Arbejdsgrundlag. Velfærds- og Sundhedsudvalget

Transkript

1 Arbejdsgrundlag Velfærds- og Sundhedsudvalget

2 Kolofon Horsens Kommune: "Arbejdsgrundlag ", Velfærds- og Sundhedsudvalget Vedtaget af: Byrådet, Horsens Kommune, 2018 Arbejdsgrundlaget kan læses på: Kontaktpersoner: Direktør, Velfærd og Sundhed, Karin Holland Kopiering tilladt med kildeangivelse Sagsbehandler: LL Sagsnr P Foto: Horsens Kommune Layout og tryk: Horsens Kommune Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Forside: Maskeormen, Troels Krøyer, Kunstnergruppen Snurretoppen,

3 Indhold Indledning Side 4 Velfærds- og Sundhedsudvalgets vision Side 5 Mindset de 5 pejlemærker Side 6 Politiske mål Side Børn og unge med særlige behov Side 10 Udsatte voksne og borgere med handicap Side 12 Ældre med særlige behov Side Sundhed Side Tværgående mål for hele Velfærd og Sundhed Side 18 Politikker og strategier på velfærds- og sundhedsområdet Side 20 3

4 Indledning I Horsens Kommune skal alle have de bedst mulige vilkår for at leve et sundt, godt og indholdsrigt liv. Sådan lyder Byrådets vision for velfærds- og sundhedsområdet. Det gode aktive liv I Velfærds- og Sundhedsudvalget vil vi derfor arbejde for, at alle borgere får mulighed for et godt og aktivt liv og for at indgå i fællesskaber. De svageste borgere skal have gode vilkår. Derfor vil vi i Velfærds- og Sundhedsudvalget i perioden arbejde for, at de svageste borgere kan få et godt og aktivt liv. De, der har brug for hjælp, skal have den og af høj kvalitet. Men kan borgerne selv, ja, så skal de det. Kernevelfærd Vi vil sikre, at borgerne fortsat får kernevelfærd af høj kvalitet fra et veldrevet velfærdsog sundhedsområde. Kernevelfærden er målrettet: Børn og unge med særlige behov Udsatte voksne og borgere med handicap Ældre med særlige behov Sundhed Vores tilgang til opgaven er, at: Vi udvikler og tilpasser vores indsats efter fremtidens behov. Vi tilrettelægger vores indsats med udgangspunkt i den enkelte borgeres ønsker, håb og drømme. Vi finder de bedste løsninger i dialog med vores samarbejdspartnere. De politiske mål Vi har formuleret 19 politiske mål. Målene sætter kursen for, hvordan vi vil udvikle kernevelfærden på velfærds- og sundhedsområdet. Med udgangspunkt i vores politiske mål vil vi udvikle Horsens Kommunes styrkepositioner på velfærds- og sundhedsområdet. Dialog og samarbejde Vi ser frem til, at vi nu skal i gang med at realisere de nye mål for fortsat udvikling af kernevelfærden i Horsens Kommune. Vi vil løse opgaven i dialog med alle vores samarbejdspartnere. Velfærds- og Sundhedsudvalget

5 Velfærds- og Sundhedsudvalgets vision Velfærds- og Sundhedsudvalgets mission: Alle borgere skal have et godt og aktivt liv, og være en del af et fællesskab. Derfor fokuserer vi i udvalget på at udvikle vores styrker sammen med vores samarbejdspartnere. Alle bidrag er vigtige og betydningsfulde. Vi finder løsningerne i fællesskab Vi vil understøtte, at den enkelte borger får mulighed for at udfolde sine ressourcer. Alle skal have et aktivt liv alle skal have noget at stå op til. Alle skal have mulighed for at bidrage til fællesskabet med det, de kan. Alle borgere er aktivt deltagende samfundsborgere. Målet er, at alle udnytter sit potentiale og tager ansvar for eget liv. Styrker og ressourcer Som borgere skaber vi fremtidens aktive liv sammen med andre hele livet igennem. Vi udvikler vores styrkepositioner og revurderer vores ressourcer. Det er vejen mod ny velfærd. Vejen mod en forbedret velfærdsøkonomi. Velfærds- og Sundhedsudvalgets vision: Alle har de bedst mulige vilkår for at kunne leve et sundt, godt og indholdsrigt liv. Borgerne får rettidig og individuel støtte, så den enkelte borger kan handle kompetent og træffe selvstændige valg. Borgere med behov for særlig støtte får service af høj kvalitet. Alle borgere bidrager med det de kan og bliver en del af ét eller flere lokale fællesskaber. Samfundsudfordringer løftes i samspil med de frivillige. 5

6 Mindset - og de 5 pejlemærker Mestring Fællesskaber og de frivillige Det gode, aktive liv Samarbejde og partnerskaber Teknologi Resultater og effekt af indsats 6

7 Mindset Det gode aktive liv er det mindset, som danner grundlag for alle indsatser på hele velfærds- og sundhedsområdet. De 5 pejlemærker guider politikere og ansatte i beslutningerne og i det daglige møde med borgerne. Det gode aktive liv Samarbejdet med borgeren tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og behov. Al aktivitet på velfærd- og sundhedsområdet handler om at understøtte borgerne i at skabe de bedst mulige rammer for at leve et godt, sundt og aktivt liv. Kommunen leverer kernevelfærd, som tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, håb og drømme. Borgerens værdighed og selvbestemmelse er i centrum. Borgerne skal have mulighed for en aktiv og selvstændig tilværelse. Dem, der har brug for hjælp skal have den - af høj kvalitet. Men kan borgerne selv, så skal de selv. Vi skaber sammenhæng i indsatsen for borgerne. Vi finder løsninger i dialog og samarbejder på tværs. Det gælder indadtil i organisationen. Og det gælder udadtil i samarbejdet med eksterne partnere. Med udgangspunkt i de fem pejlemærker samarbejder vi med borgeren om at skabe de bedst mulige løsninger for den enkelte borger. De 5 pejlemærker 1. Mestring 2. Fællesskaber og de frivillige 3. Samarbejde og partnerskaber 4. Teknologi 5. Resultater og effekt af indsats Mestring Mestring et grundlæggende princip i alle indsatser. Mestring handler om, hvordan den enkelte borger oplever det at kunne håndtere udfordringer i hverdagen. At kunne mestre et aktivt og meningsfuldt hverdagsliv. Borgerne har forskellige ressourcer og behov. Vi tilrettelægger indsatserne, så de foregår så tæt på borgernes hjem, netværk og nærmiljø som muligt. Vi samarbejder med borgerne om at skabe rammer, der giver borgerne lyst til at vælge det sunde og aktive liv og lyst til at være en del af fællesskabet. Fællesskaber og de frivillige Vi skaber rammer for fællesskaber. Vi understøtter, at fællesskaberne tager ansvar for den enkelte og for hinanden. Fællesskaber rummer mulighed for at føle sig inkluderet. Fællesskaber skaber samhørighed. Indsatserne har fokus på, hvordan borgerne kan samarbejde med hinanden og danne netværk fremfor, hvordan borgerne forholder sig til kommunen. Der er uudnyttede potentialer blandt borgerne, de pårørende og i borgernes netværk. De uudnyttede potentialer skal i spil. Den energi, de ressourcer og de muligheder, som de frivillige repræsenterer er også en del af vores fokus fremover. De frivillige yder en uvurderlig indsats. Frivillighed er et aktiv for alle politikområder. De frivillige samarbejder med de enkelte institutioner om, hvordan de frivillige kan understøtte og bidrage til at udvikle det gode, aktive hverdagsliv på institutionerne og i lokalsamfundet. Men de frivillige varetager ikke de daglige driftsopgaver. 7

8 Samarbejde og partnerskaber Velfærd og Sundhed samarbejder med andre aktører, fordi det giver mulighed for at revurdere styrker og ressourcer. Samarbejdet med andre kommuner, andre offentlige myndigheder og private aktører afdækker ofte nye potentialer. Ved at etablere løsninger i partnerskaber opstår nye styrker og muligheder. Samarbejdet giver inspiration til idéudvikling og til at tilrettelægge indsatserne smartere. Desuden fokuserer vi på at: Gøre det, der virker og skaber progression i indsatsen. Fortælle de gode historier om det gode liv og den aktive hverdag. Udarbejde brugertilfredshedsundersøgelser på udvalgte områder. Velfærd og Sundhed står inde for, at der er handlekraftig ledelse i hele Velfærd og Sundhed. Alle i organisationen bidrager til håndtering af både kerneopgaverne og udviklingsopgaverne. Teknologi Velfærd og Sundhed udvikler og bruger teknologi, når teknologien: Øger borgerens livskvalitet Forbedrer arbejdsmiljøet Forbedrer velfærdsøkonomien Teknologi kan støtte borgeren i at blive mere selvhjulpen, føle en højere grad af værdighed, tryghed, selvbestemmelse og selvstændighed. Teknologi kan sætte struktur på borgerens hverdag og gøre hverdagen mere overskuelig. Teknologi kan forbedre kommunikationen og samarbejdet med borgeren og andre samarbejdspartnere. Resultater og effekt af indsats Velfærdsområdet i Horsens Kommune står stærkt. Vi er lykkedes med at opretholde et højt serviceniveau. Vi har effektiviseret. Vi leverer kvalitet i indsatserne hver dag. Den vej skal vi fortsætte ad. Kursen kræver fortsat og vedholdende fokus på omstilling, dygtighed og professionalisme hos medarbejderne. Medarbejderne i front skaber værdi for den enkelte borger. Møderne mellem borgeren og medarbejderen giver os erfaringer, som kan forbedre vores praksis. Velfærd og Sundhed har tillid til, at alle medarbejdere bidrager til den fælles opgave: at levere kernevelfærd hver dag. 8

9 Politiske mål Vi har formuleret i alt 19 politiske mål for områderne: Børn og unge med særlige behov Udsatte voksne og borgere med handicap Ældre med særlige behov Sundhed Tværgående mål for hele Velfærd og Sundhed De politiske mål er opstillet i tilfældig rækkefølge. Vores politiske mål er ambitiøse. De udstikker kursen for, hvor vi ønsker at styrke velfærds- og sundhedsområdet i de kommende 4 år. Velfærds- og Sundhedsudvalget vil samarbejde med de andre fagudvalg om at realisere målene. Vi vil også inddrage vores eksterne samarbejdspartnere i dialogen om udviklingen af velfærds- og sundhedsområdet. På den måde sikrer vi helhedstænkning og en bred forankring af holdbare løsninger. 9

10 Børn og unge med særlige behov Mål: Alle børn og unge har et godt, aktivt liv og er en del af et fællesskab. Vi vil prioritere tidlig indsats. Tidlig indsats er vigtigt for at skabe gode vilkår for et godt liv, hele livet. Alle børn har ret til at trives i hverdagen. Derfor sætter vi fokus på samarbejdet mellem forældre, skole og familierådgivning. Mål: Styrket indsats for børn og unge, der har et handicap eller en psykisk lidelse. Vi vil styrke tidlig rådgivning og indsats. Rådgivningen skal udvikles, så den sker tæt på børnene, de unge og deres hverdagsliv. Samarbejdet med forældrene skal styrkes. Vi anerkender forældrenes viden om deres børns behov. Forældrene er eksperterne. 10

11 Forældrene er barnets eller den unges vigtigste ressourcepersoner i mange år. Det er en krævende opgave. Derfor vil vi støtte forældrene. Forældre og pårørende skal have støtte til at etablere netværksgrupper. Forventninger om mulige løsninger skal afstemmes med forældre, behandlere og sygehus. 03 Mål: Anbragte børn og unge har et godt hverdagsliv og en god skolegang. Vi vil styrke den tidlige rådgivning og indsats. Indsatsen før, under og efter, at børn og unge er anbragt uden for deres eget hjem skal styrkes. Forældre ved meget om deres børn. Derfor vil vi samarbejde med forældrene om at udvikle forældreansvar. Plejefamilierne gør en stor indsats. Rådgivningen og samarbejdet med plejefamilierne skal udvikles. Rådgivningen skal foregå tæt på børnenes og de unges hverdagsliv. Det er vigtigt, at de anbragte børn og unge får en god skolegang. Det vil vi prioritere. Det er vigtigt at være opmærksom på de anbragte børn og unges sundhed. Det vil vi prioritere. Efterværnsindsatsen skal udvikles. Anbragte børn og unge skal være en del af et fællesskab. Vi vil skabe rammer for at de kan mødes med andre børn og unge i samme situation og blive del af et fællesskab. Forældre og pårørende skal have støtte til at etablere netværksgrupper. 11

12 Udsatte voksne og borgere med handicap Mål: Udsatte voksne og borgere, der har et handicap eller en psykisk lidelse, skal være en del af arbejdsmarkedet. Alle har ret til et godt og aktivt liv. Derfor vil vi styrke indsatsen for, at alle kan komme i beskæftigelse og få et aktivt fritidsliv. Vi vil fortsat samarbejde med borgere, der har et handicap eller en psykisk lidelse, om at udvikle rammerne, så de aktivt kan deltage i og bidrage til samfundslivet. 12 Mål: Fremme mestringsindsatsen. Alle borgere, der har et vedvarende handicap, skal fremover være omfattet af mestringsindsatsen. I samarbejde med borgerne vil vi skabe rammer, der giver borgerne lyst til at vælge det sunde og aktive liv og lyst til at være en del af et fællesskab. Pårørende til borgere i mestringsforløb skal have støtte til at etablere netværksgrupper.

13 03 04 Mål: Styrke indsatsen for borgere der har et handicap eller en psykisk lidelse. Vi vil styrke indsatsen i den nære psykiatri med fokus på tidlig indsats og rehabilitering. Der skal skabes en bedre balance og sammenhæng mellem den specialiserede indsats og den indsats, der sker tæt på borgerens hverdagsliv. Den enkelte borgers netværk skal inddrages. Støtte og rådgivning skaber tryghed for de pårørende og borgerne selv. Borgere, der har et handicap eller en psykisk lidelse skal have støtte til at etablere netværksgrupper. Pårørende skal have støtte til at etablere netværksgrupper. 13 Mål: Udvikle indsatsen for unge hjemløse. Vi vil fastsætte et forpligtende måltal for det maksimale antal unge hjemløse i kommunen. Forebyggende indsats og tidlig opsporing skal styrkes. Unge, der mister socialt fodfæste, skal vende tilbage til job og uddannelse. Rådgivning af socialt udsatte unge og voksne skal prioriteres, så den støtter den enkelte i at fastholde uddannelse, arbejde, bolig og forebygge hjemløshed. Derfor vil vi samtænke indsatsen for at skaffe bolig og beskæftigelse. I et samarbejde med forældrene vil vi udvikle forældreansvar. Vi vil gå i dialog med forældrene, så forældrene kan blive gode rollemodeller.

14 Ældre med særlige behov 01 Mål: Skabe rammer for et godt og aktivt ældreliv. Vi vil sætte fokus på både nutidens og fremtidens gode ældreliv. Ældre repræsenterer en ressource både i dag og i fremtidens velfærdssamfund. Ældre har kompetencer og ressourcer i form af tid og livserfaring. Flere ældre har et godt helbred i en højere alder end tidligere. Og mange ældre har også en bedre økonomi. Ovenstående er styrker og forudsætninger for, at vi kan løse opgaverne på andre måder, end vi gør det i dag. Det kan blandt andet ske ved, at ældre kan deltage aktivt i og bidrage til de frivillige fællesskaber. 14 Indsatsen til de ældre, der har særlige behov skal prioriteres. De, der kan selv, skal selv. At mestre sit eget hverdagsliv styrker selvstændighed, selvbestemmelse og værdighed. Men har den ældre brug for en særlig indsats, så skal vedkommende have den og af høj kvalitet. I forhold til ensomhed blandt ældre prioriterer vi tidlig opsporing.

15 02 04 Mål: Prioritere rehabilitering og træning. Vi vil prioritere rehabilitering og træning. Rehabilitering og træning støtter borgeren i at kunne mestre sin egen hverdag, håndtere udfordringer, være selvhjulpen og have et godt og aktivt liv. Ventetiden på træning skal bringes ned. Vedligeholdelsestræning skal have øget fokus. Holdtræning kan skabe samhørighed, fællesskab og netværk. Derfor skal holdtræning prioriteres. Mål: Styrke kvaliteten i hjemmeplejen. Vi vil prioritere god kvalitet i indsatsen for de svageste ældre. De ældre, der har brug for en særlig støtte i form af hjælp til de daglige gøremål, træning, støtte til at deltage i socialt samvær og pleje skal have god og individuel tilrettelagt hjælp. Hjælpen skal tilrettelægges i samarbejde med den ældre. Vi vil prioritere, at borgerne får én fast kontaktperson Mål: Udvikle vores styrkeposition på demensområdet Vi vil prioritere at støtte de svageste ældre. De ældre, der har brug for en særlig støtte til et værdigt liv i en meningsfuld og begribelig hverdag skal have individuel, tilrettelagt hjælp af høj kvalitet. Hjælpen skal tilrettelægges i samarbejde med den ældre og de pårørende. Både rådgivningen og aflastningen af de pårørende skal udvikles. Mål: Bygge fremtidens boliger for ældre. Vi vil understøtte, at der er en mangfoldighed af botilbud for ældre. Alle skal have et godt sted at bo og leve hele livet. Vi vil lave en udbygningsplan for plejeboliger, der kan imødekomme fremtidens efterspørgsel efter gode plejeboliger, der kan danne rammen for det gode og værdige ældreliv. Vi vil fremme, at der i lokalsamfundene er boliger, der kan danne rammen for det gode og aktive seniorliv. I udviklingen af indsatsen inden for demensområdet vil vi fortsat bruge både hjerne, der er vores faglighed og vores hjerte, der er vores nysgerrighed og kreativitet. Vi vil fortsætte med at blive inspireret og inspirere andre. 15

16 Sundhed 01 Mål: Styrke indsatsen for at forbedre sundhedstilstanden. Vi vil yde tidlig, rettidigt og individuel støtte, så den enkelte borger får styrket sin evne og vilje til at træffe valg, der fremmer sundhed og det aktive liv. For at forbedre sundhedstilstanden vil vi sætte fokus på den patientrettede forebyggelse og indsatsen for borgere med kroniske lidelser. Vi vil udarbejde en ny sundhedspolitik, der tør tænke langsigtet, helhedsorienteret og sætte ambitiøse mål for sundhedsfremme og forebyggelse. Sundhedspolitikken skal være tværgående, omfatte hele Horsens Kommune og indsatser i flere fagudvalg. Sundhedspolitikken skal sætte fokus på bevægelse, rygning, mental sundhed, stress, og det offentlige rum. 16

17 02 04 Mål: Tidlig, sundhedsfremmende og forebyggende indsats for børn, unge og sårbare grupper. Vi vil fortsat udvikle det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde blandt de yngste børn. Den sundhedsfremmende indsats for de sårbare børn skal styrkes og fokuserer på de tidlige leveår. Den sundhedsfremmende rådgivning skal styrkes og have et særligt fokus på de udsatte forældre. 03 Mål: Udvikle hjemmesygeplejen. Vi vil prioritere fortsat udvikling af hjemmesygeplejen. Der bliver flere og mere komplekse opgaver i hjemmesygeplejen. Det sker i takt med, at udskrivningerne fra sygehusene sker tidligere og i et større antal end tidligere. Tidlig opsporing og forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser skal fortsat prioriteres. Overgangen fra sygehus til eget hjem efter indlæggelse skal have vedholdende fokus. Borgere, der har brug for ekstra støtte i overgangen fra indlæggelse til eget hjem, skal have den rette indsats og være trygge. Vi vil prioritere fortsat udvikling af akutsygeplejen. Mål: Udvikle vores styrkeposition i indsatsen for borgere med senhjerneskade. Vi vil videreudvikle vores tilbud til borgere med senhjerneskade og sikre høj kvalitet i den specialiserede indsats. Der skal skabes en bedre balance og sammenhæng mellem den specialiserede indsats og den indsats, der sker tæt på borgerens hverdagsliv. Borgere med senhjerneskade skal sikres en sammenhængende og individuel tilrettelagt indsats. Med udgangspunkt i deres egne ressourcer vil vi understøtte, at borgere med senhjerneskade får et godt og aktivt liv præget af selvbestemmelse og forbedret livskvalitet. De pårørende og det nærmeste netværk skal sikres adgang til rådgivning og støtte. Vi vil fastholde og udvikle vores styrkeposition på området. 17

18 Tværgående mål for hele Velfærd og Sundhed 01 Mål: Udvikle den gode service. Vi vil levere god service. Det er kompetente medarbejdere, der leverer den gode service. Det kendetegner den gode service, at den: Tager udgangspunkt i dialog og samarbejde med borgeren. Har fokus på mestring, sundhedsfremme og forebyggelse. Inddrager borgerens netværk, fordi støtte og rådgivning skaber tryghed og overblik. Er rettidig. Vi vil prioritere, at borgeren har én fast kontaktperson. Tidlig, rettidig og individuel støtte til den enkelte borger er en prioritet. Støtten bidrager til, at den enkelte borger kan handle kompetent og træffe valg, der fremmer sundhed og det aktive liv. Det er respektfuldt. Det er værdigt. 18

19 02 03 Mål: Ny teknologi der giver mening. Vi anvender teknologi, når det øger borgerens livskvalitet og understøtter, at borgerne bliver aktive og deltagende samfundsborgere. Teknologien kan hjælpe borgerne til at få struktur på hverdagen, gøre hverdagen mere overskuelig, værdig og styrke borgernes selvbestemmelse. Teknologi skal benyttes, når det kan forbedre dialogen og samarbejdet med borgerne og med andre samarbejdspartnere. Teknologi skal også bruges, når det kan forbedre velfærdsøkonomien og arbejdsmiljøet. Mål: Samarbejde med de frivillige. Vi vil støtte op om de frivillige og frivillighed. Frivillighed er et aktiv for alle politikområder. Samfundsudfordringerne skal løses i fællesskab. Vi vil fokusere på at inddrage de ressourcer og de muligheder, der findes i civilsamfundet. De frivillige varetager ikke driftsopgaver. I stedet samarbejder de frivillige med de ansatte på de enkelte institutioner om, hvordan de frivillige kan understøtte og bidrage til at udvikle det gode, aktive hverdagsliv på institutionerne og i lokalsamfundet. 19

20 Politikker og strategier på velfærds- og sundhedsområdet På Velfærds- og Sundhedsudvalgets område er der vedtaget en række politikker og strategier. Nogle politikker er lovpligtige. Det gælder f.eks. Værdighedspolitikken. Andre politikker og strategier er udarbejdet på baggrund af en lokal politisk beslutning, fordi indsatsen på området er højt prioriteret. Det gælder f.eks. Handicappolitikken og Forebyggelsesstrategien for udsatte børn og unge. En enkelt politik, Mad- og Måltidspolitikken, er tværgående for hele Velfærd og Sundhed. Tværgående politikker: Hele Horsens Kommune År 01 Sundhedspolitik Visioner og mål for den forebyggende og sundhedsfremmende indsats. Kommunerne skal udarbejde en Sundhedspolitik. Der udarbejdes en ny sundhedspolitik i denne valgperiode Handicappolitik Visioner og mål for Horsens Kommunes samlede indsats på handicapområdet. Den tværgående handicappolitik er revideret i denne valgperiode Rusmiddelpolitik Visioner og mål for Horsens Kommunes tværgående indsats på rusmiddelområdet

21 Tværgående politikker: Hele Velfærd og Sundhed År 04 Mad- og Måltidspolitik Der udarbejdes en fælles mad- og måltidspolitik for hele Velfærd og Sundhedsområdet. Den erstatter mad- og måltidspolitikken på ældreområdet og mad- og måltidspolitikken på området for udsatte voksne og borgere med handicap Børn og unge med særlige behov År 05 Forebyggelsesstrategi udsatte børn og unge Forebyggelsesstrategi for børn og unge med særlige behov videreføres. Status for indsatsen fremlægges en gang hvert år for Velfærds- og Sundhedsudvalget. Revision i Anbringelser børn og unge Anbringelsesstrategien for anbragte børn og unge videredeføres. Status for indsatsen fremlægges en gang i valgperioden for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udsatte voksne og borgere med handicap År 07 Sammenhængende politik for udsatte voksne Sammenhængende politik for udsatte voksne (hjemløse, misbrugere, sindslidende). Revision en gang i hver valgperiode Beskæftigelsesstrategi Beskæftigelsesstrategi for borgere med funktionsnedsættelse. Revision en gang i hver valgperiode Kultur- og fritidsstrategi Kultur og fritidsstrategi for borgere med funktionsnedsættelse. Revision en gang i hver valgperiode

22 10 Specialrådgivning og specialundervisning Strategi for borgere der modtager specialundervisning og rådgivning. Revision en gang i hver valgperiode Den borgerrettede indsats på det specialiserede socialområde Strategi for det specialiserede indsats. Er under udarbejdelse Socialpsykiatrien Strategi for den socialpsykiatriske indsats. Revision en gang i hver valgperiode Rehabilitering erhveret hjerneskade Strategi for borgere med erhvervet hjerneskade. Revision en gang i hver valgperiode Ældre med særlige behov År 14 Værdighedspolitik Kommunerne skal det første år i hver valgperiode (2018) udarbejde en Værdighedspolitik for ældreområdet. Nyt obligatorisk tema er Pårørende. Vedtages inden udgangen af det første år i valgperioden (2018). Er under udarbejdelse Alder bedst Strategi for godt og aktivt seniorliv. Revision efter vedtagelse af Værdighedspolitikken Aktivitetsområdet Strategi for aktivitetsområdet for ældre med særlige behov, sundhed og omsorg. Revision en gang i hver valgperiode Strategi for demensområdet Strategi for indsatsen for borgere med demens. Revision en gang i hver valgperiode

23 Sundhed År 18 Det nære sundhedsvæsen Strategi for det nære sundhedsvæsen - patientrettet forebyggelse, kronikker indsats (KOL, diabetes, kræft, hjerte/kar). Revision en gang i hver valgperiode Træning- og rehabilitering Strategi for aktiverende træning og rehabilitering. Revision en gang i hver valgperiode Hjemmesygepleje Strategi for hjemmesygepleje. Revision en gang i hver valgperiode Sundhedsplejen Strategi for sundhedsplejen. Revision en gang i hver valgperiode Tandplejen Strategi for tandplejen. Revision en gang i hver valgperiode

24 Lorem ipsum Lorem ipsum Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: