Afgørelse i sagen om etablering af en rekreativ sti indenfor strandbeskyttelseslinien ved Vellerup Vig i Lejre Kommune.

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: nkn@nkn.dk Web: CVR: maj 2007 NKN inv Afgørelse i sagen om etablering af en rekreativ sti indenfor strandbeskyttelseslinien ved Vellerup Vig i Lejre Kommune. Roskilde Amt har den. 4. maj 2006 meddelt dispensationer fra naturbeskyttelseslovens 15 om strandbeskyttelseslinjen, 18 om fortidsmindebeskyttelseslinjen, 16 om åbeskyttelseslinjen og naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af en rekreativ sti langs Vellerup Vig i Bramsnæs Kommune (nu Lejre Kommune). En dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 og 18 omfatter et stiforløb fra Nordmarksvej til Brohusvej (dispensation 1). En anden dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3,15 og 16 omfatter et stiforløb fra Brohusvej til Vejlmølle Å via kystskrænten ved Egholm Skov samt etablering af en bro over Vejlemølle Å (dispensation 2). De to afgørelser efter naturbeskyttelseslovens 15 og afgørelsen efter 18 er påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité i Bramsnæs samt ejeren af ejendommen Frederiksdalsvej 9, hvis ejendom stien gennemløber (dispensation 1). To øvrige lodsejere i området (ejeren af ejendommen Brohusvej 1, matr.nr. 3i og ejerne af sommerhusgrunden matr. nr. 9c og 9d), der bliver naboer til stien, er blevet afvist som følge af manglende klageberettigelse. Det fremgår af sagen, at etableringen af fjordstien ved Vellerup Vig er del af et samlet projekt, som har til formål, at skabe øget offentlig adgang til de to fjorde Isefjord og Roskilde Fjord. Projektet om Fjordstien - en cykel- og vandresti rundt om Roskilde Fjord og Isefjord - blev startet af en lokal organisation i Vestsjællands Amt i begyndelsen af 1990 erne. Siden Regionplan 1997 har Fjordstien indgået i Regionplan for Roskilde Amt med et forløb svarende til det, der nu er dispenseret til. Fjordstiens principper er fjordnærhed og trafiksikkerhed.

2 2 Stien er således udlagt som planlagt regional rekreativ sti i HUR s regionplan Området er endvidere udlagt som område med landskabelig, kulturhistoriske og biologiske værdier. Med det planlagte stiforløb forbindes de allerede eksisterende veje fra enden af Nordmarksvej til Vellerupvej ved Vejlemølle Å. Stien anlægges indenfor strandbeskyttelseslinjen som en natursti for gående og cyklende færdsel, og placeres så vidt muligt i tracéet til en gammel postvej, der blev nedlagt for år siden. Første del af stien er i alt ca. 955 meter lang (dispensation 1). Denne del af stien anlægges på en 835 meter lang strækning over dyrket mark som en 2 meter bred grussti i niveau med terræn. Hvor stien anlægges på kystarealet - ca. 60 meter - etableres en 1½ meter bred grussti, der følger terrænet, således at stien ses mindst muligt i landskabet. I direkte fortsættelse heraf frem til Brohusvej yderligere ca. 60 meter - følger stien den eksisterende græsklædte markvej. Ca. 80 meter fra stiforløbets start og et midlertidigt grusdepot ved Nordmarksvej ligger et beskyttet fortidsminde (gravhøj). Anden del af stien er på i alt ca. 670 meter (dispensation 2). Stien anlægges nedenfor skrænten til Egholm Skov samt på den eksisterende markvej frem til Vejlemølle Å. Stiforløbet nedenfor kystskrænten følger så vidt muligt tracéet til den gamle postvej - et enkelt sted på de tilbageværende rester af betonen. På denne strækning (ca. 370 meter) anlægges stien i niveau med terræn i 1½ meters bredde. På et enkelt sted ved et niveauspring på en meter vil eksisterende kystmateriale dog blive fordelt i sporet over en meter lang strækning. Vækstlag fra det 1½ meter brede stiforløb fordeles langs stiens sider, et stærkt maskenet udlægges, skærver og sten lægges ud, og der afsluttes med fibertex og lergrus. Skærverne tillader, at vandet passerer frit på de steder, hvor der siver vand ud fra skrænten. På den resterende del af forløbet (ca. 300 meter) skal stien følge en 3 meter bred markvej lige nord for Egholm Skov. Vejen renoveres i sin nuværende bredde, da der fortsat skal kunne køres med landbrugs- og skovmaskiner. Rabatten ind mod skoven skal anvendes til ridende færdsel, og til dette formål lægges ind mod skoven ekstra grus til et ca. 1 meter bredt ridespor. Fra markvejen skal stien føres frem til Vejlemølle Å ca. 30 meter gennem Egholm Skov. Stien anlægges i to meters bredde som en grussti i lighed med den øvrige del af stien. Broen over Vejlemølle Å udføres som en to meter bred og plan plankebro. Broen lægges på bredderne til åen, eventuelt på små punktfundamenter.

3 3 Der anlægges midlertidige grusdepoter flere steder på strækningen. Disse arealer er ca. 300 m 2 og anvendes til en skurvogn og grusdepot. Roskilde Amt har som begrundelse for dispensationerne lagt vægt på følgende: Den planlagte sti udgør et meget begrænset indgreb i landskabet, idet stien anlægges i niveau med terrænet og med brug af naturmaterialer. Tillige følger stien for en stor del af strækningen markskel og eksisterende markvej, så den føjer sig ind i landskabet. Formålet med stien er at give offentligheden bedre mulighed for at opleve fjordlandskabet og færdes nær fjorden i overensstemmelse med regionplanen og naturbeskyttelseslovens formål. Da området omkring Kyndeløse Nordmark og Egholm Skov i Regionplan 2005 er udpeget som beskyttelsesområde for landskabs-, natur,- og kulturværdier, har Roskilde Amt lagt vægt på at udforme stianlægget på en sådan måde, at der ikke sker ændringer, der forringer beskyttelsesområdets værdi. Inden for beskyttelsesområderne skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabet, naturen og kulturværdierne. På strækningen langs kysten mellem Brohusvej og markvejen, findes der ikke arealer omfattet af EFhabitatudpegning, EF-fuglebeskyttelsesområde eller beskyttede naturtyper. Amtet har heller ikke registeret naturskov eller rødlistede arter i området. Fjordstien er med sit forløb ved Kyndeløse Nordmark og Egholm Skov indgået i Regionplan 1997, 2001 og Af planen om Fjordstien 1993 fremgår det, at der som hovedprincip vælges en linieføring langs med og nær kysten, så man så vidt mulig altid har øjenkontakt med vandet og kan opleve de mange forskellige kyst- og fjordstrækninger. Ved stianlægget på kystarealet skal der ikke foretages indgreb i skrænten eller dennes bevoksning, stien skal følge det naturlige terræn langs kysten, og dermed skal der ikke foretages nævneværdige terrænændringer. Der skal ikke etableres rørføringer på de våde steder, hvor der siver vand, muligvis regnvand, ud fra den stejle skrænt, og stien bliver med en anlægsbredde på 1½ meter af yderst begrænset omfang. Stien markerer sig således ikke fra det omgivende kystlandskab ved Vellerup Vig og følger så vidt muligt denne gamle postvejs tracé. Amtet mener, at der gennem de fire år sagen har kørt, er foretaget størst mulige bestræbelser på at tilgodese dels Fjordstiens principper og dels ønsket om frivillighed hos lodsejerne. Det valgte forløb er resultatet af en nøje afvejning af hensynet til natur, lodsejere og almenvellet. Amtet vurderer endvidere, at der ikke bliver tale om et brud i landskabet, og at der ikke sker ændringer af arealanvendelsen i et omfang, der forringer forholdene for plante- og dyrelivet.

4 4 Angående broen over Vejlemølle Å vurderer Roskilde Amt, at den planlagte bro ikke vil forringe levevilkårene for plante- og dyrelivet i vandløbet. Den pågældende del af vandløbet er i Regionplan 2001 (og i Regionplan 2005) generel målsat (B1) som gyde- og opvækstvand for laksefisk. Klagerne DN har indledningsvist bemærket, at det er foreningens opfattelse, at Fjordstiprojektet er af afgørende betydning for offentlighedens uhindrede adgang til naturen og de to fjorde Isefjord og Roskilde Fjord. Foreningen støtter derfor, at projektet gennemføres, men har påklaget amtets dispensationer efter naturbeskyttelseslovens 15 og 18, idet den af amtet valgte stiføring vil skade naturværdierne i området. DN har til støtte herfor beskrevet området på sydsiden af Vellerup Vig som et område, der i dag ikke er belastet af sommerhuse eller trafikårer. De landskabelige værdier er netop kendetegnet ved fravær af veje langs kysten. Et nyanlæg af en funderet gang- og cykelsti vil i sig selv være et indgreb i landskabet. DN mener i den forbindelse ikke, at det er et gyldigt argument, at der for mere end 50 år siden har gået en postvej, hvor stien anlægges. Vejen er nu forsvundet og har efterladt det nuværende varierende kystlandskab med åbne marker til kysten, strand, strandeng og strandsump med usivende kildevæld, hvor anlægsarbejderne til stien vil nødvendiggøre udjævning af terrænforskelle på op til 1,5 meter. DN anfører endvidere, at anlæg af en regional cykelsti ikke kan undgå, at medføre en kraftig belastning af områdets planteliv, fugleliv og øvrige dyreliv. Foreningen mener, at amtet kun i et meget begrænset omfang har foretaget undersøgelse af forekomsten af truede arter indenfor det påtænkte anlægsområde. Foreningen har selv konstateret en enestående forekomst af den fredede orkidé Ægbladet Fliglæbe i Egholm Skov. DN henviser endvidere til, at der er meddelt afslag på tidligere ansøgninger om etablering af diverse anlæg til bl.a. fritidsaktiviteter i området. Ansøgninger, der alle er kendetegnet ved en øget trafikbelastning af området. Områdets naturværdier blev i den forbindelse vurderet og det fremgik, at der er tale om et fredningsværdigt, værdifuldt naturområde, der bør beskyttes mod yderligere trafikbelastning. Foreningen er på den baggrund bekymrede for, at dispensation til stiforløbet vil skabe præcedens for meddelelse af nye projekter til støtte for friluftslivet som f.eks. anlægsbroer. Endelig klager DN over, at foreningen ikke i henhold til forvaltningsloven er blevet inddraget i processen om fastlæggelsen af stiforløbet. Klagen fra lodsejeren (Frederiksdalsvej 9) er på mange punkter sammenfaldende med DN s klage. Lodsejeren har derudover gjort gældende, at hensynet til offentlighedens adgang til naturen

5 5 ikke kan begrunde den af amtet valgte linieføring med den deraf følgende naturforringelse - der er allerede fuld og let adgang til naturen i hele området langs Vellerup Vig. Sagens mange argumenter af landskabelig, kulturhistorisk, naturvidenskabelig og ikke mindst biologisk og ornitologisk art peger på, at områdets naturværdier er intakte netop fordi der er tale om et område uden gennemgående trafik. De omfattende anlægsarbejder vil endvidere på længere strækninger ændre områdets karakter. Endelig gør klageren gældende, at amtets linieføring savner en saglig begrundelse i forhold til formålet med Fjordstiprojektet, set i lyset af de mulige alternativer, som ikke indebærer de beskrevne ulemper og belastning af naturen. Amtets bemærkninger til klageren Roskilde Amt til klagerne bemærket, at den aktuelle del af Fjordstien er en lille smal grussti, der følger eksisterende skel, hegn og småveje gennem landskabet. Stien etableres på en måde, der tager behørigt hensyn til naturværdierne i området. Stien henvender sig til vandrere og cyklister og vil blive afmærket som sådan. Der er ifølge amtet på ingen måde tale om et omfattende indgreb i naturen eller en intensiv eller kommerciel anvendelse, men en sti, der giver offentligheden adgang til oplevelser af kystlandskabet såvel cykelturister som lokalbefolkning og sommerhusbeboere i området. Roskilde Amt og Bramsnæs Kommune anser stien for en meget værdifuld landskabelig forbindelse mellem Ejby- og Kyndeløseområdet, Egholm Skov og kysten nord for Vellerup Vig. Roskilde Amt og Bramsnæs Kommune startede realiseringen af den del af Fjordstien, der skal følge Isefjorden i Kyndeløse Nordmark. Der blev taget kontakt til de berørte lodsejere med henblik på at søge stien gennemført ved frivillige aftaler. Amtet har i sin planlægning af fjordstitracéet tilstræbt så vidt muligt at minimere nyanlæg ved at koble eksisterende mark- og skovveje sammen med eventuelle nyanlagte strækninger til et fjordnært forløb med adgang og oplevelser af fjordens forskellige kystlandskaber. I Kyndløse Nordmark har amtet således valgt at koble en lille smal asfaltvej ud mod kysten, Nordmarksvej, sammen med en markvej nord for Egholm skov via et nyanlæg langs kysten ved Vellerup Vig. Gamle kort, som amtet altid anvender i stiplanlægningen, viser, at der her har gået en tidligere postrute. Ved kontakter og møder igennem 4 år har amtet og kommunen forsøgt at opnå forlig om forløbet. Lodsejere og naboer viste sig imidlertid ikke interesserede i en sti, og andre forslag og dermed lodsejere blev involveret. 6 alternative forløb var i spil, herunder et forløb 1-1,5 km fra kysten, hvorom der blandt lodsejerne, men ikke hos amt og kommune, kunne skabes opbakning. Dette forløb viste sig senere ikke at være det foretrukne forløb hos en afgørende lodsejer, Eg-

6 6 holm Gods. Enighed blandt lodsejerne kunne kun opnås ved et forløb langs Vellerupvej, en vej der løber inde i landet uden sammenhæng til kysten, og som i sommermånederne er ret trafikeret på grund af de nord for liggende sommerhusområder og Orøfærgen. Ejeren af Egholm Gods tilkendegav på et større lodsejermøde i foråret 2004 sin sympati for det fjordnære forløb, og meddelte amtet i foråret 2005, at han for den del af stien, der løb over hans ejendom nedenfor skrænten ved Egholm Skov, ville stille sin jord til rådighed. I slutningen af 2005 traf Roskilde Amt og Bramsnæs Kommune beslutning om at ekspropriere arealer til hele det fjordnære forløb ved Vellerup Vig på de 3 ejendomme, som er berørt af stien. For så vidt angår de konkrete klagepunkter henviser amtet til, at kystområdet ved Vellerup Vig i Regionplanen 2005 er udpeget som beskyttelsesområde, hvor tilstanden ikke må ændres, hvis det forringer områdernes værdi. Generelt skal der tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse af disse områder. Amtet og kommunen har foretaget en nøje afvejning af interesserne i området, herunder almenvellets, og har vurderet, at der med det foreslåede stiforløb ikke vil ske en forringelse af områdets værdier. Stistrækningen langs kysten vil efter amtets vurdering ikke på nogen måde gribe ind i kystskrænten neden for Egholm Skov, og vil sikre passage for de kildevæld, der siver ud fra skrænten. Roskilde Amt medgiver DN, at der i skoven lige syd for Vejlemølle Å er forekomster af den fredede orkidé Ægbladet Fliglæbe og amtet vil derfor tilrettelægge stiforløbet i skoven, så disse planter ikke berøres. Der er ikke påvist plantearter på strand, skrænter eller i væld, der kræver særlig hensyntagen. Såfremt Roskilde Amt får kendskab til sådanne arter inden projektet realiseres, vil der naturligvis blive søgt taget de nødvendige hensyn. Amtet finder ikke, at etablering af et stiforløb på nogen måde kan sammenlignes med tidligere projekter om etablering af fritidscenter med bådudlejning, hestestutteri, rideskole samt telt- og ridelejre. Amtet medgiver, at det har været betænkelig ved et tidligere projekt om anlæg af en sti neden for skrænten ved Egholm Skov. Projektet omfattede imidlertid anlæg af et pæledæk på grund af fugtige partier langs kysten. Men på baggrund af rådslagning med en entreprenørvirksomhed, der beskæftiger sig med anlæg af den slags stier, fandt amtet, at en løsning med en smal grussti anlagt som beskrevet i dispensationen, ville tage de nødvendige hensyn til landskabet og naturforholdene i området. Klagernes supplerende bemærkninger

7 7 DN mener ikke, at det stiforløb, der er skitseret i regionplanen er det forløb der er givet dispensation til. Stiforløbet tager heller ikke hensyn til alle principperne for Fjordstien, der udover kystnærhed og trafiksikkerhed også omhandler mindst muligt indgreb i landskabet, hensyntagen til sårbar natur, frivillighed ved afståelse, samt hensynet til de lokale beboere. DN er bekymrede for, at stiforløbet vil danne en genvej, der forbinder de to sommerhusområder i Kyndeløse Nordmark og Vellerup. Da den nye trafikåre skal være åben for nattetrafik og (ulovlig) knallertkørsel må påregnes - vil den kunne medføre større forstyrrelser af specielt dyrelivet jo tættere på strandkanten den placeres. Vellerup Vig er kendetegnet ved store forekomster af rastende fugle (blishøns, ænder og svaner), der især i nattetimerne finder ro langs vigens sydside, fordi der langs nordsiden forløber en vej i strandkanten. Her er Fjordstien i øvrigt placeret således, at de cyklende brugere af stien i rigt mål får tilgodeset behovet for fjordnærhed langs Vellerup Vig. For så vidt angår amtets bemærkninger om, at anlæggelse af stien nedenfor kystskrænten langs Egholm Skov på ingen måde griber ind i kystskrænten anfører DN, at der er tale om terrænspring i traceet, visse steder på 1½ meter, som ifølge amtet skal udjævnes. Det vil endvidere være nødvendigt at hæve stien over terræn på en lang strækning, da de lavere dele af traceet, herunder stederne med kildevæld og små strandsøer, ligger under niveauet for regelmæssig højvande. Dette anskueliggøres også af at den nævnte postvej, før den blev skyllet væk, på dette sted lå betydelig over det nuværende strandterræn. Ansamlingerne af vand fra kildevældet ved foden af skrænten påtænkes ifølge amtet dækket med skrævelag. Herved ødelægges pytterne for stedse. Selv om det udstrømmende vand vil kunne passere stiens fundament og dermed ikke vil underminere stien, vil den for sådanne væld særegne flora og fauna forsvinde. Endelig har DN fundet det bemærkelsesværdigt, at Roskilde Amt til trods for de centrale myndigheders anbefalinger - helt undlader at medinddrage de forventede vandstandsstigninger som følge af klimaforandringer i beslutningsprocessen. Et anlæg som amtet påtænker anlagt i vandkanten vil allerede med den nuværende vandstand i Isefjorden med jævne mellemrum komme til at lide betydelig skade som følge af erosion, når nordvestenstormen fejer hen over fjorden. Lodsejeren (Frederiksdalsvej 9) har gentaget, at der har været enighed om et alternativt stiforløb og at han gerne vil stille sin jord til rådighed for Fjordstien, hvis det kunne placeres på et sted, hvor den ikke ødelægger hans ejendom. Lodsejeren stiller sig uforstående over amtets henvisning til ejeren af Egholm Gods som den afgørende lodsejer, idet langt det største indgreb ifølge dispensationerne sker på hans ejendom. DN tilslutter sig dette synspunkt.

8 8 Samlet set finder klageren, at det ikke er saglige hensyn til naturen, der ligger bag dispensationerne, hvorfor disse bør ophæves. Naturklagenævnet har den 20. april 2007 foretaget en besigtigelse af området, hvor dele af stien ønskes anlagt. I mødet deltog sagens parter, omboende til stiforløbet samt Lejre Kommune og Miljøcenter Roskilde. Parterne gentog i det væsentligste de synspunkter, som fremgår af de skriftlige indlæg i sagen. Deltagerne ved besigtigelsen fulgte det planlagte stiforløb fra enden af Brohus til Vejlemølle Å (dispensation 2) og en del af stiforløbet mellem Brohusvej og Frederiksdalsvej (dispensation 1). Der blev under besigtigelsen konstateret forekomst af orkideen Ægbladet Fliglæbe på arealet mellem skovvejen og Vejlemølle Å, hvor broen over åen påtænkes anlagt. Afgørelse I sagens behandling har deltaget alle Naturklagenævnets 10 medlemmer: Per Schou Christiansen (formand), Ole Pilgaard Andersen, Marie-Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Anders Stenild, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet skal udtale: Efter forvaltningslovens 19 må en myndighed ikke træffe afgørelse i en sag, hvis den er i besiddelse af oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagens før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Der gælder ikke ud over forvaltningslovens almindelige krav om partshøring særlige procedurekrav i forbindelse med amtets behandling af sager om dispensation efter naturbeskyttelseslovens 65. DN s lokalkomitee kan ikke anses for part i sagen, og der kan derfor ikke gives foreningen medhold i, at amtet har været forpligtet til at inddrage foreningen forud for meddelelserne af dispensationerne til stiforløbet ved Vellerup Vig. Efter naturbeskyttelseslovens 15, stk. 1, 1. pkt. gælder der et generelt forbud mod ændringer i tilstanden af strandbredder og andre kyststrækninger, der ligger i en afstand af 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. Hovedformålet med bestemmelsen er at sikre en generel friholdelse af kystområderne mod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Efter naturbeskyttelseslovens 18, stk. 1, må der ikke foretages ændringer i tilstanden af arealer inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. For-

9 9 målet med beskyttelseslinien er at sikre fortidsmindernes værdi som landskabselementer. Både indsyn til og udsyn fra fortidsminderne skal sikres med bestemmelsen. Samtidig skal bestemmelsen sikre de arkæologiske lag i området omkring fortidsminderne, idet der ofte er særlig mange kulturhistoriske levn i områderne tæt ved de fredede fortidsminder. Amtet kan i særlige tilfælde dispensere fra forbuddene i 15 og 18 mod tilstandsændringer, jf. naturbeskyttelsesloven 65, stk. 3. Strandbeskyttelseslinjen har siden dens indførelse i 1937 været administreret restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der derfor kun, når der foreligger en særlig begrundelse herfor og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Det fremgår af lovbemærkningerne til ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 kystloven at det i overensstemmelse med hidtidig praksis vil være muligt at etablere mindre foranstaltninger til støtte for friluftslivet og dermed til fremme af turismen. Der vil således som hidtil kunne tillades opstilling af toiletbygninger, informationstavler og skilte samt andre, til opfyldelse af friluftsfunktionen nødvendige, beskedne opholdsfaciliteter. Ifølge vejledningen sigtes der endvidere til bl.a. stier og mindre parkeringsarealer. Der forudsættes, at anlægget placeres og udføres under hensyntagen til den omgivende natur. Hensynet til naboer ikke er en del af naturbeskyttelseslovens formål og kan således ikke tillægges særlig vægt ved vurderingen af, om der bør gives dispensation fra lovens formål. Naturklagenævnet finder, at etablering af en rekreativ sti rundt om Isefjord og Roskildefjord efter principperne om fjordnærhed og trafiksikkerhed udgør en særlig begrundelse jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 3, forudsat, at placering og udformning af stien kan ske under passende hensyntagen til natur og landskab. Amtet har samlet set vurderet, at det planlagte stiforløb fra Nordmarksvej til Brohusvej (dispensation 1) udgør et meget begrænset indgreb i landskabet, idet stien anlægges i niveau med terrænet og med brug af naturmaterialer. Stien følger for en stor del af strækningen markskel og eksisterende markvej, så den føjer sig ind i landskabet. Naturklagenævnet kan tilslutte sig amtets vurdering af, at stiforløbet på denne strækning udgør et mindre indgreb i landskabet, idet den visuelle påvirkning af kystlandskabet ved etableringen af den 2 meter brede sti på dette sted anses for at være yderst begrænset. Anlægget af stien (og det midlertidige grusdepot) ca. 80 fra gravhøjen findes efter nævnets opfattelse endvidere ikke at indebære et i forhold til beskyttelseshensynet væsentligt indgreb i fortidsmindebeskyttelseslini-

10 10 en. Naturklagenævnet finder på den baggrund, at der er grundlag for at meddele dispensation fra forbudene i naturbeskyttelseslovens 15 og 18 til etablering af en sti på denne strækning. For så vidt angår den del af stiforløbet, der skal anlægges fra Brohusvej frem til Vejlemølle Å (dispensation 2) har amtet som begrundelse for dispensation bl.a. lagt vægt på, at der ikke foretages indgreb i kystskrænten nedenfor Egholm Skov eller dennes bevoksning. Stien skal følge det naturlige terræn langs kysten, og der skal ikke etableres rørføringer. Stien bliver ifølge amtet, med en anlægsbredde på 1½ meter, af yderst begrænset omfang. Det er nævnets opfattelse, at etablering af en sti på denne strækning vil medføre en væsentlig ændring af kystlandskabet. Stranden er visse steder meget smal og stiforløbet vil således ligge meget tæt på vandkanten. Kyststrækningen vil ændre karakter fra en uberørt smal stenstrand med bevoksning af tagrør og anden for området typisk vegetation afgrænset af den stejle kystskrænt, til en overvejende kultiveret strækning med begrænset bevoksning mellem sti og skrænt. Naturklagenævnet finder på den baggrund ikke, at der bør meddeles dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til dette stiforløb. Nævnet ophæver derfor amtets dispensation til denne del af stiforløbet (dispensation 2). Naturklagenævnets afgørelse går herefter ud på, at Roskilde Amts dispensation af 4. maj 2006 fra naturbeskyttelseslovens 15 og 18 til etablering af en rekreativ sti på matr.nr. 13 bk, Kyndeløse By, Kirke Hyllinge, matr.nr. 9a Nr. Hyllinge By, Kirke Hyllinge og matr.nr. 3k Egholm Hgd. Søby (fra Nordmarksvej til Brohusvej) stadfæstes og at Roskilde Amts dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15 til etablering af en rekreativ sti samt bro over Vejlemølle Å på matr.nr. 3k Egholm Hgd., Sæby (fra Brohusvej til Vejlemølle Å) ophæves. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. På Naturklagenævnets vegne Isabelle Navarro Vinten Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. naturbeskyttelseslovens 82. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. lovens 88, stk. 1.