Internt notatark. Emne: Prognose Bestillerbudget 2017 til 2020 Hjemmeplejen og Sygeplejen. Indledning

Transkript

1 Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Økonomiafdelingen SEN Dato 19. maj 2016 Sagsnr. 16/2422 Løbenr /16 Sagsbehandler Torben Albrecht Direkte telefon Emne: Prognose Bestillerbudget 2017 til 2020 Hjemmeplejen og Sygeplejen Indledning I forbindelse med den tekniske gennemgang af budgettet ses der på befolkningsprognosens indvirkning på de forventede udgifter til hjemmepleje og sygepleje. Byrådet godkendte den 25. april 2016 Befolkningsprognose 2017 med henblik på, at denne indgår som forudsætningsdel for budgetlægningen Denne prognose viser, at befolkningen i gennemsnit bliver ældre. De forventede udgifter til hjemmepleje og sygepleje bygger på efterspørgsel og er meget påvirkelig overfor udviklingen i antallet af borgere i forskellige aldersgrupper. Dette pga, at hovedparten af den gruppe, der efterspørger hjælp i forhold til disse ydelser er borgere over 70 år. Når en borger kommer over de 75 år sker der en stigning i efterspørgslen, derfor vil der i notat ofte blive henvist til udviklingen inden for denne aldersgruppe. Befolkningstilvækst KL har i Budgetvejledningen 2017 for sektor ældre også fokus på væksten i antallet af ældre. Denne vækst illustreres ved hjælp af nedenstående tabel. Laves tilsvarende tabel ud fra Kolding Kommunes befolkningsprognose ses følgende vækst i antal ældre inden for aldersgruppen 65 + år:

2 Det ses af de to tabeller, at Kolding Kommune ifølge prognosen vil opleve en større vækst af de 80 + årige end landsgennemsnittet. Når der ses ud over budgetperioden vil der ligeledes være end højere vækst i antallet af årige i Kolding Kommune end landsgennemsnittet. At Kolding Kommune har højere vækst kan måske skyldes, at de ældre borgere i kommunen er sundere end landgennemsnittet, men det kræver dog en sundhedsprofil af aldersgruppen for at kunne verificere dette. Væksten i antallet af ældre får en betydning for udgifterne til ældreområdet. KL har i budgetvejledningen en beskrivelse af hvordan den gennemsnitlige ugentlige hjemmehjælpstime pr. modtager inden for forskellige aldersgrupper varierer, se nedenstående figur: En tilsvarende oversigt for Kolding Kommune på hjemmehjælpstimer pr. modtager ser således ud: Side 2

3 Kilde KMD CARE periode 2014 Figurerne viser at det antal hjemmehjælpstimer, den enkelte modtager får, er højere, desto yngre man er. I Kolding Kommune vender tendensen igen fra omkring 75+ alderen, og antallet af hjemmehjælpstimer til den enkelte borger er herefter stigende med alderen. Der vil derfor med den stigende ældrebefolkning være et udgiftspres på området. Hjemmepleje I Kolding Kommune er der april 2016 ca borgere, der modtager hjemmehjælp. Heraf er ca. 74 % i aldersgruppen 70+ årige og 63 % i aldersgruppen 75 + årige. Det gennemsnitlige timeforbrug hos borgere i hjemmehjælp over 75 år er ca. 13 timer pr. måned. Det forventede forbrug hos hjemmeplejen i årene 2017 til 2020 er beregnet på baggrund af befolkningsprognosen pr Antallet af borgere i befolkningsprognosen viser en stigende tilgang ud i årene af borgere i alderen 75+, der modtager hjemmehjælpsydelser. I 2017 vil antallet af timer være ca og stige til ca i Side 3

4 Timerne er fordelt ud fra følgende fordeling (afrundet): %-fordeling Kommunal Praktisk hjælp 12 Personlig pleje, dagtid 37 Personlig pleje, øvrig tid 31 %-fordeling Privat Praktisk hjælp 6 Personlig pleje, dagtid 7 Personlig pleje, øvrig tid 6 Datagrundlaget for de visiterede timer er perioden januar 2014 til marts Priserne er de anvendte priser pr ganget med en P/Lfremskrivning på 2,2. Det forventede forbrug baseret på befolkningsprognosen og ud fra ovenstående forudsætninger kan opgøres til: Forventet forbrug baseret på befolkningsprognose pr Kommunal leverandør Praktisk Hjælp Personlig Hjælp - Dagtid Personlig Hjælp - Ulempetid Total kommunal Privat Praktisk Hjælp Personlig Hjælp - Dagtid Personlig Hjælp - Ulempetid Total privat Forventet forbrug ud fra befolkningsprognose Side 4

5 Seniorpolitiks andel af 75+ med efterspørgsel på 21% i 2017 og nedskrevet med 0,5%point indtil 2020 Befolkningsprognosen pr viser, at der er en efterspørgselsprocent på ca. 22% af 75+ borgere. Under forudsætning af, at efterspørgselsprocenten falder til 21% i 2017 og falder med 0,5%point pro anno indtil 2020, kan det forventede forbrug reduceres, jf nedenfor. Fald i efterspørgselspct Forventet forbrug Mer-/Mindreforbrug Forventet forbrug Bestillerbudget Mer(-)-/Mindreforbrug(+) Såfremt efterspørgselsprocenten ikke falder, vil budgetudfordringen blive væsentlig større: Mer(-)-/Mindreforbrug(+) Bemærkninger: Dyre enkeltsager, gennemsnitligt 15 borgere Budgettet til dyre enkeltsager ligger ikke i bestillerbudgettet. En borger betragtes som dyr enkeltsag når kriterierne for visitering af tillægsydelser er opfyldt. Det vil sige selvom en person er visiteret til fuldstændig pleje, samt 2. hjælper, skal der nogle ekstra timer til for at pleje borgeren. Aktiv Senior Der er iværksat en række tiltag i regi af Aktiv Senior. Skal også ses i sammenhæng med at 83a blev tilføjet servicelovens 83, hvor formålet er at styrke fokus på den rehabiliterende indsats og tydeligøre, at den rehabiliterende tilgang i 83a altid er et forløb i forbindelse med 83 ydelser. Der er i det forventede forbrug indregnet en timebesparelse hertil. Denne ligger implicit i det gennemsnitlige timeforbrug, der er anvendt i ovenstående beregninger. Side 5

6 Sygepleje Resultatet af prognosen er beregnet ud fra befolkningsprognosen 2016 og efterspørgselsprocenten efter sygeplejeydelser i perioden januar 2015 til marts Udviklingen i antallet af borgere, der modtager sygeplejeydelser for perioden jan 2014 til marts 2016 ser således ud: Beregningsgrundlaget viser, at der gennemsnitlig pr. måned vil være ca personer, der har behov for en ydelse efter sundhedsloven. Af dem udgør de 70+ årige 72 % og de 75+ årige 62 %. Der er indlagt en forudsætning om en gennemsnitlig tyngde på 7 timer pr. måned pr. borger. I forhold til sidste år er der således sket en stigning: antallet af borgere er forøget med ca.100 personer og gennemsnitligt modtager de ca. 1 time mere hjælp. Side 6

7 Forventet forbrug baseret på befolkningsprognose pr Bestillerbudget sygeplejen Uddelegerede kommunal Uddelegerede privat Budget Forventet forbrug Forskel Indsatser i forhold til at imødegå udviklingen i sygeplejeudgifter Der arbejdes med forskellige tiltag for at imødegå udviklingen i det forventede forbrug på sygeplejen, og dermed også bremse den stigning, der ses. Såfremt der sker en reduktion i den gennemsnitlige tyngde pr måned pr borger på ca 25 minutter i 2019 og ca 50 minutter i 2020, kan det forventede forbrug reduceres, jf nedenfor. Fald i efterspørgselsprocent Forventet forbrug Mer-/Mindreforbrug Forventet forbrug Budget Mer(-)-/Mindreforbrug(+) Udskrivning fra sygehuse Udviklingen i det forventede forbrug hænger sammen med antallet af henvisninger fra sygehuset. 65 % af udskrivningerne inden for aldersgruppen 75+årige medfører en aktivitet i hjemmesygeplejen. Som illustreret af nedenstående graf sker der en markant stigning i timer hos borgere der kommer fra sygehuset og lander i sygeplejen. Leverede timer fordelt på henvisning hhv. sygehus og ikke sygehus Side 7

8 Blå linje = henvist fra Sygehus, Orange linje = ikke Sygehus. Sygeplejefaglige artikler Den øgede aktivitet i sygeplejen har bevirket, at der også er et pres på udgifterne til de sygeplejefaglige artikler og værnemidler. Herudover er sygeplejen begyndt at varetage nye og mere komplekse opgaver, der kræver andre og dyrere sygeplejeartikler for at kunne varetage sygeplejeopgaven. Der leveres f.eks. flere ydelser til parenteral ernæring og forbindingsskift ved sår. Den beregnede merudgift til ovenstående udgør kr. Inkontinenshjælpemidler Der har i de seneste år været en stigning i antallet af bleer og inkontinenshjælpemidler. Der er en udfordring i forhold til den demografiske udvikling på ældreområdet. Den beregnede merudgift udgør kr. Side 8