VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Christiania 1.12

Transkript

1 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Christiania 1.12

2 1.12 CHRISTIANIA Stedet Kulturmiljøet omfatter Fristaden Christiania dvs. dele af den gamle Bådsmandsstrædes Kaserne og del af det tidligere voldterræn med bastioner langs Stadsgraven og er del af kulturmiljøet 1.3 Fæstningsringen. Det afgrænses af Stadsdgraven, Erdkehlgraven, Labratoriegraven, Refshalevej, Prinsessegade, og Bådsmandsstræde. Fredericiagade Amalienborg Amaliehaven Sankt Annæ Plads Bredgade Holmen Nyholm Periode Moderne tid (1945-) Afslutningen af 2. verdenskrig medførte et opbrud i tidligere normer. Sidst i 1960erne begyndte en verdensomspændende bevægelse for nye måder at opbygge et samfund på. Idealet var fællesskab og medbestemmelse. gade Christianshavns Kanal Christiania De store krigsårgange medførte, at boligmanglen blandt unge var stor i 1960 og 1970erne. Det førte til flere besættelsesaktioner af tomme bygninger i hovedstaden. de Christianshavn Kløvermarken 2 Oversigtskortet viser de 12 kulturmiljøer i Kommuneplan 2011 i afsnittet "København som hovestad". For hver af de markerede flader er der udarbejdet en baggrundsrapport. Denne rapport omhandler 1.12 Christiania.

3 Begrundelse Christiania er et eksempel på hovedstadens mangfoldighed - et socialt og kulturelt eksperiment - med plads til at leve på en anden måde i den af staten nedlagte Bådsmandsstrædes Kaserne. "Fristaden Christiania" blev dannet i 1970'erne, og der er opstået et integreret minisamfund, som i dag udgør et unikt kulturmiljø for København som hovedstad. Christiania udgør samtidig en sammenhængende og velbevaret del af det fæstningsanlæg, der indtil for omkring 160 år siden omkransede den indre by og rummer dermed også stor fortælleværdi om København som fæstningsby. Omgivelserne har dog langt fra bevaret det udtryk, som de havde som militært anlæg, hvor arealerne mellem bygningerne var mere eller mindre åbne og ubebyggede. Kulturmiljøets bevaringsværdier De tidligere militære bygninger og voldanlæg, som udgør det fysiske udgangspunktet for Fristadens eksistens De mere kreative og eksperimenterende bebyggelser, der efterfølgende har udviklet sig, eksempelvis de tre selvbyggerhuse med frodige omgivelser, der ligger på Refshalevej ud mod Stadsgraven mellem Frederiks Bastion og Carls Bastion De oprindelige bygninger med senere kreative tilføjelser, som ligger på Stadsgravens østside mellem 1. og 2. Redan på Enverloppen. Den tidligere Bådsmandsstrædes Kaserne Det tidligere Ammunitionsareal på Ulriks Bastion, Sofie Hedvigs Bastion, Vilhelms Bastion, Carls Bastion, Frederik Bastion med tilhørende bygninger samt voldanlæg og voldgrave Afgrænsning af kulturmiljøet Bærende bevaringsværdier Værdifulde bebyggelsesflader Værdifulde landskabsflader 3

4 Kulturhistorie Baggrund og Grundtræk Christiania blev stiftet i 1971, da en gruppe aktivister ønskede at oprette et socialt eksperiment, der gik ud på at danne et kollektivt, alternativt, selvstændigt samfund. Beboerne på Christiania har således udviklet deres eget sæt af regler, uafhængig af den danske regering. Christiania er også kendt for Pusher Street, hvor hash og andre stoffer bliver solgt åbent fra permanente stande. Indtil 2004 var der dog ikke regler, der forbød»hårde stoffer«, såsom kokain, amfetamin, ecstasy og heroin. Hashhandel er kontroversielt, men da ændring af reglerne kræver enighed, kan de ikke ændres, medmindre alle er enige. Mange christianitter støtter legalisering af cannabis i Christiania. Siden 1994 har beboerne betalt skatter og afgifter for vand, elektricitet og renovation. Bådsmandsstrædes Kaserne I 2004 besluttede regeringen, at Christiania skulle normaliseres. Slots- og Ejendomsstyrelsen fik til opgave at lave en plan for normaliseringen og overvåge, at christianitterne overholdt et byggestop. Christiania anlagde sag mod staten for at få fastslået om christianitterne havde vundet hævd på området. Ved Østre Landsrets dom af den 26. maj 2009 tabte christianitterne imidlertid søgsmålet. Området set mod sydøst 4 Foto fra 1970'erne

5 I juni 2011 købte christianitterne området af Slots- og Ejendomsstyrelsen. Med aftalen frikøber Christiania dele af området. Beslutningen blev truffet på et fællesmøde. Med frikøbet sikres fristaden som et samfund med fælleseje - uden privat ejendomsret - hvor christianitterne kan fortsætte som et kollektiv i én fælles organisation. Bådsmandsstrædes Kaserne og voldene Kasernen i Bådsmandsstræde husede det kongelige Artilleriregiment, Hærens Materiel Kommando, ammunition, laboratorier og depoter. Det tilstødende område mod nord, Holmen, var Danmarks største flådebase indtil 1990'erne. Et område længere mod nord bliver stadig brugt af flåden, men er åbent for publikum i dagtimerne. Den yderste forsvarslinje, Enveloppen, indeholder fire krudtforrådskamre Den yderste forsvarslinje, Enveloppen indeholder fire krudtforrådskamre. De blev bygget som erstatning for et lager ved Østerport i det centrale København, som sprang i luften i 1770 og dræbte 50 mennesker. På voldene findes også stedet, hvor Danmarks sidste henrettelse fandt sted efter restopgøret Bygningen er væk, men fundamentet og et dræn til blodet findes stadig. Et af selvbyggerhusene ved vandet Naturstier på volden 5

6 Landskab Landskabskarakter Voldanlægget på Christiania er et markant topografisk træk i området. Udover selve voldens udformning er beplantningen og vandfladen i Stadsgraven og den ydre voldgrav markante elementer på voldanlægget. På bastionerne uden for den bymæssige del af Christiania og på Nord- og Syddyssen opleves landsbyagtige strukturer som små selvstændige enklaver med deres egen stilfærdige stemning. Den tætte, skovagtige tilgroning af volden understreger strukturerne. 6 De mange haver, pladser og åbne, ubebyggede grønne områder, som i dag er beplantet/tilgroet med urter, træer og buske gør Christiania til en frodig oase i storbyen. Den grønne struktur udgør en væsentlig del af kulturmiljøet, og flere steder har bebyggelsen en enestående, landskabelig beliggenhed, f.eks. på Stadsgravens østside på redanerne. Arkitektur Hovedtræk og bebyggelsesmønster Arkitektonisk består Christiania dels af de tidligere militære bygninger, dels af de nyere mere uplanlagte byggerier. Det tidligere kaserneareals regelrette og stramme opbygning samt bastionernes og redanernes bygningsanlæg angiver stadig grundstrukturen i Christianias byplan. Den organiske og ustrukturerede arkitektur har dog sat et væsentligt præg på området. De bygningsmarkerede akser i anlægget udviskes af den senere parkagtige behandling af de tidligere parade- og ridepladser, der nu fremstår med bløde og slyngede forløb. På bastionerne ligger krudthusene omkranset af selvbyggersamfund. Ofte med en arkitektur, der ved anvendelse af referencer til byens bygningsdetaljer citerer arkitektur fra den gamle by. Delområder og elementer i bebyggelsen Voldanlægget med bygninger Den oprindelige bebyggelse på voldanlægget har en klart opfattelig struktur med krudthusene - bastante huse med metertykke mure - på bastionerne og de vinkelformede bygninger på redanerne. Da voldene ophørte som forsvarsanlæg, blev der dog brudt med dette princip, og der blev i et vist omfang bygget militære bygninger i og på dele af volden. På voldanlæggene er det i nogen udstrækning de militære bygninger, der har bestemt en del af de nye bebyggelsers placering, idet de nye huse er opført ovenpå eller i forbindelse med disse, ofte skubbet ind i eller bygget op til volden. Den Grå Hal Den Grønne Hal Bådsmandsstrædes Kaserne Bådsmandsstrædes Kaserne blev opført i 1836 og er efterfølgende blevet udvidet flere gange. Kasernebygningernes struktur er meget forskellig i de forskellige dele af området. Her findes store, velproportionerede værkstedsbygninger, magasinbygninger, ridehaller og administrations- og indkvarteringsbygninger, barakker og et stort antal mindre bygninger med forskellige funktioner, udlagt efter et system som nogle steder stadig kan opfattes, selvom de senere omdannelser af bygninger, pladser og veje har ændret meget. Hovedbygningen nu kaldet Fredens Ark er den ældste af bygningerne og opført i klassicistisk stil. Blandt de ældste bygninger er også et hømagasin (Operaen), Den grønne Hal og Landetatens Laboratorium (Mælkebøtten), der minder om den spartanske arkitektur, man kan finde i dansk Vestindien. Dertil kommer Den Grå Hal, der oprindeligt var ridehus og de tre magasinbygninger i træ. Det er selve konstruktionen af Den Grå Hal, der gør den til noget enestående inden for europæisk arkitektur.

7 Fredens Ark Loppen 7

8 Taget bæres af otte fritstående spærfag, der i en imponerende bue spænder over hele bygningens bredde en såkaldt Bohlendach-konstruktion. Den Grå Hal er måske det eneste sted i Europa, hvor man kan se denne konstruktion så fornemt udført og i den størrelse. Artillerimagasinet ved Prinsessegade nu kaldet Loppen - er fra 1863 og er tegnet af arkitekt Johan Henrik Nebelong i rundbuestil. Med få men effektfulde arkitektoniske virkemidler er bygningen et fint og velbevaret eksempel på tidligt, industrielt præget byggeri - her til militære formål. Bygningen har en vigtig rumdannende funktion mellem Prinsessegade og Christiania. Multihuset Ligesom Loppen er Landetatens Laboratoriums hovedmagasin nu kaldet Multihuset - fra 1871 opført i rundbuestil. Multihuset står med sin solide tyngde som en markant bygning, der både markerer voldens retning og understreger det interne gadeforløb og skaber en tæt byfornemmelse. Ligeledes er klyngen af fabriksbygninger fra 1887 opført i rundbuestil (Fabrikken, Månefiskeren og Bade- og Sundhedshuset) i nærheden. Det trefløjede fabriksanlæg med skorsten udgør i kraft af sin magtfulde, men rigt dekorerede teglstensarkitektur, et meget markant bygningsværk, som er et fornemt vidnesbyrd om den industrielle arkitektur i det sene 19. århundrede. Månefiskeren Området, der i dag kaldes Mælkevejen, er opført i og består af 6 oprindeligt ens toetages kasernebygninger med forlægninger øverst og stalde nederst. Tilsvarende er Psyak, en række barakker, også arrangeret i et gridmønster. Begge bygningsgrupper er i dag meget ombyggede. Siden dannelsen af Christiania er der sket en omdannelse af de oprindelige anlæg. Der er bygget om og til, nogle bygninger har fået løftet taget, isat kviste, ovenlys eller er blevet udvidet med altaner og tagterrasser, og der er blevet opført nye bygninger mellem de gamle. Mælkebøtten Selvbyggerhuse Fristaden har suppleret kasernebebyggelsen med spredt beliggende selvbyggervillaer, og en stor del af Christiania består af kreative og eksperimenterende selvbyggerhuse i en frodig og fantasifuld arkitektur med både landsbyens og storbyens træk. Flere af husene er placeret langs voldgraven helt ned til vandet. 8 Den organiske, ustrukturerede og fantasifulde arkitektur, der fulgte i kølvandet på 1970'ernes ideologi, har som et nyt kulturlag sat et væsentligt præg på området. Det lille Krudthus

9 Bananhuset set fra toppen af Volden - og fra Grønnegade Pagoden Sjette Sans Nogle af de nye huse er vurderet som bevaringsværdige. Det drejer sig om Bananhuset, Pagoden, Sjette Sans og Domen. Bananhuset er opført af tyske navere, der gennem mange år har gæstet Christiania. Det er bygget udelukkende af organiske materialer. Pagoden er tegnet af arkitekten Søren Blicher. Sjette Sans er tegnet af arkitekt Carl Mark Madsen i Domen er opført i Der er tale om en rund bygning i bindingsværk med rødt tegltag. Krudthus Wilhelms Bastion Bygninger på Enveloppen I området på Stadsgravens østside mellem 1. og 2. redan på Enveloppen - også kaldet Norddyssen - findes flere bebyggelser, hvor christianitterne har bygget videre på de oprindelige militære småbygninger. Christianitterne har både genbrugt de lave bygninger og enkeltstående ydermure, og området fremtræder i dag som et intimt miljø med en malerisk og selvgroet bebyggelse. Flere af bygningerne er blevet malet i stærke farver mens andre er blevet udvidet med tilbygninger i træ. Sårbarhed Kommandanthuset 9

10 Pusher Street Model opstillet i Grå Hal, Christiania - september 2011 Lille Bellevue Manhattan, Spirehuset, Svanehuset og Vandhuset på Norddyssen 10

11 Det er vigtigt at se hele områdets bygninger i sammenhæng med omgivelserne, idet de indgår i en sammenhængende fortælling om København som hovedstad. I dag rummer området ud over den militære historie også andre kulturhistoriske værdier. Det er væsentligt, at begge fortællinger rummes inden for området. Kulturmiljøet er på den ene side sårbart overfor fjernelse af fristadens frodige og karaktergivende beplantning, men på den anden side er Bådsmandsstrædes Kaserne samtidig også sårbar over for beplantning og tilgroninger, der slører udsigten over og oplevelsen af voldanlægget. Udviklingsmuligheder Fremover er det væsentligt at bevare den ydre fremtoning af Bådsmandsstræde Kasernes militære anlæg med bygninger og omgivelser i samspil med, og med plads til, den selvgroede, selvbyggede og sociale fristad, da dette tilsammen karakteriserer Christiania. Nuværende sikring værkstedsformål opretholdes, samt at de væsentligste arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bevares for fremtiden. Kulturarvsstyrelsen har i 2007 fredet 11 huse på Christiania: Krudthusene, Redanernes krudtmagasiner, Mælkebøtten, Den Grå Hal, Den Grønne Hal og Kommandørhuset. Note: *Bastioner og det tidligere voldterræn indgår også som del af kulturmiljøet 1.3 Fæstningsringen. Kilder Idékonkurrence om Helhedsplan for Christianiaområdet, 2003 Bydelsatlas Indre By/ Christianshavn København 2014 Miljøministeriet har i 1991 udsendt en lokalplan for Christiania. Bestemmelserne heri sigter på, at den nuværende anvendelse af området til blandet bolig- og Rådhuset, hovedhuset i det tidligere laboratorieanlæg 11

12 Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Postbox København V Telefon byensudvikling@tmf.kk.dk