Hvorfor højtpræsterende? Indhold

Transkript

1 Indhold Indledning... 2 Parkskolens profil... 3 Elevernes forklaring... 4 Lærernes forklaring... 5 Ledelsens forklaring... 6 Konklusion og perspektivering... 7 Bilag: Den Socioøkonomiske Reference... 8

2 Indledning En god pensioneret forhenværende kollega ringede, en tidlig lørdag morgen for at ønske tillykke med resultatet. Efter nogen forvirring fik vi os tilnærmet, hvad det var for et resultat og i hvilken sammenhæng. Det han snakkede om, var offentliggørelsen af ranglisten over skoler med den største undervisningseffekt 1, udarbejdet af CEPOS 2. Parkskolen var blevet nummer 1 af de eksamensførende skoler i Danmark. Spørgsmålet meldte sig nu: Hvorfor og hvordan var Parkskolen blevet nummer 1? Den samlede dagspresse ringede, skrev, lavede TV og radio i hele den efterfølgende uge, og alle ville de vide, hvad er hemmeligheden? Hvorfor ligger Parkskolen nummer 1, når de tre andre eksamensførende skoler i Struer Kommune ligger placeret 3 mellem nr. 929 og 999 4? Mange blev tydeligt skuffede over, at vi ikke lige kunne vise en klasse, hvor undervisningen skilte sig væsentligt ud fra undervisningen på alle andre skoler. Lærerne og ledelsen kunne fortælle om rigtig mange elementer, der måske kunne forklare den fine placering, men dét ene, der skulle skille os væsentligt ud fra alle andre, kunne vi ikke identificere, og så dog. Der er et fagligt fokus på alt det, vi beskæftiger os med men er det hele hemmeligheden? Vi vil her prøve at nærme os den eller de forklaringer på, hvorfor Parkskolen generelt er højtpræsterende. 1 Se hele ranglisten her: CEPOS: Center for Politiske Studier, 3 Undersøgelsen af undervisningseffekten leverer ikke svar på, hvorfor nogle skoler klarer sig bedre end andre. Analysen er lavet for at den enkelte skole kan se, om skolen er på rette spor. Med undervisningseffekten er alle landets skoler direkte sammenlignelige. 4 I Struer Kommune svinger skolernes placering i årene 2003 til Parkskolen mellem nr. 1 og 117. De andre skoler svinger mellem en placering som nummer 499 og

3 Parkskolens profil For år tilbage, på den første arbejdsdag på Parkskolen, blev jeg ønsket tillykke med jobbet, med ordene: Du skal vide, at her på Parkskolen er lærerne meget stolte af, at vi lærer børnene meget. Den samme lærer mente også, at kunne det måles, så var her en flok lærere, der kunne få børnene til at præstere godt. En skole har nærmest ubegribelig mange opgaver på en ganske almindelig skoledag. Vi er helt naturligt beskæftiget med, at alle børn skal lære noget hver eneste dag. Er dette et fokus? Måske. Fokus har dog den ulempe, at blikket bliver sløret på alt andet. Den almindelige grundstemning på skolen er, at vi kun og alene beskæftiger os med aktiviteter, hvor vi er sikre på, at dette her bliver børn klogere af. Hvis vi skal tale om et fokus på Parkskolen, så må det blive polyfokus, hvis dette ikke er en selvmodsigende ordsammensætning. Fokus er på den fag-faglige læring generelt. Der er rigtig mange interessenter, der vil have en bid af skolens hverdag. Det være sig af skolens tid (interessegrupper generelt), eller de vil have indflydelse på skolens indhold (velmenende meningsdannere, der ved, hvad børn har brug for). Kendetegnet for alle disse er, at de ikke interesserer sig for, hvad børn skal lære ind i de Fælles mål og skolens faglighed, og ej heller interesserer sig for progressionen i undervisningen. Disse udefra kommende har deres eget projekt, som sikkert er spændende, men sjældent er en fornuftig del af en skoles daglige arbejde med at flytte børn i retning af skolens kerneydelse. Kendetegnet for Parkskolen er, at der både i lærergruppen og i ledelsen er stor enighed om, at det, vi beskæftiger os med, er dannelse set i et uddannelsesperspektiv. Fagene og Fælles måls forskellige fokus på den faglige faglighed er ledetråden for hele skolens virke. Dette giver et dagligt fokus på fagenes faglighed. Vi har modet til at sige mange af tilbuddene fra. At beskæftige sig med noget der er spændende, og som man har oplevelsen af at være eller blive god til, betyder også, at børn bliver glade for at gå i skole, at lærerne bliver glade for deres arbejde, og sammen skabes der en grundstemning af, at det har status at være god til at gå i skole og lære meget. 3

4 Elevernes forklaring Eleverne i overbygningen er blevet spurgt om det ret enkle: Hvorfor er Parkskolen blevet nr. 1? Udsagnene fra eleverne er her sat op i punktform: 1. Alle hjælper hinanden, lærere og elever 2. Anderledes undervisning 3. Computere, mange 4. De (lærerne) fortæller, hvad vi skal lære 5. De læremetoder der bruges 6. Den Internationale Linje 7. Der er sammenhold på skolen 8. Det er sjovt at gå i skole 9. Dygtige lærere 10. Dygtige og glade elever 11. Elever der vil yde og lære noget 12. Eleverne er motiverede 13. Eleverne er seriøse og vil gerne lære noget 14. Eleverne er søde ved hinanden og mobber ikke 15. Eleverne gider lytte til lærerne 16. Emne- og flexuger 17. Engagerede elever 18. Forberedte lærere 19. Forskellige undervisningsmuligheder på skolen 20. Forældre der bakker os op, så vi lærer noget 21. Forældrene får at vide, at de skal hjælpe os 22. Glade lærere 23. God stemning i klassen 24. God stemning og arbejdslyst 25. God undervisning efter niveau 26. Gode elever, der vil lære noget 27. Gode omgivelser/skolegårde 28. Intra- her kan man altid tjekke sine lektier 29. Kun få anderledes og omlagte uger 30. Lærerne er gode 31. Lærerne er gode til at forklare det for dem som ikke forstår det 32. Lærerne er gode til at undervise 33. Lærerne forventer meget af os, og vi vil ikke skuffe dem 34. Lærerne gør intet halvt færdigt 35. Lærerne gør noget ud af deres arbejde 36. Lærerne gør undervisningen spændende så eleverne har lyst til at gå i skole 37. Lærerne har fokus på undervisningen og ikke alt muligt andet 38. Lærerne hjælper alle elever, ikke kun de dygtige 39. Lærerne kender os, og vi har det godt socialt 40. Lærerne kommer rundt og spørger om vi har forstået det 41. Lærerne lytter til elevernes forslag og argumenter 42. Lærerne ser frem mod eksamen 43. Lærerne tager hver enkelt elev og ser, hvordan vi hver især lærer bedst 44. Lærerne tager hånd om problemerne 45. Lærerne ved altid 100%, hvad de vil med undervisningen 46. Lærerne vil gerne undervise eleverne 47. Lærernes undervisningsmetoder. Lærerne underviser i en meget forståelig lærerlystig måde, hvilket får os til at yde vores bedste 48. Mange afleveringsopgaver 49. Mange at snakke med i frikvartererne og holde fokus i timerne 50. Motiverede elever 51. Nem adgang til aktivitetsmuligheder, hallerne 52. Når vi byder ind alle sammen 53. Positive lærere 54. Positivitet og humor blandt elever og lærerne 55. Pæn skole 56. Rare og smilende lærere 57. Ro i timerne 58. Spændende og sjove undervisningsmetoder 59. Teamwork og diskussioner 60. Timerne er godt planlagt 61. Vi arbejder hårdt med at lære noget 62. Vi har det godt i klassen 4

5 63. Vi har et godt forhold til hinanden 64. Vi hygger os i frikvartererne 65. Vi kommer for at lære noget 66. Vi laver lektier 67. Vi udnytter timerne til at lære noget 68. Vores forældre synes at skolen er vigtig Lærernes forklaring Alle lærerne er ligeledes blevet spurgt om det ret enkle: Hvorfor er Parkskolen blevet nr. 1? Udsagnene fra lærerne er her sat op i punktform: 1. Der sættes mål for alle børn 2. Engagerede kolleger 3. Fagligt dygtige lærere, med stor erfaring 4. Fokus på respekt, trivsel og et godt læringsmiljø 5. Få omlagte uger - brug af forskellige undervisningsformer løbende 6. Generel opmærksomhed på god trivsel 7. God feedback og vejledning til den enkelte elev. Støtte til de svageste elever 8. God og hurtig hjælp til nye medarbejdere og vikarer 9. God struktur på undervisningen og skolen som helhed 10. God udnyttelse af undervisningstiden - klasserumsledelse og teaterringning 11. I-linjens resultater. I-linjen skaber motivation for alle 12. Lærerne underviser stort set kun i fag vi er kompetente til 13. Læsevejledere med i indskolingen og i børnehaverne 14. Samarbejde mellem skole og hjem, bl.a. gennem udbredt brug af SkoleIntra. Tydelige forventninger til udbyttet af samarbejdet 15. Samarbejdende lærere - sparring og deling af materialer 16. Skolen/lærerne har ambitioner på elevernes vegne 17. Stor faglighed i hele skoleforløbet - vi står på skuldrene af kollegas arbejde 18. Stærkt fagligt fokus. Faglige mål med i alt hvad vi gør - faglig stolthed 19. Tidlig læseindlæring, både i skolen og i børnehaverne 20. Tydelige voksne - fælles kultur og pædagogik 21. Undervisning er forberedt ordentlig 22. Velfungerende Ressourcecenter 23. Vi har opbygget en rød tråd gennem hele skolegangen 24. Vidensdeling i fagteam 5

6 Ledelsens forklaring Ledelsens forklaring skiller sig ikke ud fra hverken elevernes eller lærernes forklaringer. Vurderingen er, at alle de mange forklaringer er rigtige der skal mange forklaringer til. I få korte afsnit: Generelt mangesidet fagligt fokus på det at gå i skole. Dette gør sig gældende for alle lærerne og ligeledes hos langt de fleste af vores elever. Vi vil fagligheden, og vi vil børnene. Vi holder skole, for at børn skal lære mest muligt. Alle skolens medarbejdere er fagligt stolte af egne og kollegers opnåede resultater. Vi er os bevidste om, at det skal gå alle medarbejderes fag-faglige arbejde godt, i hele skoleforløbet, for at det går børnene godt til eksamen i 9. klasse. Det er et fælles projekt. Da Parkskolen tilmeldte sig Undervisningsministeriets projekt Ny Nordisk Skole (NNS) var det bl.a. for at få lov til at beskæftige os med det, vi vidste, vi var gode til skolegang for børn. Parkskolen har en nedskrevet pædagogik. Vi er helt enige om linjen og den måde, vi professionelt er sammen med børnene på. Denne proces tog os omkring et helt år at gøre færdig, hvilket var al tiden værd. Positiv pædagogik på Parkskolen er nu vores fælles grundlag. Børn på Parkskolen bliver testet meget. Vi vil være sikre på elevens niveau for at kunne give børn og forældre den bedste rådgivning om, hvordan det næste udviklingstrin kan opnås. Klare målsætninger for børn baseret på andet end fornemmelser, giver god mening i kommunikationen mellem skole og hjem og lærerne og eleven. Vores forældre ser, for de flestes vedkommende, det som en selvfølge, at skolen ikke kan klare opgaven alene, og at vi på skolen har brug for, at skolen omtales pænt og respektfuldt i hjemmet. Forældrene har også ambitioner på deres børns vegne. Vi har forældreopbakning til og generel elev-accept af, at der skal ske en disciplineret indsats, både på de faglige og på de adfærdsmæssige områder. På vores skole er teamsamarbejde mere end blot en floskel. Vi er organiseret efter de læringsbaserede team: Fagteam og team efter læringsmålene ( ). Det er almindeligt at overvære hinandens undervisning og give refleksioner tilbage, på det oplevede. Refleksionerne går på klasserumsledelse og den førte pædagogik. Når børnene føler, at det har status at være vidende, så gøres der en stor indsats for at præstere godt. Alle har glæde af at lykkes med det, vi beskæftiger os med, uanset om vi er på lønningslisten, eller vi er folkeskoleelev. Arbejdsglæden på Parkskolen kommer af, at vi alle føler, vi er gode til det, vi gør. Vi gør det i vores hverdag, vi ved, der virker. På denne måde er Parkskolen en lidt gammeldags skole. Vi er en skole, helt uden elektroniske tavler og med computere og netværk, der lader meget tilbage at ønske for en tidssvarende skole. Vi kan nærmest betegnes som værende smart second movers. Under- 6

7 visningsmetoden, pædagogikken og ledelsen af børn skal have vist sit værd og gerne være båret af evidens, før det får adgang til vores hverdag. Lidt kedeligt måske, til gengæld er det effektivt. Konklusion og perspektivering Når skoler tager sig lov til at beskæftige sig med det, vi ved virker for børns læring, så kan vi lykkes med det. Det lyder næsten for enkelt til at være sandt, og der er naturligvis flere parametre. Grundlæggende kan skolen lykkes med læring, også på et højt niveau, når alle i skolen kun beskæftiger os med det, vi er sat i verden til og har forstand på. På denne måde bliver skolegangen meningsfuld for børn, forældre og skolens ansatte. Her overfor står, at der er mange, der ønsker at tage en bid af skolen. Faglig stolthed i en skoles lærer- og elevgruppe kommer sammen med resultaterne. Ønsket om at gøre det godt er ikke helt nok, men det er dog en væsentlig faktor for at komme det næste skridt. Faglige ambitioner hos både forældre, elever og lærere er en altafgørende faktor for at lykkes med en høj faglighed. Her er der tale om en kultur, der enten skal fødes eller måske helt ændres, hvilket kan være en trang, men helt nødvendig vej for helt uden ønske om at gøre det godt, så går det ikke. Parkskolen scorer højt på de nationale test gennem hele skoleforløbet og i alle fag, hvilket vidner om en kollektiv indsats fra alle. Vi har mange computere, der kun virker sporadisk. Vi ser frem til, og er på lærersiden klar til at komme i gang med at bruge informations- og kommunikationsteknologi i dagligdagen, når isenkrammet kommer til at virke hver dag, og hele tiden. Eleverne har været klar længe. Der er rigtig mange elementer i Parkskolens hverdag, der både kan forbedres og gøres mere eller mindre af. Vi bliver ikke færdige med at udvikle fagligheden, klasserumsledelsen og pædagogikken denne proces vil være løbende, som den sikkert er på de fleste skoler. Vi skal fortsat arbejde med vores NNS-indsatsområde, nemlig ro til fordybelse, og ægte lærende tid, hvilket på ny-dansk hedder klasserumsledelse mm. Vi skal også fremover se på organiseringen af vores egen organisation. Kan vi komme i land med en mere ren model af en afdelingsopdelt skole, vil meget være vundet. Vi er der næsten. Mursten gør ingen forskel. Kultur og de rigtige mennesker til jobbet er de faktorer, der kan medvirke til at gøre en skole højtpræsterende. I disse to elementer ligger der rigtig megen ledelse gemt. Modet til at arbejde med begge skal være til stede og bruges. Vores linjelagte undervisning, I-linjen, har signifikant højere karakterer end resten af skolevæsenet. Den eksterne evaluator, af vores I-linje, slog alle delkonklusionerne sammen i sin lyriske fremlæggelse. Det blev til: At med motiverede elever, forældre og lærere, så kan alle stjernerne nås det gode ved det er, at det kan kopieres af alle. Den selvvalgte skoleform har stor indflydelse på alles motivation. Vi vil i årene fremover undersøge muligheden for yderligere linjer. Lyst til skolen og ikoner i egne rækker er stærke virkemidler. Nogle andre bliver sikkert nr. 1 på listen næste år, men vi har ambitioner om altid at være placeret blandt de bedste 10% af folkeskolerne i Danmark, både på det sociale og det fag-faglige. Dette kan virke vel ambitiøst, men vi tror på det og vil stræbe efter at lykkes. 7

8 Bilag: Den Socioøkonomiske Reference Den socioøkonomiske reference viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret de nationale test. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede resultater. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer, som skolen ikke har indflydelse på. Mange undersøgelser viser, at elevernes faglige niveau ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitsresultater i test og prøver end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og kan derfor være en hjælp i vurderingen af en skoles testresultater. I langt de fleste tilfælde vil skolens elever have klaret testen på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold (cirka procent af skolerne, afhængigt af profilområde). En skoles testresultater kan variere fra år til år, og det samme gælder den socioøkonomiske reference. Samtidig skal man være opmærksom på, at beregningen af den socioøkonomiske reference ikke tager højde for alle de forhold, som skolen ikke har indflydelse på. Der kan være andre forhold, der har betydning for elevernes resultater, men som ikke er statistisk målbare eller registrerede for eksempel en sygdom eller et handicap. Derfor kan en statistisk signifikant forskel på årsresultatet og den socioøkonomiske reference ikke altid kun tilskrives skolens indflydelse. En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold. Oplysningerne hentes fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Alder Etnicitet Oprindelsesland Forældrenes uddannelsesniveau Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes ledighedsgrad Forældrenes indkomst Familietype Antal børn i familien Placering i søskendeflokken I modellen analyseres sammenhængen mellem testresultaterne og de forskellige baggrundsfaktorer, som skolen ikke har indflydelse på. Det er kun de faktorer, der statistisk viser sig at hænge sammen med testresultaterne, som indgår i de endelige beregninger 5. På baggrund af analyserne beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold har klaret testene. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Kilde: UVM/Skolestyrelsen 5 Modellen er udviklet af UNI C Statistik & Analyse i samarbejde med Skolestyrelsen og er baseret på forskningsbaserede og anerkendte metoder til statistisk korrektion. 8