Mål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie

Transkript

1 Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler og 16 Børn og familie. Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn og unge med særlige behov i eller så tæt på et normalmiljø som muligt. Udfordring Det er vigtigt at skabe fællesskaber, hvor alle slags børn forstår børns forskelligheder. Det ruster børn og unge til at blive samfundsborgere, der kan rumme forskellighed. I 2014 var 1,8 pct. af børn i dagtilbud og 4,4 pct. af folkeskoleleverne visiteret til et specialpædagogisk dagtilbud/undervisningstilbud. Der er derfor behov for en målrettet arbejde med inklusion for hele 0-16 års området. Det er desuden vigtigt for børn og unge med særlige behov at vokse op i et normalmiljø, da det påvirker børnenes fremtidige muligheder for som voksen at indgå i almindelige fællesskaber. I forhold til skoler og dagtilbud er risikoen for, at børn og unge med særlige behov ekskluderes særligt høj. Der er derfor brug for selvstændigt fokus på inklusion af disse børn og unge. Mål - fastsat med budget Andelen af ekskluderede folkeskolelever skal nedbringes til maksimalt 4 pct. Flere børn og unge med særlige behov skal inkluderes i et normalmiljø, både hvad angår dagtilbud og skoler, fritid og opvækstrammer. 1

2 Veje til målet Generelle indsatser til alle børn og unge: Forældresamarbejde i skoler og dagtilbud: Beskrivelse af forældresamarbejdet med fokus på sammenhæng i barnets liv og med tydelige ansvarsafgrænsninger. Dialogbaseret og ligeværdig kommunikation. Ressourcetænkning som grundsten for indsatserne. Vurdering af bogkuffertprojektet til alle to-årige. Vægtning af samarbejdet med forældre til præmature børn. Reflekteret praksis i arbejdet med: Dialogisk læsning, samt opfølgning på indsatsen. Passion for læring. Sprog- og læsestrategi. Forebyggende indsatser gennem SSD (Skole, Sundhedsplejen, dagtilbud og Børne- og Familierådgivningen). Metodeanvendelse med fokus på forskningsbaseret viden og professionstænkning. Den personlige kompetence i fællesskabets rammer. Vægtning af voksenstyrede og børne/elevinitierede aktiviteter. Udvikling af dagtilbud og skoler med evidensbaserede programmer: Implementering og konsolidering af LP, PALS, De Utrolige År (DUÅ) og Herningmodellen. Indsatser målrettet børn og unge med særlige behov: Vidensbaserede tilbud og arbejdsgange, herunder evidensbaserede programmer (MST, MTFC, PMTO mv.). Integration af inklusion i dagtilbud og skoler og fokus på normalmiljø ved valg af foranstaltninger til børn og unge med særlige behov. Udvikling af målrettede indsatser, der understøtter, at børn og unge med særlige behov kan rummes i skoler og dagtilbud. Indsatser under Sverigesprogrammet: o Styrket sagsbehandlingspraksis og styrket samarbejde mellem Børne- og Familierådgivningen, Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning og Sundhedsplejen. o Tættere samarbejde med dagtilbud og skoler. o Tidligere indsatser, tættere opfølgning, øget familie- og netværksarbejde og tværfagligt samarbejde. o Tidsbegrænsede, behandlingsintensive institutionsanbringelser på Hedebocentret og Børne- og Familiecenter Herning. o Udvikling af en styrket indsats overfor familier med børn og unge med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. 2

3 Status på målopfyldelse I 2016 var 1,93% af alle børn i dagtilbud i specialgrupper. Målet for dette område er, at højst 1,7% af børn i dagtilbud er i specialgrupper. På skoleområdet var det i ,9% af eleverne i Herning Kommunes folkeskoler, der gik i en specialklasse. (Det bemærkes, at eleverne i fri- og efterskoler ikke tæller med i denne opgørelse. Såfremt de blev regnet med i elevgrundlaget, ville andelen være mindre.) En del af indsatsen i forhold til dette målspor, har også været indsatserne under Herningmodellen for socialt udsatte (tidl. Sverigesprogrammet). Resultaterne i det oprindelige projekt var markante i forhold til at bringe børn tættere på et almindeligt hverdagsliv og i 2016 er der arbejdet hårdt med at udrulle Herningmodellen i hele kommunen. Således er Center for Børn og Forebyggelse blevet tilpasset: Centret er blevet organiseret i tværfaglige områder og den viden der skabte resultaterne er blevet bredt ud til hele kommunen. I 2016 er det lykkedes, at nedbringe andelen af anbragte børn med 3,5%, herunder andelen af institutionsanbragte med 20%. Opfølgning på målopfyldelse Det er i høj grad relevant at fortsætte med at have fokus på, at alle børn skal være en del af fællesskabet. Det indebærer en række indsatser, som på forskellig vis arbejder for, at så mange børn som muligt under hensynstagen til deres forskellige vilkår og behov kan indgå i almindelige fællesskaber. Kommentar Børn og Unge arbejder ligesom tidligere år på en detaljeret opfølgning på de veje til målet, som indgår i målet for Kvalitetsrapporten bliver i 2016 samlet for hele børn og unge ligesom målene er det. Overordnet set er det værd at fremhæve, at en stor del af indsatserne er reorganiseret noget siden målene og indsatserne for 2016 blev vedtaget. Således foregår en stor del af indsatserne nu under Herning-modellerne for hhv. dagtilbud, skole og børn og unge i udsatte positioner. 3

4 Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler og 16 Børn og familie. Fokusområde Alle børn skal blive så dygtige, de kan. - Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. - Udsatte børn og unge skal opnå at blive selvforsørgende som voksne. - Fokus på sundhedsfremme og forebyggelse skal sikre, at alle børn bliver livsduelige. Udfordring Det er afgørende at arbejde for at alle børn bliver så dygtige som de kan. Fra de dygtigste børn til dem, der i størst grad udfordres af krav om læring. I 2014 var 89 pct. af de unge, der afsluttede folkeskolen i 2013 i gang med en ungdomsuddannelse i Herning Kommune. En ungdomsuddannelse er betydningsfuld for en persons fremtidige muligheder for at opnå varig beskæftigelse. Langt færre udsatte børn og unge gennemfører en uddannelse, sammenlignet med resten af befolkningen. På landsplan er det eksempelvis blot 30 pct. af tidligere anbragte børn, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Forskning viser imidlertid, at skole og uddannelse er væsentlige beskyttelsesfaktorer i forhold til undgå, at sårbare børn og unge havner i større sociale problemer. Der er således brug for et særligt fokus på denne målgruppe. Mål - fastsat med budget Andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, skal hæves til 95 pct. Endvidere skal frafaldet fra ungdomsuddannelserne være mindre. 50 pct. af tidligere anbragte børn og unge skal i 2020 have gennemført en ungdomsuddannelse. 4

5 Veje til målet Generelle indsatser til alle børn og unge: Lederskab i et børneperspektiv: Gruppe- og klasseledelse. Teamsamarbejde. Entreprenørskab. Kompetenceudvikling i forhold til lederskab af børne og elevgrupper. Projekter, der er affødt af skolereformen. Internationalt samarbejde omkring brug af data. Kvalitetsudvikling: Målrettet anvendelse af Børne- og undervisningsmiljøvurderinger. Tilrettelæggelse af differentierede læreprocesser. Meningsfuld dokumentation og evaluering. Implementering af Strategi og handleplan for matematik og natur. IT- og mediestrategien i dagtilbud og skoler. Velfærdsteknologi i dagplejen. Indsats mod drop-outs. Kompetenceudvikling i forhold til kompetenceplanen Projekt Fremtidens Dagtilbud. I den understøttende undervisning og i fritidstilbud. Sundhedsfremme og forebyggelse Samordning af den sundhedsfremmende indsats. Udbyggede tilbud til familier med særlige behov. Sundhedsfremmeindsatser i skoler, dagtilbud og uddannelsesinstitutioner. Indsatser målrettet børn og unge med særlige behov: Vidensbaserede tilbud og arbejdsgange, så der opnås de bedst mulige resultater af indsatserne. Målrettet arbejde med dokumentation af effekten af indsatser til børn og unge med særlige behov. Øget fokus på vigtigheden af skolegang i forhold til anbragte og udsatte børn og unge. Styrkelse af udsatte børn og unges skolegang (ELEVator, Lær for Livet) og generelt. 5

6 Status på målopfyldelse Andelen af 9. klasse årgang som forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, er i Herning Kommune 81,3 pct. I forhold til målopfyldelsen er det værd at fremhæve, at det er omdiskuteret, hvordan man følger op på andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Ovenfor er anvendt Ministeriet for Børn, Undervisnings og Ligestillings definition, hvor resultaterne generelt ligger forholdsvist lavt. Eksempelvis er andelen af 9. klasse årgangen 2014, der 15 måneder efter endt folkeskoleuddannelse er i gang med en ungdomsuddannelse var 88 pct. Opfølgning på målopfyldelse Resultatet viser at der fortsat er behov for et fokus på indsatser der understøtter, at alle børn bliver så dygtige de kan, herunder målet om, at 95 pct. af en årgang får en ungdomsuddannelse. I sig selv er ungdomsuddannelse jo ikke det endelige mål, men at alle unge bliver så dygtige de kan og til både egen og samfundets gavn bidrager på arbejdsmarkedet. Blandt andet derfor arbejdes der også særligt målrettet med at øge gennemførslen af erhvervsuddannelser. I forhold til børn i udsatte positioner arbejdes der under Herningmodellerne for både skole og for børn i udsatte positioner specifikt med at understøtte udsatte elevers skolegang. Da det er en central beskyttelsesfaktor i forhold til elevernes udvikling, når disse elevers vanskeligere livsvilkår i øvrigt tages i betragtning. Kommentar Børn og Unge arbejder ligesom tidligere år på en detaljeret opfølgning på de veje til målet, som indgår i målet for Kvalitetsrapporten bliver i 2016 samlet for hele børn og unge ligesom målene er det. I 2016 er der endvidere i partnerskab med Socialstyrelsen arbejdet med at dokumentere effekten af Herningmodellen for socialt udsatte og med at gøre viden og metoder i Herningmodellen til et generelt og implementerbart koncept. 6