INDHOLD. Forord 3. Tværgående forhold EU s udvidelse 4 Kampen mod terror 8 Reform af Rådet 10 Åbenhed i Rådets arbejde 11

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLD. Forord 3. Tværgående forhold EU s udvidelse 4 Kampen mod terror 8 Reform af Rådet 10 Åbenhed i Rådets arbejde 11"

Transkript

1 INDHOLD Forord 3 Tværgående forhold EU s udvidelse 4 Kampen mod terror 8 Reform af Rådet 10 Åbenhed i Rådets arbejde 11 Det klassiske samarbejde Det klassiske samarbejde 12 Den fælles landbrugspolitik 14 EU s fiskerireform 15 Et fælles europæisk luftrum 16 Energiliberaliseringen 17 Oversvømmelserne i Centraleuropa 18 Verdenstopmødet i Johannesburg 19 Sikre fødevarer 20 Handel og udvikling 21 Den fælles udenrigs- og Udenrigs- og sikkerhedspolitik 22 sikkerhedspolitik Irak-krisen 24 Mellemøsten 25 Rusland 26 Det Vestlige Balkan 27 Det Sydlige Afrika 28 EU s forhold til Asien 29 Samarbejdet om retlige Retlige og indre anliggender 30 og indre anliggender Retsforfølgning af krigsforbrydere 32 Asyl og indvandring 34 Konventet om EU s fremtid EU s fremtid 35 I henhold til 6, stk. 1, i Lov om Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber af 1972, afgiver regeringen årligt en beretning til Folketinget om udviklingen i Den Europæiske Union.

2 UDENRIGSMINISTERIET Beretning om udviklingen i EU i 2002 Udgiver Udenrigsministeriet Asiatisk Plads København K Telefon: Telefax: um@um.dk Hjemmeside: ISBN: Teksten kan citeres frit med eller uden kildeangivelse Fotoreferencer Indholdsfortegnelse: Rådet for den Europæiske Union, Generalsekretariatet Forord: Lars-Kristian Crone EU s udvidelse: Rådet for den Europæiske Union, Generalsekretariatet, Audiovisual Library European Commission Kampen mod terror: Scanpix Danmark, Københavns Lufthavne A/S, Rådet for den Europæiske Union, Generalsekretariatet Åbenhed i Rådets arbejde: Udenrigsministeriet Det klassiske samarbejde: Audiovisual Library European Commission Den fælles landbrugspolitik: Landbrugsraadet EU's fiskerireform: Audiovisual Library European Commission Et fælles europæisk luftrum: Københavns Lufthavne A/S Energiliberaliseringen: Polfoto, Rune Schou Larsen Oversvømmelserne i Centraleuropa: Polfoto, Patrick Pleul, Scanpix Danmark, Alexandra Winkler, Reuters Verdenstopmødet i Johannesburg: Scanpix Danmark, Mike Hutchings, Reuters Sikre fødevarer: Landbrugsraadet Handel og udvikling: Audiovisual Library European Commission Udenrigs- og sikkerhedspolitik: Rådet for den Europæiske Union, Generalsekretariatet Irak-krisen: Polfoto, Al-Rubaye Ahmad Rådet for den Europæiske Union, Generalsekretariatet Mellemøsten: Scanpix Danmark, Kathy Willens, AP Photo Rusland: Polfoto, Gerard Cerles Det Vestlige Balkan: Rådet for den Europæiske Union, Generalsekretariatet Det Sydlige Afrika: Scanpix Danmark, Alexander Joe, AFPI EU s forhold til Asien: Scanpix Danmark Retlige og indre anliggender: Polfoto, Thomas Wilmann, Scanpix Danmark, Erik Luntang, Rådet for den Europæiske Union, Generalsekretariatet Retsforfølgning af krigsforbrydere: Scanpix Danmark, Fred Ernst, Reuters, Scanpix Danmark, Rådet for den Europæiske Union, Generalsekretariatet Asyl og indvandring: Scanpix Nordfoto/Reuters EU s fremtid: Det Europæiske Konvent Design og grafisk tilrettelæggelse Ole Jensen - grafisk tegnestue Tryk DanPost Grafik

3 FORORD Et nyt Europa er født! Med beslutningen på Det Europæiske Råd i København om at optage 10 nye medlemslande i EU er jerntæppet fra Europas fortid definitivt trukket op. Den 16. april i år underskrev EU s nuværende 15 medlemslande og de 10 nye medlemslande tiltrædelsestraktaten i Athen. De nye lande vil blive medlemmer af EU fra den 1. maj Der var store forventninger til udvidelsen i Europa, da Danmark i sidste halvdel af 2002 overtog EU-formandskabet og stod over for at skulle afslutte forhandlingerne med ansøgerlandene. Mange timers samtaler, kompromiser og hårde forhandlinger lå bag resultatet, den femte og mest omfattende udvidelse af EU. Hermed blev størstedelen af Europa samlet med fredelige demokratiske midler. Det lykkedes at slutte ringen fra København til København, hvor udvidelsesprocessens politiske betingelser blev opstillet i Men udvidelsesforhandlingerne fortsætter med Bulgarien og Rumænien. Ligeledes blev der truffet vigtige beslutninger om Tyrkiets placering i udvidelsesprocessen. Der blev vedtaget betingede tidsplaner for det videre forløb for disse lande. Under spansk formandskab fik Lissabon-processen tilført fornyet kraft ved forårstopmødet i Barcelona, hvor målsætningen om at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensøkonomi i verden blev bekræftet. Dette blev i løbet af året fulgt op med vedtagelsen af en lang række vigtige beslutninger. Herunder kan bl.a. nævnes aftalerne indgået under dansk formandskab om åbning af EU s el- og gasmarkeder samt et fælles europæisk luftrum, der begge vil være til gavn for EU s borgere og virksomheder. Bæredygtig udvikling stod også centralt på EU s dagsorden i EU optrådte således med en skærpet profil på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg i september, hvor en række konkrete og tidsbestemte mål for at reducere fattigdommen, forbedre miljøet, beskytte naturressourcer og højne sundhedsniveauet blev fastsat. Det lykkedes også det danske EU-formandskab at sætte sit præg på andre vigtige aftaler. Man opnåede således under dansk formandskab enighed om vedtagelsen af en række initiativer, der skal forebygge og bekæmpe terror både internt i EU og i tredjelande. Ligeledes lykkedes det i kampen mod illegal indvandring at opnå enighed om den såkaldte Dublin II-forordning, der bl.a. fastsætter fælles regler for behandlingen af asylansøgninger i EU. Det forgangne år blev således et meget begivenhedsrigt år for EU og for Danmark. Denne beretning samler nogle af de vigtigste begivenheder i EU i Samtidig er der lagt op til en afgørende periode for EU i 2003, hvor Konventet om EU s fremtid vil blive afsluttet, og en ny regeringskonference formentlig vil indlede forhandlinger om en ny traktat. Per Stig Møller

4 TVÆRGÅENDE FORHOLD EU s udvidelse Udvidelsen af EU var det danske EU-formandskabs hovedopgave. Med afslutning af udvidelsesforhandlinger med 10 lande - Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn - på Det Europæiske Råd i København i december 2002 blev denne opgave tilendebragt. Forud var gået nogle hektiske måneder, der havde krævet en helt ekstraordinær indsats. Opgaven viste sig at blive præcist så vanskelig, som formandskabet havde ventet. Afslutning af udvidelsesforhandlinger Det indgik i EU s kalender, at det var under dansk formandskab, at udvidelsesforhandlingerne med de første lande skulle søges afsluttet. Men det var bestemt ikke givet, at det skulle lykkes. Og lykkes med 10 lande. Da Danmark overtog formandskabet, var de fleste spørgsmål i udvidelsesforhandlingerne forhandlet på plads. Det forudgående spanske formandskab havde skabt gode fremskridt i forhandlingerne. Men de sidste og vanskeligste spørgsmål udestod. Det drejede sig først og fremmest om regionalpolitik, landbrug og bidrag til EU s budget. Aftaler på disse områder ville bestemme, hvor meget udvidelsen ville koste. Formandskabet fastlagde fra begyndelsen en klar strategi og tidsplan for forhandlingerne. Først måtte flest mulige ikke-finansielle spørgsmål ryddes af bordet. Det drejede sig for visse kandidatlande om bl.a. konkurrencelovgivning, transport og beskatning. Det lykkedes. Dernæst skulle der tages fat på de finansielle spørgsmål. Formandskabets mål var på Det Europæiske Råd i Bruxelles i oktober at nå til enighed med EU-landene om prisen for udvidelsen. Det lykkedes efter vanskelige forhandlinger. Herefter fulgte nogle hektiske uger, hvor formandskabet sammen med Kommissionen førte intensive forhandlinger med kandidatlandene først på embedsmandsniveau og senere på ministerniveau. Der var tale om reelle forhandlinger, hvor formandskabet forhandlede for EU, men på eget ansvar, bl.a. om landbrugskvoter og om støtte til kandidatlandenes bevogtning af deres ydre grænser, den såkaldte Schengenfacilitet. Målet var så vidt muligt at imødekomme kandidatlandenes ønsker, samtidig med at forhandlingsresultatet skulle være acceptabelt for EU s medlemslande og ligge inden for de fastlagte økonomiske rammer. Det var en vanskelig balancegang. Først på Det Europæiske Råd i København lykkedes det at få de sidste elementer på plads efter forhandlinger mellem stats- og regeringscheferne og dermed opnå et kompromis, som var acceptabelt for de 10 kandidatlande og medlemslandene. Dermed kunne forhandlingerne erklæres for afsluttet i København, 10 år efter udvidelsesprocessens begyndelse under dansk EU-formandskab i København i juni Efter forhandlingsafslutningen blev arbejdet med det juridiske grundlag for udvidelsen, den såkaldte tiltrædelsestraktat, færdiggjort og underskrevet i Athen den 16. april Herefter skal traktaten godkendes i de tiltrædende lande og i medlemslandene. De fleste tiltrædende lande ventes at afholde folkeafstemning om medlemskab. Når traktaten er godkendt, vil EU blive udvidet med 10 nye medlemslande den 1. maj Udvidelsesprocessen fortsætter Da Kommissionen i oktober 2002 præsenterede de årlige fremskridtsrapporter for kandidatlandenes forberedelser til medlemskab, var konklusionen klar: 10 lande ville i begyndelsen af 2004 opfylde samtlige medlemskabskriterier og kunne derfor afslutte udvidelsesforhandlingerne i København; Bulgarien og Rumænien havde gjort store fremskridt i forberedelsen til medlemskab, men havde endnu et stykke vej, før de var helt rede; mens Tyrkiet havde gjort gode fremskridt hen imod opfyldelse af det politiske Københavnskriterium, men endnu ikke levede fuldt ud op til dette. Det Europæiske Råd tilsluttede sig Kommissionens vurderinger. Det Europæiske Råd i København traf beslutninger, der indebar, at Bulgarien, Rumænien og Tyrkiet alle kom et skridt nærmere på EU-medlemskab. EU gjorde det til sit mål at optage Bulgarien og Rumænien som medlemmer i Om Tyrkiet blev det i København besluttet, at der i december 2004 skal tages stilling til, om Tyrkiet opfylder det politiske Københavnskriterium. Er det tilfældet, vil EU indlede forhandlinger om Tyrkiets medlemskab. Det Europæiske Råd og de 10 lande, der afsluttede udvidelsesforhandlinger, vedtog erklæringen Ét Europa, som udtrykker støtte til den fortsatte udvidelsesproces.

5 Folkeafstemninger i de tiltrædende lande Dato for folkeafstemning Folkelig opbakning til EU-medlemskab 1 (for, imod, ved ikke/stemmer ikke) Cypern På nuværende tidspunkt ikke forudset 58% 25% 17% Estland 14. september % 31% 30% Letland 20. september % 32% 23% Litauen maj 2003 Resultat af folkeafstemning: 91% 9% Stemmedeltagelse: 63% Malta 8. marts 2003 Resultat af folkeafstemning: 54% 46% Stemmedeltagelse: 91% Polen 8. juni % 18% 21% Slovakiet maj 2003 Resultat af folkeafstemning: 92% 6% Stemmedeltagelse: 52% Slovenien 23. marts 2003 Resultat af folkeafstemning: 90% 10% Stemmedeltagelse: 90% Tjekkiet juni % 19% 31% Ungarn 12. april 2003 Resultat af folkeafstemning: 84% 16% Stemmedeltagelse: 45% 1) Kilde: Europa-Kommissionen, Eurobarometer. Målinger foretaget i september-oktober Udgifter til udvidelsen på EU s budget Forpligtigelser, mio. euro Den fælles landbrugspolitik Strukturfondene og Samhørighedsfonden EU s interne politikker og supplerende overgangsbevillinger, heraf: Eksisterende interne politikker Nuklear sikkerhed Institutionel opbygning Schengen-bidrag Administration Midlertidige bidrag Samlede forpligtelsesbevillinger Kandidatlandenes betalinger til EU s budget Nettoudgift for EU ) 1999-priser. 3) Finansministeriets beregninger. 4) Foreløbige beregninger fra Finansministeriet viser, at stigningen i det danske EU-bidrag som følge af udvidelsen vil være ca. 229 mio. kr. i 2004, 614 mio. kr. i 2005 og 836 mio. kr. i 2006 eller i gennemsnit lidt over 100 kr. pr. dansker om året.

6 KAMPEN mod terror Bestræbelserne på at komme terrorismen til livs fortsætter med uformindsket styrke. Formandskabet videreførte et ambitiøst program, der med en flersidet tilgang skal sætte EU-landene bedre i stand til at bekæmpe terrorisme i og uden for EU. Støvet fra World Trade Centers sammenstyrtende tårne den 11. september 2001 om morgenen amerikansk tid har lagt sig, men bestræbelserne på at komme terrorismen til livs fortsætter med uformindsket styrke. Efterfølgende terroranslag ikke mindst det grusomme terroranslag på Bali den 12. oktober 2002, der kostede flere end 200 mennesker livet understregede terroristernes rå menneskeforagt og kynisme. Det erkendes af EU og andre, at kampen mod terrorisme bliver et langt sejt træk, og at alle instrumenter, herunder politiske, bistandspolitiske, økonomiske og militære midler, skal tages i brug. Under dansk formandskab har det fortsatte arbejde med en styrkelse af politisamarbejdet og det retlige samarbejde, betydet, at nye forslag blev fremsat og vedtaget. Det danske formandskab opnåede enighed om en større pakke af initiativer som led i bekæmpelsen af den internationale terrorisme. Pakken, som Rådet godkendte i november, indeholdt bl.a. et dansk initiativ vedrørende udvikling af målrettede profiler, der vil kunne bidrage til at identificere terrorister, og indførelsen af en evalueringsmekanisme på terrorismeområdet. Ved løbende evaluering sikres det, at alle medlemsstater lever op til deres forpligtelser og yder en effektiv indsats i forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme. I december vedtog Rådet en rådsafgørelse om anvendelse af specifikke foranstaltninger inden for rammerne af politisamarbejdet og det retlige samarbejde til bekæmpelse af terrorisme. Endvidere drøftedes en række overordnede spørgsmål vedrørende adgang til Schengeninformationssystemet for Europol og de nationale medlemmer af Eurojust, navnlig i forbindelse med terrorismebekæmpelse. Formandskabet videreførte et ambitiøst program, der skal sætte EU-landene bedre i stand til at bekæmpe terrorisme inden for EU. Under det danske formandskab har man desuden prioriteret at styrke EU s redskaber til bekæmpelse af terrorisme i lande uden for EU. På begge områder er det lykkedes at gøre fremskridt. I kølvandet på erklæringen om terrorisme fra Det Europæiske Råd i Sevilla i juni 2002 blev der på det danske formandskabs initiativ på udenrigsministrenes møde den 22. juli 2002 vedtaget en omfattende strategi for EU s eksterne politik og bekæmpelse af terrorisme. Rådet etablerede dermed en flersidet tilgang til terrorbekæmpelse. Den sikrer, at kampen mod terrorisme integreres i alle aspekter af EU s eksterne politik. Som grundlag for denne integration af terrorbekæmpelsen i EU s forbindelser med tredjelande er der udarbejdet en lang række trusselsanalyser. De vedrører lande og regioner, som er særligt relevante i kampen mod terrorisme. EU s politiske dialog med tredjelande kan dermed fokuseres skarpere og mere målrettet på særlige lande og regioner og særlige spørgsmål af interesse i kampen mod terrorisme. Den flersidede tilgang til terrorbekæmpelse indebærer også, at EU fremover nøje vil vurdere tredjelandes indsats mod terror, når vi indgår aftaler med disse lande. Der er etableret en procedure for fastlæggelse af behovet for - og indholdet af - antiterror-klausuler i EU s aftaler med tredjelande. Et sidste led i denne strategi er ønsket om at bistå tredjelande med at leve op til deres forpligtelser i henhold til sikkerhedsrådsresolution Kommissionen har taget initiativ til en række pilotprojekter vedrørende teknisk antiterrorbistand til tredjelande. Kommissionen er således ved at iværksætte projektbistand til Indonesien efter bombeattentatet på Bali samt til Filippinerne og Pakistan. Det budskab, EU sender til partnere i tredjelande, er, at deres håndtering af terrorbekæmpelse vil have væsentlig indflydelse på deres forbindelser med EU. I forhold til USA er det omfattende og intensive samarbejde fortsat. Der er gjort væsentlige fremskidt i forhandlingerne om en aftale om retshjælp og udlevering. Endvidere er en aftale om samarbejde mellem USA og Europol blevet underskrevet den 20. december Under dansk formandskab er der desuden taget en række initiativer for at bekæmpe finansiering af terrorisme. EU s terrorlister er blevet udvidet flere gange, og der er afholdt et seminar og udarbejdet analyser om bekæmpelse af finansiering af terrorisme. Endelig har man vedtaget et program vedrørende forebyggelse og begrænsning af konsekvenserne af bl.a. kemiske og biologiske terrortrusler samt styrket sikkerhed til søs og i den civile luftfart. På foranledning af det danske formandskab diskuterede EU s udenrigsministre i forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Bruxelles oktober 2002 den komplekse problematik vedrørende grobunden for religiøs fundamentalisme og terrorisme. I opfølgning på denne debat besluttede EU s udenrigsministre at nedsætte en gruppe af særlige repræsentanter til at undersøge sammenhængen mellem ekstrem fundamentalisme og terrorisme og komme med forslag til, hvordan EU og medlemslandene aktivt kan imødegå denne problematik. Et første møde blev holdt i København den 6. december Arbejdet vil blive færdiggjort under det græske EU-formandskab. EU s udenrigsministre godkendte december 2002 en omfattende rapport, som dels skildrer de hidtidige tiltag i kampen mod terror, og dels peger på de nødvendige skridt fremover. Det græske formandskab vil skulle rapportere om opfølgningen herpå. Der er hermed skabt et solidt fundament for en effektiv fortsættelse af kampen mod terrorisme.

7 REFORM af Rådet Med udsigten til et udvidet EU med op til 27 medlemslande er der behov for at genoverveje Rådets arbejdsmetoder. På Det Europæiske Råd i Barcelona fremlagde generalsekretæren for Rådet, Javier Solana, en første rapport med idéer til tilpasning af Rådets funktion og arbejdsmetode, bl.a. i forhold til formandskabsrollen, det lovgivende arbejde og de fremtidige sprogregimer. Med udsigten til et udvidet EU med op til 27 medlemmer konstaterede EU s stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råds møde i Göteborg i juni 2001, at der var behov for at forbedre og effektivisere Rådets arbejdsmetoder. Rådets generalsekretær blev derfor pålagt at fremkomme med forslag til forbedring af Rådets arbejdsmetoder. Et EU med 25 lande - og senere flere - stiller således helt andre krav til afviklingen af bl.a. møder, hvis effektiviteten skal opretholdes. I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Barcelona marts 2002 fremlagde generalsekretæren for Rådet, Javier Solana, en første rapport. Rapporten indeholdt forslag om tilpasning af Rådets funktion og arbejdsmetoder med henblik på udvidelsen og forslag til det videre arbejde. Rådets generalsekretær opfordrede i rapporten Det Europæiske Råd til på sit møde i Sevilla juni 2002 at fremkomme med holdninger til rapporten, og for så vidt angik ændringer, som ikke indebar traktatændringer, at gennemføre disse hurtigst muligt efter topmødet. Omvendt fandt generalsekretæren, at de bidrag, som indebar behov for traktatændringer, burde betragtes som Det Europæiske Råds indspil til arbejdet i Konventet om EU s fremtid. I forlængelse heraf blev der nedsat en gruppe bestående af repræsentanter for EU s 15 statsog regeringschefer med henblik på at forberede de mere konkrete beslutninger på Det Europæiske Råds møde i Sevilla. Der fokuseredes især på Det Europæiske Råds arbejde med henblik på en effektivisering af dette. Herudover drøftedes også mulige ændringer af formandskabsmodellen og Rådets lovgivende arbejde. Det Europæiske Råds arbejde I Sevilla var der enighed om, at Det Europæiske Råds møder skulle forberedes bedre. Over en årrække havde Det Europæiske Råds møder fået stadig mere omfattende dagsordener med stadig længere møder til følge. Ofte optrådte Det Europæiske Råd som appelinstans for alle de sager, som det ikke lykkedes at løse på lavere niveauer. Generelt var der i EU-landene enighed om, at Det Europæiske Råd skulle fokusere mere på sine hovedopgaver nemlig at fastlægge de overordnede politiske målsætninger for det europæiske samarbejde og at skabe bedre sammenhæng mellem de forskellige politikområder. For at opnå disse mål var der i Sevilla enighed om en styrkelse af den koordinerende funktion, som varetages af Rådet for generelle anliggender og eksterne forbindelser. Dette skulle bl.a. ske ved, at det siddende formandskab udarbejder en kommenteret dagsorden for Det Europæiske Råds møde. Denne dagsorden skal præsenteres for det generelle råd senest fire uger forud for Det Europæiske Råd. Frem mod Det Europæiske Råds møde er det meningen, at dagsordenen løbende justeres. Herved får de enkelte medlemslande forbedret deres muligheder for at forberede sig til mødet, hvorved udbyttet for alle parter vil blive større. I Sevilla enedes man også om, at mængden af rapporter, der fremsendes til Det Europæiske Råd fra de forskellige rådsformationer, skal reduceres. Ligesom konklusionerne fra møderne skal være kortere og mere præcise med en oplistning af de trufne beslutninger og fastlagte strategiske retningslinjer. Alt i alt en række beslutninger, der skal sikre, at topmøderne forberedes bedre og dermed udnytter EU s stats- og regeringschefers tid mere rationelt. Effektivisering af Rådets arbejde I Sevilla besluttedes det ligeledes at reducere antallet af rådsformationer (landbrug, fiskeri, transport m.fl.). Generelt var der over årene blevet flere rådsformationer med mange mødedage til følge. Med en sammenlægning af rådsformationer var det hensigten, at medlemmerne af Rådet sammenlagt skulle bruge færre mødedage i Bruxelles, men til gengæld påtage sig en mere omfattende dagsorden når det reducerede antal rådsmøder blev afholdt. Det besluttedes at reducere antallet af rådsformationer til ni (se faktaboks). Formandskabsrollen, Rådets lovgivende arbejde og fremtidige sprogregimer I Sevilla drøftedes det også, hvordan formandskabsrollen kan effektiviseres i et udvidet EU. Det blev fremhævet, at det siddende formandskabs opgaver med tiden var blevet væsentligt forøget. Samtidig var varetagelsen af formandskabet for EU ofte et nationalt prestigeprojekt, hvor hvert formandskab lancerede sine egne prioriteter, der ikke nødvendigvis lå i forlængelse af det forudgående formandskabs eller muliggjorde mere langsigtet planlægning. Det blev derfor i Sevilla besluttet at indføre flerårige arbejdsprogrammer for Rådet for herigennem at sikre større kontinuitet i Rådets arbejde. Grækenland og Italien præsenterede som de to kommende formandskaber det første helårige arbejdsprogram for Rådet i december Herudover indledte man i Sevilla overvejelser om forskellige modeller for varetagelsen af formandskabet for EU. Disse overvejelser indgår i arbejdet i Konventet om EU s fremtid. (Læs mere herom side 35). I Sevilla var der også enighed om behovet for større åbenhed i lovgivningsarbejdet. Man enedes derfor om at åbne rådsmøder for offentligheden, når Rådet fungerer som lovgiver. (Læs mere herom side 11). Endelig indledte man under det danske formandskab overvejelser om de fremtidige sprogregimer (tolkning) i Rådets embedsmandsarbejdsgrupper med henblik på den forestående udvidelse, der vil øge antallet af officielle sprog i EU væsentligt. En sådan forøgelse vil indebære store omkostninger til øget tolkning, hvis det nuværende system fastholdes. En første rapport om problematikken blev forelagt ved Det Europæiske Råds møde i København i december Her besluttede man at arbejde videre med spørgsmålet på grundlag af forskellige modeller opstillet i rapporten. Der vil ikke ske ændringer i tolkeregimet ved møder på politisk niveau (rådsmøder mv.).

8 ÅBENHED irådets arbejde Åbenheden i EU blev i 2002 forøget væsentligt. Der var under dansk formandskab 30 åbne debatter i Rådet - mere end en fordobling i forhold til tidligere. Derudover blev der gjort flittig brug af formidling af information over Internettet via formandskabets ambitiøse hjemmeside. Åbenheden i EU blev i 2002 forøget væsentligt - såvel kvantitativt som kvalitativt. Således blev der under det danske formandskab gennemført godt 30 åbne debatter i Rådet, hvilket udgjorde mere end en fordobling i forhold til tidligere formandskaber. Ydermere fik de flere åbne debatter et kvalitativt løft, idet de modsat tidligere også omfattede egentlige politiske forhandlinger. Baggrunden for fremskridtene vedrørende åbenhed var beslutningerne på Det Europæiske Råd i Sevilla i juni Her blev de 15 EU-lande enige om, at debatterne i Rådet skal være offentlige, når Kommissionen fremlægger de vigtigste forslag, som skal vedtages ved fælles beslutningstagen mellem Rådet og Europa-Parlamentet. De afsluttende drøftelser, herunder afstemning og afgivelse af stemmeforklaring, skal ligeledes være offentlige under fælles beslutningstagen. Efter Sevilla var det op til det danske formandskab at gennemføre den øgede åbenhed. Det skete dels gennem vedtagelsen af en ny forretningsorden for Rådet, dels ved at gennemføre de åbne debatter i praksis. Der vedtoges i starten af dansk formandskab lister over de forslag, der skulle fremlægges ved åben debat. Endvidere havde formandskabet en afgørende rolle i fastlæggelsen af praksis på området. I praksis blev de åbne debatter gennemført ved forskellige tiltag: Debatterne og afstemninger blev transmitteret til presserum i umiddelbar nærhed af mødelokalet, ligesom tv-signalet blev stillet til rådighed for tv-stationer til videre transmission, dokumenter og afstemningsresultatet blev gjort offentlige tilgængelige via Internettet og orientering af pressen blev gennemført umiddelbart før og efter rådsmøderne. Dette betød, at offentligheden kunne følge vigtige debatter og beslutninger vedrørende eksempelvis genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer eller liberalisering af energimarkedet. Der er således gode erfaringer med de åbne debatter under det danske formandskab. Åbenheden har vist sig ikke at ske på bekostning af Rådets beslutningskraft og evne til at føre reelle forhandlinger. Danmark øgede også ved egen drift åbenheden i EU-samarbejdet, idet det danske formandskab gjorde flittig brug af formidling af information over Internettet. Formandskabets ambitiøse hjemmeside blev anvendt til at offentliggøre mest muligt materiale om formandskabet på en let tilgængelig måde. Materialet bestod bl.a. af pressemeddelelser, taler, artikler, dagsordener, konklusioner, baggrundsnoter og information til medierne. Næsten dokumenter og tekster blev offentliggjort, og i den mest travle tid blev s udsendt pr. dag til de abonnenter på nyheder fra formandskabet. Med mere end 1,2 millioner besøgende på hjemmesiden, knap 4 millioner udsendte e- mails og sms-beskeder synes en stor del af befolkningen at have gjort brug af åbenheden.

9 DET KLASSISKE SAMARBEJDE DET KLASSISKE samarbejde Den 31. december 1992 blev EU s indre marked etableret. Nu 10 år senere kan vi konstatere, at det indre marked er en succes for såvel virksomheder som borgere. Europa- Kommissionen vurderer, at det indre marked indtil videre har betydet 2,5 millioner ekstra job og for 877 milliarder euro ekstra velstand (over mia. kr.) fordelt på EU s medlemmer. 10-året blev fejret med endnu et dynamisk år for det klassiske samarbejde. Et nyt kapitel blev skrevet med introduktionen af eurosedler og - mønter. Og store fremskridt blev opnået på forsknings-, energi-, miljø-, transport- og konkurrenceområdet. Ikke mindst under det danske formandskab. Hvad er det klassiske samarbejde? Det klassiske samarbejde er en fællesbetegnelse for EU s traditionelle samarbejdsområder. Det vil først og fremmest sige det økonomiske samarbejde. Målsætningen er flere i arbejde, større velstand og højere økonomisk vækst. Alt dette skal ske i overensstemmelse med målet om en bæredygtig udvikling - miljømæssigt, socialt og økonomisk. Områder under det klassiske samarbejde er bl.a. en fælles landbrugs- og fiskeripolitik, miljøbeskyttelse, det indre marked, transport og forskning samt samarbejdet om den økonomiske politik. Det økonomiske samarbejde Det var en prioritet for det danske formandskab at effektivisere og forbedre samspillet mellem de enkelte dele af EU's økonomiske samarbejde ved at øge fokus på iværksættelsen af tidligere vedtagne målsætninger frem for at sætte nye mål. Det blev fastslået i den rapport, som økonomi- og finansministrene samt beskæftigelsesministrene vedtog i december Det Europæiske Råds forårstopmøder bliver herefter omdrejningspunktet for en resultatorienteret proces, der retter fokus på iværksættelsen af retningslinjerne vedrørende de offentlige finanser, strukturreformer, beskæftigelse mv var også året, hvor man i henhold til stabilitets- og vækstpagten for første gang brugte proceduren om uforholdsmæssigt store budgetunderskud. Økonomi- og finansministrene rettede en henstilling til Portugal om at bringe situationen med et budgetunderskud på over 3 pct. af BNP til ophør senest ved udgangen af Det indre marked, forskning og konkurrenceevne EU arbejder for at videreudvikle og forbedre det indre marked. På Det Europæiske Råds møde i Sevilla i juni 2002 blev det besluttet at sammenlægge en række rådsformationer til nye og stærkere rådsformationer. Målet var på én gang at rationalisere og styrke Rådets arbejde. En af de nye rådsformationer er konkurrenceevnerådet, der har til formål at skabe større sammenhæng mellem det indre marked, industri og forskning. Investeringer i forskning og innovation er en vigtig faktor i udviklingen af EU. Det sjette rammeprogram for forskning blev vedtaget i juni Der stilles 17,5 milliarder euro (ca. 130 mia. kr.) til rådighed. Pengene vil især gå til samarbejde om forskning i nye teknologier som informationsteknologi, bioteknologi og nanoteknologi. Forskning i bæredygtig udvikling spiller ligeledes en central rolle. Programmet gik i gang 1. januar 2003 og løber i fire år. EU s konkurrenceregler blev under dansk formandskab moderniseret og styrket til fordel for et effektivt indre marked. De nationale myndigheder får fremover et større ansvar i sikringen af den frie konkurrence. Udbudsreglerne blev også reformeret. Med færre bureaukratiske regler får virksomheder lettere adgang til at byde på opgaver i andre EUlande, ligesom man for alvor inddrager den moderne informationsteknologi. Som noget nyt kan der stilles krav om miljø og sociale hensyn, når det offentlige indgår kontrakter. Den finansielle handlingsplan for EU fik et afgørende skub fremad i Formålet med den finansielle handlingsplan er at skabe et velfungerende indre finansielt marked. Det finansielle marked omfatter bl.a. virksomheder, banker og forsikringsselskaber. En række direktiver blev vedtaget. Bl.a. direktivet om markedsmisbrug, som skal modvirke kursmanipulation og insiderhandel, ikke mindst i forbindelse med finansiering af terrorisme og fælles regler for tilsyn med virksomheder, der opererer på tværs af landegrænser på det finansielle område. Endvidere blev der opnået enighed om et nyt direktiv om prospekter, som vil gøre det nemmere for virksomheder at rejse kapital i hele EU. For private investorer bliver det nemmere at orientere sig om investeringsmulighederne i hele EU. Der er også enighed om at smidiggøre lovgivningsprocessen på det finansielle område, så EU s fælles regler hurtigere kan tilpasses udviklingen på de finansielle markeder. Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse Det danske formandskab arbejdede målrettet inden for de fire områder, som efter Sevillatopmødet var blevet samlet i én rådsformation, og halede mod formandskabets afslutning mange vigtige resultater hjem. Det lykkedes i december det danske formandskab at skabe enighed om at udvide samarbejdet om de sociale sikringsordninger til også at gælde tredjelandsstatsborgere. Socialministrene vedtog endvidere en række ambitiøse mål for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Og sundhedsministrene vedtog i december et direktiv, som forbyder tobaksreklamer i trykte medier, i radioen og på Internettet. Samtidig forbydes sponsering til fordel for tobaksvarer i forbindelse med arrangementer og aktiviteter, som har virkninger på tværs af grænserne. Transport, telekommunikation og energi Det danske formandskab skabte et gennembrud i forhandlingerne om liberaliseringen af det indre marked på energiområdet. Der blev opnået enighed om fuld åbning af EU s el- og gasmarkeder. De europæiske virksomheder vil fra 2004 frit kunne vælge elselskab. Det samme vil de private kunder fra 2007.

10 Liberaliseringen ventes at føre til øget konkurrence og dermed lavere priser til gavn for europæiske borgere og virksomheder. Europas transportpolitik kom for alvor i fokus i andet halvår af Øget kontrol i lufthavne gjorde det mere trygt for EU-borgere at flyve. Det fælles europæiske luftrum blev vedtaget. Regelsættet er så omfattende og vigtigt, at det er blevet kaldt den største vedtagelse i europæisk transportpolitik i 20 år. Det indebærer færre aflysninger og kortere flyvetid til gavn for flyselskaber, passagerer og miljøet. Arbejdet med liberaliseringen af jernbanetrafikken i Europa kom et godt stykke fremad. Søfartssikkerhed fik en pludselig aktualitet med forliset af olietankeren Prestige ud for den spanske nordkyst. EU viste handlekraft og traf beslutning om en hurtig og forstærket indsats over for enkeltskrogede olietankere, øget kontrol i de havne, hvor skibe anløber, og at der snarest skal udpeges flere områder langs kysterne, hvor sejlads med miljøfarlige stoffer begrænses. Hermed håber man at undgå tilsvarende oliekatastrofer. En anden katastrofe, som fik betydning for formandskabet, var oversvømmel-serne i Central- og Østeuropa, der in-debar tab af menneskeliv og tab af hus og hjem samt andre ødelæggelser for millioner. Et omfattende oprydningsarbejde udestår. EU viste sammenhold og vedtog en solidaritetsfond på en milliard euro, som skal kunne anvendes i forbindelse med naturkatastrofer i nuværende og kommende EU-lande. Formandskabet sikrede en hurtig vedtagelse af fonden og dermed, at den hurtigt kunne komme ofrene for den aktuelle katastrofe til gode. Endelig blev det i foråret besluttet at videreføre den succesfulde IT-handlingsplan eeuropa. Nye målsætninger og initiativer blev opstillet, som de enkelte medlemslande vil skulle gennemføre senest bød 2002 på en række succeser. En politisk meget vanskelig og vigtig vedtagelse var systemet med handel med CO2-kvoter. Fremover vil EU s virksomheder kunne handle på tværs af grænserne med disse kvoter. Systemet er unikt i verden. Ved at synliggøre prisen for forurening sikres større miljøansvarlighed hos EU s virksomheder. Dermed bidrages også til opfyldelsen af EU s internationale miljøforpligtelser. Uddannelse, ungdom og kultur Samarbejdet om uddannelse, ungdom og kultur gjorde også fremskridt i EU er i færd med at skabe større mobilitet i Europa - også blandt faglærte. Unge, som er i gang med en erhvervsuddannelse, vil få mulighed for at tage en del af deres uddannelse i andre nuværende og kommende EU-lande. Og efter endt uddannelse vil alle faglærte få samme muligheder for at få deres uddannelser anerkendt i Europa. Miljø EU indtog en nøgleposition på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling 26. august - 4. september 2002 i Johannesburg og var med til at sikre en række konkrete og tidsbestemte mål for at reducere fattigdommen, forbedre miljøet, beskytte naturressourcer og højne sundhedsniveauet på globalt plan. Planen rummer fremskridt og stærke forpligtelser for både Nord og Syd. EU har bl.a. forpligtet sig til at yde en ekstra indsats for fremme af vedvarende energi. Også i det interne EU-samarbejde om miljø

11 DEN FÆLLES landbrugspolitik Kommissionens fremkom i juli 2002 med den midtvejsevaluering af den fælles landbrugspolitik, som var blevet besluttet med Agenda Det danske formandskab sikrede en grundig behandling af alle centrale elementer i midtvejsevalueringen og gav dermed Kommissionen et solidt input fra medlemsstaterne til færdiggørelsen af de egentlige forslag. Det danske formandskab ønskede at sætte fokus på, at der var behov for nytænkning, hvis der skulle sikres en ordentlig og fremtidsorienteret landbrugspolitik i EU. Kommissionen blev i forbindelse med Agenda 2000 anmodet om at udarbejde en midtvejsevaluering af den fælles landbrugspolitik i På topmødet i Göteborg i juni 2001 blev det endvidere besluttet, at udviklingen i forhold til miljø og bæredygtighed skulle indgå i midtvejsevalueringen. Kommissionen fremlagde i juli 2002 en midtvejsevaluering med følgende elementer: Yderligere markedsorientering af landbruget, dels gennem visse tilpasninger af markedsordninger inden for det vegetabilske område og mælk, dels gennem afkobling af den direkte støtte, så den fremover skulle ydes til producenten frem for produkterne. Den afkoblede støtte skulle ydes på betingelse af, at producenten overholdt regler inden for fødevaresikkerhed, miljø og dyrevelfærd (cross compliance). Landdistriktspolitikken, søjle II af den fælles landbrugspolitik, blev foreslået tillagt en større betydning, dels gennem overførsel af flere midler til søjle II og dels gennem en udvidelse og tilpasning af instrumenterne i landdistriktspolitikken med vægt på fremme af fødevaresikkerhed, fødevarekvalitet og dyrevelfærd. Midlerne til fremme af søjle II skulle findes gennem en gradvis reduktion af den direkte støtte i søjle I af den fælles landbrugspolitik, hvor besparelsen overføres til landdistriktspolitikken. På Det Europæiske Råd i Bruxelles i oktober 2002 blev der fastsat et loft for landbrugsbudgettet i et udvidet EU med 25 medlemslande. De samlede årlige udgifter må ikke overstige det beløb i faste priser (gennemsnitligt 40,5 mia. euro), som blev fastsat i forbindelse med Agenda 2000, til direkte betalinger og prisstøtte for de 15 EU-lande og de 10 nye medlemslande, forhøjet med 1 pct. om året i perioden fra 2007 til Det vil sige, at hvis inflationen er højere end 1 pct., medfører det et realt fald i landbrugsudgifterne. Samtidig blev det understreget, at man hermed ikke foregreb fremtidige afgørelser om den fælles landbrugspolitik, herunder det fortsatte arbejde med midtvejsevalueringen. Det blev også fastslået, at man ikke hermed berørte de internationale forpligtelser, som EU har indgået, bl.a. i forbindelse med de igangværende forhandlinger i WTO. Det danske formandskab sikrede en grundig behandling af alle centrale elementer af Kommissionens meddelelse - teknisk såvel som politisk - og gav dermed Kommissionen et solidt input fra medlemsstaterne til færdiggørelsen af de egentlige forslag. Trods meget forskellige udgangspunkter i debatten om den fælles landbrugspolitik var der under drøftelserne af Kommissionens meddelelse bred enighed om en styrkelse af landdistriktspolitikken, og at fødevaresikkerhed, kvalitet, dyrevelfærd og beskyttelse af miljøet skulle spille en meget større rolle i fremtidens landbrugspolitik. Det danske formandskab ønskede at sætte fokus på, at der var behov for nytænkning, hvis der skulle sikres en ordentlig og fremtidsorienteret landbrugspolitik i EU. Innovation i den europæiske jordbrugs- og fødevaresektor var derfor emnet for drøftelserne på det uformelle rådsmøde for landbrugsministre i september Det danske formandskab satte derved fokus på nødvendigheden af at styrke landbrugets og fødevareindustriens innovationsevne og sikre fremdrift i arbejdet med en yderligere reform.

12 EU s fiskerireform Til trods for høj bølgegang i forhandlingerne halede formandskabet i elvte time en reform af den fælles fiskeripolitik i land. Fiskerireformen var en stor og vigtig politisk udfordring for det danske formandskab og aftalen en stor sejr. Foruden fiskerireformen nåede Rådet den 20. december 2002 til enighed om fangstmængder og kvoter for 2003, herunder særlige foranstaltninger for genopretning af torskebestanden i Nordsøen. I de tidligere EF-bestemmelser var det fastsat, at den fælles fiskeripolitik skulle tages op til revision i 2002, og at Rådet senest den 31. december 2002 skulle træffe beslutning om de tilpasninger, der måtte være nødvendige. Andre væsentlige elementer af fiskeripolitikken ville desuden helt bortfalde, såfremt nye regler ikke var på plads på dette tidspunkt. I marts 2001 offentliggjorde Kommissionen en rapport om fiskeriets situation i EU og en grønbog om den fælles fiskeripolitiks fremtid. Den beskrev svaghederne og de udfordringer, som den fælles fiskeripolitik stod overfor. Grønbogen konstaterede, at mange fiskebestande befandt sig i en alarmerende tilstand, hvilket stadig er tilfældet. Gennem de sidste 25 år er bestandenes størrelse og fangsterne faldet dramatisk. For mange kommercielt vigtige bestande var antallet af voksne fisk dobbelt så højt i begyndelsen af 1970 erne som i slutningen af 1990 erne. Samtidig overstiger EU-flådens fiskerikapacitet langt kapaciteten for et bæredygtigt fiskeri. Ud over problemet med de aftagende fiskeressourcer og flådens overkapacitet har de fleste sektorer inden for fiskeriet økonomiske vanskeligheder, en dårlig rentabilitet og en stadig faldende beskæftigelse. I perioden fra 1990 til 1998 er der gået job tabt i fangstsektoren, hvilket er en generel nedgang på 22 pct. I samme periode er beskæftigelsen i forarbejdningssektoren faldet med 14 pct. Yderligere var de gamle ordninger utilstrækkelige til at sikre fælles spilleregler på kontrolog håndhævelsesområdet i hele EU, hvilket har undermineret den fælles fiskeripolitiks troværdighed. Kommissionen indledte på grundlag af grønbogen brede drøftelser med alle de berørte parter. Også i Rådet blev der i 2001 ført adskillige drøftelser på grundlag af grønbogen. Efter en del forsinkelser fremlagde Kommissionen endelig sine reformforslag på fiskerirådsmødet den 11. juni Den sene fremlæggelse af forslagene stillede det danske formandskab i en svær situation. En omfattende reform skulle forhandles på plads i løbet af kort tid og en afgørende betingelse var, at Europa-Parlamentet skulle nå at vedtage sin betænkning om fiskerireformen, inden beslutningen kunne træffes i Rådet. Forslagene lagde bl.a. op til drastiske reduktioner i fiskeriflåden for at tilpasse kapaciteten til mængden af fisk og bedre forvaltning af fiskeriressourcerne. Det viste sig hurtigt, at en gruppe af primært sydeuropæiske lande forsamlet i en alliance døbt Fiskeriets Venner var store modstandere af forslaget om at afskaffe eller reducere mulighederne for offentlig støtte til fiskeriflåden. I løbet af det danske formandskab blev de tekniske detaljer i forslagene forhandlet på plads. Det store politiske opgør fandt sted over fem intensive arbejdsdage og -nætter i slutningen af december. Det lykkedes formandskabet at få et resultat, der kunne samle et kvalificeret flertal. Kompromiset indebar, at der indføres en flerårig forvaltning for alle væsentlige bestande med førsteprioritet for truede bestande. De faste fordelingsnøgler for fordelingen af kvoter mellem medlemslandene fastholdes. Kommissionen får øget mulighed for at overvåge medlemslandenes kontrolindsats og sikre, at den er tilfredsstillende. De hidtidige detaljerede flådeprogrammer afskaffes. Der indføres for hvert medlemsland et kapacitetsloft, som vil blive reduceret løbende. Betingelserne for eksisterende støttemuligheder til modernisering opstrammes, så de ikke bidrager til at øge fiskerikapaciteten, og støtte til nybygning af fartøjer afskaffes fra udgangen af Endelig etableres en særlig ophugningsordning med henblik på at fremme reduktionen af kapaciteten.

13 ET FÆLLES europæisk luftrum Forsinkelser i flytrafikken er en oplevelse, som mange kun kender alt for godt, når de rejser rundt i Europa. Oprettelsen af et fælles europæisk luftrum tager derfor sigte på at reducere de forsinkelser og den trængsel i luftrummet, som er et resultat af forskelligartede regelsæt og procedurer i medlemsstaterne. Det danske formandskab arbejdede hårdt på at sikre enighed om en pakke af forslag, som blev vedtaget af transportministrene den 5. december Der blev under det danske formandskab arbejdet intensivt og målrettet med den pakke af forslag om oprettelse af et fælles europæisk luftrum, som Kommissionen fremlagde den 12. oktober Sagen blev drøftet på transportministrenes rådsmøde i oktober. Formandskabets målsætning var klar. Efterårets forhandlinger skulle afsluttes med politisk enighed om oprettelsen af et fælles europæisk luftrum. En ambitiøs målsætning, som efter svære forhandlinger blev opfyldt på transportministrenes rådsmøde den 5. december Med vedtagelsen af det fælles europæiske luftrum kunne det konstateres, at vejen var banet for en mere smidig og sikker afvikling af lufttrafikken i Europa. Det danske formandskab havde tilmed skabt et gennembrud i forhandlingerne om EU s transportpolitik og sikret, at et vigtigt element i Lissabon-processen nu realiseredes. I dag er det europæiske luftrum opdelt i nationale enheder. Store områder af det europæiske luftrum er tilmed reserveret til militære formål. Det indebærer en række ulemper for flytrafikken - i form af snævre luftkorridorer, længere flyvedistancer og øget brændstofforbrug. Almindelige passagerfly må flyve i siksak over Europa. Pakken af forslag til etablering af et fælles europæisk luftrum skal sikre, at flyvningerne over EU fremover kan foregå i en mere lige linje. Det vil betyde en mere sikker lufttrafik, kortere flyvetider og mindre brændstofforbrug - til gavn for flyselskaber, passagerer og miljø. Før det europæiske luftrum kan blive én fælles ressource, skal en række forudsætninger dog være opfyldt. Det gælder udmøntning af principperne for organisering og brug af det fælles europæiske luftrum, men også en række mere tekniske forudsætninger. Det var nødvendigt at samstemme de civile luftfartstjenester for at sikre, at efterspørgslen fra brugerne imødekommes på en sikker og effektiv måde. Foruden lufttrafiktjenester er der tale om koordinering af telekommunikationstjenester, flyvevejrtjenester, eftersøgningsog redningstjenester samt luftfartsinformationstjenester. En anden vigtig nydannelse bliver etableringen af et fælles europæisk lufttrafikstyringsnetværk. Et fælles luftrum fordrer fælles regler vedrørende lufttrafikstyring og fælles standarder for udstyr, systemer og relaterede procedurer. Eurocontrol og Eurocae (European Organisation for Civil Aviation Equipment) skal medvirke til at udforme de normer og tekniske standarder, der på dette område skal implementeres i EU. Det fælles europæiske luftrum skal senest være gennemført med udgangen af 2004.

14 ENERGIliberaliseringen Den 25. november 2002 blev Rådet efter et gennembrud i forhandlingerne enig om en samlet pakke for liberaliseringen af el- og gasmarkederne i Europa. Resultatet betyder, at der skabes et nyt indre marked for energi i Europa. Derved sikres ét integreret elmarked i EU med bedre betingelser for handel på tværs af nationale grænser. Der indføres regler om selskabsmæssig adskillelse mellem monopol- og konkurrenceaktiviteter. Der vil blive stillet krav om reguleret adgang til distributions- og transmissionsnettene på basis af ikke-diskriminerende og offentliggjorte priser. Der er også enighed om bestemmelser, der sikrer et højt niveau for offentlige serviceforpligtelser og forbrugerbeskyttelse. Og samtidig vil der blive oprettet en række nye, uafhængige tilsynsinstanser. Som led i den samlede pakke om energiliberalisering blev der også opnået enighed om en forordning om vilkårene for grænseoverskridende elhandel i EU. Herved sikres ét integreret elmarked i EU med bedre betingelser for handel på tværs af nationale grænser. Ét af de væsentligste resultater under dansk formandskab blev opnået den 25. november 2002, da Rådet efter et gennembrud i forhandlingerne blev enig om en samlet pakke for liberaliseringen af el- og gasmarkederne i Europa. El- og gasliberaliseringen har været på den europæiske dagsorden i mange år. I 2000 blev energiliberaliseringen udpeget som en central brik i gennemførelsen af EU s overordnede strategi om at blive den mest konkurrencedygtige økonomi i verden inden den såkaldte Lissabon-proces. Resultatet betyder, at der skabes et nyt indre marked for energi i Europa. Ligesom andre varer vil el og gas i fremtiden kunne transporteres og sælges frit på tværs af landegrænser. Derved opnås øget konkurrence mellem både producenter og leverandører - med følgende lavere energipriser til gavn for forbrugere og virksomheder. For de europæiske virksomheder er energipriserne et konkurrenceparameter af stadig større betydning på verdensplan. Det må derfor forventes, at energiliberaliseringen også vil medføre en generel styrkelse af den europæiske konkurrenceevne over for omverdenen. Det indre energimarked vil blive gennemført i to omgange: Alle erhvervskunder vil få frit leverandørvalg fra 2004, mens husholdningerne vil følge efter i Op til 2004 og i perioden indtil 2007 er der enighed om at indføre en række nye spilleregler for energiproducenter og -leverandører. Reglerne går grundlæggende ud på at skabe de nødvendige betingelser for en effektiv og ligeværdig konkurrence:

15 OVERSVØMMELSERNE i Centraleuropa EU reagerede hurtigt og effektivt, da voldsomme oversvømmelser i sensommeren ramte Centraleuropa. Oprettelsen af en solidaritetsfond på en milliard euro var med til at sikre, at det bærende princip for EU-samarbejdet er solidaritet, hvilket betyder, at hjælpen vil ligge lige for, hvis lignende katastrofer skulle indtræffe i fremtiden. Sensommerens oversvømmelser gik særlig hårdt ud over Tyskland, Østrig, Tjekkiet og Ungarn. Katastrofens omfang var voldsomt: Tab af menneskeliv, tab af hus og hjem for millioner og omfattende ødelæggelser af infrastruktur. Behovet for hjælp var åbenbart. Kommissionen fremlagde kort efter katastrofen en meddelelse med en række forslag til, hvordan EU kunne bidrage til genopbygningsarbejdet i de ramte områder i såvel medlemslande som daværende kandidatlande. Denne såkaldte oversvømmelsespakke lagde bl.a. op til omfordeling af strukturfondsmidler og landbrugsstøtte i de ramte regioner, hvortil kom, at tiltag, som kunne gennemføres inden for rammerne af eksisterende programmer, hurtigt blev iværksat af Kommissionen. Det centrale forslag i Kommissionens oversvømmelsespakke var imidlertid oprettelsen af en EU-solidaritetsfond, som skulle komme ofrene for den aktuelle katastrofe og fremtidige katastrofer til gode. Der var tale om et forslag, der krævede Rådets godkendelse og høring af Europa-Parlamentet. Hensigten med Kommissionens forslag var at sikre, at EU med kort varsel kunne yde finansiel bistand til katastroferamte folk, regioner og lande for at sikre en hurtig tilbagevenden til normale levevilkår. Fonden skulle afhjælpe de mest presserende behov. Bi-drag fra fonden skulle være et supplement til berørte landes egen indsats med følgende for øje: Det var formandskabet magtpåliggende at sikre en hurtig behandling af Kommissionens forslag. Udenrigsministrene drøftede oversvømmelserne på deres uformelle møde i Helsingør august Allerede her kunne formandskabet konstatere principiel politisk enighed om EU-solidaritetsfonden. Herefter fremsatte Kommissionen forslag til fondens finansielle konstruktion og retsgrundlag. Efter forhandlinger i Rådet og mellem Rådet og Europa-Parlamentet nåede man i efteråret hurtigt til enighed om solidaritetsfondens etablering. Den formelle vedtagelse af fonden fandt sted den 5. november Herefter har det været muligt for de lande, som blev berørt af sensommerens oversvømmelser, at trække på fonden. At yde nødhjælp til berørte borgere. At oprense naturområder. At sikre infrastruktur mod yderligere skader. At genoprette ødelagt infrastruktur.

16 VERDENSTOPMØDET i Johannesburg Bæredygtig udvikling var en af hovedprioriteterne for det danske formandskab. Formandskabet arbejdede som lovet på en balanceret tilgang mellem fremme af bæredygtig økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse. Sammen med Millenniumudviklingsmålene vil Doha, Monterrey og Johannesburg sætte dagsordenen for de kommende års internationale samarbejde. Opfølgningsprocessen i EU og på nationalt plan er godt på vej, og på det globale plan arbejdes på at få resultaterne integreret i FN s almindelige arbejde med rapportering til FN s generalforsamling. Bæredygtig udvikling var en af hovedprioriteterne for det danske formandskab. Fra dansk og fra EU s side var der ambitioner om på Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg 26. august - 4. september 2002 at indtage en nøgleposition for at opnå konkrete resultater. Formandskabet arbejdede som lovet på en balanceret tilgang mellem fremme af bæredygtig økonomisk udvikling, social udvikling og miljøbeskyttelse. Resultatet af topmødet blev en implementeringsplan, der rummer fremskridt på alle tre dimensioner og samtidig indeholder forpligtelser for både Nord og Syd samt en række konkrete partnerskaber. EU - og det danske formandskab - bidrog derved konstruktivt til at slutte ringen af vigtige resultater opnået på internationale konferencer om handel, udviklingsfinansiering og bæredygtig udvikling i løbet af det seneste år. Sammen med Millennium-udviklingsmålene vil Doha, Monterrey og Johannesburg sætte dagsordenen for de kommende års internationale samarbejde. Der blev i Johannesburg aftalt en række konkrete og tidsbestemte mål for at reducere fattigdommen, forbedre miljøet, beskytte naturressourcerne og højne sundhedsniveauet. Blandt de væsentligste er: Millennium-målsætningen om, inden 2015 at halvere andelen af mennesker uden adgang til rent drikkevand, blev suppleret med målsætningen om, inden 2015 også at halvere andelen af menne- sker uden adgang til basal sanitet. Målsætningen om øget udnyttelse af vedvarende energi. Målsætningen om, at der inden 2015 skal ske genopretning og regulering af fiskebestande med henblik på at sikre bæredygtigt fiskeri. Målsætningen om, at det inden 2020 sikres, at brugen og produktionen af kemikalier har en absolut minimal virkning på sundhed og miljø. Målsætningen om, at man inden 2010 skal have reduceret tabet af biodiversitet væsentligt. Målsætningen om etablering af et 10-årigt rammeprogram for bæredygtig produktion og forbrug, der tager fat på problemstillingen vedrørende afkobling mellem økonomisk vækst og presset på miljø og naturressourcer. Det blev endvidere fastslået, at alle lande i Nord og Syd har et ansvar for god regeringsførelse og respekt for menneskerettigheder og fundamentale frihedsrettigheder. Derudover tog en række EU-lande initiativ til yderligere bidrag på ca. 600 millioner kr. til Den Globale Miljøfacilitet, som finansierer globale miljøindsatser for klima, biologisk mangfoldighed, internationale vande mv. Danmarks ekstrabidrag hertil vil over de næste fire år være i alt 36 millioner kr. Forud for Verdenstopmødet havde der været forhåbninger om, at Kyoto Protokollen om klimaforbedringer kunne træde i kraft i forbindelse med topmødet. Ved udgangen af 2002 udestod den afgørende russiske ratifikation imidlertid fortsat. Man enedes dog i Johannesburg om at tilskynde tredjelande til hurtigst muligt at ratificere. Den danske regering har efterfølgende været meget aktiv for at få resultaterne fra Verdenstopmødet i Johannesburg gjort til realitet i så mange fora som muligt. Opfølgningsprocessen i EU og på nationalt plan er godt på vej, og på det globale plan arbejdes på at få resultaterne integreret i FN s almindelige arbejde med rapportering til FN s generalforsamling.

17 SIKRE fødevarer Fødevaresikkerheden blev styrket og forbedret i EU i Der blev vedtaget en lang række nye regler, som på sigt vil betyde, at langt færre bliver syge af bakterier i maden. Samme effekt får den om-fattende revision af EU-reglerne om fødevarehygiejne. Endelig blev også de meget vanskelige og politisk følsomme regler om godkendelse og mærkning af genetisk modificerede organismer (GMO er) i foder og fødevarer vedtaget. Disse regler udgør sammen med miljøministrenes vedtagelse af parallelle regler om sporbarhed og mærkning den samlede GMO-regelpakke, som blev vedtaget under dansk formandskab. Ambitionerne var høje og budskabet klart, da det danske formandskab overtog stafetten på fødevareområdet: Tiltag vedrørende bæredygtig produktion, hensyn til dyrevelfærd og et højt og ensartet beskyttelsesniveau skulle sikre, at forbrugerne kunne have tillid til, at fødevarer er sunde, sikre og af høj kvalitet. Fødevaresikkerheden blev styrket og forbedret i EU i En af de vigtigste sager, som blev forhandlet på plads under dansk formandskab, var foranstaltningerne mod zoonoser (fødevarebårne sygdomme). Reglerne fastsætter generelle rammer for bekæmpelse af zoonoser og mere detaljerede regler om bekæmpelse af særlige zoonoser - bl.a. salmonella. Der fastsættes regler for godkendelse af bekæmpelsesprogrammer, som er udarbejdet af henholdsvis medlemsstaterne og fødevareproducenterne, regler om bestemte bekæmpelsesmetoder samt regler for samhandel og import fra tredjelande. Medlemsstaterne pålægges samtidig at tilskynde fødevareproducenter eller organisationer til at udarbejde bekæmpelsesprogrammer. De nye regler vil på sigt betyde, at langt færre bliver syge af bakterier i maden. Dette var et vigtigt mål at få opfyldt under EU-formandskabet. Samme effekt får den omfattende revision af EU-reglerne om fødevarehygiejne, som blev forhandlet intensivt under dansk formandskab og forventes vedtaget primo De nye regler bygger på princippet om, at fødevarerisici skal håndteres fra jord til bord. Det vil sige, at man sikrer sporbarhed af alle fødevarer og fødevareingredienser. Et højt og ensartet beskyttelsesniveau i EU blev også sikret med de helt nye og forbedrede regler om godkendelse, overvågning og mærkning af fodertilsætningsstoffer, revurdering af gamle tilsætningsstoffer og forbud mod anvendelse af antibiotiske vækstfremmere i foder fra Forbrugernes tillid til fødevarer styrkes ligeledes generelt gennem nye mærkningsregler for ingredienser i fødevarer, hvilket især har stor betydning for allergikere. Forbrugere med allergi hjælpes ved, at de får mere fyldestgørende oplysninger om produkternes sammensætning, således at de får mulighed for at undgå bestemte fødevareingredienser. Herudover sikres forbrugerne generelt en bedre information om fødevarers sammensætning. De meget vanskelige og politisk følsomme regler om godkendelse og mærkning af genetisk modificerede organismer (GMO er) i foder og fødevarer blev vedtaget under dansk formandskab. For formandskabet var det under forhandlingerne vigtigt at sikre balancen mellem hensynet til forbrugerne, som har krav på fuld oplysning om, hvad varer indeholder, og hensynet til frihandel på verdensplan. Med reglerne fastsættes en fast godkendelsesprocedure for markedsføring af genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. En ansøgning skal indgives til den rette myndighed i et medlemsland, som herefter skal videresende ansøgningen til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. Denne skal foretage en risikovurdering af den GMO, som ønskes markedsført i EU. På baggrund af vurderingen vil Kommissionen udarbejde et forslag til afgørelse. En vare, som indeholder en godkendt GMO, skal mærkes, såfremt varen indeholder mere end 0,9 % GMO. Da der blandt miljøministrene samtidig blev vedtaget parallelle regler om sporbarhed og mærkning af GMO er, er den samlede GMO-pakke således vedtaget under dansk formandskab.

18 HANDEL og udvikling Udviklingslandenes integration i den internationale handel kræver opbakning fra de industrialiserede lande. EU har i 2002 bistået udviklingslandene i denne proces gennem imødekommenhed i WTO-forhandlingerne og vedtagelse af retningslinjer for EU s fremtidige indsats vedrørende handel og udvikling. handelspolitiske aspekter i udviklingspolitikken, styrke udviklingshensyn i handelspolitikken og sikre den fornødne sammenhæng i EU s indsatser og politikker. I henhold til Cotonou-aftalen indledte man under dansk formandskab desuden forhandlingerne om økonomiske partnerskabsaftaler (frihandelsaftaler) mellem EU og regionale sammenslutninger af lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene). I overensstemmelse med Danmarks egen strategi for handel og udvikling vil man fra dansk side i den kommende tid deltage aktivt i udformningen af EU s indsats på handelsog udviklingsområdet. Udviklingslandene er i stigende omfang parate til selv at tage ansvaret for den økonomiske udvikling og bekæmpelsen af fattigdom. Udviklingslandene kan sikre sig store forbedringer i befolkningernes levevilkår ved at deltage i det internationale handelssamkvem, men støder ofte på barrierer i form af told, kvoter og tekniske handelshindringer. Det internationale samfund blev på WTO-ministerkonferencen i 2001 i Doha enig om en erklæring, der indeholder dagsordenen for de kommende års frihandelsforhandlinger (se faktaboks). Der blev lagt op til en udviklingsrunde, hvor udviklingslandene skal sikres yderligere markedsadgang til vestlige markeder, balancerede handelsregler og bistand til at udnytte den forbedrede markedsadgang. Danmark og EU har i 2002 arbejdet aktivt for at fremme forhandlingerne under Dohadagsordenen, ikke mindst inden for de områder, som er vigtigst for udviklingslandene. På dansk opfordring fremlagde Kommissionen under det danske formandskab en samlet redegørelse til Rådet og Europa-Parlamentet om EU s politik og initiativer inden for handel og udvikling. I redegørelsen foreslår Kommissionen, at EU støtter udviklingslandenes deltagelse i internationale handelsforhandlinger med rådgivning og teknisk bistand. Derudover er der brug for bistand til at styrke udviklingslandenes kapacitet til at gennemføre og udnytte indgåede handelsaftaler. Endelig er der behov for at hjælpe udviklingslandene med at udnytte den markedsadgang, der åbnes for dem. På basis af redegørelsen opfordrede EU s udenrigs- og udviklingsministre Kommissionen til at arbejde videre med at integrere

19 DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK UDENRIGS- 0g sikkerhedspolitik Det var en stor opgave for Danmark at tegne EU s internationale profil gennem det andet halvår. EU forholdt sig i 2002 til en lang række konflikter verden over og var særligt involveret på Balkan, i Mellemøsten og i det Sydlige Afrika. Også andre spørgsmål gav formandskabet arbejde: En fælles linje i forhold til Den Internationale Straffedomstol (ICC), forholdet mellem EU og Rusland og forberedelsen af EU s første civile krisestyringsoperation, EU-politimissionen i Bosnien-Herzegovina. På det militære krisestyringsområde fik Danmark på grund af forsvarsforbeholdet assistance i formandsstolen af Grækenland. EU forholdt sig i 2002 til en lang række konflikter verden over. EU har særligt været involveret på Balkan, i Mellemøsten og i det Sydlige Afrika. Også Irak kom på dagsordenen i Inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) spiller formandskabet en særlig stor rolle. Samarbejdet er mellemstatsligt og ledes af formandskabet. Det var en stor opgave for Danmark at tegne EU s internationale profil gennem det andet halvår. Vi havde stor gavn af EU s udenrigspolitiske koordinator (den høje repræsentant), Javier Solana. Hans opgave er at støtte formandskabet, skabe fremdrift på FUSP en og styrke EU s internationale rolle. En af de tunge forpligtelser for formandskabet inden for FUSP en er den politiske dialog med tredjelande. Sammenlagt blev det til 171 møder under dansk formandskab. Alene på udenrigsministerniveau var der 38 møder. Statsministeren havde syv topmøder med bl.a. Rusland, Kina og Indien samt møder med de asiatiske lande i ASEM og med kandidatlandene. Under udenrigsminister Per Stig Møllers deltagelse i FN s generalforsamling i september 2002 holdt han møder med udenrigsministrene fra USA, Rusland, Kina, Israel og gruppen af G8-lande samt møder med repræsentanter fra Golfstaternes Samarbejdsråd, Andean- og Mercosur-sammenslutningerne i Sydamerika, De Alliancefri Nationers Sammenslutning og Organisationen for Islamiske Stater. Man kan roligt sige, at udenrigsministeren på EU s vegne kom Jorden rundt ved den lejlighed og vel at mærke i løbet af blot fire dage. De mange møder viser, hvor aktiv EU er på den internationale scene. EU bruger den politiske dialog til at drøfte aktuelle internationale spørgsmål med forskellige tredjelande, herunder menneskerettighedsspørgsmål. Terrorbekæmpelse var også en væsentlig del af dialogen under det danske formandskab. Gennem dialog søgte Danmark som EU-formand at sikre tredjelandes opmærksomhed på og overholdelse af deres internationale forpligtelser samt tilkendegive EU s holdning i aktuelle internationale problemstillinger. EU opfattes i stigende grad som en vigtig international partner, og EU kan derfor lægge mere og mere vægt bag ordene i drøftelserne med tredjelande. Under det danske formandskab påtog EU sig en større rolle og et større ansvar i den mellemøstlige fredsproces. I Irak-konflikten lykkedes det Danmark at fastholde en fælles EU-linje med FN s Sikkerhedsråd som det centrale organ. I samme del af verden påbegyndtes forhandlinger om en handels- og samarbejdsaftale mellem EU og Iran, der også indeholder politiske elementer, herunder en menneskerettighedsdialog. Det amerikanske ønske om, at amerikanske statsborgere ikke skulle kunne udleveres til Den Internationale Straffedomstol (ICC), skabte behov for en fælles EU-linje. Formandskabet fik tilvejebragt en sådan linje, der fastlægger en række principper, som skal følges i hver enkelt medlemsstats forhandlinger med USA. Løsningen bevarer ICC s integritet, hvilket var essentielt for Danmark og EU. Endvidere kontaktede formandskabet 65 lande og opfordrede dem til snarest muligt at tiltræde ICC s statut. I forholdet mellem EU og Rusland blev det emne, som formandskabet arbejdede mest intenst med, spørgsmålet om transit mellem Kaliningrad-regionen og det øvrige Rusland. Efter lange og vanskelige drøftelser blev der på topmødet mellem EU og Rusland den 11. no-vember 2002 opnået enighed om en fælles erklæring med klare forpligtelser for begge parter. Erklæringen sikrer nem og ubureaukratisk transit til og fra Kaliningrad. For at sikre at EU s udvidelse ikke fører til nye skillelinjer i Europa, har det danske formandskab med New Neigh-bours Initiative taget initiativ til formuleringen af en langsigtet politik over for EU s nye naboer: Ukraine, Belarus og Moldova. Der er endvidere blevet udarbejdet retningslinjer for en ny handlingsplan for EU s Nordlige Dimen-sion, der fokuserer på samarbejdet med Nordvestrusland. Herudover gav situationen i det Sydlige Afrika og særligt i Zimbabwe anledning til mange drøftelser i EU. Et stigende problem under formandskabet var Nordkorea med dets uklare intentioner på det nukleare område. EU førte an på nedrustnings- og våbenkontrolområdet, hvor det danske formandskab bl.a. besøgte en række centrale lande for at opnå størst mulig tilslutning til en adfærdskodeks mod spredning af ballistiske missiler (ICOC). Inden for EU s civile krisestyring indfriede formandskabet de opstillede målsætninger inden for de fire prioritetsområder: Politi, styrkelse af retsstaten, civilbeskyttelse samt civil administration. Formandskabet bidrog aktivt til forberedelsen af EU s politimission i Bosnien-Herzegovina (EUPM), som blev indledt den 1. januar EUPM er EU s første krisestyringsmission. På det militære krisestyringsområde fik Danmark under formandskabet assistance af Grækenland. Det danske forbehold på forsvarsområdet betød, at Danmark ikke kunne lede denne del af arbejdet i EU. Det store gennembrud kom i forbindelse med EU-topmødet i København i december 2002, hvor det lykkedes at opnå en aftale mellem EU og NATO om samarbejde. Det vil gøre det muligt for EU at overtage NATO s militære krisestyringsoperation i Makedonien og senere også operationen i Bosnien-Herzegovina.

20 IRAKkrisen Iraks forhold til omverdenen udviklede sig i løbet af 2002 til en egentlig krise på grund af Iraks stadige afvisning af en afvæbning af dets masseødelæggelsesvåben. Det lykkedes under det danske formandskab at fastholde EU s fulde og utvetydige støtte til FN s Sikkerhedsråd. Iraks forhold til omverdenen udviklede sig i løbet af 2002 til en egentlig krise på grund af Iraks stadige afvisning af en afvæbning af dets masseødelæggelsesvåben og dets vægring ved at lade FN s våbeninspektører komme ind og genoptage deres arbejde. Løsningen af Irakspørgsmålet ligger i hænderne på FN s Sikkerhedsråd. Det lykkedes under det danske formandskab at fastholde EU s fulde og utvetydige støtte til FN s Sikkerhedsråd i dets bestræbelser for at sikre, at Iraks masseødelæggelsesvåben afvikles i overensstemmelse med Sikkerhedsrådets resolutioner herom. Efter Sikkerhedsrådets vedtagelse af resolution 1441 den 8. november 2002 udtrykte EU fortsat støtte til Sikkerhedsrådets håndtering af sagen og til, at FN s våbeninspektører skulle kunne udføre deres vigtige opgave uden indblanding og under anvendelse af alle de redskaber, der var til rådighed for dem i henhold til denne resolution. EU understregede tillige betydningen af opretholdelsen af respekten for FN s Sikkerhedsråd som det centrale organ for opretholdelse af international fred og sikkerhed.

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM

Af Anita Vium - direkte telefon: OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM \\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\maj-2001\ost-a-05-01.doc Af Anita Vium - direkte telefon: 3355 7724 OPTAGELSESFORHANDLINGERNE SKRIDER FREM Forhandlingerne om de østeuropæiske ansøgerlandes optagelse i EU skrider

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60

PUBLIC. Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION 14408/02 LIMITE PV/CONS 60 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 26. marts 2003 (28.03) (OR. en) 14408/02 LIMITE PUBLIC PV/CONS 60 UDKAST TIL PROTOKOL Vedr.: 2463. samling i Rådet for Den Europæiske Union (ALMINDELIGE

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2017 Rådsmøde almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2017 Rådsmøde 3560 - almindelige anliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2017-12981 Center for Europa og Nordamerika Den 5. september 2017 Rådsmøde (almindelige anliggender)

Læs mere

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005.

UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Ministerens talepapir fra samrådet den 17. november 2005. Udenrigsudvalget URU alm. del - Svar på Spørgsmål 20 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 24. november 2005 UDV, j.nr. 400.E.2-0-0. Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22.

Læs mere

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005.

Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Trafikudvalget TRU alm. del - Svar på Spørgsmål 167 Offentligt Taleseddel til Folketingets Trafikudvalg den 29. november 2005. Jeg skal hermed forelægge dagsordenen for Rådsmødet (transport, telekommunikation

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD))

Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning. Forslag til forordning (COM(2017)0825 C8-0433/ /0334(COD)) 3.7.2018 A8-0227/ 001-018 ÆNDRINGSFORSLAG 001-018 af Regionaludviklingsudvalget Betænkning Ruža Tomašić A8-0227/2018 Støtteprogrammet for strukturreformer: finansieringsramme og overordnet målsætning (COM(2017)0825

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305.

BILAG DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER. den 15. og 16. juni 2001 BILAG. Bulletin DA - PE 305. 31 DET EUROPÆISKE RÅD GÖTEBORG FORMANDSKABETS KONKLUSIONER den 15. og 16. juni 2001 BILAG 33 BILAG Bilag I Erklæring om forebyggelse af spredning af ballistiske missiler Side 35 Bilag II Erklæring om Den

Læs mere

13107/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446

13107/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. oktober 2019 (OR. en) 13107/19 PV CONS 52 AGRI 503 PECHE 446 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) 14. og 15. oktober

Læs mere

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017.

1. Kommissionen sendte den 28. juli 2017 Rådet forslag til ændringsbudget (FÆB) nr. 5 til det almindelige budget for 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. september 207 (OR. en) 2439/7 FIN 562 PE-L 37 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Budgetudvalget De Faste Repræsentanters Komité/Rådet 560/7

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

Fremskridt med den økonomiske situation

Fremskridt med den økonomiske situation #EURoad2Sibiu Fremskridt med den økonomiske situation Maj 219 PÅ VEJ MOD EN MERE FORENET, STÆRKERE OG MERE DEMOKRATISK UNION EU s ambitiøse dagsorden for beskæftigelse, vækst og investeringer og bestræbelserne

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

15375/16 ht/aan/bh 1 DRI

15375/16 ht/aan/bh 1 DRI Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en) 15375/16 NOTE fra: til: POLGEN 163 INST 521 CODEC 1849 PE 119 De Faste Repræsentanters Komité (2. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

Det danske formandskabs resultater. Ét Europa Fra København til København

Det danske formandskabs resultater. Ét Europa Fra København til København Det danske formandskabs resultater Ét Europa Fra København til København Produktion: 2002 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K info@um.dk www.eu2002.dk Design: Bysted A/S ISBN: 87-7964-570-4

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET

INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET Januar 2003 Af Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: INGEN BESPARELSER PÅ EU'S LANDBRUGSBUDGET EU's statsledere har vedtaget en finansiel ramme for landbrugspolitikken, der indebærer en fastfrysning

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.6.2016 COM(2016) 395 final 2016/0184 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af Parisaftalen, der er vedtaget inden for rammerne

Læs mere

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II

17159/09 lv/av/an/aa/av/bh 1 DG C II RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 7. december 2009 (15.12) (OR. en) 17159/09 RECH 449 COMPET 514 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Tidl. dok.

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE Europa-Parlamentet 2014-2019 Transport- og Turismeudvalget 2015/XXXX(BUD) 23.6.2015 UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Budgetudvalget om Den Europæiske Unions almindelige budget

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde.

Vedlagt følger til delegationerne de konklusioner, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd på ovennævnte møde. Det Europæiske Råd Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) EUCO 12/1/16 REV 1 CO EUR 3 CONCL 2 FØLGESKRIVELSE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: delegationerne Vedr.: Møde i Det Europæiske Råd (17.

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.10.2018 COM(2018) 719 final 2018/0371 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 516/2014

Læs mere

Den europæiske union

Den europæiske union Den europæiske union I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den europæiske union. Mere konkret spørgsmålet om unionens historie og dens formål. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0455/3. Ændringsforslag. Renate Sommer for PPE-Gruppen 18.5.2015 B8-0455/3 3 Punkt 23 23. er af den opfattelse, at der i tråd med EU's engagement i retsstatsprincippet og grundlæggende værdier er presserende behov for reformer i Tyrkiet inden for hhv. retsvæsenet

Læs mere

11265/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 23. juli 2019 (OR. en) 11265/19 PV CONS 42 AGRI 393 PECHE 332

11265/19 1 LIFE. Rådet for Den Europæiske Union. Bruxelles, den 23. juli 2019 (OR. en) 11265/19 PV CONS 42 AGRI 393 PECHE 332 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. juli 2019 (OR. en) 11265/19 PV CONS 42 AGRI 393 PECHE 332 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) 15. juli 2019 11265/19

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015.

Vedlagt følger til delegationerne et dokument om ovennævnte spørgsmål, som RIA-Rådet nåede til enighed om den 20. juli 2015. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. juli 2015 (OR. en) 11130/15 ASIM 62 RELEX 633 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne Tidl. dok. nr.: 10830/2/15 REV 2 ASIM 52 RELEX

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.10.2014 COM(2014) 636 final 2014/0296 (NLE) Forslag til RÅDETS OG KOMMISSIONENS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions og Det Europæiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

L 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER

L 172 Tidende. Den Europæiske Unions. Retsforskrifter. Ikke-lovgivningsmæssige retsakter. 61. årgang. 9. juli Dansk udgave. Indhold FORORDNINGER Den Europæiske Unions L 172 Tidende Dansk udgave Retsforskrifter 61. årgang 9. juli 2018 Indhold II Ikke-lovgivningsmæssige retsakter FORORDNINGER Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/963 af

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

FORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)

FORELØBIG DAGSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. afdeling) Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 1. juli 2019 (OR. en) 10824/19 OJ CRP2 25 FORELØBIG GSORDEN DE FASTE REPRÆSENTANTERS KOMITÉ (2. Europabygningen, Bruxelles 3. og 4. juli 2019 (10.00, 9.00)

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0183 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.4.2016 COM(2016) 183 final 2016/0094 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD

KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD KLIMA OG ØKONOMI DELER EUROPA I NORD OG SYD Kontakt: Ph.d.-studerende, Karsten Tingleff Vestergaard +45 26 70 52 25 ktv@thinkeuropa.dk RESUME: Markante geografiske skillelinjer gennemløber EU, når det

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for Juni 2010

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for Juni 2010 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning af EU s regnskaber for 2008 Juni 2010 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets afgørelse om afslutning

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3306 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 5. marts 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 18.

Læs mere

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL

DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET I EN NØDDESKAL DET EUROPÆISKE RÅD EU S STRATEGISKE INSTITUTION Det Europæiske Råd er drivkraften bag Den Europæiske Union. Det fastlægger dens retningslinjer og dens politiske

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0367 (NLE) 14996/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 218

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.11.2016 COM(2016) 900 final 2016/0358 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram, som Portugal har forelagt DA DA 2016/0358 (NLE) Forslag

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

8987/15 shs/cos/hm 1 DG G 3 C

8987/15 shs/cos/hm 1 DG G 3 C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. maj 2015 (OR. en) 8987/15 RECH 143 COMPET 230 NOTE fra: til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling) Rådet Tidl. dok. nr.: 8562/15 RECH 104 COMPET

Læs mere

13984/17 gng/pfw/bh 1 DG B LIMITE DA

13984/17 gng/pfw/bh 1 DG B LIMITE DA Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. november 2017 (OR. en) 13984/17 UDKAST TIL PROTOKOL 1 Vedr.: LIMITE PV/CONS 60 AGRI 600 PECHE 428 3571. samling i Rådet for Den Europæiske Union (landbrug

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt Europaudvalget 2003-04 EUU Alm.del Bilag 923 Offentligt PDF udgave (141 KB) merne af Folketingets Europaudvalg stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 1. juni 2004 Med henblik på mødet i Folketingets

Læs mere

6674/16 top/top/ipj 1 DG G 2B

6674/16 top/top/ipj 1 DG G 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. marts 2016 (OR. en) 6674/16 FISC 33 ECOFIN 189 A-PUNKTSNOTE fra: Generalsekretariatet for Rådet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 6452/16 Vedr.: Adfærdskodeksens

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

BILAG. til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE

BILAG. til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2015 COM(2015) 368 final ANNEX 2 BILAG til FORSLAG TIL RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på vegne af Den Europæiske Union i det stabiliserings-

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2019 Rådsmøde 3713 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. september 2019 Rådsmøde (energi) den 24. september 2019 Dagsorden Side

Læs mere

Erklæringer fra Kommissionen. Forlængelse af varigheden af landdistriktsudviklingsprogrammerne /17 ADD 1 jn/jn/bh 1 DRI

Erklæringer fra Kommissionen. Forlængelse af varigheden af landdistriktsudviklingsprogrammerne /17 ADD 1 jn/jn/bh 1 DRI Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. december 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0282B (COD) 15577/17 ADD 1 CODEC 2049 AGRI 688 AGRILEG 249 AGRIFIN 132 AGRIORG 124 AGRISTR 115 VETER

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0358/23. Ændringsforslag. Jordi Solé, Helga Trüpel for Verts/ALE-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA A8-0358/23. Ændringsforslag. Jordi Solé, Helga Trüpel for Verts/ALE-Gruppen 8.11.2018 A8-0358/23 23 2018/0166R(APP) Henvisning 9 a (ny) der henviser til EU's kollektive forpligtelse til at nå målet om at anvende 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) på officiel udviklingsbistand

Læs mere

9040/17 ht/cos/hm 1 DG D 1 A

9040/17 ht/cos/hm 1 DG D 1 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0095 (NLE) 9040/17 SCH-EVAL 140 FRONT 205 COMIX 334 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 11. maj 2017 til:

Læs mere

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A

7144/16 ams/fh/hm 1 DGE 1A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR. en) 7144/16 I/A-PUNKTSNOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet ENV 170 FIN 177 AGRI 136 IND 54 SAN 100 De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET I. EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 21.12.2016 COM(2016) 816 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Status og de mulige veje frem med hensyn til den manglende gensidighed

Læs mere

Ikkelovgivningsmæssig liste 12831/19 + COR 1

Ikkelovgivningsmæssig liste 12831/19 + COR 1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. oktober 2019 (OR. en) 12687/19 OJ CONS 52 AGRI 473 PECHE 417 FORELØBIG GSORDEN RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (landbrug og fiskeri) ECCL, Luxembourg 14.

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2016-17 ERU Alm.del Bilag 13 Offentligt NOTAT Oktober 2016 Status for Danmarks implementering af EU s indre markedslovgivning (maj 2015 december 2015) Resumé Europa-Kommissionen

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. november 2016 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0366 (NLE) 14997/16 FORSLAG fra: modtaget: 28. november 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: COASI 219

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.5.2017 COM(2017) 227 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om fastlæggelse af Kommissionens holdning som følge af Europa-Parlamentets beslutning

Læs mere

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017.

Vedlagt følger til delegationerne Rådets konklusioner om styrkelse af Atlasnetværket der blev vedtaget af Rådet på samling den 7. december 2017. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 11. december 2017 (OR. en) 15627/17 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Generalsekretariatet for Rådet dato: 7. december 2017 til: delegationerne Tidl. dok. nr.:

Læs mere

10297/19 ADD 2 REV 1 ag/tm/ak 1 LIFE.2.A

10297/19 ADD 2 REV 1 ag/tm/ak 1 LIFE.2.A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. juni 2019 (OR. en, pl) Interinstitutionel sag: 2018/0210(COD) 10297/19 ADD 2 REV 1 PECHE 290 CADREFIN 281 CODEC 1232 NOTE fra: til: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. september 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3060-0062 Dok.: CHA41406 G R U N D N O T A T

Læs mere

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA

10106/19 ADD 1 1 JAI LIMITE DA Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. juni 2019 (OR. en) 10106/19 ADD 1 LIMITE PV CONS 31 JAI 665 COMIX 303 UDKAST TIL PROTOKOL RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION (retlige og indre anliggender)

Læs mere

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation

Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer for EU, migration og den økonomiske og sociale situation Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentet Eurobarometer (EB/EP 84.1) Bruxelles, 14. oktober 2015 Parlemeter 2015 Del I De vigtigste udfordringer

Læs mere

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt

Erhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den

Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 UPN Alm.del - Bilag 133 Offentligt 31.01.2019 Samlenotat vedrørende dop 5 - Rådsmødet (GAC) den 19.02.19 Dagsordenspunkt 5: Kommissionens refleksionspapir vedr. et bæredygtigt

Læs mere

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig

VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave. Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentet 204-209 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(208)049 Beskyttelse af EU's finansielle interesser - Inddrivelse af penge og aktiver fra tredjelande i tilfælde af svig Europa-Parlamentets

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

5126/15 sr/lv/bh 1 DGB 3A LIMITE DA

5126/15 sr/lv/bh 1 DGB 3A LIMITE DA Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 12. januar 2015 (OR. en) 5126/15 LIMITE SOC 7 EMPL 5 ECOFIN 16 SAN 3 NOTE fra: formandskabet til: Socialgruppen Dato: 23. januar 2015 Vedr.: Forslag til Rådets

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 155 endelig 2005/0061 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring

Læs mere

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C

8035/17 jn/lma/hsm 1 DG E - 1C Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2017 (OR. en) 8035/17 JEUN 48 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet Tidl. dok. nr.: 7679/17 JEUN 39 Vedr.: De Faste Repræsentanters Komité/Rådet

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01.

Hermed følger til delegationerne Kommissionens dokument - D023442/01. RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 8. november 2012 (09.11) (OR. en) 15867/12 ENV 838 ENER 444 IND 186 COMPET 672 MI 700 ECOFIN 920 TRANS 381 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget:

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere