Kvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5 Nationale test...6 Trivsel....7 Kompetencedækning...9 2

3 Indledning Der skal minimum hvert andet år udarbejdes kvalitetsrapporter for skoleområdet, som består af lokalrapporter for de enkelte skoler og en samlet skolerapport for kommunen som helhed. Her følger lokalrapporten på skoleniveau for 2016/2017. Hensigten med kvalitetsrapporten er at give en afrapportering på de opnåede resultater, læring og trivsel. Kvalitetsrapporten indgår i dialogen mellem Center for Børn og Læring og den enkelte skole omkring resultater, effekter og indsatsområder. Kvalitetsrapporten indeholder data for (minimum) en 3-årig periode indenfor følgende områder: Resultater (karakterer) Social økonomisk reference Nationale test Trivsel Kompetencedækning Er skolen uden overbygning, vil resultater og socioøkonomisk reference ikke indgå. Alle data kommer, med mindre andet er angivet, fra Undervisningsministeriets ledelsesinformation. Oplysninger om opgørelsesmetoder og beregninger findes der mere om på På nationalt plan er der følgende mål: De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I Herning Kommune arbejdes der med følgende mål: Herning Kommune mål: Alle børn skal blive så dygtige, de kan Alle børn skal være en del af fællesskabet 3

4 Skolebestyrelsens udtalelse Vi er enige i skoleledelsens nedenstående betragtninger, dog kunne vi ønske os at resultaterne viste progressionen for de samme elever over flere skoleår. Disse resultater har været en del af indholdet i kvalitetsrapporten tidligere, og det er jo faktisk muligt at hente den form for resultater i de nationale test. Vi har fokus på de forebyggende indsatser, der er i gang på skolen i forhold til at øge elevernes trivsel. I den forbindelse har vi vedtaget en antimobbestrategi, som er ved at blive indarbejdet. Skoleledelsens udtalelse Skolens klasser er meget forskellige. Dette gælder også i forhold til, hvordan de klarer sig fagligt. Som skole er vi meget interesseret i at følge progressionen over tid for den enkelte klasse og den enkelte elev og dermed at følge den effekt vores undervisning har. Resultaterne i Kvalitetsrapporten 2016/17 er dog svære at forholde sig til, da de hovedsageligt er baseret på sammenligninger mellem et klassetrin og det foregående års tilsvarende klassetrin. Det giver ikke mening at sammenligne forskellige klasser med hinanden lokalt. Den slags sammenligninger er bedst egnet på kommune- og landsplan. Gode sprogkundskaber er en af de vigtigste forudsætninger for at klare sig godt i skolen og senere i forhold til uddannelse. Sammen med Børnecenter Nord har vi fokus på børnenes sproglige udvikling. Arbejdet starter allerede i vuggestuen og børnehaven og fortsætter op gennem skolegangen. Det sproglige arbejde i vuggestuen og børnehaven skal give alle børn et andet og bedre udgangspunkt for skolegangen. Vi er langt hen af vejen tilfredse med resultaterne i nationale test. Generelt kan vi se, at testresultaterne forbedres gennem skoleforløbet. Den udvikling tilskriver vi skolens undervisningseffekt. Vi skal fortsat have høje forventninger til skolens elever, fordi vi ved, at høje forventninger giver gode resultater. Vi skal følge den enkelte elevs og den enkelte klasses udvikling og være klar til at justere vore indsatser, så undervisningseffekten fortsat er høj. Vi har en målsætning om at andelen af elever målt i nationale test, der er gode læsere og gode til matematik, fortsat skal øges og at andelen af elever med dårlige resultater skal mindskes. Vi har samtidig en målsætningen om, at alle elever, også de dygtigste, til stadighed skal udfordres. 4

5 Resultat bemærkninger Nationale test. Vi er tilfredse med resultaterne i rapporten, som tager afsæt i skolens målsætning om at andelen af elever målt i nationale test, der er gode læsere og gode til matematik, fortsat skal øges og andelen af elever med dårlige resultater skal mindskes. Generelt set ligger mange elevers testresultater i "godt", "rigtig godt" eller "fremragende". Resultaterne for 6. klasse i læsning og matematik 2016/2017 angiver, at vi ikke har mindst 80% der er gode. Læseresultatet er påvirket af, at elever fra vores ældste specialklasse har deltaget i testen. Uden dem ville resultatet være langt over 80%. (87%) I matematiktesten ligger 28% i middelområdet og 55% over middel. Trivselsmåling. Hvert år, når resultaterne fra trivselsmålingerne foreligger, gennemgår de enkelte klassers lærere resultaterne sammen med skoleledelsen. Giver analysen af resultaterne anledning til handlinger, laves der en plan for det videre arbejde. Vi notere med tilfredshed, at 97% af eleverne i klasse er glade for deres skole, og 98% er glade for deres klasse. I klasse angiver 91% af eleverne, at de er glade for deres skole, og 96% er glade for deres klasse. 5

6 Nationale test De nationale test opgøres med afsæt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. Omkring indikatoren om 80 % er gode omfattes elever med resultater, der karakteriseres som gode, rigtigt gode eller fremragende, dvs. de tre øverste niveauer. Omkring indikatoren om udviklingen i de allerdygtigst elever omfattes elever med resultater, der karakteriseres som fremragende, dvs. det øverste niveau. Udviklingen i andel elever med dårlige resultater omfatter elever med resultater, der karakteriseres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige, dvs. de to laveste niveauer. 6

7 Trivsel Trivsel sammenligning Trivsel indikatorer Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. 7

8 Svarfordeling - indikatorer 8

9 Kompetencedækning Grafen viser kompetencedækningen for skolen på udvalgte fag. Tabellen viser kompetencedækning i alle fag. 9

10 Sammenligning på kompetencedækning Grafen viser den samlede kompetencedækning og udviklingen over tid for skolen, hele kommunen og hele landet. Der er fra 2020 et mål på 95% kompetencedækning. 10