Indhold... 2 Skriftlig prøve i bioteknologi A maj 2011... 2 Opgavesæt...

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus

Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering og udformning af rapporter fra laboratoriekurser pa VUC A rhus Aflevering af rapporter Antallet af rapporter, der skal afleveres varierer fra fag til fag, så dette vil I blive informeret om

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Kemi B. 1. Fagets rolle

Kemi B. 1. Fagets rolle Kemi B 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016 Maj 2018 Institution Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Kemi B ved jpo Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx Kemi B Jakob Pilemand Ottesen (jpo) 2t16 Forløbsoversigt (6) Forløb 1 repetition

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Marts.-Maj., 2015 Institution KVUC Uddannelse GSK Fag og niveau Kemi B Lærer(e) Jørgen Holm og Lars Jørgen Buch Laursen Hold g1keb215 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014-maj 2015 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2017 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi B Vincenzo Enzo

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, STX 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: August-Januar 2015-2016

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 13 - juni 15 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx

Læs mere

Afgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større.

Afgrænsning danner grænse eller lignende rundt om et område eller emne for at mindske det eller forhindre det i at blive større. Skrivehandlinger Afbild Når man skal lave en grafisk fremstilling af data inden for naturvidenskaben, skal man huske at angive enheder og inddele eventuelle akser matematisk korrekt. Afgræns Afgrænsning

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, htx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2016/2017 Randers HF & VUC Indholdsfortegnelse Vigtige tidspunkter... 2 Tilmelding, udlevering og aflevering... 3 Formelle krav til opgaven... 4 Hvem skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi B Dorte Ramlov KeBu Oversigt

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Kemi 2014 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2014 Undervisningsministeriet Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Hermed udsendes evalueringsrapporten fra den skriftlige eksamen i

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B: Januar 2016 Juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar 2016 Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Rybners

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 11 Københavns tekniske

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin dec 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes maj-juni, skoleår 13/14 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016

Undervisningsbeskrivelse Kemi B august juni 2016 Undervisningsbeskrivelse Kemi B august 2014 - juni 2016 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen

Læs mere

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016

Kemi Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Kemi 2016 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2016 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Juli 2016 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Undervisningen afsluttes maj-juni 12/13 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 Juni 2016 Institution Hansenberg Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Bioteknologi

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte /planlagte undervisningsforløb

Studieplan. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte /planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2017-2018 Institution VUC Roskilde Roskilde afd. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi B Annie Truelsen (RTT) Rkebhd1

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2017 Hansenberg

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. Maj 2014. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Maj 2014 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011

Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 Matematik B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-Juni 2018 Hansenberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Vejle Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Kemi B Lone Brun Jakobsen og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 12/13 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Vid gymnasier/viden Djurs Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Hanne Lind

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 Hansenberg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning STX Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Dansk- og/eller historieopgaven s.1 3. Studieretningsprojektet s.2 4.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 15/16 Institution Teknisk Gymnasium Viby Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kemi B Marie Jensen 15xvu

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015

Kemi 2015. Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Kemi 2015 Evaluering af skriftlig eksamen kemi A, stx Maj juni 2015 Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2015 Hermed udsendes evalueringsrapporten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 15/16 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011

Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Bioteknologi A Kommentarer til opgaveformuleringer i opgavesættet 31. maj 2011 Spørgsmålene i opgavesættene stilles som udgangspunkt i den betydning der fremgår af listen over typeord, som findes på ministeriets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2012 Skive

Læs mere

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1 Gymnasiebekendtgørelsen Bilag 25 NATURFAG April 2002 1. Identitet og formål 1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2014 Institution VUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF/HFe Kemi B Niels Johansson NkeB114

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Vestegnens HF & VUC HF/HFe Kemi C B Peter Ingvardsen

Læs mere

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Projekt Mythbusters: Grundforløb Projekt Mythbusters: Grundforløb Deltagende fag: Dansk, Engelsk, Fysik, Samfundsfag, Teknologi Opgaven Det naturvidenskabelige eksperiment. Du har sikkert gennem tiden oplevet, hvorledes en myte kan opstå.

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere