Energimærke. Lavt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nørremarksvej 2 Postnr./by: 6270 Tønder BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke Lavt forbrug Forbrug: 131 MWh fjernvarme Oplyst for perioden: 01/06/07-31/05/08 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. Højt forbrug A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt.flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen. Besparelsesforslag med god rentabilitet energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Etageadskillelse over kælder: Indblæsning af 150 mm mineraluldsgranulat. 2 Ydervægge: Efterisolering ved opstilling af let indervæg med 100 mm isolering af kl. 37. Gips/Træ. 40 MWh Fjernvarme 73 MWh Fjernvarme kr kr. 6.7 år kr kr år 4 Udskiftning af automatik 8.9 MWh Fjernvarme 3770 kr kr. 4.8 år 6 Udskiftning til el sparepærer 3244 kwh el 6490 kr kr. 0.5 år

2 SIDE 2 AF 8 Øvrige besparelsesforslag energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 8 Udskiftning af pumpe 1035 kwh el 2070 kr kr år Forklaring: Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. iform af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger.tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Besparelse ved gennemførelse af forslag med god rentabilitet Samlet varmebesparelse: kr./år Samlet elbesparelse: 6488 kr./år Investeringsbehov: kr. inkl moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: kr./år Konklusion: Besparelsesforslag med god rentabilitet er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelser med god rentabilitet gennemføres, vil mærket være: D Øvrige besparelser viser hvordan bygningen kan bringes ned på et energiforbrug der ca. svarer til energiforbruget i nybyggeri. Besparelsesforslag ved renovering Hvis ejendommen af anden grund skal renoveres, er der ofte god økonomi i at tænke energibesparelser ind i renoveringen. Følgende foranstaltninger bør overvejes i forbindelse med renovering af ejendommen. Besparelsesforslag energienheder kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 3 Udskift til nye PVC vinduer og døre, Lavenergi ruder. 27 MWh Fjernvarme kr kr. 83 år 5 Efterisoler af varmerør i kælder. 1.5 MWh Fjernvarme 620 kr kr. 90 år

3 SIDE 3 AF 8 7 Efterisolering af brugsvand cirkulation og varmtvandsrør på loftet. 0.7 MWh Fjernvarme 310 kr kr år Det er lovpligtigt at forbedre ejendommens energitilstand ved ombygning og væsentlige ændringer: Bygningsreglementet stiller en række krav til bygningsejere i forbindelse med ombygning og andre ændringer af bygninger. Kravene betyder blandt andet, at klimaskærm og installationer skal forbedres i forbindelse med større renoveringer. Kommentarer til energimærkningen Ejendommen er fra 1950, gulstens facade. Bygningen er en 3 etages ejendom med 18 lejligheder. Afdeling 7 er bygget sammen med afdeling 9 - gavl mod gavl. Bygningen anvendes til beboelse. Forskellen i det beregnede og faktiske forbrug kan skyldes beboersammensætningen, brugsvaner m.m. Det opvarmede areal er udregnet efter tegninger og opmålinger. Kontrolopmålinger viser at tegninger og de faktiske forhold stemmer overens. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft Loftet er opbygget som et gitterspær loft, med et lag brædder med puds, loftet er efterisoleret med 230 mm isolering. Ydervægge Ydervægge er målt til at være 350 mm i tykkelsen, og er opbygget som en en massiv ydervæg, dette er vurderet udfra "Håndbog for energikonsulenter 2008" Bilag 3.20 "Huse fra 1950 erne", der er ikke isolering i ydervæggen. Forslag 2: Efterisolering af ydervæggen - let indervæg med 100 mm isolering af kl. 37, gips/træ. Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduerne er i træ, og med termoruder. Vinduerne er fra midt 1970 erne. Terrassedør i gavl mod syd er i PVC med termorude, de er over 5 år. Yderdørene er i ALU med termoruder, og er fra Forslag 3: Udskiftning af ældre trævinduer og døre med termoruder til vinduer og døre i PVC med lavenergiruder.

4 SIDE 4 AF 8 Gulve og terrændæk Gulve mod kælder er 170 mm træbjælkelag. Efter tegninger er disse uisoleret. Forslag 1: Indblæsning af 150 mm mineraluldsgranulat. Kælder Kælderen er uopvarmet. Teknikrummet er i kælderen mod syd. I kælderen er der et vaskerum for beboere. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i bygningen. Der er en el-suger i badeværelserne fra renoveringen af disse. Der er kanalsuger på loftet af typen Lindab CK 125 CBU. Det er ikke central udsugning. Varme Køling Der er ikke køling i ejendommen. Varmeanlæg Der opvarmes generelt med radiatorer i lejlighederne, der er termostatventiler på alle radiatorer. I badeværelserne er der el-gulvvarme. Det er et ældre fjernvarmeanlæg, direkte fjernvarme. Forslag 4: Udskiftning af automatik. Varmt vand Der er placeret en 500 liters varmtvandsbeholder af mærket Kähler og Breum, der er isoleret med 100 mm mineraluld, den er også isoleret i bunden. Brugsvandspumpen er en Grundfos UP 25-30N, med et forbrug på 85 W. Der er et electrolyse anlæg af mærket Guldager. Der er CirCon ventiler på alle stigstrenge, ca. halvdelen er ude af drift. Der er termostatbatterier i lejlighederne. Forslag 7: Efterisolering af varmtvandsrør både i kælder og på loft med 20 mm lamelmåtte. Fordelingssystem Varme: Pumpen er en Smedegaard EV C med fire trin. Automatikken er sat til konstant drift, varmekurve er på 1,5, fremløbstemperaturen er hævet 35 grader. Varmerør føres i kælderen hvor der går stigstrenge til lejlighed.

5 SIDE 5 AF 8 Vand: Varmt vand til lejligheder føres på loftrummet over isoleringen. Varmt vandsrør føres i kælderen hvor der går stigstrenge til lejlighed. Forslag 5: Efterisolering af varmerør med 20 mm lamelmåtte. Efterisolering af ventiler m.v. Automatik Det er en Satchwell CSC, der er sat til konstantdrift. Udskiftning af automatik - en besparelse på ca. 5 %. Pumper varme Forslag 8: Udskiftning af pumpe til en Grundfos MAGNA 50-60F El Belysning I kælderen er der 10 stk. pærer á 60 W som er tidsstyret og 16 stk. á 60 W som er manueltstyret. I trappeopgange er der 18 stk. á 60W som tidsstyret. Som udendørsbelysning er der 3 stk. lamper á 16 W. Forslag 6: Udskiftning af almindelige glødepærer til elsparepærer. Hårde hvidevarer Der er to vaskemaskiner og én tørretumbler: Vaskemaskine 1: Miele WS5405 Vaskemaskine 2: Electrolux W475H Tørretumbler: Miele T5213 Andre elinstallationer Der er ikke registreret andre elinstallationer. Vand Vand Skal ikke med i energimærkningen. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke solvarme ved denne bygning. Varmepumpe Der er ikke en varmepumpe i denne bygning.

6 SIDE 6 AF 8 Solceller Der er ikke solcelle i denne bygning. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1950 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (MWh) Ingen Boligareal i følge BBR: 1428 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 1425 m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Der er oplyst et samlet bygningsareal på 1428 m2, med en kælder på 476 m2 Forudsætninger Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Varme: 425 kr./mwh Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 35 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Varmeafregningen sker en gang om året, og er fra den 1/ til den 31/ Oplyst af Andelsboligforeningen. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgifter

7 SIDE 7 AF 8 2 vær kr. 4 vær kr. 2 vær kr. 4 vær kr. 2 vær kr. 4 vær kr.

8 SIDE 8 AF 8 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses mærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmesiden Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klagen vedrørende energimærkningen kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder er andelslejligheder herunder ejerforeneninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på Energikonsulent og gyldighed Adresse: Bredevej Virum Telefon: jrg@ramboll.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.