Fleksjob og ledighedsydelse

Transkript

1 Kontakt: mela@ftf.dk - Tlf: Fleksjob og ledighedsydelse En ny FTF-undersøgelse viser, at den procentvise største stigning i antallet fleksjobbere er sket blandt fleksjobbere fra FTF- eller AC-området. Samtidig viser undersøgelsen, at fleksjobbere med FTF-baggrund har den laveste ledighedsprocent, mens fleksjobbere fra LO-området har den højeste. _ Som det sikret er bekendt er antallet af beskæftigede og ledige fleksjobbere siden ordningens indførelse vokset markant. I denne undersøgelse afdækkes, hvilken baggrund beskæftigede og ledige fleksjobbere har, ved at opdele fleksjobberne efter seneste medlemskab af en a-kasse 1. Herved kan fleksjobbere henføres til om de kommer fra LO-, FTF- eller AC-området, øvrige a-kasser 2 eller slet ikke har været forsikret i en a-kasse. Opsamling Beskæftigede fleksjobbere Antallet af beskæftigede fleksjobbere er fire-doblingen fra Væksten i antallet af fleksjobbere har været størst for veluddannede fleksjobbere. De to største grupper i fleksjobordningen har en baggrund som LO er og ikke-forsikrede. I 2006 udgør de beskæftigede LO-fleksjobbere halvdelen af fleksjobberne. Andelen af fleksjobbere med FTF-baggrund har været stigende i perioden og udgør i pct. af fleksjobberne. Fra 2000 til 2006 er repræsentationen i fleksjobordningen blevet mere ligelig. Overrepræsentationen blandt de ikke-forsikrede forsvundet og LO-fleksjobbbere er blevet overrepræsenteret. FTF-fleksjobbere og fra øvrige a-kasser er blevet mindre underrepræsenteret i perioden. Ledige fleksjobbere Antallet af ledige fleksjobbere er otte-doblet fra Opgørelsen af tilhørsforhold til en a-kasse tager udgangspunkt i den a-kasse, som fleksjobberne var tilknyttet senest to år før visitation til fleksjob (altså hensyn til beskæftigede og ledige fleksjobbere). Personer, som ikke i løbet af den toårige periode før visitationen var medlem af en a-kasse, står i opgørelserne opført som ikke-forsikret. 2 Øvrige a-kasser består af de a-kasser som ikke er tilknyttet et hovedorganisationsområde Notat Side 1

2 I 2006 var ledighedsprocenten for fleksjobbere oppe på 23 pct. Ledighedsprocenten er steget mest for LO-fleksjobberne og mindst for FTF erne. I 2006 var hhv. 23 pct. og 9 pct. af LO- og FTF-fleksjobberne ledig. I 2006 havde 61 pct. af de ledige fleksjobbere en LO-baggrund og 7 pct. kom fra FTFområdet. Ledigheden før første og mellem fleksjob lå på næsten på samme niveau i Ledigheden før første fleksjob er steget mere end ledigheden mellem fleksjob. I 2006 var ledighedsprocenten før første fleksjob på 12 pct. og ledighedsprocenten mellem fleksjob var 8 pct. Ledigheden før første fleksjob er steget mest for LO- og AC ere og mindst for FTF ere og ikke-forsikrede. Ledigheden mellem fleksjob er steget mest for LO ere og ikke-forsikrede og mindst for FTF ere og AC ere. FTF-området Beskæftigede og ledige fleksjobbere med en FTF-A-baggrund er den største fleksjobgruppe inden for FTF-området. Dernæst følger folkeskolelærer- og pædagogområdet. Antallet af beskæftigede fleksjobbere inden for de enkelte FTF-a-kasser er mellem 8 til 10-doblet. Stigningen har været størst for pædagogområdet. Inden for alle FTF-områder er underrepræsentationen i forhold til beskæftigede fleksjobbere været faldende i perioden. På pædagog-området er underrepræsentation vendt til en meget lille overrepræsentation i Og på nær sygeplejerområdet er underrepræsentationen for de øvrige FTF-grupper i 2006 meget lille. Ledigheden steget for alle FTF-grupper, men med varierende styrke. Der er stor variation i størrelsen af ledighedsprocenten for FTF-grupper. På pædagogområdet er ledighedsprocenten 23 pct. i Fleksjobbere med en folkeskolelærerbaggrund har en ledighed på 10 pct. Ledighedsprocenten før første fleksjob er steget mest og er højest for pædagoger og ITuddannede hhv. 15 og 12 pct. Ledighedsprocenten mellem fleksjob er steget mest og er højest på pædagog- og FTF-Aområdet. Notat Side 2

3 Beskæftigede fleksjobbere I 2000 var ca fuldtidspersoner ansat i fleksjob (beskæftigede fleksjobbere omtales fremadrettet som fleksjobbere). Det antal var steget til fuldtidspersoner i Det er således tale om en næsten fire-dobling over en syv-årig periode. En opdeling af fleksjobbere på a-kassegrupper viser, at stigningen i antallet af fleksjobbere er stor inden for alle områderne, men også at der forskelle i stigningstaksten. Den procentvise vækst i antallet af fleksjobbere har været størst blandt fleksjobbere med en baggrund i en FTF-, AC-kasse eller øvrige a-kasser. I disse a-kasse-grupper er antallet af fleksjobbere mellem otte- og nidoblet. I 2000 var 457 fuldtidspersoner med en baggrund i FTF-området ansat i et fleksjob. Et antal som var steget til fuldtidspersoner i Fra AC-området var 81 fuldtidspersoner ansat i et fleksjob i I 2006 var antallet vokset til 806 fuldtidspersoner. Antallet af fleksjobbere med en LO-baggrund er i perioden fra 2000 til 2006 ca. fem-doblet. Det er således en noget mindre vækst end på FTF- og AC-området. Størst vækst i veluddannede fleksjobbere Antal fleksjobbere fordelt tilknytning til a-kasse-område , fuldtid Antal Pct. LO-området FTF-området AC-området Øvrige a-kasser Ikke forsikret I alt Væksten i antallet af fleksjobbere har været mindst for ikke-forsikrede fleksjobbere. Her antallet kun øget med ca. 150 pct. Det skal dog bemærkes, at selvom den procentvise stigning i antallet af FTF- og ACfleksjobbere er større end væksten LO- og ikke-forsikrede-fleksjobbere, er antallet fleksjobbere med FTF- og AC-baggrund i absolutte størrelser øget langt mindre end på LO-området. Det Notat Side 3

4 skyldes, at LO- og de ikke-forsikrede-fleksjobbere udgør langt den største andel af fleksjobberne, jf. neden for. I absolutte størrelser er antallet af LO-fleksjobbere øget med ca fuldtidspersoner fra 2000 til 2006 og udgør dermed i 2006 ca fuldtidsfleksjobbere. I samme periode steg antallet af fleksjobbere med en FTF-baggrund med fuldtidspersoner og i 2006 havde ca fleksjobbere en FTF-baggrund. FTF-området Der er sket en markant stigning i antallet af fleksjobbere inden for alle FTF-a-kasser. Den største vækst er sket på pædagogområdet (BUPL-A), hvor antallet af fleksjobbere er mere end 10-doblet fra 2000 til Herefter følger fleksjobbere med en baggrund i IT- (PROSA) eller folkeskolelærerområdet (DLF/a). Her er antallet af fleksjobbere i perioden ca. 9- doblet. Antallet af fleksjobbere med en baggrund som sygeplejersker (DSA) eller medlemmer af FTF-A er ca. 8-doblet fra 2000 til Stor vækst i antallet af fleksjobbere på hele FTF-området Antal fleksjobbere inden for FTF-området , fuldtid Antal Pct. FTF-A Pædagoger (BUPL-A) Sygeplejersker mm. (DSA) Folkeskolelærere (DLF/a) IT-uddannede (ITMA) FTF i alt Det er fleksjobbere med en FTF-A baggrund, som er den største fleksjob-gruppe inden for FTF-området. I 2006 havde næsten beskæftigede fleksjobbere end FTF-A-baggrund. Dernæst følger fleksjobbere med hhv. en pædagog- og folkeskolelærere-baggrund (ca fleksjobbere). Næsten 600 fleksjobbere har en baggrund i sygeplejerskerområdet, mens ca. 80 fleksjobbere har en IT-baggrund. Notat Side 4

5 Fordeling af beskæftigede fleksjobbere Ovenfor var fokus udviklingen i antallet af fleksjobbere inden for de enkelte a-kassegrupper og a-kasser. Her belyses størrelsesforholdet af de enkelte fleksjob-grupper. Hovedparten af fleksjobbere kommer enten fra LO-området eller gruppen af ikke-forsikrede. Andelen af ikke-forsikrede fleksjobbere har dog været stærkt faldende i løbet af perioden. I 2000 var 49 pct. af revalidenderne uden a-kasse-tilknytning. I 2006 var andelen reduceret til 26 pct. De ikke-forsikrede fleksjobbere er den eneste gruppe, som i løbet af perioden har oplevet at udgøre en faldende andel af fleksjobbere. Det er sket selvom antallet af de ikke-forsikrede fleksjobbere er steget, men stigning for de ikke-forsikrede har været mindre end den de øvrige grupper har oplevet, jf. ovenfor. LO-fleksjobberne udgør halvdelen af fleksjobberne Andel fleksjobbere fordelt efter tilknytning til a-kasse-område (fuldtid), pct Pct.- LO-området FTF-området AC-området Øvrige a-kasser Ikke forsikret I alt Fleksjobbere med en LO-baggrund er den gruppe som har oplevet den største stigning i andelen af fleksjobbere målt ved ændringer i pct.. Andelen af LO-fleksjobbere er steget fra at udgøre 39 pct. af fleksjobberne i 2000 til 50 pct. i 2005 og Siden 2002 har fleksjobbere fra LO-kasserne været den større fleksjobgruppe. Det var tidligere de ikkeforsikrede. Fleksjobbere med en FTF- og især AC-baggrund er relative små grupper, selvom andelen af fleksjobbere fra FTF- og AC-området gradvist er vokset fra 2000 til Tilsvarende gør sig gældende for fleksjobbere fra de øvrige a-kasser. Notat Side 5

6 På AC-området er andelen af fleksjobbere øget fra at udgøre 1 pct. af samtlige fleksjobbere i 2000 til at udgøre 2 pct. i Det er en stigning 1 pct. enhed, men der er tale om en fordobling af andelen. Andelen af fleksjobbere på FTF-området er steget fra 5 pct. i 2000 til 11 pct. i Så også på FTF-området er der sket en fordobling af andelen af fleksjobbere. FTF-området Fleksjobbere fra de enkelte FTF-a-kasser udgør hver især en lille andel af samtlige fleksjobbere, hvilket naturligvis skyldes, at der er forholdsvis få fleksjobbere med baggrund i de enkelte FTF-a-kasser. Den største fleksjob-gruppe inden for FTF-området, er fleksjobbere fra FTF-A, som udgør ca. 4 pct. af samtlige fleksjobbere i Herefter følger fleksjobbere med en pædagog- og folkeskolelærere-baggrund, som i 2006 hver især udgør ca. 2 pct. af fleksjobberne. Andelen af fleksjobbere med en baggrund som sygeplejerske er godt 1 pct. i IT-uddannede udgør kun 0,2 pct. af fleksjobberne. Bortset fra fleksjobbere med en IT-baggrund (PROSA), er andelen af fleksjobbere inden for de enkelte FTF-a-kasser gradvist steget med mellem 1 og 2 pct. fra 2000 til Det har ikke ændret på den indbyrdes rækkefølge i forhold til antal fleksjobbere mellem FTFkasserne. FTF-området: Stigende andel fleksjobbere Andel fleksjobbere inden for FTF-området (fuldtid), pct Pct.- FTF-A 2,4 2,8 3,5 3,9 4,3 4,4 4,3 1,9 Pædagoger (BUPL-A) 0,9 1,3 1,6 1,8 2,0 2,2 2,3 1,3 Sygeplejersker mm. (DSA) 0,7 0,8 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 0,7 Folkeskolelærere (DLF/a) 1,2 1,5 1,8 2,0 2,2 2,3 2,4 1,2 IT-uddannede (ITMA) 0,1 0,1 0,1 0,1 0,2 0,2 0,2 0,1 FTF i alt 5,4 6,5 7,9 9,0 9,8 10,4 10,6 5,3 Notat Side 6

7 Beskæftigede fleksjobbere i forhold til arbejdsstyrken Ovenfor er vist, at fleksjobbere med en LO-baggrund og ikke-forsikrede fleksjobbere er de største fleksjob-grupper, mens FTF- og AC-området har langt færre fleksjobbere. En del af forklaringen herpå er naturligvis, at LO-området er langt større end FTF- og ACområdet. Men det kan også skyldes, at LO erne - udover det deres medlemstal tilsiger - i højere grad end FTF ere og AC ere er ansat i et fleksjob. Det skal derfor undersøges om de enkelte fleksjobsgrupper er hhv. under- eller overrepræsenteret i forhold til den andel grupperne udgør af arbejdsstyrken. Mere lige fordeling af fleksjobberne Fleksjobbere og arbejdsstyrke fordelt efter a-kassetilhørsforhold, 2000 og 2006, pct Over/underrepræsentation Over/underrepræsentation Fleksjob Arbejdsstyrke pct.- Fleksjob Arbejdsstyrke pct.- LO-området FTF-området AC-området Øvrige a-kasser Ikke forsikret I alt Note: Overrepræsentation er angivet med et plus, underrepræsentation er angivet med minus. Fra 2000 til 2006 er repræsentationen i fleksjobordningen blevet mere ligelig. Det viser, at medlemmer fra alle a-kasser i løbet af perioden i højere grad er blevet en målgruppe for fleksjobordningen. Den eneste undtagelse er AC-området. I 2000 var fleksjobbere med en baggrund som ikke-forsikrede den eneste gruppe som var overrepræsenteret i fleksjobordningen, mens fleksjobbere fra LO- og særligt fleksjobbere fra FTF- AC- eller en af de øvrige kasser, var underrepræsenteret. I løbet af perioden er overrepræsentationen blandt de ikke-forsikrede forsvundet og LOfleksjobbbere er blevet overrepræsenteret. Notat Side 7

8 FTF-Fleksjobbere og fra øvrige a-kasser er blevet mindre underrepræsenteret i perioden. I 2006 udgjorde fleksjobbere fra FTF-området 11 pct. af samtlige fleksjobbere, men 12 pct. af arbejdsstyrken. Det er en underrepræsentation på 1 pct.point. I 2000 var underrepræsentationen imidlertid på 6 pct.point., idet 5 pct. af fleksjobberne havde en FTF-baggrund, men FTF erne udgjorde 12 pct. af arbejdsstyrken. FTF-området Udviklingen mod mindre underrepræsentation fra 2000 til 2006 for fleksjobbere med en a- kasse-baggrund har også fundet sted for fleksjobbere inden for de enkelte FTF-a-kasser. For fleksjobbere med en pædagog-baggrund (BUPL-A) er underrepræsentationen helt forsvundet i Når man ser bort fra sygeplejerskerne er der for de øvrige FTF-grupper tale om en meget lille grad af underrepræsentation i Faldende underrepræsentation blandt FTF-grupper Fleksjobbere og arbejdsstyrke fordelt efter FTF-a-kassetilhørsforhold, 2000 og 2006, pct Over/underrepræsentation Over/underrepræsentation Fleksjob Arbejdsstyrke pct.- Fleksjob Arbejdsstyrke pct.- FTF-A 2,4 6,0-3,6 4,3 4,6-0,2 Pædagoger (BULP-A) 0,9 1,7-0,8 2,3 2,0 0,3 Sygeplejersker m.m. (DSA) 0,7 1,8-1,1 1,4 2,6-1,1 Folkeskolelærere (DLF/a) 1,2 1,8-0,6 2,4 2,6-0,1 IT-uddannede (ITMA) 0,1 0,4-0,3 0,2 0,5-0,3 FTF i alt 5,4 11,7-6,4 10,6 12,1-1,5 Note: Overrepræsentation er angivet med et plus, underrepræsentation er angivet med minus. Ledige fleksjobbere Ledige fleksjobbere er personer, som er visiteret til et fleksjob, men som ikke er i beskæftigelse i et fleksjob. Ledige fleksjobbere modtager ledighedsydelse i den periode, de er ledige (eller syge). Ledighedsydelsen udgør max. 91 pct. af dagpengene Ledighedsydelsen blev indført i 1998, men personkredsen, der kan modtage ledighedsydelse er løbende blevet udvidet - især frem til Der foreligger først data om ledighedsydelse fra Danmarks Statistik fra Notat Side 8

9 Antallet af ledige fleksjobbere har udviklet sig voldsomt fra 2001 til 2006, idet antallet næsten er 8-doblet. I 2001 modtog ca fuldtidspersoner ledighedsydelse. Et antal som var steget til ca fuldtidspersoner i En opdeling af ledige fleksjobbere på a-kassegrupper viser, at væksten i ledigheden er massiv inden for alle a-kassegrupper, men også at der forskelle i stigningstaksten. Ledigheden stiger mest på FTF- og AC-området Antal fuldtidsledige fleksjobbere fordelt tilknytning til a-kasse-område, Antal Pct. LO-området FTF-området AC-området Øvrige a-kasser Ikke forsikret I alt Den procentvise vækst i antallet af ledige fleksjobbere har været størst blandt fleksjobbere med en baggrund i en FTF-, AC- eller anden a-kasser. I disse a-kasse-grupper er antallet modtagere af ledighedsydelse mellem 11- og 13-doblet fra 2001 til I 2001 havde 68 af de ledige fleksjobbere en baggrund i FTF-a-kasse. I 2006 var antallet forøget til 859 fuldtidsledige. På AC-området var der 14 fuldtidsledige fleksjobbere i Et antal som i 2006 var vokset til 194 fuldtidspersoner. På LO-området og blandt de ikke-forsikrede er antallet af ledige fleksjobbere hhv. 8 og 5- doblet i perioden. Det er en væsentlig lavere vækstrate end inden for FTF-, AC- og de øvrige a-kasse-grupper. Men den absolutte stigning i antallet af fuldtidsledige fleksjobbere inden for LO-området og blandt de ikke forsikrede, har været langt større end på de andre a-kasse-områder. Det hænger naturligt sammen med, at LO- og de ikke-forsikrede fleksjobbere udgør langt den største andel af de ledige fleksjobbere, jf. neden for. I 2006 havde ca ledige fleksjobbere en LO-baggrund. Notat Side 9

10 FTF-området Også inden for de enkelte FTF-a-kasser er der sket en markant stigning i antallet af ledige fleksjobbere fra 2001 til Det gælder for alle FTF-grupper, at den procentvise vækst i ledigheden er større end den gennemsnitlige stigning i fleksjobledigheden. Ledigheden blandt fleksjobbere stiger mest for folkeskolelærere Antal fuldtidsledige fleksjobbere på FTF-området, Antal Pct. FTF-A Pædagoger (BUPL-A) Sygeplejersker mm. (DSA) Folkeskolelærere (DLF/a) IT-uddannede (ITMA) FTF i alt Den største vækst er sket på folkeskolelærerområdet (DLF/a), hvor antallet af fuldtidsledige fleksjobbere er 22-doblet fra 2001 til Herefter følger ledige fleksjobbere med en baggrund på pædagogområdet (BUPL-A), hvor antallet af ledige fleksjobbere næsten er 14- doblet. Antallet af ledige fleksjobbere med en baggrund som sygeplejersker (DSA), medlemmer af FTF-A, og IT-uddannede (PROSA) er ca doblet i perioden. Fordelingen af ledige fleksjobbere Som tidligere nævnte er der er stor forskel på, hvilken a-kasse-baggrund de ledige fleksjobbere har. Hovedparten af ledige fleksjobbere kommer enten fra LO-området eller gruppen af ikke-forsikrede. I 2001 drejede det sig om 87 pct. af de ledige fleksjobbere. En andel, der dog i 2006 var reduceret til 81 pct. Det er andelen af ikke-forsikrede ledige fleksjobbere, der er faldet fra 2001 til I 2001 var 30 pct. af de ledige fleksjobbere uden a-kasse-tilknytning. I 2006 var andelen reduceret til 20 pct. Modsat er andelen af ledige fleksjobbere med LO-baggrund steget fra at udgøre 57 pct. af fleksjobberne i 2001 til at udgøre 61 pct. i 2006 altså langt over halvdelen. Notat Side 10

11 Over halvdelen af ledige fleksjobbere har en LO-baggrund Ledige fleksjobbere (fuldtid) fordelt efter tilknytning til a-kasse-område, Pct.- LO-området FTF-området AC-området Øvrige a-kasser Ikke forsikret I alt Fuldtidsledige fleksjobbere med en FTF- og især AC-baggrund er relative små grupper, selvom andelen af ledige fleksjobbere fra FTF- og AC-området gradvist er vokset fra 2001 til Tilsvarende gør sig gældende for fleksjobbere fra de øvrige a-kasser. På AC-området er andelen af ledige fleksjobbere øget fra at udgøre 1 pct. af samtlige ledige fleksjobbere i 2001 til at udgøre 2 pct. i Det er således tale om en fordobling af andelen. Andelen af fleksjobbere på FTF-området er steget fra 5 pct. i 2001 til 7 pct. i 2006 svarende til en stigning i ledighedsandelen på 41 pct. Notat Side 11

12 FTF-området Ledige fleksjobbere fra de enkelte FTF-a-kasser udgør en lille andel af samtlige ledige fleksjobbere. Stigende fleksjobledighed på FTF-området Andel ledige fleksjobbere (fuldtid) på FTF-området , pct Pct.- FTF-A 2,6 2,6 2,7 3,0 2,9 2,9 0,4 Pædagoger (BUPL-A) 1,4 2,0 2,0 2,1 2,2 2,4 1,0 Sygeplejersker mm. (DSA) 0,7 0,9 0,7 0,9 0,9 0,8 0,1 Folkeskolelærere (DLF/a) 0,3 0,5 0,4 0,6 0,7 0,9 0,5 IT-uddannede (ITMA) 0,1 0,2 0,1 0,1 0,1 0,1 0,0 FTF i alt 5,1 6,2 6,0 6,7 6,9 7,1 2,1 Den største ledighedsgruppe inden for FTF-området, er FTF-A. I 2006 havde næsten 3 pct. af de ledige fleksjobbere en medlemsbaggrund i FTF-A. Herefter følger ledige fleksjobbere med en pædagog-baggrund, som i 2006 udgør godt 2 pct. af de ledige fleksjobbere. Andelen af fleksjobbere med en baggrund som sygeplejerske eller folkeskolelærere er på knap 1 pct. i IT-uddannede udgør kun 0,1 pct. af de ledige fleksjobbere. Fra 2001 til 2006 har andelen af ledige fleksjobbere for IT-uddannede, sygeplejersker og medlemmer af FTF-A været stort set konstant. Derimod er andelen af ledige fleksjobbere med en baggrund som pædagoger og folkeskolelærere steget. Det er netop de to fleksjobgrupper på FTF-området, som har haft den største ledighedsstigning, jf. ovenstående afsnit om udviklingen i ledigheden. Ledighedsprocent for fleksjobbere Omfanget af fleksjobledighed hænger sammen med antallet, der er visiteret til fleksjob. Det er derfor relevant, at se på ledighedsprocenten for fleksjobbere. Herved får man et billede af ledigheden sat i forhold til hvor mange, der visiteret til fleksjob. Ledighedsprocenten for fleksjobbere er høj og fra 2001 til 2006 er ledigheden blandt fleksjobbere blevet endnu højere. I 2001 var 9 pct. af samtlige fleksjobbere ledige. Denne andel steg til 23 pct. i Det svarer til, at godt hver femte fleksjobber var ledig i Notat Side 12

13 Ledighedsprocenten for fleksjobbere kan sammenlignes med den generelle ledighedsprocent, som i 2001 var 5,2 pct. og i 2006 var 4,5 pct. Det viser, at det er svært at opnå beskæftigelse, hvis arbejdsevnen er nedsat. Ledighedsprocenten varierer mellem de enkelte a-kassegrupper. Ledighedsprocenten er størst for fleksjobbere med en LO-baggrund, hvor 26 pct. af fleksjobberne var ledig i Herefter følger ledige fleksjobbere fra AC-området, øvrige a-kasser og ikke tidligere-forsikrede ledige fleksjobbere. Blandt disse grupper var ledighedsprocenten ca. 20 pct. i Den laveste ledighedsprocent findes for fleksjobbere med en FTF-baggrund. I 2006 var 16 pct. af FTF-fleksjobberne ledig. Ledighedsprocent størst på LO-området Ledighedsprocent for fleksjobbere, Pct.- LO-området FTF-området AC-området Øvrige a-kasser Ikke forsikret I alt I perioden fra 2001 til 2006 har ledighedsprocenten været stigende inden for alle a- kassegrupper, men omfanget af stigningen varierer mellem grupperne. Den største procentvise stigning i ledighedsprocenten (målt i procent) er sket for fleksjobbere med en LO-baggrund. For denne gruppe af ledige fleksjobbere er ledighedsprocenten fra 2001 til 2006 øget med 14 pct.. Det er ledige fleksjobbere med en FTF-baggrund, der fra 2001 til 2006 har oplevet den mindste stigning i ledighedsprocenten. Ledighedsprocenten er vokset med 9 pct.. Så selvom FTF-gruppen er den gruppe som har oplevet nogle både store procentvise stigninger i antallet af beskæftigede og ledige fleksjobbere er stigningen i ledighedsprocent mindst. Notat Side 13

14 I mellemposition befinder ledige fleksjobbere fra AC-området, de øvrige a-kasser og de tidligere ikke-forsikrede. Her er ledighedsprocenten vokset mellem 10 og 12 pct. i perioden. Det gælder for alle områder, at ledighedsprocenten fra 2004 ændres forholdsvist lidt. FTF-området Inden for FTF-området er der også markante forskelle på størrelsen af ledighedsprocenterne. I 2006 er ledighedsprocenten for ledige fleksjobbere med en pædagog-baggrund på 23 pct. Det er den højeste ledighedsprocent på FTF-området, og den er næsten lige så høj som ledighedsprocenten på LO-området. Det er også pædagog-området, der har oplevet den største stigning i ledighedsprocenten i perioden Den næsthøjeste ledighedsprocent på FTF-området har fleksjobbere med en baggrund som sygeplejerske, IT-uddannet eller medlemskab af FTF-A. For disse grupper ligger ledighedsprocenten omkring pct. i Den laveste ledighed findes for ledige fleksjobbere med en folkeskolelærer-baggrund. I 2006 var ledigheden på 10 pct. for denne gruppe. Når man ser bort fra pædagog-området, så har væksten i ledighedsprocenten på de øvrige FTF-områder været mindre end stigningen i den gennemsnitlige ledighedsprocent, og ligget med stigninger på mellem 5 til 8 pct.. Når man ser bort fra pædagog-området, så har væksten i ledighedsprocenten på de Lav ledighed for folkeskolelærere - høj ledighed for pædagoger Ledighedsprocent for fleksjobbere på FTF-området, Pct.- FTF-A Pædagoger (BUPL-A) Sygeplejersker mm. (DSA) Folkeskolelærere (DLF/a) IT-uddannede (ITMA) FTF i alt Notat Side 14

15 Typer af ledighedsydelse Ledige fleksjobbere kan modtage ledighedsydelse før ansættelse i første fleksjob, mellem fleksjob, under sygdom, barsel og ferie og i særlige tilfælde en særlig ledighedsydelse, hvis den visiterede ikke er berettiget til ledighedsydelse. Hovedparten af ledige fleksjobbere modtager ledighedsydelse enten fordi de er ledige inden første fleksjobansættelse eller ledige mellem fleksjob. Det er disse to typer af ledighed, som der er fokus på neden for. Blandt samtlige ledige fleksjobbere var 39 pct. ledige før første fleksjob i En andel, der har været stigende i perioden. I 2006 drejede det sig om 51 pct. af de ledige fleksjobbere. Andelen, der modtager ledighedsydelsen mellem fleksjob har derimod været mere svingende. Både i starten (2001 og 2002) og i slutningen af perioden (2005 og 2006) var ca. 35 pct. af de ledige fleksjobbere, ledig mellem fleksjob. I 2003 og 2004 lå andelen højere og var over 40 pct. Stigende andel ledige før første fleksjob Andel ledige fleksjobbere, der er hhv. er ledige før første fleksjob og mellem fleksjob, , pct. Før første fleksjob Mellem fleksjob Antallet ledige fleksjobbere før første fleksjob og mellem fleksjob er eksploderet fra 2000 til Det gælder især ledigheden før første fleksjob, der i løbet af den 6-årige periode er næsten 11-doblet. Ledigheden mellem fleksjob er mere end syvdoblet. Den stigende fleksjob-ledighed stammer således i højere grad fra ledighed før første fleksjob end ledigheden mellem fleksjob. Det vidner om, at arbejdsmarkedet har haft vanskeligt ved at opsluge den kraftige vækst i antallet af visiterede fleksjobbere, der har været i den betragtede periode. Notat Side 15

16 Ledighed før første fleksjob Det er forskel på væksten i ledigheden mellem de forskellige a-kasse-grupper. Når det drejer sig om udviklingen i ledigheden før første fleksjob har den procentvise stigning været størst på AC- og FTF-området samt blandt øvrige a-kasser. På AC-området er antallet fuldtidsmodtagere af ledighedsydelse før første fleksjob næsten 19-doblet (om end fra et meget lavt udgangspunkt). PÅ FTF-området og blandt de øvrige a-kasser drejer det sig om en dobling af antallet af fuldtidsledige. På LO-området og særligt blandt de ikke-forsikrede er væksten mindre. Antallet af fuldtidsledige før første fleksjob fra LO-området er 10-doblet og blandt de ikke-forsikrede er der tale om en seks-dobling. Værd dog opmærksom på, at den absolutte stigning i antallet af fuldtidsledige fleksjobbere før første fleksjob er størst på LO-området, da ledige LO ere udgør den største andel af ledige fleksjobbere. Antallet af ledige fleksjobbere før første fleksjob fra LO-området er steget fra ca. 340 fuldtidspersoner i 2001 til ca i På FTF-området steg ledigheden fra ca. 30 fuldtidsledige i 2001 til 520 fuldtidsledige i Ledigheden før første fleksjob steget mest for veluddannede Antal fuldtidsledige fleksjobbere før første fleksjob fordelt på a-kasseområder, Antal Pct. LO-området FTF-området AC-området Øvrige a-kasser Ikke forsikret I alt FTF-området Inden for FTF-området er der også variation i stigningstaksten, men for alle FTF-grupper er der tale om store procentvis vækstrater. Bemærk dog, at det absolutte udgangspunkt for alle FTF-grupperne, er et lille antal fuldtidsledige. Notat Side 16

17 Den største vækst er sket blandt ledige med en folkeskolelærer eller pædagog-baggrund. Antallet af fuldtidsledige før første fleksjob er hhv. 37- og 20-doblet. I 2006 var der hhv. 67 og 189 fuldtidspersoner med en folkeskolelærer- og pædagog-området, der var ledig før første fleksjob. Antallet af fuldtidsledige fleksjobbere før første fleksjob med en baggrund som sygeplejersker, IT-uddannede og medlem af FTF-A er i periode hhv. 10-, 12- og 16-doblet fra 2001 til Det giver anledning til 55 fuldtidsledige med en sygeplejersker-baggrund, 12 fuldtidsledige, der er IT-uddannede og 198 fuldtidsledige fra FTF-A-området i Stigende ledighed før første fleksjob Antal fuldtidsledige fleksjobbere før første fleksjob på FTF-området, Antal Pct. FTF-A Pædagoger (BUPL-A) Sygeplejersker mm. (DSA) Folkeskolelærere (DLF/a) IT-uddannede (ITMA) FTF i alt Ledigheden mellem fleksjob Vendes blikket mod ledigheden mellem fleksjob ses, at færre er ledige mellem fleksjob end før første fleksjob og at væksten i ledigheden mellem fleksjob er langt mindre end ledighedsstigningen før første fleksjob. Derudover er ledighedsvæksten mellem de enkelte a-kasse-grupper mere på samme niveau end det er tilfældet for ledighedsudviklingen før første fleksjob. For alle a-kasse-grupper på nær ledige for øvrige a-kasser, er ledigheden mellem fleksjob 8- til 9-doblet i perioden. Blandt de ledige fra de øvrige a-kasser er ledigheden knap 11-doblet. På det samlede FTF-område var 240 fuldtidspersoner ledige mellem fleksjob i På LOområdet drejer det sig om ca fuldtidspersoner. Notat Side 17

18 Færre ledige mellem fleksjob Antal fuldtidsledige fleksjobbere mellem fleksjob fordelt på a-kasseområder, Antal Pct. LO-området FTF-området AC-området Øvrige a-kasser Ikke forsikret I alt FTF-området Inden for FTF-området har den største vækst i antallet fuldtidsledige mellem fleksjob fundet sted blandt fleksjobbere med en folkeskolelærer-baggrund. Her er antallet af fuldtidsledig ca. 16-doblet. Igen er der dog tale om at det absolutte udgangspunkt for beregningen er lav. I 2006 var der 26 fuldtidsledige mellem fleksjob med en folkeskolelærer-baggrund. Inden for FTF-området er det FTF-A-området, der har flest ledige mellem fleksjob. I 2006 drejede det sig om 116 fuldtidsledige. Dernæst følger pædagog-området med 71 fuldtidsledige mellem fleksjob. Flest ledige mellem fleksjob på FTF-A-området Antal fuldtidsledige fleksjobbere mellem fleksjob på FTF-området, Antal Pct. FTF-A Pædagoger (BUPL-A) Sygeplejersker mm. (DSA) Folkeskolelærere (DLF/a) IT-uddannede (ITMA) FTF i alt Notat Side 18

19 Ledighedsprocent før første fleksjob Ovenfor blev det vist, at antallet af fuldtidsledige før første fleksjob er vokset voldsomt. Det giver sig udslag i en kraftigt stigende ledighedsprocent for ledige før første fleksjob. Ledighedsprocenten før første fleksjob var 4 pct. i Den var steget til 12 pct. i 2006, svarende til at ledighedsprocenten er tre-doblet. Stigende ledighedsprocent før første fleksjob Ledighedsprocent før første fleksjob, , fuldtidspersoner Pct.- LO-området FTF-området AC-området Øvrige a-kasser Ikke forsikret I alt Note: Ledighedsprocenten for fleksjobbere er beregnet som ledige fleksjobbere før første fleksjob divideret med summen af beskæftigede og ledige fleksjobbere (fuldtid). Ledighedsprocenten før første fleksjob er forskellig mellem de enkelte a-kassegrupper. Ledighedsprocenten er størst på LO-området, hvor 15 pct. af fleksjobberne var ledig før første fleksjob i Herefter følger AC-området og øvrige a-kasser, hvor ledighedsprocenten i 2006 var 12 pct. På FTF-området var ledighedsprocenten før første fleksjob 10 pct. i Den laveste ledighedsprocent før første fleksjob findes for fleksjobbere, der kommer fra en ikke-forsikret baggrund. Her var ledighedsprocenten 6 pct. i I perioden fra 2001 til 2006 har ledighedsprocenten været stigende inden for alle a- kassegrupper, men omfanget af stigningen varierer mellem grupperne. Den største stigning i ledighedsprocenten før første fleksjob - målt i pct. - har fundet sted for fleksjobbere med LO- og AC-baggrund. Her er ledighedsprocenten øget med 9 pct. fra Notat Side 19

20 En af de mindste stigninger i ledighedsprocenten har fleksjobbere fra FTF-området oplevet. Ledighedsprocenten før første fleksjob er i perioden steget med 6 pct.. FTF-området På FTF-området er ledighedsprocenten før første fleksjob højeste blandt fleksjobbere med en pædagog-baggrund. Herefter følger IT-, sygeplejersker- og FTF-A-områderne. For disse grupper ligger ledighedsprocenten omkring 8-12 pct. i Den laveste ledighedsprocent findes blandt ledige fleksjobbere med folkeskolelærer-baggrund. I 2006 var ledighedsprocenten før første fleksjob 6 pct. for denne gruppe. Fra 2001 til 2006 har pædagog-området oplevet den største stigning i ledighedsprocenten. Ledighedsprocenten før første fleksjob er steget fra 5 pct. i 2001 til 15 pct. i Den mindste stigning i ledighedsprocenten er indtruffet for fleksjobbere med en sygeplejersker-baggrund. Her er ledighedsprocenten før første fleksjob øget fra 4 pct. i 2001 til 8 pct. i Ledighedsprocent før første fleksjob højest på pædagogområdet Ledighedsprocent før første fleksjob for fleksjobbere på FTF-området, Pct.- FTF-A Pædagoger (BUPL-A) Sygeplejersker mm. (DSA) Folkeskolelærere (DLF/a) IT-uddannede (ITMA) FTF i alt Notat Side 20

21 Ledighedsprocent mellem fleksjob Ledighedsprocenten mellem fleksjob har også været stigende i perioden fra 2001 til 2006, men den har udviklet sig mindre drastisk end ledighedsprocenten før første fleksjob. I 2001 var ledighedsprocenten mellem fleksjob for samtlige fleksjobbere 3 pct. I 2006 var procenten øget til 8 pct. Det skal sammenlignes med ledighedsprocenten før første fleksjob var hhv. 4 og 12 pct. i 2001 og Ledighedsprocenten før og mellem fleksjob har således ligget på næsten samme niveau i 2001, men ledigheden før første fleksjob har haft den højeste stigningstakst. Samme mønster ses inden for de enkelte A-kassegrupper og i 2006 var ledighedsprocenten før første fleksjob for de enkelte a-kassegrupper ca. dobbelt så høj som mellem fleksjob. Den eneste undtagelse findes blandt de ikke-forsikrede. Blandt de ikke-forsikrede er ledighedsprocenten mellem fleksjob øget mere end ledighedsprocenten før første fleksjob. Det kan muligvis hænge sammen med, at stigende i visitationen til fleksjob blandt de ikke-forsikrede har været forholdsvis lille. Denne udvikling for de ikke-forsikrede betyder, at ledighedsprocenten mellem fleksjob er høj og udgør 10 pct. af de visiterede fleksjobbere i Mindre stigning i ledighedsprocent mellem fleksjob Ledighedsprocent mellem fleksjob , fuldtid Pct.- LO-området FTF-området AC-området Øvrige a-kasser Ikke forsikret I alt Dernæst følger LO-området, hvor ledighedsprocenten mellem fleksjob i 2006 er 8 pct. På FTF- AC-områderne samt de øvrige a-kasser har ledighedsprocenten mellem fleksjob på 5-6 pct. Notat Side 21

22 Forskellen i ledighedsprocenter er opstået i løbet af perioden. I 2001 lå ledighedsprocenten mellem fleksjob stort set på sammen niveau mellem 3-4 pct. FTF-området På de enkelte FTF-områder genfindes sammen mønster som gælder generelt. Ledighedsprocenten mellem fleksjob er steget mindre end ledigheden før først fleksjob. Ledighedsprocenten på det enkelte FTF-områder er steget mellem 1 og 2 pct. fra 2001 til Figuroverskrift Ledighedsprocent mellem fleksjob på FTF-området Pct.- FTF-A 3,4 3,4 5,9 6,4 4,8 5,4 2,0 Pædagoger (BUPL-A) 3,6 4,3 7,4 7,1 4,8 5,7 2,2 Sygeplejersker mm. (DSA) 1,9 2,6 3,9 5,0 3,6 3,7 1,8 Folkeskolelærere (DLF/a) 0,8 0,9 1,2 2,3 2,1 2,4 1,6 IT-uddannede (ITMA) 0,6 0,8 6,3 8,9 3,7 1,4 0,8 FTF i alt 2,6 2,9 5,1 5,6 4,1 4,6 1,9 Ledighedsprocenten mellem fleksjob er højest på pædagog- og FTF-A-området og ligger på 5-6 pct. i Pædagoger har også den højeste ledighedsprocent før første fleksjob (15 pct.). Anderledes forholder det sig med IT-uddannede. Her er ledighedsprocenten mellem fleksjob kun på ca. 1 pct. i 2006 og dermed den laveste inden for FTF-området. Ledighedsprocenten før første fleksjob for IT-uddannede er derimod 12 pct. og den næsthøjeste inden for FTFområdet. Ledighedsprocenten mellem fleksjob for fleksjobbere med en folkskolelærer-baggrund er ca. 2 pct. i 2006 og således forholdsvis lav ligesom det også gælder for ledighedsprocenten før første fleksjob (6 pct.). Ledighedsprocenten mellem fleksjob for sygeplejersker er næsten 4 pct. i Ledighedsprocenten mellem fleksjob dermed ca. halvt så stor som ledighedsprocenten før første fleksjob. Notat Side 22