Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri?"

Transkript

1 Virksomhedsomdannelse Skattepligtig eller skattefri? Udarbejdet af: Ann-Louise Lund Rasmussen Sandie Luhaäär Hansen Copenhagen Business School, HD(R), Hovedopgave, 11. maj 2015

2 Indhold Indledning... 3 Problemformulering... 4 Opgavestruktur... 5 Metode og empiri... 6 Kildekritik... 6 Afgrænsning... 6 Målgruppe... 8 Forkortelser... 8 Case virksomhed Begravelse Sjælland... 9 Forskellene på personlig drevet virksomhed og selskabsform Personlig drevet virksomhed Beskatningen Selskabsform Beskatning Personlig virksomhed kontra selskab Virksomhedens faser i forhold til omdannelse Virksomhedens faser i forhold til omdannelse - Begravelse Sjælland Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Skattepligtig virksomhedsomdannelse Stiftelse med tilbagevirkende kraft Hel eller delvis omdannelse Stiftertilgodehavende Skattefri virksomhedsomdannelse Retsvirkning Betingelser Virksomhedsomdannelse hvis der er benyttet virksomhedsordning året forinden Værdiansættelse Goodwill TSS-cirkulære af 28. marts I praksis Goodwill - Begravelse Sjælland Driftsmidler Side 1 af 81

3 Driftsmidler i forhold til skattepligtig virksomhedsomdannelse Driftsmidler i forhold til skattefri virksomhedsomdannelse Driftsmidler i forhold til skattefri virksomhedsomdannelse Begravelse Sjælland Ejendomme Ejendomme - Begravelse Sjælland Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser i forhold til skattepligtig virksomhedsomdannelse Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser i forhold til skattefri virksomhedsomdannelse Igangværende arbejder Igangværende arbejder i forhold til skattepligtig virksomhedsomdannelse Igangværende arbejder i forhold til skattefri virksomhedsomdannelse Værdipapirer Værdipapirer i forhold til skattepligtig virksomhedsomdannelse Værdipapirer i forhold til skattefri virksomhedsomdannelse Varelager Varelager i forhold til skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Begravelse Sjælland Periodeafgrænsningsposter og likvider i forhold til skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Begravelse Sjælland Gæld Gæld i forhold til skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Begravelse Sjælland Udskudt skat Udskudt skat i forhold til skattefri virksomhedsomdannelse Begravelse Sjælland Blandet benyttet aktiver Blandet benyttet bil Blandet benyttet ejendom Anparternes anskaffelsessum Anparternes anskaffelsessum ved en skattepligtig virksomhedsomdannelse -Begravelse Sjælland Anparternes anskaffelsessum ved en skattefri virksomhedsomdannelse -Begravelse Sjælland Sammenligning af skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse - Begravelse Sjælland Konklusion Litteraturliste Side 2 af 81

4 Indledning En af de vigtigste overvejelser i forbindelse med opstart af en virksomhed, er om det skal ske i personlig regi eller i selskabsform. Der er fordele og ulemper ved begge, som f.eks. hæftelse, offentliggørelse, skattemæssig stilling, formalia mv. Mange vælger i opstartsfasen at drive virksomhed i personlig regi, da der ingen kapitalkrav er, samt der ofte er underskud i starten, fordi indtægterne ikke overstiger opstartsomkostningerne. Det vil derfor være en fordel at drive personlig virksomhed, da underskuddet kan fratrækkes i den personlige indkomst, som f.eks. lønindkomst. Typen af branche har også indflydelse på hvilken virksomhedsform, der er fordelagtig. Nogle brancher kan have en støre risiko, og derved kan det være en ide at drive virksomheden i selskabsform, frem for personlig virksomhed, grundet den begrænset hæftelse i selskabsformen. Det vil altid være den konkrete situation, der er afgørende for om virksomheden bør drives i personlig regi eller i selskabsform. I Danmark er over 50 % af virksomheder drevet i personligt regi. 1 I forbindelse med, at virksomheden begynder at genere overskud og evt. vækste, kan selskabsform være en fordel for ejeren af virksomheden, grundet den begrænset hæftelse. Derudover kan der være behov for fremmedkapital, som også kan tale for, at virksomheden skal drives i selskabsform. På længere sigt kan overvejelser om generationsskifte, samt tilbagetrædelse af ejeren have betydning for, om der skal foretages en virksomhedsomdannelse. En virksomhedsomdannelse er når en personlig drevet virksomhed omdannes til et aktie- eller anpartsselskab. Dette kan ske via et allerede eksisterende selskab, et såkaldt skuffeselskab, eller ved et, til lejligheden, nystiftet selskab. Virksomhedsomdannelsen kan foretages skattepligtigt eller skattefrit. En skattepligtig virksomhedsomdannelse foretages som hovedregel efter afståelsesprincippet og derved bliver ejeren beskattet, som ved salg til tredjepart. Hvorimod ved skattefri virksomhedsomdannelse succederer selskabet i ejerens sted og derved overtager selskabet skattebyrden for ejeren. En skattefri virksomhedsomdannelse er reelt bare skatteudskydende indtil anparterne/aktierne afstås eller selskabet likvideres. En virksomhedsomdannelse sidestilles skattemæssigt med en overdragelse mellem to uafhængige parter. 2 I forbindelse med vedtagelsen af den nye lovgivning vedr. virksomhedsordningen, i juni 2014, er reglerne omkring virksomhedsskatteordningen blevet strammet. Indtil den nye lovgivning trådte i kraft, havde ejeren mulighed for at medtage privat gæld, samt stille sikkerhed for denne, i 1 Aktive virksomhedsformer pr , datacvr.virk.dk 2 LL 2. Side 3 af 81

5 virksomhedsordningen, uden betydelige konsekvenser. Den nye lovgivning vil betyde, at det ikke længere er en fordel, på dette punkt at drive virksomhed i personlig regi frem for selskab. For at vurdere om der skal foretages en virksomhedsomdannelse, og om denne skal være skattepligtig eller skattefri, kræver det en stor indsigt i fordelene og ulemperne ved personlig ejet virksomhed og selskabsform, samt forskellene på skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse. Grundet den beskrevne problematik er det meget relevant at belyse hvilke forhold, der gør sig gældende i virksomhedsomdannelse, hvilket vi vil gøre i vores hovedopgave. Problemformulering Det er vigtigt at holde sig for øje, om det kan betale sig at omdanne en personlig virksomhed til et selskab, inden det besluttes om der skal foretages en virksomhedsomdannelse. I forbindelse med en virksomhedsomdannelse er der stor forskel på, om denne bliver fortaget som en skattepligtig eller en skattefri omdannelse. Valget har både konsekvenser for selskabet og ejeren. Dette vil vi belyse gennem nedenstående problemformulering: Hvilke skattemæssige problemstillinger opstår der henholdsvis ved en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse? For at besvare vores problemformulering vil vi besvare nedenstående spørgsmål. - Hvilke forskelle, herunder fordele og ulemper, er der ved at drive virksomhed i personlig regi kontra i selskabsform? - Hvilke krav er der ved skattepligtig kontra skattefri virksomhedsomdannelse? - Hvordan værdiansættes virksomheden ved en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse? - Hvordan opgøres anparternes anskaffelsessum i forbindelse med en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse? - Hvilke skattemæssige konsekvenser har en skattepligtig kontra skattefri virksomhedsomdannelse for ejeren samt selskabet? - Hvilke forhold påvirker valget af at foretage en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse? Som tidligere beskrevet i indledningen er der forskellige virksomhedsformer. I den forbindelse vil vi redegøre for forskellen på de skattemæssige krav ved personlig drevet virksomhed samt selskabsform. Side 4 af 81

6 Vi vil herefter komme ind på hvordan en personlig virksomhed omdannes til et selskab efter reglerne for en skattepligtig og en skattefri virksomhedsomdannelse. Herunder vil vi bl.a. belyse forskellene på de to modeller. Derudover vil vi komme ind på værdiansættelsen af virksomhedens aktiver og passiver samt opgørelsen af anparternes anskaffelsessum. Efterfølgende vil vi analysere de skattemæssige konsekvenser for selskabet samt ejeren, ved at fortage en virksomhedsomdannelse efter de to modeller. Derudover vil vi sammenholde de to modeller i forhold til hvilke faktorer, der taler for og imod at fortage virksomhedsomdannelsen skattepligtigt eller skattefrit. Undervejs i hovedopgaven vil vi inddrage en fiktiv casevirksomhed for at belyse problemstillingen. Herunder vil vi foretage beregninger på vores fiktive casevirksomhed, for at kunne analysere, vurdere og konkludere om der skal foretages en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse. Opgavestruktur Indledning Herunder b.la. problemformulering, metode, afgrænsning og målgruppe Introduktion til fiktiv casevirksomhed, Begravelse Sjælland Forskellene på personlig drevet virksomhed og selskabsform Personlig drevet virksomhed Selskabsform Personlig virksomhed kontra selskab Virksomhedens faser Virksomhedens faser i forhold til Begravelse Sjælland Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Skattepligtig virksomhedsomdannelse Skattefri virksomhedsomdannelse Værdiansættelse Herunder løbende inddragelse af Begravelse Sjælland -praksis Anparternes anskaffelsessum Anparternes anskaffelsessum ved skattepligtig virksomhedsomdannelse for Begravelse Sjælland Anparternes anskaffelsessum ved fri virksomhedsomdannelse for Begravelse Sjælland Sammenligning af skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse for Begravelse Sjælland Samlet konklusion Side 5 af 81

7 Metode og empiri For at besvare vores problemformulering vil vi som udgangspunkt have en teoretisk indgangsvinkel. Vi vil anvende en deduktiv metode ved at anvende teorien på en fiktiv casevirksomhed, for på denne måde at vise sammenhængen mellem teori og praksis. 3 Hovedopgaven vil bygge på sekundære kvalitative data i form af undervisningsmateriale fra HD studiet, lovgivning, afgørelser, cirkulærer, bøger og internetsøgninger. 4 Kildekritik I hovedopgaven anvender vi sekundære data og dermed er det vigtigt at holde sig for øje, at data er indsamlet af andre personer og med andet formål. Dette kan påvirke rigtigheden, da der kan være ønsker om at fremstille resultater/konklusioner på en bestemt måde. Vi har primært benyttet bøger, undervisningsmateriale samt lovgivning mv., hvilket må anses for at være pålidelige objektive kilder. Derudover har vi benyttet internetsider, for at skabe et overblik og herefter understøttet søgningen ved hjælp af pålidelige kilder som bøger, cirkulærer mv. I forbindelse ved brug af flere kilder har vi forholdt os objektivt ved anvendelsen i hovedopgaven. Vi skal gøre opmærksom på, at vores casevirksomhed er fiktiv og derved kan der være risiko for, at der er mangler samt casen kan være ensporet, da den er opdigtet til formålet. Afgrænsning Ved behandling af skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse, er der mange relateret emner og problemstillinger, hvorfor vi har foretaget en afgrænsning i forbindelse med besvarelsen af vores problemformulering. I vores hovedopgave vil vi udelukkende behandle en virksomhedsomdannelse af én enkeltmandsvirksomhed, hvilket medfører, at vi ikke kommer ind på omdannelse af dødsboer samt virksomheder med flere ejere, herunder interessentskaber, kommanditistskaber, partnerselskaber m.fl. Vi vil ikke behandle virksomhedsomdannelse ved brug af skuffeselskaber, men ved stiftelse af nyt selskab. I hovedopgaven vil skuffeselskaber blive omtalt, hvor dette er relevant. I forhold til regnskabsklasser vil vi kun komme ind på disse, hvor det findes relevant for hovedopgaven. Da vores casevirksomhed omdannes til et anpartsselskab vil vi have fokus på reglerne for anpartsselskaber frem for aktieselskaber. Aktieselskaber vil blive nævnt, hvor dette er naturligt. Vi vil i 3 Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed side 35 4 Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed side 27 Side 6 af 81

8 nogle tilfælde kun skrive anpartsselskab, hvor der er tale om anpartsselskab eller tale om både anpartsselskab og aktieselskab. Vi vil kun, hvor det er relevant behandle situationer, hvor virksomhedsejeren har flere virksomheder som f.eks. ved ejendomme. Ejendomme vil blive behandlet i teorien, men vil ikke blive beregnet i forhold til casevirksomheden. Virksomhedsomdannelse i hovedopgaven vil ske fra en dansk enkeltmandsvirksomhed til et dansk selskab. I den forbindelse vil vi ikke komme ind på reglerne og lovgivningen omkring omdannelse fra dansk enkeltmandsvirksomhed til udenlandsk selskab eller omdannelse imellem udenlandske selskaber. Vi afgrænser os også fra behandlingen af begrænset skattepligtig til Danmark, da virksomhedsomdannelsesloven ikke kan anvendes, hvis der ikke er tale om en person, som er fuld skattepligtig til Danmark. Mange omdannelser sker med henblik på senere generationsskifte, omstrukturering, fusion mv. Vi afgrænser os fra at behandle ovenstående, da hovedopgavens fokus er på virksomhedsomdannelse og ovenstående behøves ikke behandlet for at skabe en forståelse af virksomhedsomdannelse. Personskatteloven, kapitalafkastordningen og virksomhedsskatteordningen vil kun blive behandlet i det omfang det er relevant ift. valg af virksomhedsform. Derudover forudsættes det at læseren har kendskab til grundbegreberne i virksomhedsordningen. I forbindelse med den nye lovgivning for virksomhedsordningen, afgrænser vi os til, kun at behandle de områder vi finder relevante for hovedopgaven. Derved vil der ikke være en udtømmende gennemgang af den nye lovgivning. Hovedopgaven vil have fokus på de skattemæssige aspekter ved skattefri og skattepligtig omdannelse, herunder vil vi kun omtale regnskabsmæssige aspekter, hvor det findes relevant. I vores hovedopgave vil vi tage udgangspunkt i en omdannelse med ultimo balance og derved bruger vi 2014 og 2015 takster. Vi vil ikke komme ind på de særlige fradragsregler for pensioner, som gælder for ejeren af en personlig drevet virksomhed, da det ikke har væsentlig betydning for hovedopgaven. Derudover ophæves 30 % reglen for rateforsikring/-pension i T. Helmo Madsen, Revisor Manual side 103 Side 7 af 81

9 Målgruppe Vores primære målgruppe er vejleder og censor. Derudover kan revisorer og rådgivere der skal udarbejde eller rådgive i en virksomhedsomdannelse, have nytte af at læse vores hovedopgave. Til sidst kan ejere af enkeltmandsvirksomheder, som overvejer at omdanne deres virksomhed til et selskab også have fordel af at læse opgaven. Det forudsættes læseren har en vis regnskabsforståelse, er bekendt med de skatteretslige regler samt har indsigt i den teoretiske baggrund. Hvis ejeren af en personlig virksomhed skal have gavn af opgaven, forudsætter det, at ejeren har en vis indsigt i den skatteretslige stilling af sin virksomhed. Det skal dog nævnes, at opgaven ikke er udtømmende indenfor emnet, men kan være en god inspiration i forbindelse med virksomhedsomdannelse. Forkortelser ABL: Aktieavancebeskatningsloven AL: Afskrivningsloven BL: Bogføringsloven DBSL: Dødsboskatteloven EBL: Ejendomsavancebeskatningsloven KGL: Kursgevinstloven KSL: Kildeskatteloven LL: Ligningsloven LR: Ligningsrådet LSR: Landsskatteretten PSL: Personskatteloven SEL: Selskabsskatteloven SKM: Skatteministeriet SL: Statsskatteloven SSL: Selskabsloven TfS: Tidsskrift for Skatter og Afgifter TSS: Told- og skattestyrelsen, før 1995: TS VOL: Virksomhedsomdannelsesloven VSL: Virksomhedsskatteloven ÅLR: Årsregnskabsloven Side 8 af 81

10 Case virksomhed Begravelse Sjælland Begravelse Sjælland er en enkeltmandsvirksomhed ejet af Susanne Andersen (fremadrettet Susanne), som er beliggende på Sydsjælland. Virksomheden er opstartet den 1. januar 2000 og i den forbindelse købte Susanne en ejendom med tilhørende grund, hvorfra Susanne i dag driver sin bedemandsforretning. Susanne gav i kr. for ejendommen, hvoraf grundens værdi udgjorde kr. Begravelse Sjælland hjælper familien og/eller pårørende i forbindelse med håndteringen af begravelsen. Herunder papirarbejde samt samtaler med familien og/eller pårørende om deres ønsker og eventuelt den afdødes ønsker. Bedemandsforretningen er indrettet således, at der ud til gaden er en forretningsdel, hvor kunderne kan komme forbi og købe gravsten, urner og kister mv. Bag forretningsdelen er der indrettet et mindre kontorområde, hvor de administrative opgaver udføres, samt mødelokaler hvor kundemøderne afholdes. Ydermere er der indrettet et lille lagerlokale, hvor Susanne opbevarer en mindre beholdning af kister, urner og gravsten. Begravelse Sjælland har de seneste år haft en stabil stigende indtjening og driften er efterhånden oppe i en vis størrelse. Susanne fik i 2012 et tilbud om at opkøbe en mindre bedemandsforretning på Sydsjælland, hvilket hun valgte at gøre og i den forbindelse har hun erhvervet goodwill. Susanne har i den senere tid overvejet, hvad fremtiden skal bringe i forhold til hendes virksomhed. Da hun ingen børn har, og ikke ønsker at sælge til medarbejdere, har hun overvejet at sælge til tredjemand i fremtiden. Hun har i den forbindelse hørt, at det er lettere at sælge sin virksomhed, hvis den er i selskabsform frem for personlig regi. Ovenstående har gjort, at Susanne overvejer om der skal foretages en virksomhedsomdannelse. Begravelse Sjælland har aflagt regnskab efter Årsregnskabsloven. Side 9 af 81

11 Regnskabet følger kalenderåret og virksomhedens balance pr. 31. december 2014 ses nedenfor: Balance pr Aktiver Passiver Anlægsaktiver Egenkapital Immaterielle anlægsaktiver Egenkapital Erhvervede goodwill Langfristede gældsforpligtelser Materielle anlægsaktiver Gæld til realkreditinstitutter Grunde og bygninger Gæld til kreditinstitutter Andre anlæg, driftsmateriel og inventar Kortfristede gældsforpligtelser Omsætningsaktiver Kortfristet del af realkreditinstitutter Varebeholdninger Kortfristet del af kreditinstitutter Varelager Modtagne forudbetalinger fra kunder Leverandør af vare og tjenesteydelser Tilgodehavender Anden gæld Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser Periodeafgrænsningsposter Passiver i alt Likvide beholdninger Aktiver i alt Balancetal pr for Begravelse Sjælland. Kilde: egen tilvirkning I bilag 1 kan anlægskartoteket ses for Begravelse Sjælland. Anlægskartoteket indeholder goodwill, grunde og bygninger samt andre anlæg, driftsmateriel og inventar. Som det ses heraf består andre anlæg, driftsmateriel og inventar primært af rustvogne, varevogn samt diverse edb og inventar. For bygningen er der en scrapværdi på kr. Grunden på kr. afskrives ikke og dermed udgør afskrivningsgrundlaget for grund og bygning kr., som afskrives over 30 år. Derudover har rustvogne og varevognen en scrapværdi. Den rustvogn der er anskaffet i 2013 har en scrapværdi på kr. og den der er anskaffet i 2011 har en på kr. Scrapværdien på varevognen udgør kr. Der er ingen scrapværdier på edb og inventar, da det er vurderet, at de vil undergå fuld værdiforringelse når de er fuldt afskrevet. Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser består af en del mindre debitorer. Susanne er opmærksom på, at hendes debitormasse kan anses for at være høj. Hun har dog gode erfaringer med, at kunderne betaler. Derudover yder hun en længere kredittid end mange andre, da hun anser det for god service. Side 10 af 81

12 Hun er opmærksom på, at der er tale om mennesker i sorg, som ikke altid får betalt til tiden. Der er hensat kr. til tab på debitorer og igennem årene har hensættelsen været passende. Der er ingen igangværende arbejder, da Susanne har opgjort og faktureret alt pr Periodeafgrænsningsposter består af annoncering i aviser samt på nettet, som vedrører perioden efter Likvider består udelukkende af bankindestående, hvor Susanne har kreditfaciliteter på kr. Egenkapitalen består af egenkapital primo, årets resultat, privat hævet inkl. betalte skatter samt værdi af fri telefon. De langfristede gældsforpligtelser vedrører lån på ejendommen samt lån på rustvogne og varevognen. De kortfristede gældsforpligtelser vedrører den kortfristede del af de langfristede ovenstående lån, forudbetalinger fra kunder, leverandørgæld, moms og skyldige omkostninger i forbindelse med lønninger. Susanne har siden opstarten af sin virksomhed anvendt virksomhedsskatteordningen. Nedenstående ses relevante tal for resultatopgørelsen og virksomhedsskatteordningen i forbindelse med virksomhedsomdannelsen: Relevante tal til virksomhedsomdannelse Årets resultat før skat Renteudgifter Renteindtægter Indskudskonto Hensat til senere hævning Opsparet overskud inkl. virksomhedsskat, 25 % Skattemæssig saldo købt goodwill Skattemæssig saldo grunde og bygninger Skattemæssig saldo driftsmidler og inventar Relevante tal til virksomhedsomdannelsen for Begravelse Sjælland. Kilde: egen tilvirkning Susanne har foretaget hævninger i mellemperioden på kr. Det vil sige efter den 1. januar 2015 og frem til den eventuelle virksomhedsomdannelse. Side 11 af 81

13 Susannes opsparede overskud stammer efter 2007, hvor der er betalt 25 % i aconto skat. Derudover har hun opsparet overskud i 2014, hvor der er betalt 24,5 % i aconto skat. Dette har vi ikke taget højde for i vores beregninger, da dette i sig selv ikke har betydning for vores hovedopgave. Erhvervede goodwill har en regnskabsmæssig værdi på kr. jf. ovenstående balance. Den skattemæssige værdi udgør kr. jf. nedenfor. Goodwill Akk. Anskaffelses- afskrivninger Årets sum primo afskrivninger Goodwill, år Værdi ultimo Skattemæssig goodwillberegning for Begravelse Sjælland. Kilde: egen tilvirkning Virksomhedens grunde og bygninger har en regnskabsmæssig bogført værdi på kr., jf. ovenstående balance. Vi anser Begravelse Sjællands bygning for at være fuld afskrivningsberettiget jf. AL 14, stk. 1. Begravelse Sjælland anses som en butik og derved kommer bygningen ikke under reglerne om kontor mv., som ikke er afskrivningsberettiget jf. AL 14, stk Den skattemæssige værdi af grunde og bygninger udgør kr. hvilket fremgår nedenfor. Der er foretaget skattemæssige afskrivninger på afskrivningsgrundlaget, som udgør kr., da grunden ikke indgår i afskrivningsgrundlaget jf. AL 14, stk. 3. Der er afskrevet siden år Fra år er der afskrevet med 5 % og fra år med 4 %. 7 Grunde og bygninger Akk. Anskaffelses- Afskrivnings- Afskrivninger Årets Akk. sum grundlag Primo afskrivninger % Bygning og grund, år % Værdi ultimo Skattemæssig beregning af grunde og bygninger for Begravelse Sjælland. Kilde: egen tilvirkning 6 Søren Bech, Claus Bohn Jespersen, Ulrik Gorm Møller og Henrik Nielsen, Skattemæssige afskrivninger, Tekstdel side 66 7 Søren Bech, Claus Bohn Jespersen, Ulrik Gorm Møller og Henrik Nielsen, Skattemæssige afskrivninger, Tekstdel side 94 Side 12 af 81

14 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar har en bogført regnskabsmæssig værdi på kr. jf. ovenstående balance, den skattemæssige værdi udgør kr. hvilket fremgår nedenfor: Andre anlæg, driftsmateriel og inventar, 100 % Saldoværdi primo Årets tilgang Årets skattemæssige afskrivninger 25% Saldoværdi ultimo 2011 / primo Årets tilgang 0 Årets skattemæssige afskrivninger 25% Saldoværdi ultimo 2012 / primo Årets tilgang 0 Årets skattemæssige afskrivninger 25% Saldoværdi ultimo 2013 / primo Årets tilgang Årets skattemæssige afskrivninger 25% Saldoværdi ultimo Andre anlæg, driftsmateriel og inventar, 115 % Saldoværdi primo Årets tilgang Forhøjelse 15 % Årets skattemæssige afskrivninger 25% Saldoværdi ultimo 2012 / primo Årets tilgang Forhøjelse 15 % Årets skattemæssige afskrivninger 25% Saldoværdi ultimo 2013 / primo Årets skattemæssige afskrivninger 25% Saldoværdi ultimo I alt Skattemæssig beregning af andre anlæg, driftsmateriel og inventar for Begravelse Sjælland. Kilde: egen tilvirkning Andre anlæg, driftsmateriel og inventar er opdelt i 100 % anskaffelsessum og 115 % anskaffelsessum. Dette skyldes alle nyfabrikerede driftsmidler, varebiler, inventar mv., der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt og som er anskaffet fra og med den til den , kan forhøje anskaffelsessummen med 15 %. Grunden til der ikke er nogen skattemæssig saldo primo 2011 er, at driftsmidler mv. som er anskaffet før 2011 er fuldt afskrevet. Side 13 af 81

15 Forskellene på personlig drevet virksomhed og selskabsform Hvis ejeren af en personlig drevet virksomhed ønsker at omdanne til et selskab, er det vigtigt, at virksomhedsejeren kender forskellene ved personligt drevet virksomhed og selskab. Forskellene kan have indvirkning på, hvorvidt der bør foretages en virksomhedsomdannelse. I nedenstående vil vi komme ind på de to virksomhedsformer og efterfølgende sammenholde dem. Personlig drevet virksomhed En personlig drevet virksomhed ejes af en fysisk person. I tilfælde hvor der er flere ejere er der f.eks. tale om interessentskab, K/S eller P/S, hvilket vi som nævnt ikke vil behandle i hovedopgaven. I en personlig drevet virksomhed er der ingen juridisk adskillelse mellem virksomhedsejeren og virksomheden. Det vil sige der er tale om en juridisk enhed, samt et skattesubjekt, med de samme rettigheder og forpligtelser. Dette medfører, at virksomhedsejeren hæfter med hele sin formue, dvs. personligt, direkte og ubegrænset. Dermed har virksomhedens kreditorer mulighed for at gøre krav i ejerens private formue, hvis virksomheden ikke overholder sine forpligtelser. Dette gælder også i tilfælde af konkurs. Ægtefæller hæfter som udgangspunkt ikke for virksomhedens forpligtelser, dog med undtagelse af gæld til offentligheden. 8 I forbindelse med opstart af en personlig virksomhed er der ingen kapitalkrav. I princippet kan en personlig drevet virksomhed derfor starte op uden nogen form for kapital. I de fleste tilfælde vil der næsten altid være behov for kaptital, for at kunne drive en virksomhed. Det eneste det kræver, for at starte en personlig drevet virksomhed er, at denne registreres hos Erhvervsstyrelsen og dermed får tildelt et CVR-nummer. Der er ej heller krav om direktion eller bestyrelse i en personlig drevet virksomhed. En personlig drevet virksomhed er som udgangspunkt ikke omfattet af Årsregnskabsloven jf. ÅRL 3. Det er derfor valgfrit om virksomheden ønsker at aflægge årsrapport. Den personlig drevne virksomhed skal som minimum indberette en udvidet selvangivelse, hvor virksomhedens regnskabstal fremgår. 9 Ydermere skal den personlig drevne virksomhed overholde bogføringsloven 10, uanset om der aflægges årsrapport eller ej. Hvis der aflægges årsrapport, til brug for tredje mand, skal årsrapporten som minimum opfylde kravene for regnskabsklasse A jf. ÅRL 7, stk. 1 nr. 1. Udarbejdes en sådan årsrapport skal den ikke offentliggøres via Erhvervsstyrelsen. Der er ikke krav om revision eller i det hele taget at have en revisor. 11 Det mest sete er, at de personlig drevet virksomheder aflægger årsrapport efter kravene for regnskabsklasse A med en reviewerklæring, da dette ofte kræves af bankforbindelser, 8 Startvvaekst.virk.dk/enkeltmandsvirksomhed 9 Hvis omsætningen er kr. er selvangivelsen udvidet med regnskabsoplysninger. Jf. T. Helmo Madsen Revisor manual side BL 1 11 EY, Indsigt i Årsregnskabsloven 2014/15, side 569 Side 14 af 81

16 større kreditorer eller kunder. Hvis ejeren skal låne penge privat, kan banken stille krav til, at der skal udarbejdes en årsrapport med reviewerklæring. Dette skyldes at der som nævnt ikke er juridisk adskilles mellem ejeren og virksomheden. Beskatningen Som udgangspunkt bliver ejeren af den personlig drevet virksomhed beskattet efter personskatteloven. Virksomhedsejeren bliver derved beskattet af virksomhedens resultat før renter som personlig indkomst 12 jf. PSL 3. Renteindtægter, renteudgifter samt kursgevinster og kurstab, der vedrører virksomheden vil blive beskattet som kapitalindkomst jf. PSL 4. Hvis der derimod er underskud i virksomheden, vil dette blive modregnet i anden personlige indkomst og derefter i eventuel ægtefælles indkomst. Hvis det fulde skattepligtige underskud ikke bliver udnyttet i året, kan det fremføres til senere indkomstår. Den skattepligtige indkomst opgøres som den personlige indkomst efter AM-bidrag plus/minus kapitalindkomst minus ligningsmæssige fradrag. Heri indgår ikke aktieindkomst, som beskattes med 27 % af de første kr. 13 og med 42 % af beløb herover. 14 Nedenfor ses det, at virksomhedsejeren beskattes med marginalskatten på 56,6 % af den del af resultatet før renter, som overstiger topskattegrænsen på kr. 15 Da renterne fradrages som negativ kapitalindkomst vil disse kun give et fradrag på 29,6 %, hvis der anvendes personskatteloven jf. nedenstående. Marginalskatteprocenterne i 2015 (topskattesatserne): 16 Personlig indkomst inkl. AM-bidrag 56,6 % Personlig indkomst uden AM-bidrag 52,9 % Kapitalindkomst/negativ kapitalindkomst 29,6 % Kapitalindkomst/positiv kapitalindkomst 42,7 % Ligningsmæssige fradrag 29,6 % I stedet kan virksomhedsejeren dog vælge at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. 12 Henrik Dam, Henrik Gam, Kjeld Hemmingsen, Jacob Graff Nielsen, Grundlæggende Skatteret 2014 side For ægtepar er beløbsgrænsen kr. i T. Helmo Madsen Revisor manual side tal 16 T. Helmo Madsen Revisor manual side 116 Side 15 af 81

17 Virksomhedsskatteordning Der er nogle fordele ved at anvende virksomhedsordningen frem for personskatteloven. 17 Virksomhedsejeren opnår fuld fradragsret for renteudgifterne i virksomheden, da nettorenteudgifterne fratrækkes ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige indkomst. Den skattepligtige indkomst beskattes som personlig indkomst. I virksomhedsskatteordningen opnås også en mindre beskatning af kapitalafkastet, hvorfor der opnås en skattebesparelse, som vi vil komme ind på efterfølgende. I virksomhedsordningen er der mulighed for at opspare overskud og kun betale en foreløbig aconto skat, svarende til selskabsskatten. 18 Opsparing af overskud gør, at virksomhedsejeren kan foretage indkomstudjævning og på denne måde optimere sin skat i forhold til topskattegrænsen. Ved ophør i virksomhedsskatteordningen vil evt. opsparet overskud komme til beskatning hos ejeren. Ovenstående medvirker til at virksomhedsordningen bliver sidestillet med at drive virksomhed i selskabsform. Krav til virksomhedsskatteordning Som vi har været inden på ovenfor er der fordele ved at benytte virksomhedsskatteordningen, men det er også den af ordningerne, der har flest betingelser og krav, og derved bliver mest kompleks. For at virksomhedsordningen kan anvendes kræver det, at der er tale om en skattepligtig person, som driver selvstændig erhvervsvirksomhed. Ordningen kan kun bruges på indkomst, der kommer fra den personlig drevet virksomhed, jf. VSL 1 stk. 1, 1. pkt. Virksomhedsordningen kan ikke bruges på konkursindkomst jf. VSL 1, stk. 1, 3. pkt., dødsboer jf. DBSL 9, stk. 1, 1. pkt. eller anpartsvirksomheder omfattet af PSL 4, stk. 1, nr. 9 eller nr. 11, som bl.a. henviser til, at ejerne ikke kan benytte VSL, hvis de ikke deltager i virksomhedens drift i væsentlig grad. Da der kun må indgå indkomst fra den personlig drevet virksomhed, skal virksomhedsejerens privatøkonomi og virksomhedens økonomi være skarpt opdelt, for at virksomhedsordningen kan anvendes jf. VSL 2 stk. 1. Jf. VSL 2 stk. 1 skal virksomheden også udarbejde et selvstændigt regnskab, som overholder bogføringsloven. Virksomhedsejeren kan for hvert indkomstår vælge, om det ønskes at anvende virksomhedsordningen eller ej. Dette skal ske i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for indkomståret. Hvis der vælges 17 Juridisk vejledning afsnit C.C ,5 % i 2014 falder til 22 % i 2016 Side 16 af 81

18 at anvende virksomhedsordningen, skal denne anvendes for hele indkomståret. 19 Dette medfører at virksomhedsejeren har mulighed for at beregne hvilken ordning, der bedst kan betale sig for virksomhedsejeren i de enkelte indkomstår. Hvis virksomhedsejeren driver flere virksomheder og ønsker at anvende virksomhedsskatteordningen skal alle virksomhederne indgå i ordningen, jf. VSL 2 stk. 3, hvoraf det fremgår at samtlige virksomheder behandles som en virksomhed i virksomhedsordningen. Dette forudsætter naturligvis at virksomhederne opfylder betingelserne, for anvendelse af virksomhedsordningen. 20 Det er som hovedregel et krav, at alle erhvervsmæssige aktiver og passiver indgår i virksomhedsskatteordningen, men der er undtagelser til dette. Visse finansielle aktiver kan ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, på trods af de har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed jf. VSL 1, skt. 2. Deriblandt aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uforrentet obligationer og præmieobligationer med mindre der er tale om næring. Som hovedregel indgår blandet benyttet aktiver ej heller i virksomhedsordningen. Virksomhedsejeren kan dog vælge om blandet benyttet aktiver som ejendomme, biler, telefoner, datakommunikationsforbindelser, computer med tilbehør skal indgå i virksomhedsskatteordningen jf. VSL 1, stk pkt. 21 Indskudskonto 22 Indskudskontoen opgøres i starten af det regnskabsår den selvstændige indtræder i virksomhedsskatteordningen jf. VSL 3 stk. 2. Indskudskontoen opgøres som forskellen mellem de aktiver og passiver, der indgår i virksomhedsskatteordningen. Hvis indskudskontoen opgøres til at være negativ kan denne sættes til nul. Dette kræver at alle aktiver og passiver, der vedrører virksomheden er medregnet i opgørelsen og at den medregnede gæld udelukkende er erhvervsmæssig jf. VSL 3 stk. 5. Hvis ikke kravene er opfyldt til nulstillingen vil indskudskontoen forblive negativ. En negativ indskudskonto er udtryk for, at der er indskudt privat gæld i virksomhedsskatteordningen. Der vil derfor skulle foretages rentekorrektion som medfører, at ejeren ikke opnår højere skatteværdi af de private renteudgifter. Indskudskontoen er et udtryk for hvor meget ejeren kan overføre til sig selv skattefrit fra virksomheden i hæverækkefølgen, uden det medfører rentekorrektion. Indskudskontoen er den sidste i hæverækkefølgen, hvilket betyder at denne ofte i praksis ikke ændrer sig fra regnskabsår til regnskabsår. 19 VSL 2 stk Juridisk vejledning afsnit C.C Juridisk vejledning afsnit C.C Juridisk vejledning afsnit C.C Side 17 af 81

19 Der vil skulle foretages rentekorrektion, hvis indskudskontoen bliver negativ, da dette, som nævnt, svarer til at ejeren har lånt penge af virksomheden. Kapitalafkastgrundlag og kapitalafkast Kapitalafkastet skal forstås som afkastet af den investerede kapital i virksomheden. Kapitalafkastet beregnes som kapitalafkastgrundlaget ganget med en fastsat kapitalafkastsats. Kapitalafkastsatsen beregnes en gang årligt jf. VSL 9 og i år 2014 udgør den 2 %. 23 Hvis kapitalafkastgrundlaget er negativt, ses der bort fra kapitalafkastet. Kapitalafkastet kan dog ikke overstige årets skattepligtige overskud. Kapitalafkastgrundlaget skal opgøres ved begyndelsen af indkomståret. Grundlaget opgøres som virksomhedens aktiver minus gæld jf. VSL 8 stk. 1. Hensat til senere faktiske hævninger, indestående på mellemregningskontoen, samt beløb overført fra virksomhedsordningen til privatøkonomien med virkning fra indkomstårets begyndelse, skal også fragå i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget. Kapitalafkastet fragår i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten og dermed beskattes kapitalafkastet som kapitalindkomst. Dette betyder at der vil ske en mildere beskatning, da kapitalindkomst beskattes med 42,7 %, hvorimod personlig indkomst beskattes med 56,6 %. Rentekorrektion Som nævnt ovenfor, vil der skulle foretages rentekorrektion, hvis indskudskontoen er negativ, da dette er udtryk for, at ejeren har lånt penge i virksomheden. Rentekorrektionen foretages for, at ejeren ikke opnår fuldt skattemæssigt fradrag for private renteudgifter. Dette undgås ved, at det samlede rentekorrektionsbeløb lægges til den personlige indkomst og fradrages i kapitalindkomsten i det pågældende indkomstår jf. VSL 11 stk. 3. Dette medfører, at rentekorrektionen ikke indgår i virksomhedens indkomstopgørelse, overskudsdisponering og hæverækkefølge. Der skal som udgangspunkt foretages rentekorrektion, hvis enten indskudskontoen er negativ ved indtrædelse i virksomhedsordningen, negativ primo eller ultimo i indkomståret jf. VSL 11, stk. 1, eller hvis der i indkomståret både er foretaget hævninger og indskud på indskudskontoen jf. VSL 11, stk. 2. Når der er tale om rentekorrektion i forbindelse med negativ indskudskonto, skal rentekorrektionen beregnes af den mest negative saldo af indskudskontoen primo og ultimo ganget med kapitalafkastsatsen svarende til 2 %. 24 Rentekorrektionen kan højst være det mindste af de beløb, der fremkommer når kapitalafkastsatsen ganges med det mest negative kapitalafkastgrundlag ved tidspunktet for indtræden i virksomhedsordningen, primo eller ultimo for indkomståret. Hvis 23 Juridisk vejledning afsnit C.C jf. Juridisk vejledning afsnit C.C Side 18 af 81

20 kapitalafkastgrundlaget er lig nul både primo og ultimo vil rentekorrektionen blive nul. Ydermere kan rentekorrektionen ikke overstige virksomhedens samlede nettofinansieringsudgifter. Hvis der derimod skal foretages rentekorrektion, grundet der både er foretaget hævninger og indskud på indskudskontoen i indkomståret, beregnes rentekorrektionsgrundlaget som summen af beløbet overført til ejeren i hæverækkefølgen fra indskudskontoen og det overførte ud over indestående på indskudskontoen. Rentekorrektionen beregnes herefter som summen ganget med kapitalafkastsatsen. Rentekorrektionen kan ikke overstige kapitalafkastsatsen ganget med indskuddet på indskudskontoen jf. VSL 11, stk. 2. Dette medfører at rentekorrektion udgør den laveste værdi af indskud eller hævninger i årets løb ganget med kapitalafkastsatsen. Efter den nye lovgivning anvendes rentekorrektionssatsen opgjort efter VSL 9a fra og med indkomståret 2015, i stedet for kapitalafkastsatsen. Hvis den skattepligtige pr. 11. juni 2014 har påbegyndt indkomståret 2015, vil rentekorrektionssatsen først skulle anvendes fra og med indkomståret Den nye rentekorrektionssats vil vi komme ind på i afsnittet om de nye regler i forhold til virksomhedsskatteordningen. Konto for opsparet overskud Som skrevet ovenfor, er en af fordelene ved virksomhedsskatteordningen muligheden for opsparing af overskud. I den forbindelse kan virksomhedsejeren foretage indkomstudjævning og på den måde optimere sin skat i forhold til topskattegrænsen. Opsparing af overskud er den del af virksomhedens resultat, som ikke bliver hævet. Har virksomheden derimod et underskud, bliver det modregnet i opsparet overskud. Opsparet overskud bliver sidestillet med overført resultat i selskaber, men et underskud i virksomhedsordningen kan ikke fremføres som i selskaber. Hvis underskuddet i virksomhedsordningen overstiger saldo på opsparet overskud, skal det overstigende beløb modregnes i ejerens personlige indkomst. Hvor der er opsparet overskud, skal ejeren holde styr på perioderne med forskellige selskabsskatteprocenter. Af opsparet overskud betales der en aconto skat, svarende til selskabsskatten i det pågældende indkomstår, dermed er indestående på opsparet overskud et nettobeløb. Hvis hverken virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen anvendes, skal ejeren derimod beskattes med marginalskatteprocenten, da overskuddet vil indgå i den personlige indkomst. Jf. VSL 10, stk. 3 vil aconto skatten blive modregnet i den beregnet skat i det år, hvor det opsparede overskud hæves. Det ældste opsparede overskud skal hæves først jf. VSL 10, stk. 5. Ved opgørelse af den personlige indkomst skal hævninger af opsparet overskud samt den tilhørende aconto skat indgå. Side 19 af 81

21 Hensat til senere faktisk hævning Hensættelse til senere faktiske hævninger er en anden mulighed end at opspare i virksomheden. Hvis virksomhedsejeren ikke har hævet penge op til topskattegrænsen i indkomståret, kan der hensættes til senere faktisk hævning. Herved opnås der skatteoptimering for ejeren. Hensættelsen beskattes i det indkomstår som overførelsen vedrører og kan efterfølgende hæves skattefrit. Hæverækkefølgen I virksomhedsskatteordningen er det nødvendigt at foretage en samlet opgørelse af årets hævninger. I opgørelsen af årets hævninger indgår de beløb, der er anset for overført eller som faktisk er overført, samt hensat til senere hævninger i det pågældende regnskabsår. Årets hævninger skal herefter fordeles i hæverækkefølgen. 25 Nedenstående er i prioriterede rækkefølge: Kapitalafkast, der er hensat fra forudgående år 2. Resterende overskud, der er hensat fra forudgående år 3. Kapitalafkast for indkomståret efter VSL 7 4. Resterende overskud for indkomståret efter VSL 10, stk Tidligere års opsparet overskud 6. Indskudskontoen Ovenstående prioritering skyldes at der er forskel på de enkelte konti samt deres beskatning. Derfor kan ejeren ikke selv vælge, hvilke konti årets hævninger skal udbetales fra. Punkt 1 og 2 er overskud fra tidligere år, som er beskattet som enten kapitalindkomst eller personlig indkomst. Punkt 3, 4 og 5 vil blive beskattet i det år, de bliver hævet. Punkt 6 vil kunne ske skattefrit, men hvis indskudskontoen bliver negativ, vil der skulle foretages rentekorrektion efter VSL 11, som nævnt ovenfor. Mellemregningskonto Som nævnt er det et krav, for at indgå i virksomhedsordningen, at der er adskillelse mellem privat- og virksomhedsøkonomien. Dette opnås ved at have en mellemregningskonto, hvor overførelser mellem privatøkonomien og virksomheden kan ske, uden det anses for indskudt i virksomheden. Overførelserne kan kun være kontanter, derved kan der ikke indskydes andre aktiver på mellemregningskontoen. Dette vil sige at der kan foretages skattefrie hævninger fra mellemregningskontoen uden om hæverækkefølgen, da der er tale om allerede beskattede midler. Mellemregningskontoen må ikke blive negativ ellers vil den blive udlignet via hæverækkefølgen. 25 VSL 5 26 Aage Michelsen, Steen Askholt, Jane Bolander, John Engsig, Liselotte Madsen: Lærebog om indkomst skat side 234 Side 20 af 81

22 Kapitalafkastordningen Som nævnt kan virksomhedsejeren hvert år vælge mellem virksomhedsordningen, kapitalafkastordningen og personskattelovens almindelige regler. Kapitalafkastsordningen er et forenklet alternativ til virksomhedsordningen. Ved anvendelse af kapitalafkastordningen kan virksomhedsejeren opnå nogle af virksomhedsordningens fordele på en mere simpel måde. I kapitalafkastsordningen beregnes, der et kapitalafkast af de erhvervsmæssige aktiver. I modsætning til virksomhedsordningen indgår gæld som hovedregel ikke i kapitalafkastgrundlaget ved anvendelse af kapitalafkastordningen. Kapitalafkastet trækkes fra i den personlige indkomst og tillægges kapitalindkomsten og dermed beskattes kapitalafkastet som kapitalindkomst. Herved opnås indirekte en større fradragsværdi af de erhvervsmæssige renteudgifter. Hvis kapitalafkastet overstiger nettorenteudgifterne, vil forrentningen af egenkapitalen i virksomheden blive beskattet som kapitalindkomst. Dette medfører oftest at der vil være en lempeligere beskatning ift. personskattelovens regler. I kapitalafkastordningen har virksomhedsejeren mulighed for at opspare en del af virksomhedens overskud som i virksomhedsordningen. I kapitalafkastordningen er der tale om en konjunkturudligningsordning, hvor der skal betales en foreløbig skat svarende til selskabsskatten. 27 Resten af beløbet skal bindes på en bankkonto, en såkaldt konjunkturudligningskonto. Denne henlæggelse kan dog højest udgøre 25 % af årets overskud og skal som minimum udgøre kr. En ulempe ved kapitalafkastordningen er, at det restende beløb, efter betaling af skatten, er bundet til konjunkturudligningskontoen i 3 måneder. Det vil sige at der ikke kan disponeres over beløbet i denne periode. Ydermere skal henlæggelsen seneste indtægtsføres efter 10 år. 28 Nye regler i forhold til virksomhedsskatteordningen 29 Den 9. september 2014 vedtog folketinget lovændringerne vedr. virksomhedsordningen. Lovændringerne trådte i kraft den 11. juni Dette medfører at virksomhedsejeren ikke længere kan opspare i virksomhedsordningen, hvis indskudskontoen er negativ. Hvis der stilles sikkerhed for gæld, der ikke indgår i virksomhedsordningen, altså privat gæld, anses et tilsvarende beløb for hævet privat af virksomhedsejeren. Hvis sikkerhedsstillelsen har fundet sted før den 10. juni 2014, gælder der særlige regler jf. VSL 3, stk. 5. Hvis sikkerhedsstillesen derimod er foretaget efter den 11. juni 2014, anses det laveste beløb af kursværdien på gælden og sikkerhedsstillelsens størrelse for hævet af ,5 % i 2014, 23 % i 2015 og 22 % i 2016 og fremover 28 Juridisk vejledning afsnit C.C Juridisk vejledning afsnit C.C samt slides fra undervisning i erhvervsbeskatning 30 Lov nr. 992 Side 21 af 81

23 virksomhedsejeren. Beløbet tillægges virksomhedsindkomsten og samtidig anses beløbet for overført til ejeren, hvorved beløbet bliver beskattet. En negativ indskudskonto vil stadig medføre, at der skal foretages rentekorrektion. Rentekorrektionen er i forbindelse med de nye regler blevet forhøjet med 3 %. Dette er gjort for at undgå, en skattemæssig besparelse ved at placere private renteudgifter i virksomhedsordningen. I forbindelse med lovændringerne er der lavet en overgangsregel i forhold til forbuddet mod opsparing af overskud. Overgangsreglen medfører, at virksomhedsejere, som allerede indgik i virksomhedsordningen den 10. juni 2014, bliver omfattet af en bagatelgrænse på kr. Grænsen betyder, at virksomhedsejeren får mulighed for at opspare overskud i virksomhedsordningen, selv om indskudskontoen er negativ. Dette kræver dog, at den nominelle værdi af den negative indskudskonto med tillæg af eventuelle sikkerhedsstillelser, den 10. juni 2014, ikke overstiger kr. Det skal dog hertil siges, at den negative indskudskonto ikke må stige efter 11. juni 2014, også selvom den holder sig under bagatelgrænsen. Hvis indskudskontoen er positiv, men der er fortaget sikkerhedsstillelser, gælder bagatelgrænsen ikke og der kan opspares overskud i virksomhedsordningen. Dette kræver dog, at virksomhedsejeren afvikler sikkerhedsstillelserne inden 1. januar Dette skyldes at der er lavet en overgangsregel, der giver mulighed for at afvikle eventuelle sikkerhedsstillelser, indenfor 3 år, uden at ejeren bliver påvirket af lovændringerne. Bagatelgrænsen er ikke en generel bagatelgrænse, men en overgangsregel, som kun kan finde anvendelse på indkomståret 2014, eller 2015 hvis dette er påbegyndt inden den 11. juni Hvis der i indkomståret 2013 er foretaget dispositioner, som kan være uhensigtsmæssige i forhold til den nye lovgivning, er der givet mulighed for, frem til den 31. marts 2015 at foretage omvalg af visse dispositioner i virksomhedsordningen for indkomståret Side 22 af 81

24 Selskabsform Aktie- og anpartsselskaber bliver begge reguleret efter selskabsloven. Ved aktie- og anpartsselskaber er der ikke længere tale om en juridisk enhed, men to eller flere, da selskabet er en juridisk enhed for sig selv og anpartshaverne/aktionærerne er for sig. Dette medfører at anpartshaverne/aktionærerne kun hæfter med den indskudte kapital jf. SSL 1, stk. 2. Derved kan kreditorer mv. ikke gå efter anpartshavernes/aktionærernes private formue, altså hæftelsen er begrænset til den indskudte kapital. Dog ses det i praksis, for SMV kunder, at nogle banker kan kræve, at den private ejer stiller kaution i forbindelse med optagelse af lån i selskabet. Det vil sige at ejeren kommer til at hæfte personligt for selskabets gæld. Et aktie- og anpartsselskab kan stiftes af en eller flere ejere, som enten kan være fysiske personer og/eller juridiske enheder. Stifterne må ikke være under konkurs eller i betalingsstandsning jf. SSL 24, stk. 2. Startkapitalen ved stiftelse af et selskab kan enten ske via apportindskud af aktiver eller kontantindskud jf. SSL 33 og 35. Hvis stiftelsen sker via apportindskud, skal dette som minimum udgøre en værdi svarende til selskabskapitalen. Indskuddet må ikke bestå af fordringer eller pligt til at yde arbejde eller ydelser jf. SSL 35. Ved et anpartsselskab er kapitalkravet kr., 31 hvorimod det er kr. for et aktieselskab jf. SSL 4, stk. 2. Ved indskud af selskabskapitalen er der mulighed for kun at indbetale 25 % af kapitalen, dog skal der som minimum indbetales kr. jf. SSL 33. Selvom der kun indbetales 25 % af selskabskapitalen hæfter stifterne stadig med hele kapitalen. Som aktionær/anpartshaver besidder man ejendomsretten over aktierne/anparterne i selskabet. Pr. 1. januar 2014 blev det muligt at stifte et iværksætterselskab, som kun kræver 1 kr. i startkapital. Vi vil ikke komme ydereligere ind på iværksætterselskaber. I forbindelse med stiftelse af et selskab skal der udarbejdes stiftelsesdokumenter, vedtægter og forretningsorden jf. SSL Hvis selskabet er stiftet via apportindskud skal der også udarbejdes en vurderingsberetning, der sikre, at de indskudte aktiver mindst svare til selskabskapitalen jf. SSL 36, stk. 1 nr. 4. Der skal som minimum være en direktion i et selskab. Bestyrelse og tilsynsråd er frivilligt i et anpartsselskab, hvorimod et aktieselskab skal have en direktion og en bestyrelse eller et tilsynsråd jf. SSL Pr ændret til fra kr. til kr. Side 23 af 81

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode?

Beslutningsgrundlag. skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Beslutningsgrundlag skal min personligt ejede virksomhed omdannes efter den skattefrie metode? Indledning Der kan være mange årsager til at omdanne den personligt ejede virksomhed til et selskab. Overvejelserne

Læs mere

SKATTEPLIGTIG VERSUS SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE

SKATTEPLIGTIG VERSUS SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SKATTEPLIGTIG VERSUS SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School Udarbejdet af: Sofie Pilborg Patrick Rasmussen Vejleder: Niclas Holst Sonne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

KILDESKATTELOVEN 26 A.

KILDESKATTELOVEN 26 A. KILDESKATTELOVEN 26 A. Skattemæssige afskrivninger på aktiver, der anvendes i en af en gift person drevet erhvervsvirksomhed, foretages af den pågældende, uanset om aktivet tilhører denne eller den med

Læs mere

Afsluttende hovedopgave

Afsluttende hovedopgave HD REGNSKAB OG ØKONOMISTRYRING COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Afsluttende hovedopgave Vejleder: Henrik Nielsen Udarbejdet af: Antal anslag: 160.497 Antal sider ekskl. forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 7 SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2008 Videregående skatteret Onsdag den 9. januar 2008 Kl. 9.00-13.00 Alle hjælpemidler

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab Direkte Model B Direkte Model C. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2011 01.01.2011 31.12.2011 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte Model B Direkte Model C side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Indkomstopgørelse

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende

Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende HD(R) afhandling forår 2015 Copenhagen Business School Forfatter: Mette Sofie Andersen Vejleder: Henrik Bro Valg af beskatningsform for en selvstændig erhvervsdrivende Afleveringsdato: 11. maj 2015 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Omdannelse af virksomhed

Omdannelse af virksomhed Omdannelse af virksomhed Hvilke overvejelser bør der gøres i forbindelse med omdannelsen. Forfatter: Brian Clausen Vejleder: Anders H. Lützhøft Copenhagen Business School HD(R) 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 2. Del HD(R) Afgangsprojekt 13. maj 2013 Virksomhedsomdannelse Vejleder: Anders Lützhøft Studerende: Christina Beier Andersen (xxxxxx-xxxx) Camilla Maria Skibsted Pedersen (xxxxxx-xxxx) Indhold Kapitel

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 2014 HD(R) Virksomhedsomdannelse og vejen dertil Nina Agnete Jensen HD(R) Afgangsprojekt Dato: 12. maj 2014 Antal anslag: 127.376 Antal normalsider: 56 Censor: Vejleder: Henrik

Læs mere

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder

Valg af virksomhedsform og beskatning. En analyse af mindre virksomheders muligheder HD Regnskab og Økonomistyring, Handelshøjskolecenteret Valg af virksomhedsform og beskatning En analyse af mindre virksomheders muligheder Afsluttende specialeafhandling fra HD Regnskab og Økonomistyring

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (E7) Beskrivelse af rapporten: Dette regnskab anvendes til at udarbejde den private indkomst- og formueopgørelse for personer. Virksomhedens resultat beskattes

Læs mere

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS

30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS 30. marts 2014 Specialkonsulent Lone Hauge, Økonomi & Virksomhedsledelse ÅRSMØDE I ØKONOMI DLS KORT OM VIRKSOMHEDSORDNINGEN Virksomhedsordningen har følgende hovedformål: At give fuld fradragsværdi for

Læs mere

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL

Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL HD 4 Semester Erhvervsøkonomisk institut Forfatter: Janni Fries Vejleder: Jane Thorhauge Møllmann Virksomhedsordningen - Fordele og ulemper ved beskatning efter VSO og PSL Handelshøjskolen, Århus Universitet

Læs mere

Virksomhedsskatteloven

Virksomhedsskatteloven Copenhagen Business School Institut for Regnskab og Revision HD(R) 8. semester Efterår 2013 Virksomhedsskatteloven Konsekvenser ved medtagelse af privat gæld i virksomhedsordningen Casper Christiansen

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen

Virksomhedsskatteordningen Afgangsprojekt HD(R) Virksomhedsskatteordningen Indtrædelse, drift og udtrædelse af virksomhedsskatteordningen Navn: Christian Carsten Ahlmann Vejleder: Jeanne Jørgensen 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (I7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab

Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Skattepligtig- og skattefri virksomhedsomdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Sarah Nordahl-Pedersen og Camilla Tilgreen Bruncke Afleverings dato: Den 17. maj 2010 Vejleder: Marianne Mikkelsen

Læs mere

Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsomdannelse HD 8. semester Virksomhedsomdannelse - af en personlig virksomhed Forfattere: Christina Backer Thomsen René Hedman Vejleder: Henrik R. Nielsen Copenhagen Business School HD(R) 9. maj 2012 Indhold 1. Indledning...

Læs mere

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7)

Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Privat regnskab, virk. resultat efter VSO (J7) Beskrivelse af rapporten: Regnskabet anvendes til at lave indkomst- og formueopgørelsen for en person, der beskattes efter personskatteloven. I privatdelen

Læs mere

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen

CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt. Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv. ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen CopenhagenBusinessSchool HD(R)afgangsprojekt Virksomhedsomdannelse Iet skattemæssigt perspektiv ChristinaLie Louise Rolighed Frederiksen Indholdsfortegnelse Forord... 4 Indledning... 5 Problemformulering...

Læs mere

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed

Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed Skattemæssig optimering i virksomhedsordningen samt omdannelse til selskab med henblik på salg af virksomhed HD(R) Hovedopgave forår 2013 CBS Claus Dahlgaard Vejleder: Marianne Mikkelsen Indhold 1 Indledning...

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2014 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse

Virksomhedsbeskatning. og Virksomhedsomdannelse Virksomhedsbeskatning og Virksomhedsomdannelse skattepligtig contra skattefri Udarbejdet af Rasmus Hemmingsen Vejleder: Henrik Vestergaard Andersen Antal anslag: 145.753 Side 1 af 83 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen

Virksomhedsskatteordning. Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordning Susanne Mortensen Virksomhedsskatteordningen Sikkerhedsstillelser Kaution Opsparing i virksomhedsordningen Rentekorrektion Virksomhedsskatteordningen Eksempler: Stuehus Sommerhus

Læs mere

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr

K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr - 1 - K/S Viking 3, Ejendomme Gl. Røsnæsvej 13 4400 Kalundborg K/S Viking 3, Ejendomme CVR nr. 12 49 78 73 Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen 2010 (Dato) (Underskrift) - 2 - Generelt

Læs mere

Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S

Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S Copenhagen Business School Afgangsprojekt på HD, Regnskab og Økonomistyring Maj 2012 Generationsskifte af den familieejede virksomhed Auto A/S - Overdragelse fra Senior til Junior - BILAG Opgaveskrivere

Læs mere

Vejledning. omdannelse af virksomhed

Vejledning. omdannelse af virksomhed Vejledning om omdannelse af virksomhed 1. Indledning Den virksomhedsejer, som overvejer at drive sin personligt drevne virksomhed i selskabsform, har også behov for at overveje, hvorledes virksomheden

Læs mere

Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse

Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse 10-05-2016 Skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse Omdannelse af et interessentskab Udarbejdet af: Julie Hansen VEJLEDER: HENRIK DICH Indhold 1. Indledning... 4 1.1 Problemformulering... 5 1.1.1

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

Lovforslaget indeholder følgende elementer

Lovforslaget indeholder følgende elementer RSM plus er Danmarks 7. største revisions- og rådgivningsvirksomhed med egen IT- og skatteafdeling. RSM plus beskæftiger i alt ca. 200 medarbejdere fordelt på 8 kontorer, og er et selvstændigt medlem af

Læs mere

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4.

CVR-nr Arkitekt-C ApS. Indholdsfortegnelse. Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Indholdsfortegnelse SIDE Selskabsoplysninger 3. Ledelsespåtegning 4. Den uafhængige revisors påtegning på årsregnskabet 5. Selskabets hovedaktivitet 6. Årsregnskab Anvendt regnskabspraksis 7. Resultatopgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven)

Bekendtgørelse af lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven) LBK nr 1114 af 18/09/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 13-0249625 Senere ændringer til forskriften LOV nr 792 af 28/06/2013

Læs mere

KOPI. Den selvejende Institution "Parkhallen" Årsrapport for Langmarksvej 47, 8700 Horsens. CVR-nr

KOPI. Den selvejende Institution Parkhallen Årsrapport for Langmarksvej 47, 8700 Horsens. CVR-nr Den selvejende Institution "Parkhallen" Langmarksvej 47, 8700 Horsens CVR-nr. 13 55 48 38 Årsrapport for 2014 Godkendt på bestyrelsesmødet, den Som dirigent:... Indholdsfortegnelse KOPI Ledelsesberetning

Læs mere

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat

CBS. Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat CBS Selvstændigt erhvervsdrivendes beskatningsmuligheder af virksomhedens resultat Philip Dalsgaard Jefting Afgangsprojekt HD(R) 12. maj 2014 Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 6 1.1 Problemformulering...

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014

Virksomhedsskatteordningen. Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Virksomhedsskatteordningen Økonomikonsulent Michael Lund 23. oktober 2014 Formålet med VS-ordning Fuld fradragsret for renteudgifter Udjævne overskud fra virksomheden over flere år Skattemæssigt at behandle

Læs mere

ERIK Ø. WULFF STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

ERIK Ø. WULFF STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB ERIK Ø. WULFF STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB Abildvej 5 5700 Svendborg Årsrapport 1. juli 2015-30. juni 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/08/2016

Læs mere

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler

Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler Handelshøjskolen i Århus HD Regnskabsvæsen Afhandling Efterår 2005 Forfatter: Henriette Jessen Vejleder: Torben Bagge Virksomhedsskatteordningen herunder den skattemæssige behandling af biler INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse. Opgavebesvarelse. Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School

Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse. Opgavebesvarelse. Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School Skattepligtig virksomhedsomdannelse kontra skattefri virksomhedsomdannelse Opgavebesvarelse Hovedopgave HD(R) på Copenhagen Business School Vejleder: Søren Bech Jacob Møldrup Jensen 11-05-2015 Indhold

Læs mere

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende

Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Optimal beskatningsform for selvstændig erhvervsdrivende Skal bestemmelserne fra personskatteloven, kapitalafkastordningen eller virksomhedsskatteordningen anvendes? Udarbejdet af; Annette Bruhn Rasmussen

Læs mere

Iværksætterfasen. Vækstfasen. Afviklingsfasen Konsolideringsfasen

Iværksætterfasen. Vækstfasen. Afviklingsfasen Konsolideringsfasen Skattefri virksomhedsomdannelse Pia Søren Stonor Larsen Steffensen Vejleder: Christen Amby Anvendte Indledning forkortelser (Sammen) 45 Problemformulering Formål Målgruppe (Sammen) (Sammen)... 7 Afgrænsninger

Læs mere

Valg af virksomheds- og beskatningsform

Valg af virksomheds- og beskatningsform Valg af virksomheds- og beskatningsform Afsluttende opgave HD 2. del regnskab og økonomistyring Christian Anthoni Møller Nanna Meldgård Jensen INDLEDNING... 5 PROBLEMFORMULERING... 6 AFGRÆNSNING... 7 METODEVALG...

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

2 Valg af virksomhedsform

2 Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG??

Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Ændring af virksomhedsordningen HVORDAN BERØRER DET MIG?? Justering af virksomhedsordningen: 175.000 bruger virksomhedsordningen 45.000 heraf brugte i 2012 opsparingsordning. Skatteministeriet: 2.000 personer

Læs mere

MC REVISION A/S. Havnegade Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2016

MC REVISION A/S. Havnegade Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2016 MC REVISION A/S Havnegade 26 7680 Thyborøn Årsrapport 1. juli 2015-30. juni 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 06/12/2016 Jørgen Riise Dirigent Side

Læs mere

Lægeklinikken Budolfi Plads Kim Mølenberg Alment Praktiserende Læge ApS Budolfi Plads 1, 2.th 9000 Aalborg. CVR-nummer:

Lægeklinikken Budolfi Plads Kim Mølenberg Alment Praktiserende Læge ApS Budolfi Plads 1, 2.th 9000 Aalborg. CVR-nummer: Lægeklinikken Budolfi Plads Kim Mølenberg Alment Praktiserende Læge ApS Budolfi Plads 1, 2.th 9000 Aalborg CVR-nummer: 10 13 96 27 ÅRSRAPPORT 1. januar 2013 til 31. december 2013 (11. regnskabsår) Godkendt

Læs mere

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater

Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater Dato 29. oktober 2014 J.nr. 6020324-248228 Bilag til indlæg 30. oktober 2014 for Foreningen af Danske Insolvensadvokater UDVALGTE SKATTEREGLER Selskabsskatteloven 12 A Selskabsskatteloven 31 Personskatteloven

Læs mere

LK HARBOØRE ApS. Havnegade 26, Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2015

LK HARBOØRE ApS. Havnegade 26, Thyborøn. Årsrapport 1. juli juni 2015 LK HARBOØRE ApS Havnegade 26, 1 7680 Thyborøn Årsrapport 1. juli 2014-30. juni 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 10/12/2015 Jørgen Riise Dirigent Side

Læs mere

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52

Service-Løn A/S. Bugattivej 8, 7100 Vejle. Årsrapport for. CVR-nr. 10 01 64 52 Gunhilds Plads 2 DK-7100 Vejle Tlf. 75 82 10 55 Fax 75 83 18 79 www.martinsen.dk CVR. nr. 32 28 52 01 Service-Løn A/S Bugattivej 8, 7100 Vejle Årsrapport for 2011 CVR-nr. 10 01 64 52 Årsrapporten er fremlagt

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Skattefri. Virksomhedsomdannelse

Skattefri. Virksomhedsomdannelse Skattefri Virksomhedsomdannelse Cand. Merc. Aud. Aalborg Universitet Kandidatafhandling 7. 10. Semester Afleveret maj 2011 Skrevet af: Vejleder: Henrik V. Andersen Indholdsfortegnelse 1. - Kapitel Det

Læs mere

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review

Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012. Direkte model D. Regnskabet er opstillet uden revision eller review Skatteregnskab 2012 01.01.2012 31.12.2012 Regnskabet er opstillet uden revision eller review Direkte model D side 2 Indhold Erklæring om assistance 3 Virksomhedens resultat 4 Virksomhedens balance 5 Kapitalforklaring

Læs mere

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R)

Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) 2016 Beskatning af personlig virksomhed Afgangsprojekt HD(R) Vejleder: Henrik Bro COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL 10-05-2016 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 4 1.1 Forord... 4 1.2 Problemformulering...

Læs mere

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12

Summery Indledning Problemformulering Afgrænsning Målgruppe Metode...12 Indholdsfortegnelse: Summery...1 1. Indledning...8 1.2. Problemformulering...9 1.3. Afgrænsning...10 1.4. Målgruppe...12 1.5. Metode...12 2. De danske virksomheders organisering...14 3. Enkeltmandsvirksomheden...18

Læs mere

LMC Holding, Aabenraa ApS

LMC Holding, Aabenraa ApS LMC Holding, Aabenraa ApS CVR-nr. 31 07 62 77 Årsrapport for 2014 Godkendt på selskabets ordinære generalforsamling, den 27. maj 2015 Som dirigent:... Lars Martens Clausen Indholdsfortegnelse Ledelsespåtegning

Læs mere

JACOBSEN VVS VIBORG ApS

JACOBSEN VVS VIBORG ApS JACOBSEN VVS VIBORG ApS Årsrapport 1. juli 2012-30. juni 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 29/11/2013 Kim Jacobsen Dirigent (Urevideret) Side 2 af 11

Læs mere

VESTERGAARD VVS ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

VESTERGAARD VVS ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den VESTERGAARD VVS ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 27/05/2013 Niels Knud Vestergaard Dirigent Side 2 af 11

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt

Skatteudvalget L 200 Bilag 14 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 L 200 Bilag 14 Offentligt 8. september 2014 J.nr. 13-0250471 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 200 - Forslag til Lov om ændring af virksomhedsskatteloven (Indgreb mod utilsigtet

Læs mere

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed

Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed HD Regnskab og Økonomistyring Copenhagen Business School 2012 Personlig beskatning Med fokus på optimering af beskatning af resultat af selvstændig erhvervsvirksomhed Vejleder: Christen Amby Afleveringsdato:

Læs mere

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen

Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave. Forår 2014 Tina Juul Janus Corneliussen Beskatning af virksomhedsindkomst HD Regnskab og Finansiering - Hovedopgave Forår 2014 Tina Juul Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Problemfelt... 1 2.1 Problemformulering... 2 2.1.1 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS

Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS Haslev-Hansen VVS & Kloak ApS Håbets Allé 18 2700 Brønshøj CVR-nr.: 73 29 25 14 Årsrapport for året 2011/2012 (28. regnskabsår) 1 Årsrapport Indholdsfortegnelse: Selskabsoplysninger 2 Ledelsespåtegning

Læs mere

Omdannelse af personlig virksomhed

Omdannelse af personlig virksomhed HD(R) Hovedopgave 2016 Copenhagen Business School Studerende: Vejleder: Martin Bay Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 1.1. Problembaggrund... 4 1.2. Problemejer... 4 1.3. Problemstilling... 5 1.4.

Læs mere

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (F7)

Personlig virksomhed, årsrapport VSO (F7) Personlig virksomhed, årsrapport VSO (F7) Beskrivelse af rapporten: Rapporten anvendes til at lave det samlede regnskab (både virksomhedsdel og privat del) for en person, der beskattes efter virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Valg af virksomhedsform

Valg af virksomhedsform Særnummer-2014 2 Valg af virksomhedsform Denne publikation har til formål at bistå iværksætteren eller den eksisterende virksomhedsindehaver, der ønsker at omstrukturere sin virksomhed, med at vælge den

Læs mere

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år.

Forord. Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Forældrekøb 2017 Forord Forældrekøb har fået en opblomstring igen de seneste år. Vi har derfor udarbejdet denne information, som på en kort og præcis måde beskriver de skattemæssige regler og muligheder

Læs mere

FORTIUM A/S. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 04/06/2015

FORTIUM A/S. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 04/06/2015 FORTIUM A/S Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 04/06/2015 Christian Worm Mortensen Dirigent Side 2 af 10 Indhold

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE

SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SKATTEFRI VIRKSOMHEDSOMDANNELSE Kandidatafhandling Aalborg Universitet Cand.Merc.Aud Skrevet af: Vejleder: Liselotte Madsen Afleveret den 11. marts 2014 1 1 Indledning... 4 2 Problemformulering... 6 2.1

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 126 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K 17. marts 2015 Henvendelse vedr. virksomhedsordningen Der er fortsat en del usikkerheder

Læs mere

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS

Ejer 1. Ejer 1 Ejer 1. Holding ApS. et selskab ApS. Drift ApS Model 10 Ejerskifte af selskab hvor succession ikke er mulig V ejer virksomh eden i personligt regi omdanne r virksomh eden til et selskab gennemf ører en anpartso mbytning Ejer 2 49% 51% Ejer 2 gennemf

Læs mere

Valg af virksomhedsform set over 20 år

Valg af virksomhedsform set over 20 år Copenhagen Business School 2013 HD Regnskab og Økonomistyring Hovedopgave Valg af virksomhedsform set over 20 år Med fokus på skat som en omkostning Vejleder: Henrik Meldgaard Udarbejdet af: Mette Dahlgaard

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Hvilke betingelser er der for at en personlig drevet virksomhed som bruger virksomhedsskatteordningen,

Hvilke betingelser er der for at en personlig drevet virksomhed som bruger virksomhedsskatteordningen, Handelshøjskole i Århus Cand.merc.aud. Kandidatafhandling Aflevering 1. september 2009 Hvilke betingelser er der for at en personlig drevet virksomhed som bruger virksomhedsskatteordningen, kan omdannes

Læs mere

Årsrapport for 2014/15 7. regnskabsår

Årsrapport for 2014/15 7. regnskabsår Årsrapport for 2014/15 7. regnskabsår 2M STÅLDESIGN ApS Elbækvej 29 9440 Aabybro CVR-nr. 31756170 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26. oktober 2015. Dirigent:

Læs mere

CKJ INVEST, KOLDING ApS

CKJ INVEST, KOLDING ApS CKJ INVEST, KOLDING ApS Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26/05/2015 Claus Kudsk Jørgensen Dirigent Side 2 af

Læs mere

BEDRE BOLIGUDLEJNING ApS

BEDRE BOLIGUDLEJNING ApS BEDRE BOLIGUDLEJNING ApS Årsrapport 1. januar 2013-31. december 2013 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26/05/2014 a Dirigent Side 2 af 11 Indhold Virksomhedsoplysninger

Læs mere

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012

Redegørelse til kommanditisterne til brug for selvangivelsen for 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Arosgaarden, Åboulevarden 31 Postboks 514 8100 Aarhus C Telefon 89414141 Telefax 89414243 www.deloitte.dk K/S Difko XXXIX (39) Sønderlandsgade

Læs mere

TØMRERMESTER TOMMY ANDERSEN ApS

TØMRERMESTER TOMMY ANDERSEN ApS TØMRERMESTER TOMMY ANDERSEN ApS Årsrapport 1. januar 2014-31. december 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 26/06/2015 Tommy Andersen Dirigent Side 2 af

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

MURERMESTER JAN MOGENSEN ApS

MURERMESTER JAN MOGENSEN ApS MURERMESTER JAN MOGENSEN ApS Årsrapport 1. januar 2012-31. december 2012 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17/05/2013 Robert Søe-Jensen Dirigent Side 2 af

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Videregående skatteret

Videregående skatteret Side 1 af 8 sider SYDDANSK UNIVERSITET Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring Eksamen, januar 2009 Videregående skatteret Mandag den 5. januar 2009 Kl. 9.00-13.00 Alle

Læs mere

JACOBSEN VVS VIBORG ApS

JACOBSEN VVS VIBORG ApS JACOBSEN VVS VIBORG ApS Årsrapport 1. juli 2013-30. juni 2014 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 05/11/2014 Kim Jacobsen Dirigent (Urevideret) Side 2 af 11

Læs mere

A/S REVISION HATTING REGISTRERET REVISIONSSELSKAB

A/S REVISION HATTING REGISTRERET REVISIONSSELSKAB A/S REVISION HATTING REGISTRERET REVISIONSSELSKAB Storegade 37 8700 Horsens Årsrapport 1. maj 2015-30. april 2016 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 21/09/2016

Læs mere

P.W. Hansen, VVS- Smede- og Maskinværksted Korsør ApS. Årsrapport for 2014/15

P.W. Hansen, VVS- Smede- og Maskinværksted Korsør ApS. Årsrapport for 2014/15 Korsør ApS Algade 12 4220 Korsør CVR-nr. 61113711 Årsrapport for 2014/15 34. regnskabsår Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 30-11-2015 Sten Stjerne Hansen

Læs mere

Biografforeningen Kino Møn Storegade Stege. 6. regnskabsår CVR. NR

Biografforeningen Kino Møn Storegade Stege. 6. regnskabsår CVR. NR Biografforeningen Kino Møn Storegade 55 4780 Stege 6. regnskabsår CVR. NR. 34169144 ÅRSRAPPORT FOR 1. JANUAR 2016 TIL 31. DECEMBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Selskabsoplysninger... 3 Ledelsespåtegning...

Læs mere

Skattepligtig og. skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed 11-05-2015. Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan. Vejleder: Martin Bay

Skattepligtig og. skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed 11-05-2015. Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan. Vejleder: Martin Bay Skattepligtig og 11-05-2015 skattefri omdannelse af en personlig drevet virksomhed Udarbejdet af: Hadi Benli & Deniz Özcan Vejleder: Martin Bay Indholdsfortegnelse Resume (F)... 5 1. Indledning (F)...

Læs mere

Årsrapport for regnskabsår

Årsrapport for regnskabsår Årsrapport for 2015 8. regnskabsår Ringkøbing Fjord Parken ApS Jagtvej 34, Holmsland 6950 Ringkøbing CVR-nr. 31 57 87 36 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

Læs mere

Skattefri virksomhedsomdannelse

Skattefri virksomhedsomdannelse Afhandling 8. semester HD-R Forfatter: Lene Olsen (410813) Vejleder: Torben Rasmussen Skattefri virksomhedsomdannelse Handelshøjskolen I Århus 2013 Indhold Abstract...1 Forord...1 1. Indledning...1 1.1

Læs mere

NJ BOLIG ApS. Strandhusevej Juelsminde. Årsrapport 1. april marts 2015

NJ BOLIG ApS. Strandhusevej Juelsminde. Årsrapport 1. april marts 2015 NJ BOLIG ApS Strandhusevej 13 7130 Juelsminde Årsrapport 1. april 2014-31. marts 2015 Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 19/08/2015 JIMMI LILLELUND Dirigent

Læs mere