1. Opfølgning på de brændende platforme foråret 2017.

Transkript

1 Sagsnr.: 2017/ Dato: 21. februar 2017 Titel: Opfølgning på de brændende platforme - Foråret 2017 Sagsbehandler: Imad Belkacem Praktikant 1. Opfølgning på de brændende platforme foråret I dette dokument følges der op på 12 af de 16 effektmål knyttet til de brændende platforme. De fire effektmål, der ikke følges op på, er de fire mål, der er knyttet til Sundhedsprofilen, da data til profilen først er tilgængelige i Den løbende opfølgning på de 12 effektmål skal sikre, at Halsnæs Kommune er på rette vej til at nå målene og give mulighed for at justere på indsatser, hvis udviklingen hen imod målene ikke vurderes at være tilstrækkelig Vurdering af effektmål Nedenstående skema viser koncernledelsens vurdering af, hvordan det går med at opfylde effektmålene tilknyttet de brændende platforme. Der er et skema for hver brændende platform. Koncernledelsens vurdering er udtrykt med en farve, hvis betydning ses nedenfor. Eventuelle kommentarer til vurderingen, er ligeledes anført. Vurderingen er givet på baggrund af målingen af de enkelte effektmål, som ses i punkt 1.2 1

2 Farvekode Betydning ift. parameter Indsatsen forløber som planlagt eller bedre og målet for indsatsen forventes nået Indsats forløber ikke helt som planlagt, men er i gang og målet for indsatsen forventes nået Indsatsen forløber ikke som planlagt og målet for indsatsen forventes ikke nået Mål, Vækst Målopfyldelse Kommentar Indbyggerantallet fastholdes, så der i 2017 mindst er samme antal indbyggere som i 2014 Antallet af lokale arbejdspladser er øget fra 2014 til 2017 Erhvervets tilfredshed med erhvervsklimaet stiger Skattegrundlaget er stigende fra 2017 Vurderingen af dette effektmål sker på baggrund af 3 forskellige undersøgelser med relativ lille population og dermed en vis usikkerhed. Den gule farve udtrykker, at der er en let faldende tendens i to af de 3 undersøgelser. Turismen øges, så antallet af overnatninger stiger med 10 procent frem til 2017 Flere borgere opnår beskæftigelse, så udgifterne til forsørgelse falder til niveau med landsgennemsnitt et ved udgangen af 2015, og i 2017 er under landsgennemsnitt et Det forventes at målet nås inden udgangen af Udgiften til forsørgelse er i 2016 faldet med 16 procent i Halsnæs Kommune mod et fald på 14 procent på landsgennemsnit. Med et større fald sker der derfor en tilnærmelse af udgiftsniveauet til landsgennemsnittet. 2

3 Mål, Faglighed og uddannelse Målopfyldelse Børn, der starter i 0-klasse, skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver Karaktergennemsnittet efter 9. klasse skal stige, indtil Halsnæs ligger på landsgennemsnittet, senest i 2017 Kommentar Bogstavsprøven er gennemført i 0 klasse og børnene klarede sig væsentligt bedre end gennemsnittet for kommuner. Årgangen er første årgang der i dagtilbud her gennemført projektet fart på sproget. Landsgennemsnittet er steget. Karaktergennemsnittet i Halsnæs 9. klasses bundne prøvefag var i 2014/ og i 2015/16 6,6. Karaktergennemsnittet i resten landet var i 2014/15 på 7,0 og uændret i 2015/16. Halsnæs Kommune ligger i skoleåret 2015/ ,4 point fra gennemsnit, men er også steget. Antallet af børn, der fravælger Folkeskolens afgangseksamen, mindskes med 10 procent om året frem til 2017 Antallet af elever der aflægger prøve er steget med 4,8 %. Halsnæs kommune ligger 0,9 % under landsgennemsnittet- der tilsvarende er faldet med 0,9 %. Andelen af indbyggere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse stiger årligt frem til 2017 Mål, Sundhed Målopfyldelse Kommentar Sundhedsprofilen i 2018 (2017 tal) er forbedret, idet: - Andelen af dagligrygere er faldet med 10 procent - Andel af svært overvægtige er faldet med 5 procent - Andelen af moderat overvægtige er faldet med 5 procent - Andelen af fysisk inaktive er faldet med 10 procent Antallet af genindlæggelser på psykiatriske afdelinger falder med 10 procent fra 2013 (seneste tal) til ultimo 2017 Antallet af genindlæggelser (somatik) er faldet med 5 procent om året Afventer sundhedsprofilen i 2018 Der er ikke data på nuværende tidspunkt. Afventer ny LIS-rapport, primo maj Det har ikke været muligt at nå målet de foregående år, og det forventes heller ikke i indeværende år. Der arbejdes intenst med flere forskellige indsatser 3

4 for at komme så tæt på målet som muligt. Sundhedsdatastyrelsen kan ikke levere data fra KØS før maj 2017, så derfor kan vi ikke levere de endelige data for hele Det samme gør sig gældende for første kvartal af Måling af effektmål I det følgende præsenteres målingen på de 12 effektmål. Der er stor forskel på, hvorledes og med hvilken kadence, det er muligt at levere data til at opgøre fremdrift i forhold til effektmålene. Nogle effektmål kan der måles direkte og løbende på, mens andre effektmål kun direkte kan måles årligt eller sågar sjældnere. Ydermere er data for effektmålene i høj grad statistisk, hvilket betyder, at data altid vil være bagud. En lang række statistikker opdateres kun årligt og udgivelsen sker forskudt af indsamlingen. Det betyder, at det er forskelligt for hvert mål, hvilket år første måling er fra, hvornår nyeste måling er fra, og hvor mange målinger der er Opfølgning vækst Indbyggertal Indbyggerantallet fastholdes, så der i 2017 mindst er samme antal indbyggere som i 2015 Indbyggertal Udvik. I % Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1, indbyggertal opgjort pr. 1. i hvert kvartal. Næste opdatering af data, medio august Befolkningsfremskrivning Kilde: Danmarks Statistik, FRKM115. Næste opdatering af data, medio august Indbyggertallet er siden starten af 2015 steget med 1,39 %, svarende til 426 borgere. Ifølge prognosen vil indbyggertallet stige frem mod 2017, og den lille stigning vil fortsætte frem mod Indbyggertallet vil være højere i 2020 end det var i 2015, ifølge prognosen. Antallet af lokale arbejdspladser Antallet af lokale arbejdspladser er øget fra 2014 til 2017 Nedenstående graf og tabel viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere med arbejdssted i Halsnæs Kommune. 4

5 Antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere I Halsnæs Kommune Kilde: Jobindsats.dk. En person kan kun tælle som en stilling pr. virksomhed. 5,900 Antal fultidsbeskæftigede lønmodtagere i Halsnæs Kommune 5,800 5,700 5,600 5,500 5,400 Antal fultidsbeskæftigede lønmodtagere i Halsnæs Kommune Antal 5, Kilde: Jobindsats.dk. En person kan kun tælle som en stilling pr. virksomhed. Det fremgår af ovenstående, at antallet af lønmodtagere, der arbejder i Halsnæs Kommune siden 2014 er steget med 4 % svarende til 227 fuldtidsstillinger. Ser vi på udviklingen i perioden, er der flere udsving og særligt det er iøjnefaldende, idet at antallet af fuldtidsbeskæftigede i Halsnæs var på sit hidtidige lavpunkt. Udviklingen vender sig markant ved det efterfølgende kvartal og stiger gradvist efterfølgende. I det 4. kvartal 2016 er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtager i Halsnæs Kommune således på sit højeste niveau. Under forudsætning af, at udvikling fortsætter, vil målet om et øget antal af arbejdspladser i Halsnæs i 2017 i forhold til 2014 være indfriet. 5

6 Det lokale erhvervsklima Erhvervets tilfredshed med erhvervsklimaet stiger I DI s undersøgelse Lokalt erhvervsklima 2016, ligger Halsnæs Kommune samlet set på en 61. plads, hvilket er seksten pladser højere end i 2015 og kommunens hidtil bedste placering. I forhold til den overordnede vurdering af erhvervsvenligheden, som er et udtryk for virksomhedernes gennemsnitlige tilfredshed med den kommunale indsats over for erhvervslivet, ligger Halsnæs Kommune på en 61. plads. Det er syv pladser højere end i Den bedste placering opnår kommunen på indikatoren brug af private leverandører, hvor Halsnæs ligger på en 16. plads, mens den laveste placering er i forhold til kommunens velfærdsservice, hvor Halsnæs Kommune indtager en 86. plads. Ser vi på udviklingen fra 2015 til 2016, er den største forbedring sket i kategorien skatter, afgifter og gebyrer, hvor Halsnæs er gået hele 55 pladser frem. Næste undersøgelse udgives september I Halsnæs Jobcenters tilfredshedsundersøgelse fra 2017, vurderer 74 % af de virksomheder, der har deltaget i tilfredshedsundersøgelsen, at jobcentrets indsats er god eller meget god, hvilket er en nedgang sammenlignet med undersøgelserne fra både 2015 og Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervs- og byggevenlighed viser, at Halsnæs Kommune i 2016 ligger på en 40. plads ud af samtlige 98 kommuner, hvilket er en mindre forringelse af kommunens placering fra 2015, hvor Halsnæs lå på en 36. plads. Halsnæs opnår i analysen seks 1. pladser. Kommunen ligger helt i top når det gælder dækningsafgift, udviklingen i dækningsafgiften, dialogmøder med erhvervslivet, fjernelse af og kontrol med kædeansvar samt indgåelse af partnerskabsaftaler i stedet for uddannelsesklausuler. I forhold til stort set alle 1. pladserne gælder, at kommunen er rykket mange pladser op sammenlignet med Halsnæs Kommunes laveste placeringer en 92. plads i forhold til udfærdigelsen af en udbudspolitik, og en 91. plads i forhold til grundskylden. Dansk Byggeris næste årlige analyse udkommer i juni Skattegrundlaget Skattegrundlaget er stigende fra 2017 Beskatningsgrundlag pr. borger Udvik. I % Halsnæs ,65 % Kilde: Økonomi og Indenrigsministeriets nøgletal. Opdateres ultimo februar Beskatningsgrundlaget er fra 2014 til 2017 steget med 7.950kr. pr. borger, svarende til 4,65 %. Såfremt udviklingen forsætter, vil målet om et stigende skattegrundlag fra 2017 være indfriet. Turisme Turismen øges, så antallet af overnatninger stiger med 10 procent frem til 2017 Målet om en stigning på 10 % i antallet af overnatninger fra 2014 til 2015 betyder, at der i 2017 skal være flere overnatninger end i

7 Halsnæs Vækst Vækst Camping ,4% -30,1% Lystbådehavne ,6% 18,2% Hotel/feriecenter/vandrehjem ,4% 17,7% Feriehuse ,4% 91,3% I alt ,7% 9,6% Kilde: Danmarks Statistik Det samlede antal overnatninger i Halsnæs Kommune er fra 2011 til 2016 overordnet set steget med 9,6 %, hvilket især skyldes en markant stigning på 91,3 % i antallet af overnatninger i feriehuse, antallet af overnatninger på campingpladser er dog faldet med 30,1 %. Opgørelsen over overnatningstallene for 2016 er endnu ikke specificeret fuldt ud inden for de forskellige typer overnatningssteder, da tallene for overnatninger på vandrerhjem ikke er skilt ud fra resten. Grunden til dette er, at der kun bliver offentliggjort overnatningstal for kommuner med 3 eller flere overnatningssteder af en bestemt type. Det skyldes diskretionshensyn, dvs. hensynet til virksomhedernes anonymitet. Overnatninger via Airbnb kan der pt. ikke indhentes data for, men Visitnordsjælland arbejder fremadrettet på at få adgang til disse data. Beskæftigelses- og forsørgertryk Flere borgere opnår beskæftigelse, så udgifterne til forsørgelse falder til niveau med landsgennemsnittet ved udgangen af 2015, og i 2019 er under landsgennemsnittet Tabellen nedenfor, udtrykker udgifterne til forsørgelsesydelser pr. borger: Dec 2015 Dec 2016 Udvikling Hele landet Halsnæs Hele landet Halsnæs Hele landet Halsnæs I alt 1192, , , ,85-14 % -16 % A-dagpenge 323,47 288,29 307,24 270,94-5 % -6 % Arbejdsmarkedsydelse 17,77 21,21 0, % -100 % Kontanthjælp 343,24 355,46 265,86 255,97-23 % -28 % Uddannelseshjælp 88,57 93,84 79,85 90,00-10 % -4 % Revalidering 27,69 9,99 24,65 11,76-11 % 18 % Forrevalidering 2,46 1,31 2,08 0,75-15 % -43 % 7

8 Sygedagpenge 280,46 343,18 223,82 266,79-20 % -22 % Ressourceforløb 49,91 82,16 62,07 79,24 24 % -4 % Ledighedsydelse 59,01 78,74 59,48 100,40 1 % 28 % Fleksjob opgøres årligt Kilde: Forsørgelsesudgifter fra jobindsats.dk, delt med antal borgere i Halsnæs Kommune mellem 16 og 66 fra statistikbanken.dk. Forsørgelsesudgifterne til førtidspension og efterløn medregnes ikke. Udgifterne fra 2015 til 2016 er faldet, både for Halsnæs Kommune og på landsplan. Udgiftsniveauet pr. borger mellem 16 og 66 år er lidt højere i Halsnæs end det landsgennemsnitlige niveau. I 2015 var udgifterne i Halsnæs Kommune 81,6 kr. højere og i ,6 kr. pr. borger højere end på landsplan. Difference er således faldet fra 2015 til 2016 med 31 kr. pr. borger mellem 16 og 66 år og Halsnæs nærmer sig det landsgennemsnitlige niveau Opfølgning Faglighed og uddannelse Børns sproglige kompetencer Børn, der starter i 0-klasse skal have kendskab til tegn, symboler, tal og bogstaver. Nedenstående bygger på datamateriale indsamlet af Syddansk Universitet i forbindelse med et forskningsprojekt om effekterne af sprogindsatser; Fart på Sproget, som alle daginstitutioner i Halsnæs deltog i. Projektet er afsluttet i sommeren 2015 og Børn, Unge og Læring søger at finde redskaber til de fremtidige målinger. Disse målinger blev også præsenteret i forrige opfølgning. Sprogvurdering af børnehavebørn, 2015 Mål Førmåling Eftermåling Udvikling Rim 10,33 12,1 2,24 Segmentering 3,23 6,27 2,92 Bogstavkendskab 6,61 8,52 1,85 Førskrift i alt -0,09 0,4 0,49 Ordforråd 41,95 52,4 10,53 Kommunikative strategier 27,83 30,32 2,54 Sprogforståelse 17,5 19,46 2 Talesprog i alt -0,21 0,42 0,63 Samlet score -0,17 0,4 0,57 Kilde: Projekt Fart på Sproget, data udleveret af SDU. Projektet er gennemført fra 2012 til 2015 og data indsamlet i løbet af perioden. Tabellen ovenfor viser landsresultaterne af sprogvurderinger af børnehavebørn i forbindelse med forskningsprojektet Fart på Sproget. Der er foretaget en før- og en eftermåling på en række mål, som vedrører talesprog og førskriftskompetencer. I alt scorerne og den samlede score er skaleret, så det gennemsnitlige barns score før sprogindsatsen er lig 0. Af tabellen fremgår det, at børnene på landsplan har forbedret sig på samtlige mål. Også børnene i Halsnæs Kommune har forbedret sig på samtlige mål. I førmålingen inden projektet lå Halsnæs Kommune under landsgennemsnittet, mens resultatet af eftermålingen viste, at Halsnæs som minimum ligger på og i nogle tilfælde over landsgennemsnittet. 8

9 2013/ / / / / / / / / / / / / / /16 Resultater for afgangsprøver Karaktergennemsnittet efter 9. klasse skal stige, indtil Halsnæs ligger på landsgennemsnittet, senest i Nedenstående viser udviklingen i karakter for Halsnæs Kommune sammenlignet med landsgennemsnittet Halsnæs Landsplan Dansk Matematik Engelsk Fysik/kemi Samlet Kilde: Undervisningsministeriets LIS. Ser vi på udviklingen, er karaktergennemsnittet i samtlige fag steget fra 2013/14 til 2015/16, både på landsplan og i Halsnæs. Der ses en positiv tendens, hvor Halsnæs Kommune nærmer sig det landgennemsnitlige niveau. Det samlede gennemsnit for Halsnæs var i 2015/16 på 6,6 mens det på landsplan var 7,0. Afstanden mellem det samlede landsgennemsnit og Halsnæs Kommune, er fra 2013/14 til 2015/16 blevet halveret fra 0,8 karakter til 0,4 karakter. Det kan påvises, at karaktergennemsnittet for dansk, matematik, fysik og engelsk i 2015/16 er steget i Halsnæs. Det samlede karaktergennemsnit for Halsnæs er steget markant med 0,5 karakter fra 2014/15 til 2015/2016. Hvorimod at landsgennemsnittet forblev uændret i 2014/15 til 2015/16. Folkeskolens afgangsprøve Antallet af børn, der fravælger Folkeskolens afgangseksamen mindskes med 10 % om året frem til 2017 Nedenstående viser andel af elever, der ikke har aflagt alle prøver ved afgangsprøven. Der er altså ikke nødvendigvis tale om fuldt fravalg af afgangsprøven. Andel af elever, der ikke har aflagt alle prøver ved 9. klasses afgangsprøve 2012/ / / /2016 Halsnæs 15,4 % 8,1 % 14,7 % 9,9 % 9

10 Kilde: Undervisningsministeriets LIS. Andelen af elever, der ikke har aflagt alle prøver ved 9. klasses afgangsprøve lå ved sommerens afgangsprøve på 9,9 %. Ser vi på udviklingen, skete der fra 2012/13 til 2013/14 et fald på godt 47 % svarende til 21 elever, mens der fra 2013/14 til 2014/15 er sket en stigning på 41,5 % svarende til 17 elever. Denne stigning i andelen af elever, der ikke har aflagt alle prøver i 2014/15 betyder, at Halsnæs ligger over landsgennemsnittet, som ligger på 10 %, hvor det har ligget stabilt over de seneste år. Andelen af elever, der ikke har aflagt alle prøver ved 9. klasses afgangsprøve i 2014/15, er den højeste af de fire årgange. I år 2015/2016 falder andelen af elever, der ikke har aflagt alle prøver I Halsnæs til 9,9 % hvilket udjævner forskellen mellem kommunen og resten af landet. Uddannelsesniveau Andelen af indbyggere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse stiger årligt frem mod 2017 Borgernes (15-69 år) højeste fuldførte uddannelse Enhed: antal Halsnæs Udvikling i procent H10 Grundskole ,18 % H20 Gymnasiale uddannelser ,83 % H30 Erhvervsfaglige uddannelser ,67 % H35 Adgangsgivende uddannelsesforløb ,00 % H40 Korte videregående uddannelser, KVU ,97 % H50 Mellemlange videregående uddannelser, MVU ,43 % H60 Bacheloruddannelser, BACH ,94 % H70 Lange videregående uddannelser, LVU ,61 % H80 Ph.d. og forskeruddannelser ,27 % H90 Uoplyst mv ,77 % Kilde: Danmarks Statistik, HFUDD10. Note: Befolkningen mellem 15 og 69 år er opgjort pr. 1. januar det pågældende år. Den højst fuldførte uddannelse er opgjort pr. 1. oktober året før. Data opdateres næste gang september Andelen af borgere med en mellemlang videregående uddannelser er faldet med 0,43 %, hvilket svarer til 12 indbyggere. Andelen af borger med en Ph.d. og forskeruddannelse er faldet med 7,27 % tilsvarende med 4 indbyggere. Til gengæld er andelen af borger med en gymnasial uddannelse steget med 3,83 %, hvilket er tilsvarende 49 borgere. Det samme gælder for andelen af indbyggere med en bacheloruddannelse og en lang videregående uddannelse som stiger årligt frem mod Da data først opdateres igen september 2017, kan udviklingen fra 2016 til 2017 ikke påvises endnu Opfølgning sundhed Genindlæggelser på psykiatriske afdelinger 10

11 Antallet af genindlæggelser på psykiatriske afdelinger falder med 10 procent fra 2013 (seneste tal) til ultimo 2017 Nedenstående tabel viser udviklingen i genindlæggelser for psykiatriske indlæggelser for borgere i Halsnæs Kommune. Indlæggelser og genindlæggelser, Udvikling Antal indlæggelser ,1 % Antal genindlæggelser ,8 % Genindlæggelser i % 16,9 12,0 18,9 20,4 3,5 procentpoint Kilde: Region Hovedstadens LIS. Det fremgår i tabellen at antallet af indlæggelser fra 2013 til 2016 er steget med 29,1 %. Antallet af genindlæggelser fra 2013 til 2016 er steget fra 43 til 67 tilsvarende med en stigning på 55,8 %. Ser vi på genindlæggelser som procent af indlæggelser i den nederste række, ser vi, at der er sket en stigning på 3,5 procentpoint fra 2013 til Genindlæggelser (somatik) Antallet af genindlæggelser (somatik) er faldet med 5 procent om året Tabel 1 Indlæggelser og genindlæggelser, somatik Udvikling Antal indlæggelser * Antal genindlæggelser * Genindlæggelser i % 9,5 10,4 11,2 11,47* Kilde: esundhed. *Datagrundlag til og med november Derfor er det ikke muligt, at beregne udvikling fra 2013 til I stedet, er der beregnet udvikling fra januar til november i samme periode, se tabel 2 Indlæggelser og genindlæggelser, somatik januar Tabel 2 november i perioden Udvikling Antal indlæggelser ,05 % Antal genindlæggelser ,2 % Genindlæggelser i % 9,5 10,4 11,2 11,47 1,97 procentpoint Kilde: esundhed. Tabellen viser en stigning i antal indlæggelser og genindlæggelser i perioden Fra 2015 til 2016 ses et fald i både antal indlæggelser og genindlæggelser, som svarer til et fald på 0,31 pct. i antal genindlæggelser. Indførelsen af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden giver problemer i forhold til registrering af indlæggelser og genindlæggelser. Der forventes ændringer i de præsenterede data fra 2016 frem til maj Derfor er det svært at sige, om det er reelt tale om et fald, en stigning eller fejlregistreringer. 11