Principper(Revideret efterår 2013)

Transkript

1 Principper(Revideret efterår 2013) Principper for skole/hjem-samarbejde bestyrelsen, skolens ledelse, pædagoger og lærerne arbejder for, at skole/hjem samarbejdet har gode rammer og muligheder. 1. ns ledelse og lærerne informerer forældrene om de forskellige sider af skolens virksomhed, herunder særligt ved indførelse af nyskabelser 2. bestyrelsen medvirker til, at skolens forældrekreds er velinformeret om bestyrelsens arbejde, muligheder og beslutninger. Referater fra skolebestyrelsesmøder lægges på skolens hjemmeside 3. På det første forældremøde efter sommerferien vælges der i hver klasse et klasseforældreråd på mindst 3 personer. bestyrelsen søger at inspirere og aktivere klasseforældrerådene ved f.eks. at udfærdige inspirationsmateriale om indhold af og dagsorden for forældremøder og sociale arrangementer efter skoletid 4. Der skal i løbet af skolebestyrelsesperioden afholdes arrangementer for skolebestyrelsesmedlemmer og ansatte, for at sikre dialog mellem forældrerepræsentanterne og skolens medarbejdere om de overordnede principper for skolens virke 5. Det er klasselærernes ansvar, at mindst 2 årlige forældremøder bliver afholdt i klassen. Mødet planlægges af klasseforældrerådet og gennemføres efter nærmere aftale mellem klasselærer, klasseforældreråd, skolebestyrelsens kontaktperson og evt. eleverne. bestyrelseskontaktpersonen, som er udpeget til den enkelte klasse, deltager i forældremødet og informerer forældrene om skolebestyrelsesarbejdet. SFO-pædagogen tilknyttet den enkelte klasse deltager i et af de to forældremøder i børnehaveklassen, 1. klasse og 2. klasse 6. Klasselærerne tager initiativ til de faste skole/hjem samtaler og pædagogerne fra SFO deltager i klasse 7. /hjem samtalerne skal give forældrene en viden om de faglige og sociale mål, der er fastlagt for eleven og den løbende evaluering af disse mål. Den enkelte samtale skal afspejle, at forældre og lærere er ligeværdige samarbejdspartnere. Samtalen tager udgangspunkt i elevplanen, som sendes ud umiddelbart inden den ene skole/hjem

2 samtale. Handledelen laves under skole/hjemsamtalen af lærerne/forældrene og evt. eleven. Lærerteamet kan vælge behovssamtaler som model for den ene årlige skole/hjemsamtale 8. Såvel skole som hjem kan tage initiativ til øvrige samtaler, når det skønnes, at der er et behov 9. Forældre må gerne besøge skolen i undervisningstiden i de klasser de har børn i. Aftale laves med læreren på forhånd Principper for fagfordeling 1. n er afdelingsopdelt. Derfor dækkes timerne i den enkelte afdeling af de tilknyttede lærere og pædagoger. I enkelte tilfælde dækker lærere undervisningen i flere afdelinger. 2. Det tilstræbes at fagfordelingen giver mulighed for holddeling på tværs af klasser i de enkelte afdelinger. 3. Der skal i videst muligt omfang tages hensyn til lærernes fagønsker. 4. Det tilstræbes at lærerteamet i de enkelte afdelinger består af både mandlige og kvindelige lærere. Princip for lejrskole Princip for lejrskole for 3 og 5 klasse - Grauballe skole På 3. klassetrin er det et ønske at eleverne kommer på en kortere lejrskole med 2 overnatninger. Det tilstræbes at lejrskolen arrangeres i et samarbejde mellem forældrerådet, lærerne og SFO en for klassen. Timemæssigt skal turen være udgiftsneutral for skolen og SFO, dvs. at personalet deltager med de timer, de alligevel skulle bruge med eleverne de pågældende dage. Lejreturen arrangeres fra torsdag til lørdag i maj/juni måned, hvor lærerne og SFO personalet deltager i dagtimerne (kl. 8-14), torsdag og fredag, eller dagene kan opdeles som det ønskes, hvor personalet gennemfører alternativ undervisning/aktiviteter. Fra om eftermiddagen overtager forældrerådet, suppleret med frivillige forældre og gennemfører spisning, overnatning osv. Forældre kan også deltage i løbet af dagen.

3 Turen kan f.eks. gå til i nærområderne Bøllingsø Camping, Gudenåhuset eller Bøllingsø Bryghus m.fl. Allerede ved skolestart i 3. klasse på det første forældremødet vil være en god ide at få talt om lejrskolen. Her kan der evt. vælges en forældregruppe, der har ansvar for turen. På forældremøde beslutter forældrene sammen om de ønsker en lejrskole, hvor de står for eftermiddag, aften og nat fra torsdag til lørdag morgen. Hvis ikke bliver turen ikke til noget. Ligeledes kan det være en god ide at have betalingen til lejrskolen for øje, når der samles ind til klassekassen. Forældrene betaler et kostbeløb pr. dag. Hvis skolen har mulighed for det ydes tilskud til leje af hytte og bus, ellers tilstræbes det at turen holdes udgiftsneutral for skolen. Betalingen for forplejning påhviler altid forældrene (se ovenfor). Eleverne har mødepligt til lejrskoler, da denne skoleform er et integreret led i den samlede løbende undervisning. For elever, der af en eller anden grund ikke kan deltage i lejrskolen, tilrettelægger skolen anden undervisning. På 5. klassetrin afholdes lejrskole på Alhagelejren ved Ebeltoft fra mandag til fredag i efteråret. Ugen på Alhagelejren som Grauballe 5. klasse, får tildelt planlægges af Silkeborg Kommune og går på skift mellem skolerne. Det tilstræbes at skolens 5. klasse er der på samme tid som 5. klasse for skolen overbygningsskole, Fårvang skole. Omkostningerne til 5. klasses lejrskole afholdes af Silkeborg Kommune og skolen i fællesskab. Forplejning og bus arrangeres af Silkeborg Kommune. Eleverne har mødepligt til lejrskoler, da denne skoleform er et integreret led i den samlede løbende undervisning. For elever, der af en eller anden grund ikke kan deltage i lejrskolen, tilrettelægger skolen anden undervisning. Princip for skemalægning 1. n er afdelingsopdelt og muligheden for holddeling på tværs af klasser prioriteres højt. 2. De kreative fag bør i overvejende grad placeres sidst på skoledagen. 3. Alle skolens elever møder kl til morgensang hver dag. 4. Formiddagsundervisningen består af to moduler på hver 45 min. x 2 5. To-lærerordning i de kreative fag foretrækkes frem for delehold 6. Børnene fra klasse har 24 lektioner

4 Princip for timefordeling Grauballe 1. Der udarbejdes hvert år en timefordelingsplan, som beskriver antallet af timer i de forskellige fag på de forskellige årgange. Timefordelingsplanen er et kompromis og skal tilgodese det enkelte barns alsidige udvikling, som beskrevet i Folkeskoleloven. 2. Den vejledende timefordelingsplan fra Undervisningsministeriet danner udgangspunkt for tildelingen af timer i de enkelte fag på de enkelte årgange 3. Ved en lavere samlet timefordeling end angivet i undervisningsministeriets vejledende timeplan samlæses klasser, hvor det er pædagogisk forsvarligt. 4. På Grauballe prioriteres 2-lærertimer lavere end et højere undervisningstimetal til børnene 5. Fag kan periodelæses, hvis det er hensigtsmæssigt og praktisk muligt. 6. lederens forslag til timetildelingen præsenteres hvert år før sommerferien for skolebestyrelsen og alle lærere på skolen. Principper for elevrådsarbejde 1. Elevrådet består af to repræsentanter fra 3. klasse, 4. klasse, 5. klasse og 6. klasse. Elevrådsrepræsentanterne vælges ved en demokratisk proces i klasserne og de valgte sidder i elevrådet i et år det tilstræbes at der hvert år vælges nye klasserepræsentanter. 2. I forbindelse med elevrådsmøder, bør der afsættes tid i klassens tid såvel før som efter mødet, således at elevrådsrepræsentanterne har mulighed for at diskutere mødeindholdet med klassen. Repræsentanternes opgave er at viderebringer de emner som optager klassen. 3. Der holdes ca. et elevrådsmøde om måneden og det er skolelederen ansvar at indkalde til disse møder. Mødet indledes med en fremlæggelse af punkter fra klasserne, hvilket kommer til at udgøre dagsordenen. 4. Til elevrådet er knyttet en lærer eller skolelederen. Denne person har til opgave at guide repræsentanterne til demokratisk debat og diskussionsform, samt sikre at eleverne har medindflydelse. 5. Emner som behandles på elevrådsmøder kan være a. Adfærdsregler/mønstre blandt eleverne b. Ønsker til nyindkøb og indretning af inde- og udearealer c. Forhold som har at gøre med den daglige trivsel

5 elevrådsrepræsentanterne er velkomne til at deltage i skolebestyrelsesmøder. Til skolebestyrelsesmøder, hvor der er punkter på dagsordenen, som har særlig stor betydning for eleverne, bør elevrådet blive inviteret. a. Elevrådsrepræsentanterne i skolebestyrelsen udvælger bistået at skolelederen de punkter fra dagsordenen som er relevant at deltage i. b. Ovennævnte punkter ligger først på skolebestyrelsesmødet, derefter må elevrådsrepræsentanterne gerne gå såfremt de ønsker det. c. Elevrådet bør opfordres til at komme med punkter til skolebestyrelsesmøderne Principper for anvendelse af klassens tid Principperne bevares som de er med der tilføjes: Klassens tid bruges til dialog mellem klassen og elevrådsrepræsentanter, således at repræsentanterne har mulighed for at bringe emner, som optager klassen, op på næste elevrådsmøde. Ligeledes skal elevrådsrepræsentanterne informerer som elevrådets arbejde. Principper for timeløse fag Færdselslære, Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab og uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Forældre skal kunne se hvornår der undervises i de timeløse fag. Det skal de f.eks. kunne i årsplanen for den enkelte klasse. Klassens tid bruges også til undervisning i de timeløse fag. Procedure for skolestart i 0. klasse på Grauballe 1. Det tilstræbes, at børnehaveklasselederen og børnehavepædagogerne bliver centrale figurer i overgangen fra børnehave til børnehaveklasse. 2. n og børnehaven indkalder i fællesskab de skolealderssvarende børns forældre til første forældremøde i januar før start i 0. klasse. Temaet for dette møde er skolestart/skoleparathed/sfo/skoleloppearbejdet frem til sommerferien. Mødet planlægges af repræsentanter fra børnehaven, skolen og SFO en i fællesskab og afholdes på skolen. 3. Indskrivning til 0. klasse og SFO sker senest fredag i uge 4 det pågældende år børnene skal starte i 0. klasse. n står for

6 indskrivningen. Forældrene modtager informationer om skolestarten umiddelbart efter juleferien. 4. I børnehaven oprettes hvert år efter vinterferien en skoleloppegruppe for de børn, som skal starte i skole pr. august. pædagogen deltager hvis det er muligt i skoleloppegruppen. 5. Børnehaven kalder nogle forældre ind til behovssamtaler efter jul. Samtalerne skal bl.a. kvalificere forældrenes ønsker til skolestarttidspunkt for deres barn. 6. loppegruppen kommer holdvis på besøg på skolen sidst i maj. 7. Der laves en fælles udflugt for kommende 0. klasse og nuværende 0. klasse. Arrangementet arrangeres af børnehaven og skolen i fællesskab. 8. Børnehaveklasselederen besøger skoleloppegruppen i børnehaven i foråret. 9. Hvis forældre til skolealdersvarende børn i børnehaven ønsker skolestarten udsat laver de en ansøgning til skolelederen indeholdende en begrundelse for ønsket. Der er ingen deadline for afleveringen af ansøgningen. lederen tager stilling til om skoleudsættelsen kan bevilges og melder tilbage til forældrene. 10. Hvis skolelederen bevilger skoleudsættelse laver børnehaven en handleplan for det enkelte barn, som forældrene modtager skriftligt. Handleplanen indeholder målsætninger på kort og lang sigt i forhold til skolestart. 11. Alle børn i Grauballe s distrikt kan optages i 0. klasse. Alle børn med bopæl udenfor Grauballe s distrikt kan optages indtil det 24. barn. Det betyder at hvis der er børn fra skoledistriktet, som skal starte i 0. klasse, så kan der ikke optages børn med bopæl udenfor skoledistriktet. Hvis der oprettes to klasser, så kan der igen optages børn med bopæl udenfor skoledistriktet indtil det 54. barn på årgangen. 12. I starten af 0. klasse bliver alle børn sprogvurderet. Sprogvurderingen gennemgås med forældrene i forbindelse med en skole/hjemsamtale.