Som optakt har BYFO gennemført en studietur til øerne hvor de to konkrete sites er blevet udpeget.
|
|
- Lise Gregersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Studio Transformation of Architectural Heritage - studieplan for kandidatforløbet E15 + F16 Tema for to semestre: Transformationer Fredericia og Sct. Croix. De to kommende semestres tema og studier er planlagt i faglig samarbejde mellem forskellige aktører inden for feltet arkitektonisk kulturarv herunder UPR, School of Architecture i San Juan, Puerto Rico, Planafdelingen i Fredericia Kommune, Kunstakademiets Arkitektskole og Studio Transformation of Architectural Heritage, AAA. De to semestre er planlagt i en faglig sammenhæng, hvor vi vil arbejde i to forskellige men beslægtede lokaliteter nemlig garnisonsbyen Fredericia og kolonibyen Christiansted på Sct. Croix, U.S. Virgin Islands. Sitet på Sct. Croix er valgt i forbindelse med, den kommende fejring i 2017 for Danmarks salg af De Dansk Vestindiske Øer til USA. Det er tanken at de faglige inputs og resultater fra efterårssemestret skal kvalificere forårssemestrets studier på Sct. Croix. Dermed bygger vi videre på de forgangne to semestres udadvendte samarbejdsrelationer og sammenhængende strukturelle opbygning af de to semestre. 1. Studieforløbets faglige fokus På de to sites i Fredericia og på Sct. Croix studeres planlægnings- og arkitekturidealer i de to byer. Fredericia er opstået som en garnisonsby ligesom at den danske koloniarkitektur i de tidligere Dansk Vestindiske Øer er opstået som del af en samlet fortifikation. Ideen til studierne er opstået via kontakter til BYFO og arkitekt Ulla Lunn, som i gennem mange år har arbejdet på at etablere bevarings- og udviklingsprojekter på de tidligere Dansk Vestindiske Øer, nu U.S. Virgin Islands. I 2017 er det 100 år siden Danmark solgte øerne til USA, og man satser fra vestindisk, dansk og amerikansk side på at markere denne begivenhed. I kulturarvssammenhæng gøres dette bl.a. ved at gennemføre de her beskrevne dokumentationer, restaurerings- og transformationsprojekter på Sct. Thomas og Sct. Croix. Studio Transformation of Cultural Heritage samarbejder i forårssemestret med Kunstakademiets Arkitektskoles afdeling for Kulturarv, Transformation og Restaurering. AAA arbejder med et projekt på Sct. Thomas og AAA arbejder på Sct. Croix. Som optakt har BYFO gennemført en studietur til øerne hvor de to konkrete sites er blevet udpeget. Endvidere vedligeholdes og udvikles samarbejdet mellem UPR, School of Architecture i San Juan, Puerto Rico og Platform for Architectural Heritage, AAA. Dette gøres via vores samarbejdspartner fra de sidste to tidligere semester, Andrés Mignucci, som i mellemtiden er udpeget som VELUX-professor ved AAA. Andrés Mignucci forventes at levere sine input på såvel AAA I efterårssemestret som on site på Sct. Croix I forårssemestret, hvor hans studerende fra UPR vil deltage. Efterårssemestrets studier gennemføres i et samarbejde med Fredericia Kommune. Der samarbejdes særlig med lederen for Planafdelingen, arkitekt MAA Irene Jensen og øvrige ansatte samme sted. Disse samarbejdspartnere har en solid faglig baggrund inden for feltet arkitektonisk kulturarv. Fredericia står over for en større bevarings- og udviklingsproces ikke mindst i den indre bykerne, som består af et kontinuerligt arkitektonisk og byplanmæssigt forløb udviklet gennem renæssancen og barokken og ført op til i dag hvor Realdania Byg står for udviklingen af den sydlige del af byen, der relaterer sig til havnen. Opgaverne bliver bygget op med en første fase, der er et fælles indledende forløb, som skal give de studerende et fælles blik på Fredericia med henblik på at skabe en fælles forståelse for dens historie, byplan, sammenhænge, arkitektur og enkelthuse.
2 I anden fase vælger de studerende sig ind på en konkret opgave om en arkitektonisk intervention, der enten kan være transformation/restaurering af et enkelt hus, en infill opgave i bystrukturen eller en opgave i den større urbane skala. Der arbejdes altså med transformation, infill eller urban scale. Denne form for opgavestillelse er en måde at få de studerende til først, i første fase, at arbejde sammen gruppevis for efterfølgende, i anden fase, at arbejde individuelt. Opgaverne er en måde at at kontekstualisere de redskaber og metoder, der er beskrevet nedenfor og som er et særkende ved Studio Transformation of Architectural Heritage. Her arbejder vi i en eksisterende kontekst med fokus på bevaring, transformation og udvikling af den arkitektoniske kulturarv på alle skalatrin og med udvikling af metoder til undersøgelse, analyse, dokumentation, formidling, teori, værdisætning, programmering og arkitektoniske interventioner i bygninger, byer og kulturmiljøer. På tværs af de to semestre bliver det et opmærksomhedsområde at studere ligheder og forskelle mellem de to lande i forhold til kulturelle, klimatiske, geografiske, teknologiske forudsætninger og at studere forskellene i de to landes arkitektur i forhold til f.eks. inde/ude forholdet og relationen mellem bygningens og by/landskab. Ligeledes skabes der en sammenhæng mellem de to semestre ved at undersøge arkitekturidealer og planlægningsidealer sådan som den bl.a. ses af fortifikationsarkitekturen og den direkte indflydelse som de danske arkitekter har haft på koloniarkitekturen i Dansk Vestindien. 2. Projektarbejdsfelter Formålet med nedenstående obligatoriske arbejdsfelter i projektfasen er, at give den studerende metoder til systematisk og kvalificeret at kunne udpege problemstillinger, programmere og løse en given opgave selvstændigt og på et fagligt, forsvarligt og højt niveau i relation til de kompetencer, der efterspørges i samfundet. Det særligt kendetegnende er opnåelsen af viden og kompetencer, der sætter den studerende i stand til selvstændigt og på en stringent, men kritisk måde at styre og udvikle en sammenhængende arbejdsproces dækkende normalt 5 faser: 1. Undersøgelsen 2. Dokumentationen 3. Værdisætningen 4. Programmeringen 5. Arkitektonisk intervention Denne faseopdelte projekttype genfindes som princip i både store og små projekter på både bygning-, byog kulturlandskabsniveau. Læringsmål: Det forventes at den studerende gennem kandidatstudiet udvikler sig mod en form for selvinspirerende arbejdspraksis relateret til de valgte opgaver og til de tilbud Studio Transformation of Architectural Heritage byder på - både med hensyn til de faglige input og studiemiljøet på tegnesalene. Som støtte for de længere opgaver gennemføres en række kurser, der skal sikre at den studerende opnår viden, forståelse og kompetencer på en række for fagområdet særlige discipliner. Læringsudbyttet for disse støttediscipliner findes særskilt beskrevet efterfølgende. Grundkurser og læringsmål: Arkitekturteori/Byteori Analytisk tegning og kontekstbeskrivelse Arkitektoniske undersøgelsesmetoder (by- og bygningsundersøgelser) Dokumentation Arkitekturhistorie/Byhistorie By- og bygningsarkæologi Lovgivning Byggeteknik (historisk og nutidig teknik samt materialeforståelse) Programskrivning og programmering
3 Arkitekturteori/byteori Det er kursusforløbets formål at introducere til de mest fremtrædende og i litteraturen mest omtalte teorier og manifester inden for fagområdet. De er udvalgt med henblik på at opnå et bredt diskussionsgrundlag, idet de hver især repræsenterer forskellige holdninger til arkitektonisk værdisætning og anvisninger af nye arkitektoniske designprincipper. Forståelse for og kendskab til disse teorier/manifester eller holdninger kvalificerer den enkelte til bedre selv at kunne vurdere og vægte forholdet mellem værdierne i den arkitektoniske kulturarv og det nye arkitektoniske design. I forbindelse med studier med fokus på byskala skal den studerende også have viden om væsentlige byteorier. Læringsmål: Den studerende skal have opnået viden om de mest fremtrædende og betydelige bevaringsteorier og teoretikere. De skal have læst og forstået udvalgte tekster ligesom de også skal kunne forholde sig kritisk til disse. Det forventes at den studerende kan indgå i faglige diskussioner på baggrund af selvstændig læsning og refleksion, og at den opnåede teoretiske viden og indsigt integreres i egne opgaver. Analytisk tegning og kontekstbeskrivelse Målet med kurset er at forbedre den studerendes tegnetekniske færdigheder og dygtiggøre studerende i at kortlægge arkitektoniske sammenhænge og enkeltelementer ved hjælp af analytisk tegning og korte, præcise beskrivelser. Dvs. videregive iagttagelser af en given arkitektonisk sammenhæng gennem snit, rejste planer, skitsemæssige perspektiver, detaljegengivelser m.v., hvor det vigtige er, hvilke informationer, der skal formidles, altså lære at tegne støjen fra. Desuden går kurset ud på generelt at træne øjet til at iagttage helheder, udskille enkeltheder og skildre dette i en valgt form analogt eller digitalt. Læringsmål: Den studerende skal kunne mestre og vælge mellem fagdisciplinens ovennævnte metoder og redskaber, og bruge disse på en selvstændig analytisk og kritisk måde. Endvidere skal den studerende professionelt kunne diskutere metoder og redskaber med fagfæller samt formidle resultatet til ikke specialister. Arkitektoniske undersøgelsesmetoder Kortlægning og opmåling af arkitektoniske sammenhænge og enkeltelementer kvalificerer den studerende til at skabe en forståelse og et metodisk grundlag for udarbejdelse en arkitektonisk planlægning og design i en given kontekst. Kortlægningen og opmålingerne skal styrke og skærpe den faglige proces i retning af at give overblik, for tilpasning af mål og ressourcer samt opstille kvantitative og kvalitative rammer for det videre arbejde med emnet. Læringsmål: Den studerende skal på et højt niveau kunne mestre og vælge mellem fagdisciplinens forskellige metoder og redskaber, og bruge disse på en selvstændig analytisk og kritisk måde. Endvidere skal den studerende professionelt kunne diskutere metoder og redskaber med fagfæller samt formidle resultatet til ikke specialister. Dokumentation Arkitektonisk dokumentation omfatter flere faglige aspekter: Indsamling af information, kildesøgning, fotografiske og computergrafiske visualiseringer, beskrivelse og beskrivelse gennem det levende billede, skildringer af dimensioner og konstruktioner, er alle aspekter, der danner et velfunderet værdi- og projekteringsgrundlag. Dokumentationsfeltet rummer også opbevaring af dokumenter og bygningstegninger såvel baseret på analoge som digitale metoder. Læringsmål: Den studerende skal kunne mestre og vælge mellem fagdisciplinens delelementer og mellem ovennævnte metoder og redskaber, samt bruge disse på en selvstændig analytisk og kritisk måde. Endvidere skal den studerende professionelt kunne diskutere metoder og redskaber med fagfæller samt formidle resultatet til ikke specialister. Arkitekturhistorie/byhistorie Kendskabet til dansk og europæisk arkitekturhistorie spænder fra bygnings-, til by- og landskabsniveau. Det historiske kendskab indlæres og uddybes gennem forelæsninger, øvelser og selvstudier. Kendskabet og forståelsen for arkitekturhistorien sættes i studierne i relation til praktiske øvelser og opgaver med fokus på bygningsdetaljer, bygninger, byer og kulturlandskaber. Læringsmål: Den studerende skal have opnået viden om såvel europæisk som dansk arkitekturhistorie. Det forventes, at den studerende skal lære at identificere arkitekturhistoriske elementer og påvirkninger (både
4 stilistiske og tekniske) i forbindelse med såvel monumenter som anonyme bygningsværker, sådan som de opleves i danske byer og landområder. By- og bygningsarkæologi Faget omfatter metodiske makroskopiske undersøgelser og studier af byer, bymæssige områder, bygninger, bygningsmæssige rester. De studerende skal gennem registrering af spor fra forskellige historiske perioder udarbejde en analyse og konklusion eller hypotese. Studiet baseres på forelæsninger, litteraturstudier, metodeudvikling samt konkrete øvelser. Læringsmål: Ved studiets afslutning skal den studerende f.eks. kunne gøre rede for et sammensat bygningsværks spor og derudfra bestemme enkelte byggeperioder og/eller have opnået et dybere kendskab til bybygningshistorien, således at byelementer, bebyggelsesstrukturer, gadeforløb, torve og pladser tidsmæssigt og stilmæssige kan placeres. Lovgivning Formålet er gennem forelæsninger, at gøre den studerende bevidst om bl.a. den danske bygningsfredningslov, byfornyelsesloven, lov om lokalplaner, planloven samt de politiske og apolitiske organisationer/institutioner, der påvirker forvaltningen og arbejdet med værdier i den arkitektoniske kulturarv. Læringsmål: Den studerende skal have viden dels om generel by- og bygningslovgivning, dels om specifik bevaringslovgivning samt til den række af internationale chartre, der er udarbejdet med henblik på at præge måden at omgå den arkitektoniske kulturarv på. Det forventes at den studerende både forstår relevante lovgivningstekster samt formår at forholde sig kritisk og diskuterende til dele af dem. Byggeteknik Det er formålet med kurset, at skærpe den studerendes forståelse for såvel historisk og moderne teknik dvs. de håndværksmæssige og industrielle dele af byggeriet - både de traditionelle og innovative processer - for derved at forbedre den studerendes evne til at udarbejde tegninger på detailniveau. Kurset kan evt. tage udgangspunkt i en workshop på Center for Bygningsbevaring, Raadvad, efterfulgt af en detaljeringsopgave, byggeplads- og virksomhedsbesøg. Læringsmål: De studerende der arbejder med bygningsskala skal have indsigt i både historisk og ny byggeteknik på et niveau, der kvalificerer til at gennemføre såvel undersøgelser som projekter på kandidatuddannelsen. Dette fordrer deltagelse i de tilbudte kurser, erfaring med undersøgelser i felten samt inddragelse af byggeteknisk bearbejdning i relevant skala i egne projekter. Programskrivning og programmering Skriften som arkitektonisk værktøj - kursus i skriveteknik og programskrivning. Forløbet har til hensigt at introducere det skrevne sprog som et arkitektonisk værktøj og sætter fokus på sprogets refleksive potentialer. Forløbet er i foråret en integreret del af forløbet Critical Written Reflection. Læringsmål: Den studerende skal selvstændigt kunne mestre og styre at udarbejde detaljerede programmer på baggrund af egne (eller andres) undersøgelser af valgte studieobjekter. Programmernes indhold skal kunne relatere meningsfyldt både bagud og fremad i arbejdsprocessen set i forhold til normalt 5 faser i projektet: 1. Undersøgelsen 2. Dokumentationen 3. Værdisætningen 4. Programmeringen 5. Den bygningskunstneriske bearbejdning. Formgivning og læringsmål Der undervises under hele uddannelsesforløbet i formgivning af ny arkitektur og bybygning. Undervisningen fokuserer således på at kvalificere den studerende til at være kreativ, eksperimenterende og innovativ i formgivningen af det nye arkitektoniske design. Disse kunstneriske og kreative kompetencer udvikles bl.a. gennem øvelser, vejledning, forelæsninger. Læringsmål: Den studerende skal ved kandidatuddannelsens afslutning kunne mestre at bearbejde et eksisterende værdibeskrevet arkitektonisk kulturarvsobjekt på en måde, der hvad formgivningen angår både tilgodeser objektets bevaringsværdier, dets udviklingspotentialer, et nyt funktionskoncept og den bygningskunstneriske fremtoning på en helhedsbetonet og formidlende måde. Det forventes endvidere, at arkitektoniske elementer formås detaljeret i udvalgte sammenhænge på en både formmæssig, rumlig, teknisk og funktionel udfoldet måde.
5 Forelæsningsrækker: Forelæsningsrække om årets tema Nyt møder gammelt, formgivning, proportionering, lys og stoflighed Fra viden over idé og koncept til form Formidling, fremstillingsteknik og præsentation 3. Grundlaget for bedømmelser, specifikt for semesterets studieplan samt referencer til generelle bestemmelser I bedømmelsesgrundlaget for semesterets studieforløb lægges der vægt på at den studerende: gennem sit projektarbejde har vist en selvstændighed i opsøgning af relevant viden har vist en forståelse for fagområdets kernepunkter, har udviklet en holdning til arbejdet med fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer har udviklet evne til at tage stilling til værdier og potentialer, og på grundlag af en forudgående undersøgelse kan udarbejde et bygningskunstnerisk projekt på by- og bygningsniveau, der demonstrerer: Faglig viden Beherskelse af metoder inden for udforskning teori og viden, analyse og research herunder kendskab til fagområdets vidensgrundlag og evne til reflekteret at inddrage og opbygge relevant viden i et integreret program- og projektarbejde Faglig kommunikation Beherskelse af redskaber og metoder inden for kommunikation mundtlig, skriftlig, visuel samt evne til at reflekteret at anvende fagområdets redskaber og kommunikationsformer i et integreret program- og projektarbejde Faglig metode med nogen selvstændighed at strukturere og gennemføre projektstudier på grundlag af en selvprogrammeret opgave Beherskelse af metoder inden for projektarbejde problemformulering, programmering, skitsering, syntetisering herunder evne til Faglige resultater Evnen til at omsætte færdigheder til faglige resultater herunder evnen til med udgangspunkt i studieplanes ramme at formulere og indfri egne studiefaglige mål, samt omsætte opgavens forudsætninger og krav til kvalificeret faglig besvarelse. Der lægges vægt på at bedømmelsen sker som en vurdering af den studerendes niveau forstået som en samlet vurdering af niveauet for delelementerne, der er gennemført gennem hele semesteret. 4. Semesterets elementer/etcs Gennemførelsen af et semester giver i alt 30 ECTS 7. og 8. semester: Program- og projektudarbejdelsen inkl. feltarbejde giver 30 ECTS 9. semester: Program- og projektudarbejdelsen giver i alt 30 ECTS 10. semester: Formulering af afgangsopgave og afgangsprojektet giver 30 ECTS 5. Undervisningssprog/language: Der undervises på dansk/the language is danish
Studio Transformation & Architectural Heritage - studieplan for kandidatforløbet E14 + F15. Tema for to semestre: waterfronts
Studio Transformation & Architectural Heritage - studieplan for kandidatforløbet E14 + F15 Tema for to semestre: waterfronts De to kommende semestres tema og studier er planlagt i samarbejde mellem UPR,
Læs mereStudio Transformation & Architectural Heritage
Studio Transformation & Architectural Heritage - studieplan for kandidatforløbet forår 2014 På Studio Transformation & Architectural Heritage er studieårets to semestre opdelt i to tilgange, der supplerer
Læs mereOM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard
Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES
Læs mereARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1.
ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for kandidatuddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus Revideret udgave gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse 1 UDDANNELSENS MÅL... 2 2 UDDANNELSENS LÆRINGSMÅL...
Læs mereMinor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring
Minor i Kunst, Skrift og Forskning Specialiseret undervisningsforløb i Vidensbaseret Læring Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Institut for Kunst, Skrift og Forskning Godkendt den 18.
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereFor modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Læs mereS T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t
S T U D I E P L A N U N I T B R e S c r i p t 2. + 3. studieår efterårssemesteret 2014 forårssemesteret 2015 Arkitektskolen Aarhus Studieplanen for Unit B er udarbejdet på baggrund af Studieordningen for
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
BA i Kommunikation, AAU Besvaret af: 17 Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen levet op til dine forventninger? (1 =i meget lav grad, 2 = i
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier Med BA specialisering i Interaktive digitale medier - Aalborg 7 respondenter 28 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 25% Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereAlmen studieforberedelse stx, juni 2013
Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereSTUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN VED ARKITEKTSKOLEN AARHUS
STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN VED ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 12 Gældende fra den 1. september 2016 Side 2 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Uddannelsens mål 3 2 Uddannelsens læringsmål 3 3 Uddannelsens
Læs mereKort- og landmålingsteknikeruddannelsens
Semesterorientering Kort- og landmålingsteknikeruddannelsens 4. semester December 2014 2 Indholdsfortegnelse 1. GENERELT... 3 2. VEJLEDENDE SKEMATISK OVERSIGT OVER FJERDE SEMESTER.... 5 3. VALGDELEN...
Læs mereUDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN?
UDFÆRDIGELSE AF PROGRAM HVORFOR? HVAD? HVORDAN? 1 1 DETTE ER EN SKABELON FOR UDFÆRDIGELSE AF ET PROGRAM. I SKAL SELV UDFYLDE SKABELONEN! 2 2 HVORFOR? FORDI PROGRAMMET : - FUNGERER SOM ET ARBEJDSREDSKAB
Læs mereIN SEARCH OF IDENTITY
IN SEARCH OF IDENTITY Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering En jubilæumsgave til de tidligere Dansk Vestindiske Øer In Search of Identity 2017 er 100-året for
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Kunstakademiets Arkitektskole
Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Vedtaget af Skolerådet den 18.6.008 Justeret den 4.9.008 September 008 J.nr. 001105 Studieordning for Bacheloruddannelsen ved Det Kongelige
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium
Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereSemesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016
Semesterevaluering MVSA modul 4 foråret 2016 Hvor mange dage har du deltaget i undervisningen på modulet? (Et modul består af 5 seminardage: 2 seminardage i februar, 2 seminardage i marts og 1 seminardag
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereTilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside
Kritisk urban geografi Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Geografi kandidatkursus dansk / engelsk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode,
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereARKITEKTSKOLEN AARHUS. Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision
ARKITEKTSKOLEN AARHUS Studieordning for bacheloruddannelsen ved Arkitektskolen Aarhus 3. revision Arkitektuddannelsens 1.-6. semester gældende fra 1. september 2014 Indholdsfortegnelse KAPITEL 1: OVERORDNET
Læs mereUndervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse
Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Historie
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Historie ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Historie... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...
Læs mereSTUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER
STUDIEPLAN 2007-08 INSTITUT FOR PRODUKTDESIGN OG INSTITUT FOR KOMMUNIKATIONSDESIGN GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER STUDIEPLAN 2007-08 FOR GRUNDUDDANNELSEN 2. SEMESTER 22. juni 2007 (TK)/ version 2 af 28.
Læs mereFIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017
FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereSTUDIEORDNING (national del) for. PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration
STUDIEORDNING (national del) for PBA i Produktudvikling og Teknisk Integration Revideret 16. august 2018 1 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 1.1.1. Studieretningen It og elektronik har
Læs mereBACHELORPROJEKT FORÅR 2018
BACHELORPROJEKT FORÅR 2018 Orienteringsmøde for HA-studerende PROJEKTET Bachelorprojektet er den sidste studieaktivitet på HA-uddannelsen og bygger på den viden samt de færdigheder og kompetencer, den
Læs mereDjøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereEvaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk
Evaluering af kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk Der blev i foråret 2009 udbudt undervisning på to moduler på kandidatuddannelsen i Didaktik, dansk: Tekst og mundtlighed tekst og og. På Tekst og mundtlighed
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har
Læs mereTemadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi
Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereLedelse. dokumentation. kvalitetsudvikling af ergoterapi
Møde med kliniske undervisere d. 7.04.2011 ERG508 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen.
Læs mereModulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KVALITETSSTYRING OG INNOVATION Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus 5 ECTS Modulet er målrettet
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereMål Introducerer de studerende for forskellige anvendelser af IT i den offentlige sektor, samt til programmering af sådanne IT systemer.
Semesterbeskrivelse OID 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk
Læs mereFagmodul i Psykologi
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik, forår 2010 I forårssemesteret 2010 blev der udbudt undervisning i følgende to moduler indenfor suppleringsuddannelsen i Generel Pædagogik: og Videnskabsteori
Læs mereModul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Læs mereForsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige
[Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereFagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereLejrskole for overvægtige børn
Lejrskole for overvægtige børn RINDSHOLM MØLLE Transformation af Rindsholm Mølle ved Viborg HVORFOR_OPGAVENS RELEVANS Lokation Rindsholm Mølle Øvrige vandmøller i området Møllen anno 1935 På mit studieforløb
Læs mereBacheloruddannelsen i musik (BMus)
Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
Læs mereRettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.
Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september
Læs mereBacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og
Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag
Læs mereKurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der udarbejdes under kurset i grupper af 2-4 studerende.
3. sem: Socialpsykologisk forskning i praksis Om kurset obs på samlæsning mellem 2. kand: kvalitative metoder - avanceret (gammel studieordning) og 3. sem: socialpsykologisk forskning i praksis (ny studieordning)
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereForventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?
Kandidatuddannelsen i Oplevelsesdesign - Aalborg 5 respondenter 22 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 23% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereVIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester
VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen
Læs mereFagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019
Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering
Læs mereUddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring
Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN
Læs mereSemesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del
Semesterbeskrivelse for 4. semester på HD 1. del Oplysninger om semesteret Skole: AAU Executive, School of Business and Social Sciences Studienævn: MBA- og HD-studienævnet Studieordning: Studieordning
Læs merea. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,
Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereModulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)
Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereKvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation
Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil
Læs mereStudieordning for Adjunktuddannelsen
Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske
Læs mereProfessionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder
Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag
Læs mereDen endelige udformning af tekst til studieordning afventer SN og Midtvejs status. Maja Indkalder til møde herefter.
PBL i studieordningen på KSA referat af 3 udgave - procespapir. Papiret indeholder: 1. en kort præsentation af PBL akademiets forståelse af PBL, og dermed hvad der skal indeholdes 2. en overordnet præsentation
Læs mereSemesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Læs mereBYGNINGSFORSTÅELSE. Forelæsning for 4. studieår Studio Perspectives on Transformation Arkitektskolen Aarhus 1. oktober 2012
BYGNINGSFORSTÅELSE Forelæsning for 4. studieår Studio Perspectives on Transformation Arkitektskolen Aarhus 1. oktober 2012 lektor, arkitekt m.a.a. Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereArktisk teknologi C. 1. Fagets rolle
Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og
Læs mereFeedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen
Feedback skema Kliniske underviseres rolle ved intern og ekstern prøve Temadag ledere og kliniske undervisere Praktikkoordinator Anne Karin Petersen Læringsprocesser og baggrundsmaterialer udvikling af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Byggeri
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi 2010F I forårssemesteret 2010 blev der udbudt 1 modul indenfor pædagogisk psykologi Videnskabsteori og metode i et. I alt var der 69 tilmeldte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærere Htx Byggeri
Læs meres1. Af Jakub Slusarek
s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer
Læs mereFagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det
Læs mereEvaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi
Evaluering af Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi I efteråret 2009 blev der på Suppleringsuddannelsen i pædagogisk psykologi udbudt undervisning på modulet Pædagogisk-psykologisk teori. På dette
Læs mereRoskilde Universitet
tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen
Læs mereLæreplan Teknologiforståelse. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Teknologiforståelse 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Teknologiforståelse er et almendannende og studieforberedende it-fag med fokus på det undersøgende og skabende. Det behandler og udfolder
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 12 Institution Københavns Tekniske Skole, Afd. Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer Htx Design
Læs mereStk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik
25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer
Læs mere