Notat. En ny budgettildelingsmodel på det specialpædagogiske område

Transkript

1 Notat En ny budgettildelingsmodel på det specialpædagogiske område Indledning I de senere år er der blevet sat ekstra fokus på inklusion i Assens Kommune. Senest er iværksat Projekt Inklusion. Formålet med projektet er bl.a. at udvikle Børn og Undervisning som organisation i forhold til inklusion og medvirke til at skabe inkluderende udviklingsog læringsmiljøer for børn, unge og medarbejdere i Assens Kommune. 1. Projekt Inklusion er hermed ramme for tiltag indenfor tre overordnede temaer: Sags id: Kontaktperson: ammch@assens.dk eller heege@assens.dk 1. Visitation 2. Pædagogisk udvikling (organisatoriske og kulturelle tiltag i almen og specialområdet) 3. Incitamentsstyret tildelingsmodel. Nærværende notat skal ses som opstart på det tredje tema om en incitamentsstyret tildelingsmodel, der kan være med til at understøtte ønsket om at skabe inkluderende skoler og dagtilbud. Baggrund I forbindelse med budgetvedtagelse for budget 2011 blev det besluttet, at inklusionsmidlerne og støttetimer under 12 timer fremover skal ud på skolerne, som en del af den faste budgettildeling. Fordelingen af støtte og inklusionsmidlerne direkte til skolerne ligger i tråd med ønsket om større grad af inklusion i skolerne. En stor del af budgettet (budget til specialklasser, AKT-klasser mv.) fordeles imidlertid stadig efter central visitering, og det er derfor muligt i højere grad at uddelegere ansvar og budget direkte til skolerne og dagtilbudene ved at udlægge en større del af budgettet til de decentrale enheder. 1 Projektbeskrivelse for projekt Inklusion side 5 samt oplæg på fælles ledermøde den 20. juni 2011.

2 ECO-nøgletallene er med til at understrege at diskussionen om inklusion er en relevant debat i Assens Kommune. ECO-nøgletallene på skoleområdet viser, at specialområdet udgør en relativt større del af det samlede undervisningsbudget i Assens Kommune end i sammenligningskommunerne. Nedenstående diagram viser, at budget pr. barn i Assens Kommune til specialskoler ligger højere end i sammenligningskommunerne. Omvendt ligger Assens Kommune lavere, når man ser på budget pr. barn til normalområdet. Dette kan indikere, at der ekskluderes flere til specialskoler end i sammenligningskommunerne. Diagram 1: Folkeskoleområdet - Budget pr. barn i alderen 6-16 år budget pr. barn Folkeskolen Assens Folkeskolen sml.grp. Specialskoler Assens Specialskoler sml.grp Årstal Datakilde: ECO-nøgletal Diagram 2 viser udviklingen indenfor dagtilbudsområdet. Der er ikke helt samme tendens på dagtilbudsområdet som på skoleområdet, idet udgifterne til særlige dagtilbud i Assens Kommune følger niveauet i sammenligningsgrupperne (diagram 2). Der er med andre ord måske ikke samme grad af potentiale som på skoleområdet. Side 2 af 18

3 Diagram 2: Dagpasningsområdet - Budget pr. barn i alderen 0-5 år Budget pr. barn 0-5 år Børnepasning normalområdet Assens Børnepasning normalområdet Sml.grp Særlige dagtilbud Assens Særlige dagtilbud Sml.grp Budgetår Datakilde: ECO-nøgletal Der gøres opmærksom på, at selv om en stor del af budgetmidlerne omplaceres til skolerne og daginstitutionerne, så vil det ikke umiddelbart ændre ovenstående tendens. Det skyldes, at ECO-nøgletallene er inddelt efter bestemte funktioner i kontoplanen og en stor del af budgettet til specielle tiltag er allerede hjemmehørende på de funktioner, som i overstående oversigt kaldes normalområdet. Det drejer sig om specialklasser, AKT og andre tiltag som foregår i skoleregi. Modellen vil først indvirke på ovenstående tendens når henvisningsfrekvens og udgifter til af eksterne tiltag falder. På sigt kan den nye model give tilskyndelse til tidligere og bedre tiltag, så man undgår de dyrere specialskoletilbud. Hermed kan flyttes budget fra specialskoler og til normal-området og dermed forøge beløb pr. barn på normalområdet, så det nærmer sig sammenligningskommunerne. Modellen Målet med indførelse af en ny model er at skabe mulighed for og incitament til en mere rummelig skole/dagtilbud. Modellen skal være med til at frigive midler til decentrale enheder, der medvirker til, at udskillelse af elever på sigt vil blive reduceret. Målet er ikke en fuldstændig afskaffelse af udskillelse. Nogle børn vil stadig have behov for undervisning/pasning i særlige tilbud. Efter den nye model, så skal budget til specialpædagogiske tilbud fordeles til skolerne frem for (som nu) at fordeles fra centralt hold. Sko- Side 3 af 18

4 lerne / daginstitutionerne får herefter ansvaret for at sikre tilbud til alle børn, enten på egen skole/daginstitution eller ved at købe plads eksternt (f.eks. en anden skole eller daginstitution med et specialtilbud). Princippet bag den nye model er, at pengene følger barnet/eleven. Skolerne afregnes således et beløb, når de vælger at udskille en elev til et eksternt tilbud (pengene følger med barnet væk fra skolen). Hvis de derimod vælger at beholde en elev, så bibeholdes det ekstra budget også, og dermed har de ressourcerne til at lave en ekstra indsats. I en sådan model vil skolen have en fordel af at finde gode løsninger tidligt i forløbet for derved at undgå senere at skulle betale for en dyr plads i et specialpædagogisk tilbud. Afgrænsning på centrale parametre En ny tildelingsmodel hvor pengene følger barnet rejser en del problemstillinger, som skal afklares før modellen kan implementeres. Det drejer sig om følgende problemstillinger: 1. Afgrænsning af budgettet: Hvor meget budget skal udlægges til skolerne? 2. Faktorer til fordeling af budgettet: Hvilke parametre/faktorer skal budgettet fordeles efter. 3. Fastsættelse af takst: Hvilken takst skal der afregnes for at udskille en elev. 4. Bopæls- versus indskrivningsdistrikt: Hvor hører børnene til og hvem betaler for en eventuel eksklusion: Bopælsdistriktet eller den skole som segregerer eleven? 5. Bæredygtighed: Hvordan sikre at den nuværende skole- / daginstitutionsstruktur er bæredygtig i forhold til en ny model? 6. Kvalitetssikring: Hvordan sikre at børn, som inkluderes, får et tilstrækkeligt kvalificeret tilbud? 7. Frigørelse af ressourcer: Afklaring af hvordan budgettet reguleres og hvordan der eventuelt frigives ressourcer. 8. Sikring af udbud af specialtilbud indenfor kommunen - hvordan sikre, at der er (interne) tilbud, til de børn som fortsat har brug for særlige tilbud? 9. Indfasning af ny model: Afklaring af principper for indfasning. Side 4 af 18

5 Ad. 1: Afgrænsning af budgettet som skal omfattes af modellen Budget til specialpædagogiske tilbud fordeles og styres på nuværende tidspunkt primært fra centralt hold i Assens kommune 2. Det er imidlertid muligt at forestille sig, at en større eller mindre del af budgettet fordeles direkte til skolerne/dagtilbuddene, som herefter løser opgaven. En omfattende model vil indebære, at alt budgettet lægges ud til skolerne. Det er herefter skolernes opgave at bestille og betale for alle de specialpædagogiske tilbud, som findes nødvendigt for børnene i deres skole. En mindre omfattende model vil indebære, at kun budget til specialklasse og AKT-klasser udlægges til skolerne, som herefter selv styrer køb/salg af disse typer af tilbud. I denne model visiteres/bestilles og betales for børn med større udfordringer (svære fysiske/psykiske handicap) fra centralt hold. Fra centralt hold visiteres der på nuværende tidspunkt til følgende tilbud indenfor skoleområdet: - Specialklasser - AKT-klasser - Enkeltintegrerede elever (>12 timers støtte) - Nybo - Pilehaveskolen - Heldagsskolen Ådalen - Regionale og landsdækkende tilbud (hørecentreret mv.) Mange får cochran implantat. - Anbragte børn i intern skole - Eksterne specialskoler for elever med indlæringsvanskeligheder eller AKT. - Eksterne specialskoler for elever med svære fysiske og psykiske handicaps (Enghaveskolen, Nørrebjergskolen mv.) - Private heldagsskoler og specialskoler - SFO-tilbud til og med sidste skoleår - Befordring 2 Med undtagelse af midler til inklusion og støttetimer under 12 timer, som blev udlagt til skolerne i forbindelse med budget Side 5 af 18

6 På dagtilbudsområdet visiteres der til følgende tilbud: - Særligt dagtilbud egne og eksterne - Valmuerne - specialbørnehave - Specialrådgivningen for småbørn - Støttepædagogkorpset - Befordring. Figur 1 og 2 nedenfor illustrerer en model for hhv. skole- og dagtilbudsområdet, hvor nogle udgifter forbliver centrale, mens resten decentraliseres. Nogle udgifter vil eventuelt skulle deles mellem skolen og forvaltningen i en indfasningsperiode. Figur 1: Målgrupper fordelt efter fremtidig finansiering - skoleområdet Central udgift Cerebral parese Multihandicappede Infantil autisme Elever i anbringelse Decentral udgift AKT-klasse Specialklasse Praktisk støtte Alm. spec.uv. Holddeling Støtte AKT Generel kogn. Hørebørn Taleklasser Figur 2: Målgrupper fordelt efter fremtidig finansiering - dagtilbudsområdet Central udgift Særlige dagtilbud Specialrådgivningen for småbørn Kompetencecenter Decentral udgift Specialbørnehave Valmuerne Støttepædagogkorpset For både dagtilbuds- og skoleområdet foreslås, at befordring i det store og hele forbliver en central udgift, da der ellers vil blive geografiske betingede uligheder i rammevilkårene. Ad. 2: Faktorer til fordeling af budget En anden problemstilling i forbindelse med opstilling af en ny budgettildelingsmodel er, hvorledes budgettet skal fordeles mellem distrikterne. Som udgangspunkt skal budgettet fordeles efter behov, dvs. efter hvor mange børn skolen/daginstitutionen har med behov for særlige til- Side 6 af 18

7 bud. Der er tre faktorer med væsentlig betydning for antallet af børn med særlige behov 1) Antallet af skoleelever/daginstitutionsbørn Antallet af børn med særlige behov må forventes at stige proportionalt med antallet af børn generelt. 2) Elevernes alderstrin (kun skoleområdet). Der er en tendens til, at behovet for særlige tilbud er mere udbredt blandt de ældre børn end blandt de små børn. Nedenstående diagram 3 viser fordelingen. Diagram 3: Antal personer i segregerede tilbud efter alder Diagram 3 illustrerer, at der er en tendens til øget segregering og dermed stigende udgifter jo ældre eleverne bliver. En del af formålet med en ny tildelingsmodel er netop at skabe incitament til en tidligere indsats og hermed undgå en senere og dyrere indsats. Hermed skulle udgifterne ikke være stigende ved de ældre årgange, men tværtimod være mere jævnt fordelt. Side 7 af 18

8 3) Den sociale belastningsgrad blandt forældregruppens sammensætning, herunder - Uddannelsesniveau - Indkomst - Erhvervsfrekvens - Herkomst - Familiestatus - mv. Ad. 3: Takst for udskillelse af elever Et af de centrale styringsprincipper i modellen er, at pengene følger barnet/eleven. Det vil sige, at hvis barnet ekskluderes, så skal skolen/daginstitutionen afregne et beløb for at få vedkommende i et specialtilbud. Overordnet set er der to muligheder for fastsættelse af en takst: 1) Taksten fastsættes efter et beregnet beløb, som ikke nødvendigvis har noget med den faktiske pris at gøre. Differencen mellem udskillelsespris og faktisk pris betales af en central pulje. 2) Skolen/daginstitutionen afregner den faktiske omkostning for det nye tilbud. Der laves ikke nogen centrale puljer. Der kan også opstilles forskellige varianter af ovenstående. F.eks. at taksten beregnes, men også differentieres alt efter hvilket tilbud barnet ekskluderes til. Ad 4. Bopælsdistrikt vs. indskrivningsdistrikt Princippet bag modellen er, at pengene følger barnet. Det kræver dog en klar afgrænsning af hvilke børn der hører til hvilke skoler/ daginstitutioner. Det kan blive en udfordring i de tilfælde, hvor der ikke er overensstemmelse mellem det distrikt hvor barnet bor og det tilbud, hvor barnet er indskrevet. I forhold til en kommende budgettildelingsmodel skal der derfor tages stilling til, om børnene hører til i den skole/daginstitution, hvor de bor, eller de hører til den skole/daginstitution, hvor de er indskrevet. En anden problemstilling i relation til tilhørsdistriktet er, hvornår en skole/daginstitution overtager udgiften til et nyt barn med særlige behov. Hvis et barn flytter fra én skole/daginstitution til en anden, så skal det afklares om og i så fald hvordan og hvornår der afregnes mellem enhederne. Der kan f.eks. afregnes pr. dag eller pr. påbegyndt måned. Side 8 af 18

9 Ad. 5: Bæredygtighed I Assens Kommune er der flere små skoler og små daginstitutioner 3. Alt andet lige vil de små skoler/dagtilbud være mere følsomme overfor udsving i antallet af børn med behov for specialpædagogiske tiltag. Det bliver særligt relevant i forbindelse med, at der er frit valg indenfor både dagtilbud- og skoleområdet. I princippet kan forældre til et barn med særlige behov insistere på en bestemt skole/institution, selvom denne enhed ikke har de rette kompetencer til netop dette barn. Der er derfor behov for at tage hensyn til strukturen og de små enheder for at sikre bæredygtigheden. Det kan f.eks. gøres ved et af følgende tiltag: 1. De små skoler/institutioner undtages fra ordningen 2. Der laves netværksløsninger. F.eks. ét fælles budget til specialpædagogiske tiltag til flere skoler i et givet område Ad. 6: Kvalitetssikring Med en ny budgettildelingsmodel får de decentrale enheder større frihed til at skabe inkluderende tilbud. Med friheden følger dog også et større ansvar og flere krav. Det er derfor vigtigt at sikre, at de decentrale enheder har mulighed for at leve op til opgaven, og at kvaliteten af de inkluderende tilbud er i orden. I den forbindelse skal det overvejes hvordan organisationen kan geares i forhold til kvalitetssikring. Det kan f.eks. være gennem akkrediteringssystemer, erfaringsudveksling, netværksdannelse mv., men også gennem en videreudvikling af det nuværende system. Kompetencecentret vil blive omdrejningspunkt for konsultative bidrag til den visitation, som den enkelte leder i højere grad vil få ved, at budgettet er flyttet fra det centrale niveau til det decentrale niveau. Det tværfaglige team vil ligeledes skulle inddrages og måske have en anden funktion i forhold til eventuelle decentrale visitationsteam. 3 På daginstitutionsområdet er der med budget 2011 blevet lavet fællesledelse mellem flere små dagsinstitutioner. Der vurderes derfor ikke at være samme udfordring med bæredygtigheden som på skoleområdet. Der er dog stadig små børnehaveenheder under landsbyordningerne. Deres bæredygtighed i forhold til børn med særlige udfordringer skal ligeledes overvejes. Side 9 af 18

10 Begrebet decentral visitation bør defineres, således at opgaven er klar for alle parter. I forhold til den enkelte institution/skole, skal der ligeledes kunne beskrives, hvilket fagligt niveau som er grundlaget for at enheden kan inkludere det konkrete barn/elev. Her bliver uddannelsesplanlægning central/decentral en vigtig faktor. Skal der på hver enhed være en person som gennem uddannelse/titel er i stand til at varetage visitationsprocessen? Ad 7: Frigørelse af ressourcer Formålet med en ny budgettildelingsmodel på skole- og dagtilbudsområdet er at skabe incitamenter til mere inkluderende skole og dagtilbud. Ved at skabe mere inkluderende tilbud forventes også at kunne frigøres ressourcer, idet man undgår nogle af de dyre ekskluderende tiltag. Frigørelsen af ressourcerne kan ske ud fra tre metoder/begrundelser eller en kombination heraf: Demografiregulering. Regulering som følge af effektivisering Konkret styring (nedlæggelse af pladser/ændring af takster) Demografiregulering: Ved demografiregulering reguleres budgettet efter antallet af børn i dagtilbudsalderen og skolealderen. Det antages, at antallet af børn med særlige behov udgør en nogenlunde fast andel af det samlede antal børn. Det betyder, at hvis antallet af børn generelt er faldende, så antages antallet af børn med særlige behov at falde med samme takt. Alt andet lige, så vil udgifterne dermed også kunne reduceres. Det e dog ikke en helt uproblematisk antagelse. Kun ca. 8 % af de 6-16-årige modtager et specialpædagogisk tilbud, og heraf er det under halvdelen, som er særligt omkostningstunge. Det anbefales derfor, at demografireguleringen følges af en konkret vurdering af, om antallet af børn med specielle behov rent faktisk falder i samme takt. Effektiviseringsmålet Der indlægges en målsætning om en besparelse som følge af forventning om, at øget inklusion giver besparelser på både undervisning, fri- Side 10 af 18

11 tidstilbud og befordring. Der kan fastsættes en målsætning om en bestemt procentsats i effektivisering. Det kan f.eks. være en målsætning om 1 % effektivisering pr. år. Effektiviseringsgevinsten deles herefter mellem kommunekassen og fagområdet (de decentrale enheder). Det vil give skoler og dagtilbud incitament til inklusion, hvis de samtidig oplever, at de frigjorte midler kommer tilbage til området og ikke bare tilfalder kommunekassen. Konkret styring Konkret styring skal i vidt omfang ske implicit ved, at færre elever henvises til specialiserede tilbud udenfor folkeskolen, og der vil derfor blive nedlagt pladser i samme omfang, som belægningen tilsiger det. Dette er mest aktuelt for de særlige tilbud, som Assens Kommune selv driver, eksempelvis Pilehaveskolen og Solsikken. Eksempel på frigivelse af ressourcer ved både demografi og effektivisering. Tabel 1 viser et eksempel på frigørelse af ressourcer delvist via demografiregulering og dels via effektivisering på 1% pr. år i forhold til en startsum på kr. I eksemplet er der frem mod år 2020 realiseret i alt en gevinst på 19 %. En del af denne gevinst skal tilfalde de decentrale enheder som en ekstra tilskyndelse til inklusion. I tabel 2 vises en tilsvarende opgørelse for dagtilbudsområdet, hvor der er taget udgangspunkt i en samlet budgetsum på 4,5 mio. kr. Tabel 1: Regulering af et specialundervisningsbudget på 50 mio. kr. År Budgetsum Index , ,9 95,1 93, ,1 årig Demografi Eff.mål ,1 95,1 94,1 93,2 92,3 Øget inklusion Bespar. i alt i kr./% 0 0% ,3% ,9% ,0% ,7% ,4% ,6% ,4% ,1% - heraf til kassen - Heraf tilbageføres til skolerne Side 11 af 18

12 Tabel 2 viser en tilsvarende opgørelse for dagtilbudsområdet, hvor der er taget udgangspunkt i en samlet budgetsum på 4,5 mio. kr. Tabel 2: Regulering af et specialdagtilbudsbudget på 4,5 mio. kr. År Budgetsum index 0-5- årige ,1 96,4 95,3 94,2 93,3 93,5 93,3 93,3 Demografi Eff.mål ,1 95,1 94,1 93,2 92,3 Øget inklusion Besp. i kr / % 0-2,9% -5,5% -7,5% -9,5% -11,4% -12,1% -13,2% -14,0% - heraf til kassen 0-64,5-124,5-169,5-214,5-256,5-271, ,5 - Heraf tilbageføres til institutionern 0-64,5-124,5-169,5-214,5-256,5-271, ,5 Ad. 8: Sikring af udbud af specialtilbud indenfor kommunen Den øgede inklusion forventes at medføre effektivisering og dermed reduktion i behovet for specialtilbud. Det rejser imidlertid en problematik i forhold til sikring af udbud af de interne tilbud. Hvis budgettet fremover udlægges til skolerne kan skolerne i princippet trække deres elever hjem og det økonomiske grundlag for et specialtilbud kan forsvinde. Øget inklusion kan med andre ord betyde, at det vil være vanskeligt at få økonomi til at drive de specialtilbud som Assens i dag er driftsherre for. Side 12 af 18

13 Det drejer sig om følgende tilbud: Heldagsskolen Ådalen med 16 pladser - ønskes udbygget Ungdomsskolens Nybo-tilbud med 8-9 pladser Ungdomsskolens erhvervsklasser pladser Pilehaveskolen ønskes udbygget til 96 pladser Særligt dagtilbud Solsikken er næppe påvirket pladser Specialbørnehaven Valmuerne med 10 pladser Støttepædagogkorpset. Den samme problematik kan også gælde specialklasser og AKTklasser, men her kan en løsning være samarbejde på tværs af skolerne om samling af tilbuddene. Ad. 9: Indfasning af en ny budgetmodel Indfasning på skoleområdet For at sikre en dynamik i udviklingen af tilbuddene, uden at det går ud over de nuværende elever eller skolernes mulighed for at finansiere nuværende elever i specialpædagogiske tiltag, bør der arbejdes med en glidende indfasning af en nye tildelingsmodel over et antal år. En sådan indfasning beskrives nedenfor for skoleområdet. Indfasningen tager udgangspunkt i at udskillelsen af elever til specialtilbud udenfor skolen tager fart ved årsalderen, og derfor decentraliseres de yngste årgange først således, at skolerne gennem en inkluderende praksis i tide kan forebygge, at der sker en udskillelse af elever eller i det mindste har mulighed herfor. I diagram 4 nedenfor viser farveskalaen, hvornår de enkelte områder decentraliseres. I toppen af diagrammet angives klassetrin De grønne områder er allerede lagt ud til skolerne de røde områder lægges ud i år de gule områder lægges ud i årene imellem dog indfases nogle områder hurtigere end andre. 4 Året er ikke afgørende, det afgørende er, at der er sket en omstilling på folkeskolerne, således at de er parate til at håndtere børnene. Side 13 af 18

14 Diagram 4: oplæg til decentraliseringstakt for specialpædagogiske midler Klassetrin Målgruppe *) Allerede decentraliserede tilbud Alm. spc.uv. &holddeling Støtte < 12 timer Tilbud i folkeskolen som kan decentraliseres Støtte > 12 timer Specialklasser AKT-klasser Praktisk støtte Segregerede tilbud som kan decentraliseres AKT Generel kogn Hørebørn Taleklasser Segregerede tilbud som forbliver centralt styrede Cerebral parese Multihandicap Infantil autisme *) Klassetrinnet er beregnet fra børnenes årgang, og de ældste folkeskoleelever fylder 18 i Ad Allerede decentraliserede midler I Ny-Assens Kommune har de almindelige specialundervisningsmidler og midler til holddeling allerede fra 2007 været decentraliseret. I praksis har der også været en elevtalsafhængig tildeling til inkluderende/differentieret undervisning. Omfanget har været i omegnen af 20 mio. kr. pr år. Ad Tilbud i folkeskolen som kan decentraliseres I denne blok er opgjort følgende tilbud i folkeskolen, som foreslås decentraliseret frem mod 2015/2016: Side 14 af 18

15 Tilbud Elevtal 2011 Budget kr Specialklasser AKT-klasser SFO-tillæg Praktisk støtte Støtte >12 timer I alt For at sikre overgangen til en ny model overtager de centrale konti de elever, som i skoleåret 2012/13 går på klassetrin og følger disse til skolegangen slutter. Det vil sige, at decentraliseringen sker i denne takst: I år klassetrin I år klassetrin I år klassetrin I år klassetrin Tabel 3: Aldersfordeling og decentraliseringstakt for fælles specialpuljer i kr. Klassetrin Udgift / / / / Tabel 3 ovenfor viser den økonomiske konsekvens af dette. Beløbene i de grønne områder lægges ud til skolerne. Ad Segregerede tilbud som kan decentraliseres Under denne overskrift er opgjort resten af de segregerede tilbud, som i figur 1 er henregnet til fremtidig decentralisering. For sdisse til- 5 Klassetrinnet er beregnet fra børnenes årgang, og de ældste fylder 18 i 2011, hvilket svarer til 12. klassetrin. Side 15 af 18

16 bud planlægges en længere indfasningsperiode, i diagrammet sat til år Tabel 4: Aldersfordeling og decentraliseringstakt for segregerede tilbud som decentraliseres, i kr. Klassetrin Udgift / / / / / / / / / Ad Segregerede tilbud som forbliver centralt styrede I denne blok er henregnet elever, som i figur 1 er forudsat også fremover at være finansieret og visiteret centralt. Omfanget af denne gruppe kan opgøres som nedenfor vist. 62 anbragte herudover 2 støtte fri/efter mell.komm støtte Visitationsårsag 34 årselever i 2011 med en udgift på I alt 100 elever Denne udgift er inkl. befordring og SFO. De fleste af eleverne går i Odense Enghave, Lumby, Nørrebjerg, Pårup. Side 16 af 18

17 Indfasning på dagtilbudsområdet I aldersgruppen 0-5-årige er der generelt den forskel, at det er en langt mindre andel af udgifterne, der anvendes til børn med særlige behov. Baggrunden herfor er ikke uddybet nærmere. Samlet set anvendes i ,0 mio. kr. til de tilbud, som omtales i figur 2 ovenfor. Alderstrin Målgruppe Intet 0-årige Allerede decentraliserede tilbud Tilbud i dagtilbuddet *) 1-årige 2-årige 3-årige 4-årige 5-årige Støttepædagoger Marte meo, sprogstøtte, mini-pas, ressourcepædagog Kompetencecenteret ved Børn&Familie Segregerede tilbud som decentraliseres *) Valmuerne Platanhaven, Solsikken Segregerede tilbud som forbliver centralt styrede *) Decentraliseringen kan ske pr. 1/ eller glidende over nogle år Udgifterne er i det foreliggende materiale kun delvist opdelt på alder, så det er ikke muligt umiddelbart at lave mere detaljerede oversigter. Opsamling I ovenstående notat er gennemgået de centrale problemstillinger, som der skal tages stilling til i forbindelse med en ny budgettildelingsmode på det specialpædagogiske område. Afhængig af hvordan man afgrænser på de centrale problemstillinger, så kan der opstilles flere modeller indenfor både skole og daginstitutionsområde. Modellerne kan være mere eller mindre omfattende og tage mere eller mindre hensyn til forhold som f.eks. bæredygtighed. Tidsplan Notat skal drøftes på udvidet ledermøde den 18. august samt på skole-, dagtilbudsledermøder og i ledergruppen under børn og familie i august. Side 17 af 18

18 De indkomne kommentarer og konklusioner indarbejdes i notatet og behandles på chefmøde inden det sendes retur til ledergrupperne i september. Chefgruppen gør derefter notatet klar til politisk drøftelse Notatet behandles som et drøftelsespunkt på BUU mødet i oktober og med udgangspunkt i denne drøftelse besluttes, hvordan det videre forløb skal være i forhold til en eventuel beslutning om udvidelse af incitamentsstyring på det specialpædagogiske område, Side 18 af 18