KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret"

Transkript

1 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret

2 INDHOLSFORTEGNELSE 1. Indledning Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2011 & KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen Skolens arbejde for social trivsel Forældres arbejde for social trivsel Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer SPECIALKLASSERNE PÅ KAG Status og tiltag i forhold til specialklasserne Skolebestyrelsens arbejde i forhold til specialklasserne

3 1. Indledning 1.1 Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret Skolebestyrelsens vigtigste funktion er at være forældrenes stemme på skolen. Når forældre til børn på skolen henvender sig med spørgsmål eller emner, de ønsker at skolens ledelse skal forholde sig til, tager skolebestyrelsen det op på et møde. Skolebestyrelsen kerneopgaver er at føre tilsyn med skolen, påvirke ledelsens og lærernes arbejde gennem udformning af principper for skolen og udtale sig i forhold til kommunens arbejde på skoleområdet. Skolebestyrelsen fik ved årsskiftet et nyt medlem idet Søren Jacobsen udtrådte af bestyrelsen og suppleant Ida Kirstine Harpøth Gudmundsson trådte til. I løbet af skoleåret har skolebestyrelsen blandt andet: Sat fokus på Skole-hjem-samarbejdet. Arbejdet blev skudt i gang med efterårets møde mellem skolebestyrelsen og kontaktforældrene på skolen, hvor vi havde inviteret Marta Padovan Ozdemir til at holde et oplæg om muligheder og udfordringer i skole-hjemsamarbejde. Med udgangspunkt i den gode debat på mødet har skolebestyrelsen formuleret princippet, som er vedlagt denne årsrapport. Andre principper som er blevet drøftet, men ikke færdiggjort, er principper om fysisk aktivitet, og sundhed. Støttet elevrådet og lærernes bestræbelser på at udbygge aktiviteter i frikvarteret, hvilket har resulteret i legepatruljer og penge til bordtennisborde og andre aktiviteter i de gamle cykelskure. Behandlet forældrehenvendelser om blandt andet problematikken om de nye skoledistrikter og indskrivning af yngre søskende, samt skolens rolle i forhold til samarbejdet med kirken om mini-konfirmationer og almindelige konfirmationer. I gang med at forbedre Intra for kontaktforældrene I Årsrapporten 2011/12 har vi taget udgangspunkt i Værdiregelsæt for Kastrupgårdsskolens målsætninger om: At skolen arbejder med et højt fagligt sigte At skolen styrker vores børns sociale kompetencer At børnenes indflydelse og ansvarlighed styrkes At skolen har gode fysiske rammer 1.2 KAG generelt og skolebestyrelsens fremtidige Det er generelt skolebestyrelsens opfattelse, at KAG er veldrevet, og at skolen har en engageret og kompetent lærerstab. Den seneste trivselsundersøgelse, foretaget af Tårnby Kommune, understøtter skolebestyrelsens opfattelse af at KAG som en god arbejdsplads. Der er 3

4 fortsat høj kvalitet i ansøgningerne til ledige stillinger, og nye medarbejdere bliver vel modtaget. I 2011 har hele specialklasseforløbet undergået store forandringer pga. kommunens nye specielskole. Nye lærere og nye elever er kommet til, og dette er gået over al forventning. Alle er faldet godt til på KAG. Skolebestyrelsen fortsætter med at gennemgå skolens principper for at sikre, at de er tidssvarende. Vi vil samtidig vurdere om, der er behov for nye principper, som kan understøtte skolens værdiregelsæt. Alle principper kan ses på skolens hjemmeside Skole-hjem samarbejde og forældreengagement, er noget af det skolebestyrelsen til stadighed vil arbejde for at forbedre. Kastrupgårdsskolen får en ny skoleleder fra det nye skoleår. Det bliver en spændende proces, men samtidig en stor opgave at finde den rigtige person, så KAG forbliver en god skole. En god og sund start på livet for vores børn er vores fælles ansvar. Skolebestyrelsen arbejder for at sikre at vores børn tilbydes muligheder på skolen og i fritidsordningen som understøtter et godt, og trygt skoleliv. Brug 10 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktivt op, der hvor du har mulighed. Dit barn har brug for dig og din deltagelse i deres hverdag, for at vores fælles skoleprojekt skal give værdi. 4

5 2. FAGLIGHED PÅ KAG værdireglen At skolen arbejder med et højt fagligt sigte 2.1. Status og indsatser i forhold til skolens faglighed Børns faglige niveau kan være en svær størrelse at måle på, og vi gør os i skolebestyrelsen ingen forhåbninger om at kunne fremstille alsidigheden og bredden af det faglige niveau på KAG. Men vi mener, at karaktergivning ved folkeskolens afgangsprøve og de nationale test tilsammen giver, et retvisende indtryk af udviklingen i det faglige niveau på skolen. Når dette er sagt, skal det understreges at tallene dækker over store forskelle. Nogle gennemsnit udregnes på elevtest af hold på kun 4 elever, hvilket giver et statistisk ustabilt beregningsgrundlag, og så er tallene ikke renset for rummelighed og undervisningsparathed. Tabellen nedenfor beskriver udsving i karaktergivningen ved folkeskolens afgangsprøve i et fem-årigt perspektiv. KAG 2008 (7- skala) KAG 2009 (7- skala) KAG 2010 (7- skala) KAG 2011 (7- skala) Folkeskolen Gennemsnit Tårnby 2011 Folkeskolen Gennemsnit På landsbasis 2011 Dansk Læsning 5,8 5,2 6,1 6,0 5,8 6,0 Dansk mundtlig 3,7 6,9 6,2 8,3 7,2 7,3 Dansk orden 5,4 5,2 5,6 6,6 5,5 5,7 Dansk retskrivning 3,9 6,0 5,9 6,5 6,0 6,2 Dansk skriftligt 6,4 6,5 6,1 6,0 6,0 6,3 Matematisk 3,6 7,7 5,7 8,9 7,3 6,0 problemløsning Matematiske færdigheder 5,4 7,7 7,4 5,1 5,1 6,7 Fysik / Kemi 4,6 6,4 5,9 6,4 5,5 6,1 Engelsk mundtligt 5,9 7,3 6,2 7,1 6,3 7,2 En karakter med rødt viser at den ligger over eller på linje med landsgennemsnittet det givne år. Kilde: (1)Kvalitetsrapporten for folkeskolen i Tårnby kommune 2010, (2) Oplysninger fra KAG om 2008, (3) Grundskolekarakterer UNI-C. Med tabellen konstaterer vi: At KAG ligger rigtig pænt i forhold til landsgennemsnittet for folkeskolen og for Tårnby kommune. At i forhold til sidste år, er karaktererne væsentligt bedre. At den gennemsnitlige karakter svinger år for år, hvilket sandsynligvis afhænger af afgangsklassernes sammensætning af elever. Omkring de nationale test, kendes landsgennemsnittet ikke endnu, men resultaterne på KAG ligger pænt. Her en kort oversigt: Læsning: 2.kl. 8% frem. 4.kl. 16% frem. 6.kl. 16% frem. 8.kl. 6% frem. Matematik: 3.kl. 4% tilbage. 6.kl. 16% frem. Biologi: 8.kl. 4% tilbage. Fysik/kemi: 8.kl. 6% tilbage. Engelsk: 7.kl. status quo. Geografi: 8.kl. status quo Det skal nævnes at 24 af de 496 udførte test er specialklasseelever. 5

6 Skolens ledelse analyserer sammen med kommunens rådgivning hvert år karaktergivningen for afgangsklasserne, og de særlige forhold som gælder for de enkelte klasser. På KAG har man en række tiltag, som skal sikre at børn fagligt kommer godt fra start. Det er lykkedes for skolen at bevare en høj dækning med to-lærer-timer, især for indskolingen. Derudover sættes der ind med en tidlig læsehjælp, som starter allerede i 0. og 1. klasse. Familieklasse er et andet tilbud som hjælper barnet og forældrene til at forstå "hvordan man går i skole". Alle disse tiltag samt skolens specialundervisning er alt sammen målrettet, for at skabe bedre faglige muligheder Skolebestyrelsens arbejde i forhold til skolens faglighed Skolebestyrelsen følger skolens mange forskellige tilbud, som styrker børnenes faglige udbytte, og er i løbende dialog med skolens ledelse omkring de årlige resultater af nationale og kommunale test samt afgangsprøverne. Skolebestyrelsen vurderer løbende sammen med skolens ledelse og lærerrepræsentanter, de fordele og eventuelle ulemper der er ved den faseindelte skole, samt hvad den kommende inklusion vil betyde for den faglige indlæring. Skolebestyrelsen gennemgår løbende skolens principper om planlægning af skoledagen, fagfordelingen, lærernes timetildeling og håndtering af lærerfravær. 3. SOCIAL TRIVSEL PÅ KAG værdireglen At skolen styrker vores børns sociale kompetencer 3.1. Status og tiltag i forhold til social trivsel på skolen Skolens arbejde for social trivsel For at styrke børnenes sociale kompetencer på KAG indgår emner som demokrati, ansvarlighed, rettigheder, pligter, moral og etik i undervisningen. I de yngste klasser er der et særligt fokus på, hvordan man samarbejder og håndterer konflikter, bl.a. ud fra materialet Trin for Trin. Forældrene inddrages også i tiltag, som skal skabe bedre trivsel for det enkelte barn. Skolebestyrelsen har især hæftet sig ved venskabsklasserne som er blevet etableret mellem klasser på forskellige trin i forbindelse med den 4. flexuge i Skolebestyrelsen mener, at sådanne initiativer - på en stor skole som Kastrupgårdsskolen vil skabe større tryghed blandt store og små, samt at det er et vigtigt redskab til at sikre mere inklusion blandt specialklasserne og de almindelige klasser. I 2009 oprettedes Ventilen, som tager sig af akut opståede problemer med elever, der eksempelvis har en dårlig dag, har brug for et pusterum væk fra klassekammeraterne eller ikke kan rummes i den pågældende time. Ventilen bruges også til at aflaste klasser/lærere i længere forløb, hvor elever får faste skemaer, som de følger parallelt med deres respektive klasses skema. Ventilen har åbent hver 6

7 dag fra kl Det er skolebestyrelsens indtryk, at både lærerne og eleverne er glade for, at Ventilens tilbud findes. I det målrettede forebyggende arbejde med det enkelte barn tilbyder skolen AKT timer (Adfærd, Kontakt og trivsel) i form af vejledning/supervision/samtale-forløb med den enkelte elev, lærer eller klasse. Et andet tilbud er samarbejdet mellem skole, socialvæsen og politi (SSP). Formålet er at lave et forebyggende arbejde, som skal forhindre, at eleverne havner i en kriminel løbebane. Arbejdet er koncentreret omkring skolen, da det er her, eleverne har deres hverdag. Klubber og SFO inddrages sammen med familien i samarbejdet omkring eleven. Hvis du vil vide mere om SSP på KAG, kan du kontakte SSP-lærer Torben Hassel via kontoret. Derudover er netværksmøderne blevet en mere fast bestanddel af det forebyggende arbejde på skolen Forældres arbejde for social trivsel Som forældre til elever på KAG kan I selv være med til at styrke klassens sociale trivsel og kompetencer. Alle klasser kan vælge et klasseråd og et antal kontaktforældre. Klasserådene kan sammen med klassens hovedlærere planlægge arrangementer for klassens forældre og elever, mens kontaktforældrenes rolle er at være mellemled mellem skolebestyrelse og forældre. I nogle klasser slås de to funktioner sammen. Klasserådene kan fx arrangere klassefester på skolen eller weekendture til Tårnby Kommunes kolonier på i Gedser eller på Langeland. Vil man som forælder leje kolonien, skal man kontakte Mette Lysholm på Skottegårdskolen på telefon eller mail: mk1802@post6.tele.dk. Bemærk dog, at der er op til 2 års ventetid på kolonierne. Flere og flere klasser opretter legegrupper, hvor klassens elever opdeles i grupper af cirka fem elever, som på skift leger sammen hjemme hos hinanden. Legegrupper er med til at sikre trivsel i klasserne. Gode råd til legegrupperne er: Aftal, hvor længe grupperne skal gælde og hvornår der laves nye. Fordel børnene, så de er i gruppe med børn de ikke plejer at lege med. Giv hver gruppe en forældre-tovholder, der er ansvarlig for at få det første møde i stand. Vær fleksibel, så det er op til den enkelte forældre, om legegruppe-besøget hjemme hos dem skal være en hverdagseftermiddag eller i weekenden, om det er en tur på legepladsen et par timer eller holdes hjemme, om det er med eller uden spisning etc. Aftal, at forældrene bliver og drikker en kop kaffe, når børnene hentes så lærer de også hinanden at kende. Meld ud, at det er ok, hvis man ikke kan lægge hus til legegruppe-besøg. Det vigtigste er, at alle klassens elever er med i en gruppe og man kan godt være med til at besøge andre i gruppen, selvom man ikke selv kan invitere gruppen Skolebestyrelsens arbejde i forhold til social trivsel på skolen Et vigtigt element i at sikre elevernes trivsel er, at skolens har et velfungerende skolehjemsamarbejde, hvor forældrene inddrages og kan bidrage til skolens virke. Skolebestyrelsen har i dette skoleår brugt en del tid på at gennemarbejde det gældende princip for skole-hjem-samarbejdet på Kastrupgårdsskolen. 7

8 4. SKOLENS FYSISKE RAMMER værdireglen At skolen har gode fysiske rammer 4.1 Status og indsatser i forhold til skolens fysiske rammer Skolens bygninger er velholdte og ordentlige. Taget, der tidligere har voldt problemer, blev i 2011 repareret så vi ikke længere ser spande og baljer på gangene til opsamling af indtrængende regnvand. I samme forbindelse blev tagkonstruktionen undersøgt for skimmelsvamp og konklusionen var, at bygningerne er sunde og ikke har hverken råd eller svamp. Skolens lokaler bliver udnyttet optimalt. Som supplement til de almindelige rum har skolens tekniske personale etableret arbejdspladser på gangarealerne således, at udnyttelsen af pladsen er blevet endnu bedre. Det er også nødvendigt, da der er stigende behov for klasseværelser, blandt andet til den ekstra børnehaveklasse der bliver etableret ved begyndelsen af det nye skoleår. Vi er fortsat ikke helt fri for udfordringer på IT området, men der har været en række forbedringer i løbet af det forløbne år. Udover det øgede omfang af interaktive tavler har vi også fået forbedret kapaciteten i de trådløse netværk, ligesom vi også i større omfang anvender det kablede netværk for at sikre stabilitet i IT anvendelsen i undervisningen. IT området er i fremgang, men vi er ikke i mål endnu. I forbindelse med idrætsundervisningen har vi nu mulighed for at anvende den nye gymnastikhal som supplement til skolens egen gymnastiksal. Endvidere benyttes de grønne områder rundt om skolen flittigt til aktiviteter både inden for idrætsundervisning samt andre fag ligesom der er mulighed for at anvende kunstgræsbanen samt svømmehallen efter behov. Den almindelige forebyggende vedligeholdelse samt større og mindre udbedringer og forbedringer varetages af skolens tekniske personale, hvilket medfører at vi kan løse mange problemer inden de udvikler sig Skolebestyrelsens arbejde i forhold til de fysiske rammer Skolebestyrelsen er til stadighed fokuseret på skolens fysiske rammer og arbejder for at KAG altid er en god skole at opholde sig på uanset om man er elev, lærer, forælder eller er gæst på skolen i anden forbindelse. Skolebestyrelsen prioriterer de forskellige tiltag der er nødvendige for at sikre korrekt vedligeholdelse og nødvendige forbedringer. Skolebestyrelsen har også i år været involveret i skolens computerdrift ligesom moderniseringer af bygningerne samt den almindelige vedligeholdelse til stadighed drøftes ved Skolebestyrelsens møder. I 2011 afsatte Skolebestyrelsen ud af egne midler beløb til opgradering af de trådløse netværk og kombineret med en strategi med øget anvendelse af kablede netværk har det givet en forbedring af IT anvendelsen i undervisningen. IT anvendelsen vil også i det kommende år være et fokusområde for Skolebestyrelsen. 8

9 5. SPECIALKLASSERNE PÅ KAG 5.1 Status og tiltag i forhold til specialklasserne 2011 har repræsenteret tretten specialklasser heriblandt en ny O. klasse. Sammenlægningen af de tre skolers specialspor har forløbet over al forventning. Nye elever, lærere samt forældre er faldet rigtig godt til på KAG, og har udtrykt stor tilfredshed med projektets slutresultat. Specialklasserækken modtager undervisning i alle fag og har svømning til og med 6. klasse, såfremt det er muligt. Derudover er der etableret en værkstedsordning, indeholdende de praktisk- musiske fag, hvor eleverne på tværs af årgangene udfra social hensyn i klasserne, bliver undervist af en faglærer samt deres egne lærere. Specialklasseeleverne deltager i de nationale test og har mulighed for, at aflægge prøve i 9. eller 10. klasse. I forhold til tidligere har prøveforholdene for de tre 9. klasser i specialrækken fyldt rigtig meget. De elever der har formået det fagligt og socialt, har deltaget i almenundervisningen, og har haft mulighed for at udvikle sig så meget, at de aflægger prøve sommer I Flex-ugerne har børn på forskellige klassetrin, inklusiv specialklasserne lavet aktiviteter sammen. Dette har været en stor succes for alle. Der afholdes årligt én klassekonference pr. klasse med deltagelse af PPR, lærerteamet samt pædagogisk afdelingsleder. Målsætningen i årets klassekonference i forhold til lærerteamet har været, at styrke lærerteamets evne til reflektion over egen praksis. Derudover sikres det, at den enkelte elev er velplaceret, og at der arbejdes fremadrettede både fagligt og socialt. I 2011 er det blevet prioriteret, at inkludere specialklasseelever i almenundervisningen for at tilgodese den enkelte elev fagligt og/eller socialt. Det har været en meget positiv oplevelse for såvel elever, lærere (afgivende/modtagende), forældre samt ledelsen. For specielt indskolingen har der været arbejdet målrettet med inklusion af en hel klasse i enkelte fag, eks. idræt. For at tilgodese det enkelte barn i forhold til inklusionsbegrebet gøres det altid på baggrund af en SMTTE og i samarbejde med PPR og hjemmet så vi sikrer, at der bliver taget de fornødne hensyn både fagligt og socialt. 5.2 Skolebestyrelsens arbejde i forhold til specialklasserne Specialklasserne er et fast punkt på skolebestyrelsens dagsorden. Skolebestyrelsen følger udviklingen i forhold til specialklassebørnene tæt og har fokus på, at specialklasserækken har brug for særlige undervisningstilbud. Samtidig mener skolebestyrelsen, at det er vigtigt, at KAG fungerer som en samlet skole og ikke med en kløft mellem almenmiljøet og specialmiljøet. Mulighederne for vidensdeling mellem lærerne på tværs af special- og almenundervisningen er et område, som skolebestyrelsen også gerne vil udvikle idet vi mener, at der er gode muligheder for faglig sparring i dette. Dette vil derfor blive drøftet på fremtidige møder. 9

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2010-2011 INDHOLSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Ny skolebestyrelse på Kastrupgårdsskolen (KAG)... 3 1.2. Årsrapportens opbygning... 3 1.3.

Læs mere

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2014-2015 Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag - som forældre har du ansvar for at dit barn møder

Læs mere

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2013-2014

KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2013-2014 KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2013-2014 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2013 & 2014... 3 1.2. KAG generelt og skolebestyrelsens

Læs mere

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2016-2017 Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag - som forældre har du ansvar for at dit barn møder

Læs mere

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag

Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2015-2016 Brug 5 minutter på at læse denne årsrapport og støt aktiv op om dit barns hverdag - som forældre har du ansvar for at dit barn møder

Læs mere

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup Hjarup Forbundsskole Dato 9. maj 2012 Sagsbehandler Johan Wentzel Helms Direkte telefon 79 79 77 92 E-mail jowh@kolding.dk Inklusionsstrategi for Skanderup-Hjarup Forbundsskole Skanderup-Hjarup

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Skarrild skole 1 Indholdsfortegnelse 1 SKARRILD SKOLE 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde 16-03-2016 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen og opnår

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Sigurd 2012-09-27 Notat vedr. Møllevangsskolens placering på Undervisningsministeriets rangliste. Baggrund: Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har afsluttet kvalitetstilsynet med folkeskolen

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01-10-2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2009/2010 Sct. Severin Skole Haderslev Kommune 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1...3 Resumé med konklusioner....3 Udfordringer og tiltag for skoleåret 10/11...4 Kapitel 2...5 Tal og tabeller...5

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

1. Princip om skolen som et fælles projekt

1. Princip om skolen som et fælles projekt 1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12

Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Den kommunale Kvalitetsrapport 2011-12 Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Frederikshavn Kommune Indhold Indledning... 5 Skolevæsenets struktur og elevforhold... 5 Udviklingen i antal elever

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette

Læs mere

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem

Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Gensidige forventninger om samarbejde mellem skole og hjem Amager Fælled Skole er en skole med en vilje til at møde elever og forældre med respekt og en vilje til at dyrke mangfoldigheden. Men også en

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole Børn og unge skal være i trivsel Trivsel går på tre ben: det relationelle, det personlige og det faglige.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal)

Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Forventningsfolder Lykke er når ens forventninger svarer til virkeligheden... (Troels Kløvedal) Kirkebjerg Skoles forventningsfolder, som du her sidder med, er udarbejdet efter oplæg fra Skolebestyrelsen

Læs mere

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018 Et godt skolehjemsamarbejde er med til at skabe gode betingelser for den enkelte elevs læring og trivsel samt for undervisningsmiljøet i klassen og

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne. Elevernes undervisningsmiljø Skoleåret 2010/2011 Det indgående kendskab til elevernes trivsel på Højby Skole skyldes den måde lærernes frikvarterer afholdes på. Lærerne er i næsten alle frikvarterer i

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Handleplan til forbedring af trivsel

Handleplan til forbedring af trivsel Handleplan til forbedring af trivsel Den forbyggende indsats For at skolen kan være et sted, hvor det er rart at opholde sig, er det nødvendigt, at eleven både i skolen og på vej til og fra skole, viser

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Ørnhøj Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Ørnhøj Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...6

Læs mere

Principper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole

Principper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole Principper for arbejdet som kontaktforældre på Rødkilde Skole Kontaktforældre er et vigtigt bindeled mellem forældre, klassens lærere og skolebestyrelsen. Det er bl.a. gennem kontaktforældrene, at forældrerepræsentanterne

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Gældende fra den

Gældende fra den Antimobbestrategi for Hældagerskolen Gældende fra den 01.09. 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med god trivsel, og som bygger på positive relationer og høj faglighed.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat

Læs mere

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

Trivselsundersøgelse Handlingsplan Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN

KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN KONTAKTFORÆLDRE PILEGÅRDSSKOLEN FORMÅL Kontaktforældreordningen har til formål at lette og fremme samarbejdet mellem skolen og hjemmene. Kontaktforældreordningen skal være med til at sikre, at både skolen

Læs mere

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG

KONTAKTFORÆLDRE KATALOG KONTAKTFORÆLDRE KATALOG VINDERØD SKOLE SKOLEÅRET 2009-2010 Forord Kære kontaktforælder Den gode klasse skabes ikke af søde børn og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasseværelser

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE

MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE MÅL OG PRINCIPPER FOR SKOLE-HJEM SAMARBEJDET PÅ KARUP SKOLE Grundlæggende holdninger. Folkeskolen er et forpligtende fællesskab for både børn, forældre og personale. Det betyder, at alle parter på hver

Læs mere

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling

Fælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne

Læs mere

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil

Mobning er kendetegnet ved, at der er en uligevægt i magtforholdet mellem de involverede - det vil GRUNDSKOLER Trivselserklæring for: Campusskolen Udarbejdet (dato): November 2014 Hvad forstår vi ved trivsel? Ved trivsel forstår vi, at: Man er tryg og har det godt med andre elever såvel som ansatte.

Læs mere

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. Antimobbestrategi for Nærum Skole Gældende fra den 01/03-2017 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning. BEGREBER

Læs mere

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER

SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Resultatrapport - Hvidebækskolen

Resultatrapport - Hvidebækskolen Resultatrapport - Hvidebækskolen Indhold Indledning... 2 Præsentation af skolen... 2 Skolens analyse og vurdering af data... 2 Elevtal... 2 Personale... 3 Fravær... 3 Elevernes trivsel... 4 Undervisning...

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Onsdag den 15.maj 2013 kl På lærerværelset..

Skolebestyrelsesmøde Kirke Hyllinge skole Onsdag den 15.maj 2013 kl På lærerværelset.. 1. Godkendelse af referat Godkendt med rettelsen om at Tommy ikke var til mødet sidste gang pga lockout. 2. Godkendelse af dagsorden Der tilføjes et punkt 6: Sundhed (alle punkter herefter rykkes ned)

Læs mere

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole

Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole. Herningvej Skole Velkommen i børnehaveklasse og DUS på Herningvej skole Jette Hansen Skoleleder Herningvej Skole Tryg skolestart Gode legepladser Forpligtende forældresamarbejde En sikker skolevej Sammenhæng i skolestarten

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole

Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09

Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

Vestervangsskolen Nålemagervej Randers NV

Vestervangsskolen Nålemagervej Randers NV Referat: Dato: 29-04-19 Kl.: 17.00-19.30 Fraværende: Lise-Lotte Mødeleder: Referent: Trine Emne og ansvarlig Hvad skal vi udrette? Proces Tid Konklusioner/bemærkninger 1. Godkendelse af dagsorden: 2 min.

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

Sådan samarbejder vi

Sådan samarbejder vi Sådan samarbejder vi Skole-hjem samarbejdet i udskolingen på Sølvgades Skole 1 Velkommen til udskolingen på Sølvgades Skole På Sølvgades Skole ønsker vi et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem skole

Læs mere

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl

0.-3. klasse: Mandag fredag: kl. 8:10-14: klasse: Mandag/fredag: kl. 8:10-14:10 Tirsdag/onsdag/torsdag: kl SKOLEBESTYRELSEN Princip nr: 11 Skoleår: 2016-17 Princip vedrørende: Undervisningens organisering Formål: At skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, trivsel og dannelse. På Vedbæk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole

Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene

Læs mere

Kirsebærhavens Skole

Kirsebærhavens Skole Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole På Kirsebærhavens Skole arbejder vi målrettet med: TRYGHED En skole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Efterår Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Sjølund-Hejls Skole Gældende fra den Efterår 2016 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil forebygge mobning og fremme trivslen på Sjølund-Hejls Skole for at sikre,

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Trivselsplan for Charlotteskolen

Trivselsplan for Charlotteskolen Trivselsplan for Charlotteskolen Redigeret i 2017 Trivsel på Charlotteskolen Charlotteskolen ønsker at fremstå som en skole, hvor vi alle mødes med anerkendelse og respekt og ligeværd. Vi betragter os

Læs mere

Guide til kontaktforældre

Guide til kontaktforældre Guide til kontaktforældre Kære kontaktforældre Skolebestyrelsen vil med denne guide byde dig velkommen som kontaktforælder på Sct. Nicolai Skole. En god kontakt forældrene imellem samt mellem skole, hjem

Læs mere

Alle børn er alles ansvar

Alle børn er alles ansvar Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold

Læs mere

Undersøgelse af inklusion i grundskolen

Undersøgelse af inklusion i grundskolen Undersøgelse af inklusion i grundskolen Tabelrapport skoleledere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Page 1 / 41 Dette bilag til EVA s undersøgelse af inklusion i grundskolen, indeholder i tabelform resultaterne

Læs mere