- med. cykel, tog og. F ra dør til dør. bus

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- med. cykel, tog og. F ra dør til dør. bus"

Transkript

1 - med cykel, F ra dør til dør tog og bus

2 Indhold 4 Cykelparkering 6 Cyklen og bussen 7 Cyklen med på rejsen 8 Cykel nummer 2 10 Sikkerhed og Tryghed 11 Når det går galt 12 Fra rat til cykelstyr og togkort 14 Hollandske skatteregler stimulerer cykling 14 Cykelcentre i Danmark og Holland 16 Sæsoncyklister 17 Virksomhederne kan spille en aktiv rolle 20 De hvide pletter 20 Lad bilen stå og tag cyklen 22 Kommuner i front 24 Program for CykelTogBusBy-konferencen 26 Oplægsholdere Hæftet er udgivet af Dansk Cyklist Forbund, HT og DSB S-tog. Redaktør: Paul Metelmann. Redaktionsgruppen bestod af: Anne Pilegaard, Niels Gerner Larsen, Carina Botoft, Sofie Nielsen, Thomas Krag, Erik Kjærgaard, Lene Jensby og Niels Jensen. Korrektur: Lisbeth Ligaard Grafisk Design: Riis Design Tryk: Clemens trykkeriet Tryk på Zanders Megamat, 50% genbrugs papir, svanemærket Oplag: 4000 stk. Flere eksemplarer kan bestilles hos: DSB S-tog Kalvebod Brygge 32, 5.sal, 1560 Kbh. V. Tlf: Fax: CykelTogBusBy-konferencen blev afholdt den 30. til den 31. oktober 1997 i København. Den var arrangeret i fællesskab af Dansk Cyklist Forbund, HT, DSB S-tog, Trafikministeriet, Miljøstyrelsen, Ørestadsselskabet, Vejdirektoratet og Københavns kommune. Dette hæfte er en sammenfatning af de synspunkter og pointer der fremkom på konferencen. Se også hæftet på: Fra dør til dør

3 FORORD FRA DØR TIL DØR I gennemsnit rejser en S-togspendler 45 minutter pr. tur. Men det er kun ca. en tredjedel af tiden, som bruges i S-toget. Resten af rejsetiden bliver brugt på at komme fra hjemmet hen til stationen, vente og skifte for endelig at nå til stationen i den anden ende, hvor turen går videre til arbejdspladsen. Selvom tallene kan variere for tog og busrejser rundt omkring i landet, så viser de en klar tendens. De fleste trafikselskaber har i planlægningen mest fokuseret på den tid, som pendleren bruger i toget eller bussen. Der er blevet fokuseret på komfort, hyppighed og hurtighed, mens turen til og fra station eller stoppested er blevet glemt eller overladt til andre. Undersøgelser viser imidlertid, at ventetiden på f.eks. en station føles dobbelt så lang som den tid, man faktisk tilbringer i tog eller bus. Det gør det meget vigtigt at se på den hele rejse - fra dør til dør! På CykelTogBusBy-konferencen i efteråret 1997 blev der slået nye toner an hos arrangørerne, der bestod af en bred vifte af trafikselskaber, kommuner, ministerier og brugerorganisationer: Cyklen skal på dagsordenen i trafikplanlægningen. Cyklen er fredelig og økonomisk, den forurener og larmer ikke, den giver bedre helbred og dermed større livskvalitet. Man kan kalde den et transportmiddel med et menneskeligt ansigt, sagde daværende trafikminister Bjørn Westh i sin åbningstale. Og efterhånden som konferencen skred frem, blev konklusionen mere og mere klar. Relativt beskedne investeringer i bedre cykelforhold medvirker til, at flere bruger den kollektive trafik. Og kombinationen kollektiv trafikcykel giver en af de fordele, bilen har - nemlig stor fleksibilitet. Samtidig bliver oplandet for den kollektive trafik markant større. Det viser erfaringer fra både udlandet og Danmark. Med flere, bedre og mere sikre cykelstier, gode parkeringsforhold for cykler og måske endda en cykel nummer 2 i den anden ende af rejsen, er cyklen altså en vigtig partner for tog og bus. FOTO: IMAGE BANK Det er den røde tråd i dette hæfte, hvor vi har samlet de mange gode pointer, inspirerende ideer og konkrete erfaringer, som CykelTogBusBy-konferencen bød på. Vi bringer også en udførlig liste med navne og kontaktadresser på de oplægsholdere, der gæstede konferencen. Og endelig vil man finde en række Gode ideer i hæftet, som stammer fra deltagerne i konferencen. Vi håber, at alle i kommuner, trafikselskaber og andre, der læser denne bog, vil føle sig inspireret til at fremme det enkle, men effektive partnerskab mellem cyklen, toget og bussen.

4 FOTO: PETER THORNVIG FOTO: LARS HORN CYKELPARKERING Hvis cykelparkering ved stationer og terminaler skal få flere til at bruge kollektiv trafik kombineret med cykel, skal der en stor indsats til for at skabe bedre forhold. Det handler både om fysik og psykologiske signaler, når man taler om cykelparkering. Ved halvdelen af S-togsstationerne og ved en række regionalstationer er der så stor mangel på parkeringspladser for cykler, at forholdene nærmest er rodede eller visse steder ligefrem kaotiske. Det er forhold, der skræmmer både nuværende og mulige kunder væk. Tæt og sikkert på stationen Pendlernes basale behov er pladser nok, så tæt på stationsadgang eller busholdeplads som muligt - og helst ikke mere end halvtreds meter væk. Cyklen skal være sikret mod tyveri og hærværk,så der skal være aflåste cykelparkeringspladser eller i hvert fald cykelstativer, hvor cyklen kan låses fast. Gode adgangsforhold har også stor betydning, fordi en pendler i princippet altid har travl med at nå et tog eller en bus. Overdækning Overdækkede parkeringspladser for cykler er ikke alene en rar ting for cyklisterne. Det er også et signal om, at 'vi gør noget for dig, du er velkommen, vi respekterer dig som en vigtig kunde'. Ved mange stationer og terminaler er det i dag ikke standard at have overdækkede pladser. Men pladser uden overdækning kan virke trøstesløse og tarvelige - og sender et forkert signal, hvis man vil tiltrække flere passagerer på cykel. Cykelservice Service er også vigtig. En af barriererne for at bruge cyklen mere er, at den fra tid til anden går i stykker. Det ville det være et godt tilbud til pendlere og andre kundegrupper, hvis der var enten et cykelcenter eller en cykelsmed på stationen. Især cykel nummer 2 er særlig vanskelig at håndtere for pendleren, fordi cyklen ikke er der, hvor pendleren bor. Under opsyn Den optimale løsning er cykelcentre, som en cykelsmed kan overvåge. I Holland findes der langt over hundrede cykelcentre - enhver større station har et cykelcenter. Herhjemme har vi kun nogle få, blandt andet på Københavns Hovedbanegård og Østerport station. Kampen om arealerne På de stationer og terminaler, hvor der er mest pres på, er der ofte kamp om arealerne - og ikke mindst om dem der er tættest på indgangen eller holdepladsen. Mange funktioner skal være tilstede: kiosker, forretninger, busholdepladser, taxa-holdepladser, 'kiss-andride', billetsalg, bilparkering - og cykelparkering. Fra dør til dør

5 Derfor må man se i øjnene, at man ikke kan frådse med cykelpladsen, men må have så mange parkeringspladser for cykler pr. kvadratmeter som overhovedet muligt. Der må altså være så kort afstand som muligt mellem de enkelte cykelstativer. Parkering i 2 etager En idé er cykelparkering i 2 etager, der hvor pladsproblemet er størst. Det har hollænderne brugt i årtier. Og her i Danmark har vi en række gode eksempler på, at det giver særdeles velordende forhold, samtidig med at man har plads til flere cykler. Pendlerne accepterer den ulempe, det er at skulle skubbe cyklerne op på 1. sal - fordi de tydeligt kan se, hvad de får til gengæld. Et af de mest klare eksempler er Valby station, hvor der før etableringen af 2-etages stativer herskede kaos og sammenklumpning af cykler jo tættere, man kom stationsindgangen. I dag er er blevet plads til flere cykler, og der står sjældent en cykel uden for stativerne. Hvem har ansvaret En medvirkende årsagen til de dårlige forhold er, at det er uklart, hvem der egentlig har ansvaret for cykelparkeringen foran en station eller en busholdeplads. Igennem tiderne er cykelparkeringen blevet administreret af enten staten, kommunerne eller trafikselskaberne. I Hovedstadsområdet samabejder HT, DSB og Banestyrelsen nu med den enkelte kommune om stationsforpladserne inklusiv cykelparkeringen. Parterne deles om udgifterne. FOTO: PETER THORNVIG GODE IDÉER Ideen med pendlercykler kunne kobles med et HT/DSB-månedskort, således at kortet gav reduceret månedsleje af cykel. Nøgler kunne udleveres på S-stationen og afregnes ved køb af månedskort. Grøn jobpulje kunne finansciere realiseringen sammen med HT og DSB. Idé fra deltager på konferencen Cykelparkering i 2 etager giver mere plads til flere cykler på et lille område. Det kan bringe orden på det kaos af cykler, der kan være på en station.

6 CYKLEN OG BUSSEN Cykelstativer ved busstoppestederne er et enkelt middel til at skabe bedre sammenhæng mellem cykler og kollektiv trafik. Det sender samtidig et signal om, at man kan kombinere de 2 transportformer. HT arbejder på, at der i år 2005 er cykelstativer ved alle de stoppesteder for S-busser, hvor det pladsmæssigt er muligt. HT-områdets kommuner spiller en stor rolle her, da de har det endelige ansvar for busstoppesteders udstyr. HT indbød på CykelTogBusBy- konferencen kommunerne til samarbejde om at forbedre forholdene for de kollektive cyklister. Det er sådan i dag, at det mange steder ikke er muligt at parkere sin cykel under ordnede forhold ved bussen. Og kun ganske få steder er der overdækket cykelparkering. Stativerne bruges imidlertid flittigt af kunderne. HT vil satse på de hurtige busruter, der går på tværs af S-togsnettet, de såkaldte S-busser, som cyklisternes busser. Allerede i dag cykler op mod 20 procent af S-bussernes kunder til deres bus. S-bussernes kunder rejser i gennemsnit en del længere end kunder i de øvrige busser - ofte længere end gennemsnitlige cykelture. Samtidig er der typisk stor afstand mellem S-bussernes stoppesteder. Folk har altså ofte lidt længere til et S-busstoppested end til et normalt stoppested. Her kommer cyklen ind i billedet. Den kan bringe folk meget hurtigere fra hjem til stoppested. Ved at gøre forholdene for cykelparkering attraktive, kan S-bussen blive aktuel for flere - og de eksisterende kunder får et bedre og mere sammenhængende tilbud. FOTO: HENNING HJORTH Takt og tone FOTO: HENRIK EFFERSØE Cyklister i byerne kender den daglige Med et særligt helleareal kan buspassagererne konflikt, der er mellem buspassagerer og stå sikkert af - og i fred og cyklister, når bussen sætter passagerer- ro krydse cykelstien, når der er fri bane. ne direkte af på cykelstien. Cyklisterne Cyklister og bus-stoppe-steder vil gerne undgå at stoppe, og buspassagererne ser sig ikke altid for. Konflikter kan løses ved, at vi tager Er der ikke et særligt helleareal, skal cyklisterne vige for passagererne ved udstigningen. Ved påstigning skal passagererne hensyn til hinanden, men kan også løses vente på fortovet til bussen holder stille. ved at lave særlige hellearealer for buspassagerer, Herefter er det cyklisterne, der har hvor der er plads til det. vigepligt. Fra dør til dør

7 CYKLEN MED PÅ REJSEN Umiddelbart lyder det som den bedste løsning - cyklen med i tog og bus. Men det ville kræve store investeringer Spørger man passagererne, ville mange sikkert gerne kunne tage cyklen med i toget i stedet for at efterlade den ved stationen. I et mindre forsøg, som blev gennemført op til CykelTogBusBy-konferencen, pegede da også på medtagning af cyklen som det ideelle. Er den nu stjålet, eller... Der er 2 hovedgrunde til, at passagererne gerne vil have cyklen med. Den ene handler om tryghed. Tager man cyklen med sig, ved man altid, hvor man har den. Ingen kan stjæle den, og den vil ikke blive udsat for hærværk. Den anden hovedgrund handler om fleksibilitet. Man er nemlig ikke afhængig af at tage lige præcis derhen, hvor ens cykel er parkeret. Man kan også stå af lidt før eller senere og klare nogle ærinder undervejs. Eller man kan bruge systemet til udflugter, tage langt væk hjemmefra og så cykle derfra, uden at være tvunget til at cykle hele vejen hjem. Ville kræve store investeringer Men hvis alle passagerer tager cyklen med i tog og bus, giver det store problemer for de kollektive trafikselskaber. Det kræver langt mere plads og er dermed dyrere at tilbyde plads til transport af en person og cykel, end det er at transportere personen alene. Det, som det koster at indrette 2 cykelparkeringer er stadigvæk langt mindre end den investering, der skal til for at gøre det muligt at tage cyklen med i større målestok, især i myldretiden. F.eks. er der plads til 14 færre siddepladser i en enkelt S-togsvogn, hvis der laves et fleksrum til cykler. For at skaffe plads til 56 cykler i et helt togsæt, skal der fjernes 84 siddepladser. Trafikselskaberne skal dog være opmærksomme på ønskerne om tryghed og fleksibilitet, som er lige præcis de egenskaber, der gør bilen så populær og central i trafikbilledet. Så der skal der tænkes i ordninger, der enten består i at tage cyklen med eller er næsten lige så gode, hvis den kollektive trafik for alvor skal kunne konkurrere med bilen. Man kan også forestille sig et velfungerende system af udlejningscykler, som giver mulighed for, at man ikke er tvunget til at levere cyklen tilbage lige der, hvor man lejede den, et system, som for eksempel kendes fra Frankrig. Grundlæggende skal der være tilstrækkeligt med sikre cykelparkeringer til de kunder, der skal til og fra den samme station til daglig. Det kræver en vis investering. Men bliver den ikke foretaget, og hvis man heller ikke altid kan have cyklen med i bus og tog, er det en nærliggende konklusion for kunderne, at bilen er mere fleksibel. FOTO: HENNING HJORTH

8 FOTO: PETER THORNVIG CYKEL NUMMER 2 Tager man cyklen fra ankomststationen og hen til arbejdet, får man både den kollektive trafiks fordele og mere fleksibilitet. De fleste vælger at gå fra stationen til arbejdspladsen. Men erfaringerne viser, at det er få, der går længere end én km fra stationen. En gennemsnitlig gåtur tager ti-femten minutter. Tog man i stedet cyklen ville virksomheder, der er ligger inden for en afstand af ca. tre km kunne nås på den samme tid. Gode direkte cykelstier mellem station og arbejdspladser kan være med til at tidoble stationernes opland. DSB S-tog har lavet en række undersøgelser af hvor mange af de rejsende, der bruger cykel fra hjem til station og igen fra ankomststation til rejsemål - det være sig arbejdsplads eller undervisningsinstitution. Her har det vist sig, at mens gennemsnitligt 20 procent bruger cyklen som transportmiddel til stationen, så er det kun ca. 5 procent, der bruger cyklen i den anden ende af rejsen. Tom Goodefrooij, formand for det europæiske cyklistforbund, fortalte, at i Holland foretages 45 procent af alle ture til stationerne og 10 procent af turene fra ankomststationen med cykel. DSB S-tog vurderer, at der må være mange ansatte i virksomheder, der ligger i en afstand af en til tre km fra en S-togsstation, der vælger at køre bil i dag. Men som kunne være brugere af den kollektive trafik, hvis der var bedre cykeltilbud i den ende, hvor arbejdspladsen er. GODE IDÉER Forsøg på én S-togs-linie: En hel vogn i togstammen - f.eks. den bageste er forbeholdt til cykler- 'spærretiden' ophæves. Herved kan pendlermønstret blive ændret. Uden for "spærretid" kan cykler medtages i de almindelige vogne som nu. Idé fra deltager på konferencen Lej en cykel En mulighed kunne være langtidsleje af en cykel ved stationen. Jerrik Gro Jensen fra konsulentfirmaet Anders Nyvig har i 1997 lavet en postkort-undersøgelse i Ålborg, Århus og København for at undersøge interessen for at leje cykler ved trafikterminaler. Interessen får en sådan ordning var der, og at brugerne er parat til at betale op til hundrede kroner om måneden for at leje en cykel. Hollandske undersøgelser viser, at der er vækstpotentiale for toget på de lidt længere rejser, hvis der er mulighed for at have en cykel på ankomststationen. Tom Goodefrooij understregede, at et fleksibelt lejesystem for cykler kræver mange små udlejninger, så det skal gå hurtigt, og der skal ikke bruges tid til papirarbejde og depositum. Betaling og identifikation kan ske ved et automatisk computerstyret system med chip eller kreditkort. Bycyklen i København kunne måske med tiden blive et alternativ, når der opstilles flere cykler ved stationerne. Dog er systemet indtil videre for upålideligt, da der er for få bycykler til, at man kan være sikker på, at der er en ledig, når man har brug for den. Passagerer vil have sikker aflåsning En anden mulighed er, at den rejsende selv kan anskaffe sig cykel nummer 2 i den anden ende af rejsen. Det er der imidlertid ikke mange, der gør. Måske fordi det føles utrygt at have sin cykel stående på stationen om natten på grund af risiko for tyveri og hærværk. Eller fordi det er uoverskueligt at holde cyklen vedlige eller lappe den på stedet. Her kunne gode aflåste forhold for cykelparkering samt cykelværksted eller -centre ved stationen, som det kendes fra Holland, være en hjælp. Fra dør til dør

9 Firmaet gir cyklen Endelig er der muligheden for, at cyklen stilles til rådighed af virksomheden. Fænomenet firmacykel er allerede kendt i både Ålborg og København. Her har kommunerne som forsøg stillet cykler til rådighed for en række virksomheder - i København til brug for virksomheden som alternativ til firmabilen eller taxa, og i Ålborg til brug for de ansattes transport mellem bolig og arbejdssted. DSB S-tog er sammen med virksomhederne Top Danmark, Herlev Sygehus og Siemens Danmark ligeledes ved at gennemføre et forsøg med cykler i arbejdspladsenden for ansatte, der tidligere har brugt bil til arbejde. Ordningen forventes udvidet til andre virksomheder. I Holland er indført attraktive ordninger med firmacykler for virksomheder og medarbejdere, se s. 14. Metro den anden side af årtusindskiftet vil der være Cyklen med i Metroen Når Ar den københavnske Metro står 2OOO færdig på mulighed for at tage sin cykel med. Men man regner ikke med, at behovet vil være særlig stort, da Metroen primært er til kortere rejser. Til gengæld vil der være brug for cykelparkering på de mange nye Metro-stationer. Metroen vil have underjordisk cykelparkering med plads til ca. 140 cykler på hver station og et større antal overjordiske pladser. Dele af pladserne kan være reserveret til aflåst cykelparkering. Reglerne for at have cykler med i Metroen vil følge de regler, der er for at have cyklen med i S-toget. GODE IDÉER GODE IDÉER P-krav ved nybyggeri min. 1 bilplads pr. 100 etagekvadratmeter. Ændres til: Max. 1 bilplads pr. 300 etagekvadratmeter og min. 3 cykel P-pladser pr. 100 etagekvadratmeter Vinder idé fra deltager på konferencen FOTO: CARSTEN ANDERSEN Indstift en virksomhedspris, som uddeles hvert år til en virksomhed, der gør det let at være cykel og kollektiv trafik pendler. Idé fra deltager på konferencen Siemens i Ballerup er en af de virksomheder, DSB S-tog har samarbejdet med for at få flere ansatte til at bruge cyklen.

10 SIKKERHED OG TRYGHED Mange synes, det er mere trygt at cykle end at gå til en station, når det er mørkt. Det handler om tryghed og sikkerhed. Både i trafikken og ved stationen eller busstoppestedet. Kun hvis det er trygt at cykle, vil flere kombinere cykel og kollektiv trafik. Cyklisten skal føle sig sikker, når han bevæger sig ud i trafikken. Samtidig føler de fleste sig generelt mere trygge og mindre bange for vold, når de cykler, end hvis de går. Bedre forhold for cyklister betyder altså også større følelse af tryghed hos borgerne. Trafikal tryghed Cykelstier gør det trygt at være cyklist. I krydsene kan stierne være ført helt frem til krydset, mens bilernes stopstreg trækkes 3-5 meter tilbage. Det er med til at gøre cyklisterne synlige. Cyklisternes bane gennem større kryds bør markeres med cykelfelter. Som kommunerne er også de kollektive trafikselskaber begyndt at interessere sig for sikkerheden på den samlede rejse fra dør til dør. Risikoen ved cykel- eller gåturen til eller fra station og terminal er meget større end ved selve tog- eller busturen. Direkte cykelstier Cykelruterne til station eller stoppested skal være direkte. Det giver god fremkommelighed- Cykelparkeringen skal være placeret fornuftigt i forhold til adgangsvejene til station eller stoppested. Også i arbejdsplads-enden af rejsen skal der være direkte ruter til de vigtigste mål, f.eks. butikscentre eller større arbejdspladser. Om vinteren skal cykelstierne ryddes samtidig med vejene. Hele året bør stierne fejes med maskine med jævne mellemrum. Test cykelstierne Huller og ujævnheder på cykelstierne gør det usikkert at være cyklist. Hvis der er en lokalafdeling af Dansk Cyklist Forbund, kan det være en god idé at bede dem om at cykle de vigtigste ruter igennem for at komme med forslag til forbedringer. Ellers bør kommunens folk og tage en tur på cyklen. FOTO: BENT LAUGE MADSEN/BIOFOTO Fra dør til dør Spørg borgerne En enkel spørgekort-undersøgelse blandt cyklister der ankommer til station og trafikterminal - eventuelt i samarbejde med den lokale afdeling af Dansk Cyklist Forbund - kan give nogle hurtige bud på, hvor der er noget i vejen. Kortene, der kan udformes som postkort med porto betalt, kan deles ud i løbet af et par timer. Cyklister er typisk meget motiverede for at svare og kan motiveres yderligere med muligheden for at vinde en præmie. Det er som regel nok at dele kort ud for at få ca. 100 tilbage. Selvom en sådan undersøgelse ikke er statistisk signifikant, kan den med en meget lille indsats give nogle meget brugbare oplysninger.

11 NÅR DET GÅR GALT Odense fik en ny banegård, men cyklisternes station og tilhørende faciliteter, biografer, centralbibliotek, butikker, Odense Banegårdcenter blev indviet i Centret huser foruden behov fik lav prioritet. cafeer osv. Før og under bygning af centret blev cyklisterne lovet kraftige forbedringer af de helt utilstrækkelige og dårlige parkeringsforhold. Men selv nu, over 2 år efter centret åbnede, er tilstanden uændret eller værre. Cykelparkering blev åbenbart ikke tænkt ind i det nye center, og cykler er henvist til at holder på steder, hvor cyklisten må passere en trafikeret vej med lysregulering for at komme fra parkering til station. Svært at tage cyklen med Cyklister, der vil have cyklen med i toget, blev også dårligere stillet med det nye banegårdcenter. Cykler må ikke tages med i banegårdcentret, men skal fragtes til perronerne via trappeunderføringen i den gamle stationsbygning. Skal man have cyklen med og samtidig købe billet, er det blevet uhørt besværligt. DSB Rejsecenter ligger på 2. sal i centret, og cyklen må kun parkeres på de føromtalte P-pladser. Tager lang tid En cyklist, der skal have cyklen med i toget, vil kunne opleve følgende: Cyklisten ankommer med cyklen til banegårdcentret, opdager at cyklen ikke må tages med, krydser en firesporet vej for at parkere, tager bagage af, krydser igen vejen for at gå ind i centret og købe billet på 2. sal. Ned og ud igen, krydse den firesporede vej, sætte bagagen på igen. Igen over vejen og hundrede meter frem og ind gennem den gamle stations trappeunderføring og op til perronen. GODE IDÉER Københavns kommune og DSB S-tog udformer en kampagne om brug af kombinationen cykel og tog incl. p-pladserne og stier. Speciel fokus på Nørreport station. Vinder idé fra deltager på konferencen FOTO: KARSTEN SCHNACK En dobbeltrettet cykelsti i Allerød Allerød tager cyklen Aller0d: mange tager cyklen til stationen Det store antal rejsende - 41 procent, som cykler til stationen i Allerød - blev fremhævet på konferencen. Det er den station i Hovedstadsregionen der har flest cyklende pendlere. Cykelparkeringen er anbragt tæt på stationen, der er over tusinde pladser og efter en planlagt ombygning kommer der tre hundrede til. Også i resten af kommunen bliver der gjort noget for cyklisterne blandt andet med mange cykelstier og overdækket cykelparkering.

12 FRA RAT TIL CYKELSTYR OG TOGKORT Det kan godt lade sig gøre at få personer, der ellers kører i bil til arbejde, til at tage toget i kombination med cykel og bus. Bilister kan godt bevæges til at skifte rattet ud med et cykelstyr og et togkort. I særdeleshed, hvis de får gratis adgang til alternativerne. Men har de gjort det i en fjorten dages periode, er der en del, der af egen fri vilje og betalt af egen lomme vælger at fortsætte med at bruge den kollektive trafik. Det viser et forsøg med sytten deltagere, som blev gennemført op til CykelTogBusBykonferencen. Og det stemmer godt overens med en række undersøgelser, som viser, at der er mange, der ikke bruger den kollektive trafik, fordi de ikke kender systemet. Men som holder ved, når de har prøvet, hvordan det fungerer og vænnet sig til at bruge det. FOTO: PHILIP ADRIAN Selvom Bycyklen er blevet en succes, så kan den ikke erstatte en ordning med lejecykler. Cykel nummer 2 Det var arrangørerne bag konferencen, som stod for en undersøgelse, der beskæftigede sig med cyklen som til- og frabringer til den kollektive trafik. Der blev lagt vægt på at få afprøvet, om deltagerne ville have gavn af en cykel nummer 2 ved den station, der ligger i nærheden af arbejdspladsen. Valget faldt på Østerport som forsøgsstation. Østerport ligger tæt på mange arbejdspladser og har desuden en aflåst cykelparkering, der kan nås hele døgnet, og et cykelcenter, hvor man kan leje cykler. Forsøget bestod i at tilbyde ansatte på arbejdspladser i passende afstand fra Østerport station en gratis vareprøve, der dækkede tog og busrejse i fjorten dage, tilbud om aflåst cykelparkering på hjemstationen og på Østerport samt leje af cykel i samme periode. Tilbudet blev lanceret for personer, der normalt brugte bil til og fra arbejde. Til gengæld for tilbudet om gratis rejser skulle deltagerne fortælle om deres trafikalefærden i en fire-ugers periode. GODE IDÉER Cyklisterne har Cyklistforbundet. Bilerne FDM. Hvad med en organisation for brugere af kollektiv trafik? Det kunne måske også medvirke til en tilsvarende stolthed over at køre i bus, som man har ved at køre i bil eller på cykel. Idé fra deltager på konferencen Glad for cyklen, men... I tilbagemeldingerne fra forsøget faldt cykelordningerne meget positivt ud. De, der cyklede mellem bopæl og hjemstation, var således meget tilfredse med det, ligesom også hjemstationens aflåste cykelparkering var tilfredsstillende. Den aflåste cykelparkering ved Østerport, som der er adgang til hele døgnet, var de fleste også tilfredse med. Alle, der kombinerede cykel og kollektiv trafik, rejste med tog på den længste del af strækningen. Men her var tilfredsheden langt mere begrænset end med cykelordningerne. Mange klagede over forsinkelser, aflysninger og dårlig information. DSB måtte mange gange stå for skud i tilbagemeldingerne. Trods det var der alligevel en stor del, der fortsatte med at bruge den kollektive trafik udover de 2 uger, hvor de fik den gratis. Og det gjaldt ikke blot de 2 næste uger, men også tiden herefter. Fra dør til dør

13 FOTO: LARS HANSEN Behov for aflåst parkering Cykelordningerne i forbindelse med arbejdspladsen var der imidlertid ikke den samme udholdenhed med. En enkelt deltager brugte forsøget som anledning til at skaffe sig en cykel ved Østerport station, men måske ligger Østerport ikke ideelt i forhold til de arbejdspladser, der deltog. Og måske var forsøgsperioden også lige lovlig kort til, at deltagerne kunne nå at vænne sig til cyklen i den daglige transport. Forsøget viste, at behovet for aflåste cykelparkeringer ved stationer mange steder er langt større end det antal, der tilbydes. Men det viste sig også, at mange slet ikke var klar over, at der var mulighed for at få cyklen opbevaret i sikkerhed ved deres hjemstation. Helt i bund var kendskabet til låseordningen på Østerport station. Kun få var klar over, at der var en aflåst cykelkælder, og ingen vidste på forhånd, at man kunne få adgang til den hele døgnet. De fleste havde lagt mærke til, at der var en cykelforretning på Østerport, men kendskabet til at man kunne leje cykler der, var lille. Bedre oplysning Forsøget viser, at der er behov for at oplyse langt bedre om de eksisterende ordninger. Men også, at der er behov for at gøre dem bedre. Der er behov for flere aflåste cykelparkeringer. Og der er behov for noget så simpelt som, at døren altid kan åbnes til cykelparkeringen. Og for at togdriften bliver mere forudsigelig. Aflyste tog og forsinkelser er åbenbart det, der først og fremmest skræmmer folk væk fra den kollektive trafik. FOTO: HENNING HJORT

14 HOLLANDSKE SKATTEREGLER STIMULERER CYKLING I Holland, hvor virksomhederne laver transportplaner blandt andet over medarbejdernes transport frem og tilbage til arbejde, har man indført gunstige skatteregler for at stimulere cykling. Ved samme lejlighed har skattevæsenet oprettet et særligt informationskontor for cyklisme. Arbejdsgiveren kan for eksempel stille en cykel med en værdi på op til fem tusinde kroner til rådighed for en ansat, uden at den ansatte beskattes af cyklen. Arbejdsgiveren kan inden for visse grænser også skattefrit yde tilbehør som regntøj, låse, eftersyn og vedligeholdelse. Herudover kan arbejdsgiveren i visse situationer give den ansatte rabatkort til den offentlige trafik som alternativ til cyklen. Medarbejdere, som bruger egen cykel til tjenesterejser, kan få et skattefrit tilskud på 40 øre pr. kilometer. Arbejdsgiveren kan i alle tilfælde trække beløbene fra i firmaets regnskab på linie med andre driftsudgifter. Staten betaler cykelparkering I Holland er det staten, der betaler for anlæg af cykelparkering ved jernbanestationer. Aftalen blev indgået, da jernbanerne blev delt i separate selskaber for infrastruktur og rullende materiel. I første omgang vil staten betale for anlæg af cykelparkeringer ved nye stationer, men det er også meningen, at anlæg og vedligeholdelse af cykelparkering ved eksisterende stationer skal betales af staten. Aftalen giver nærmere retningslinier for indretning af og antal parkeringspladser, som er henholdsvis overvågede, ikke-overvågede, aflåste og ikke-aflåste. CYKELCENTRE I DANMARK OG HOLLAND Cykelcentre ved stationer er der ikke særlig mange af i Danmark. I Hovedstadsområdet er det kun Københavns Hovedbanegård og Østerport Station, der i dag har et cykelcenter, hvor cyklen kan blive efterset og repareret, eller hvor man kan leje og købe cykler. Cykelcentrene har også ansvar for overvågningen af de aflåste cykelparkeringspladser. Cykelcentrene kan ikke fungere, på rent kommercielle vilkår, men kræver løbende tilskud, viser hollandske erfaringer. I Holland har man haft tradition for at have cykelcentre ved de fleste større stationer, over hundrede i alt. I de seneste år har man forsøgt at udlicitere driften til private. Uden held kunne Ton Wellemann, projektleder fra det hollandske trafikministerium, fortælle. Centrenes kvalitet er faldet, og staten har støttet en forbedret cykelparkeing og bedre cykelstier og -broer. Fra dør til dør

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

CYKELREGNSKAB 2009 1

CYKELREGNSKAB 2009 1 CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

f f: fcykelpolitikken2012-20

f f: fcykelpolitikken2012-20 -20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004 KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY Foto: Foto: Tine Tine Harden Harden CYKELREGNSKAB 2004 CYKELREGNSKAB 2004 København - cyklernes by! Cyklisterne synes godt om København som cykelby! Hele 8%

Læs mere

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune

Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

Den Gode Cykelstation

Den Gode Cykelstation Knud Trubbach, DSB Niels Hoé-Svendsen, DSB S-tog Kristoffer Kejser, DSB Indledning Hvordan kan man indrette en station, så cyklister for alvor føler sig velkomne? Hvordan kan man sikre, at cykelparkeringen

Læs mere

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk

Vejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Cykelstiplan 2015. Indledning

Cykelstiplan 2015. Indledning Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Det er sundt at cykle

Det er sundt at cykle Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov

Læs mere

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV OKTOBER 2015 Analysen af transport, forbrug og adfærd En undersøgelse af danskernes handelsliv er udarbejdet af COWI A/S i samarbejde

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Teknik- og Miljøforvaltningen

Teknik- og Miljøforvaltningen Indre By Lokaludvalg Rådhuspladsen 77, 4. 1550 København V indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 33 66 54 41 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed

Cykling og fysisk aktivitet. Introduktion. Cykling, motion, miljø og sundhed. Baggrund. Fysisk inaktivitet og sundhed. Fysisk inaktivitet og sundhed Introduktion Cykling, motion, miljø og sundhed Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund Fysisk inaktivitet og sundhed

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012

Indkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012 Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020

TÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020 TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...

Læs mere

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Parker og Rejs anlæg til cykler

Parker og Rejs anlæg til cykler Parker og Rejs anlæg til cykler Arkitekt Lise Kærn, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Afdelingsleder Eyvind Lindboe, Glostrup Kommune Indledning Hovedstadens Udviklingsråd lancerede i sommeren 2001 sin

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark.

Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Cykeltrafikkens udvikling Ikke noget tilstrækkeligt datagrundlag til at beskrive cykeltrafikkens udvikling i Danmark. Ifølge VD's trafikindeks for cykeltrafik faldt den med 15 % fra 1990 til 2000 og yderligere

Læs mere

f f Cykelhandleplan2012

f f Cykelhandleplan2012 CykelHandleplan...KORT UDGAVE 2012 - udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 f f f: Cykelhandleplan2012 INDLEDNING Cykelhandleplanen, som du ser her, er en kort udgave af Cykelhandleplan 2012

Læs mere

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning

Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Mobility Management - påvirkning af transportadfærd i en grøn retning Centerchef Per Gellert Lyngby 21. april 2015 1 Movia Trafikselskab for Sjælland og øerne Ejet af kommuner og regioner Ansvar for: Planlægning

Læs mere

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice

Cykling, motion, miljø og sundhed. Økologisk Råd og Thomas Krag Mobility Advice Cykling, motion, miljø og sundhed Introduktion Generelt om cykling, sikkerhed og sundhed Fokus på cykelbyer hvad er de drivende faktorer og hvordan er resultaterne? Baggrund 2.5 million years 50 years

Læs mere

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form. Intet andet transportmiddel kombinerer så effektivt hurtig og billig transport med ønsket om bæredygtig udvikling og forbedring af folkesundheden som cyklen. Cyklen kombinerer på enestående vis motion

Læs mere

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik

En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik 20-08-2013 En sammenhængende løsning, der reducerer trængsel ved at samtænke parkering, cykler og kollektiv trafik - Løsningen er ved at blive implementeret og arbejdet er i gang. Der er blot brug for

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej Oktober 2014 Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde,

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012

Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20. Version 10 10 2012 Cykelhandleplan 2012 lang udgave udmøntning af Cykelpolitik Esbjerg Kommune 2012-20 Version 10 10 2012 1 Indholdsfortegnelse område 1: Forbedrede faciliteter for cyklister... 5 område 2: Sikkerhed....

Læs mere

2 Definition og afgrænsning

2 Definition og afgrænsning Notat Emne: Parker og Rejs potentialer Til: Trafikdage 2002 Peter Bjørn Andersen, TetraPlan A/S Fra: og Hjalmar Christiansen, TetraPlan A/S 19. juli 2002 1 Indledning I Juni 2001 vedtog HUR en Parker &

Læs mere

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER

MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 23.08.10 MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER MOBILITETSPLANER FOR VIRKSOMHEDER 2 EKSEMPLER 2 VIRKSOMHEDER Københavns Kommunes Teknik og Miljøforvaltning (TMF): 2000 medarbejdere i 12 centre fordelt på 68 adresser i København Rambøll: 1600 medarbejdere

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.

Vi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger. Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en

Læs mere

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser

CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Session: Trafik og miljø i byer CykelBus'ter projektet fra Århus - effektundersøgelser Af Lektor Harry Lahrmann og Lektor Anker Lohmann-Hansen Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet 200 århusianske

Læs mere

Overraskende hurtig 1

Overraskende hurtig 1 Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for en integreret del af den moderne by, og cyklismen værdsættes

Læs mere

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune Cykelregnskab 2009 En statusrapport Randers Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 7 Formålet med cykel- og stiplanen... 7 Hvordan cykel- og stiplanen er blevet til... 7 Borger- og interessentinddragelse

Læs mere

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere

Læs mere

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde. Idékatalog Brug Vi cykler til arbejde til at få liv på din arbejdsplads. Formålet med Vi cykler til arbejde er helt enkelt at øge folkesundheden ved at få flere til at bruge cyklen til og fra arbejde.

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark

Odense og Fredericia. 2 sykkelsuksesser i Danmark Odense og Fredericia 2 sykkelsuksesser i Danmark Andelen af cykelture i danske kommuner er 10 30 % Fredericia Cykelby 2010-2013 Cykelstier At skabe sammenhæng og sikkerhed i cykelstinettet. 7 km cykelsti

Læs mere

Cykelpolitik 2013-18

Cykelpolitik 2013-18 Cykelpolitik 2013-18 2 02 Forord 03 Status for cykeltrafikken i Frederiksberg Kommune 2012 06 Vision, mål og indsatsområder 07 Indsatsområde 1: Fremkommelighed og sikkerhed for cyklister 09 Indsatsområde

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed

Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Notat baseret på NPT data oktober 2016 Side 2 1. Indledning En stor del af passagererne i den kollektive trafik benytter mere end et

Læs mere

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009

Cykling på Frederiksberg. v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Cykling på Frederiksberg v. ingeniør Lone Andersen, Frederiksberg Kommune Sykkelbynettverket, Lillestrøm, Norge 3. marts 2009 Frederiksberg - fakta 93.000 indbyggere 8. største kommune Danmarks tættest

Læs mere

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt?

Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Hvis Sandmosevej og Brunbakkevej lukkes, hvordan gøres det så bedst muligt? Opmærksomhed på forældre der kører børn i skole de vil evt. sætte af på Oddervej Problem med beredskabet/redningskøretøjer med

Læs mere

TØF konference den 16. juni 2009

TØF konference den 16. juni 2009 TØF konference den 16. juni 2009 En Grøn Transportpolitik og... 1. milliard kroner til parkering! ved Niels A. Dam, DSB Ejendomme Overkapacitet /umoderne kapacitet eksempel stationsbygning... Historisk

Læs mere

Offentligt/privat. Hvem styrer busdriften?

Offentligt/privat. Hvem styrer busdriften? Offentligt/privat F O A F A G O G A R B E J D E Hvem styrer busdriften? FOTO: JØRGEN HANSEN Kollektiv trafik er ikke en privatsag Vi er bekymrede for den kollektive trafik. Vi synes, at der bør bestå et

Læs mere

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1

Læs mere

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008

København. Cyklernes By. - Cykelregnskabet 2008 København Cyklernes By - Cykelregnskabet 2008 2 København bliver ofte nævnt som en unik cykelby i internationale sammenhænge. Det skyldes, at det er lige så naturligt for københavnerne at tage cyklen,

Læs mere

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort!

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort! Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort! Diskussion om at køre i bil på tjenesterejser Hovedspørgsmål Skriv to ideer til, hvad der kan få os til at bruge bilen mindre og samtidigt mere

Læs mere

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002.

Forsøget, der er organiseret som et projekt med navnet; HUR Pendlerkontor startede op i september 2002. HUR Pendlerkontor Projektleder Mette Haas, Hovedstadens Udviklingsråd Forsøg med mobility management HUR besluttede den 24. april 2002 at etablere et toårigt forsøg med mobility management. Samtidig besluttede

Læs mere

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Trafik - altid en grøn vej. Politik Trafik - altid en grøn vej Politik Indledning Transport af mennesker og varer udløser trafik på gader, veje, stier og i kollektiv trafik og har betydning for os alle. Vi skal på arbejde, i skole, på indkøb,

Læs mere

Overvejelser om at stoppe med at køre bil

Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejelser om at stoppe med at køre bil Overvejer du eller har du tidligere overvejet at stoppe med at køre bil? Base: 891 (kører selv i bil) 10 93% 8 6 4 2 5% Ja Nej Ved ikke 2% Side 51 Overvejelser

Læs mere

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København

Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet

Læs mere

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT

Cykel parkér & rejs. et attraktivt og fleksibelt alternativ 42 5 2004 DANSK VEJTIDSSKRIFT Cykel parkér & rejs Af Hans Eklund, Hovedstadens Udviklingsråd hek@hur.dk et attraktivt og fleksibelt alternativ Parkér & Rejs konceptet er et godt tilbud til trafikanten,der ønsker at kombinere fleksibilitet

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved

Evaluering af Rådighedspuljeprojektet. Etablering af cykelruter i Næstved Evaluering af Rådighedspuljeprojektet Etablering af cykelruter i Næstved Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...3 4. Beskrivelse af

Læs mere

Trafik og infrastruktur

Trafik og infrastruktur Ballerup Midt - mennesker i centrum Bilag 4 Trafik og infrastruktur Vejnettet Konkurrenceområdet er afgrænset af Motorringvej 4, Sydbuen, Vestbuen og Ballerup Byvej (Frederikssundsvej), som bærer meget

Læs mere

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende.

Cykelplejestationen skal udvikles i samarbejde med en industriel designer/arkitekt eller lignende. Ansøgning om midler fra Cykelfremkommelighedspuljen Det udfyldte ansøgningsskema bør maksimalt fylde 4 sider med den nuværende skrifttype og -størrelse. Send det udfyldte ansøgningsskema til dvc@regionh.dk

Læs mere

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1

HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 RANDERS KOMMUNE HVERDAGSCYKLING I OPLANDSBYER BILAG 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund Randers Kommune har gennem flere år haft

Læs mere

Cykelsti langs Stumpedyssevej

Cykelsti langs Stumpedyssevej Cykelsti langs Stumpedyssevej Hørsholm Kommune ønsker at forbedre forholdene for cyklister langs Stumpedyssevej for at give især skolebørn en god og sikker cykelforbindelse frem til skolen. 1. Overordnet

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning

PROJEKTBESKRIVELSE. Kommuneplanlægning Kommuneplanlægning Vordingborg kommune er centralt placeret i Øresundsregionen og den ny Femernregion som vigtig transportkorridor mellem Skandinavien og Europa via Gedser og den kommende faste forbindelse

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier

Du kan læse mere på supercykelstier.dk eller følge os på facebook.com/supercykelstier ni nye supercykelstier på vej Supercykelstier 17 kommuner og står sammen bag ni nye Supercykelstier. Der bliver investeret 208 mio. kr. i de nye ruter. Staten og kommunerne dækker hver halvdelen. De 53

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR)

Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) Mobility Management: Den fleksible transportadfærd fremmes Af Claes Nilas, adm.direktør, Hovedstadens Udviklingsråd (HUR) HUR Pendlerkontor startede i september måned 2002 et samarbejde med virksomheder

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere