Socialtilsynenes praksis for godkendelse af nye plejefamilier

Transkript

1 Socialtilsynenes praksis for godkendelse af nye plejefamilier Udarbejdet af Socialstyrelsen August

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf.: info@socialstyrelsen.dk 2

3 Indhold 1. Indledning Opbygning af socialtilsynet og Socialstyrelsens rolle Baggrund for den faglige undersøgelse Datagrundlag Læsevejledning Overordnede konklusioner Faglig vejledning til socialtilsynet De samlede godkendelsesforløb Organisering omkring godkendelse af nye plejefamilier Informationsmøder for nye plejefamilier Ansøgning og skriftlige oplysninger Obligatoriske grundkurser Samtaler med ansøgerne Kvalitetsvurdering og afgørelse Sagsbehandlingstider Ansøgning og skriftlige oplysninger Oplysninger i ansøgningsskemaerne Dokumenter i forbindelse med ansøgningen Vurdering af ansøgernes økonomi Obligatoriske grundkurser Modeller for afholdelse af grundkurserne Tilrettelæggelsen af og indholdet i grundkurserne Undervisningsform og materialer Brug af livshistorier Samtaler med ansøgerne Antal, varighed og tilknyttede konsulenter Samspillet med den øvrige ansøgningsproces Indhold og fokus i samtalerne med ansøger Kvalitetsvurdering og afgørelse Vurdering af belastningsgrader Sagsbehandlingstider Variation i sagsbehandlingstiderne Opgørelse af sagsbehandlingstider

4 1. Indledning Socialstyrelsen har i flere sammenhænge set indikationer på, at der er en uensartet praksis på tværs af socialtilsynenes godkendelse af nye plejefamilier. Med henblik på dels at afdække forskelle og ligheder på tværs af socialtilsynene og dels at bidrage med faglig vejledning til de fem socialtilsyn, har Socialstyrelsen derfor foretaget en faglig undersøgelse af socialtilsynenes praksis for godkendelse af nye plejefamilier. 1.1 Opbygning af socialtilsynet og Socialstyrelsens rolle Med lov om socialtilsyn blev der den 1. januar 2014 etableret ét socialtilsyn i hver geografisk region, som er dækningsområde for hvert socialtilsyn. Socialtilsynene har ansvaret for at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med en række sociale tilbud, herunder generelt godkendte plejefamilier, jf. 4 i lov om socialtilsyn. Socialtilsynene er placeret i fem kommuner: Socialtilsyn Hovedstaden i Frederiksberg Kommune Socialtilsyn Øst i Holbæk Kommune Socialtilsyn Syd i Faaborg-Midtfyn Kommune Socialtilsyn Midt i Silkeborg Kommune Socialtilsyn Nord i Hjørring Kommune Det overordnede formål med lov om socialtilsyn er at bidrage til at sikre, at borgerne gives en indsats, der er i overensstemmelse med formålet med offentlige og private tilbud efter lov om social service og afsnit 40 i sundhedsloven. Formålet skal opnås gennem en systematisk, ensartet, uvildig og fagligt kompetent varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene. Socialstyrelsen varetager, jf. 24 i lov om socialtilsyn, en auditfunktion, der løbende skal følge praksis i socialtilsynene og understøtte tilsynene med vejledning, redskaber og materialer af relevans for varetagelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven. Socialstyrelsen skal således følge og understøtte, at der sker en systematisk og ensartet varetagelse af opgaven med at godkende og føre driftsorienteret tilsyn med tilbuddene, og skal løbende følge praksis i socialtilsynene, herunder foretage faglige undersøgelser. Gennemførelsen af faglige undersøgelser har til formål at give Socialstyrelsen et konkret indblik i socialtilsynenes tilsynsfaglige kompetencer og udfordringer med henblik på at kunne målrette sin vejledning, undervisning og udvikling af tilsynsredskaber. Socialstyrelsen skal ikke føre tilsyn med om socialtilsynenes praksis er lovmedholdelig. 1.2 Baggrund for den faglige undersøgelse Socialstyrelsen har i flere sammenhænge set indikationer på, at der er en uensartet praksis på tværs af socialtilsynenes godkendelse af nye plejefamilier. Det ses ek- 4

5 sempelvis ved en gennemgang af socialtilsynenes årsrapporter for , at der bliver inddraget forskellige tilsynsfaglige elementer i de respektive godkendelsesforløb, og at sagsbehandlingstiderne for godkendelse af nye plejefamilier varierer på tværs af tilsynene. Blandt andet på den baggrund vurderer Socialstyrelsen, at der på tværs af socialtilsynene er nogen variation i den tilsynsfaglige proces, som ansøgerne skal gennemgå for at blive godkendt som plejefamilie. Hvis der er en meget forskelligartet godkendelsesproces i de fem socialtilsyn, kan det stille ansøgerne forskelligt i forhold til hvilken proces, de skal gennemgå og i sidste ende hvilke kriterier, ansøgerne skal leve op til, hvilket ud fra et retssikkerhedsperspektiv bør påkalde sig opmærksomhed. Derudover er et af de centrale formål med tilsynsreformen at bidrage til at sikre, at borgerne gives den rette indsats, hvilket bl.a. skal opnås gennem systematisk og ensartet varetagelse af opgaven med at godkende tilbud og plejefamilier. Socialstyrelsens auditfunktion har derfor foretaget en analyse af socialtilsynenes praksis for godkendelse af nye plejefamilier med henblik på at afdække forskelle og ligheder tilsynene imellem. Med afsæt i analysen har Socialstyrelsen udarbejdet faglig vejledning til brug for tilsynenes fremadrettede praksis. 1.3 Datagrundlag Analysen er primært foretaget på baggrund af aktuelt og allerede eksisterende skriftligt materiale med beskrivelser af socialtilsynenes procedurer for godkendelse af nye plejefamilier, herunder tilsynenes indsendte materiale, årsrapporterne for og anden relevant materiale fra socialtilsynenes hjemmesider. Socialstyrelsen har som supplement til det skriftlige materiale foretaget et interview i hvert af de fem socialtilsyn. De fem interviews blev afholdt i januar og februar 2017, og formålet var at afdække de tilsynsmæssige overvejelser, som socialtilsynene har gjort sig i forbindelse med tilrettelæggelsen af godkendelsesforløbene. Ved de fem interviews deltog de ledere fra socialtilsynene, der har ansvaret for godkendelsen af nye plejefamilier, og derudover deltog typisk 1-2 tilsynskonsulenter, som varetager godkendelsesopgaven i praksis. Socialstyrelsen indhenter gennem dataforespørgsler, jf. 24, stk. 2, i lov om socialtilsyn, kvartalsvist oplysninger omkring de fem socialtilsyns sagsbehandlingstider for godkendelse af nye plejefamilier. Oplysningerne fra 1. kvartal 2017 er anvendt i afsnit 7, der omhandler sagsbehandlingstider. Endelig har Socialstyrelsen inddraget viden fra en relevant VISO-leverandør på området, idet Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU) har bidraget til at kvalificere den faglige vejledning, som Socialstyrelsen har udarbejdet på baggrund af analysen. 1 Socialtilsynenes årsrapporter skal offentliggøres senest 1. juli året efter det kalenderår, årsrapporten vedrører, dvs. årsrapporten for 2015 er offentliggjort 1. juli På tidspunktet for gennemførelsen af undersøgelsen (foråret 2017) forelå socialtilsynenes årsrapporter for 2016 endnu ikke (skal offentliggøres senest 1. juli 2017), hvorfor årsrapporterne for 2015 er anvendt. 5

6 Udkast til denne rapport har afslutningsvis været sendt til høring hos socialtilsynene i forhold til de faktuelle oplysninger. 1.4 Læsevejledning Rapporten er opbygget, så det er muligt at få indblik i de overordnede resultater og konklusioner uden at læse den samlede rapport. Afsnit 2 i rapporten opridser de overordnede konklusioner, der er baseret på analysens resultater. Afsnit 3 i rapporten indeholder Socialstyrelsens faglige vejledning til socialtilsynene, der er baseret på analysens resultater og konklusioner. Afsnit 4 indeholder et overblik over de samlede godkendelsesforløb samt giver et overordnet indblik i rapportens enkelte analysedele. Afsnit 5 til 9 udgøres af analysens enkelte dele, og der sættes i disse afsnit fokus på de enkelte dele af godkendelsesprocessen i de fem socialtilsyn. I analyseafsnittene er der mulighed for at få et nærmere indblik i de enkelte dele af ansøgningsfasen. Afsnit 5 belyser således hvordan ansøgningsfasen foregår i de fem socialtilsyn, herunder hvilke oplysninger, der i den sammenhæng indhentes af socialtilsynet. De obligatoriske grundkurser belyses i afsnit 6, samtaler med ansøgere belyses i afsnit 7 mens processen omkring afgørelse på ansøgningen og den samlede kvalitetsvurdering behandles i afsnit 8. Endelig omhandler afsnit 9 opgørelsen af sagsbehandlingstider i de fem socialtilsyn. Læsere, der alene ønsker indblik i analysens resultater og konklusioner, samt Socialstyrelsens faglige vejledning til socialtilsynet kan således med fordel læse afsnittene 2-4, mens læsere der ønsker et dybere indblik i analysen og baggrunden for analysens resultater og konklusioner med fordel kan læse videre i afsnittene

7 2. Overordnede konklusioner Analysen af socialtilsynenes godkendelse af plejefamilier viser, at der i ansøgningsog godkendelsesprocessen i de fem socialtilsyn overordnet set indgår de samme faglige hovedelementer. Godkendelsen af plejefamilier i de fem socialtilsyn følger et struktureret og sammenhængende forløb og mange af de faglige elementer går igen på tværs af godkendelsesforløbene i alle de fem socialtilsyn. Analysen viser eksempelvis, at godkendelsen af plejefamilier i alle de fem socialtilsyn er struktureret omkring et eller flere besøg hos ansøgeren, ligesom samtaler med ansøgere, der er struktureret omkring temaerne i kvalitetsmodellen, er gennemgående elementer i ansøgningsprocessen i alle de fem socialtilsyn. I alle de fem tilsyn gennemføres i udgangspunktet 1-2 samtaler med ansøgerne. I samtalerne har alle de fem tilsyn fokus på at vurdere ansøgeren inden for kvalitetsmodellens syv temaer, og det er et gennemgående forhold i alle de fem socialtilsyn, at der foretages konkrete vurderinger af, om der er behov for yderligere samtaler med ansøger, fx hvis der er tvivl om godkendelsen, eller hvis der er særligt komplekse forhold, der skal afdækkes. Videre viser analysen, at alle ansøgere, der godkendes som generelt godkendte plejefamilier har deltaget i det obligatoriske grundkursus inden godkendelse. Endvidere viser analysen, at grundkurserne i alle de fem socialtilsyn tager afsæt i KRITH, der er et undervisningsmateriale udarbejdet af VIA University College, Professionshøjskolen Metropol, SOSU Nord, UC Syddanmark, Professionshøjskolen UCC og SOSU Greve i samarbejde med Socialstyrelsen. Analysen viser også, processen omkring afgørelse og eventuel godkendelse af ansøger forløber ensartet i de fem socialtilsyn. Ansøgningsprocessen afsluttes således i alle de fem socialtilsyn med, at et udkast til socialtilsynets tilsynsrapport sendes i faktuel høring hos ansøger, der herefter har mulighed for at komme med bemærkninger til de faktuelle forhold. Herefter træffer socialtilsynet afgørelse, og i de tilfælde, hvor ansøger godkendes, oprettes ansøger som generelt godkendt plejefamilie på Tilbudsportalen. Efter oprettelse på Tilbudsportalen kan plejefamilien modtage børn fra anbringende kommuner. Analysen viser dog også, at der på en række områder er væsentlige forskelle i praksis mellem de fem socialtilsyn, som der bør arbejdes med at mindske (jf. nedenfor). Til brug for dette udviklingsarbejde eksisterer der allerede i de fem tilsyn en lang række eksempler på god praksis, velegnede redskaber og udarbejdede materialer, som med fordel kan inddrages i videreudviklingen af en fælles praksis. Se afsnit 5-9 for eksempler på dette. I forhold til at gøre brug af en fælles systematik i godkendelsesprocessen viser analysen at: De fem socialtilsyn har hver deres interviewguide med spørgsmål og temaer, som fremstår forskellige. Videre viser analysen, at de fem socialtilsyn vægter 7

8 det faglige indhold forskelligt i samtalerne med ansøger. Det fremgår således, at der på nuværende tidspunkt ikke er et fælles afsæt for, hvilke forhold hos ansøger der tillægges betydning i kvalitetsvurderingen indenfor kvalitetsmodellen syv temaer. Vurderingen af ansøgers kompetencer til at arbejde med afsæt i en mentaliseringsbaseret tilgang (herunder fx evnen til se sig selv udefra og se barnet indefra) indgår som et væsentligt element i alle de fem socialtilsyn. Analysen har dog også kortlagt, at der ikke er en ensartet systematik til vurdering af sådanne kompetencer. Ansøgers kompetencer til at se sig selv udefra og se barnet indefra, tillægges af alle de fem socialtilsyn stor betydning for vurderingen af kvaliteten, men der er væsentlig forskel på, hvordan vurderingen foretages, og herunder hvad der tillægges betydning i vurderingen. Alle de fem socialtilsyn anvender samme gradueringsskala i forhold til belastningsgrader (lav, middel, høj belastning samt kommunal plejefamilie) i forbindelse med godkendelsen af plejefamilier. Analysen viser dog også, at der ikke er en ensartet praksis for, hvilke kriterier der lægges til grund for vurderingen af, hvilken belastningsgrad en ansøger skal godkendes til. Der på nuværende tidspunkt ikke er en ensartet praksis for inddragelse af og samtaler med ansøgers egne børn. Ligeledes viser analysen, at der ikke foreligger vejledningsmateriale, der kan understøtte en systematisk inddragelse af viden fra plejefamiliens egne børn, ligesom der ikke er fundet materiale, der kan understøtte den praktiske gennemførelse af samtaler med egne børn. Dder mellem de fem socialtilsyn er variation i forhold til, hvor lang tid tilsynet tilbringer sammen med ansøgeren inden afgørelse om godkendelse eller afslag på godkendelse træffes. Der er herunder variation i forhold til, om socialtilsynet selv afholder grundkurset, og herigennem får kendskab til den enkelte ansøger. Ligeledes er der er forskel på intensiteten i kontakten med ansøger, herunder hvor mange timer samtalerne med ansøger varer, og om det er en eller to konsulenter, der afholder samtalerne med ansøger. Der i øjeblikket opereres med to forskellige modeller for, hvornår i forløbet ansøgere skal deltage i det obligatoriske grundkursus. I to socialtilsyn skal ansøger normalt gennemføre det obligatoriske grundkursus, inden godkendelsesprocessen igangsættes, mens grundkurset i de øvrige tre tilsyn indgår som en del af godkendelsesforløbet. Socialstyrelsen vurderer, at det for nogle ansøgere kan udgøre en barriere for at ansøge om at blive plejefamilie, at ansøgningen kræver, at grundkurset er gennemført forinden, hvilket i en lang række tilfælde vil kræve, at ansøger tager fri fra arbejde. Socialstyrelsen vurderer videre, at de forskellige modeller for placering af grundkurset, der på nuværende tidspunkt anvendes, er medvirkende til, at det ikke er muligt at sammenligne sagsbehandlingstiderne i de fem socialtilsyn. Det skyldes, at gennemførelsen af grundkurset normalt ikke vil tælle med i sagsbehandlingstiden i to af tilsynene, mens grundkurset vil blive talt med i sagsbehandlingstiden i de øvrige tre socialtilsyn. Socialstyrelsen vurderer videre, at de to forskellige modeller, der i øjeblikket anvendes, bidrager til, at opgørelser over antallet af ansøgere, der får afslag eller selv vælger at frafalder deres ansøgning undervejs i ansøgningsforløbet ikke kan sammenlignes på tværs af de fem socialtilsyn. Det skyldes, at ansøgere, der frafalder deres ansøgning i forbindelse med grundkurset, normalt ikke vil tælle med i to af socialtilsynene, da ansøgningsprocessen normalt først påbegyndes, efter grundkurset er gennemført. I de tre øvrige socialtilsyn vil ansøgere, der frafalder deres an- 8

9 søgning i forbindelse med grundkurset indgå i frafaldsstatistikkerne, da grundkurset er en del af ansøgningsprocessen. Der på tværs af de fem socialtilsyn er variation i forhold til, hvem der i praksis afvikler grundkurset, samt hvilken rolle grundkurset spiller i den samlede godkendelsesproces. Derudover viser analysen, at der på tværs af de fem socialtilsyn ikke er udarbejdet en fælles model for, hvordan grundkurserne gennemføres, og hvilke konkrete elementer, der indgår. Der er variationer imellem de fem socialtilsyn i forhold til omfanget af oplysninger, der skal indsendes til socialtilsynet i forbindelse med ansøgningen. Analysen har videre vist, at der i nogle socialtilsyn på nuværende tidspunkt stilles krav om, at der indsendes en relativt omfattende mængde oplysninger i forbindelse med ansøgningen. Der mellem de fem socialtilsyn er variation i forhold til, hvordan ansøgeres økonomi vurderes. Ligeledes ses der variation mellem, hvilken vægt og betydning i den samlede vurdering, de økonomiske forhold tillægges. Der mellem de fem socialtilsyn er variation i forhold til, hvordan sagsbehandlingstiden opgøres og hvilke elementer, der indgår. Det har derfor ikke været muligt at udlede sagsbehandlingstider, der er reelt sammenlignelige på tværs af de fem socialtilsyn. Socialstyrelsen vurderer på den baggrund, at der på en række områder er behov for at understøtte udviklingen af en mere ensartet praksis i de fem socialtilsyn. Det adresseres gennem faglig vejledning til de fem socialtilsyn, der beskrives i afsnit 3. 9

10 3. Faglig vejledning til socialtilsynet På baggrund af analysen har Socialstyrelsen udarbejdet nedenstående faglige vejledninger til socialtilsynene i forhold til den videre udvikling af fælles praksis for godkendelse af nye plejefamilier. Socialstyrelsen vil i forlængelse heraf også have dialog med socialtilsynene om, hvilke redskaber og materialer af relevans for varetagelsen af godkendelsesopgaven, der med fordel kan udvikles af de fem socialtilsyn og Socialstyrelsen i fællesskab. Socialstyrelsen vil herudover fremadrettet, hvor det vurderes at være relevant, bringe analysens resultater i anvendelse ift. udvikling af lovgivning, projekter m.v., der relaterer sig til udviklingen af plejefamilieområdet. Socialstyrelsen vurderer på baggrund af analysen at: De fem socialtilsyn med fordel kan udarbejde fælles vejledningsmateriale, der kan understøtte socialtilsynenes vurdering af ansøgers kompetencer til at arbejde med afsæt i en mentaliseringsbaseret tilgang (herunder fx evnen til se sig selv udefra og se barnet indefra). Vejledningsmaterialet skal dels understøtte tilsynet i, hvordan vurderingen af ansøgers kompetencer til at arbejde med afsæt i en mentaliseringsbaseret tilgang, samt hvad der tillægges betydning i vurderingen. Vurderingen er baseret på, at analysen har vist, at ansøgers kompetencer til arbejde med afsæt i en mentaliseringsbaseret tilgang af alle de fem socialtilsyn tillægges stor betydning for vurderingen af kvaliteten, men at der er væsentlig forskel på, hvordan vurderingen foretages, og hvad der tillægges betydning i vurderingen. Udarbejdelsen af faglig vejledning vurderes at kunne supplere og understøtte brugen af kvalitetsmodellen i en godkendelsessammenhæng, hvor der endnu ikke er anbragt børn i familien og socialtilsynet ikke kan undersøges resultater i praksis. Der på tværs af de fem socialtilsyn med fordel kan udarbejdes en fælles interviewguide til brug ved godkendelsesbesøg i ansøgerfamilier. Guiden skal gennem konkrete spørgsmål understøtte socialtilsynets afdækning af væsentlige forhold inden for kvalitetsmodellens syv temaer, herunder for eksempel samarbejde, ansøgers kompetencer til arbejde med afsæt i en mentaliseringsbaseret tilgang, uddannelse osv. Vurderingen er baseret på, at analysen har vist, at de fem socialtilsyn har hver deres interviewguide med spørgsmål og temaer, som fremstår forskellige. Analysen har endvidere vist, at de fem socialtilsyn vægter det faglige indhold forskelligt i samtalerne med ansøger. Der er således ikke et fælles afsæt for, hvilke forhold hos ansøger, der tillægges betydning i kvalitetsvurderingen indenfor kvalitetsmodellen syv temaer. Det bør sikres, at alle ansøgerfamilier fremadrettet vurderes efter samme kriterier, og at det undgås, at ét socialtilsyn f.eks. vægter plejefamiliens erfaring højest, og et andet vægter plejefami- 10

11 liens kompetencer til at arbejde med afsæt i en mentaliseringsbaseret tilgang højest. Der med fordel kan udvikles en fælles systematik for, hvilke kriterier der skal lægges til grund for godkendelse af ansøgere til de forskellige belastningsgrader (henholdsvis lav, middel og høj belastning samt kommunal plejefamilie). Vurderingen er baseret på, at analysen har vist, at alle de fem socialtilsyn i forbindelse med godkendelsen af plejefamilier anvender samme gradueringsskala (lav, middel, høj belastning samt kommunal plejefamilie). Analysen viser dog også, at der ikke er en ensartet praksis for, hvilke kriterier, der lægges til grund for vurderingen af, hvilken belastningsgrad en ansøger skal godkendes til. Socialstyrelsen er bekendt med, at socialtilsynene i 2017 har haft en arbejdsgruppe, som har arbejdet med præcisering og operationalisering af de forskellige belastningsgrader. Socialstyrelsen anbefaler i forlængelse heraf, at alle fem socialtilsyn anvender samme godkendelsesramme og fastholder en dialog om fælles forståelse og brug af denne ramme. Der på tværs af de fem socialtilsyn med fordel kan udarbejdes fælles redskaber, der kan understøtte tilsynets praksis for samtaler med ansøgers egne børn. Vurderingen er baseret på, at analysen har vist, at der på nuværende tidspunkt ikke er en ensartet praksis for inddragelse og samtaler med ansøgers egne børn i. Ligeledes viser analysen, at der ikke eksisterer vejledningsmateriale, der kan understøtte en systematisk inddragelse af viden fra plejefamiliens egne børn, ligesom der ikke er fundet materiale, der kan understøtte den praktiske gennemførelse af samtaler med egne børn. Det er vigtigt, at tilsynet får indblik i ansøgernes egne børns tanker om og motivation for at få plejesøskende ind i familien. At modtage et plejebarn er et anliggende for hele familien og er der bekymringer, utryghed eller modvilje hos egne børn i forhold til kommende plejebørn er det vigtigt at tilsynet får kendskab til dette. Der med fordel kan udvikles fælles systematik omkring intensiteten af kontakten med ansøger herunder antal besøg, varighed af besøg og evt. antal konsulenters deltagelse pr. besøg. Jo flere timer der lægges i plejefamiliens hjem ved samtaler jo bedre forudsætninger opnås typisk for at få et indblik i plejefamiliens liv og plejefamiliens indbyrdes samspil. Vurderingen er baseret på, at analysen har vist, at der mellem de fem socialtilsyn er væsentlig variation i forhold til, hvor lang tid tilsynet tilbringer sammen med ansøgeren inden afgørelse om godkendelse eller afslag på godkendelse træffes. Der er mellem de fem socialtilsyn eksempelvis stor forskel på, hvor mange timer samtalerne med plejefamilien varer, og om det er en eller to konsulenter, der afholder samtalerne med ansøger. Der er ligeledes variation i forhold til, om socialtilsynet selv afholder grundkurset, og dermed herigennem har yderligere kontakt med ansøger De fem socialtilsyn med fordel kan udarbejde en fælles model for, hvornår i ansøgningsforløbet grundkurset gennemføres. En fælles model skal sikre, at deltagelsen i grundkurset ikke udgør en uhensigtsmæssig barriere for poten- 11

12 tielle ansøgere, ligesom den skal understøtte en ensartet praksis for opgørelse af sagsbehandlingstider på tværs af de fem socialtilsyn. En fælles model skal videre understøtte en ensartet opgørelse af antallet af ansøgere, der får afslag på godkendelse eller frafalder ansøgningen undervejs i ansøgningsprocessen. Vurderingen er baseret på, at analysen har vist, at der i øjeblikket opereres med to forskellige modeller for, hvornår i forløbet ansøgere skal deltage i det obligatoriske grundkursus. I to socialtilsyn skal ansøger normalt gennemføre det obligatoriske grundkursus, inden godkendelsesprocessen igangsættes, mens grundkurset i de tre øvrige tilsyn indgår som en del af godkendelsesforløbet. Socialstyrelsen vurderer, at det for nogle ansøgere kan udgøre en barriere for at ansøge om at blive plejefamilie, at ansøgningen kræver, at grundkurset er gennemført, hvilket i nogle tilfælde fordrer, at ansøger tager fri fra arbejde. Socialstyrelsen vurderer videre, at de forskellige modeller for placering af grundkurset, der på nuværende tidspunkt anvendes, er medvirkende til, at det ikke er muligt at sammenligne sagsbehandlingstiderne i de fem socialtilsyn. Det skyldes, at gennemførelsen af grundkurset normalt ikke vil tælle med i sagsbehandlingstiden i Socialtilsyn Nord og Socialtilsyn Midt, mens grundkurset vil blive talt med i sagsbehandlingstiden i de øvrige tre socialtilsyn. Socialstyrelsen vurderer videre, at de to forskellige modeller, der i øjeblikket anvendes bidrager til, at opgørelser over antallet af ansøgere, der får afslag eller selv vælger at frafalde deres ansøgning undervejs i ansøgningsforløbet ikke kan sammenlignes på tværs af de fem socialtilsyn. Det skyldes, at ansøgere, der frafalder deres ansøgning i forbindelse med grundkurset normalt ikke vil tælle med i to af socialtilsynene, da ansøgningsprocessen normalt først påbegyndes efter grundkurset er gennemført. I de tre øvrige socialtilsyn vil ansøgere, der frafalder deres ansøgning i forbindelse med grundkurset indgå i frafaldsstatistikkerne, da grundkurset er en del af ansøgningsprocessen. Der med fordel kan udarbejdes en fælles standard for, hvilke oplysninger, der som udgangspunkt indhentes fra ansøger. Den fælles standard skal sikre, at ansøgere stilles ens på tværs af regionsskel, og at indsendelse af oplysninger ikke udgør en barriere for at ansøge om at blive generelt godkendt plejefamilie. Vurderingen er baseret på, at analysen har vist, at der er væsentlige variationer imellem de fem socialtilsyn i forhold til omfanget af oplysninger, der skal indsendes til socialtilsynet i forbindelse med ansøgningen. Analysen har videre vist, at der i nogle socialtilsyn på nuværende tidspunkt stilles krav om, at der indsendes en relativt omfattende mængde oplysninger i forbindelse med ansøgningen, hvilket Socialstyrelsen vurderer, kan udgøre en barriere for nogle ansøgere. Der på tværs af de fem socialtilsyn med fordel kan sikres ensartethed i forhold til, hvordan de formål og indholdselementer for det obligatoriske grundkurser, der er fastsat i lovgivningen, omsættes til konkret indhold i de udbudte grundkurser. Det skal dels sikre en ensartet høj kvalitet af grundkurserne, samt at formålsbestemmelserne for det obligatoriske grundkursus omsættes ensartet på tværs af de fem socialtilsyn. Vurderingen er baseret på, at analysen har vist, at der på tværs af de fem socialtilsyn er væsentlig variation i forhold til, hvem der i praksis afvikler grund- 12

13 kurset, samt hvilken rolle grundkurset spiller i den samlede godkendelsesproces. Derudover viser analysen, at der på tværs af de fem socialtilsyn ikke er udarbejdet en fælles model for, hvordan grundkurserne afvikles, og hvilke elementer, der indgår. De fem socialtilsyn bør udarbejde en fælles model for opgørelse af sagsbehandlingstid, hvilket indbefatter, at der mellem de fem socialtilsyn opnås enighed om, hvilke elementer, der skal medtages som en del af sagsbehandlingen. Modellen skal baseres på principperne for god forvaltningsskik, og skal sikre, at alle væsentlige elementer i godkendelsesprocessen medregnes i opgørelsen af sagsbehandlingstider. Vurderingen er baseret på, at det på grundlag af den gennemførte analyse ikke har været muligt at udlede sagsbehandlingstider, der reelt er sammenlignelige på tværs af de fem socialtilsyn. Det skyldes primært, at der mellem de fem socialtilsyn er væsentlig variation i forhold til hvordan sagsbehandlingstiden opgøres og styres, samt hvilke elementer der indgår herunder om tiden for gennemførelse af det obligatoriske grundkursus tælles med. Der på tværs af de fem socialtilsyn udvikles en fælles model for, hvilke forhold, der tillægges betydning i vurderingen af ansøgers økonomi. Modellen skal sikre, at der på tværs af de fem socialtilsyn er et systematisk og ensartet samspil mellem vurderingen af de socialfaglige forhold og de økonomiske forhold. Modellen skal ligeledes sikre, at alle ansøgere stilles ens i forhold til, hvilken betydning ansøgers økonomiske forhold har for muligheden for at opnå godkendelse som generelt godkendt plejefamilie. Modellen kan med fordel tage afsæt i de anbefalinger, der er opstillet i forbindelse med et gennemførte auditforløb ved Socialstyrelsen, der har haft fokus på det økonomiske tilsyn, ligesom der kan tages afsæt den faglige vejledning (know-how-notater), der udarbejdes af Socialstyrelsen om det økonomiske tilsyn. Vurderingen er baseret på, at analysen har vist, at der mellem de fem socialtilsyn er væsentlige variationer i forhold til, hvordan ansøgeres økonomi vurderes. Ligeledes ses der variation mellem, hvilken vægt og betydning i den samlede vurdering, de økonomiske forhold tillægges. 13

14 4. De samlede godkendelsesforløb Godkendelsesforløbene for ansøgende plejefamilier i de fem socialtilsyn består overordnet set af de samme hovedelementer (fx afholdelse af informationsmøder, indsendelse af ansøgning, afholdelse af samtaler, besøg i hjemmet og grundkurser). Der er dog variationer i forhold til elementernes rækkefølge i godkendelsesforløbene, indholdet og omfanget af de enkelte elementer og tilsynenes organisering omkring godkendelse af nye plejefamilier. Af figur 1 nedenfor fremgår et overblik over de elementer, der indgår i de samlede godkendelsesforløb i de fem socialtilsyn. Af figuren ses det blandt andet, at der mellem de fem socialtilsyn er variation i forhold til, hvornår i forløbet ansøgerne kommer på grundkursus, ligesom antallet af hjemmebesøg og samtaler med ansøgende plejefamilier varierer. 14

15 Figur 1: Godkendelsesforløbene i de fem socialtilsyn 15

16 Kapitlet beskriver de samlede godkendelsesforløb i socialtilsynene med henblik på at synliggøre ligheder og forskelle på tværs samt som grundlag for at kunne vurdere i hvilken udstrækning der sker en systematisk og ensartet varetagelse af opgaven med at godkende nye plejefamilier. Først bliver der redegjort kort for tilsynenes organisering omkring godkendelse af nye plejefamilier, inden de enkelte elementer og sagsbehandlingstiderne bliver beskrevet. De efterfølgende kapitler går i dybden med indholdet i godkendelsesforløbenes enkelte elementer. 4.1 Organisering omkring godkendelse af nye plejefamilier Socialtilsynene er organiseret på forskellig vis i forhold til, hvilke tilsynskonsulenter der godkender plejefamilierne. I Socialtilsyn Midt, Øst og Hovedstaden er der etableret såkaldte godkendelsesteams bestående af fire til seks medarbejdere, der varetager alle godkendelser. Når der efterfølgende bliver ført driftsorienteret tilsyn med plejefamilierne, bliver denne opgave varetaget af andre tilsynskonsulenter, der ikke har godkendt plejefamilien. Socialtilsyn Midt, Øst og Hovedstaden begrunder valget af denne model med, at der i godkendelsestemaet bliver opbygget en ekspertise i forhold til godkendelsesopgaven. Socialtilsyn Hovedstaden har oplyst, at konsulenterne i godkendelsesteamet også fører driftsorienteret tilsyn i cirka 15 sager hver om året med henblik på at give dem en fornemmelse af, hvilke problematikker der kan opstå i plejefamilierne i dagligdagen. Det er Socialtilsyn Hovedstadens vurdering, at det gør de konkrete tilsynskonsulenter bedre egnet til at undervise praksisnært på grundkurserne. I Socialtilsyn Nord og Syd bliver godkendelsessagerne fordelt mellem alle tilsynskonsulenterne på plejefamilieområdet. Det betyder, at det typisk er de samme konsulenter, der både godkender og efterfølgende fører driftsorienteret tilsyn med den enkelte plejefamilie. Socialtilsyn Nord og Syd begrunder valget af denne model med, at det er fagligt hensigtsmæssigt for konsulenterne at have begge opgaver, idet det giver afveksling og er en fordel, når de selv skal arbejde videre i tilsynet med de familier, de har godkendt. På den måde skabes der en kontinuitet mellem godkendelsen af plejefamilierne og det efterfølgende tilsyn. Generelt gælder det på tværs af socialtilsynene, at tilsynskonsulenterne yder faglig sparring til hinanden omkring godkendelse af de enkelte plejefamilier. Det gælder uanset, om godkendelsesprocessen i tilsynene er organiseret ved et team, der tager sig af alle godkendelserne, eller ved fordeling af godkendelsessagerne på en større gruppe af tilsynskonsulenter. 4.2 Informationsmøder for nye plejefamilier Kommunerne har, jf. 4 i lov om social service, ansvaret for, at der er de nødvendige tilbud og plejefamilier. Det følger heraf, at kommunerne har ansvaret for at rekruttere potentielle plejefamilier, så det sikres, at der til enhver tid er et tilstrækkeligt antal plejefamilier til rådighed. Socialtilsynet har, jf. 5 i lov om socialtilsyn, ansvaret for at godkende plejefamilier som generelt egnede. 16

17 Alle de fem socialtilsyn oplyser, at de i forskelligt omfang deltager i aktiviteter, der har til formål at oplyse potentielle plejefamilier om, hvad det vil sige at være plejefamilie. Socialtilsyn Øst afholder løbende selv informationsmøder for kommende plejefamilier. Informationsmøderne giver interesserede familier information om, hvad det vil sige at være plejefamilie. På den måde har potentielle ansøgere mulighed for at få indsigt i opgaven, så de så tidligt som muligt kan tage stilling til, om de vil fortsætte med ansøgningsprocessen. Informationsmøderne ses på den måde som en slags første forventningsafstemning. Socialtilsyn Øst opfordrer alle til at deltage i et informationsmøde, inden de ansøger. Der holdes 4 møder om året i Holbæk, tre møder i Nykøbing Falster og to møder i Hjørring. Derudover oplyser Socialtilsyn Øst, at de har et tilbud til kommunerne om, at de gerne deltager i møder, som kommunerne iværksætter i forhold til plejefamilier, hvilket enkelte kommuner har benyttet sig af Socialtilsyn Nord, Syd og Hovedstaden oplyser, at de deltager i de informationsmøder, der bliver afholdt af kommunerne i de respektive regioner. Socialtilsyn Midt har oplyst, at de ikke deltager i kommunernes informationsmøder af hensyn til ressourceforbruget. På tværs af socialtilsynene er det oplevelsen, at nogle ansøgere på baggrund af informationsmøderne vælger ikke at ansøge. 4.3 Ansøgning og skriftlige oplysninger Alle fem socialtilsyn anvender et ansøgningsskema, der skal udfyldes af ansøger. Disse ansøgningsskemaer indeholder en række oplysninger, der er gennemgående i alle de fem socialtilsyn, men også oplysninger, der kun optræder i nogle tilsyn. Som eksempler på oplysninger, der er gennemgående i alle socialtilsyn kan nævnes grundlæggende oplysninger om fx civilstand, adresse og alder, oplysninger om fysiske rammer og basale økonomioplysninger. Derudover skal ansøgerne i alle fem socialtilsyn beskrive deres motivation for at blive plejefamilie og deres erfaring med børne- og ungeområdet. Som eksempel på oplysninger, der alene indgår i et socialtilsyns ansøgningsskema kan nævnes, at ansøgere i Socialtilsyn Midt skal beskrive en række forhold som opvækst, livskriser og parforhold samt forhold som værdier og principper i familien og opdragelse af egne børn og overvejelser om samarbejde med biologiske forældre. Disse beskrivelser bliver aktivt anvendt i godkendelsesforløbet. Endelig hviler alle socialtilsynenes vurdering af ansøgernes økonomi på rådighedsbeløb og gældsfaktor. Der er dog variationer i, hvilken betydning samt vægtning økonomien bliver tillagt i den samlede kvalitetsvurdering. 4.4 Obligatoriske grundkurser Det er en forudsætning for generelt godkendte plejefamilier og kommunale plejefamilier, at familien gennemfører et kursus i at være plejefamilie. Kurset skal som minimum have en varighed svarende til fire hele kursusdage. På tværs af de fem socialtilsyn ses der variation i forhold til grundkursets kronologiske placering i det samlede ansøgningsforløb. I Socialtilsyn Nord og Midt er grund- 17

18 kurset generelt placeret forud for indsendelse af ansøgningen, mens det i Socialtilsyn Syd, Øst og Hovedstaden er en integreret del af godkendelsesforløbet mellem modtagelsen af ansøgningen og afgørelsen. Det samme mønster gør sig gældende i forhold til, hvem der afvikler grundkurserne i de enkelte socialtilsyn. Socialtilsyn Nord og Midt har indgået samarbejdsaftaler med eksterne leverandører om at varetage grundkurset, mens Socialtilsyn Syd, Øst og Hovedstaden selv afvikler dette. Endelig ses der en variation i forhold til længde og struktur af grundkurserne, jf. figur 1 ovenfor. I Socialtilsyn Nord og Midt varer grundkurset fem dage, mens det i Socialtilsyn Syd, Øst og Hovedstaden varer fire dage. Dertil kommer, at Socialtilsyn Hovedstaden har opdelt grundkurset i to moduler, hvor der er indlagt en samtale med plejefamilien mellem disse to moduler. 4.5 Samtaler med ansøgerne I forhold til antallet af samtaler med ansøgere ses der variation mellem de fem socialtilsyn. I Socialtilsyn Midt bliver der i udgangspunktet afholdt én samtale, mens de øvrige tilsyn som udgangspunkt afholder to samtaler med ansøgerne. Antallet af tilsynskonsulenter, der medvirker i samtalerne med ansøgerne, varierer ligeledes på tværs af de fem socialtilsyn. I Socialtilsyn Midt, Øst og Hovedstaden deltager der altid to tilsynskonsulenter ved samtalerne. I Socialtilsyn Nord og Syd deltager i udgangspunktet én tilsynskonsulent ved det ene besøg og to ved det andet, men det varierer, om det er ved det første eller det andet besøg, at der deltager to konsulenter. Samtalerne med plejefamilierne foregår primært som hjemmebesøg. Socialtilsyn Syd har dog valgt at afholde den anden samtale med ansøgerne på tilsynets kontor, fordi tilsynet vurderer, at det på den måde blandt andet er muligt få indblik i, hvordan ansøgerne håndterer et formelt møde, der afholdes hos en myndighed. I den forbindelse skal det bemærkes, at tilsynene samstemmende har oplyst, at tilrettelæggelsen af samtaler og besøg altid tager afsæt i en konkret vurdering. Derfor afholdes der i nogle tilfælde flere samtaler eller besøg, og der er også i nogle tilfælde to konsulenter, hvis det vurderes at være nødvendigt. Det kan fx være, hvis der er tvivl om, hvorvidt ansøger kan godkendes, eller hvis der er forhold, der er særligt komplekse at vurdere. 4.6 Kvalitetsvurdering og afgørelse De skriftlige oplysninger, der bliver indhentet i forbindelse med ansøgningen, udgør sammen med oplysningerne fra besøgene og samtalerne en del af grundlaget for den samlede vurdering i alle de fem socialtilsyn. I tre af socialtilsynene indgår oplysninger fra grundkurserne desuden i det samlede grundlag for vurdering af kvaliteten i plejefamilierne og den samlede vurdering af, om plejefamilien kan blive godkendt. Vurderingen indebærer samtidig, at socialtilsynene tager stilling til, om plejefamilien skal godkendes til lav, middel eller høj belastningsgrad, eller om plejefamilien kan godkendes som kommunal plejefamilie. 18

19 4.7 Sagsbehandlingstider Sagsbehandlingstiderne varierer en del på tværs af de fem socialtilsyn. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for godkendelse af en plejefamilie kan varierer fra 14 uger til 37 uger mellem tilsynene. Sagsbehandlingstiderne kan være vanskelige at sammenligne på tværs, fordi socialtilsynene ikke bruger den samme opgørelsesmetode. I Socialtilsyn Midt og Nord tælles gennemførelsen af grundkurset generelt ikke med i opgørelsen af sagsbehandlingstiden, da det normalt gennemføres forud for indsendelse af en ansøgning til socialtilsynet. I Socialtilsyn Nord og Syd bliver sagsbehandlingstiden regnet fra det tidspunkt, hvor første henvendelse om en ansøgning modtages. Socialtilsyn Midt, Øst og Hovedstaden regner derimod først med sagsbehandlingstiden fra det tidspunkt, hvor de har modtaget alle skriftlige oplysninger (fx børne- og straffeattester, årsopgørelser fra SKAT og seneste regnskaber for selvstændige). Det er illustreret ved henholdsvis den stiplede og den fuldt optrukne på figur 1 ovenfor. Sagsbehandlingstiden bliver afsluttet, når den endelige afgørelse foreligger. 19

20 5. Ansøgning og skriftlige oplysninger Socialtilsynene efterspørger overordnet set de samme oplysninger i ansøgningsskemaerne (fx stamoplysninger, oplysninger om fysiske rammer og basale økonomioplysninger). Der er dog variationer i forhold til omfanget af ansøgningsskemaerne. Kapitlet behandler socialtilsynenes ansøgningsskemaer og de skriftlige oplysninger, der bliver indhentet i den forbindelse. Først er der fokus på oplysningerne i selve ansøgningsskemaet. Derefter bliver der set på de dokumenter, der bliver indhentet i forbindelse med ansøgningsskemaet, inden kapitlet beskriver tilsynenes vurdering af ansøgernes økonomi. 5.1 Oplysninger i ansøgningsskemaerne Der er en lang række oplysninger, som bliver indhentet af samtlige fem socialtilsyn i ansøgningsskemaerne, men samtidig er der variationer på tværs, jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1: Elementer i de fem socialtilsyns ansøgningsskemaer ST Nord ST Midt ST Syd ST Øst ST HST Stamoplysninger og fysiske rammer Stamoplysninger for ansøgere og civiltilstand X X X X X Ønske om type af plejefamilie X X X X X Kontaktoplysninger X X X X X Hjemmeboende og udeboende børn samt andre i hustanden X X X X X Helbred, fx medicin, rygning, alkohol og rusmidler X X X X X Boligforhold og fysiske rammer X X X X X Handicaptilgængelighed X X X X X Eget værelse til rådighed for plejebarnet X X X X X Planlagt ombygning, renovering eller flytning X Beliggenhed (fx byzone eller landzone) X X X X X Uddybende beskrivelser Motivation for at blive plejefamilie X X X X X Fritidsinteresser X X X X X Erfaringer med børne- og ungeområdet X X X X X Vedlæg CV og dokumentation for erfaring X X X X Beskrivelse af principper og værdier i familien X X Ansøger(e)s egen opvækst og barndom X Ansøger(e)s livskriser, fx skilsmisse eller sygdom X Ansøger(e)s parforhold X Inddragelse af familie i beslutningsfasen X Opdragelse af egne børn, herunder børnenes trivsel X Overvejelser omkring samarbejde med forældre X 20

21 5.1.1 Oplysninger, der indhentes af alle socialtilsynene Alle socialtilsynene efterspørger i ansøgningsskemaerne en række stamoplysninger såsom oplysninger om civilstatus, kontaktoplysninger, helbred samt hjemmeboende såvel som udeboende børn og andre i hustanden. Derudover skal alle ansøgerne uanset socialtilsyn i forbindelse med udfyldelsen af ansøgningsskemaet beskrive deres motivation for at blive plejefamilie og deres fritidsinteresser. Endvidere skal ansøgerne beskrive deres erfaringer med børne- og ungeområdet og vedlægge deres CV og dokumentation for erfaringerne. Det indgår som et element i alle fem socialtilsyns ansøgningsskemaer, at ansøgerne skal oplyse om deres boligforhold og fysiske rammer. Det omfatter først og fremmest, om der er et værelse til rådighed for barnet, men også, om familien bor i en by- eller landzone. Endelig skal ansøgerne i alle fem socialtilsyn oplyse, om deres bolig er handicaptilgængelig. I Socialtilsyn Syd skal ansøgerne endvidere oplyse, om der er planlagt ombygning, renovering eller flytning Oplysninger, der ikke indhentes af alle socialtilsynene I forhold til kvalitative beskrivelser adskiller ansøgningsskemaet i Socialtilsyn Midt sig fra de fire andre tilsyn. Her skal ansøgerne beskrive en række forhold som opvækst, livskriser og parforhold, men også forhold som værdier og principper i familien og opdragelse af egne børn og overvejelser om samarbejde med biologiske forældre. Disse beskrivelser bliver aktivt anvendt i forbindelse med hjemmebesøget. Socialtilsyn Øst og Socialtilsyn Hovedstaden oplyser derudover, at de i forbindelse med ansøgers deltagelse i grundkurset beder ansøgerne om at udarbejde livshistorie på 1-3 sider om opvækst og begivenheder, der har formet dem. Som en del af kursusmaterialet udsendes i den forbindelse en skabelon, der skal anvendes til udarbejdelse af egen livshistorie. Socialtilsyn Midt oplyser, at graden af besvarelsen af spørgsmålene varierer en del fra plejefamilie til plejefamilie, men understreger i den forbindelse, at ansøgere ikke bliver afvist alene af den grund, at ansøgningsskemaet i forhold til disse kvalitative beskrivelser er udfyldt ufuldstændigt. I sådanne tilfælde bliver disse forhold afdækket uddybende i forbindelse med hjemmebesøget. Det er samtidig vigtigt at bemærke, at de øvrige fire tilsyn også forholder sig til sådanne personlige forhold, selvom de ikke indgår i ansøgningsskemaet. Det bliver i stedet for afdækket i forbindelse med hjemmebesøgene og samtalerne med ansøgerne. Derudover adskiller Socialtilsyn Syd sig fra de øvrige tilsyn ved at udsende et spørgeskema som supplement til ansøgningsskemaet efter modtagelsen. Spørgeskemaet er bygget op omkring kvalitetsmodellen. For hver indikator er der en række underspørgsmål, hvor ansøger eksempelvis skal beskrive, hvordan de agerer i praksis med udgangspunkt i egne børn, og hvordan de forventer at ville agere i forhold til et plejebarn. Besvarelsen af spørgeskemaet danner grundlag for den første samtale med ansøgerne og indgår i den samlede vurdering af plejefamilien. 21

22 5.2 Dokumenter i forbindelse med ansøgningen I forbindelse med indsendelsen af ansøgningsskemaet efterspørger socialtilsynene derudover en række øvrige dokumenter hos ansøgerne. Det omfatter eksempelvis, at ansøgerne - med undtagelse af ansøgerne i Socialtilsyn Syd - skal indsende en kopi af kørekort for at kunne dokumentere deres identitet, jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Dokumenter, som socialtilsynene indhenter ST ST ST ST ST Nord Midt Syd Øst HST Kopi af kørekort X X X X Samtykke til offentliggørelse af oplysninger på TP X X X X Samtykke til indhentning yderligere oplysninger, fx oplysninger om helbred eller arbejdsmarkedssager X X X X Samtykke til indhentning af børne- og straffeattester X X X X Grundkursusbevis, når kurset er gennemført X X X I forbindelse med indsendelse af ansøgningsskemaet anmodes ansøger om at skrive under på en række samtykkeerklæringer, jf. tabel 2 ovenfor. Med undtagelse af ansøgere i Socialtilsyn Midt omfatter ansøgningsskemaerne et samtykke til at offentliggøre oplysninger på Tilbudsportalen. Det omfatter navn, køn og fødselsår. Telefonnummer og mailadresse er kun tilgængelige for visiterende kommuner, der skal bruge et login for at få adgang hertil. Socialtilsyn Midt vurderer, at det er en forudsætning for at blive godkendt som plejefamilie, at oplysningerne bliver offentliggjort på Tilbudsportalen. Socialtilsyn Midt har oplyst, at de vejleder familierne om dette forhold. Derudover giver ansøgerne i ansøgningsskemaet tilsynene samtykke til at indhente yderligere oplysninger. Det kan omfatte oplysninger om helbred fra sundhedsvæsnet eller oplysninger fra andre offentlige myndigheder såsom jobcentret i forhold til sager om førtidspension, fleksjob eller andet. I Socialtilsyn Midt omfatter ansøgningsskemaet ikke disse samtykkeerklæringer, men det bliver nævnt i ansøgningsskemaet, at det er tilsynet, der afgør, hvilke yderligere oplysninger der er behov for at indhente. I den forbindelse har Socialtilsyn Midt oplyst, at de altid indhenter et konkret samtykke, når de indhenter yderligere oplysninger. Fire af socialtilsynene efterspørger i ansøgningsskemaet samtykke til at indhente børne- og straffeattester på alle personer over 15 år i hustanden. Det drejer sig om Socialtilsyn Nord, Midt, Syd og Øst. I Socialtilsyn Nord og Midt anmodes ansøgerne om at vedlægge grundkursusbeviser sammen med ansøgningen. Det hænger sammen med, at grundkurset i de to tilsyn normalt er placeret forud for indsendelsen af ansøgningen. Dertil kommer, at Socialtilsyn Øst anmoder om dokumentation for grundkurser fra familier, der allerede måtte have et grundkursus ved opstart. Det kan for eksempel omfatte konkret godkendte plejefamilier, der angiver, at de tidligere har gennemført et grundkursus. 22

23 5.3 Vurdering af ansøgernes økonomi Vurderingen af ansøgernes økonomi hviler på tværs af de fem socialtilsyn på stort set det samme grundlag, idet alle tilsynene tillægger rådighedsbeløb og gældsfaktor en central betydning for vurderingen. Der er dog variationer i, hvor stor en betydning økonomien tillægges den samlede kvalitetsvurdering. Eksempelvis er der i nogle tilsyn flere ansøgere, der vurderes at være blevet afvist primært på baggrund af vurderingen af ansøgers økonomi Krav til indholdet i tilsynenes vurdering af ansøgernes økonomi Socialtilsynet skal som led i godkendelsen af nye plejefamilier foretage en overordnet vurdering af, om plejefamiliens økonomi kan give grundlag for en stabil anbringelse for de børn og unge, der bliver anbragt hos dem. En indikator kan være, at plejefamiliens disponible indkomst giver grundlag for at sikre barnet stabile rammer og vilkår. Der er tale om en overordnet og samlet vurdering af plejefamiliens økonomi og ikke en detaljeret vurdering af, hvordan plejefamilierne anvender deres disponible indkomst. Vurderingen indebærer en afvejning af, om familien forventes at kunne betale sine løbende udgifter og har primært fokus på, om familiens rådighedsbeløb er tilstrækkeligt. Som supplement til rådighedsbeløbet vurderer tilsynene familiens formueforhold via en beregning af gældsfaktoren, der opgøres som den samlede gæld i forhold til den samlede indkomst før skat. I opgørelsen indgår alle lån som kreditforening, bil- og forbrugslån fratrukket likvider i form af bankindeståender og let omsættelige værdipapirer Praksis for behandling af oplysninger om ansøgernes økonomi Alle socialtilsynene efterspørger i ansøgningsskemaerne de seneste årsopgørelser fra SKAT og budgetter med samlede indtægter og faste udgifter fra alle ansøgerne, jf. tabel 3 nedenfor. Socialtilsyn Nord og Øst efterspørger i ansøgningsskemaet det seneste regnskab, hvis ansøger har egen virksomhed. Tilsvarende har Socialtilsyn Syd, Midt og Hovedstaden faste procedurer for at indhente regnskaber, når en ansøgning er modtaget. Tabel 3: Oplysninger og dokumenter om ansøgernes økonomi, som socialtilsynene indhenter ST ST ST ST ST Nord Midt Syd Øst HST Oplysninger om samlede indtægter X X X X X Budget over faste udgifter X X X X X Seneste årsopgørelse fra SKAT X X X X X Seneste regnskab (ved selvstændig virksomhed) X X X X X Procedurerne for behandling af oplysningerne vedrørende økonomi bliver behandlet forskelligt i de fem socialtilsyn. 23