F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R LÅSBYGADE KOLDING KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Caspar Jørgensen Journalnummer: / Kommune: Kolding Kommune Adresse: Låsbygade 61-65, 6000 Kolding Betegnelse: Låsbygade Fredningsår: 1983 Omfang: Forhusbebyggelsen mod Låsbygade (nr. 61: 1781, nr. 63: før 1761, nr. 65: 1882). BYGNINGSBESKRIVELSE De fredede bygninger ligger ud til Låsbygade ved hjørnet af Zahnsgade. Ejendommene har været en del af en tidligere købmandsgård, hvor der desuden er bevaret et sidehus og et pakhus, der ikke er omfattet af fredning. Bygningerne ligger omkring en brostensbelagt gårdsplads. Nr. 61 er en syv fag lang, toetages bindingsværkslænge dækket af et helvalmet, teglhængt heltag uden skorsten, brandforsikret Mod gårdspladsen er stuetagen omsat i grundmur. Gavlen mod Zahnsgade er også grundmuret og med skråt afskåret hjørne. Det relativ kraftige, men enkelt udformede bindingsværk er malet mørkerødt, mens tavlene er kalket jernvitriolgul. Overetagen er svagt fremkragende, men bæres alene af de rundede bjælkeender, der ikke understøttes af knægte. Stueetagens vinduer er nyere, men traditionelt udformet, nordligst udfylder tre rudeinddelte butiksvinduer hver sit fag helt. Vinduerne på første sal har karme med hulpost, antageligt fra ca. 1780, mens de nyere småsprossede rammer er midthængslet. I det indre er skillevægge og skorstene i både stueetage og på første sal fjernet. Der er nye klinker som gulbelægning i stuen og traditionelt plankegulv på første sal. Bjælkelagene har synlige bjælker, som understøttes af nyere skråstivere af fyr. Ved trappen findes luger til den aflukkede del af loftet. Nr. 63 er en toetages, i underetagen grundmuret bygning på ni fag nr. 65 er portbygningen på tre fag. Taget er et heltag med røde vingetegl uden skorstene. Facaden er pudset og gråmalet med tre hvidmalede gesimsbånd og sortmalet høj sokkel. Mod gården er muren kalket jernvitriolgul. Forhuset synes at gå tilbage til brandtaksationen 1761 eller lidt tidligere, men er omsat til grundmur mod gården i 1835 og mod gaden, for den nederste dels vedkommende

3 3 i Fra gaden leder en granittrappe med smedejernsgelænder til hovedindgangen i det vestligste fag. Der er regelmæssigt placerede dannebrogsvinduer med fladbuet overkant i stueetagen. På første sal er vinduesåbningerne lavere, torammede og trerudede og sidder med en tæt takt, der kunne antyde, at der er tale om overpudset bindingsværk. En tilsvarende placering af vinduesåbningerne ses på gårdsiden, som dog tydeligvis er helt omsat i grundmure med regelmæssigt placerede murankre ved etagedækkene. I det indre er rumopdelingen antagelig fra 1880 erne ligesom træværket (døre mv.). Vinduerne er dog af forskellig alder antagelig ældst på første sal, men med nyere rammer. Overetagen har desuden fritliggende bjælker og lav højde. Der er bræddegulve af forskellig alder. Der findes bjælker under taget med taphuller og nagelhuller efter kopbånd. Nr. 65 portbygningen på 3 fag sammenbygget med nr. 63. Portåbningen har synlige bjælker med gipsplader imellem. BYGNINGSHISTORIE Købmandsgården ældste dele stammer fra 1754 og beskrives i den ældste brandtaksation fra 1761, hvor det fremgår, at de står i bindingsværk og at nr. 61 var i én etage. I 1847 fremgår det, at købmand Oxholm har overtaget ejendommen og han opfører formentlig samme år det tolvfags, grundmurede pakhus langs Zahnsgade. I blev bygningerne mod Låsbygade renoveret, og i 1986 blev det ikke-fredede pakhus mod Zahnsgade indrettet til amatørteater. KILDER Slots- og Kulturstyrelsens arkiv. MILJØMÆSSIG VÆRDI Bygningerne ligger ud til den middelalderlige Låsbygade, der er et vigtigt element i det middelalderlige gadeforløb i Kolding. Bygningerne er derfor med til at opretholde den historiske bystruktur. KULTURHISTORISK VÆRDI Bygningernes kulturhistoriske værdi er, at de er et eksempel på

4 4 lokal byggeskik, herunder forenklingen af de anvendte bindingsværkskonstruktioner i løbet af 1700-tallet, og især skiftet fra bindingsværk til grundmur. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi for nr. 61 knytter sig til husets konstruktion, som et eksempel på lokal byggeskik, og den arkitektoniske værdi knytter sig derfor i det ydre til det taktfaste og kraftige bindingsværk, mens nr. 63 og portbygningen nr. 65 i dag står som et typiske eksempel på den robuste og nedtonede senklassicisme, som kendes fra mange større provinsbyer. Vinduesåbningernes taktfaste rytme, murflader, taghældning og tagoverflader. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I bygningernes ydre knytter de bærende fredningsværdier sig i nr. 61 til bindingsværk med udkraget stokværk, og de teglhængte, ubrudte tagflader. Til samtlige oprindelige og ældre bygnings- og bindingsværksdele og detaljer, herunder bjælker under taget med taphuller og nagelhuller efter kopbånd og de ældre hulposter ved første sals vinduerne. I nr knytter de bærende fredningsværdier sig til grundmurene, vinduesåbningernes placering i murene, og de teglhængte, ubrudte tagflader. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, overfladebehandling og farvesætning, samt de ældre vinduer og hoveddøren. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig i begge bygninger til de bevarede dele af den ældre planløsning og de ældre konstruktioner, herunder bjælkelag og tagværk. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning, herunder plankegulve. ANBEFALINGER Ingen angivet.

5 5

6 6