Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 3. semester Ortopædkirurgisk Afdeling E Aarhus Universitetshospital

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Ortopædkirurgisk Afdeling E ved Aarhus Universitetshospital varetager pleje og behandling, uddannelse, udvikling og forskning inden for sygdomme i bevægeapparatet. Ortopædkirurgisk Afdeling E en del af akutcenteret på Aarhus Universitetshospital. Afdelingens aktiviteter er placeret på Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade (NBG) og Tage- Hansens Gade (THG). Der er ansat ca. 430 medarbejdere. Afdelingen er organiseret i 3 sengeafsnit og en række ambulatorier. På Kirurgisk børneafsnit findes de lægefaglige specialer: Ortopædkirurgi, abdominalkirurgi, øre- næse- og halskirurgi, kæbekirurgi, traumatologi, plastikkirurgi og neurokirurgi. På ESA 1 findes de lægefaglige specialer: Fod/ankelkirurgi, rygkirurgi, tumorkirurgi, tramatologi, rekonstruktionskirurgi og infektionskirurgi. På ESA 2 findes de lægefaglige specialer: Idrætstraumatologi, skulder/albue-kirurgi, hånd-, hofte- og knækirurgi. Afdelingsledelsen i afdeling E består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. I stabsfunktion til afdelingsledelsen er ansat en klinisk sygeplejespecialist, en udviklingsansvarlig sygeplejerske og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Afsnitsledelserne består af afdelingssygeplejersker og lægefaglige sektorchefer. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har, sammen med afdelingsledelsen, et overordnet ansvar for den kliniske undervisning af sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent elever i afdeling E. I hvert afsnit er der ansat kliniske vejledere der tilrettelægger og varetager vejledning af elever og studerende. De kliniske vejledere og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har et tæt samarbejde. Læs mere om afdeling E og de enkelte afsnit her: Ortopædkirurgisk Afdeling E - Aarhus Universitetshospital 2/6

3 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier De helbredsmæssige problemer der bringer patienter til behandling i ortopædkirurgisk afdeling vil typisk være lokaliseret til bevægeapparatet, f.eks. medfødte lidelser, frakturer, tumorer, infektioner eller artrose. Flere er kroniske smertepatienter. Den ortopædkirurgiske patient kan, som alle patienter, være udsat for comorbiditet. Patienterne kommer til planlagt indlæggelse eller akut på grund af pludseligt opstået sygdom. Patienterne fordeler sig i alle aldersgrupper. Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I ortopædkirurgisk afdeling er der fokus på præ-, per- og postoperative sygepleje. De centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger er ofte knyttet til patienternes fysiologiske behov som f.eks. mobilitet, udskillelse, ADL, sansning, smerter, respiration/cirkulation og ernæring. Der kan ligeledes være problemstillinger knyttet til det psykosociale område, f.eks. sorg eller krise eller problemstillinger knyttet til mestring af sygdom og behandling. I sygeplejen arbejdes der med det behandlende, forbyggende og rehabiliterende aspekt, men også sundhedsfremmende og pallierende aspekter i sygeplejen vægtes i de konkrete patientsituationer. Sygeplejen på ortopædkirurgisk afdeling er alsidig og tilpasses altid patientens behov. En stor del af ortopædkirurgiske patienter er indlagt kort tid på hospitalet. Patientforløbene er tilrettelægges i tæt samarbejde mellem sengeafsnit, operations- og opvågningsafsnit. Det sammenhængende patientforløb skal skabe en oplevelse af kvalitet i overgangene mellem de forskellige afdelinger. Fordi mange patienter udskrives relativt kort tid efter operation er samarbejdet med primær sektor omkring patientens postoperative pleje og genoptræning særdeles vigtigt. Allerede ved indlæggelsen er der fokus på udskrivelse, hvilket stiller høje krav til samarbejdet med primær sektor omkring patientens postoperative pleje og genoptræning. Patient- og sygeplejeperspektivet Patienter i ortopædkirurgisk afdeling vil ofte have nedsat egenomsorgskapacitet som følge af deres sygdom. Nogle patienter har en kronisk lidelse og deraf er den nedsatte egenomsorgskapacitet blivende. Hos andre patienter er den nedsatte egenomsorgskapacitet midlertidig. Pleje og behandling tilrettelægges med afsæt i patientens behov, forventninger og ressourcer og pårørendes inddrages i den udstrækning patienten ønsker det. Økonomiske og samfundsmæssige vilkår og rammer har også betydning når patientforløbet tilrettelægges og indgår i det faglige skøn. Klinisk lederskab Sygeplejersken i ortopædkirurgisk afdeling har et stort ansvar i forbindelse med ledelse og koordinering af patientforløbene. Dette gælder fra den første kontakt i ambulatoriet / klinikken til den sidste kontrol efter udskrivelsen. Det er vigtigt at der, trods standardiserede pleje- og behandlingsprogrammer, er konstant faglig opmærksomhed på hvorvidt den enkelte patient kan 3/6

4 efterleve programmet. Hvis ikke, må der iværksættes særlige tiltag, der tager hensyn til den enkelte patients behov. I forbindelse med udskrivning har sygeplejersken en vigtig opgave i den faglige overlevering til samarbejdspartnere i primær sektor, til en anden afdeling eller andet hospital. Til primær sektor er det er nødvendigt at kende til særlige muligheder og ressourcepersoner fra det kommunale område. Klinisk beslutningstagen Pleje og behandling af den ortopædkirurgiske patient baseres på kliniske beslutninger, hvor patient og pårørende, faglig evidens og den fagprofessionelles erfaring indgår. Klinisk beslutningstagen indgår i alle aktiviteter der relaterer sig til patientforløbet. Det være sig personlig pleje, medicinhåndtering, genoptræning, udskrivelse, speciel kirurgisk sygepleje osv. I beslutningsprocessen tilstræbes den rette balance mellem patientinddragelse, patientsikkerhed og organisationens rammer. Udvikling af sygepleje I ortopædkirurgisk afdeling arbejdes kontinuerligt med forskning og udvikling i sygeplejen. Dette i forhold til optimering og kvalificering af de enkelte patientforløb, men også i forhold til at forbedre organisatoriske sammenhænge internt på hospitalet såvel som i samarbejdet med andre. I de enkelte afsnit findes der specialeansvarlige sygeplejersker med ansvar for såvel dybde- som breddefaglige områder. Et vigtigt element i de specialeansvarliges funktion er formidling og implementering af viden og nye arbejdsgange. Samtidig arbejdes der målrettet med at understøtte en kultur hvor alle medarbejdere er nysgerrige på hvad der kunne være anderledes og bedre og sikre rammer hvor der kan arbejdes med udviklingsprojekter i større og mindre målestok. Tværprofessionalitet og tværsektorielt samarbejde I de enkelte afsnit samarbejdes dagligt med afsnittets læger, sekretærer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere og serviceassistenter samt læger fra andre specialer (eksempelvis geriatri, intern medicin eller neurologi). Derudover samarbejdes med andre afdelinger som operationsafdelingen, opvågningsafdelingen, røntgenafdelingen og ambulatoriet. Sideløbende med det tværfaglige samarbejde foregår der tværsektorielt samarbejde med primær sundhedstjeneste. Der er fokus på at sikre sammenhængende patientforløb hen over sektorgrænser og aktuelt samarbejdes, med primær sektor, om udviklingsprojekter der skal lette og forbedre denne overgang. Ligeledes er der fokus på overgange mellem de forskellige hospitalsafdelinger og også her arbejdes på at sikre sammenhængende patientforløb. Metoder i klinisk praksis Nedenfor listes en række metoder der anvendes i klinikken for at sikre systematisk observation af patienter i det præ-, per- og postoperativ forløb. Sygeplejeprocessen Sygeplejefaglige optegnelser (dokumentation i EPJ) TOKS Ernæringsscreening, MRSA screening, trykssårsscreening 4/6

5 Væskeregistrering, kostregistrering ISBAR Nedenfor listes en række metoder der anvendes i klinikken i forbindelse med den pædagogiske praksis der foregår når elever, studerende og øvrigt personale skal lære nyt. Model for praktisk færdighedsudøvelse Klinisk beslutningstagning Før- under- og eftervejledning 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Konkrete uddannelsesaktiviteter i klinikken angives her. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. 5/6

6 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 3. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle kliniske studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle kliniske studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 6/6