Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7, tekstrække

Transkript

1 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. juli 2013 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 8. søndag efter trinitatis, Matt. 7, tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind Dåb: DDS 448,1-3 DDS 448,4-6 DDS 390: Gud, lad dit ord i nåde lykkes DDS 672: Jeg ved, på hvem jeg bygger Altergang: DDS 334: Guds kirkes grund alene DDS 49: Ingen er så tryg i fare Tekstlæsninger GT-læsning Jer 23,16-24 Epistel Rom 8,14-17 Prædiketekst: Matt 5,17-21

2 2 Jesus sagde:»tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve. På deres frugter kan I kende dem. Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter. Et godt træ kan ikke bære dårlige frugter, og et dårligt træ kan ikke bære gode frugter. Ethvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden. I kan altså kende dem på deres frugter. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje.«prædiken Det er skarpe ord i dag fra Jesus. Han taler om, at alle ikke skal komme ind i Himmeriget, end ikke dem, som siger Herre, Herre, til ham. Det er svært at tro, at disse ord er ment bogstaveligt. Det er sat på spidsen for at give en tydelig advarsel mod falsk forkyndelse. For i sidste ende er det jo ikke sådan, at folk bliver afvist ved døren af en kærlig Gud. Hvorfor skulle han ikke lukke folk ind, der råber Herre, Herre, til ham? Hvorfor skulle han ikke lukke alle ind? Den gud, vi tror på, er vel kærlighedens Gud! De sidste ord om den lukkede himmel kan være ord, menigheden har fundet på, lige før evangeliet blev nedskrevet. Fra Jesus selv kommer de ikke. Vi kommer nemlig alle sammen ind! Se, ad disse linjer kunne forkyndelsen lyde hos den falske profet i dag. Og allerede i det, jeg sagde, hørte vi måske den største og alvorligste fare ved den falske profets forkyndelse: Det lyder så godt! Hvor er det dejligt at lytte til forkynderen, der siger: Fred og ingen fare. Bare fortsæt som du altid har gjort. Og hvem vil ikke også helst forkynde fred? Evangeliet for fulde gardiner, tilgivelse for al synd, fred med Gud, evigt liv på den nye jord. Og det skal forkyndes med stor styrke for alt det har du, der tror på Jesus. Sådan hørte vi det i epistlen, hvor Paulus nævner barnekåret, som et troende menneske har hos Gud. Vi kan med barnekåret råbe Abba, Fader, til Gud.

3 3 Profeten Jeremias stod mange århundreder før Jesus over for en hær af falske profeter, der sagde selv til dem, der lader hånt om [Gud ]:»Herren har sagt: Nu bliver der fred«, og til alle, der vandrer i hjertets forstokkethed, siger de:»ulykken rammer jer ikke.«de forkyndte fred for dem, der var ligeglade med Gud. Og folket syntes, det var dejligt at lytte til. De sagde: Vi kan gøre som det passer os, vi kan leve i fred for både Gud og de mørkemænd og fundamentalister, der kan finde på at sige os imod. Jeremias derimod, som forkyndte dom over synden, omvendelse og gode gerninger, ham kastede de i blokken, hvor han sad til skue for hele folket, der passerede forbi. Manden, der slog ham og lod ham lægge i blokken, var endda præsten Pashkur, overopsynsmanden i Herrens tempel. Ak ja, selv præsterne profeterede løgn. Senere kom Jeremias både i fangehullet og blev kastet ned i en cisterne alt sammen fordi han sagde sandheden, Guds ord. Han sagde: Hvis I ikke omvender jer, så rammer ulykken jer. Og uanset hvor ligeglade folk var med det, så stod babylonerne, ulykken fra nord, en dag ved byporten, indtog Jerusalem og hele Sydriget. Da råbte folket på Gud, men det var for sent. Ikke enhver, som siger: Herre, Herre! til mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør min himmelske faders vilje. Hermed har vi slået fast, hvilken alvor der er i dagens advarsel fra Jesus. Det er indgangen i Himmeriget, det drejer sig om. Det er frelsen, der er på spil, og når frelsen er på spil, bruger Jesus de skarpeste knive fra skuffen. Det gør han, når nogen vil forsøge at rive os væk fra ham og pagten med ham. Ligesom en ægtemand typisk vil bruge skarpe ord, hvis nogen forsøger at tage ens hustru fra en og forstyrre den pagt, man har indgået! Han vil ikke, at evangeliet skal rives væk fra Albert, der i dag har modtaget det, eller fra os andre, der kender kraften i Guds ord. Derfor sang vi også lige før en bøn:

4 4 Lad ingen falsk profet forvilde os bort i nattens sure nød, lad ingen lærdom vrang forspilde vor trøst af Jesu dyre død! Jag bort hver ulv i fåreham, o hyrde god, vogt dine lam! Derfor fortæller jeg videre, hvad Jesus altid har sagt til sin menighed: Ulykken kommer, jorden går under. Kristus skal komme igen, for at dømme levende og døde, som vi bekendte ved dåben for lidt siden fra Trosbekendelsen. Og på den dag vil du råbe på Gud sammen med mig og alle andre. Og for at den dag ikke skal blive den store katastrofe, men indgangen til det evige liv, har Gud i verden givet os sande profeter, der med deres hyrderøst skal lede os den rette vej. Det gælder for det første profeterne fra det gamle Testamente, der under Guds vejledning vidnede om den frelse, der skulle komme. For det andet gælder det apostlene, der under den samme vejledning skrev om alt det, der er sket med Jesus. Gennem Bibelens ord kan Jesus lede os som hyrden leder sine får. Min farfar havde et salmevers som en fast bøn ved morgenbordet, som jeg husker meget tydeligt. Den lød: Gud lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord. Det er det, Jesus vil. Og derfor siger han de skarpe ord om falske profeter. Jesus siger to ting: For det første: De kommer til jer i fåreklæder, men er indeni glubske ulve. For fåreflokken ser det udadtil ud til at være en af vores egne, og dermed ser man ikke faren, før ulven angriber og river fårene til sig. Det gør den falske forkynder så farlig. På Jeremias tid har man uden tvivl sagt om præsten Pashkur, der lagde Jeremias i blokken: Jamen, det er jo en præst. Så kan det da ikke være helt galt? Hvor tit hører man ikke, at forkyndere vurderes på det ydre? Jamen, det var sådan en høflig mand, og så ka han sjøng. Eller: Hun er så pæn i det og gør altid så meget ud af sit hår.

5 5 Og der kommer det virkeligt skræmmende ved den falske forkyndelse med den pæne fremtoning: når man lytter til den, begynder man at give vedkommende ret. Det er det største faremoment ved den falske profeti. Jeg begynder selv at tro på den falske forkyndelse selv om den er falsk. Jeg mister orienteringssansen. Især i forhold til den forkyndelse, der med et paulinsk udtryk kildrer vores ører og siger fred og ingen fare. Dermed kommer man ind i et bedrag, som ender med at tage Himmeriget fra os. De kommer til jer i fåreklæder, men er indeni glubske ulve. Tag jer i agt, siger Jesus! For det andet siger han om de falske profeter: På deres frugter kan I kende dem. Her tænkes ikke på den moralske levevis, for mange falske forkyndere eller mennesker i det hele taget kan leve efter høje moralske idealer uden at være sande forkyndere. Jesus tænker på forkyndelsens frugter. Hvilke frugter skaber forkyndelsen? Skaber forkyndelsen den frugt, som Jesus sigter efter, nemlig at menigheden bliver knyttet fastere til ham og hans ord og bliver rettet mod den evige trøst? Eller er frugten mistillid til Guds ord, uklarhed om frelsens vej? Nogle forkyndere lægger vægt på, at man for alt i verden ikke må dømme nogen, og at man derfor slet ikke kan bedømme forkyndelse. Tit bliver det koblet med, at sandheden er relativ eller en social konstruktion, som gør, at vi aldrig kan sige noget klart. Sandt er det, at vi ikke skal dømme eller fordømme mennesker, men lige præcis med hensyn til forkyndelse opfordrer Guds ord os til at bedømme og vurdere. Det er faktisk en af kirkegængerens fornemste opgaver, næst efter at tage evangeliet og dets glæde og trøst til sig. Johannes siger i 1 Joh: Mine kære, tro ikke enhver ånd, men prøv, om ånderne er af Gud, for der er gået mange falske profeter ud i verden. En kirkegænger må også gerne gå i clinch med præsten og sige: Hvordan kunne du finde på at sige det? Hvad mente du egentlig? Jeg synes, du kunne have talt prædiket

6 6 evangeliet om Jesus klarere i dag! Det er nemlig alene menighedens forhold til Jesus, der er frugten af forkyndelsen. På deres frugter kan I kende dem! Den sande forkyndelse har ét fokus: Jesus siger, at den får folk til at gøre min himmelske faders vilje, og dermed leder den os ind i Himmeriget! Og det kan ingen forkynder i virkeligheden gøre af sig selv, men kun under Helligåndens vejledning. Det ville være hovmodigt at udpege sig selv eller andre til sande profeter, for hvem kan forkynde loven og evangeliet så klart som Skriften selv gør det? Det ville også være forkert at sætte prædikatet falsk profet på andre forkyndere. Guds ord giver os nogle pejlemærker for den sande forkyndelse, som enhver kristen kan bruge til at vurdere forkyndelse med. De får os til at gøre vor himmelske faders vilje. Så hvad er det at gøre vor himmelske faders vilje? Om det kan der tales på to måder, som det næsten er med alt i Guds ord: Ud fra loven eller ud fra evangeliet. Den sande forkyndelse vil indeholde både loven og evangeliet. Guds lov og Guds gode vilje med vores liv skal prædikes. Aldrig vil du i sand forkyndelse høre Guds lov eller Guds vilje nedvurderet eller talt imod. Tværtimod, som Paulus siger i Romerbrevet: Guds lov er hellig og buddet helligt og retfærdigt og godt. Han lægger aldrig op til at synd kan forsvares, velsignes eller bortforklares, og at man kan tage let på at indrette sit liv efter Guds vilje. Tværtimod er det sådan med al synd, at den skal bekendes. Ikke for at tvære noget menneske ud, men for at tilgivelsen kan nå os! Og den sande forkyndelse vil også fremkalde synd og omvendelse og fremkalde råbet: Herre, Herre. Ikke som en tillært remse, men som et råb om redning, om frelse. Herre, frels mig! Og her vil den sande forkyndelse forkynde, hvad Guds vilje er ud fra evangeliet. Og Guds vilje er én eneste ting: At du tror på Jesus, kaster dig i armene på ham og griber om den frelse, han har givet. Det er at gøre Guds vilje ifølge evangeliet. Jøderne

7 7 spurgte på et tidspunkt Jesus, hvad de skulle gøre for at gøre Guds gerninger. Jesus svarer: Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt. Jo, for Jesus blev netop sendt til os, ikke bare som en sand profet, men meget mere end det: Guds søn, og som Gud skulle han forsone hele verden med sig selv. Det var det, som skete på korset, og som han bevidnede med ordene: Det er fuldbragt! Dine og mine synder er betalt i al evighed. Det er den tro, Jesus vil bevare hos os lige til ulykken kommer! For den dag vil troens folk gå ind til evig glæde og herlighed med Jesus. Derfor skal vi synge salmen efter prædikenen og salmen under nadveren om den grund, som bærer os: Troen på Jesus, ordet om ham. Og så skal vi slutte i dag med Ingen er så tryg i fare. Det er nærmest en børnesang, men den rummer på en særlig måde evangeliet og trygheden i at tro på Jesus, både for et barn, men også for os voksne: Om han tager, om han giver, samme Fader han dog bliver, og hans mål er kun det ene, barnets sande vel at tjene. Derfor er det en god dag at have barnedåb og give sit barn den største gave i livet. Det er også en god dag at gå til gudstjeneste på. Vi rettes ind mod den rette vej den, som går lige til Himmeriget! Amen!