DANSK ØKONOMISK NASJONALRAPPORT. Iværksætteri, SMVer og skat i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMISK NASJONALRAPPORT. Iværksætteri, SMVer og skat i Danmark"

Transkript

1 DANSK ØKONOMISK NASJONALRAPPORT Iværksætteri, SMVer og skat i Danmark Peder Kongsted Christiansen, Økonomi- og erhvervsministeriet Søren Bo Nielsen, Handelshøjskolen København Ulrik Nødgaard, Økonomi- og erhvervsministeriet 1. Indledning Den løbende velstandsfremgang skyldes i høj grad udviklingen af nye produkter og nye produktionsmetoder. Sådanne innovationer sker ofte i veletablerede og velkonsoliderede selskaber, men tilkomsten af nye innovative virksomheder spiller også en central rolle. Der skabes hvert år ca nye virksomheder. Tal for Danmark peger på, at ca. 20 pct. at den årlige produktivitetsvækst på ca. 2 pct. kommer fra creative destruction, altså fra udskiftningen af gamle virksomheder med nye, se Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003a). De nye virksomheder vil per definition ofte være relativt små, og der er derfor en tæt forbindelse mellem tilgangen af nye virksomheder og antallet af små- og mellemstore virksomheder. Endvidere indeholder begge grupper innovative virksomheder samt mere traditionelle selvstændige erhverv såsom håndværkere, frisører og restaurationer mv. Ud fra et vækstperspektiv er det særligt den innovative gruppe af nye virksomheder, der er interessant. I tabel 1 er forsøgt lavet en syntetiske opdeling af nye virksomheder i innovative og traditionelle virksomheder. De innovative virksomheders andel er steget siden 1995, men udgør i den primitive opdeling kun ca. 45 pct. Tabel 1: Nye virksomheder i Danmark "Traditionelle" sektorer 64,4 66,4 56,4 Bygge/anlæg 7,2 8,7 13,0 Handel 35,5 35,6 26,6 Hotel/restauration 5,9 6,3 5,7 Transport 4,2 5,7 4,3 Operationel service 11,6 10,1 6,7 "Innovative" sektorer 35,6 33,6 43,6 Industri 9,0 6,2 6,0 Videnservice 17,5 20,5 29,0 Øvrige servicerhverv 9,1 6,9 8,6 I alt, pct I alt, antal Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003) Ud af de i alt ca virksomheder der er i Danmark, har langt de fleste færre end 50 ansatte, se tabel 2. Beskæftigelsen i små og mellemstore virksomheder (SMVer)

2 ganske betydelig, således er ca. 1/3 af beskæftigelsen hos virksomheder med mindre end 50 ansatte, se igen tabel 2. Tabel 2 Firmaer og beskæftigelse fordelt på størrelse, Antal ansatte I alt Antal firmaer (1.000) Antal ansatte (1.000) Kilde: Danmarks Statistik. På den baggrund er det væsentligt at overveje, hvorledes skattepolitikken kan understøtte ønsket om at fremme innovation og skabelse af nye levedygtige virksomheder Generelt hæmmer høj skat virkelyst og arbejdsindsats - for såvel lønmodtagere som iværksættere. Hvordan skattesystemet påvirker valget mellem at være lønmodtager og selvstændig er imidlertid mere kompliceret: I det omfang at muligheder for at mindske beskatningen kan et generelt højt skattetryk faktisk give anledning til at det relativt set bliver mere attraktivt at være selvstændig. Da det typisk også er forbundet med større risici at være selvstændig, kan en høj beskatning af indkomst ydermere fremme iværksætteri, da staten implicit absorberer en del af risikoen som en salgs sleeping partner. Dette argument forudsætter imidlertid, at den skattemæssige behandling af gevinster og tab er fuldstændig symmetrisk. I et progressivt skattesystem eller hvis der ikke gives fuld fradragsret for tab, vil høje skatter mindske tilskyndelsen til at blive selvstændig. Amerikanske undersøgelser dokumenterer, at en høj progressivitet mindsker tilbøjeligheden til at blive iværksætter, se Gentry & Hubbard (2002). Flere lande favoriserer små og mellemstore virksomheder med særlige gunstige skatteregler. I lande som England, Canada og USA er selskabsskatten lavere for SMVer. Fritagelse for moms er en anden populær måde at begunstige små og mellemstore virksomheder, der anvendes i bl.a. England. I dette papir diskuterer vi, om der kan være et rationale for en særlig favorabel skattemæssig behandling af små og mellemstore virksomheder i Danmark. Det gør vi ved først at kigge på hvilke karakteristika SMVerne i Danmark har, og dernæst med udgangspunkt i den økonomiske teori overveje om der på denne baggrund kan være argumenter for en særbehandling, der mere end opvejer de forvridningsomkostninger, der uundgåeligt vil opstå ved at diskriminere efter virksomhedsstørrelse. I afsnit 2 gives en oversigt over de nuværende regler for beskatning af små mellemstore virksomheder, der ofte er organiseret som personligt ejede selskaber. I afsnit 3 gives der et statistisk portræt af de danske virksomheder. Det vises bl.a. at de har en beskeden adgang til det internationale kapitalmarked, en høj grad af fremmed finansiering samt kun i beskedent omfang er aktive med forskning,udvikling og innovation. På baggrund af disse karakteristika diskuteres det i afsnit 4 om der kan

3 være et rationale for en særlig skattemæssig behandling af SMVer i Danmark. Der konkluderes i afsnit De nuværende skatteregler for SMVer I princippet kan iværksættere vælge at organisere sig som enten personligt ejede virksomheder eller som et selskab. Der har over de seneste 10 år været en tendens til at flere og flere iværksættere har valgt selskabsformen til deres nye virksomheder, se tabel 3. Tabel 3 Nyetablerede virksomheder fordelt på ejerform Personligt ejede Selskaber Øvrige I alt Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003). Der er næppe ændringer i skattesystemet, der kan forklare den markante stigning i anvendelsen af selskabsformen. Godt nok er selskabsskatten faldet fra 50 til 30 pct. i de sidste år, mens beskatningen af personlig indkomst er ligeledes faldet markant, fra knap 74 til knap 60 pct. 2.1 Beskatning af personligt ejede virksomheder Det er dog stadig langt de fleste små virksomheder der er organiseret som personligt ejede virksomheder. Der var således i personer, der havde indkomst fra personligt drevet erhvervsvirksomhed. Knap 50 pct. heraf - eller ca personer - drev den selvstændige virksomhed som hovederhverv, se tabel 4 nedenfor. Indehavere af personligt drevne erhvervsvirksomheder kan vælge at benytte særlige beskatningsregler, der fordeler det skattepligtige overskud fra virksomheden i henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst. Disse indkomstopgørelsesregler trådte i kraft i 1987, da der indførtes separat beskatning af henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst. Fra og med 1993 har selvstændigt erhvervsdrivende alternativt kunnet benytte et enklere regelsæt i den såkaldte kapitalafkastordning. Formålet med de særlige indkomstopgørelsesregler er primært at sikre selvstændigt erhvervsdrivende fuld skattemæssig fradragsværdi af erhvervsmæssige renteudgifter, der derved sidestilles med andre driftsudgifter. Uden disse særlige opgørelsesregler ville erhvervsmæssige renteudgifter blive ligestillet med private renteudgifter og behandlet efter personskattelovens almindelige regler for negativ kapitalindkomst med en lavere skattemæssig fradragsværdi til følge. Til både virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen er der endvidere knyttet en konjunkturudligningsordning, der indebærer, at en del af virksomhedsoverskuddet kan opspares mod betaling af en foreløbig skat svarende til selskabsskattesatsen på 30 pct. Ved senere hævning af det opsparede overskud, beskattes det hævede beløb inkl. den foreløbige betalte skat som personlig indkomst, og den foreløbige skat modregnes i den beregnede slutskat.

4 Af tabel 4 fremgår endvidere, at ca personer med selvstændig virksomhed som hovederhverv havde valgt at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningens regler. Der var ca personer med selvstændig virksomhed som hovederhverv, der benyttede sig af kapitalafkastordningens skatteregler. Personer med personligt drevet virksomhed som hovederhverv havde i 2000 skattepligtige indkomster (inkl. indkomst til virksomhedsbeskatning) på ca. 47 mia. kr., svarende til 3 pct. af BNP. Heraf var de ca. 32 mia. kr. skattepligtig indkomst hos personer, der benyttede virksomhedsordningen og godt 3 mia. kr. hos personer i kapitalafkastordningen. Ca. 52 pct. af personerne med selvstændig virksomhed som hovederhverv benyttede virksomhedsordningen og havde i gennemsnit væsentligt større skattepligtige indkomster ( kr.) end de, der ikke benyttede nogen af ordningerne ( kr.). Personer i kapitalafkastordningen havde en gennemsnitlig indkomst på ca kr. Andelen, der anvendte virksomhedsordningen, fordelt på de enkelte erhvervsområder svingede fra to ud af tre for selvstændige i primære erhverv (landbrug, gartneri, fiskeri mv.) til omkring halvdelen i de fleste af de øvrige brancher. Tabel 4 Personer med virksomhedsindkomst fordelt efter erhverv og anvendelse af virksomhedsordning eller kapitalafkastordning i 2000 Erhverv Virksomhedsordning Antal Skattepli gtig indkomst 1) Kapitalafkastordning Antal Skattepli gtig indkomst 1) Ikke i ordning Antal I alt Skattepli gtig Antal indkomst Skattepli gtig indkomst 1) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Hovederhverv Primære erhverv Fremstillings virksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Hotel, restauration, transport Liberale erhverv 2) Uoplyst Hovederhverv i alt Kilde: Skatteministeriet Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen i Afviger på visse punkter fra tabel 3 med totaltællinger. 1) Tillagt indkomst til virksomheds-/konjunkturopsparingsbeskatning. 2) Omfatter advokater, revisorer, læger, tandlæger mv. Overskuddet af personligt ejede virksomheder beskattes som nævnt ovenfor som personlig indkomst, hvilket for personer med en indkomst på over ca kr. betyder en marginalskat på 59,7 pct., jf. tabel.

5 2.2 Beskatning af selskaber Der er ca skatteydende selskaber i Danmark. Heraf er knap 1/3 aktieselskaber, mens knap 2/3 er anpartsselskaber 1. Målt ved provenuet er det imidlertid aktieselskaber, der "fylder mest : Således kommer over 80 pct. af selskabsskatteprovenuet fra aktieselskaber. Hvis en iværksætter vælger at organisere sig som et aktieselskab vil overskuddet i selskabet blive beskattet med 30 pct. Hertil kommer så beskatningen af dividender og eventuelle kursgevinster, der beskattes efter relativt komplicerede regler, se tabel 5. Der er ikke, som det gælder i flere andre nordiske lande, en lav "flat-rate" på kapitalog aktieindkomst, men derimod er der en vis grad af progression. Det afspejler selvsagt bl.a. fordelingsmæssige hensyn, men bidrager også til at sikre en vis neutralitet mellem forskellige aflønningsformer, se afsnit 2.4 nedenfor. Tabel 5 Beskatning af selskaber og hovedaktionærer i Danmark i Laveste Mellemste Højeste Selskabsskat 30 Dividender 28 pct. (for aktieindkomst under kr.) Kapitalgevinster Holding period > 3 år 0 (hvis beholdningen er mindre end kr.) Holding period < 3 år Kilde: Egen tilvirkning baseret på data fra Skatteministeriet. Som kapitalindkomst (op til 59,7 pct.) 2.3 Neutralitet i forhold til valget af organisationsform og aflønningsform? Et central princip i skattepolitikken er ønsket om neutralitet. Dette neutralitetshensyn har flere dimensioner, herunder bl.a.: Selvstændig eller lønmodtager? Personligt ejet virksomhed eller selskab? Lønindkomst eller aktieindkomst? 43 (for aktieindkomst over kr.) 28-43, jf dividendebeskatning Der er en betydelig, men ikke fuldstændig, symmetri mellem beskatningen af personligt ejede virksomheder og selskaber i Danmark. Overskud af personligt ejet virksomhed beskattes med op til 59,7 pct., svarende til beskatningen af personlig indkomst på højeste progressionstrin. Overskud i selskaber beskattes først med 30 pct. i selskabsskat og derefter beskattes det resterende overskud som enten dividende eller kapitalgevinst, hvilket kan være op til 43 pct., jf. ovenfor. Samlet giver det en beskatning på op til 60,1 pct. af overskud i selskaber (1-(1-0,30)*(1-0,43)) 2. Dette er dog formentlig et overkantsskøn, idet det er muligt at opbygge urealiserede kapitalgevinster og dermed udskyde beskatningen. 1 Hertil kommer fonde, foreninger mv. 2 Det forudsættes her, at virksomheden drives over periode på mere end 3 år. Såfremt virksomheden afhændes tidligere, vil gevinster blive beskattet som kapitalindkomst, hvorfor den marginale skattesats kan komme op på i alt 71,8 pct. (1-(1-0,3)*(1-0,597)), se bl.a. tabel 5

6 For en hovedaktionær i et selskab er der endvidere betydelige frihedsgrader med hensyn til at vælge af få aflønning som enten aktieindkomst eller lønindkomst. Det er derfor væsentligt, at der ikke er for store ubalancer mellem disse to aflønningsformer, hvilket da heller ikke er tilfældet, se tabel 6. Tabel 6 Marginalbeskatning af forskellige aflønningsformer på højeste progressionstrin Personlig indkomst 59,7 Selskabs- og aktiebeskatning Maks. 60,1 Lønindkomst 62,9 Anm.: Marginalskatten for selskabs- og aktiebeskatning er her anført for en ejerperiode på mere end 3 år. Kilde: Egen tilvirkning baseret på data fra Skatteministeriet. Tallene i tabel 6 er ud fra en marginal betragtning, og synes at indikere at udbetaling som aktieindkomst er at foretrække frem for lønindkomst. Givet at der et bundfradrag i såvel lønindkomst som aktieindkomst vil den optimale sammensætning ofte involvere både aktie- og lønindkomst, således at bundfradragene udnyttes. 2.4 Seneste ændringer i skattesystemet Der er i de seneste 2 år sket en række mindre ændringer i erhvervsbeskatningen, der har særlig betydning for små og mellemstore virksomheder. I forbindelse med den såkaldte konkurrenceevne-pakke fra november 2001 blev det muligt at lave skattemæssig succession til nære medarbejdere. Endvidere blev den tidligere tidsbegrænsning på 7 år på muligheden for at fremføre underskud fjernet. Endvidere er kravene til hvor meget der skal investeres for at bruge den favorable etableringskonto-ordning sænket fra kr. til kr. Endvidere er beskatningen af aktie-optioner blevet ændret, således at det nu er muligt at udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Endvidere indebærer de nye regler, at beskatningen sker som aktieavance og ikke som løn, men at selskabet ikke har fradragsret for udgiften. Endvidere vil der blive fremsat et lovforslag, der indebærer, at der i et større omfang end nu vil være mulighed for at uddele såkaldte gratisaktier til medarbejde i en virksomhed. Dette forventes blandt andet at fremme iværksætterkulturen. 3. Karakteristika I dette afsnit laves et statistisk portræt af SMVer i Danmark. Formålet er at identificere SMVernes karakteristika med henblik på i det efterfølgende afsnit at diskutere, hvorvidt der på denne baggrund kan være argument for en særlig skattemæssig behandling af SMVer. Ved at bruge oplysninger fra Købmandsstandens OplysningsBureau A/S (KOB), kan der gives et mere præcist billede af, hvordan de forskellige ejerformer varierer mellem små og store virksomheder 3, se tabel 7. 3 Denne opdeling er foretaget på baggrund af størrelsesgrænserne for kategorisering i forhold til aflæggelse af årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For en uddybning heraf se venligst afsnit 7 (bilag). Denne opdeling i små, mellemstore og store virksomheder anvendes gennem hele papiret.

7 Tabel 7: Fordeling på juridiske ejerformer for henholdsvis små, mellemstor og store virksomheder. Små Mellem Store Aktieselskab (A/S) 67,9% 87,1% 86,9% Anpartsselskab (APS) 28,5% 4,6% 3,1% Filial af udenlandsk selskab (FAP) 2,2% 6,1% 6,2% Kommanditselskab (K/S) 0,6% 0,9% 0,6% Interessentskab (I/S) 0,4% 0,4% 0,2% Andelsselskab (AND) 0,2% 0,2% 0,8% Andre 0,3% Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Købmandsstandens Oplysningsbureau A/S. 0,3% 0,3% For det første bemærkes det, at udenlandsk ejerskab er ganske udbredt blandt de store virksomheder, der i denne sammenhæng bl.a. er karakteriseret ved at have over 250 ansatte. For det andet er det, selv blandt de små virksomheder med ansatte, aktieselskabsformen, der er den dominerende med en andel på over 2/3. Generelt har SMVer en lavere soliditet end store virksomheder med flere end 100 ansatte, se tabel 8. Det indikerer altså umiddelbart, at SMVer er mere afhængig af gældsfinansiering end de øvrige virksomheder. Særligt for personligt ejede virksomheder med mindre end 100 ansatte, er soliditeten lav. Det er umiddelbart overraskende, da det traditionelt gælder, at nye virksomheder er afhængige af egenkapitalfinansiering, da de har svært ved at få banklån. Det gælder særligt for innovative virksomheder hvor værdierne i virksomheden ofte vil have en immateriel karakter og derfor er svære at belåne. Tallene af spejler derfor formentligt, at der bl.a. SMVerne er mange traditionelle selvstændige erhverv (butikker, frisører mv.) som har relativ nem adgang til traditionel bankfinansiering. Tabel 8 Finansielle forhold opdelt på antal beskæftigede Antal beskæftigede Alle Soliditet Personligt ejede 20,7 13,8 19,0 38,4 20,6 Selskaber 31,7 26,1 25,2 29,5 30,3 Forrentning af egenkapital Personligt ejede 134,7 65,6 47,8 17,4 133,2 Selskaber 22,3 13,4 13,1 10,1 16,9 Kilde: Danmarks statistik

8 Oplysningerne i KOB-databasen peger ligeledes i retning af, at større virksomheder i højere grad bruger egenkapitalfinansiering, se figur 1. Figur 1: Sammenhængen mellem gældsandelen og størrelsen af virksomheden belyst ved glidende gennemsnit af udsnit på 100 virksomheder. 2 Gældsandel Glidende gennemsnit 1 0 Minimum Maksimum Balance Anm.: Gældsandelen refererer her til gældens størrelse ift. de samlede passiver. Som det fremgår af figuren kan denne andel antage værdier større end én, idet der kan være tale om negativ egenkapital. Virksomhedernes balance er her anvendt som mål for størrelse. Det glidende gennemsnit er her beregnet på baggrund af 100 virksomheder (MA100-proces). Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Købmandsstandens Oplysningsbureau A/S. Som det fremgår af figur 1 ovenfor synes der at være en negativ sammenhæng mellem gældsandel og virksomhedernes størrelse. Denne tendens underbygges, når virksomhederne delles op i henholdsvis små, mellemstore og store virksomheder. Her finder vi en signifikant forskel i de gennemsnitlige gældsandele for små, mellemstore og store virksomheder, jf. figur 2 nedenfor. Figur 2: Gennemsnitlige gældsandele for henholdsvis små, mellemstore og store virksomheder.

9 Gennemsnitlig gældsandel 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Små Mellem Store Anm: For den gennemsnitlige gældsandel (µ) gælder det, at µ små > µ mellem > µ store - alle ved et signifikansniveau på 1 pct. Der er ikke taget højde for endelige populationer (hvilket blot ville styrke testet). Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Købmandsstandens Oplysningsbureau A/S. Forretningen af egenkapitalen i de små virksomheder forekommer umiddelbart næsten utroværdig høj, se igen tabel 8. Men tallet dækker over en enorm spredning, der afspejler den betydelige risiko som nye og mindre virksomheder er forbundet. Ud af en årgang af nye virksomheder er ca. halvdelen døde efter 3-4 år, se Erhvervsog boligstyrelsen (2003). Det er endvidere karakteristisk for SMVer, at de kun i beskedent omfang benytter sig af det internationale kapitalmarked, se tabel 9. Virksomheder med over 100 ansatte bruger det internationale kapitalmarked fire gange så ofte som virksomheder med færre end 50 ansatte. Forskellene er i realiteten endnu mere udtalt, hvis man kunne udskille de store internationale koncerner mv., der stort set alle benytter det internationale kapitalmarked og som trods deres beskedne antal tegner sig for en betydelig del af beskæftigelsen og produktionen herhjemme. Tabel 9 Andel af virksomheder der har hentet kapital i udlandet inden for de seneste to år. Antal ansatte Andel Kilde: ØEM/gallup Det er et generelt fænomen, at SMVer er mindre internationalt orienterede. så på den baggrund er tallene i tabel 9 ikke overraskende. Hvis man imidlertid måler brugen af det internationale kapitalmarked i forhold til eksporthyppigheden, så finder man stadig, at SMVer bruger det internationale kapitalmarked langt mindre end de større virksomheder, se Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003b). Ganske overraskende er der tilsyneladende ikke en systematisk tendens til at store virksomheder er mere kapitalintensive, i hvert fald hvis kapitalintensitet måles ved værdien af anlægsaktiver (inkl. immaterielle anlægsaktiver) per ansat, se tabel 10. Tabel 10 Kapitalintensitet fordelt på virksomhedstørrelse kr. Antal ansatte

10 Anlægsaktiver per beskæftiget Kilde: Danmarks statistik Som nævnt indledningsvist tilskrives iværksættere og nye virksomheder ofte en central rolle i udviklingen af nye teknologier og produkter. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at langt størstedelen af al forskning og udvikling foregår i de store internationale selskaber. Således tegner de 50 største F&U-virksomheder herhjemme for ca. halvdelen af de samlede F&U-udgifter i Danmark. Fraværet af en højteknologisk bias afspejles også i inden for hvilke brancher, der er særligt mange nye virksomheder. Der er tre sektorer, hvor nye virksomheder i 2000 tegnede sig for mere end 15 pct. af omsætningen: Bygge/anlæg, hotel/restauration samt videnservice. I sidstnævnte branche er det særligt tilgangen af nye IT-konsulent virksomheder, der er vokset voldsomt i de seneste år. Forskning og udvikling er imidlertid en relativ snæver definition af innovation og fanger ikke den løbende udvikling af nye produkter og produktionsprocesser, der foregår i det brede lag af danske virksomheder. Det er imidlertid af indlysende grunde sværere at opgøre denne bred innovationsindsats, men tidligere undersøgelser peger på at de samlede investeringer i innovation er ca. 1,5 pct. af BNP, hvilket skal ses i sammenhæng med at private investeringer i forskning og udvikling anslås til 1,7 pct. af BNP, se Analyseinstitut for forskning (2001). Fordelt på virksomhedsstørrelse er også innovationsindsatsen koncentreret blandt de store virksomheder, se figur 3. Vurderet ud fra disse tal er der således ikke tale om at SMVer er særligt innovative.

11 Figur 3: Andel innovative virksomheder opdelt på virksomhedsstørrelse 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 30 % 38 % 51 % 62 % 0 % Antal ansatte Kilde: Analyseinstitut for forskning. 4. Rationale for skattemæssig særbehandling I dette afsnit dokumenteres først den tendens, der er i mange OECD-lande til at give små og mellemstore virksomheder skattemæssig særbehandling. Dernæst spørges til, hvilke grundlæggende rationaler, der måtte være hertil, og det undersøges, om den økonomiske litteratur støtter disse rationaler, og om skattemæssig særbehandling er et brugbart instrument i denne sammenhæng. 4.1 Det internationale mønster Fuest, Huber og Nielsen (2002) observerer, at som hovedregel er selskabsskattesatserne noget lavere end (de højeste) satser i den personlige indkomstbeskatning. De argumenterer for, at selv om beskatning af kapitalgevinster tages med i billedet, forekommer der ofte at være en relativt lempelig samlet beskatning af virksomhedsindkomst i forhold til beskatningen af renteindtægter hos personer. I hvert fald gælder dette i mange lande for indkomsterne fra SMVer. De gør nemlig opmærksom på, at i disse lande er selskabsskattesatserne for små og mellemstore virksomheder lavere end dem, der gælder for større virksomheder. Deres tabel 2 (2002) dokumenterer f.eks. satsnedslag for SMVer i fem store OECD-lande, nemlig Frankrig, Japan, Canada, UK og USA. I disse lande opnår virksomheder med tilstrækkelig lav omsætning eller overskud op imod en halvering eller mere af den normale selskabsskattesats. Chen, Lee og Mintz (2002) viser i deres Table 1, gengivet nedenfor, at halvdelen af OECD-landene, indbefattende ovennævnte fem store lande plus Belgien, Grækenland, Irland, Korea, Luxembourg, Mexico, Holland, Portugal og Spanien har specielt lave satser for SMVer. Den anden halvdel, herunder Danmark og de øvrige nordiske lande, har derimod ikke specielle selskabsskattesatser for små og mellemstore virksomheder.

12 Table 1. Taxation of corporate income, 2000 Central government corporate taxes Basic SMEs Definition of SMEs Combined Tax rate 1 Combined tax rate for SMEs 1 Countries with lower tax rates for SMEs Belgium Income < EUR 24, Canada Income < CAD France Turnover less than FF 50 million Greece For limited partnerships Ireland Trading income < IEP 200, Japan Income below JPY 8 million Korea Income below KRW 100 million 30.8 n.a. Luxembourg For low income 39.6 n.a. Mexico Gross income < MXN 2.2 million Netherlands First NLG of taxable income Portugal Turnover < PET 30 million 35.2 n.a. Spain Turnover < ESP 250 million UK Profits up to GBP and to US Taxable income < USD n.a. Countries with no special tax rates for SMEs Australia Austria Czech Rep Denmark Finland Germany Hungary Iceland Italy New Zealand Norway Poland Sweden Switzerland Turkey Kilde: Chen, Lee og Mintz (2002) Notes: 1. Combined rates include surcharges and sub-central rates where applicable. 2. Canadian corporate tax rate reductions will see the federal basic tax rate fall to 22.12% by 2004 and the average combined tax rate decrease to about 32% by For Canadian-controlled. 4. On gross income. 5. After a deduction of three times the minimum wage. 6. Graduated rates rising from 10% at GBP to 20% at GBP This rate rises further from 20% at GBP to reach 30% basic rate at GBP 1.5 million. 7. Receive partial benefit from the graduated rates of 15% and 25% that apply to the first USD of taxable income. 8. On retained profits; 30% on distributed profits; reduced to 25% in Companies are subject to a regional tax on production activities (IRAP) at a rate of 4.25% for manufacturing firms and 8.5% for non-manufacturing firms. Source: Ernst and Young (2001b), OECD (2001e), National sources.

13 4.2 Mulige årsager til skattemæssig særbehandling af SMVer Ønsker om at give særligt lempelige vilkår til små virksomheder hænger traditionelt sammen med, at det især er i denne gruppe, man finder nye virksomheder. Der er en udbredt, nærmest rygmarvsfornemmelse af, at nye virksomheder står for den innovative aktivitet i samfundet og heri støder på en række barrierer. Den innovative aktivitet i mange virksomheder er selvsagt værdifuld for den involverede virksomhed, hvis den lykkes, og den drager gevinst heraf. Der er imidlertid en række undersøgelser, der tyder på, at den enkelte virksomhed ikke godskrives alle gevinsterne ved dens innovative aktivitet. En del af gevinsterne optræder som positive spillovers (eksternaliteter) til andre virksomheder, som der i sagens natur ikke betales for. Virksomhedens aktivitet bliver derfor for beskeden på feltet i forhold til, hvad der ville være ønskeligt fra samfundets synsvinkel. Dette genererer principielt et rationale for at støtte innovativ (forsknings- og udviklings-) aktivitet, måske via lavere beskatning for innovative virksomheder end for andre erhvervsvirksomheder. Blandt barrierer for innovativ aktivitet i små virksomheder fremhæves i første række problemer med at tiltrække risikovillig kapital, både fremmed- og egenkapital. Disse vanskeligheder kan ytre sig både ved, at låne- og indskudsvilkår opfattes som for ufordelagtige af virksomhedslederen (iværksætteren), og ved en egentlig kreditrationering. I begge tilfælde ligger der informationsproblemer bag -- asymmetrisk information. Iværksætteren har et i hvert fald klarere og måske også gunstigere billede af sin egen kunnen og evner samt af, hvor megen energi han lægger i virksomhedens fremdrift. Spørgsmålet er, om lempelig skattemæssig behandling af små virksomheder kan afhjælpe disse kapitaltilførselsproblemer. Ud over kapitaltilførselsproblemer omtales ofte diverse administrative byrder, der pålægges alle virksomheder, men som pga. stordriftsfordele (smådriftsulemper) og manglende rutine føles særligt tyngende for små virksomheder. Disse problemer løses dog ikke ad skattemæssig vej. 4.3 Positiv skattemæssig særbehandling af små virksomheder? At dømme efter den økonomiske litteratur (se f.eks. Klette m.fl. (2000), Los og Verspagen (2000) og yderligere referencer i Det Økonomiske Råds formandskab, 2003) er der mange tegn på, at forsknings- og udviklingsindsats og andre innovative aktiviteter smitter af på andre virksomheder inden for samme branche, samme regionale område eller evt. samme netværk. Dette giver et principielt argument for offentlig understøtning af denne innovation. Den mulige gevinst skal dog afvejes i forhold til praktiske problemer med omgåelse. F.eks. finder Mansfield (1986) at ca. 15 pct. af stigningen ved at indføre et særligt skattefradrag for F&U kommer fra "relabelling" Spørgsmålet er imidlertid, hvor denne innovative aktivitet er koncentreret? I overensstemmelse med tabel 1 ovenfor med opdeling i innovative og mindre innovative sektorer synes innovation koncentreret i bestemte sektorer. Samtidig har mange større virksomheder betydelig forsknings- og udviklingssatsning i dertil

14 indrettede særlige afdelinger; ikke uden grund taler man ofte om 'intrapreneurship' som pendant til 'entrepreneurship' for at fremhæve den innovative aktivitet, der foregår inden for rammerne af store, modne selskaber. Samtidig er der mange mindre virksomheder, der ikke kan (og heller ikke forventes at kunne) demonstrere nogen synderlig innovativ aktivitet. Den mest målrettede måde at understøtte iværksætteri på forekommer således at være direkte subsidier til forsknings- og udviklingsaktivitet (mindre direkte i form af gunstige afskrivningsmuligheder). Herudover forekommer offentlig rådgivning til nye, innovative virksomheder, der er usikre på tekniske og kommercielle spørgsmål også velplaceret. Men skattemæssige lempelser rettet mod SMVer er ikke tilstrækkelig målrettet -- mange SMVer er ikke innovative, og mange større virksomheder er. Og uanset at indslaget af forsknings- og udviklingsaktivitet i små virksomheder er forskellig, får de samme nedslag i beskatningen af en overskudskrone. Den økonomiske litteratur omkring offentlig intervention rettet mod de problemer, der skabes af asymmetrisk information mellem iværksættere på den ene side og potentielle långivere og nye aktionærer på den anden er kendetegnet ved to tidlige bidrag, der når til helt modsatrettede konklusioner. Stiglitz og Weiss (1981) argumenterer for, at asymmetrisk information leder til, at kapitaltilgang bliver for dyr for mange 'sunde' iværksættere, og at der i visse tilfælde direkte vil optræde kreditrationering. De anbefaler på baggrund heraf støtte til nye virksomheder. Omvendt når de Meza og Webb (1987) frem til, at der i deres set-up vil være for meget entrepreneurship, og at en skat herpå derfor vil være velfærdsfremmende. Hvorfor disse store forskelle? Som Fuest, Huber og Tillessen (2003) såvel som Boadway og Keen (2003) gør opmærksom på, skyldes de forskellige resultater forskelle i forudsætninger. Disse forskelle kan karakteriseres på følgende måde. Hos både Stiglitz-Weiss og de Meza-Webb har den enkelte virksomhed en sandsynlighed p for at lykkes, i hvilket tilfælde den får en omsætning på R. Hos Stiglitz-Weiss kan sandsynlighed for succes såvel som omsætning variere på tværs af nye virksomheder, men modsat, således at den forventede omsætning pr er konstant. Hos de Meza- Webb antages omsætningen R konstant (alternativt forudsættes banker at være i stand til at klassificere projekter i forskellige afkastklasser efter R), mens successandsynligheden p kan variere på tværs af projekter. Disse relativt minimale forskelle i model set-up er ansvarlige for de modsat rettede konklusioner. Både Fuest, Huber og Tillessen (2003) og Boadway og Keen (2003) generaliserer Stiglitz-Weiss og de Meza-Webb ved at se på mere generelle kombinationer af succes-sandsynlighed og omsætning, både låne- og egenkapitalfinansiering samt mulighed for, at iværksætteren kan signalere (med omkostninger til følge) kvaliteten af sit projekt. Ikke uventet bliver billedet meget broget, men sammenfattende må det siges, at argumentet for ikke at støtte iværksætteri står relativt stærkt på tværs af de mange specialtilfælde. Fuest, Huber og Nielsen (2003) opstiller en model, hvor iværksættere kan vælge mellem fremmed- og egenkapitalfinansiering af deres projekter, og hvor asymmetrisk information resulterer i for begrænset egenkapitalvalg. De viser, at dette resultat kan begrunde en ikke-neutralitet i skattesystemet, således at selskabsskatten (for nye

15 virksomheder) marginalt sættes ned i forhold til personlig beskatning af renteindkomst. Et hjørne af økonomien, hvor man kan være relativt sikker på, at der er foregår innovation, er de start-up virksomheder, der finansieres af venture capital. Venture capital har netop sin komparative fordel i finansieringen af potentielle højvækstvirksomheder, der både mangler kapital og kommerciel rådgivning. Problemer med asymmetrisk information er formentlig større i dette hjørne af økonomien end noget andet sted: Iværksætteren har klare informationsfortrin frem for kapitalformidleren både, hvad angår kvaliteten af sin ide, og hvad angår den energi, som han lægger for dagen for at fremme værdiskabelsen i sin virksomhed. Samtidig kan iværksætteren næppe vurdere kvaliteten og omfanget af den rådgivning, som venture capitalisten bidrager med. Stærke incitamenter i den finansielle kontrakt mellem de to parter er derfor påkrævede for bedst muligt at tage hånd om informationsproblemerne, og de finansielle instrumenter, der anvendes i kapitaltilførslen, bliver typisk aktier eller aktielignende instrumenter. Derved bliver situationen uundgåeligt den, at hver part kun delvis høster frugten af en ekstra indsats -- resten kommer partneren til glæde, hvilket kan resultere i inefficient lav indsats fra begge sider (et 'double moral hazard' problem). Hård kapitalgevinstbeskatning vil yderligere uddybe dette problem og peger i retning af, at kapitalgevinstbeskatning af venture capital-finansierede og andre stærkt innovative virksomheder begunstiges med mildere beskatning end andre erhvervsaktiviteter. For nærmere argumentation se Keuschnigg og Nielsen (2002). Ovenstående diskussion kan sammenfattes på følgende måde: Ja, der er givetvis principielt dækning for at fremme forsknings- og udviklingsaktiviteter i innovative virksomheder, forudsat at muligheder omgåelse og "re-labelling" kan minimeres. Det mest målrettede instrument hertil er direkte offentlige subsidier til sådanne aktiviteter, uanset om virksomhederne er små, mellemstore eller store. Nedslag i beskatning af SMVer vil være et meget upræcist instrument - begunstigelsen vil tilfalde mange SMVer, der ikke bidrager med innovation, samtidig med, at mange store virksomheder med betydelig 'intrapreneurship' ikke belønnes. Asymmetrisk information fører givetvis til, at antallet af startende iværksættere og de investeringer, de foretager, ikke er samfundsmæssigt optimale. Det kan imidlertid sagtens være, at omfanget af iværksætteri er for stort, og i hvert fald er argumentet for nedslag i beskatning af små virksomheder meget svagt også fra denne synsvinkel. En god indikator for erhvervsaktivitet kendetegnet ved særlig høj grad af innovation og særligt udtalte problemer med asymmetrisk information er venture capitalfinansierede opstarter. Her er der givetvis et argument for lempelig beskatning af de involverede parter, såfremt instrumentet hertil kan gøres tilstrækkelig målrettet. Alt i alt forekommer den fælles selskabsskat i Danmark, store, mellemstore som små, at være fornuftig, ligesom straksafskrivningen af forsknings- og udviklingsaktiviteter også kan forsvares. Skattesystemet bærer desuden præg af en vis stræben efter neutralitet i beskatningen af kapitalindkomst, respektive arbejdsindkomst, i deres forskellige fremtrædelsesformer. Særlige skattemæssige begunstigelser til SMVer er og bør være sjældne undtagelser.

16 5. Konklusion I dette papir har vi baggrund af en statistisk beskrivelse af de små og mellemstore virksomheder i Danmark diskuteret, hvorvidt der kan være et rationale for en særlig skattemæssig behandling af SMVer. En række lande har i dag en særlig lav selskabsskat for SMVer og SMVere er også friholdt for moms i en række lande. Der er tegn på at forskning, udvikling og innovation er forbundet med eksternaliteter, hvilket kan være et argument en særlig favorabel skattemæssig behandling. Det statistiske portræt peger imidlertid på, at SMVer generelt ikke er toneangivende, hvad angår forskning, udvikling og innovation. Derfor er der ikke nogen stærk grund til en positiv særbehandling på denne baggrund. Der er næppe heller grund til en særbehandling ud fra et kapitalmarkedsperspektiv. Som diskuteret i afsnit 4 er policy-implikationerne af asymmetrisk information på kapitalmarkedet langt fra entydige. Endelig dokumenterede det statistiske portræt i afsnit 3, at SMVer reelt ikke har adgang til det internationale kapitalmarked. Det betyder ikke, at SMVer bør have en særlig lav beskatning, men det betyder, at ændringer i beskatningen af opsparing i Danmark kan have konsekvenser for kapitaltilførslen til SMVerne. 6. Referencer Analyseinstitut for Forskning (2001): "Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde", forskningsstatistik Boadway, Robin og Michael Keen, 2003, Financing new investments under asymmetric information: A general approach, mimeo, Queen's University Chen, Duanjie, Frank C. Lee og Jack Mintz, 2002, Taxation, SMEs and entrepreneurship, STI Working Paper 2002/9, OECD, August 2002 de Meza, David og David C. Webb, 1987, Too much investment: A problem of asymmetric information, Quarterly Journal of Economics 102, Det Økonomiske Råds formandskab, 2003, Dansk Økonomi, forår 2003 Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003): "De nye virksomheder - 4. statistiske portræt af iværksættere". Fuest, Clemens, Bernd Huber og Søren Bo Nielsen, 2002, Varför är företagsskatten lägre än inkomstskatten? Ekonomisk Debatt 30, Fuest, Clemens, Bernd Huber og Søren Bo Nielsen, 2003, Why is the corporate tax rate lower than the personal tax rate? The role of new firms, Journal of Public Economics 87, Fuest, Clemens, Bernd Huber og Phillip Tillessen, 2003, Tax policy and entrepreneurship in the presence of asymmetric information in capital markets, CESifo Working Paper No. 872, München

17 Gentry, W. og R. Hubbard, Tax Policy and Entry Into Entrepreneurship, NBER, Keuschnigg, Christian og Søren Bo Nielsen, 2002, Start-ups, venture capitalists and the capital gains tax, fremkommer i Journal of Public Economics, 2004 Klette, Tor Jakob, J. Møen og Zvi Griliches, 2000, Do subsidies to commercial R&D reduce market failures? Microeconometric evaluation studies, Researches Policy 29, Los, B. og B. Verspagen, 2000, R&D spillovers and productivity: Evidence from U.S. manufacturing microdata, Emprical Economics 25, Mansfield, E. (1986): " The R&D tax credit and other technology policy issues", American Economic Review vol. 76. Moskowitz, T. og A. Vissing-Jørgensen, The Returns to Entrepreneurial Investment: A Private Equity Premium Puzzle?, The American Economic Review, Vol. 92, No. 4, Stiglitz, Joseph E. og Andrew Weiss, 1981, Credit rationing in markets with imperfect information, American Economic Review 71, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003a): "Vækstredegørelse 2003", udkommer i november Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003b): "Vækst gennem globalisering".

18 Bilag: Om KOB-databasen Der er i undersøgelsen anvendt regnskabsmæssige data indhentet af Købmandsstandens Oplysningsbureau A/S. I Danmark har virksomheder med mindre end 10 ansatte en meget begrænset indberetningspligt, af hvilken årsag disse virksomheder er ekskluderet i nærværende analyse. Opdelingen af virksomheder i henholdsvis små, mellemstore og store virksomheder er som nævnt lavet på baggrund af størrelsesgrænserne for kategorisering i forhold til aflæggelse af årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse grænser er angivet nedenfor. Kategorisering af virksomhederne: "Små": Balancesum 0-20 mio. DKK Nettoomsætning 0-40 mio. DKK Antal ansatte 0-50 (10-50) "Mellemstore": Balancesum mio. DKK Nettoomsætning mio. DKK Antal ansatte "Store": Balancesum > 75 mio. DKK Nettoomsætning > 150 mio. DKK Antal ansatte >250 For at rykke fra eksempelvis "små" til "mellemstore" skal en virksomhed overskride 2 ud de 3 anførte kriterier - tilsvarende gælder for "mellemstore" vs. "store".

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande?

Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Patentbokse og lignende skatteincitamenter Er græsset grønnere for innovative virksomheder i andre lande? Af Arne Riis, partner Bech-Bruun Advokatfirma og Tanja Warschow, advokatfuldmægtig, Bech-Bruun

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN

Resumé // 17/10/05 RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN RESUMÉ: REFORM AF AKTIE- OG KAPITALINDKOMSTBESKATNINGEN Resumé // 17/10/05 Danmark har i dag en meget kompliceret beskatning af aktie- og kapitalindkomst med en lang række forskellige skattesatser. Endvidere

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen

Søren Revsbæk. Bogen om skat. med virksomhedsordningen Søren Revsbæk Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen Bogen om skat med virksomhedsordningen af Søren Revsbæk Regnskabsskolen

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf?

Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? EU kommissionen har afsat penge til risikovillige lån og egenkapital for ialt 187 mia. DKK til vækst og innovation i erhvervslivet. Hvordan får SMVer i Danmark sin andel heraf? Egil Rindorf Specialkonsulent

Læs mere

kan fremgangen fortsætte?

kan fremgangen fortsætte? De globale økonomiske udsigter De globale økonomiske udsigter kan fremgangen fortsætte? Selve finanskrisen er overstået 6 % %-point Lånerente mellem banker 5 4 percent 3 2 1 0 jan "Sikker rente" maj sep

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A.

Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. Velkommen til informationsmøde om etablering af selskab i U.S.A. 1 Dagsorden Indledning og baggrund Hvorfor et amerikansk selskab Skatteforhold U.S.A. Dokumenter til etablering af U.S. Corporation Omkostninger

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE

AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE 18. november 2005/FH Af Frithiof Hagen Direkte telefon: 33 55 77 19 AKTIEAVANCEBESKATNING: FORENKLING OG SKATTELETTELSE Resumé: Regeringen har indgået en aftale med det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti

Læs mere

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten

Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten September 2014 /Vibsyl Sag Kravsspecifikation for undersøgelse af erfaringer fra andre lande med lempelse af revisionspligten I Danmark har små og mellemstore virksomheder siden 2006 kunnet fravælge lovpligtig

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen

Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Indgreb imod anvendelse af virksomhedsordningen Regeringen har den 11. juni 2014 fremsat et lovindgreb mod utilsigtet udnyttelse af den meget populære virksomhedsordning, som i dag bruges af godt 175.000

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE

INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE 18. oktober 2002 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: INTERNATIONALT SAMARBEJDE NØDVENDIG FOR AT KONTROLLERE MULTINATIONALE VIRKSOMHEDER Cirka en tredjedel af al handel til og fra USA er intern

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige

www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige www.visitdenmark.com Markedsprofil af Sverige Det svenske rejsemarked Fakta om Sverige Befolkning 9,1 mio. personer Forventet økonomisk vækst 2009 (2010) BNP: 0,0 pct. (2,2 pct.) Privatforbrug: 0,7 pct.

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Skatteregler for investeringsområdet

Skatteregler for investeringsområdet Inverstering Skatteregler for investeringsområdet Investeringsrådgivning 1 Indledning Vær opmærksom på, at denne brochure ikke kan anses som udtømmende i forhold til skatteregler på investeringsområdet.

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013

Kraghinvest.dk. Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD. Ivan Erik Kragh. December 2013 Kraghinvest.dk Produktivitet, skattetryk og arbejdstid OECD December 2013 Resumé Vi har i denne analyse set nærmere på Danmark i et internationalt perspektiv. Vi har bl.a set på timeproduktiviteten i OECD,

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder

Dansk aktieindkomstbeskatning. bremser mindre virksomheder Canada Irland Australien Frankrig Danmark Korea Chile Luxembourg Storbritannien Tyrkiet New Zealand Finland USA Israel Mexico Sverige Norge Portugal Spanien Tyskland Østrig Belgien Holland Slovenien Iceland

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO).

Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Som beskrevet i tidligere nyheder har regeringen i juni måned 2014 foreslået markante ændringer af virksomhedsordningen (VSO). Regeringen var blevet opmærksom på, at nogle selvstændigt erhvervsdrivende

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Ejerforhold i danske virksomheder

Ejerforhold i danske virksomheder N O T A T Ejerforhold i danske virksomheder 20. februar 2013 Finansrådet har i denne analyse gennemgået Nationalbankens værdipapirstatistik for at belyse, hvordan ejerkredsen i danske aktieselskaber er

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live

DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE. - generationsskifte i levende live DET OPTIMALE GENERATIONSSKIFTE - generationsskifte i levende live GENERATIONSSKIFTE HVAD ER DET? Traditionelt Overdragelse af en virksomhed i levende live eller ved død til yngre slægtning og/eller én

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1

Bilag om markedet for risikovillig kapital 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 12. januar 26 Bilag om markedet for risikovillig kapital

Læs mere

Virksomhedsordningen

Virksomhedsordningen HD 4. semester Erhvervsøkonomisk Institut Afsluttende projekt HD 1. del Forfatter: Lone Gabel Jensen Vejleder: Torben Rasmussen Virksomhedsordningen - med fokus på valg af beskatnings- og selskabsform

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres?

Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Verdens bedste pensionssystem - men kan det eksporteres? Vicedirektør Carsten Andersen Forsikring & Pension 2 26 February 2013 De tre søjler i pensionssystemet Søjle I Søjle II Søjle III Folkepension ATP

Læs mere

FREMTIDEN OG FJERNVARME

FREMTIDEN OG FJERNVARME FREMTIDEN OG FJERNVARME ENERGIPOLITISK KONFERENCE Fjernvarmeindustrien, 26. marts 2015 Axel Olesen Instituttet for Fremtidsforskning Instituttet for Fremtidsforskning: www.iff.dk At styrke beslutningsgrundlaget

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Fakta og baggrund om formueskattekursen

Fakta og baggrund om formueskattekursen Regeringen har ophævet reglerne om værdiansættelse efter den såkaldte formueskattekurs. Dette er sket med virkning fra den 5. februar 2015. Reglerne er hidtil blevet brugt i forbindelse med overdragelse

Læs mere

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv

Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Den økonomiske krise ramte skævt i dansk erhvervsliv Nye reviderede nationalregnskabstal viser, at BNP sidste år faldt med 4,9 pct. Det dækker imidlertid over enorme forskelle på tværs af det danske erhvervsliv.

Læs mere

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld

Garantiobligationer. og skat. GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Garantiobligationer og skat GARANTI INVEST» for en sikkerheds skyld Indhold Beskatning 4 Frie midler 4 Børneopsparing 6 Pensionsmidler 6 Virksomhedsskatteordning 7 Selskabsbeskatning 8 Sådan beregnes skattegrundlaget

Læs mere