Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Transkript

1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1+3

2 Kursusforløb for ressourcepersoner Modul 1 og 3 Program for dagen Velkomst og introduktion til dagens program Introduktion til standardprogrammet Pause Introduktion til arbejdet med implementering Pause Gruppearbejde Fælles opsamling 2 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

3 Ressourcepersonens rolle Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 1

4 Kursusforløb for ressourcepersoner Kursusforløbet består af fire moduler: Modul 1: Generel introduktion Modul 2: Selvevaluering Modul 3: Implementering og spredning Modul 4: Ekstern evaluering Proces i Region Hovedstaden 25. November 2009: Modul 1 + Modul Januar 2010: Modul 2 + Modul 3 4 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

5 Opnåede kompetencer efter ressourcepersonforløbet I vil efter ressourcepersonforløbet være i stand til at, Undersøge om jeres boform/institution har retningsgivende dokumenter i overensstemmelse med standardens anvisninger og om der skal udarbejdes lokale tilføjelser Iværksætte implementering og støtte op om fastholdelse Varetage rollen som videnspersoner vedr. standardprogrammet på jeres boform/institution Gennemføre en selvevaluering Bistå ved ekstern evaluering 5 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

6 Ressourcepersonens rolle At være tovholder, ambassadør og vidensperson på egen boform/institution At formidle viden og sikre relevant information til kollegaer At motivere og involvere kollegaer i arbejdet At være kontaktperson for den regionale koordinator 6 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

7 Tidslinje processen i Region Hovedstaden Efteråret 2009: Udarbejdelse af fælles vejledninger for Psykiatri og Handicap Jan-april 2010: Udarbejdelse af lokale tilføjelser/tilretning af lokale dokumenter Forsommeren efterår 2010: Vejledningerne implementeres (kendskab og anvendelse) Selvevaluering (Maj) Efteråret 2010: Ekstern evaluering gennemføres 7 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

8 Modul 1 & Modul 3 Dagens fokus Dagens fokus: Overblik over hvad jeres arbejde som ressourceperson indebærer Kendskab til standarderne Hvordan kan arbejdet med standardprogrammet føre til kontinuerlig kvalitetsudvikling? Opmærksomhed på udfordringer ved implementering og motivation til forandring 8 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

9 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Generel introduktion til standardprogrammet

10 Standardprogrammets baggrund Begrænset dokumenteret viden om kvaliteten Begrænset viden om indsats, resultater og effekt Begrænset viden om metoder og deres anvendelse 10 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

11 Standardprogrammets formål Sikring af kontinuerlig faglig udvikling og læring i de faglige miljøer Styrkelse af bruger- og pårørendeinddragelse og medindflydelse Kontinuitet og sammenhæng i tilbud på tværs af tilbud og sektorer Sikre systematisk dokumentation for indsats a.h.t. synlighed og gennemsigtighed for brugere, pårørende og offentlighed 11 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

12 Standardprogrammets tilgange Standardprogrammet har fokus på processer og arbejdsgange. En systematik for kontinuerlig udvikling. Boformerne og institutionerne vil på sigt blive målt på deres evne til at være i stadig bevægelse. Standardprogrammet beror på kvalitetscirklen 12 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

13 Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes handleplaner Udføre Implementering af retningsgivende dokumenter Undersøge Løbende overvågning og analyse af arbejdet med kvalitetsmålet 13 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

14 Standardprogrammets indhold Fælles standarder m. anvisninger for arbejdet Dokumentationskrav Evalueringsproces Selvevaluering - årligt Ekstern evaluering hvert tredje år 14 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

15 Standardprogrammets indhold Dansk kvalitetsmodel på det sociale område indeholder 6 standarder 3 ydelsesspecifikke og 3 organisatoriske standarder De seks standarder falder inden for seks forskellige temaområder; nemlig: Kommunikation, brugerinddragelse, individuelle planer, kompetenceudvikling, arbejdsmiljø og ledelse Standarderne blev godkendt af styregruppen den 22. april Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

16 Standardprogrammets indhold -standarderne 1 Standardbetegnelse 2 Standard 3 Standardens formål 4 Målgruppe (ansvarlig for udførelsen) 5 Anvendelsesområde 6 Opfyldelse af standarden 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter 8 Trin 2: Implementering 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring 11 Referencer 16 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

17 Standardprogrammets indhold - selvevaluering Ved selvevaluering forstås en systematisk vurdering af det enkelte sociale tilbuds aktiviteter og resultater foretaget af den enkelte boform/institution selv Selvevalueringen sker med henblik på at vurdere graden af målopfyldelse for de fastlagte standarder samt at fastlægge initiativer til at fastholde eller forbedre målopfyldelsen Selvevalueringen foretages årligt 17 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

18 Standardprogrammets indhold - selvevaluering Den første selvevaluering af, i hvilken grad kravene i standarden er opfyldt kaldes en basisvurdering Basisvurderingen er boformens/institutionens baseline for det videre arbejde 18 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

19 Standardprogrammets indhold - ekstern evaluering Udefrakommende fagpersoner foretager sammen med udefrakommende brugere og pårørende en ekstern evaluering af det enkelte sociale tilbud på de valgte indsatsområder Den eksterne evaluering foretages hvert 3. år 19 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

20 Den sociale kvalitetsmodel Standarder Evaluering Rapportering De ydelsesspecifikke temaer: Brugerinddragelse Individuelle planer Kommunikation De organisatoriske temaer: Selvevaluering Ekstern vurdering Tilbagemelding Offentliggørelse Ledelse Arbejdsmiljø Kompetenceudvikling 20 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

21 Standardprogrammet og regionen Standarderne i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er generiske. D.v.s. at standarderne har et overordnet præg, med plads til regional selvbestemmelse i.f.t fortolkning og præcisering. Det betyder også, at der ligger en stor opgave i regionerne i.f.t. implementering af de overordnede standarder. 21 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

22 Standardprogrammet og regionen Regionen afgør: I hvilken udstrækning, der skal udarbejdes regionale retningslinjer med plads til lokale retningslinjer/instrukser Om der skal være regionale formkrav til de retningsgivende dokumenter e.g. fælles skabelon Hvordan arbejdet skal organiseres skal der nedsættes arbejdsgrupper, og hvem skal evt. deltage. 22 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

23 Implementeringsprocessen Implementering sker gradvist over flere trin (Standard rubrik 7 10) Trin 1: Er der udarbejdet retningsgivende dokumenter? Trin 2: Er de retningsgivende dokumenter kendt og anvendes de i organisationen? Trin 3: Kvalitetsovervåges arbejdet på baggrund af de retningsgivende dokumenter? Trin 4: Arbejdes der systematisk med kvalitetsudvikling? 23 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

24 Implementeringsprocessen Det er vedtaget (på styregruppemøde i juni 2008), at der frem til den første eksterne evaluering alene skal arbejdes med trin 1 og 2. Det vil altså sige, at der i første runde skal udarbejdes retningsgivende dokumenter, og der skal arbejdes i overensstemmelse med disse. 24 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

25 Organisering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område vedtaget af Danske Regioner i december 2007 Styres og finansieres af de 5 regioner i fællesskab 1. område: regionale sociale boformer og institutioner 25 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

26 Organisering Styregruppe (socialdirektørkredsen i Danske Regioner) Koordinationsgruppe (2 repræsentanter fra hver region) Faglige arbejdsgrupper (ad hoc nedsat) Organisering i regionerne Nationale sekretariat i Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland 26 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

27 Regionernes øvrige programmer i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Bruger- og pårørendeundersøgelserne De sociale indikatorprogrammer ICF et klassifikationssystem Utilsigtede hændelser 27 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

28 Generel introduktion til standardprogrammet Centrale begreber

29 Centrale begreber Hvad er en standard: En standard er betegnelse for et kvalitetsmål og specifikke anvisninger, der danner grundlag for evaluering af den sociale indsats. Hvad er et retningsgivende dokument: En samlet betegnelse for de forskellige typer af dokumenter, som angiver retning (udstikker anvisninger/krav) for det daglige arbejde på boformen/institutionen. Retningsgivende dokumenter kan være vejledninger, procedurebeskrivelser, instrukser, retningslinjer m.v. 29 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

30 Centrale begreber Lokal tilføjelse: Er handlingsanvisninger til, hvordan medarbejderne skal udføre specifikke opgaver. Lokale tilføjelser er beskrivelser af en arbejdsprocedure, plan, fremgangsmåde. Den lokale tilføjelse henvender sig typisk til den enkelte medarbejders udførelse af opgaver. Udarbejdes når der er behov for en uddybning. 30 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

31 Standardprogrammets indhold -standarderne 1 Standardbetegnelse 2 Standard 3 Standardens formål 4 Målgruppe (ansvarlig for udførelsen) 5 Anvendelsesområde 6 Opfyldelse af standarden 7 Trin 1: Retningsgivende dokumenter 8 Trin 2: Implementering 9 Trin 3: Kvalitetsovervågning 10 Trin 4: Kvalitetsforbedring 11 Referencer 31 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

32 Implementering og spredning Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3

33 Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes handleplaner Udføre Implementering af retningsgivende dokumenter Undersøge Løbende overvågning og analyse af arbejdet med kvalitetsmålet 33 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

34 Standardprogrammets implementeringsmæssige udfordringer Dansk kvalitetsmodel på det sociale område kan på nogle områder medføre ændring af daglig praksis Det kan være en udfordring at få udarbejdet de retningsgivende dokumenter således at de både er en beskrivelse af og for praksis Det kan være en udfordring at sikre den nødvendige opbakning blandt kollegaer Det kan være vanskeligt at se og formidle de relative fordele ved forandringstiltagene 34 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

35 Forbehold Forbehold mod forandring er et grundlæggende normalpsykologisk forsvar Forbehold benævnes ofte modstand i implementeringslitteraturen Denne modstand kan og skal ikke overvindes Kan derimod håndteres gennem motivation 35 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

36 Motivering til forandring

37 Parathed til forandring! 37 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

38 Hvordan reagerer vi ved forandringer af praksis? Rogers (1995) Ønsker beviser og tydelige gevinster Vil se hele systemet i action på én gang og med et positivt resultat Pragmatikerne Tænker fremad Risikovillige Motiveres af de fremtidige muligheder Entusiasme Er stærkt knyttet til sagen De visionære Iværksætterne Relativt pessimistiske Afventende i forhold til at tage risici De konservative Er ikke mulige at engagere pt. Har muligvis andre prioriteringer Skeptikerne

39 Motivering til forandring hvad kan man gøre som ressourceperson? Vis de relative fordele: Informere om, hvorfor den nye praksis implementeres og hvordan ændringerne i arbejdsgangene vil påvirke boformen, beboere og medarbejderne Fejre Succes erne: Anerkende dine kollegaers indsats i implementeringen af den nye praksis Involvering af kollegaer: Vær åben over for årsager til eventuel modstand og inddrag så vidt muligt de personer, der har lyst og motivation til at deltage i implementeringsarbejdet Kommunikation: Løbende orientere om resultaterne af den nye praksis. Når medarbejdere kender fordelene ved den ny praksis er de i stand til at formidle det til andre. 39 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

40 Strategier for kommunikation Målgrupperne er forskellige kommunikér budskabet ud på forskellige måder og ad forskellige kanaler Målgruppernes parathed til forandring er afgørende for hvilken form for kommunikation, der skal benyttes Vær opmærksom på, at gevinsterne kan se forskellige ud fra forskellige faggruppers perspektiv Nobody is interested in implementing your project they are interested in solving THEIR problems 40 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

41 Gruppeøvelse - gevinsthjulet Gevinsthjulet anvendes som procesværktøj Formålet er at skabe en oversigt over de fordele og positive effekter der, for forskellige fagprofessionelle, er forbundet med den nye praksis Øvelsen sigter altså mod at skabe oversigt over relative fordele et enkelt værktøj i kommunikationsprocessen 41 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

42 Beboerne/ Børnene/ De unge:

43 Gruppeøvelse - gevinsthjulet Øvelse: Brug 5 min. på hver for sig at arbejde med gevinsthjulet Brug herefter 15 min. på at drøfte/arbejde videre med gevinsthjulet i mindre grupper 43 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

44 Samspillet med ledelsen

45 Forskning viser, at følelser smitter! (og at lederens følelser smitter mest!) C. Bartel and R. Saavedra, Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

46 Samspil med ledelsen Samspillet med ledelsen skal sikre: At der skabes rum og rammer for opgaveløsningen At I sammen kan gå forrest med gennemslagskraft At du kan kommunikere målrettet, klart og uden omsvøb! 46 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

47 Samspillet med ledelsen - konkret Sikre at der er sammenhæng mellem implementeringsarbejdet og afdelingens/tilbuddets værdigrundlag/udviklingsplan Rammesætning og rollefordeling ift. ressourcepersonens opgaver Opmuntring og støtte til det lokale implementeringsteam Reklame for implementeringsarbejdet. Omtale det internt, f.eks. på personalemøder og relevante eksterne sammenhænge 47 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

48 Forskning viser, at implementering lykkes, når ledelsen Bruger tid på strategisk arbejde! (30%) Giver anerkendelse og opmærksomhed gennem hele processen Efterspørger data (Spørger: hvordan ved vi..? ) Analyserer data (Spørger: hvorfor..? ) og følger op på resultaterne Giver aktivt følgerskab ( Går forrest, bagerst og ved siden af ) Ref. Afdelingsleder for Innovation og Forskning: Annemette Digmann 48 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

49 Hvornår lykkes implementering? Når der er fokus på kommunikation målrettet dine kollegaers parathed til forandring Når det, der skal implementeres, er i overensstemmelse med organisationens målsætning, vision og værdier Når det er præciseret, hvordan medarbejderne skal inddrages og at de bliver inddraget Når den relative fordel fremstår tydeligt Når ledelsen er engageret 49 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

50 Never, ever, ever, ever, ever, ever, ever, give up. Never give up. Never give up. Never give up. Winston Churchill, October 29, 1941 at Harrow School 50 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område