Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel

Transkript

1 Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel Dagens undervisning Forstå og anvende den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Forstå sociale forholds indflydelse på sundhed og sygdom Forstå familieforholds betydning for det enkelte individs sygdom og sundhed Forstå og beskrive det sociale netværks betydning for sundhed og sygdom Forstå vigtige livsfaser og livsbegivenheder og deres betydning for sundhed og sygdom Kende begrebet psykosomatisk eller funktionelle lidelser 1

2 Bio-Psyko-Social sygdomsmodel For at kunne forstå og behandle patienten rigtigt, må lægen samtidigt forholde sig til til biologiske, psykologiske og sociale dimensioner af sygdommen Den bio-psyko-sociale model er altså både en filosofi om sygdomsopståen og en praktisk klinisk guide 2

3 3

4 Bio-psyko-sociale sygdomsmodel Komplekse systemer kan ikke adskilles i enkeltelementer, men må studeres i helheder Multikausalitet Samspil i stedet for liniære sammenhænge Patienter er aktive aktører i processerne Diagnoser multiaxiale 4

5 Bio-psyko-sociale sygdomsmodel WHO: Health is a state of complete physical, mental and social wellbeing and not merely the abcence of disease Patienter i almen praksis Hyppigt arbejdes efter den bio-psyko-sociale sygdomsmodel på grund af lægens kendskab til alle dimensionerne. Skiftende vægt på de tre dimensioner. Primære opgave er at diagnosticere sygdomme Flere andre: Forebyggende funktioner, afhjælpe sociale problemer 5

6 Jeres sygdomsmodel??? WHO s definition på sundhed Health is a state of complete physical, mental and social wellbeing and not merely the absence of disease and infirmity 6

7 Hvad er et symptom? Når almindelige (eller ualmindelige) kropslige sensationer tolkes som mulige tegn på sygdom. Ex: hjertebanken, sur mave, hårtab, åndenød, muskelsmerter efter træning etc Sammenhænge i sygdom ÅRSAGS-SAMMENHÆNG: LINEÆR CAUSALITET CIRCULÆR CAUSALITET STRUKTUREL CAUSALITET DIABETES HJERTE KAR SYGDOM DEPRESSION SLIDGIGT I KNÆ FEDME SOCIAL ISOLATION 7

8 Case 1 Biologiske faktorer Psykiske faktorer Mavesmerter Sociale faktorer Psykosomatiske sygdomme Sygdomme eller symptomer der udspringer eller forværres af stress eller belastninger Somatoforme tilstande: Sygdomme uden kendt organisk grundlag = funktionelle lidelser (varighed mindst 6 mdr) 16 8

9 Funktionelle lidelser Kendetegnes ved at patienten er plaget af vedholdende fysiske symptomer, der ikke kan tilskrives kendt veldefineret somatisk lidelse Funktionelle symptomer defineres som fysiske symptomer, som ikke kan forklares bedre ud fra en kendt konventionel defineret somatisk lidelse Terminologien omkring funktionelle symptomer og somatoforme lidelser er omdiskuteret og klassificeringsmetoderne er overlappende og Fælles for de somatoforme lidelser og de såkaldte funktionelle syndromer er, at de udelukkende er defineret ud fra subjektive gener og ikke fra objektive og parakliniske fund, og at den tilgrundliggende årsag er ukendt Clenched fist syndrome & posttraumatisk refleks dystrofi 9

10 Case 2 22-årig mand med hoste i 2-3 uger. Ryger. Travlt med at læse til eksamen. Mor har lungekræft. Arbejder på fritidshjem om eftermiddagen. Hvilke referencerammer og causalitet har patienten? Hvorfor vil patienten gerne undersøges? Case 3 50-årig mand med lændesmerter i 1 uge Arbejder som tømrer Opstået efter en forkert bevægelse I mogenbadet Lidt nedsat efterspørgsel på tømrerarbejde Hvorfor går manden til lægen? Hvorfor vil han gerne undersøges? 10

11 Case 4 SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Danmark har ligesom andre lande 2 sundhedspolitiske mål: Forbedre folkesundheden totalt og at indhente vores efterslæb i forhold til andre lande Reducere den sociale ulighed i sundhed som - ligesom i andre lande er i tiltagende 11

12 Vi har lige rundet to af sundhedsudviklingens skarpe hjørner: Middellevetiden for danske kvinder har passeret 80 år det gjorde den for 20 år siden i Sverige Middellevetiden for danske mænd har passeret 75 år det gjorde den for 10 år siden i Sverige. Social ulighed i sundhed handler om to ting: En social gradient i sygdomsbyrde - - hvor sygdomsbyrden falder jævnt med stigende uddannelse og indkomst En tung sygdomsbyrde for socialt udsatte - hvor sygdom er både årsag til og resultat af social udsathed (marginalisering mm) 12

13 Ulighed i dødelighed Døde per år. Arbejdere Funktionærer Ulighed Danmark 25,4 19,1 6,3 Sverige 19,7 14,1 5,6 England 24,0 16,5 7,5 Ulighed i dødelighed mellem erhverv Danmark indeks hvor alle beskæftigede =100) Mænd Kvinder Funktionærer Faglærde Ufaglærde Funktionærer Faglærde Ufaglærde

14 Indkomst og helbred afgør hvor vi bor mere end omvendt Middellevetiden på Nørrebro i København er som i Vietnam (71 år) Middellevetiden i Nakskov er som i Mexico (74 år) Middellevetiden i Danmark er som i USA (77,5 år) Middellevetiden i Søllerød kommune er som i Sverige (81 år) Ulighed i raske og syge leveår København 2000 Lang uddannelse giver 6 leveår og 11 raske år Kilde SIF: Brønnum Hansen Høj uddannelse Syge år Raske år Lav uddannelse 14

15 Sygdomsbyrde WHO har udviklet en fælles valuta for at måle hvad som er stort og småt i folkesundheden. Den sammenvejer leveår tabt i for tidlig død med år tabt i sygdom efter graden af nedsat funktionsevne. DALY Disability Adjusted Life Years Social ulighed i sygdomsbyrde Alle 50% 50% Alle Lang Kort de 50% med kortest udannelse har en sygdomsbyrde som i Polen de 50% med længere uddannelse - som i Sverige - næsten Sverige Danmark Polen Sverige DK 50%&L DK50% K Polen 15

16 Hvilke helbredsproblemer skaber uligheden? Alle 50% 50% Alle Lang Kort Ulighedens sygdomsbyrde 20 0 DK 50%&L DK50% K Sverige Danmark Polen De 10 vigtigste sygdomme - for uligheden - og for gennemsnittet Danmark (DALY per 1000 indbyggere) Social ulighed Gennemsnit Rygelunger (KOL) 9,5 10,7 Depression 7,6 11,4 Alkoholmisbrug 3,7 6,6 Hjertesygdom 4,0 8,6 Lungekræft 2,6 4,8 Slagtilfælde 1,9 6,6 Demens 1,6 4,7 Diabetes 1,5 2,9 Hørenedsættelse 1,4 4,4 Stofmisbrug 1,3 1,3 Alle diagnoser 41,1 140,2 16

17 10 sygdomme udgør 86% af den sociale gradient i sygdomsbyrde 6 somatiske: Rygerlunger, hjertesygdom, lungekræft, apopleksi, diabetes, hørenedsættelse: 51% 4 psykiske: Depression, alkoholmisbrug, stofmisbrug, demens: 35% TOTAL 86% Tobaksrygning Faldende gennemsnit og voksende ulighed. København

18 Fedme (BMI>30) Voksende gennemsnit og voksende ulighed København Ophobning af samvirkende årsager: De store folkesygdomme har ikke én, men mange samvirkende årsager i arv, miljø og adfærd Årsager i miljø og adfærd hober sig op hos mennesker med kort uddannelse og lav indkomst Helbredseffekten af en sygdomsårsag er større om individet også er udsat for andre. Dermed øges sårbarheden hos mennesker med kort uddannelse og lav indkomst. 18

19 Det har to vigtige konsekvenser: En given reduktion af en risikofaktor får større effekt hos mennesker med kort uddannelse. Universelle indsatser reducerer uligheden Forebyggende indsatser for borgere som er udsat for mange samvirkende årsager i livet, får særlig stor effekt for den enkelte borger og for den sociale ulighed. Nogle sygdomsårsager er særlig vigtige for social ulighed i sundhed 1. Opvækstvilkår 2. Uddannelse 3. Lokalt social miljø 11. Stofmisbrug 4. Psykosocialt arbejdsmiljø 12. Kost 5. Ergonomisk arbejdsmiljø 13. Fysisk inaktivitet 6. Marginalisering 7. Indkomst 8. Fysisk miljø 9. Tobaksrygning 10. Alkoholmisbrug 14. Trafikulykker 15. Faldulykker 16. Ulighed i sundhedsydelser 19