- med. cykel, tog og. F ra dør til dør. bus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- med. cykel, tog og. F ra dør til dør. bus"

Transkript

1 - med cykel, F ra dør til dør tog og bus

2 Indhold 4 Cykelparkering 6 Cyklen og bussen 7 Cyklen med på rejsen 8 Cykel nummer 2 10 Sikkerhed og Tryghed 11 Når det går galt 12 Fra rat til cykelstyr og togkort 14 Hollandske skatteregler stimulerer cykling 14 Cykelcentre i Danmark og Holland 16 Sæsoncyklister 17 Virksomhederne kan spille en aktiv rolle 20 De hvide pletter 20 Lad bilen stå og tag cyklen 22 Kommuner i front 24 Program for CykelTogBusBy-konferencen 26 Oplægsholdere Hæftet er udgivet af Dansk Cyklist Forbund, HT og DSB S-tog. Redaktør: Paul Metelmann. Redaktionsgruppen bestod af: Anne Pilegaard, Niels Gerner Larsen, Carina Botoft, Sofie Nielsen, Thomas Krag, Erik Kjærgaard, Lene Jensby og Niels Jensen. Korrektur: Lisbeth Ligaard Grafisk Design: Riis Design Tryk: Clemens trykkeriet Tryk på Zanders Megamat, 50% genbrugs papir, svanemærket Oplag: 4000 stk. Flere eksemplarer kan bestilles hos: DSB S-tog Kalvebod Brygge 32, 5.sal, 1560 Kbh. V. Tlf: Fax: CykelTogBusBy-konferencen blev afholdt den 30. til den 31. oktober 1997 i København. Den var arrangeret i fællesskab af Dansk Cyklist Forbund, HT, DSB S-tog, Trafikministeriet, Miljøstyrelsen, Ørestadsselskabet, Vejdirektoratet og Københavns kommune. Dette hæfte er en sammenfatning af de synspunkter og pointer der fremkom på konferencen. Se også hæftet på: Fra dør til dør

3 FORORD FRA DØR TIL DØR I gennemsnit rejser en S-togspendler 45 minutter pr. tur. Men det er kun ca. en tredjedel af tiden, som bruges i S-toget. Resten af rejsetiden bliver brugt på at komme fra hjemmet hen til stationen, vente og skifte for endelig at nå til stationen i den anden ende, hvor turen går videre til arbejdspladsen. Selvom tallene kan variere for tog og busrejser rundt omkring i landet, så viser de en klar tendens. De fleste trafikselskaber har i planlægningen mest fokuseret på den tid, som pendleren bruger i toget eller bussen. Der er blevet fokuseret på komfort, hyppighed og hurtighed, mens turen til og fra station eller stoppested er blevet glemt eller overladt til andre. Undersøgelser viser imidlertid, at ventetiden på f.eks. en station føles dobbelt så lang som den tid, man faktisk tilbringer i tog eller bus. Det gør det meget vigtigt at se på den hele rejse - fra dør til dør! På CykelTogBusBy-konferencen i efteråret 1997 blev der slået nye toner an hos arrangørerne, der bestod af en bred vifte af trafikselskaber, kommuner, ministerier og brugerorganisationer: Cyklen skal på dagsordenen i trafikplanlægningen. Cyklen er fredelig og økonomisk, den forurener og larmer ikke, den giver bedre helbred og dermed større livskvalitet. Man kan kalde den et transportmiddel med et menneskeligt ansigt, sagde daværende trafikminister Bjørn Westh i sin åbningstale. Og efterhånden som konferencen skred frem, blev konklusionen mere og mere klar. Relativt beskedne investeringer i bedre cykelforhold medvirker til, at flere bruger den kollektive trafik. Og kombinationen kollektiv trafikcykel giver en af de fordele, bilen har - nemlig stor fleksibilitet. Samtidig bliver oplandet for den kollektive trafik markant større. Det viser erfaringer fra både udlandet og Danmark. Med flere, bedre og mere sikre cykelstier, gode parkeringsforhold for cykler og måske endda en cykel nummer 2 i den anden ende af rejsen, er cyklen altså en vigtig partner for tog og bus. FOTO: IMAGE BANK Det er den røde tråd i dette hæfte, hvor vi har samlet de mange gode pointer, inspirerende ideer og konkrete erfaringer, som CykelTogBusBy-konferencen bød på. Vi bringer også en udførlig liste med navne og kontaktadresser på de oplægsholdere, der gæstede konferencen. Og endelig vil man finde en række Gode ideer i hæftet, som stammer fra deltagerne i konferencen. Vi håber, at alle i kommuner, trafikselskaber og andre, der læser denne bog, vil føle sig inspireret til at fremme det enkle, men effektive partnerskab mellem cyklen, toget og bussen.

4 FOTO: PETER THORNVIG FOTO: LARS HORN CYKELPARKERING Hvis cykelparkering ved stationer og terminaler skal få flere til at bruge kollektiv trafik kombineret med cykel, skal der en stor indsats til for at skabe bedre forhold. Det handler både om fysik og psykologiske signaler, når man taler om cykelparkering. Ved halvdelen af S-togsstationerne og ved en række regionalstationer er der så stor mangel på parkeringspladser for cykler, at forholdene nærmest er rodede eller visse steder ligefrem kaotiske. Det er forhold, der skræmmer både nuværende og mulige kunder væk. Tæt og sikkert på stationen Pendlernes basale behov er pladser nok, så tæt på stationsadgang eller busholdeplads som muligt - og helst ikke mere end halvtreds meter væk. Cyklen skal være sikret mod tyveri og hærværk,så der skal være aflåste cykelparkeringspladser eller i hvert fald cykelstativer, hvor cyklen kan låses fast. Gode adgangsforhold har også stor betydning, fordi en pendler i princippet altid har travl med at nå et tog eller en bus. Overdækning Overdækkede parkeringspladser for cykler er ikke alene en rar ting for cyklisterne. Det er også et signal om, at 'vi gør noget for dig, du er velkommen, vi respekterer dig som en vigtig kunde'. Ved mange stationer og terminaler er det i dag ikke standard at have overdækkede pladser. Men pladser uden overdækning kan virke trøstesløse og tarvelige - og sender et forkert signal, hvis man vil tiltrække flere passagerer på cykel. Cykelservice Service er også vigtig. En af barriererne for at bruge cyklen mere er, at den fra tid til anden går i stykker. Det ville det være et godt tilbud til pendlere og andre kundegrupper, hvis der var enten et cykelcenter eller en cykelsmed på stationen. Især cykel nummer 2 er særlig vanskelig at håndtere for pendleren, fordi cyklen ikke er der, hvor pendleren bor. Under opsyn Den optimale løsning er cykelcentre, som en cykelsmed kan overvåge. I Holland findes der langt over hundrede cykelcentre - enhver større station har et cykelcenter. Herhjemme har vi kun nogle få, blandt andet på Københavns Hovedbanegård og Østerport station. Kampen om arealerne På de stationer og terminaler, hvor der er mest pres på, er der ofte kamp om arealerne - og ikke mindst om dem der er tættest på indgangen eller holdepladsen. Mange funktioner skal være tilstede: kiosker, forretninger, busholdepladser, taxa-holdepladser, 'kiss-andride', billetsalg, bilparkering - og cykelparkering. Fra dør til dør

5 Derfor må man se i øjnene, at man ikke kan frådse med cykelpladsen, men må have så mange parkeringspladser for cykler pr. kvadratmeter som overhovedet muligt. Der må altså være så kort afstand som muligt mellem de enkelte cykelstativer. Parkering i 2 etager En idé er cykelparkering i 2 etager, der hvor pladsproblemet er størst. Det har hollænderne brugt i årtier. Og her i Danmark har vi en række gode eksempler på, at det giver særdeles velordende forhold, samtidig med at man har plads til flere cykler. Pendlerne accepterer den ulempe, det er at skulle skubbe cyklerne op på 1. sal - fordi de tydeligt kan se, hvad de får til gengæld. Et af de mest klare eksempler er Valby station, hvor der før etableringen af 2-etages stativer herskede kaos og sammenklumpning af cykler jo tættere, man kom stationsindgangen. I dag er er blevet plads til flere cykler, og der står sjældent en cykel uden for stativerne. Hvem har ansvaret En medvirkende årsagen til de dårlige forhold er, at det er uklart, hvem der egentlig har ansvaret for cykelparkeringen foran en station eller en busholdeplads. Igennem tiderne er cykelparkeringen blevet administreret af enten staten, kommunerne eller trafikselskaberne. I Hovedstadsområdet samabejder HT, DSB og Banestyrelsen nu med den enkelte kommune om stationsforpladserne inklusiv cykelparkeringen. Parterne deles om udgifterne. FOTO: PETER THORNVIG GODE IDÉER Ideen med pendlercykler kunne kobles med et HT/DSB-månedskort, således at kortet gav reduceret månedsleje af cykel. Nøgler kunne udleveres på S-stationen og afregnes ved køb af månedskort. Grøn jobpulje kunne finansciere realiseringen sammen med HT og DSB. Idé fra deltager på konferencen Cykelparkering i 2 etager giver mere plads til flere cykler på et lille område. Det kan bringe orden på det kaos af cykler, der kan være på en station.

6 CYKLEN OG BUSSEN Cykelstativer ved busstoppestederne er et enkelt middel til at skabe bedre sammenhæng mellem cykler og kollektiv trafik. Det sender samtidig et signal om, at man kan kombinere de 2 transportformer. HT arbejder på, at der i år 2005 er cykelstativer ved alle de stoppesteder for S-busser, hvor det pladsmæssigt er muligt. HT-områdets kommuner spiller en stor rolle her, da de har det endelige ansvar for busstoppesteders udstyr. HT indbød på CykelTogBusBy- konferencen kommunerne til samarbejde om at forbedre forholdene for de kollektive cyklister. Det er sådan i dag, at det mange steder ikke er muligt at parkere sin cykel under ordnede forhold ved bussen. Og kun ganske få steder er der overdækket cykelparkering. Stativerne bruges imidlertid flittigt af kunderne. HT vil satse på de hurtige busruter, der går på tværs af S-togsnettet, de såkaldte S-busser, som cyklisternes busser. Allerede i dag cykler op mod 20 procent af S-bussernes kunder til deres bus. S-bussernes kunder rejser i gennemsnit en del længere end kunder i de øvrige busser - ofte længere end gennemsnitlige cykelture. Samtidig er der typisk stor afstand mellem S-bussernes stoppesteder. Folk har altså ofte lidt længere til et S-busstoppested end til et normalt stoppested. Her kommer cyklen ind i billedet. Den kan bringe folk meget hurtigere fra hjem til stoppested. Ved at gøre forholdene for cykelparkering attraktive, kan S-bussen blive aktuel for flere - og de eksisterende kunder får et bedre og mere sammenhængende tilbud. FOTO: HENNING HJORTH Takt og tone FOTO: HENRIK EFFERSØE Cyklister i byerne kender den daglige Med et særligt helleareal kan buspassagererne konflikt, der er mellem buspassagerer og stå sikkert af - og i fred og cyklister, når bussen sætter passagerer- ro krydse cykelstien, når der er fri bane. ne direkte af på cykelstien. Cyklisterne Cyklister og bus-stoppe-steder vil gerne undgå at stoppe, og buspassagererne ser sig ikke altid for. Konflikter kan løses ved, at vi tager Er der ikke et særligt helleareal, skal cyklisterne vige for passagererne ved udstigningen. Ved påstigning skal passagererne hensyn til hinanden, men kan også løses vente på fortovet til bussen holder stille. ved at lave særlige hellearealer for buspassagerer, Herefter er det cyklisterne, der har hvor der er plads til det. vigepligt. Fra dør til dør

7 CYKLEN MED PÅ REJSEN Umiddelbart lyder det som den bedste løsning - cyklen med i tog og bus. Men det ville kræve store investeringer Spørger man passagererne, ville mange sikkert gerne kunne tage cyklen med i toget i stedet for at efterlade den ved stationen. I et mindre forsøg, som blev gennemført op til CykelTogBusBy-konferencen, pegede da også på medtagning af cyklen som det ideelle. Er den nu stjålet, eller... Der er 2 hovedgrunde til, at passagererne gerne vil have cyklen med. Den ene handler om tryghed. Tager man cyklen med sig, ved man altid, hvor man har den. Ingen kan stjæle den, og den vil ikke blive udsat for hærværk. Den anden hovedgrund handler om fleksibilitet. Man er nemlig ikke afhængig af at tage lige præcis derhen, hvor ens cykel er parkeret. Man kan også stå af lidt før eller senere og klare nogle ærinder undervejs. Eller man kan bruge systemet til udflugter, tage langt væk hjemmefra og så cykle derfra, uden at være tvunget til at cykle hele vejen hjem. Ville kræve store investeringer Men hvis alle passagerer tager cyklen med i tog og bus, giver det store problemer for de kollektive trafikselskaber. Det kræver langt mere plads og er dermed dyrere at tilbyde plads til transport af en person og cykel, end det er at transportere personen alene. Det, som det koster at indrette 2 cykelparkeringer er stadigvæk langt mindre end den investering, der skal til for at gøre det muligt at tage cyklen med i større målestok, især i myldretiden. F.eks. er der plads til 14 færre siddepladser i en enkelt S-togsvogn, hvis der laves et fleksrum til cykler. For at skaffe plads til 56 cykler i et helt togsæt, skal der fjernes 84 siddepladser. Trafikselskaberne skal dog være opmærksomme på ønskerne om tryghed og fleksibilitet, som er lige præcis de egenskaber, der gør bilen så populær og central i trafikbilledet. Så der skal der tænkes i ordninger, der enten består i at tage cyklen med eller er næsten lige så gode, hvis den kollektive trafik for alvor skal kunne konkurrere med bilen. Man kan også forestille sig et velfungerende system af udlejningscykler, som giver mulighed for, at man ikke er tvunget til at levere cyklen tilbage lige der, hvor man lejede den, et system, som for eksempel kendes fra Frankrig. Grundlæggende skal der være tilstrækkeligt med sikre cykelparkeringer til de kunder, der skal til og fra den samme station til daglig. Det kræver en vis investering. Men bliver den ikke foretaget, og hvis man heller ikke altid kan have cyklen med i bus og tog, er det en nærliggende konklusion for kunderne, at bilen er mere fleksibel. FOTO: HENNING HJORTH

8 FOTO: PETER THORNVIG CYKEL NUMMER 2 Tager man cyklen fra ankomststationen og hen til arbejdet, får man både den kollektive trafiks fordele og mere fleksibilitet. De fleste vælger at gå fra stationen til arbejdspladsen. Men erfaringerne viser, at det er få, der går længere end én km fra stationen. En gennemsnitlig gåtur tager ti-femten minutter. Tog man i stedet cyklen ville virksomheder, der er ligger inden for en afstand af ca. tre km kunne nås på den samme tid. Gode direkte cykelstier mellem station og arbejdspladser kan være med til at tidoble stationernes opland. DSB S-tog har lavet en række undersøgelser af hvor mange af de rejsende, der bruger cykel fra hjem til station og igen fra ankomststation til rejsemål - det være sig arbejdsplads eller undervisningsinstitution. Her har det vist sig, at mens gennemsnitligt 20 procent bruger cyklen som transportmiddel til stationen, så er det kun ca. 5 procent, der bruger cyklen i den anden ende af rejsen. Tom Goodefrooij, formand for det europæiske cyklistforbund, fortalte, at i Holland foretages 45 procent af alle ture til stationerne og 10 procent af turene fra ankomststationen med cykel. DSB S-tog vurderer, at der må være mange ansatte i virksomheder, der ligger i en afstand af en til tre km fra en S-togsstation, der vælger at køre bil i dag. Men som kunne være brugere af den kollektive trafik, hvis der var bedre cykeltilbud i den ende, hvor arbejdspladsen er. GODE IDÉER Forsøg på én S-togs-linie: En hel vogn i togstammen - f.eks. den bageste er forbeholdt til cykler- 'spærretiden' ophæves. Herved kan pendlermønstret blive ændret. Uden for "spærretid" kan cykler medtages i de almindelige vogne som nu. Idé fra deltager på konferencen Lej en cykel En mulighed kunne være langtidsleje af en cykel ved stationen. Jerrik Gro Jensen fra konsulentfirmaet Anders Nyvig har i 1997 lavet en postkort-undersøgelse i Ålborg, Århus og København for at undersøge interessen for at leje cykler ved trafikterminaler. Interessen får en sådan ordning var der, og at brugerne er parat til at betale op til hundrede kroner om måneden for at leje en cykel. Hollandske undersøgelser viser, at der er vækstpotentiale for toget på de lidt længere rejser, hvis der er mulighed for at have en cykel på ankomststationen. Tom Goodefrooij understregede, at et fleksibelt lejesystem for cykler kræver mange små udlejninger, så det skal gå hurtigt, og der skal ikke bruges tid til papirarbejde og depositum. Betaling og identifikation kan ske ved et automatisk computerstyret system med chip eller kreditkort. Bycyklen i København kunne måske med tiden blive et alternativ, når der opstilles flere cykler ved stationerne. Dog er systemet indtil videre for upålideligt, da der er for få bycykler til, at man kan være sikker på, at der er en ledig, når man har brug for den. Passagerer vil have sikker aflåsning En anden mulighed er, at den rejsende selv kan anskaffe sig cykel nummer 2 i den anden ende af rejsen. Det er der imidlertid ikke mange, der gør. Måske fordi det føles utrygt at have sin cykel stående på stationen om natten på grund af risiko for tyveri og hærværk. Eller fordi det er uoverskueligt at holde cyklen vedlige eller lappe den på stedet. Her kunne gode aflåste forhold for cykelparkering samt cykelværksted eller -centre ved stationen, som det kendes fra Holland, være en hjælp. Fra dør til dør

9 Firmaet gir cyklen Endelig er der muligheden for, at cyklen stilles til rådighed af virksomheden. Fænomenet firmacykel er allerede kendt i både Ålborg og København. Her har kommunerne som forsøg stillet cykler til rådighed for en række virksomheder - i København til brug for virksomheden som alternativ til firmabilen eller taxa, og i Ålborg til brug for de ansattes transport mellem bolig og arbejdssted. DSB S-tog er sammen med virksomhederne Top Danmark, Herlev Sygehus og Siemens Danmark ligeledes ved at gennemføre et forsøg med cykler i arbejdspladsenden for ansatte, der tidligere har brugt bil til arbejde. Ordningen forventes udvidet til andre virksomheder. I Holland er indført attraktive ordninger med firmacykler for virksomheder og medarbejdere, se s. 14. Metro den anden side af årtusindskiftet vil der være Cyklen med i Metroen Når Ar den københavnske Metro står 2OOO færdig på mulighed for at tage sin cykel med. Men man regner ikke med, at behovet vil være særlig stort, da Metroen primært er til kortere rejser. Til gengæld vil der være brug for cykelparkering på de mange nye Metro-stationer. Metroen vil have underjordisk cykelparkering med plads til ca. 140 cykler på hver station og et større antal overjordiske pladser. Dele af pladserne kan være reserveret til aflåst cykelparkering. Reglerne for at have cykler med i Metroen vil følge de regler, der er for at have cyklen med i S-toget. GODE IDÉER GODE IDÉER P-krav ved nybyggeri min. 1 bilplads pr. 100 etagekvadratmeter. Ændres til: Max. 1 bilplads pr. 300 etagekvadratmeter og min. 3 cykel P-pladser pr. 100 etagekvadratmeter Vinder idé fra deltager på konferencen FOTO: CARSTEN ANDERSEN Indstift en virksomhedspris, som uddeles hvert år til en virksomhed, der gør det let at være cykel og kollektiv trafik pendler. Idé fra deltager på konferencen Siemens i Ballerup er en af de virksomheder, DSB S-tog har samarbejdet med for at få flere ansatte til at bruge cyklen.

10 SIKKERHED OG TRYGHED Mange synes, det er mere trygt at cykle end at gå til en station, når det er mørkt. Det handler om tryghed og sikkerhed. Både i trafikken og ved stationen eller busstoppestedet. Kun hvis det er trygt at cykle, vil flere kombinere cykel og kollektiv trafik. Cyklisten skal føle sig sikker, når han bevæger sig ud i trafikken. Samtidig føler de fleste sig generelt mere trygge og mindre bange for vold, når de cykler, end hvis de går. Bedre forhold for cyklister betyder altså også større følelse af tryghed hos borgerne. Trafikal tryghed Cykelstier gør det trygt at være cyklist. I krydsene kan stierne være ført helt frem til krydset, mens bilernes stopstreg trækkes 3-5 meter tilbage. Det er med til at gøre cyklisterne synlige. Cyklisternes bane gennem større kryds bør markeres med cykelfelter. Som kommunerne er også de kollektive trafikselskaber begyndt at interessere sig for sikkerheden på den samlede rejse fra dør til dør. Risikoen ved cykel- eller gåturen til eller fra station og terminal er meget større end ved selve tog- eller busturen. Direkte cykelstier Cykelruterne til station eller stoppested skal være direkte. Det giver god fremkommelighed- Cykelparkeringen skal være placeret fornuftigt i forhold til adgangsvejene til station eller stoppested. Også i arbejdsplads-enden af rejsen skal der være direkte ruter til de vigtigste mål, f.eks. butikscentre eller større arbejdspladser. Om vinteren skal cykelstierne ryddes samtidig med vejene. Hele året bør stierne fejes med maskine med jævne mellemrum. Test cykelstierne Huller og ujævnheder på cykelstierne gør det usikkert at være cyklist. Hvis der er en lokalafdeling af Dansk Cyklist Forbund, kan det være en god idé at bede dem om at cykle de vigtigste ruter igennem for at komme med forslag til forbedringer. Ellers bør kommunens folk og tage en tur på cyklen. FOTO: BENT LAUGE MADSEN/BIOFOTO Fra dør til dør Spørg borgerne En enkel spørgekort-undersøgelse blandt cyklister der ankommer til station og trafikterminal - eventuelt i samarbejde med den lokale afdeling af Dansk Cyklist Forbund - kan give nogle hurtige bud på, hvor der er noget i vejen. Kortene, der kan udformes som postkort med porto betalt, kan deles ud i løbet af et par timer. Cyklister er typisk meget motiverede for at svare og kan motiveres yderligere med muligheden for at vinde en præmie. Det er som regel nok at dele kort ud for at få ca. 100 tilbage. Selvom en sådan undersøgelse ikke er statistisk signifikant, kan den med en meget lille indsats give nogle meget brugbare oplysninger.

11 NÅR DET GÅR GALT Odense fik en ny banegård, men cyklisternes station og tilhørende faciliteter, biografer, centralbibliotek, butikker, Odense Banegårdcenter blev indviet i Centret huser foruden behov fik lav prioritet. cafeer osv. Før og under bygning af centret blev cyklisterne lovet kraftige forbedringer af de helt utilstrækkelige og dårlige parkeringsforhold. Men selv nu, over 2 år efter centret åbnede, er tilstanden uændret eller værre. Cykelparkering blev åbenbart ikke tænkt ind i det nye center, og cykler er henvist til at holder på steder, hvor cyklisten må passere en trafikeret vej med lysregulering for at komme fra parkering til station. Svært at tage cyklen med Cyklister, der vil have cyklen med i toget, blev også dårligere stillet med det nye banegårdcenter. Cykler må ikke tages med i banegårdcentret, men skal fragtes til perronerne via trappeunderføringen i den gamle stationsbygning. Skal man have cyklen med og samtidig købe billet, er det blevet uhørt besværligt. DSB Rejsecenter ligger på 2. sal i centret, og cyklen må kun parkeres på de føromtalte P-pladser. Tager lang tid En cyklist, der skal have cyklen med i toget, vil kunne opleve følgende: Cyklisten ankommer med cyklen til banegårdcentret, opdager at cyklen ikke må tages med, krydser en firesporet vej for at parkere, tager bagage af, krydser igen vejen for at gå ind i centret og købe billet på 2. sal. Ned og ud igen, krydse den firesporede vej, sætte bagagen på igen. Igen over vejen og hundrede meter frem og ind gennem den gamle stations trappeunderføring og op til perronen. GODE IDÉER Københavns kommune og DSB S-tog udformer en kampagne om brug af kombinationen cykel og tog incl. p-pladserne og stier. Speciel fokus på Nørreport station. Vinder idé fra deltager på konferencen FOTO: KARSTEN SCHNACK En dobbeltrettet cykelsti i Allerød Allerød tager cyklen Aller0d: mange tager cyklen til stationen Det store antal rejsende - 41 procent, som cykler til stationen i Allerød - blev fremhævet på konferencen. Det er den station i Hovedstadsregionen der har flest cyklende pendlere. Cykelparkeringen er anbragt tæt på stationen, der er over tusinde pladser og efter en planlagt ombygning kommer der tre hundrede til. Også i resten af kommunen bliver der gjort noget for cyklisterne blandt andet med mange cykelstier og overdækket cykelparkering.

12 FRA RAT TIL CYKELSTYR OG TOGKORT Det kan godt lade sig gøre at få personer, der ellers kører i bil til arbejde, til at tage toget i kombination med cykel og bus. Bilister kan godt bevæges til at skifte rattet ud med et cykelstyr og et togkort. I særdeleshed, hvis de får gratis adgang til alternativerne. Men har de gjort det i en fjorten dages periode, er der en del, der af egen fri vilje og betalt af egen lomme vælger at fortsætte med at bruge den kollektive trafik. Det viser et forsøg med sytten deltagere, som blev gennemført op til CykelTogBusBykonferencen. Og det stemmer godt overens med en række undersøgelser, som viser, at der er mange, der ikke bruger den kollektive trafik, fordi de ikke kender systemet. Men som holder ved, når de har prøvet, hvordan det fungerer og vænnet sig til at bruge det. FOTO: PHILIP ADRIAN Selvom Bycyklen er blevet en succes, så kan den ikke erstatte en ordning med lejecykler. Cykel nummer 2 Det var arrangørerne bag konferencen, som stod for en undersøgelse, der beskæftigede sig med cyklen som til- og frabringer til den kollektive trafik. Der blev lagt vægt på at få afprøvet, om deltagerne ville have gavn af en cykel nummer 2 ved den station, der ligger i nærheden af arbejdspladsen. Valget faldt på Østerport som forsøgsstation. Østerport ligger tæt på mange arbejdspladser og har desuden en aflåst cykelparkering, der kan nås hele døgnet, og et cykelcenter, hvor man kan leje cykler. Forsøget bestod i at tilbyde ansatte på arbejdspladser i passende afstand fra Østerport station en gratis vareprøve, der dækkede tog og busrejse i fjorten dage, tilbud om aflåst cykelparkering på hjemstationen og på Østerport samt leje af cykel i samme periode. Tilbudet blev lanceret for personer, der normalt brugte bil til og fra arbejde. Til gengæld for tilbudet om gratis rejser skulle deltagerne fortælle om deres trafikalefærden i en fire-ugers periode. GODE IDÉER Cyklisterne har Cyklistforbundet. Bilerne FDM. Hvad med en organisation for brugere af kollektiv trafik? Det kunne måske også medvirke til en tilsvarende stolthed over at køre i bus, som man har ved at køre i bil eller på cykel. Idé fra deltager på konferencen Glad for cyklen, men... I tilbagemeldingerne fra forsøget faldt cykelordningerne meget positivt ud. De, der cyklede mellem bopæl og hjemstation, var således meget tilfredse med det, ligesom også hjemstationens aflåste cykelparkering var tilfredsstillende. Den aflåste cykelparkering ved Østerport, som der er adgang til hele døgnet, var de fleste også tilfredse med. Alle, der kombinerede cykel og kollektiv trafik, rejste med tog på den længste del af strækningen. Men her var tilfredsheden langt mere begrænset end med cykelordningerne. Mange klagede over forsinkelser, aflysninger og dårlig information. DSB måtte mange gange stå for skud i tilbagemeldingerne. Trods det var der alligevel en stor del, der fortsatte med at bruge den kollektive trafik udover de 2 uger, hvor de fik den gratis. Og det gjaldt ikke blot de 2 næste uger, men også tiden herefter. Fra dør til dør

13 FOTO: LARS HANSEN Behov for aflåst parkering Cykelordningerne i forbindelse med arbejdspladsen var der imidlertid ikke den samme udholdenhed med. En enkelt deltager brugte forsøget som anledning til at skaffe sig en cykel ved Østerport station, men måske ligger Østerport ikke ideelt i forhold til de arbejdspladser, der deltog. Og måske var forsøgsperioden også lige lovlig kort til, at deltagerne kunne nå at vænne sig til cyklen i den daglige transport. Forsøget viste, at behovet for aflåste cykelparkeringer ved stationer mange steder er langt større end det antal, der tilbydes. Men det viste sig også, at mange slet ikke var klar over, at der var mulighed for at få cyklen opbevaret i sikkerhed ved deres hjemstation. Helt i bund var kendskabet til låseordningen på Østerport station. Kun få var klar over, at der var en aflåst cykelkælder, og ingen vidste på forhånd, at man kunne få adgang til den hele døgnet. De fleste havde lagt mærke til, at der var en cykelforretning på Østerport, men kendskabet til at man kunne leje cykler der, var lille. Bedre oplysning Forsøget viser, at der er behov for at oplyse langt bedre om de eksisterende ordninger. Men også, at der er behov for at gøre dem bedre. Der er behov for flere aflåste cykelparkeringer. Og der er behov for noget så simpelt som, at døren altid kan åbnes til cykelparkeringen. Og for at togdriften bliver mere forudsigelig. Aflyste tog og forsinkelser er åbenbart det, der først og fremmest skræmmer folk væk fra den kollektive trafik. FOTO: HENNING HJORT

14 HOLLANDSKE SKATTEREGLER STIMULERER CYKLING I Holland, hvor virksomhederne laver transportplaner blandt andet over medarbejdernes transport frem og tilbage til arbejde, har man indført gunstige skatteregler for at stimulere cykling. Ved samme lejlighed har skattevæsenet oprettet et særligt informationskontor for cyklisme. Arbejdsgiveren kan for eksempel stille en cykel med en værdi på op til fem tusinde kroner til rådighed for en ansat, uden at den ansatte beskattes af cyklen. Arbejdsgiveren kan inden for visse grænser også skattefrit yde tilbehør som regntøj, låse, eftersyn og vedligeholdelse. Herudover kan arbejdsgiveren i visse situationer give den ansatte rabatkort til den offentlige trafik som alternativ til cyklen. Medarbejdere, som bruger egen cykel til tjenesterejser, kan få et skattefrit tilskud på 40 øre pr. kilometer. Arbejdsgiveren kan i alle tilfælde trække beløbene fra i firmaets regnskab på linie med andre driftsudgifter. Staten betaler cykelparkering I Holland er det staten, der betaler for anlæg af cykelparkering ved jernbanestationer. Aftalen blev indgået, da jernbanerne blev delt i separate selskaber for infrastruktur og rullende materiel. I første omgang vil staten betale for anlæg af cykelparkeringer ved nye stationer, men det er også meningen, at anlæg og vedligeholdelse af cykelparkering ved eksisterende stationer skal betales af staten. Aftalen giver nærmere retningslinier for indretning af og antal parkeringspladser, som er henholdsvis overvågede, ikke-overvågede, aflåste og ikke-aflåste. CYKELCENTRE I DANMARK OG HOLLAND Cykelcentre ved stationer er der ikke særlig mange af i Danmark. I Hovedstadsområdet er det kun Københavns Hovedbanegård og Østerport Station, der i dag har et cykelcenter, hvor cyklen kan blive efterset og repareret, eller hvor man kan leje og købe cykler. Cykelcentrene har også ansvar for overvågningen af de aflåste cykelparkeringspladser. Cykelcentrene kan ikke fungere, på rent kommercielle vilkår, men kræver løbende tilskud, viser hollandske erfaringer. I Holland har man haft tradition for at have cykelcentre ved de fleste større stationer, over hundrede i alt. I de seneste år har man forsøgt at udlicitere driften til private. Uden held kunne Ton Wellemann, projektleder fra det hollandske trafikministerium, fortælle. Centrenes kvalitet er faldet, og staten har støttet en forbedret cykelparkeing og bedre cykelstier og -broer. Fra dør til dør

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning

Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Pendlerplan for Teknisk Forvaltning Hvorfor lave en pendlerplan? Transport med privatbil til og fra arbejde foregår som regel på tidspunkter, hvor alle andre også skal enten til eller fra arbejde. Trafi

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet

Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet Bedre Terminaler i Hovedstadsområdet - Organisering, finansiering og resultater Ved Terminalsamarbejdet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Banestyrelsen. Oplægsholdere HA, HD Brian Haapanen og Civilingeniør

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Idékatalog for cykeltrafik 2011

Idékatalog for cykeltrafik 2011 Idékatalog for cykeltrafik 2011 Af mobilitetschef Marianne Weinreich, VEKSØ A/S (maw@vekso.com) & projektleder Malene Kofod Nielsen, COWI A/S (mkni@cowi.dk) De seneste 10 år er der gennemført adskillige

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Odense - Danmarks Nationale Cykelby

Odense - Danmarks Nationale Cykelby Henrik Lumholdt Afdelingsleder Park- og Vejafdelingen Odense Kommune Odense - Danmarks Nationale Cykelby Indledning Regeringen fremlagde i december 1993 en samlet trafikpolitisk redegørelse - Trafik 2005.

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER

8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER 8 TRAFIK LETBANER EUROPA ELSKER LETBANER Europæerne er faldet for letbaner i sådan en grad, at nogle af dem ligefrem dropper deres elskede biler. Hvad er forklaringen på letbanernes tiltrækningskraft?

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2006 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 200 CYKELREGNSKAB 200 København cyklernes by! København skal være verdens bedste cykelby. Vi er allerede i verdensklasse, men vi kan stadig gøre

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012

KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012 KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver

Læs mere

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb

gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb gladsaxe.dk Idékatalog På cykel til indkøb 1 Gladsaxe Cykler er Gladsaxe Kommunes overordnede indsats for at få flere til at benytte cyklen som transportmiddel. Et af flere indsatsområder, som Trafikog

Læs mere

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 14. september 2011 Mads Lund Larsen 18 Driftsplanlægning under VM i cykling Indstilling: Det indstilles, at orienteringen om driftsplanlægningen under

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

Styr på trafikken og renere luft

Styr på trafikken og renere luft Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Fremme af Cykeltrafik

Fremme af Cykeltrafik Madsen et al, 2011, Fremme af Cykeltrafik 1 Fremme af Cykeltrafik Post doc. Jens Chr. O. Madsen, Aalborg Universitet, overgaard@plan.aau.dk Lektor Victor Andrade, Aalborg Universitet, vsil@create.aau.dk

Læs mere

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt

Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt Velkommen i Metroen Metroen binder byen sammen døgnet rundt, alle ugens dage. Med Metroen har københavnerne og byens besøgende en mulighed for at komme nemt og hurtigt rundt på en bæredygtig måde. Billetter

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011

Cykelregnskab 2010 Godkendt af Teknisk Udvalg den 30. november 2011 Cykelregnskab Godkendt af Teknisk Udvalg den 0. november 2011 INDHOLD 1. Forord... 2. Cykelregnskab...4. Et sammenhængende stinet...5 4. Trafiksikkerhed....6 Ulykker med cyklister....6 Cyklisternes følelse

Læs mere

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012

Resultater fra Fredericia Cykelby. Vejforum 2012 Resultater fra Fredericia Cykelby Vejforum 2012 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Nationalt cykelbyprojekt Udvidet cykelbyprojekt ældre + børn EU projekt - BTB Cykelparkering ved stationen By- og pendlercykler

Læs mere

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn

Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård. Sporarbejder København H Nordhavn Plads til flere tog på Københavns Hovedbanegård Sporarbejder København H Nordhavn MERE KAPACITET PÅ HOVEDBANEGÅRDEN Lav Københavns Hovedbanegård om fra endestation til gennemkørselsstation Luk op for mere

Læs mere

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig

MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig MOBILITY MANAGEMENT SOM DEL AF CSR HOS TOPDANMARK MM konference Malmø 27. marts 2014 Pernille Fogh Christensen, CSR-ansvarlig 1 1 FAKTA Skadeforsikring i over 100 år Pension og livsforsikring siden 1972

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper

Bjarne Eir. Indholdet af dette paper Indholdet af dette paper Papiret omtaler to nye initiativer i s politik for at fremme cykling i byen. Det ene initiativ, nye grønne cykelruter, har til formål at forbedre og udbygge infrastrukturen for

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer)

Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort. Bjarne Lindberg Bak Ingrid Dissing Lise Bjørg Pedersen (2 stemmer) AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2012-0066 Klageren: XX 2300 København S Indklagede: Movia Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. for manglende zoner på abonnementskort.

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Bæredygtig medarbejdertransport. - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - et Carbon 20 innovationsprojekt Bæredygtig medarbejdertransport - Widex I denne case får du gode råd til, hvordan virksomheder kan nedsætte sin CO 2 -udledning ved at

Læs mere

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer

Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Nye sygehusstrukturer Nye trafikale udfordringer Baggrund i projekter for Region Hovedstaden Hvilken rolle spiller den kollektive trafik i betjeningen af de eksisterende sygehuse og hvilke udfordringer

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

"Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi"

Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi Workshop: "Trafikinformatik på nettet - Organisation og Teknologi" Mødeleder: Jan Kildebogaard, CTT, DTU Trafikdage på Aalborg Universitet 2000 101 Workshop: Teknologi" "Trafikinformatik på nettet - Organisation

Læs mere

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret!

Husk cykelhjelm! Der kommer en lastbil! Se dig for! METER CYKELUDSTYRET SVERIGE. Pas på dig selv og husk cykellygten! DRENGENAVN Flot klaret! Cykelinspiration Vi brænder for cyklisme, og det er der allerede en lang række kommuner, der har nydt godt af. Hvis der er noget her, der inspirerer dig, må du endelig ikke tøve med at kontakte os. Vi

Læs mere

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen

ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY. Ved Jesper Nygård Kristensen ROSKILDE DANMARKS BEDSTE TRAFIKBY Ved Jesper Nygård Kristensen Trafikbestillerkonferencen 2014 12. juni 2014 ROSKILDE KOMMUNE: DEN KOLLEKTIVE BUSTRAFIK ER HØJT PRIORITERET +WAY VISION Politisk besluttet

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

DSB S-tog. Gratis cykelmedtagning i S-toget

DSB S-tog. Gratis cykelmedtagning i S-toget DSB S-tog Gratis cykelmedtagning i S-toget DSB S-tog og cykler Hvad har S-tog lært om cykler? 1) Baggrund for Gratis Cykelmedtagning 2) Målsætning 3) Resultater 4) Forhold på stationen og i toget: 1) Adfærd,

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY

UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER 11 VIRKSOMHEDER I SKEJBY UNDERSØGELSE AF TRANSPORTVANER VIRKSOMHEDER I SKEJBY Dato December 0 Citat fra undersøgelsen: "Jeg behøver ikke bestikkelse for at cykle" Citat fra undersøgelsen: "Af ideologiske grunde ser jeg ikke nogen

Læs mere

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger.

Movias arbejde med udmøntning af statens trafikinvesteringsplan intensiveres med udgangspunkt i sagsdokumentets anbefalinger. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. marts 2009 PEG/MLL 10 Initiativer vedrørende udmøntning af statens trafikinvesteringsplan Indstilling: Direktionen indstiller, at Movias arbejde

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi

Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi Fremme af sikker cykeltrafik - en strategi Denne strategi til fremme af sikker cykeltrafik er regeringens bud på, hvordan vi får flere danskere til at vælge cyklen. Strategien skal ses både som en udmelding

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3.

Dagsorden. Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab. 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. Dagsorden Chaufførkontaktudvalgsmøde hos Nordjyllands Trafikselskab 29. september 2015 Kl. 9:30 i Mødelokale 1 & 2 John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal Side 1 af 6 16. september 2015 Til medlemmerne af Chaufførkontaktudvalget

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007

XHusk tilmelding til: Vejforum 2007. Ny håndbog om cykelparkering. Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik. Indeks. Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Nyhedsbrev om sikker cykeltrafik Nr. 15 Årgang 6 august 2007 Udgivet af Dansk Cyklist Forbund og Cykelnetværket Indeks Ny håndbog om cykelparkering Århus kåret som Årets Cykelby Nyt cykelregnskab for Københavns

Læs mere

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI

Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Den mobile by Mødeleder - Niels Melchior Jensen, Aalborg Universitet og COWI Fokus på byliv Carsten Henriksen, programchef i Odense Kommune Mobilitet og transportmiddelvalg Søren Junker, trafikplanlægger

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage!

4 BRUGERTYPER. Udgangspunktet er at motivere cyklisterne, så kommer man længst. Jeg sætter min cykel et godt sted og kommer tilbage! 4 BRUGERTYPER I forbindelse med cykelparkering i gågaderne er der tre bruger typer med hver deres adfærd og behov. Ved at matche brugertypernes behov kan man motivere brugerne til at parkere steder, der

Læs mere

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund

DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf

Læs mere

Hvordan fremmes delebilisme

Hvordan fremmes delebilisme 7. januar 2008 Til politikere og beslutningstagere med indflydelse på trafikplanlægning Hvordan fremmes delebilisme Bilismen stiger markant i disse år, og koster samfundet mange penge. Bilisme betragtes

Læs mere

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET... 1. OFFENTLIG TRANSPORT - HT OMRÅDET - P70 ( -MAR-07) GODDAG. DU TALER MED %N FRA GALLUP INSTITUTTET. ER DET EN PRIVAT HUSSTAND, JEG HAR RINGET TIL? HVIS JA: KUNNE JEG I DEN FORBINDELSE KOMME TIL AT TALE

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Letbanen blot et led i mobilitetskæden

Letbanen blot et led i mobilitetskæden Letbanen blot et led i mobilitetskæden Af Mette Olesen, Phd., Plan og trafik, COWI. Letbaner bliver ikke en succes alene, de skal ses i helhed med de øvrige transportmidler og tiltag der fremmer deres

Læs mere

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Nørreport Bus, tog og Metro, mens vi bygger om Vi bygger Ny Nørreport Under navnet Ny Nørreport er DSB, Banedanmark og Københavns Kommune gået sammen om en omfattende ombygning af Nørreport Station og

Læs mere

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal

Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Modernisering af regionalbusterminalen på Aalborg Busterminal Resumé Ansøgning til Fremkommelighedspuljen Nordjyllands Trafikselskab (NT) har igennem et stykket tid arbejdet med at opgradere Aalborg Busterminal

Læs mere

Ringsted bane baseret på RUF teknologi

Ringsted bane baseret på RUF teknologi Ringsted bane baseret på RUF teknologi Af civ. ing. Palle R Jensen, RUF International Resume Kapaciteten for persontransport mellem København og Ringsted kan forøges på en meget attraktiv måde ved at etablere

Læs mere

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer

Odense Danmarks Nationale Cykelby. Sykkelkampanjer Odense Danmarks Nationale Cykelby Sykkelkampanjer Firmacykler 29 virksomheder bestilte 67 cykler 500 km på ½ år = under halv pris (65 cykler) Den Gyldne Cykelkæde - 5 cykler a 4645 km Gennemsnit 5 km/dag/cykel

Læs mere

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)

Læs mere

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument med resume. 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 17 Ejerskab og finansiering af trafikanlæg Indstilling: Administrationen indstiller, At administrationen i dialog

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere