DANSK ØKONOMISK NASJONALRAPPORT. Iværksætteri, SMVer og skat i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK ØKONOMISK NASJONALRAPPORT. Iværksætteri, SMVer og skat i Danmark"

Transkript

1 DANSK ØKONOMISK NASJONALRAPPORT Iværksætteri, SMVer og skat i Danmark Peder Kongsted Christiansen, Økonomi- og erhvervsministeriet Søren Bo Nielsen, Handelshøjskolen København Ulrik Nødgaard, Økonomi- og erhvervsministeriet 1. Indledning Den løbende velstandsfremgang skyldes i høj grad udviklingen af nye produkter og nye produktionsmetoder. Sådanne innovationer sker ofte i veletablerede og velkonsoliderede selskaber, men tilkomsten af nye innovative virksomheder spiller også en central rolle. Der skabes hvert år ca nye virksomheder. Tal for Danmark peger på, at ca. 20 pct. at den årlige produktivitetsvækst på ca. 2 pct. kommer fra creative destruction, altså fra udskiftningen af gamle virksomheder med nye, se Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003a). De nye virksomheder vil per definition ofte være relativt små, og der er derfor en tæt forbindelse mellem tilgangen af nye virksomheder og antallet af små- og mellemstore virksomheder. Endvidere indeholder begge grupper innovative virksomheder samt mere traditionelle selvstændige erhverv såsom håndværkere, frisører og restaurationer mv. Ud fra et vækstperspektiv er det særligt den innovative gruppe af nye virksomheder, der er interessant. I tabel 1 er forsøgt lavet en syntetiske opdeling af nye virksomheder i innovative og traditionelle virksomheder. De innovative virksomheders andel er steget siden 1995, men udgør i den primitive opdeling kun ca. 45 pct. Tabel 1: Nye virksomheder i Danmark "Traditionelle" sektorer 64,4 66,4 56,4 Bygge/anlæg 7,2 8,7 13,0 Handel 35,5 35,6 26,6 Hotel/restauration 5,9 6,3 5,7 Transport 4,2 5,7 4,3 Operationel service 11,6 10,1 6,7 "Innovative" sektorer 35,6 33,6 43,6 Industri 9,0 6,2 6,0 Videnservice 17,5 20,5 29,0 Øvrige servicerhverv 9,1 6,9 8,6 I alt, pct I alt, antal Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003) Ud af de i alt ca virksomheder der er i Danmark, har langt de fleste færre end 50 ansatte, se tabel 2. Beskæftigelsen i små og mellemstore virksomheder (SMVer)

2 ganske betydelig, således er ca. 1/3 af beskæftigelsen hos virksomheder med mindre end 50 ansatte, se igen tabel 2. Tabel 2 Firmaer og beskæftigelse fordelt på størrelse, Antal ansatte I alt Antal firmaer (1.000) Antal ansatte (1.000) Kilde: Danmarks Statistik. På den baggrund er det væsentligt at overveje, hvorledes skattepolitikken kan understøtte ønsket om at fremme innovation og skabelse af nye levedygtige virksomheder Generelt hæmmer høj skat virkelyst og arbejdsindsats - for såvel lønmodtagere som iværksættere. Hvordan skattesystemet påvirker valget mellem at være lønmodtager og selvstændig er imidlertid mere kompliceret: I det omfang at muligheder for at mindske beskatningen kan et generelt højt skattetryk faktisk give anledning til at det relativt set bliver mere attraktivt at være selvstændig. Da det typisk også er forbundet med større risici at være selvstændig, kan en høj beskatning af indkomst ydermere fremme iværksætteri, da staten implicit absorberer en del af risikoen som en salgs sleeping partner. Dette argument forudsætter imidlertid, at den skattemæssige behandling af gevinster og tab er fuldstændig symmetrisk. I et progressivt skattesystem eller hvis der ikke gives fuld fradragsret for tab, vil høje skatter mindske tilskyndelsen til at blive selvstændig. Amerikanske undersøgelser dokumenterer, at en høj progressivitet mindsker tilbøjeligheden til at blive iværksætter, se Gentry & Hubbard (2002). Flere lande favoriserer små og mellemstore virksomheder med særlige gunstige skatteregler. I lande som England, Canada og USA er selskabsskatten lavere for SMVer. Fritagelse for moms er en anden populær måde at begunstige små og mellemstore virksomheder, der anvendes i bl.a. England. I dette papir diskuterer vi, om der kan være et rationale for en særlig favorabel skattemæssig behandling af små og mellemstore virksomheder i Danmark. Det gør vi ved først at kigge på hvilke karakteristika SMVerne i Danmark har, og dernæst med udgangspunkt i den økonomiske teori overveje om der på denne baggrund kan være argumenter for en særbehandling, der mere end opvejer de forvridningsomkostninger, der uundgåeligt vil opstå ved at diskriminere efter virksomhedsstørrelse. I afsnit 2 gives en oversigt over de nuværende regler for beskatning af små mellemstore virksomheder, der ofte er organiseret som personligt ejede selskaber. I afsnit 3 gives der et statistisk portræt af de danske virksomheder. Det vises bl.a. at de har en beskeden adgang til det internationale kapitalmarked, en høj grad af fremmed finansiering samt kun i beskedent omfang er aktive med forskning,udvikling og innovation. På baggrund af disse karakteristika diskuteres det i afsnit 4 om der kan

3 være et rationale for en særlig skattemæssig behandling af SMVer i Danmark. Der konkluderes i afsnit De nuværende skatteregler for SMVer I princippet kan iværksættere vælge at organisere sig som enten personligt ejede virksomheder eller som et selskab. Der har over de seneste 10 år været en tendens til at flere og flere iværksættere har valgt selskabsformen til deres nye virksomheder, se tabel 3. Tabel 3 Nyetablerede virksomheder fordelt på ejerform Personligt ejede Selskaber Øvrige I alt Kilde: Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003). Der er næppe ændringer i skattesystemet, der kan forklare den markante stigning i anvendelsen af selskabsformen. Godt nok er selskabsskatten faldet fra 50 til 30 pct. i de sidste år, mens beskatningen af personlig indkomst er ligeledes faldet markant, fra knap 74 til knap 60 pct. 2.1 Beskatning af personligt ejede virksomheder Det er dog stadig langt de fleste små virksomheder der er organiseret som personligt ejede virksomheder. Der var således i personer, der havde indkomst fra personligt drevet erhvervsvirksomhed. Knap 50 pct. heraf - eller ca personer - drev den selvstændige virksomhed som hovederhverv, se tabel 4 nedenfor. Indehavere af personligt drevne erhvervsvirksomheder kan vælge at benytte særlige beskatningsregler, der fordeler det skattepligtige overskud fra virksomheden i henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst. Disse indkomstopgørelsesregler trådte i kraft i 1987, da der indførtes separat beskatning af henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst. Fra og med 1993 har selvstændigt erhvervsdrivende alternativt kunnet benytte et enklere regelsæt i den såkaldte kapitalafkastordning. Formålet med de særlige indkomstopgørelsesregler er primært at sikre selvstændigt erhvervsdrivende fuld skattemæssig fradragsværdi af erhvervsmæssige renteudgifter, der derved sidestilles med andre driftsudgifter. Uden disse særlige opgørelsesregler ville erhvervsmæssige renteudgifter blive ligestillet med private renteudgifter og behandlet efter personskattelovens almindelige regler for negativ kapitalindkomst med en lavere skattemæssig fradragsværdi til følge. Til både virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen er der endvidere knyttet en konjunkturudligningsordning, der indebærer, at en del af virksomhedsoverskuddet kan opspares mod betaling af en foreløbig skat svarende til selskabsskattesatsen på 30 pct. Ved senere hævning af det opsparede overskud, beskattes det hævede beløb inkl. den foreløbige betalte skat som personlig indkomst, og den foreløbige skat modregnes i den beregnede slutskat.

4 Af tabel 4 fremgår endvidere, at ca personer med selvstændig virksomhed som hovederhverv havde valgt at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningens regler. Der var ca personer med selvstændig virksomhed som hovederhverv, der benyttede sig af kapitalafkastordningens skatteregler. Personer med personligt drevet virksomhed som hovederhverv havde i 2000 skattepligtige indkomster (inkl. indkomst til virksomhedsbeskatning) på ca. 47 mia. kr., svarende til 3 pct. af BNP. Heraf var de ca. 32 mia. kr. skattepligtig indkomst hos personer, der benyttede virksomhedsordningen og godt 3 mia. kr. hos personer i kapitalafkastordningen. Ca. 52 pct. af personerne med selvstændig virksomhed som hovederhverv benyttede virksomhedsordningen og havde i gennemsnit væsentligt større skattepligtige indkomster ( kr.) end de, der ikke benyttede nogen af ordningerne ( kr.). Personer i kapitalafkastordningen havde en gennemsnitlig indkomst på ca kr. Andelen, der anvendte virksomhedsordningen, fordelt på de enkelte erhvervsområder svingede fra to ud af tre for selvstændige i primære erhverv (landbrug, gartneri, fiskeri mv.) til omkring halvdelen i de fleste af de øvrige brancher. Tabel 4 Personer med virksomhedsindkomst fordelt efter erhverv og anvendelse af virksomhedsordning eller kapitalafkastordning i 2000 Erhverv Virksomhedsordning Antal Skattepli gtig indkomst 1) Kapitalafkastordning Antal Skattepli gtig indkomst 1) Ikke i ordning Antal I alt Skattepli gtig Antal indkomst Skattepli gtig indkomst 1) (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. (1.000) Mio. kr. Hovederhverv Primære erhverv Fremstillings virksomhed Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Hotel, restauration, transport Liberale erhverv 2) Uoplyst Hovederhverv i alt Kilde: Skatteministeriet Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen i Afviger på visse punkter fra tabel 3 med totaltællinger. 1) Tillagt indkomst til virksomheds-/konjunkturopsparingsbeskatning. 2) Omfatter advokater, revisorer, læger, tandlæger mv. Overskuddet af personligt ejede virksomheder beskattes som nævnt ovenfor som personlig indkomst, hvilket for personer med en indkomst på over ca kr. betyder en marginalskat på 59,7 pct., jf. tabel.

5 2.2 Beskatning af selskaber Der er ca skatteydende selskaber i Danmark. Heraf er knap 1/3 aktieselskaber, mens knap 2/3 er anpartsselskaber 1. Målt ved provenuet er det imidlertid aktieselskaber, der "fylder mest : Således kommer over 80 pct. af selskabsskatteprovenuet fra aktieselskaber. Hvis en iværksætter vælger at organisere sig som et aktieselskab vil overskuddet i selskabet blive beskattet med 30 pct. Hertil kommer så beskatningen af dividender og eventuelle kursgevinster, der beskattes efter relativt komplicerede regler, se tabel 5. Der er ikke, som det gælder i flere andre nordiske lande, en lav "flat-rate" på kapitalog aktieindkomst, men derimod er der en vis grad af progression. Det afspejler selvsagt bl.a. fordelingsmæssige hensyn, men bidrager også til at sikre en vis neutralitet mellem forskellige aflønningsformer, se afsnit 2.4 nedenfor. Tabel 5 Beskatning af selskaber og hovedaktionærer i Danmark i Laveste Mellemste Højeste Selskabsskat 30 Dividender 28 pct. (for aktieindkomst under kr.) Kapitalgevinster Holding period > 3 år 0 (hvis beholdningen er mindre end kr.) Holding period < 3 år Kilde: Egen tilvirkning baseret på data fra Skatteministeriet. Som kapitalindkomst (op til 59,7 pct.) 2.3 Neutralitet i forhold til valget af organisationsform og aflønningsform? Et central princip i skattepolitikken er ønsket om neutralitet. Dette neutralitetshensyn har flere dimensioner, herunder bl.a.: Selvstændig eller lønmodtager? Personligt ejet virksomhed eller selskab? Lønindkomst eller aktieindkomst? 43 (for aktieindkomst over kr.) 28-43, jf dividendebeskatning Der er en betydelig, men ikke fuldstændig, symmetri mellem beskatningen af personligt ejede virksomheder og selskaber i Danmark. Overskud af personligt ejet virksomhed beskattes med op til 59,7 pct., svarende til beskatningen af personlig indkomst på højeste progressionstrin. Overskud i selskaber beskattes først med 30 pct. i selskabsskat og derefter beskattes det resterende overskud som enten dividende eller kapitalgevinst, hvilket kan være op til 43 pct., jf. ovenfor. Samlet giver det en beskatning på op til 60,1 pct. af overskud i selskaber (1-(1-0,30)*(1-0,43)) 2. Dette er dog formentlig et overkantsskøn, idet det er muligt at opbygge urealiserede kapitalgevinster og dermed udskyde beskatningen. 1 Hertil kommer fonde, foreninger mv. 2 Det forudsættes her, at virksomheden drives over periode på mere end 3 år. Såfremt virksomheden afhændes tidligere, vil gevinster blive beskattet som kapitalindkomst, hvorfor den marginale skattesats kan komme op på i alt 71,8 pct. (1-(1-0,3)*(1-0,597)), se bl.a. tabel 5

6 For en hovedaktionær i et selskab er der endvidere betydelige frihedsgrader med hensyn til at vælge af få aflønning som enten aktieindkomst eller lønindkomst. Det er derfor væsentligt, at der ikke er for store ubalancer mellem disse to aflønningsformer, hvilket da heller ikke er tilfældet, se tabel 6. Tabel 6 Marginalbeskatning af forskellige aflønningsformer på højeste progressionstrin Personlig indkomst 59,7 Selskabs- og aktiebeskatning Maks. 60,1 Lønindkomst 62,9 Anm.: Marginalskatten for selskabs- og aktiebeskatning er her anført for en ejerperiode på mere end 3 år. Kilde: Egen tilvirkning baseret på data fra Skatteministeriet. Tallene i tabel 6 er ud fra en marginal betragtning, og synes at indikere at udbetaling som aktieindkomst er at foretrække frem for lønindkomst. Givet at der et bundfradrag i såvel lønindkomst som aktieindkomst vil den optimale sammensætning ofte involvere både aktie- og lønindkomst, således at bundfradragene udnyttes. 2.4 Seneste ændringer i skattesystemet Der er i de seneste 2 år sket en række mindre ændringer i erhvervsbeskatningen, der har særlig betydning for små og mellemstore virksomheder. I forbindelse med den såkaldte konkurrenceevne-pakke fra november 2001 blev det muligt at lave skattemæssig succession til nære medarbejdere. Endvidere blev den tidligere tidsbegrænsning på 7 år på muligheden for at fremføre underskud fjernet. Endvidere er kravene til hvor meget der skal investeres for at bruge den favorable etableringskonto-ordning sænket fra kr. til kr. Endvidere er beskatningen af aktie-optioner blevet ændret, således at det nu er muligt at udskyde beskatningen til det tidspunkt, hvor aktierne sælges. Endvidere indebærer de nye regler, at beskatningen sker som aktieavance og ikke som løn, men at selskabet ikke har fradragsret for udgiften. Endvidere vil der blive fremsat et lovforslag, der indebærer, at der i et større omfang end nu vil være mulighed for at uddele såkaldte gratisaktier til medarbejde i en virksomhed. Dette forventes blandt andet at fremme iværksætterkulturen. 3. Karakteristika I dette afsnit laves et statistisk portræt af SMVer i Danmark. Formålet er at identificere SMVernes karakteristika med henblik på i det efterfølgende afsnit at diskutere, hvorvidt der på denne baggrund kan være argument for en særlig skattemæssig behandling af SMVer. Ved at bruge oplysninger fra Købmandsstandens OplysningsBureau A/S (KOB), kan der gives et mere præcist billede af, hvordan de forskellige ejerformer varierer mellem små og store virksomheder 3, se tabel 7. 3 Denne opdeling er foretaget på baggrund af størrelsesgrænserne for kategorisering i forhold til aflæggelse af årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. For en uddybning heraf se venligst afsnit 7 (bilag). Denne opdeling i små, mellemstore og store virksomheder anvendes gennem hele papiret.

7 Tabel 7: Fordeling på juridiske ejerformer for henholdsvis små, mellemstor og store virksomheder. Små Mellem Store Aktieselskab (A/S) 67,9% 87,1% 86,9% Anpartsselskab (APS) 28,5% 4,6% 3,1% Filial af udenlandsk selskab (FAP) 2,2% 6,1% 6,2% Kommanditselskab (K/S) 0,6% 0,9% 0,6% Interessentskab (I/S) 0,4% 0,4% 0,2% Andelsselskab (AND) 0,2% 0,2% 0,8% Andre 0,3% Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Købmandsstandens Oplysningsbureau A/S. 0,3% 0,3% For det første bemærkes det, at udenlandsk ejerskab er ganske udbredt blandt de store virksomheder, der i denne sammenhæng bl.a. er karakteriseret ved at have over 250 ansatte. For det andet er det, selv blandt de små virksomheder med ansatte, aktieselskabsformen, der er den dominerende med en andel på over 2/3. Generelt har SMVer en lavere soliditet end store virksomheder med flere end 100 ansatte, se tabel 8. Det indikerer altså umiddelbart, at SMVer er mere afhængig af gældsfinansiering end de øvrige virksomheder. Særligt for personligt ejede virksomheder med mindre end 100 ansatte, er soliditeten lav. Det er umiddelbart overraskende, da det traditionelt gælder, at nye virksomheder er afhængige af egenkapitalfinansiering, da de har svært ved at få banklån. Det gælder særligt for innovative virksomheder hvor værdierne i virksomheden ofte vil have en immateriel karakter og derfor er svære at belåne. Tallene af spejler derfor formentligt, at der bl.a. SMVerne er mange traditionelle selvstændige erhverv (butikker, frisører mv.) som har relativ nem adgang til traditionel bankfinansiering. Tabel 8 Finansielle forhold opdelt på antal beskæftigede Antal beskæftigede Alle Soliditet Personligt ejede 20,7 13,8 19,0 38,4 20,6 Selskaber 31,7 26,1 25,2 29,5 30,3 Forrentning af egenkapital Personligt ejede 134,7 65,6 47,8 17,4 133,2 Selskaber 22,3 13,4 13,1 10,1 16,9 Kilde: Danmarks statistik

8 Oplysningerne i KOB-databasen peger ligeledes i retning af, at større virksomheder i højere grad bruger egenkapitalfinansiering, se figur 1. Figur 1: Sammenhængen mellem gældsandelen og størrelsen af virksomheden belyst ved glidende gennemsnit af udsnit på 100 virksomheder. 2 Gældsandel Glidende gennemsnit 1 0 Minimum Maksimum Balance Anm.: Gældsandelen refererer her til gældens størrelse ift. de samlede passiver. Som det fremgår af figuren kan denne andel antage værdier større end én, idet der kan være tale om negativ egenkapital. Virksomhedernes balance er her anvendt som mål for størrelse. Det glidende gennemsnit er her beregnet på baggrund af 100 virksomheder (MA100-proces). Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Købmandsstandens Oplysningsbureau A/S. Som det fremgår af figur 1 ovenfor synes der at være en negativ sammenhæng mellem gældsandel og virksomhedernes størrelse. Denne tendens underbygges, når virksomhederne delles op i henholdsvis små, mellemstore og store virksomheder. Her finder vi en signifikant forskel i de gennemsnitlige gældsandele for små, mellemstore og store virksomheder, jf. figur 2 nedenfor. Figur 2: Gennemsnitlige gældsandele for henholdsvis små, mellemstore og store virksomheder.

9 Gennemsnitlig gældsandel 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Små Mellem Store Anm: For den gennemsnitlige gældsandel (µ) gælder det, at µ små > µ mellem > µ store - alle ved et signifikansniveau på 1 pct. Der er ikke taget højde for endelige populationer (hvilket blot ville styrke testet). Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Købmandsstandens Oplysningsbureau A/S. Forretningen af egenkapitalen i de små virksomheder forekommer umiddelbart næsten utroværdig høj, se igen tabel 8. Men tallet dækker over en enorm spredning, der afspejler den betydelige risiko som nye og mindre virksomheder er forbundet. Ud af en årgang af nye virksomheder er ca. halvdelen døde efter 3-4 år, se Erhvervsog boligstyrelsen (2003). Det er endvidere karakteristisk for SMVer, at de kun i beskedent omfang benytter sig af det internationale kapitalmarked, se tabel 9. Virksomheder med over 100 ansatte bruger det internationale kapitalmarked fire gange så ofte som virksomheder med færre end 50 ansatte. Forskellene er i realiteten endnu mere udtalt, hvis man kunne udskille de store internationale koncerner mv., der stort set alle benytter det internationale kapitalmarked og som trods deres beskedne antal tegner sig for en betydelig del af beskæftigelsen og produktionen herhjemme. Tabel 9 Andel af virksomheder der har hentet kapital i udlandet inden for de seneste to år. Antal ansatte Andel Kilde: ØEM/gallup Det er et generelt fænomen, at SMVer er mindre internationalt orienterede. så på den baggrund er tallene i tabel 9 ikke overraskende. Hvis man imidlertid måler brugen af det internationale kapitalmarked i forhold til eksporthyppigheden, så finder man stadig, at SMVer bruger det internationale kapitalmarked langt mindre end de større virksomheder, se Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003b). Ganske overraskende er der tilsyneladende ikke en systematisk tendens til at store virksomheder er mere kapitalintensive, i hvert fald hvis kapitalintensitet måles ved værdien af anlægsaktiver (inkl. immaterielle anlægsaktiver) per ansat, se tabel 10. Tabel 10 Kapitalintensitet fordelt på virksomhedstørrelse kr. Antal ansatte

10 Anlægsaktiver per beskæftiget Kilde: Danmarks statistik Som nævnt indledningsvist tilskrives iværksættere og nye virksomheder ofte en central rolle i udviklingen af nye teknologier og produkter. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at langt størstedelen af al forskning og udvikling foregår i de store internationale selskaber. Således tegner de 50 største F&U-virksomheder herhjemme for ca. halvdelen af de samlede F&U-udgifter i Danmark. Fraværet af en højteknologisk bias afspejles også i inden for hvilke brancher, der er særligt mange nye virksomheder. Der er tre sektorer, hvor nye virksomheder i 2000 tegnede sig for mere end 15 pct. af omsætningen: Bygge/anlæg, hotel/restauration samt videnservice. I sidstnævnte branche er det særligt tilgangen af nye IT-konsulent virksomheder, der er vokset voldsomt i de seneste år. Forskning og udvikling er imidlertid en relativ snæver definition af innovation og fanger ikke den løbende udvikling af nye produkter og produktionsprocesser, der foregår i det brede lag af danske virksomheder. Det er imidlertid af indlysende grunde sværere at opgøre denne bred innovationsindsats, men tidligere undersøgelser peger på at de samlede investeringer i innovation er ca. 1,5 pct. af BNP, hvilket skal ses i sammenhæng med at private investeringer i forskning og udvikling anslås til 1,7 pct. af BNP, se Analyseinstitut for forskning (2001). Fordelt på virksomhedsstørrelse er også innovationsindsatsen koncentreret blandt de store virksomheder, se figur 3. Vurderet ud fra disse tal er der således ikke tale om at SMVer er særligt innovative.

11 Figur 3: Andel innovative virksomheder opdelt på virksomhedsstørrelse 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 30 % 38 % 51 % 62 % 0 % Antal ansatte Kilde: Analyseinstitut for forskning. 4. Rationale for skattemæssig særbehandling I dette afsnit dokumenteres først den tendens, der er i mange OECD-lande til at give små og mellemstore virksomheder skattemæssig særbehandling. Dernæst spørges til, hvilke grundlæggende rationaler, der måtte være hertil, og det undersøges, om den økonomiske litteratur støtter disse rationaler, og om skattemæssig særbehandling er et brugbart instrument i denne sammenhæng. 4.1 Det internationale mønster Fuest, Huber og Nielsen (2002) observerer, at som hovedregel er selskabsskattesatserne noget lavere end (de højeste) satser i den personlige indkomstbeskatning. De argumenterer for, at selv om beskatning af kapitalgevinster tages med i billedet, forekommer der ofte at være en relativt lempelig samlet beskatning af virksomhedsindkomst i forhold til beskatningen af renteindtægter hos personer. I hvert fald gælder dette i mange lande for indkomsterne fra SMVer. De gør nemlig opmærksom på, at i disse lande er selskabsskattesatserne for små og mellemstore virksomheder lavere end dem, der gælder for større virksomheder. Deres tabel 2 (2002) dokumenterer f.eks. satsnedslag for SMVer i fem store OECD-lande, nemlig Frankrig, Japan, Canada, UK og USA. I disse lande opnår virksomheder med tilstrækkelig lav omsætning eller overskud op imod en halvering eller mere af den normale selskabsskattesats. Chen, Lee og Mintz (2002) viser i deres Table 1, gengivet nedenfor, at halvdelen af OECD-landene, indbefattende ovennævnte fem store lande plus Belgien, Grækenland, Irland, Korea, Luxembourg, Mexico, Holland, Portugal og Spanien har specielt lave satser for SMVer. Den anden halvdel, herunder Danmark og de øvrige nordiske lande, har derimod ikke specielle selskabsskattesatser for små og mellemstore virksomheder.

12 Table 1. Taxation of corporate income, 2000 Central government corporate taxes Basic SMEs Definition of SMEs Combined Tax rate 1 Combined tax rate for SMEs 1 Countries with lower tax rates for SMEs Belgium Income < EUR 24, Canada Income < CAD France Turnover less than FF 50 million Greece For limited partnerships Ireland Trading income < IEP 200, Japan Income below JPY 8 million Korea Income below KRW 100 million 30.8 n.a. Luxembourg For low income 39.6 n.a. Mexico Gross income < MXN 2.2 million Netherlands First NLG of taxable income Portugal Turnover < PET 30 million 35.2 n.a. Spain Turnover < ESP 250 million UK Profits up to GBP and to US Taxable income < USD n.a. Countries with no special tax rates for SMEs Australia Austria Czech Rep Denmark Finland Germany Hungary Iceland Italy New Zealand Norway Poland Sweden Switzerland Turkey Kilde: Chen, Lee og Mintz (2002) Notes: 1. Combined rates include surcharges and sub-central rates where applicable. 2. Canadian corporate tax rate reductions will see the federal basic tax rate fall to 22.12% by 2004 and the average combined tax rate decrease to about 32% by For Canadian-controlled. 4. On gross income. 5. After a deduction of three times the minimum wage. 6. Graduated rates rising from 10% at GBP to 20% at GBP This rate rises further from 20% at GBP to reach 30% basic rate at GBP 1.5 million. 7. Receive partial benefit from the graduated rates of 15% and 25% that apply to the first USD of taxable income. 8. On retained profits; 30% on distributed profits; reduced to 25% in Companies are subject to a regional tax on production activities (IRAP) at a rate of 4.25% for manufacturing firms and 8.5% for non-manufacturing firms. Source: Ernst and Young (2001b), OECD (2001e), National sources.

13 4.2 Mulige årsager til skattemæssig særbehandling af SMVer Ønsker om at give særligt lempelige vilkår til små virksomheder hænger traditionelt sammen med, at det især er i denne gruppe, man finder nye virksomheder. Der er en udbredt, nærmest rygmarvsfornemmelse af, at nye virksomheder står for den innovative aktivitet i samfundet og heri støder på en række barrierer. Den innovative aktivitet i mange virksomheder er selvsagt værdifuld for den involverede virksomhed, hvis den lykkes, og den drager gevinst heraf. Der er imidlertid en række undersøgelser, der tyder på, at den enkelte virksomhed ikke godskrives alle gevinsterne ved dens innovative aktivitet. En del af gevinsterne optræder som positive spillovers (eksternaliteter) til andre virksomheder, som der i sagens natur ikke betales for. Virksomhedens aktivitet bliver derfor for beskeden på feltet i forhold til, hvad der ville være ønskeligt fra samfundets synsvinkel. Dette genererer principielt et rationale for at støtte innovativ (forsknings- og udviklings-) aktivitet, måske via lavere beskatning for innovative virksomheder end for andre erhvervsvirksomheder. Blandt barrierer for innovativ aktivitet i små virksomheder fremhæves i første række problemer med at tiltrække risikovillig kapital, både fremmed- og egenkapital. Disse vanskeligheder kan ytre sig både ved, at låne- og indskudsvilkår opfattes som for ufordelagtige af virksomhedslederen (iværksætteren), og ved en egentlig kreditrationering. I begge tilfælde ligger der informationsproblemer bag -- asymmetrisk information. Iværksætteren har et i hvert fald klarere og måske også gunstigere billede af sin egen kunnen og evner samt af, hvor megen energi han lægger i virksomhedens fremdrift. Spørgsmålet er, om lempelig skattemæssig behandling af små virksomheder kan afhjælpe disse kapitaltilførselsproblemer. Ud over kapitaltilførselsproblemer omtales ofte diverse administrative byrder, der pålægges alle virksomheder, men som pga. stordriftsfordele (smådriftsulemper) og manglende rutine føles særligt tyngende for små virksomheder. Disse problemer løses dog ikke ad skattemæssig vej. 4.3 Positiv skattemæssig særbehandling af små virksomheder? At dømme efter den økonomiske litteratur (se f.eks. Klette m.fl. (2000), Los og Verspagen (2000) og yderligere referencer i Det Økonomiske Råds formandskab, 2003) er der mange tegn på, at forsknings- og udviklingsindsats og andre innovative aktiviteter smitter af på andre virksomheder inden for samme branche, samme regionale område eller evt. samme netværk. Dette giver et principielt argument for offentlig understøtning af denne innovation. Den mulige gevinst skal dog afvejes i forhold til praktiske problemer med omgåelse. F.eks. finder Mansfield (1986) at ca. 15 pct. af stigningen ved at indføre et særligt skattefradrag for F&U kommer fra "relabelling" Spørgsmålet er imidlertid, hvor denne innovative aktivitet er koncentreret? I overensstemmelse med tabel 1 ovenfor med opdeling i innovative og mindre innovative sektorer synes innovation koncentreret i bestemte sektorer. Samtidig har mange større virksomheder betydelig forsknings- og udviklingssatsning i dertil

14 indrettede særlige afdelinger; ikke uden grund taler man ofte om 'intrapreneurship' som pendant til 'entrepreneurship' for at fremhæve den innovative aktivitet, der foregår inden for rammerne af store, modne selskaber. Samtidig er der mange mindre virksomheder, der ikke kan (og heller ikke forventes at kunne) demonstrere nogen synderlig innovativ aktivitet. Den mest målrettede måde at understøtte iværksætteri på forekommer således at være direkte subsidier til forsknings- og udviklingsaktivitet (mindre direkte i form af gunstige afskrivningsmuligheder). Herudover forekommer offentlig rådgivning til nye, innovative virksomheder, der er usikre på tekniske og kommercielle spørgsmål også velplaceret. Men skattemæssige lempelser rettet mod SMVer er ikke tilstrækkelig målrettet -- mange SMVer er ikke innovative, og mange større virksomheder er. Og uanset at indslaget af forsknings- og udviklingsaktivitet i små virksomheder er forskellig, får de samme nedslag i beskatningen af en overskudskrone. Den økonomiske litteratur omkring offentlig intervention rettet mod de problemer, der skabes af asymmetrisk information mellem iværksættere på den ene side og potentielle långivere og nye aktionærer på den anden er kendetegnet ved to tidlige bidrag, der når til helt modsatrettede konklusioner. Stiglitz og Weiss (1981) argumenterer for, at asymmetrisk information leder til, at kapitaltilgang bliver for dyr for mange 'sunde' iværksættere, og at der i visse tilfælde direkte vil optræde kreditrationering. De anbefaler på baggrund heraf støtte til nye virksomheder. Omvendt når de Meza og Webb (1987) frem til, at der i deres set-up vil være for meget entrepreneurship, og at en skat herpå derfor vil være velfærdsfremmende. Hvorfor disse store forskelle? Som Fuest, Huber og Tillessen (2003) såvel som Boadway og Keen (2003) gør opmærksom på, skyldes de forskellige resultater forskelle i forudsætninger. Disse forskelle kan karakteriseres på følgende måde. Hos både Stiglitz-Weiss og de Meza-Webb har den enkelte virksomhed en sandsynlighed p for at lykkes, i hvilket tilfælde den får en omsætning på R. Hos Stiglitz-Weiss kan sandsynlighed for succes såvel som omsætning variere på tværs af nye virksomheder, men modsat, således at den forventede omsætning pr er konstant. Hos de Meza- Webb antages omsætningen R konstant (alternativt forudsættes banker at være i stand til at klassificere projekter i forskellige afkastklasser efter R), mens successandsynligheden p kan variere på tværs af projekter. Disse relativt minimale forskelle i model set-up er ansvarlige for de modsat rettede konklusioner. Både Fuest, Huber og Tillessen (2003) og Boadway og Keen (2003) generaliserer Stiglitz-Weiss og de Meza-Webb ved at se på mere generelle kombinationer af succes-sandsynlighed og omsætning, både låne- og egenkapitalfinansiering samt mulighed for, at iværksætteren kan signalere (med omkostninger til følge) kvaliteten af sit projekt. Ikke uventet bliver billedet meget broget, men sammenfattende må det siges, at argumentet for ikke at støtte iværksætteri står relativt stærkt på tværs af de mange specialtilfælde. Fuest, Huber og Nielsen (2003) opstiller en model, hvor iværksættere kan vælge mellem fremmed- og egenkapitalfinansiering af deres projekter, og hvor asymmetrisk information resulterer i for begrænset egenkapitalvalg. De viser, at dette resultat kan begrunde en ikke-neutralitet i skattesystemet, således at selskabsskatten (for nye

15 virksomheder) marginalt sættes ned i forhold til personlig beskatning af renteindkomst. Et hjørne af økonomien, hvor man kan være relativt sikker på, at der er foregår innovation, er de start-up virksomheder, der finansieres af venture capital. Venture capital har netop sin komparative fordel i finansieringen af potentielle højvækstvirksomheder, der både mangler kapital og kommerciel rådgivning. Problemer med asymmetrisk information er formentlig større i dette hjørne af økonomien end noget andet sted: Iværksætteren har klare informationsfortrin frem for kapitalformidleren både, hvad angår kvaliteten af sin ide, og hvad angår den energi, som han lægger for dagen for at fremme værdiskabelsen i sin virksomhed. Samtidig kan iværksætteren næppe vurdere kvaliteten og omfanget af den rådgivning, som venture capitalisten bidrager med. Stærke incitamenter i den finansielle kontrakt mellem de to parter er derfor påkrævede for bedst muligt at tage hånd om informationsproblemerne, og de finansielle instrumenter, der anvendes i kapitaltilførslen, bliver typisk aktier eller aktielignende instrumenter. Derved bliver situationen uundgåeligt den, at hver part kun delvis høster frugten af en ekstra indsats -- resten kommer partneren til glæde, hvilket kan resultere i inefficient lav indsats fra begge sider (et 'double moral hazard' problem). Hård kapitalgevinstbeskatning vil yderligere uddybe dette problem og peger i retning af, at kapitalgevinstbeskatning af venture capital-finansierede og andre stærkt innovative virksomheder begunstiges med mildere beskatning end andre erhvervsaktiviteter. For nærmere argumentation se Keuschnigg og Nielsen (2002). Ovenstående diskussion kan sammenfattes på følgende måde: Ja, der er givetvis principielt dækning for at fremme forsknings- og udviklingsaktiviteter i innovative virksomheder, forudsat at muligheder omgåelse og "re-labelling" kan minimeres. Det mest målrettede instrument hertil er direkte offentlige subsidier til sådanne aktiviteter, uanset om virksomhederne er små, mellemstore eller store. Nedslag i beskatning af SMVer vil være et meget upræcist instrument - begunstigelsen vil tilfalde mange SMVer, der ikke bidrager med innovation, samtidig med, at mange store virksomheder med betydelig 'intrapreneurship' ikke belønnes. Asymmetrisk information fører givetvis til, at antallet af startende iværksættere og de investeringer, de foretager, ikke er samfundsmæssigt optimale. Det kan imidlertid sagtens være, at omfanget af iværksætteri er for stort, og i hvert fald er argumentet for nedslag i beskatning af små virksomheder meget svagt også fra denne synsvinkel. En god indikator for erhvervsaktivitet kendetegnet ved særlig høj grad af innovation og særligt udtalte problemer med asymmetrisk information er venture capitalfinansierede opstarter. Her er der givetvis et argument for lempelig beskatning af de involverede parter, såfremt instrumentet hertil kan gøres tilstrækkelig målrettet. Alt i alt forekommer den fælles selskabsskat i Danmark, store, mellemstore som små, at være fornuftig, ligesom straksafskrivningen af forsknings- og udviklingsaktiviteter også kan forsvares. Skattesystemet bærer desuden præg af en vis stræben efter neutralitet i beskatningen af kapitalindkomst, respektive arbejdsindkomst, i deres forskellige fremtrædelsesformer. Særlige skattemæssige begunstigelser til SMVer er og bør være sjældne undtagelser.

16 5. Konklusion I dette papir har vi baggrund af en statistisk beskrivelse af de små og mellemstore virksomheder i Danmark diskuteret, hvorvidt der kan være et rationale for en særlig skattemæssig behandling af SMVer. En række lande har i dag en særlig lav selskabsskat for SMVer og SMVere er også friholdt for moms i en række lande. Der er tegn på at forskning, udvikling og innovation er forbundet med eksternaliteter, hvilket kan være et argument en særlig favorabel skattemæssig behandling. Det statistiske portræt peger imidlertid på, at SMVer generelt ikke er toneangivende, hvad angår forskning, udvikling og innovation. Derfor er der ikke nogen stærk grund til en positiv særbehandling på denne baggrund. Der er næppe heller grund til en særbehandling ud fra et kapitalmarkedsperspektiv. Som diskuteret i afsnit 4 er policy-implikationerne af asymmetrisk information på kapitalmarkedet langt fra entydige. Endelig dokumenterede det statistiske portræt i afsnit 3, at SMVer reelt ikke har adgang til det internationale kapitalmarked. Det betyder ikke, at SMVer bør have en særlig lav beskatning, men det betyder, at ændringer i beskatningen af opsparing i Danmark kan have konsekvenser for kapitaltilførslen til SMVerne. 6. Referencer Analyseinstitut for Forskning (2001): "Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde", forskningsstatistik Boadway, Robin og Michael Keen, 2003, Financing new investments under asymmetric information: A general approach, mimeo, Queen's University Chen, Duanjie, Frank C. Lee og Jack Mintz, 2002, Taxation, SMEs and entrepreneurship, STI Working Paper 2002/9, OECD, August 2002 de Meza, David og David C. Webb, 1987, Too much investment: A problem of asymmetric information, Quarterly Journal of Economics 102, Det Økonomiske Råds formandskab, 2003, Dansk Økonomi, forår 2003 Erhvervs- og Boligstyrelsen (2003): "De nye virksomheder - 4. statistiske portræt af iværksættere". Fuest, Clemens, Bernd Huber og Søren Bo Nielsen, 2002, Varför är företagsskatten lägre än inkomstskatten? Ekonomisk Debatt 30, Fuest, Clemens, Bernd Huber og Søren Bo Nielsen, 2003, Why is the corporate tax rate lower than the personal tax rate? The role of new firms, Journal of Public Economics 87, Fuest, Clemens, Bernd Huber og Phillip Tillessen, 2003, Tax policy and entrepreneurship in the presence of asymmetric information in capital markets, CESifo Working Paper No. 872, München

17 Gentry, W. og R. Hubbard, Tax Policy and Entry Into Entrepreneurship, NBER, Keuschnigg, Christian og Søren Bo Nielsen, 2002, Start-ups, venture capitalists and the capital gains tax, fremkommer i Journal of Public Economics, 2004 Klette, Tor Jakob, J. Møen og Zvi Griliches, 2000, Do subsidies to commercial R&D reduce market failures? Microeconometric evaluation studies, Researches Policy 29, Los, B. og B. Verspagen, 2000, R&D spillovers and productivity: Evidence from U.S. manufacturing microdata, Emprical Economics 25, Mansfield, E. (1986): " The R&D tax credit and other technology policy issues", American Economic Review vol. 76. Moskowitz, T. og A. Vissing-Jørgensen, The Returns to Entrepreneurial Investment: A Private Equity Premium Puzzle?, The American Economic Review, Vol. 92, No. 4, Stiglitz, Joseph E. og Andrew Weiss, 1981, Credit rationing in markets with imperfect information, American Economic Review 71, Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003a): "Vækstredegørelse 2003", udkommer i november Økonomi- og Erhvervsministeriet (2003b): "Vækst gennem globalisering".

18 Bilag: Om KOB-databasen Der er i undersøgelsen anvendt regnskabsmæssige data indhentet af Købmandsstandens Oplysningsbureau A/S. I Danmark har virksomheder med mindre end 10 ansatte en meget begrænset indberetningspligt, af hvilken årsag disse virksomheder er ekskluderet i nærværende analyse. Opdelingen af virksomheder i henholdsvis små, mellemstore og store virksomheder er som nævnt lavet på baggrund af størrelsesgrænserne for kategorisering i forhold til aflæggelse af årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse grænser er angivet nedenfor. Kategorisering af virksomhederne: "Små": Balancesum 0-20 mio. DKK Nettoomsætning 0-40 mio. DKK Antal ansatte 0-50 (10-50) "Mellemstore": Balancesum mio. DKK Nettoomsætning mio. DKK Antal ansatte "Store": Balancesum > 75 mio. DKK Nettoomsætning > 150 mio. DKK Antal ansatte >250 For at rykke fra eksempelvis "små" til "mellemstore" skal en virksomhed overskride 2 ud de 3 anførte kriterier - tilsvarende gælder for "mellemstore" vs. "store".

Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere

Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere Iværksættere og selvstændige beskattes hårdere end lønmodtagere uanset om de driver deres virksomhed som et aktie- eller personligt selskab. Særligt hårdt

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 96 Offentligt Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes kommentar til henvendelsen af 14. december 2005 fra Foreningen Registrerede Revisorer og Skatterevisorforeningen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde

Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde Sidste år rundede det beløb, som virksomhederne betaler i selskabsskat, knap 72 mia. kr. Det er det højeste beløb nogensinde og en stigning

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen

Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen - 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-531 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 194 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Kvalifikation

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer

Arveafgiften hæmmer opsparing og investeringer Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 21. marts 2014 Arveafgiften er en ekstra kapitalskat, der kommer oven på den eksisterende aktie- og kapitalindkomstbeskatning, når værdier går

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag)

Effekt på løn og overførsler af selskabsskat på 17 pct. (mod 22 pct. i dag) Den internationale skattekonkurrence om lavere selskabsskat intensiveres i øjeblikket. Sverige vil sænke selskabsskatten fra 22 til 2,6 pct. USA har gennemført en stor nedsættelse af selskabsskatten fra

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Skatteministeriet J.nr Den

Skatteministeriet J.nr Den Skatteudvalget L 121 - O Skatteministeriet J.nr. 2005-411-42 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 121- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove. (Nedsættelse af selskabsskatten

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab

Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab - 1 Lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende i partnerselskab Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en ny lov vedtaget den 8. juni 2017 er skattereglerne for deltagere i transparente

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag

Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent kala@di.dk, 6136 5157 JULI 2018 Dækningsafgiften et omvendt ACE-fradrag Et flertal i Folketinget har igangsat et arbejde om at indføre et såkaldt ACE-fradrag, der skal

Læs mere

Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende

Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende - 1 Partnerselskaber er deltagerne selvstændig erhvervsdrivende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Partnerselskabet er hyppigt anvendt i de liberale erhverv. Selskabsformen forener på mange

Læs mere

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger.

N O T A T. Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. N O T A T Filial eller netbank 24. oktober 2013 Antallet af bankfilialer i Danmark falder i takt med at flere og flere danskere anvender bankernes digitale løsninger. Ved seneste opgørelse i 2012 brugte

Læs mere

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser

Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser - 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt

Skatteudvalget L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 194 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt investeringsafkast, men derimod om resultatandel i en erhvervsvirksomhed, jf. ovenfor. Side 2 Det må antages, at det er den pågældendes

Læs mere

Skærpede regler for 10-mands-projekter

Skærpede regler for 10-mands-projekter - 1 Skærpede regler for 10-mands-projekter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med et lovforslag fremsat den 14. december 2016 ønsker regeringen at stoppe skattetænkning i forbindelse med de

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig

Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Udlånet til de mindste virksomheder falder stadig Af seniorøkonom Jens Hjarsbech Efter flere år med faldende udlån øger bankerne igen for alvor udlånet til virksomhederne. Den øgede aktivitet går dog stadig

Læs mere

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg

SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.... 4 BESKATNING AF SOLCELLEANLÆG... 5 - STANDARDMETODEN.... 5 - REGNSKABSMETODEN... 6 SPØRGSMÅL OG SVAR... 7 - REGISTRERINGER...

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr.

Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. . oktober 206 Dansk velstand undervurderet med op til 42 mia. kr. Danmarks Statistik har her i oktober revideret opgørelsen af betalingsbalancens løbende poster med i alt 46 mia. kr. i 20. Heraf vurderes

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

Dansk Erhvervs Perspektiv

Dansk Erhvervs Perspektiv DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver

Læs mere

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder

Læs mere

Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark?

Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? 9. oktober 2017 I den hjemlige debat kan man godt få indtryk af, at Danmarks sociale udgifter er verdens absolut højeste. En ny opgørelse af

Læs mere

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU

Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU Danmarks sociale udgifter ligger på et middelniveau i EU På trods af, at Danmark har meget høje udgifter til sociale ydelser på de offentlige budgetter, ligger udgifterne i Danmark på et middelniveau,

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport

Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport 3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016

ANALYSE: Danske zombieselskaber 2016 ANALYSE: Danske zombieselskaber 216 Hovedkonklusioner 2.14 danske selskaber kan i 216 karakterers som zombieselskaber svarende til ni pct. af alle danske selskaber. I 215 var der til sammenligning ca.

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed

De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Det danske skattetryk

Det danske skattetryk NOTAT 15-0433 - LIFO - 10.04.2015 KONTAKT: Lil Foged - LIFO@FTF.DK - TLF: 33 36 8852 Det danske skattetryk Målt som andel af BNP er skatten høj i Danmark, men der er mange nuancer i debatten. Skatteministeriet

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Notat 20. juni 2018 J-nr.: /

Notat 20. juni 2018 J-nr.: / Notat 20. juni 2018 J-nr.: 330779 / 2503942 Succession af mikro (4/4): Samfundsgevinst Adgang til skattemæssig succession for mikro vil give mere favorable overdragelsesvilkår for mikro ved at udskyde

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt

Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del Bilag 71 Offentligt Internt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 11. december 2014 Oversigt over udviklingen

Læs mere

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv

Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Det danske pensionssystem i fugleperspektiv Torben M. Andersen Institut for Økonomi Aarhus Universitet Pensionssystemer To primære opgaver: Indkomstsikring for alle ældre (minimumskrav) Forbrugsudglatning:

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv.

N O T A T. Bankernes udlån er ikke udpræget koncentreret på enkelte erhverv. N O T A T Kapital Nyt Baggrund Virksomhedernes optagelse af banklån sker, når opsvinget er vedvarende men er forskelligt fra branche til branche Konklusioner 2. februar 21 Bankernes udlån er ikke udpræget

Læs mere

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven.

AREA TOTALS OECD Composite Leading Indicators. OECD Total. OECD + Major 6 Non Member Countries. Major Five Asia. Major Seven. Reference series Composite leading indicators OECD Composite Leading Indicators AREA TOTALS 10-05- 19 OECD Total 19 OECD + Major 6 Non Member Countries 19 Major Seven 19 Major Five Asia 19 Euro area 19

Læs mere

Notat 20. juni 2018 J-nr.: / Succession af mikrovirksomheder (2/4): Estimeringsmodel, udskudt skat og værn

Notat 20. juni 2018 J-nr.: / Succession af mikrovirksomheder (2/4): Estimeringsmodel, udskudt skat og værn Notat 20. juni 2018 J-nr.: 330779 / 2503943 Succession af mikrovirksomheder (2/4): Estimeringsmodel, udskudt skat og værn Som nævnt i Beregningsnotat (1/3) vedrørende succession af mikrovirksomheder: Skatteprocent

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO

.DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO .DSLWHOÃ (IWHUVS UJVOHQÃHIWHUÃULVLNRYLOOLJÃNDSLWDO,QGOHGQLQJ Kapitlet ser nærmere på efterspørgslen efter risikovillig kapital. Hovedsigtet er at få belyst udbuddet af risikovillig kapital fra efterspørgernes

Læs mere

Lønindkomst i selskabsregi

Lønindkomst i selskabsregi - 1 Lønindkomst i selskabsregi Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter en højesteretsdom fra 16. november 2015 bør man, f.eks. som konsulent, tænke sig grundigt om, før man beslutter sig for

Læs mere

Når virksomhedsejeren går på pension

Når virksomhedsejeren går på pension - 1 Når virksomhedsejeren går på pension Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Selvstændige erhvervsdrivende har ofte søgt at sikre deres pensionisttilværelse ved opsparing i virksomhedsskatteordningen,

Læs mere

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL

Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719. 13.november 2000 RESUMÉ KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL i:\november-2000\skat-b-11-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 7719 RESUMÉ 13.november 2000 KONTROLUNDERSØGELSE MED AKTIEHANDEL En landsdækkende undersøgelse af aktiehandler i 1996 og 1997,

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir).

Dette notat gengiver analysens hovedresultater (for yderligere information henvises til Foss og Lyngsies arbejdspapir). Aflønningen af topchefer har været omdiskuteret både i offentligheden og politisk, bl.a. i lyset af en række enkeltsager. Fokus har i høj grad været på moralske spørgsmål, mens det har været næsten fraværende,

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

FLERE INVESTERINGER I DANMARK

FLERE INVESTERINGER I DANMARK M&Q Analytics Svanemøllevej 88 2900 Hellerup, DK Tel (+45) 53296940 Mail info@mqa.dk Web mqa.dk FLERE INVESTERINGER I DANMARK Mathias Kryspin Sørensen Partner, M&Q Analytics Spring 2013 Preface: Europa

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed

Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed 16. december 2010 Rip, Rap og Rup-effekten hersker i hver anden virksomhed Mangfoldighed inden for køn, etnicitet og uddannelse øger virksomhedernes innovationskraft markant. Dette har været dokumenteret

Læs mere

Værd at vide om investering i solcelleanlæg

Værd at vide om investering i solcelleanlæg SOLCELLER Værd at vide om investering i solcelleanlæg Gælder kun for anlæg, der er indgået efter de gamle regler. Aftale med leverandør skal være indgået senest den 19. november 2012. 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab I USA og UK bruges betegnelsen zombieselskab om forgældede selskaber, der er ude af stand til at betale af på deres gæld, men som alligevel lever videre

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen

Karsten Lauritzen / Peter Bach-Mortensen Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63 Offentligt 28. november 2018 J.nr. 2018-7789. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 63 af 29. oktober

Læs mere

Skatteudvalget L 103 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt

Skatteudvalget L 103 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 103 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt 29. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven

Læs mere

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering

BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering BENCHMARKING 2012: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig investeringsfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET

IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Senest opdateret oktober 216 IVÆRKSÆTTER- INDBLIKKET Iværksætterindblikket er en samling af aktuel viden om dansk iværksætteri set i dansk og international sammenhæng og med fokus på både de etablerede

Læs mere