Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015"

Transkript

1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 184 Offentligt S AM L E NO T AT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 25. februar 2015 Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015 Dagsorden Side 1. Vejen mod UNFCCC-partskonferencen i Paris 2 - Udveksling af synspunkter - Vedtagelse af partsindlæg om EU s og medlemsstaternes bidrag 2 Energiunionen 6 - Præsentation fra Kommissionen - Udveksling af synspunkter 1

2 1. Vejen mod UNFCCC-partskonferencen (COP21) i Paris KOM(2015) 81 Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen. 1. Resumé På miljørådsmødet den 6. marts 2015 lægges op til en udveksling af synspunkter om vejen mod den 21. partskonference (COP21) under FN s klimakonvention (UNFCCC), der afholdes i Paris i december 2015, og hvor der ventes vedtaget en global klimaaftale. Drøftelsen forventes at tage udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om Paris Protokollen ( The Paris Protocol ), som blev offentliggjort den 25. februar Meddelelsen tager afsæt i EU s position om at arbejde for vedtagelse af en juridisk bindende ambitiøs global aftale med reduktionsforpligtelser for alle parter og indeholder Kommissionens vision for en transparent og dynamisk juridisk bindende global klimaaftale. Meddelelsen er bygget op omkring fem overordnede temaer, som i Kommissionens optik bør være indeholdt eller reflekteret i en global klimaaftale (ambitiøse reduktionsbidrag; løbende vurdering af ambitionsniveauet; transparens og regler; tilpasning til klimaforandringerne; klimafinansiering og øget samarbejde). Meddelelsen indeholder herudover Kommissionens bud på, hvordan forskellige EU-politikområder aktivt kan bruges til at understøtte EU s prioriteter i klimaforhandlingerne, samt hvilke skridt, man fra EU s side bør tage frem mod Paris. På miljørådsmødet lægges endvidere op til vedtagelse af formandskabets udkast til partsindlæg til UNFCCC indeholdende EU s og medlemslandenes forventede bidrag til den kommende klimaaftale (såkaldt Intended Nationally Determined Contribution, INDC). Partsindlægget vil blive kommunikeret til FN s klimasekretariat i første kvartal af 2015 i overensstemmelse med beslutningerne på COP19 og COP Baggrund På COP19 i Warszawa blev det besluttet, at de parter, der er klar hertil, skal fremlægge deres bidrag til den globale klimaaftale, som ventes vedtaget på COP21 i Paris i december, i første kvartal af På COP20 i Lima den december 2014 blev der opnået enighed om et første udkast til elementer i en ny global klimaaftale. Der blev desuden præciseret, at parternes bidrag til den nye aftale skal omfatte reduktionsbidrag og kan omfatte bidrag til klimatilpasning. Beslutningen opfordrer samtidig parterne til at fremlægge detaljeret information om deres bidrag, så der kan skabes klarhed om det samlede ambitionsniveau i forhold til målsætningen om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader i forhold til førindustrielt niveau. I Lima drøftedes derudover bl.a. klimafinansiering, differentiering mellem i- og ulande, og hvordan tilpasning skal reflekteres i den nye globale klimaaftale. Der blev ikke i Lima eller på den netop overståede forhandlingssession i Geneve den februar 2015 opnået enighed om disse udeståender, som forventes at blive centrale, men svære emner i de videre forhandlinger frem mod COP21. Den 23. januar 2015 afholdtes forespørgselsdebat i Folketinget om opfølgning på FN s klimapanels (IPCC) femte hovedrapport. På baggrund heraf vedtog Folketinget den 27. januar 2015 V16, som har følgende ordlyd: Folketinget anerkender alvoren i IPCC s femte rapport. Regeringen opfordres til at fortsætte bestræbelserne for på COP21 at opnå en retfærdig og ambitiøs global klimaaftale med tidlige og ambitiøse reduktionsindsatser fra særligt de store udledere, herunder fortsat tilskyndelse og teknisk assistance til omstilling af energisystemerne i disse lande, og sikre, at Danmark lever op til sin andel af den eksisterende kollektive målsætning om, at de udviklede lande mobiliserer 100 mia. USD årligt fra 2020 og arbejde for et globalt langsigtet reduktionsmål. Side 2

3 Regeringen opfordres til i 2015 at styrke allianceopbygningen med progressive ulande gennem klimadiplomati og fremme en global aftale, hvor - alle lande er omfattet og især ilandene og de mest udviklede ulande påtager sig ambitiøse og forpligtende reduktionsmål, - klimatilpasning indgår, - der sker en løbende revision af ambitionsniveauet i takt med ny viden og teknologi, - luftfart og skibsfart inddrages og - indsatsen for at fjerne subsidier på fossile energikilder forstærkes. 3. Formål og indhold Sagen er sat på miljørådsmødet den 6. marts 2015 dels til udveksling af synspunkter om vejen mod UNFCCC-partskonferencen (COP21) i Paris med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om Paris Protokollen, KOM(2015) 81, dels til vedtagelse af formandskabets udkast til partsindlæg om EU s og medlemslandenes forventede bidrag til den globale klimaaftale. Vejen mod UNFCCC-partskonferencen (COP21) i Paris Paris Protokollen Drøftelsen på rådsmødet ventes at sigte mod at opnå en fælles forståelse af EU s forhandlingsstrategi samt centrale udeståender i forhandlingerne frem mod COP21 i Paris. Det gælder især spørgsmål som, hvordan differentiering mellem i- og ulande skal afspejles i aftalen, aftalens juridiske form, klimafinansiering til ulandene samt, hvordan den globale aftale gøres fleksibel, så reduktionsindsatsen kan øges efter 2020, hvor aftalen forventes at træde i kraft. Udgangspunktet for drøftelsen ventes at være Kommissionens meddelelse om Paris Protokollen, der blev offentliggjort den 25. februar Meddelelsen tager afsæt i EU s position om at arbejde for vedtagelse af en juridisk bindende ambitiøs global aftale med reduktionsforpligtelser for alle parter og indeholder Kommissionens vision for en transparent og dynamisk juridisk bindende global klimaaftale. Af meddelelsen fremgår, at Kommissionen gerne ser den nye aftale bliver en protokol under UNFCCC, og at deltagelse vil kræve, at parterne påtager sig reduktionsmål. Meddelelsen er bygget op omkring fem overordnede temaer, som i Kommissionens optik bør være indeholdt eller reflekteret i en global klimaaftale. Følgende elementer fra meddelelsen kan fremhæves: I) Ambitiøse reduktionsbidrag I meddelelsen lægges op til, at den nye aftale (protokol) bør omfatte så mange parter til UNFCCC som muligt, og at alle parter bør fremlægge deres forventede reduktionsbidrag til den globale aftale hurtigst muligt og i god tid før COP21. Mere specifikt fremhæves, at alle høj- og mellemindkomst lande, de store vækstøkonomier som Kina og andre parter, der er i stand hertil, bør fremlægge deres bidrag i første kvartal af Det understreges samtidig, at de mindst udviklede lande bør have mere fleksibilitet. Dertil betones, at aftalen bør omfatte alle udledninger og sektorer, herunder udledninger fra international skibs- og luftfart. Desuden anføres, at de G20 lande eller højindkomst lande, som ikke har et absolut mål, bør forpligte sig til et sådant inden 2025, mens øvrige vækstøkonomier og middelindkomst lande opfordres til at tage lignende skridt inden II) Løbende vurdering af ambitionsniveauet I meddelelsen anføres, at en ny aftale bør indeholde en evalueringsproces hvert femte år med start fra 2020 med henblik på at vurdere og eventuelt øge reduktionsmålene på linje med målsætningen om at holde den globale temperaturstigning på maksimalt to grader. Processen bør være evidensbaseret og tage højde for den løbende udvikling i kapacitet, ansvar og nationale forhold. Samtidig fremhæves behovet for løbende at vurdere mobiliseringen af klimafinansiering, teknologi og kapacitetsopbygning med henblik på at støtte især de mindst udviklede ulandes reduktionsindsats. III) Transparens og regler i den nye aftale Side 3

4 I meddelelsen understreges behovet for, at aftalen bliver baseret på robuste regler, der giver klarhed over parternes udledninger og reduktionsindsatser. Det skal sikre muligheden for at vurdere fremdrift i parternes individuelle reduktionsforpligtelser samt aftalens samlede effekt i forhold til 2- gradersmålsætningen. Det vil desuden tydeliggøre, såfremt der vil være behov for en øget reduktionsindsats. IV) Tilpasning til klimaforandringerne Kommissionen lægger i meddelelsen op til, at aftalen skal styrke alle parters klimatilpasningsindsats. Især vægtes fokus på klimatilpasningsindsatsen i de regioner og lande, som er særligt udsatte for klimaforandringerne. Således ser Kommissionen gerne, at indsatsen styrkes gennem bedre koordination, samarbejde og vidensdeling mellem de aktører, som udfører projekter (de implementerende enheder såsom udviklingsbanker mv.) med henblik på at udbrede og styrke indsatser, der virker. V) Klimafinansiering og øget samarbejde I meddelelsen anføres, at aftalen bør promovere skiftet til grønne investeringer ved at danne en overordnet politisk ramme for mobilisering af investeringer i lavemission og klimamodstandsdygtige programmer og politikker. Kommissionen fremhæver, at alle parter bør bidrage til at mobilisere klimafinansiering. De velstående lande bør gå forrest og blandt andet bidrage med offentlig klimafinansiering, men samtidig findes en række tiltag andre parter kan iværksætte for at mobilisere klimafinansiering. Det fremhæves, at det endnu er for tidligt at uddybe omfanget og typen af klimafinansiering efter 2020, idet parternes forventede bidrag til den globale klimaaftale ( Intended Nationally Determined Contribution INDC) og de nationale planer for tilpasning ikke er fremlagt endnu. Det betones, at offentlig finansiering fortsat vil være helt centralt efter 2020, men at privat klimafinansiering er nødvendig for at sikre den nødvendige omstilling til lavemission. I meddelelsen fremhæves også, at aftalen bør stimulere øget samarbejde og videndeling om konkrete løsninger, herunder med fokus på udvikling af klimateknologi og kapacitetsopbygning i ulandene. Derudover lægges op til, at det i Paris besluttes at fortsætte og intensivere arbejdet med at identificere yderligere reduktionstiltag, så den globale reduktionsindsats kan øges løbende efter COP21. Sammenhæng med de øvrige EU-politikker og den videre proces Herudover indeholder meddelelsen Kommissionens bud på, hvordan forskellige EU-politikområder aktivt kan bruges til at understøtte EU s prioriteter i klimaforhandlingerne. Som eksempler nævnes EU s forskning- og handelspolitik, hvor udviklingen af klimavenlige teknologier fremhæves. Derudover betones en styrket klimadiplomatisk indsats, og i den forbindelse henvises til EU s klimadiplomatiske handlingsplan, som EU s udenrigsminister endosserede i januar Kommissionens ønsker, at meddelelsen skal bidrage til at forme EU s forhandlingsposition frem mod COP21. Meddelelsen indeholder på den baggrund Kommissionens bud på skridt, man fra EU s side bør tage frem mod Paris. Dette omfatter bl.a., at EU bør fremlægge sit eget bidrag til den globale aftale i første kvartal af 2015, at EU bør opfordre andre store økonomier til også at fremlægge ambitiøse bidrag, at EU bør intensivere sin klimadiplomatiske indsats, og at EU klart bør kommunikere den støtte, som EU yder til ulandene, og samtidig forsikre disse om, at støtten fortsættes. Endelig indeholder meddelelsen Kommissionens bud på EU s forventede bidrag til den nye globale klimaaftale, som afspejler beslutningen fra Det Europæiske Råd (DER) i oktober 2014 om en politikramme for EU s klima- og energipolitik i perioden , herunder et EU-internt drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til 1990, jf. nedenstående afsnit. EU og medlemslandenes forventede bidrag til en ny global klimaaftale Vedtagelse af partsindlæg indeholdende EU s forventede bidrag til den globale aftale forventes at ske på baggrund af udkast fra det lettiske formandskab. Dette udkast afspejler beslutningen fra Det Euro- Side 4

5 pæiske Råd (DER) i oktober 2014 om en politikramme for EU s klima- og energipolitik i perioden , herunder et EU-internt drivhusgasreduktionsmål på mindst 40 pct. i 2030 i forhold til Kommunikation af parternes herunder EU s forventede bidrag til den globale klimaaftale vil have stor betydning for forhandlingsdynamikken i klimaforhandlingerne i EU har i overensstemmelse med beslutningen fra COP19 og COP20 udmeldt, at man vil fremlægge sit bidrag til den globale klimaaftale i første kvartal af 2015, hvilket dermed kan lægge pres på andre centrale aktører i forhandlingerne. EU har samtidig opfordret andre parter til at gøre det samme. På COP20 i Lima var det således også en væsentlig EU-prioritet at fastholde processen og tidspunktet for fremlæggelse af parternes bidrag til den kommende aftale. EU s bidrag til den globale klimaaftale skal formelt kommunikeres til FN s klimasekretariat og de øvrige parter i et partsindlæg ( submission ) i første kvartal Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Lovgivningsmæssige konsekvenser Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Når der senere i EU bliver vedtaget konkret lovgivning for EU's klima- og energipolitikker for perioden , ventes det at få væsentlige statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser for erhvervslivet. Beskyttelsesniveauet Kommissionens meddelelse skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. 8. Høring Samlenotatet er sendt i høring forud for møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 2. februar Følgende bemærkninger fremkom på mødet: Dansk Industri betonede nødvendigheden af at styrke den klimadiplomatiske indsats og mobilisere ulandene, herunder de store vækstøkonomier. Greenpeace spurgte til, hvorvidt EU vil adressere tilpasning og finansiering i sit bidrag til den globale klimaaftale. Greenpeace anførte, at det fsva. mobilisering af klimafinansiering er vigtigt, at der ikke udelukkende er tale om privat finansiering, idet privat finansiering ikke ville være tilstrækkeligt, hvorfor det også er nødvendigt at mobilisere offentlig finansiering. Dertil fremhævede Greenpeace behovet for, at man fra dansk side rækker ud til og søger at skabe alliancer med de progressive ulande. Greenpeace opfordrede til, at man fra dansk side internt i EU arbejder for, at den globale klimaaftale skal have en kort forpligtigelsesperiode. Greenpeace så gerne en periode på fem år, da man derved kunne undgå at fastlåse ambitionsniveauet i en længere årerække. Greenpeace opfordrede endvidere Side 5

6 til, at Danmark og EU udviser åbenhed i forhold til et kompromisforslag fra Brasilien om differentiering af parternes forpligtelser i den globale klimaaftale. Landbrug og Fødevarer fremhævede ligeledes betydningen af at styrke den klimadiplomatiske indsats, da det var vigtigt, at EU ikke stod alene og som den eneste part påtog sig ambitiøse forpligtelser i en global klimaaftale. Landbrug og Fødevarer henviste i den forbindelse til EU s konkurrenceevne. Noah anførte, at Danmark og EU i forhandlingerne i højere grad burde fokusere på klimafinansiering, som ville være afgørende for at finde et kompromis på COP gruppen betonede vigtigheden af opbygning af alliancer mellem EU og ulandene, idet man så det som afgørende for at skabe en god dynamik i forhandlingerne frem mod COP21. En sådan alliance ville dog kræve, at EU var villig til at flytte sig, herunder i forhold til tilpasning og mobilisering af klimafinansiering. Man opfordrede på den baggrund til, at Danmark gik forrest. Herudover betonede 92- gruppen, at Danmark burde arbejde for, at EU anerkendte ilandenes historiske ansvar for klimaforandringerne, hvilket var vigtigt for ulandene. Endvidere understregede 92-gruppen, at COP21 ikke udelukkende handlede om at indgå en global klimaaftale, men også om at øge ambitionsniveauet for reduktionsindsatsen før Ligesom Greenpeace så 92-gruppen gerne, at Danmark arbejdede for, at den globale klimaaftale skal have en 5-årig forpligtigelsesperiode. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger For så vidt angår Vejen mod COP21 i Paris forventes bred enighed om, at EU fortsat skal arbejde for en juridisk bindende ambitiøs global klimaaftale med reduktionsforpligtelser for alle parter. Ligeledes forventes bred enighed om, at EU skal arbejde for en aftale, der er tilstrækkelig fleksibel til, at reduktionsindsatsen kan øges løbende efter 2020, hvor aftalen ventes at træde i kraft. Hvad angår kommunikationen af EU s INDC forventes der enighed om formandskabets udkast til partsindlæg om EU s og medlemsstaternes forventede bidrag til den nye globale klimaaftale. 10. Regeringens generelle holdning Der er en række centrale og svære udeståender i FN s klimaforhandlinger frem mod COP21 i Paris. Det drejer sig især om parternes villighed til at indmelde ambitiøse reduktionsindsatser i 1. kvartal af 2015, klimafinansiering, hvordan tilpasning skal afspejles i den nye globale aftale samt spørgsmålet om differentiering af parternes forpligtelser og aftalens juridiske form. Der er derfor brug for en koordineret tilgang og fælles forståelse af EU s prioriteter frem mod Paris. Det er centralt, at EU sikres størst mulig indflydelse i forhandlingerne. Regeringen hilser derfor muligheden for at drøfte EU s prioriteter frem mod Paris med udgangspunkt i Kommissionens kommende meddelelse velkommen, og ser den som et relevant bidrag i forhold til fastlæggelse af EU s forhandlingsstrategi frem mod COP21. Kommissionens meddelelse vil indgå i regeringens videre arbejde i forhold til EU s forhandlingsstrategi frem mod COP21. Regeringen arbejder for, at EU i FN s klimaforhandlinger prioriterer fokuseret og målrettet allianceopbygning med særligt de progressive ulande, herunder de afrikanske lande og de små østater, samt øget klimadiplomati for at sikre indgåelse af en ambitiøs, juridisk bindende global klimaaftale på COP21 med tidlige og ambitiøse reduktionsindsatser fra særligt de store udledere. I den forbindelse kan fremhæves EU s ambitiøse reduktionsbidrag til den globale klimaaftale i første kvartal af 2015 og mangeårige klimabistand til udviklingslandene. En global aftale i Paris vil være et stort skridt, men den vil formentligt ikke i sig selv være tilstrækkelig til at holde den globale temperaturstigning under to grader. Derfor arbejder regeringen for at sikre en fleksibel aftale, så parterne løbende kan øge reduktionsindsatsen samt for et globalt og langsigtet reduktionsmål. Dette er også prioriteter for de afrikanske og mindst udviklede lande samt de små østa- Side 6

7 ter, og Danmark arbejder derfor for at styrke alliancen med disse grupper ved at fremme de fælles prioriteter med henblik på at lægge pres på nogle af de større og mindre progressive parter. Regeringen arbejder ligeledes for, at EU har fokus på at adressere klimatilpasning i den nye aftale og mobilisere klimafinansiering til ulandene, herunder særligt privat klimafinansiering, da dette er centralt for ulandenes omstilling til lavemission samt for at øge den globale reduktionsindsats før Det er dog fortsat ganske usikkert, hvordan det endelige kompromis på klimafinansiering vil se ud. Regeringen arbejder også gennem EU for, at den nye globale aftale omfatter alle sektorer. Danmark har bl.a. sikret, at det er blandt EU s prioriteter, at udledninger fra skibs- og luftfart skal omfattes af den globale aftale. Derudover har Danmark bidraget til EU s fokus på at øge reduktionsindsatsen før På COP20 i Lima var den danske indsats bl.a. med til at sikre, at det lykkedes at fortsætte og intensivere indsatsen for at reducere de globale udledninger før Endelig har Danmark gennem flere år arbejdet for udfasning af subsider til forbrug af fossile brændstoffer og har medvirket til, at dette nu er blandt EU s prioriteter. For så vidt angår Vejen mod COP21 i Paris og Kommissionens meddelelse Paris Protokollen støtter regeringen således, at EU arbejder for en juridisk bindende ambitiøs global klimaaftale med reduktionsmål for alle parter. Ligeledes støtter regeringen, at EU arbejder for en aftale, der er tilstrækkelig fleksibel til, at reduktionsindsatsen kan øges løbende efter 2020, hvor den nye aftale ventes at træde i kraft. Hvad angår kommunikationen af EU s og medlemsstaternes INDC støtter regeringen, at EU s forventede bidrag er i overensstemmelse med beslutningen fra DER i oktober 2014 om en politikramme for klima- og energipolitikken i perioden , og at EU s bidrag kommunikeres til FN s klimasekretariat i første kvartal af 2015 i overensstemmelse med beslutningerne fra COP19 og COP Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Side 7

8 2. Energiunionen KOM(2015) 80 Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen. 1. Resumé Kommissionen har den 25. februar 2015 fremsat en meddelelse om en strategi for en modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Strategien baserer sig på fem gensidigt uafhængige dimensioner: 1) Forsyningssikkerhed, 2) gennemførelse af det indre energimarked, 3) reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) reduktion af CO2-udledninger og 5) forskning, innovation og konkurrence. Strategien, der ledsages af en handlingsplan, indeholder både en videreførelse af kendte politikker og initiativer samt nye udspil. På miljørådsmødet den 6. marts forventes en præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter om den strategi og handlingsplan for etablering af en Energiunion, som Kommissionen forventes at fremlægge den 25. februar Det forventes desuden, at Det Europæiske Råd skal behandle strategien på mødet den marts Baggrund På mødet i Det Europæiske Råd den juni 2014 blev det aftalt at etablere en modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik, som en af fem strategiske prioriteter for EU i de næste 5 år. Ideen med en Energiunion opstod oprindeligt med Jacques Delors forslag om et europæisk energifællesskab (2010) og udspringer af et ønske om at styrke EU's interne og eksterne energipolitik. Behovet for at skabe en mere sammenhængende europæisk energipolitik er sidenhen aktualiseret af den geopolitiske situation, den nyligt indgåede aftale blandt EU's stats- og regeringschefer om 2030-rammen for energi- og klimapolitikken og Juncker-kommissionens tiltrædelse. Da kommissionsformanden omtalte Energiunionen i sin præsentation af de politiske retningslinjer for den nye Kommission den 15. juli 2014, lagde Juncker bl.a. vægt på behovet for at samle EU s ressourcer, kombinere infrastruktur, forene EU s forhandlingsstyrke over for tredjelande, diversificere energikilder og mindske energiafhængigheden. Derudover fremhævede Juncker ambitionen om, at EU forbliver førende inden for vedvarende energi, øger energieffektiviteten og fører an i kampen mod den globale opvarmning. Næstformanden for Kommissionen med ansvar for Energiunionen Maros Šefčovič har fået i opdrag at etablere de strategiske rammer for Energiunionen, og han skal koordinere indsatser og samarbejdet mellem de 12 kommissærer, der vil blive involveret i arbejdet med Energiunionen. I sin tiltrædelsestale præsenterede Šefčovič en Energiunion baseret på følgende fem elementer; 1) forsyningssikkerhed, 2) konkurrenceevne og gennemførelse af det indre energimarked, 3) begrænsning af energiforbruget via energibesparelser og energieffektivitet, 4) reduktion af CO2 og 5) forskning og innovation. 3. Formål og indhold Kommissionen har den 25. februar 2015 fremsat en meddelelse om en strategi for en modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik, KOM(2015) 80. Strategien er ledsaget af en handlingsplan. Der forventes på miljørådsmødet en præsentation fra Kommissionen og udveksling af synspunkter om strategien og handlingsplanen for Energiunionen. Side 8

9 Strategien indeholder både en videreførelse af kendte politikker og initiativer samt nye udspil. Strategien baserer sig på fem gensidigt uafhængige dimensioner: 1) Forsyningssikkerhed 2) Et fuldt integreret indre energimarked 3) Reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, 4) Reduktion af CO2-udledninger 5) Forskning, innovation og konkurrence. Strategien omtaler desuden ud over de fem dimensioner et forvaltningssystem for Energiunionen. Forsyningssikkerhed Formålet bag strategiens dimension forsyningssikkerhed er at sikre et mere effektivt energiforbrug og gennemførelsen af det indre energimarked. Strategiens initiativer har bl.a. fokus på implementering af EU s Forsyningssikkerhedsstrategi (KOM (2014) 330), diversificering af energiforsyningen, forøget udnyttelse af LNG, en styrkelse af EU s forhandlingsevne i forhold til leverandører fra tredjelande f.eks. gennem frivilligt gasindkøb og en forøgelse af gas- og elektricitetsforsyningssikkerheden. Derudover er der fokus på styrket koordinering af den eksterne energipolitik via strategiske partnerskaber med EU s nabolande, en revision af beslutningen om mellemstatslige aftaler (IGA er) i 2016 og en styrkelse af Energifællesskabet. Gennemførelse af det indre marked Inden for dimensionen om et fuldt integreret indre energimarked sættes der fokus på fire overordnede indsatsområder: Udbygningen af infrastruktur med fokus på PCI-projekterne (projekter af fælles interesse) og fremskridt mod 10 procents-målsætningen for elforbindelser. Regulering med fokus på den fulde implementering af 3. liberaliseringspakke håndhævelse af konkurrenceregler og statsstøttereglerne, vedtagelse af netreglerne, styrkelse af ACER og TSO ernes samarbejdsorganisationer. Kommissionen vil endvidere forelægge et forslag til lovgivning for et nyt markedsdesign, der bl.a. vil tage højde for øget egenproduktion og sikre større udnyttelse af forbrugerens potentiale til øget fleksibilitet til gavn for VE-integration. Øget regionalt samarbejde på teknisk niveau. Aktivering af forbrugere bl.a. gennem udrulning af intelligente målere og smart grids, samt udfasning af regulerede priser, under hensyntagen til sårbare forbrugere. Reduktion af energiforbruget via energieffektivitet Kommissionen lægger desuden op til, at Energiunionens tredje dimension, reduktion af energiforbruget via energieffektivitet, bliver en vigtig del af det fremtidige samarbejde. Strategien tager især udgangspunkt i revisioner og mulige stramninger af allerede iværksatte initiativer som energieffektivitetsdirektivet, ecodesigndirektivet, energimærkningsdirektivet og bygningsdirektivet. Der lægges op til, at især bygnings- og transportsektoren vil være i fokus i forbindelse med initiativer til begrænsning af energiforbruget. For så vidt angår bygninger henvises der bl.a. til, at der er behov for, at medlemsstaterne iværksætter tiltag, der udnytter energieffektivitetspotentialet i bygninger. Kommissionen vil bl.a. støtte muligheder for at forenkle adgangen til finansiering på dette område. På transportområdet lægges der op til en opstramning af eksisterende initiativer, bl.a. CO2-krav til person- og varebiler og tiltag med henblik på at øge effektivitet og reducere emissionerne fra tung transport, Der vil endvidere være fokus på øget brug af alternative brændstoffer og tilhørende infrastruktur samt yderligere elektrificering af transportsektoren. Reduktion af CO 2-udledninger Strategiens initiativer inden for det fjerde element i Energiunionen, reduktion af CO2, fokuserer på de globale klimaforhandlinger, herunder vejen til COP21 i Paris, samt en reform af EU s kvotehandelssy- Side 9

10 stem. Kommissionen lægger således op til i regi af 2030-rammen at fremsætte lovgivningsforslag om en revision af ETS-systemet samt forslag om non-ets-sektoren. Strategien fokuserer desuden på en fortsat udbygning af vedvarende energi (VE). I forhold til dette gentager strategien kommissionsformand Junckers ambition om, at EU skal være verdensførende inden for VE. Der henvises til, at EU har sat et 2030-mål på mindst 27 pct., og at EU allerede er på vej til at nå sit 2020-mål på 20 pct. vedvarende energi. VE skal gradvist og effektivt integreres i markedet, som samtidig skal tilpasses vedvarende energi. Der lægges op til, at der vil komme en VE-pakke i 2016 eller 2017, som blandt andet vil indeholde en revision af det nuværende VE-direktiv. Strategien peger endvidere på, at der er behov for at investere i avancerede, bæredygtige alternative brændstoffer, som f.eks. biobrændstoffer og bioøkonomien generelt. Forskning, innovation og konkurrenceevne Kommissionen henviser i relation til Energiunionens femte dimension, forskning, innovation og konkurrenceevne, til, at for at have en fuldt koordineret og fokuseret forskning, som effektivt kombinerer EU og medlemsstaternes programmer med hensyn til fælles mål og leverancer, så er der behov for at iværksætte en integreret tilgang, bl.a. i forhold til at sikre mere effektive links mellem forskning og industri. Kommissionen vil derfor lancere en ny europæisk energistrategi for forskning og innovation, der skal være med til at accelerere transformationen af energisystemerne. Tiltag, der skal iværksættes, vil blive grupperet omkring fire prioriteter: 1) at EU skal være førende inden for vedvarende energiteknologier, 2) deltagelse af forbrugere i energiovergangen gennem smart grids, smart cities etc., 3) effektive energisystemer og 4) mere bæredygtige transportsystemer. Forvaltningssystem Kommissionen henviser i strategien til, at Energiunionen har behov for en integreret forvaltnings- og monitoreringsproces, der sikrer, at de energirelaterede initiativer på europæisk, regionalt, nationalt og lokal niveau bidrager til Energiunionens mål. Forvaltningsprocessen skal bl.a. have til formål at sikre implementering af det indre energimarked og 2030-rammen, navnlig målene for energieffektivitet, vedvarende energi, non-ets systemet og interkonnektorer. Derudover vil den bl.a. skulle sikre strømlining af nuværende rapporteringskrav, øge samarbejdet mellem medlemsstaterne og Kommissionen samt sikre en dialog med interessenter. 4. Europa-Parlamentets udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke høres. 5. Nærhedsprincippet Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant. 6. Gældende dansk ret Ikke relevant. 7. Konsekvenser Lovgivningsmæssige konsekvenser Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk lovgivning. Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Side 10

11 Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen har ikke umiddelbart konsekvenser for erhvervslivet. Beskyttelsesniveauet Udveksling af synspunkter om strategi og handlingsplan for Energiunionen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. 8. Høring Samlenotatet er sendt i høring forud for møde i Klima-, Energi- og Bygningspolitisk Specialudvalg den 2. februar Følgende bemærkninger fremkom på mødet i specialudvalget: Dansk Energi støttede regeringens arbejde for, at Energiunionen bør fokusere på de langsigtede mål for en lavemissionsøkonomi samt på et effektivt og integreret indre energimarked. Dansk Energi bemærkede endvidere, at strategien for Energiunionen bør udarbejdes i tæt samspil med Kommissionens arbejde med 2030-forvaltningssystem, og at denne forvaltningsramme så vidt muligt bør indrettes til effektivt at fremme de fælles 2030-målsætninger. Endelig fremhævede Dansk Energi en ambitiøs strukturel reform af ETS, en snarlig indfasning af den foreslåede Markeds-Stabilitets Reserve (MSR) og fokusering på udbygningen af VE og EE som væsentlige elementer i Energiunionen. Greenpeace beklagede, at Danmarks målsætning om 100 pct. vedvarende energi ikke var afspejlet i teksten og mente, at vedvarende energi burde være indeholdt i en af titlerne på Energiunionens fem elementer. Vedvarende energi var heller ikke direkte nævnt i beskrivelsen af forventningerne til Energiunionens fjerde element, reduktion af CO2. I teksten henvistes til lavemissionsøkonomi og lavemissionsteknologier, som også understøtter CCS og atomkraft. Greenpeace mente, at Danmark skulle arbejde for en målsætning om 100 pct. vedvarende energi også på EU-plan. NOAH fremførte, at markedet kun kan løse problemer, hvis der er en decideret politik. Det indre energimarked bør således ikke optræde som et mål i sig selv, men som et middel til at nå nogle mål. Klimaet bør i den sammenhæng være det vigtigste mål for Energiunionen. Vedvarende Energi bemærkede, at der er stor sammenhæng mellem de fem elementer i Energiunionen, og at Danmark bør arbejde for, at de fem elementer ikke behandles isoleret, men bliver tænkt sammen. Vindmølleindustrien bemærker, at regeringen bør fremhæve bidraget fra vedvarende energiressourcer til elementerne i Energiunionen, særligt i forhold til forsyningssikkerhed, dekarbonisering og forskning og udvikling. Vindmølleindustrien opfordrer til, at et tættere regionalt samarbejde om anvendelse af havvind fremhæves som et konkret deliverable i indsatsen mod en energiunion, ligesom fastlæggelsen af et effektivt og ubureaukratisk forvaltningssystem for 2030-målene skal stå centralt i udviklingen af energiunionen. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger Da strategien fortsat er under udarbejdelse, er der endnu ikke kendskab til medlemslandenes holdninger hertil. Det er dog vurderingen, at medlemslandene overvejende er positivt stemt overfor etableringen af Energiunionen baseret på de fem nævnte elementer. 10. Regeringens generelle holdning Regeringen støtter etableringen af en modstandsdygtig Energiunion med en fremadskuende klimapolitik. Regeringen lægger vægt på, at strategien for Energiunionen fokuserer på at realisere det langsigtede mål om en lavemissionsøkonomi i 2050 og adresserer eventuelle barrierer, der kan stå i vejen for realiseringen af dette mål. Regeringen lægger også vægt på, at Energiunionen fokuserer på at skabe et effektivt energimarked, der både kan styrke EU s energiforsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæ- Side 11

12 redygtighed. EU s 2030-mål for CO2-reduktioner, vedvarende energi og energieffektivitet tjener som vigtige skridt på vejen til at realisere dette mål. Regeringen støtter Kommissionens sigte mod en mere integreret klima- og energipolitik, der tilstræber større sammenhæng og synergi mellem de forskellige elementer i energi- og klimapolitikken, herunder bedre koordinering med relevante politikområder (eksempelvis handels-, udenrigs-, transport- og landbrugspolitikken). Med det langsigtede perspektiv for at nå klima- og energimålsætningerne for 2030 og 2050 in mente, mener regeringen, at Energiunionen skal: Sikre at det indre energimarked, som bør være kernen i Energiunionen, fuldt ud implementeres og styrkes yderligere for at fremme forsyningssikkerheden og sikre konkurrencedygtige energipriser. Styrket regionalt samarbejde, fremme af markedssignaler i el- og gasreguleringen og udbygning af energiinfrastrukturen med pligt til at holde forbindelserne åbne er væsentlige redskaber i den sammenhæng. Udviklingen af øget fleksibilitet på både udbuds- og efterspørgselssiden i navnlig elmarkedet er afgørende elementer i bestræbelserne på at absorbere betydelige mængder fluktuerende VE på omkostningseffektiv vis. Fortsat fokusere på reduktion af energiforbruget via energieffektiviseringer og udbygning af vedvarende energi som væsentligste midler til at nå EU s langsigtede energi- og klimamål. Et effektivt og ubureaukratisk forvaltningssystem til at sikre opfyldelse af 2030-målene vil i den forbindelse være helt afgørende, og det kan samtidig fremme fuld implementering af det indre energimarked. Gennemføre en strukturel reform af EU s kvotehandelssystem med henblik på at sikre et tilstrækkeligt prissignal som incitament til investeringer i vedvarende energi. Et væsentligt styrket kvotehandelssystem er centralt for EU s indsats for at opfylde de langsigtede klimamålsætninger. Styrke europæisk energidiplomati i lyset af de senere års geopolitiske begivenheder og den globale konkurrence om energiressourcer. En styrkelse af EU s eksterne energipolitik og partnerskaber og bedre koordinering af EU s eksterne energipolitik kan medvirke til at diversificere den eksterne energiforsyning, forbedre infrastruktur og afhjælpe afbrydelser i markedet. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Side 12

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0080 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Energiunionen, KOM(2015)80 25. marts 2015 Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015

Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3373 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E NO T AT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 17. februar 2015 Rådsmøde (miljø) den 6. marts 2015 Dagsorden Side 1. Vejen mod UNFCCC-partskonferencen

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0081 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0081 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0081 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer efter 2020, KOM(2015) 81

Læs mere

Rådsmøde (energi) den 5. marts 2015

Rådsmøde (energi) den 5. marts 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3372 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt S AM L E NO T AT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 25. februar 2015 Rådsmøde (energi) den 5. marts 2015 Dagsorden Side

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 9 Offentligt Europaudvalget og Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 14 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Klima-, EU-konsulenten Energi- og Bygningsudvalgets EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0572 Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse om Status for Energiunionen, KOM (2015) 572 Nyt notat Notatet oversendes desuden til

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015

Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3409 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 31. august 2015 Rådsmøde (miljø) den 18. september 2015 Dagsorden 1. Forberedelse af FN

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0395 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 01. juli 2016 Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3194 - miljø Bilag 1 Offentligt S AM L E N O T AT Klima-, Energi- og Bygningsministeriet 2. oktober 2012 Rådsmøde (miljø) den 25. oktober 2012 1. Rådskonklusioner: Forberedelse

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3139 - miljø Bilag 3 Offentligt S AM L E N OT AT Klima- Energi- og Bygningsministeriet Rådsmøde (miljø) den 19. december 2011 8. Klimaforandringer: Afrapportering fra COP17

Læs mere

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt

Læs mere

Samlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 4. marts Politisk drøftelse

Samlenotat. Europaudvalget 2016 Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt. Rådsmøde (miljø) den 4. marts Politisk drøftelse Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3452 - miljø Bilag 1 Offentligt Samlenotat Dato 16. februar 2016 J nr. 2016-242 Rådsmøde (miljø) den 4. marts 2016 Dagsorden Side 1. Opfølgning på COP21 2 - Politisk drøftelse

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 - Politisk drøftelse KOM(2014) XX final - Nyt notat. 2.b. EU Kommissionens meddelelse

Læs mere

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015

92-gruppen. Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K. Den 31. august 2015 Til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K 92-gruppen Svanevej 12, 4. sal, 2400 KBH NV Tlf: 21 72 79 57 e-mail: tdc@92grp.dk Website: www.92grp.dk Koordinator: Troels Dam

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. februar 2017 (OR. en) 6626/17 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet LIMITE DEVGEN 27 CLIMA 45 ENER 85 COPS 65 CFSP/PESC

Læs mere

Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014

Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3320 - miljø Bilag 1 Offentligt S A MLENOTAT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 26. maj 2014 Rådsmøde (miljø) den 12. juni 2014 Dagsorden 1. Meddelelse fra Kommissionen

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 67 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om det europæiske

Læs mere

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0593 Bilag 1 Offentligt G R UNDNO T AT 9. december 2009 J.nr. 2505/1232-0004 Ref. LHO/svf Forslag til forordning om fastsættelse af præstationsnormer for nye lette erhvervskøretøjer

Læs mere

Caspar Olausson, klimachefforhandler

Caspar Olausson, klimachefforhandler Caspar Olausson, klimachefforhandler Klimaforhandlingernes historie 1992: Klimakonventionen vedtages Deltagere: 196 parter, der arbejder ved konsensus Formål: At undgå farlige menneskeskabte klimaforandringer

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0241 Bilag 2 Offentligt Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet,

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0617 Bilag 1 Offentligt N O T AT T I L FOLKE TI NGE TS EUROP AU D V AL G Klima-, Energi- og Bygnings ministeriet 31. oktober 2014 Kommissionens forslag til Rådets direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt

Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/ Bilag 10 Offentligt Europaudvalget 2005 Det Europæiske Råd 22-23/3 2005 Bilag 10 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere. Bilag Journalnummer 1 400.C.2-0 EUK 21. marts 2005 Til underretning

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3321 - transport, tele og energi Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT Rådsmøde (Energi) 13. juni 2014 2.b. EU Kommissionens meddelelse om en strategi for EU s energiforsyningssikkerhed

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 12 Offentligt Europaudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 EU s klima- og energipolitiske

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen

ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE. Jørgen Skovmose Madsen Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 413 Offentligt ANBEFALINGER/KOMMENTARER TIL EU s ENERGIUNIONSPAKKE Jørgen Skovmose Madsen Hvorfor Energiunion? EU importerer dagligt energi for mere end 8 mia.

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0763 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Kommissionens meddelelse om en fælles strategi for at fremme innovation

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en) 10549/19 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 20. juni 2019 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ENER 386 CLIMA 190 COMPET 545 RECH 381 AGRI 340 ENV

Læs mere

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455

Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp af bedre udnyttelse af standarder ved offentlige indkøb, KOM(2013) 455 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 359 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Imod fastlåsning: Åbne IKT-systemer ved hjælp

Læs mere

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet?

Magnus Gottlieb, Dansk Energi. EU: med- eller modspiller på energiområdet? Magnus Gottlieb, Dansk Energi EU: med- eller modspiller på energiområdet? Dansk Energi Organiserer Danmarks energiselskaber Danmark og EU i verden Internationale trends og COP21 EU s energiog klimapolitik

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

14459/15 mbn/mbn/ef 1 DGE 2B

14459/15 mbn/mbn/ef 1 DGE 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 26. november 2015 (OR. en) 14459/15 ENER 403 CLIMA 139 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 26. november 2015 til: delegationerne

Læs mere

Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd

Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3475 - økofin Bilag 2 Offentligt 10. juni 2016 Revideret udgave af Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. juni 2016, pkt. 14: nationale produktivitetsog konkurrenceevneråd

Læs mere

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B

8400/16 ag/ams/ef 1 DGE 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. maj 2016 (OR. en) 8400/16 ENER 134 ENV 254 CLIMA 37 COMPET 189 CONSOM 94 FISC 66 NOTE fra: til: Vedr.: formandskabet De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 22.4.2013 B7-0000/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2013 jf. forretningsordenens artikel 115, stk. 5, Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 2657 - landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. april 2005 Med henblik

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final

7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final Europaudvalget 2018 Rådsmøde 3663 - almindelige anliggender Bilag 2 Offentligt Samlenotat 7. Forordning om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden KOM(2018) 372 final 1. Resumé

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG. Indhold Europaudvalget 2018 KOM (2018) 0398 Bilag 2 Offentligt SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. september 2018 18/04868-30 Indhold Bemyndigelsesforordningen: Forslag til ændring af Rådets forordning

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om energidiplomati som vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om energidiplomati som vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juli 2015 (OR. en) 10995/15 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 20. juli 2015 til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne CFSP/PESC 414 COPS 231

Læs mere

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI

Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI Klimavision: Danmark som førende klimanation FORENINGEN AF RÅDGIVENDE I NGENIØRER F RI I 00 er Danmark verdens førende viden og teknologination inden for udbredelse af Cleantech 1. Introduktion Foreningen

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 125 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 125 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 125 Offentligt Europaudvalget, Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato:

Læs mere

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark. Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer

Læs mere

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 KOM (2017) 0660 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 30. november 2017 Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018

Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 2018 Status for Danmarks klimamålsætninger og -forpligtelser 218 1,5 grader kræver hurtig handling eller negative udledninger 5 4 3 2 1-1 -2 mia. ton CO 2 'Hurtig reduktion' 'Sen reduktion' Scenarier for den

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om Arktis, der blev vedtaget af Rådet den 20. juni 2016 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2016 (OR. en) 10400/16 COEST 166 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 20. juni 2016 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0339 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2013 Rådsmøde 3245 - udenrigsanl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 31. maj 2013 Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel)

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Spørgsmål og svar om Europa-Kommissionens meddelelse: Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer efter 2020

Spørgsmål og svar om Europa-Kommissionens meddelelse: Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer efter 2020 Europa-Kommissionen - Faktaark Spørgsmål og svar om Europa-Kommissionens meddelelse: Parisprotokollen - En plan for bekæmpelsen af globale klimaændringer efter 2020 Bruxelles, 25 februar 2015 1. Hvad er

Læs mere

Samlenotat. Europaudvalget 2016 (Omtryk Manglende samlenotat) Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt

Samlenotat. Europaudvalget 2016 (Omtryk Manglende samlenotat) Rådsmøde miljø Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 (Omtryk - 22-09-2016 - Manglende samlenotat) Rådsmøde 3486 - miljø Bilag 1 Offentligt Samlenotat Dato 20. september 2016 Rådsmøde (miljø) den 30. september 2016 Dagsorden Side 1. EU

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 2017 (OR. en) PUBLIC 12599/17 LIMITE ECOFIN 755 ENV 776 CLIMA 248 FIN 575 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet De

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0455 Bilag 1 Offentligt Social- og Integrationsministeriet Jura og International J.nr. 2011-5794 lec 1. november 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer

Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Nyt om energibesparelser: Status og fremtidige rammer Chefkonsulent Peter Bach Gastekniske Dage 2017 23. juni 2017 Side 1 Energiselskabernes indsats Side 2 Forbrug og effektiviseringer Store effektiviseringer

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 2 Offentligt S A MLENOTAT Klima-. Energi- og Bygningsministeriet 26. september 2014 Tidlig forelæggelse den 10. oktober 2014 Dagsorden 1. Meddelelse fra kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3419 - miljø Bilag 3 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet EU og Internationalt Den 14. oktober 2015 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (miljø) den 26. oktober 2015 1. Miljø

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3018 - RIA Bilag 3 Offentligt SAMLENOTAT om Udkast til Rådets konklusioner om psykosocial støtte i tilfælde af nødsituationer og katastrofer af 17. maj 2010 (9736/10) og om

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en) 10554/19 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 20. juni 2019 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: ENER 390 CLIMA 194 COMPET 549 RECH 385 AGRI 344 ENV

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 Europaudvalget 2007 2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt 1. 19. november 2007 SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 17. Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer

Læs mere

Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED)

Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Energisparerådets anbefalinger til dansk implementering af Energieffektivitetsdirektivet (EED) Den 21. februar 2019 Energisparerådet konstaterer, at EU s Energieffektiviseringsdirektiv (EED) er nu endelig

Læs mere

I. 2030-RAMME FOR KLIMA- OG EERGIPOLITIKKE

I. 2030-RAMME FOR KLIMA- OG EERGIPOLITIKKE Det Europæiske Råd Bruxelles, den 23. oktober 2014 (OR. en) SN 79/14 NOTE Vedr.: Det Europæiske Råd (den 23.-24. oktober 2014) Konklusioner om 2030-rammen for klima- og energipolitikken I. 2030-RAMME FOR

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 116 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 10. February 17 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

***I UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 23.11.2012 2012/0202(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om ændring

Læs mere

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H:

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge Ramussen (EL) stillet ministeren følgende 2 samrådsspørgsmål G og H: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18 EFK Alm.del Bilag 119 Offentligt Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg den 11. januar 2018 vedr. udfasning af kul og udnyttelsen af dansk

Læs mere