MÅNEDENS SYNSPUNKT: GIS samler data

Transkript

1 I 0 c 0 - I z- I r 0 c() Qo ø

2 perspektvrgt Irgatg Fax. DANSK VEJTTDSSKRIFTNR. l l996 Dansk Vejtdsskrf SSN (XII Nummer 1/96-73 L dgvet af Dansk Vejtdsskrft ApS. reg. nr Medlemsblad for Dansk Amsvejngenøtforenng. Meddeleseshad for Amtskommunenmes vejvæsener, Vejdrektoratet, Traflkmnsmeret, Dansk Vejhstorsk Selskab. Redakton: Cv. ng. Svend Tøftng (ansv.) Bygaden 48. 9(88) Aalborg og (aften). Fax. 98 IS Redaktonelle medarbejdere: Akademngenør, ( ari Johan Hansen, Vejdrektoratet. Drektør Per N strup, Pankas. Bblotekar, t.lhan Ottng, Vejdrektoramet. Cv. ng. 0. Chrstansen. Dansk Vejhstorsk Selskab. Professor, cv. ng. H. H. Ravn. Afdelngsleder Hans Faarup, Arhus amt, Professor Bent rhagesen, DtO. Lokalredaktorer amterne: Rosklde Jørgen Thorsgaard Storstrom Hans C hr. Pledrup Rbe Mogens Fscher Vborg Søren Kølster Pedersen Bornholm Hardy Pedersen Årttus Gert Olsen Sønderjylland Bent Johnsen Fyn Helge II. Jørgensen Frederksborg Fnn A. Olsett Rngkøbng f]entmng Wennke Nordjylland vend Tøftng Vejle Jens Erk B. Pedersen Vestsjælland Frank Hagerup Købenltasn lars Egeblad Produkton, regnskab, admnstraton og annoncesalg: (ratsk Desgn. Nørregade )) Farsø Telf II Inge Rasmussen: megnskah/abonnement. Annette Nelsen: annoncer. Abonnementsprs: Kr. 3(8), + moms. nn aut for II numre. Kr. 375,- udland. Løssalg: Kr. 30,- + moms. Medlem af: (Fåesse.!MK Oplag: 1138 eksemplarer flg. Fagpressens Mede Kontrol for peroden 1jul jutt Indlæg bladet dækker kke nødvendgvs redaktonens op fattelse. INDHOLD: Månedets synspunkt: GIS samler data GIS. fremtdens værktøj for stedbestemt nformaton 4 TRACAR - nyt dansk to projekt 7 GIS som det samlede system for forskellge typer data I)) suaiserng af projekter 13 EUROTRAFFIC Vejvedlgeholdelse Næstved kontmune 19 Nordsk Vejteknsk Forbund.1 I)gtale grundplaner 3 Nyt fra Vejdrektoratel 6 Mnsterelle afgørelser 9 Fra den store verden 31 Nyt fra vejsektoretts leverandører 33 Dansk Vejhstorsk Selskab 33 Kalenderen 34 I.everandørregser 35 Fødselsdag 36 t.ederskfte 36 Focusartklerre er fremhævet Foto: Svend Toftng MÅNEDENS SYNSPUNKT: GIS samler data Af Ole Jacob, Professor, Danmarks Teknske Unverstet, formand for DAISI Geografske Informatonssystemer (GIS) har som sgte at forbnde databaser som ndehol der nformaton om personer, ejendomme, tek nk, trafk, mljø og økonom med dgtale kort. Informatoneme skal have en geografsk rela ton, hvs det skal have nogen menng at be handle dem et GIS; men 80% af vore offent lge regstre ndeholder nformaton som har en sådan geografsk relaton. GIS går på tværs af de tradtonelle fagskel, det man fx. kan kombnere nformatoner fra vejsektoren med nformatoner fra mljøsekto ren og vse nformatonerne på dgtale kort la \ et tl lednngsregstrerng. Det stller en række helt nye krav, kke bare tl databasernes udformnng, men også tl den måde v køber og sælger, udveksler og benyt ter data. Hvor v tdlgere, nden for hvert fagområde, har opbygget hver sn tradton og tek nk for ndsamlng, lagrng, vsualserng, kva ltetsangvelse og analyse af data, skal data dag gøres tlgængelge for en langt større bru gerkreds, hvad der stller helt nye krav. I undervsnng og forsknng på unverste terne må man skabe faglgt og pædagogsk samarbejde på tværs af fag- og nsttutgrænser, når man arbejder med GIS. Hvert fag har sne egne fagudtryk, sn egen måde at modellere verden på og sne egne tradtoner for vsual serng. Det er fx. kke enhver gvet at tolke et kort med geologske crkeldagrammer, ej hel ler at forstå den matematk der lgger bag den lneære predkton som benyttes tl nterpolat on af terrænmodeller, eller den datalog som lgger tl grund for den relatonelle database. Det er kke så ldt af en pædagogsk udfordrng at lave en GIS undervsnng som kan række på tværs af de forskellge fagområder uden at stl le urmelge teoretske krav tl de studerende. På samme måde må man erhvervslvet. of fentlgt og prvat, etablere nye rutner, nr det gælder behandlngen af de geografsk relatere de data. Mange frmaer og myndgheder har deres egen procedure for ndsamlng, lagrng, analyse og vderegvelse af data. En stab af særlgt uddannede personer varetager dsse funktoner og besdder den ndsgt, der gør det mulgt at håndtere data på faglgt forsvarlg vs. Med de teknske mulgheder som opstår forbndelse med GIS og Internet vl geografsk relaterede data kunne anvendes på tværs af n sttutoner og vrksomheder og på tværs af fag lge grænser. Det gver et helt nyt perspektv. men stller samtdg en række krav, på den ene sde tl data, deres udformnng. kvaltet og ajourførng, og på den anden sde tl dataud vekslngen form af prspoltk, ophavsrets regler, regsterlovgvnng og dataformater. Gevnsteme for samfundet er store; data er kostbare at ndsamle og ajourføre, og jo flere der kan anvende de samme data, jo støte nyt te får man af nvesterngen. Det lyder meget enkelt, men data som har en stor værd een sammenhæng kan være mndre velegnede en anden sammenhæng. Skal flere kunne benytte de samme data, skal der etableres en fælles da tamodel som flere parter kan være enge om. Datamodellen skal defnere de objekter som data skal beskrve, og datakvalteten skal be skrves på en sådan måde, at brugeren kke forledes tl at anvende data en sammenhæng, de kke kan leve op tl. For at tage hul på dsse problemer er en ræk ke prvate og offentlge nsttutoner, frmaer og faglge forennger Danmark gået sammen og har dannet Dansk Akadem for Stedbestemt Informaton (DASI). Akademets formål er at fremme den sam fundsmæssge udnyttelse af stedbestemte n formatoner. Forenngen har kke bass noget mnster um eller anden offentlg myndghed. men for søger, på baggrund af de gode vljer hos dem som beskæftger sg med GIS Danmark, at ta ge hul på de opgaver som skal løses, Forenngen er ved at formulere en hand lngsplan, hvs enkelte elementer vl blve d skuteret af forenngens medlemmer gennem en række semnarer Handlngsplanen vl derefter munde ud nogle projekter. hvor man gennem en forenng af kræfterne vl gøre det lettere at være GIS-bruger Danmark. I

3 Cl) w 0 z 0 D «I r 0 ITJ 0 D c 0 0 m C3 C -

4 at 4 DA\SKVEJTTDSSKRTFTNR GIS - fremtdens værktøj for stedbestemt nformaton At Esben Munk Sørensen, landnspektør, lc.geom. lektor ved Aalborg Unverstet Veje handler om steder og tl steder knytter der sg data, Vejsektoren har altd været storforbruger af kort og tlhørende geografske data, Geografsk nformatonsteknolog vl betyde et poradgmeskfte for vejsektorens planlægnngs- og overvågnngsmetodk. Omend de faglge udfordrnger stadg er de samme vl ndholdet værktøjskassen forandre sg. Stedbestemt nformaton anvendes over alt samfundet. Mange data kan menngs fuldt knyttes tl en særlg lokaltet, hvor lokaltet her skal forstås bredt lge fra en xyz-koordnat tl et natonalt tlhørsforhold. EDB-systemer tl at håndtere geogra fsk nformaton var for ganske få år sden komplcerede at betjene, men den øgede og stadg bllggjorte masknkraft, har betydet at brugervenlg GIS-funkto naltet nu er tlgængelg på almndelge desktops og dermed er grundlaget skabt for en massv udbredelse af systemerne. Tllge er de nødvendge dgtale kort på plads, så brugtagnngen af den geograf ske nformatonsteknolog må forventes - sammen med mljøudfordrngen - bl ve den største opgave for transportverde nen frem mod årtusndsskftet. Behovet for rumlg orenterng og dfferenterng Samfundsudvklngen forstærker på alle nveauer dsse år behovet for at tænke geografsk og gennem rumlg analyse at udvkle grundlaget for geografsk selek t ndsats. Den rumlge dfferenterng af sam fundslvet sker nden for alle sektorer og påkalder en ndsats for øget forståelse og ndsgt de processer, der opdeler det fys ske-økonomske. -økologske og -socale rum såvel globalt som lokalt. Mljøproblememe er anerkendte og nd sats for beskyttelsen af vores ressourcer kræver nok en generel og koordneret global ndsats, men løsnngen af proble merne fordrer en stadg mere radkal og geografsk dfferenteret ndsats. For transportsektoren forholder det sg tlsvarende. Samtdgt med at transportbehovet er stgende, er der også udsgt tl, at transportarbejdet blver dyrere. For vejsektoren melder denne udvklng sg som øget opmærksomhed på energfor brug, omkostnngsmnmerng, uheldre dukton og servceforbedrng. Samtdg øges nformatonsmængden I 4 (., I Datafangst med GPS (Global Posrone rng System) skaber grundlaget for dg tal dataovefrsel tl GIS. kolossalt. Dels blver stadg flere data tlgængelge va edb-meder og dels vok ser mængden af data og nformaton. Hele denne komplekse udvklng ud løser et markant behov for tværsektorel le tltag overvågnng (monterng) og opgaveløsnng (planlægnng og forvalt nng) og optmerng (logstk og ressour ceforbrug). Her ndeholder den rumlge orenterng af data eller den geografske reference et betydnngsfuldt udvklngs potentale ford den teknologsk og 1. - begrebsmæssgt matcher dsse behov. Dette sker ford GIS har følgende to karakterstka. For det første er GIS et effektvt værk tøj tl va den geografske reference hur tgt og begrebsmæssgt enkelt at lagre, fremskaffe og analysere data. Netop det te karakterstkum der forudsætter eks stensen af relevant»dgtalt kortmatera le< (georeferencer og geometrske data) udtrykker et koncept om at organsere data geografsk. For det andet er GIS netop velegnet tl va den geografske reference at sam menstlle og analysere data af vdt for skellg oprndelse, observans og med varerende kvaltet. Netop dette andet karakterstkum ved teknologen GIS gør at det er velegnet tl at lagre data, modellere og analysere over dsse på tværs af sektorer og med ønsket om hel hed som et bærende analyseprncp. GIS - et enkelt værktøj Kernen geografske nformatonssyste mer er for så vdt ganske enkelt. Der tales om geografske data, der har såvel en geometrsk som en attrbut eller egen skabskomponent. Den geometrske komponent er punkt en lne eller en flade. Vektorbaserede GIS anvender alle dsse tre elementer. mens rasterbaserede systemer alene an vender punktet (også kaldet en grd eller en celle), der så kan have en større eller mndre udstræknng. De vektorbaserede systemer relaterer sg tl tradtonelle dgtale kort, mens rasterbaserede syste mer anvender skannede kort, fly- eller satelltblleder. Egenskabskomponentet er det objekt eller de(n) værd(er), der som database nformaton er knyttet tl det pågældende GIS. Det kan være egenskabsdata et lednngsnet, mljødata, ejendomsdata, per sonoplysnnger osv. Georeferencen er forbndelsen mellem de geometrske data og attrbutdata.

5 der dvs, DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I Modeller af vrkelgheden Imdlertd fordrer ethvert GIS. at der va dsse værktøjer skabes en model af en vr kelghed, som sg selv er en abstrakton af den sammenhæng - komplceret eller enkel - fokuseres på det pågældende geografske nformatonssystem. Dette modellerngsarbejde kan antage uendelg mange former afhængg af for målet og opgaven med det pågældende geografske nformatonssystem. Man taler om statsk modellerng, hvs det ale ne er et spørgsmål om at beskrver objek ter, lagre, genfnde og analysere nformat on om dsse. Og tlsvarende om dynamsk modellerng, hvs der tl de geografske data opbygges beregnngsrutner, som er stand tl at beskrve fænomeners udvk lng og forandrng over td eller rum. Modellerngsarbejdet er den vrkelge faglge udfordrng brugen af GIS. Her knyttes og udtrykkes relatonen mellem substansen analyseobjektet og den rumlge dmenson. Og der vl således være uendelg mange mulgheder for at kon struere geografske data og rumlge modeller, da mulghederne for anvendel se af geografske nformatonssystemer nærmest er lego. Det er dog vgtgt at understrege, at model ler ngsarbejdet er en særdeles konkret udvkl ngsopgave styret af formålet med det enkelte geo grafske nformatonssystem og som for drer en professonel ndsats forankret det faglge unvers som udgør analyse objektet Mange anvendelsesmulgheder Det følger af ovenstående, at GIS vl kunne anvendes menngsfuldt og med stort udbytte mange sammenhænge og faglge mljøer. Der tegner sg dog en udvklng med en dfferenterng af bru germljøerne. Mens GIS for år tlbage var edb-systemer, der krævede specal ster tl betjenng, kan der dag agttages en dfferenterng af brugerm Ijøerne, som er helt parallel tl den øvrge edbudvklng. Der kan agttages en udvk lng to hovedkatagorer af brugere. Den ene er GIS-operatørerne, som vl være specalsterne, der lægger opgaver ne tl rette for slutbrugerne. Dsse GIS operatører vl være optaget af opgaver som kortedterng og -ajourførng, avan ceret modellerng, applkatonsprogram merng ol. Sådanne GIS-specalster vl blve ntegreret det almndelge nfor matonmanagement. som enhver organ saton eller frma fremtden må formu lere en strateg overfor. Den anden kategor vl være slutbruge ren eller den prmære bruger. Det vl være fagspecalster hver på deres felt som vl anvende analysefunktonalterne GIS, som et blandt flere nformatons teknologske værktøjer og ntegreret samme brugergrænseflade. Eksemplerne på dsse slutbrugere kan den offentlge sektor være drftsngen øren, skrankepersonalet, krmnalbetjen ten, socalrådgveren o. lgn. Tænker v på vejsektoren soleret er der kolossalt mange mulgheder det stort set alle anvender den geografske reference. Der er kke blot tale om den CAD-baserede projekterngs- og anlægsfase. I drftsfa sen kan vejsektorens admnstratorer og brugere høste stort fordel af den geogra fske nformatonsteknolog. GIS vej- og trafksektoren I den tunge ende vl v se vejadmnstraton og -vedlgehold blve lagt om, således at den geografske reference blver ndgangen tl al nformaton og beslutnngstagnng om vejsysternerne. Ved årtusndskftet vl pol tkere og andre beslutnngstagere arbejde med stedfæstet nformaton ved ndbygge de grafske skærme og med hyperkort og - meder på væggene. Her vl brugerkredsen dog være begrænset. Det vl dermod kke være tlfældet for vejsektorens brugerkreds. Alle fremtd ge brugere af de offentlge vejsystemer vl løbet af ganske få år benytte sg af geografske nformatonsteknolog. De enkelte brugere - alle trafkgrupper - vl bruge teknologen tl postonerng af den enkelte enhed. Altså hvor befnder man sg henne vejsystemet på et gvet tdspunkt. Her er teknologudvklngen kolossal dsse år. Systemerne tl at bestemme poston ved hjælp af satellt ter real td udvkler sg kolossalt hurtgt og koster stadg mndre. En anden anvendelse er ruteoptmern ger hvor såvel det enkelte køretøj som planlægger transportvrksornheder og ;A1 andre flådeejere kan bruge ruteoptme rngsværktøjer tl hurtgt og smdgt at fnde ruten tl næste ønskede poston. En trede er overvågnng af trafkken. Såvel den enkelte flådeejer som ejeren af et mndre antal moble enheder får mulg hed for at følge med hvor de enkelte enheder befnder sg som grundlag for et effektvt og fleksbelt management. Et helt selvstændgt udvklngsområde ndenfor vejsektoren blver nformatoner ne tl brugerne der kan organseres geogra fske selektvt, men allgevel dstrbueres elektronsk baseret på mobltelefon. GIS skal have et formål Når man vælger at tage GIS brug tl en opgave er det vgtgt at gøre sg klart hvad formålet er. Uden et klart fastlagt formål med GIS-mplementerngen er det svært, ja næsten umulgt at vælge de rgtge prncpper for og krav tl rumlg reference og datamodel. GIS består af specalsoftware, en database og så en generalserng af vrkelgheden en datamodel. Denne datamodel med sn nd byggede topolog kan opbygges på uen delg mange måder afhængg af hvad formålet er. Derfor er det vgtgt at gøre sg klart, hvlke resultater man forventer og hvlke handlnger dette skal føre tl som grundlag for at påvrke den vrkelg hed man opererer. Opbygnng af et konkret GIS består således af forskellge trn, hvoraf det første trn generalserngen af regstre rng af data, der kan føre tl enkle analy ser form af temakort og forskellge ana lyser med»at lægge kort over hnanden«(buffer- og overlaysanalyser). Næste trn dataforædlngen er etable rng af modeller dsse data, der afspej ler forskellge relatoner mellem data, Postonerng af moble enheder vejsvstenet tl ruteoptmerng og flådeovervågnng er en teknolog som står lge foran gennembrud den brede anvendelse.

6 Indtl KOLDING Rekvrer 6 DANSK VEJTIDSSKRTFT NR. I 1996 som en forenklet model af vrkelgheden. Der kan modelleres objektheraker, tdsserer og dynamske modeller af stof transport, trafkstrømme osv. Når modellen er etableret, kan der laves stadg mere avancerede analyser form af scenarer og smulerng. Her har dataforædlngen nået et såkaldt strate gsk nveau, hvor resultaterne af analy serne kan danne grundlag for beslutnn ger af den ene eller den anden karakter. Teknologudvklngen og GIS Udvklngen GIS-teknologen har fulgt den samme udvklng som gælder for det Øvrge nformatonsteknologske områ der. For 10-0 år sden var det solerede systemer, som krævede en høj grad af specalstvden for at kunne betjenes. I slutnngen af 60 eme og begyndelsen af 70 erne kom netudvklngen og det blev tl systemer, der kunne transmttere data fra et opsamlngssted en termnal og vdere tl lagrng manframes og den anden vej. I dag ser v at multmedeteknologen vrkelg forandrer GIS-softwaren. For blot få år sden var det utænkelgt at have systemer, der kunne håndtere både vektor og rasterdata. Nu er det ved at være almndelgt, at de fleste software produkter ndeholder faclteter fra de før så adsklte systemer. Multmedeudvk ungen betyder også at andre dataklder som vdeo og lyd nu kan ntegreres samme brugernterface, hvlket Øger fleksbltet datafangst og analyse. Næste udvklng med den globale dataudvekslng vl Internet og lgnende netværk også mærkbart forandre GIS anvendelsen, dels vl det forbedre dataadgangen natonalt og nternatonalt, dels vl de gennemtvnge en markedsbaseret harmonserng af standarder og formater. Indførelse af GIS Indførelse af GIS en organsaton er proces der kræver at følgende fre ele menter er tlstede. Kompetence er en helt afgørende for udsætnng for ndførelse af GIS. Det er derfor af stor betydnng ved succesfuld mplementerng, at der organsatonen er nøglemedarbejdere -teknologbærere - der besdder den fornødne kompetence på højt nveau tl at forestå mplemente rngen. Der forudsættes tllge, at der er den fornødne ledelsesmæssge opbaknng tl at gangsætte udvklngsarbejdet, da opbygnngen af kompetence på det nfor matonsteknologske område tager td. Strukturerede geografske data skal være tlstede både form af attrbutdata velegnet tl den pågældende analyseop gave og geometrske data, der er forbe redt tl at etablere den for formålet nød vendge topolog. Her er det vgtgt at understrege, at mange af de dgtale kort, GIS karakterstka som ekssterer mange forvaltnnger dag kun er»spaghettkort«og kke ntel lgente kort med lukkede polygoner om krng de flader, der skal udgøre objekter systemet. Hertl kommer etablerngen af georeferencer tl de relevante databa setabeller, før man kan tale om at struk turerede data er tlstede. Organsatonen skal være ndstllet på at skabe den optmale struktur omkrng drftsfasen. Her sgtes kke alene på eta blerng af ajourførngsrutner på korts den, som der tradtonel har været foku seret på vektorkortsammenhænge, men højere grad på at gve GIS-mplemente rng den relevante plads den samlede nformatonsteknologske strateg for det pågældende frma eller organsaton. Endelg skal der være det nødvendge udstyr og program. Ofte fokuseres der ved GIS-mplementerng fejlagtgt på program- og hardwarens fortræffelghe der eller mangel på samme uden at man har skret at de ovenfor nævnte tre ele menter er tlstede. Dette ndebærer fare for at undervurdere de samlede omkost nnger og det reelle tdsforbrug ved mplementerngen. Status over stuatonen DK Udbredelsen af GIS Danmark er sta dg vækst. Stadg flere kommuner tager GIS brug tl forskellge formål. I over vejende grad sker det med udgangspunkt de teknske forvatnnger, hvor kort-, mljø- og lednngsafdelnger, der har tra dton for at bruge kort og edb lægger om og bruger GIS tl korthåndterng og analyser. Kun få kommuner bruger dag GIS fyssk planlægnng og socal-, skole og økonomforvaltnngerne. På det statslge område sker udbredel sen GIS-anvendelsen overvejende grad hos sektorforsknngsnsttutonerne og særlg på mljøområdet, hvor de nter natonale forsknngsprogrammer og ud vklngsopgaver ofte fordrer GIS-kom petance. Den prvate sektor tegner sg dog for den største vækst. Her tages systemerne brug de fnanselle nsttutoner og landsdækkende kæder nden for daglg varebrancher og lgnende. Den største hndrng dag, hvor de dgtale kort er tlgængelge på markedet, er tlsyneladende kompetanceopbygnng, hvor der er flaskehalse med hensyn tl at skaffe tlstrækkelgt kompetente GIS medarbejdere, lgesom der er et stort behov for efteruddannelse. Der er dog næppe tvvl om, at Dan mark set nternatonalt er en særdeles gunstg poston. Den danske tradton for frvllgt samarbejde og en velfunge rende person-, erhvervs-, mljø- og per sonregstrerng sammen med en god elektronsk nfrastruktur, udgør optmale forudsætnnger for den fortsatte udbre delse af geografske nformatonssyste mer. Referencer: BalstØm, Jacob og Munk Sørensen: GIS Danmark (Red.) Teknsk forlag, 1994 Bernhardson: Geografske Informatons systemer, Forlaget Vett og Vden, Norge, 199 Munk SØrensen: Geografske nformat onssystemer. Dansk kartografsk se! skabs tdsskrft. Nr STÅLTUNNELRØR Varmforznkede ståltunnelror tl underforng at veje, vandløb, gang- og cykelster. Tl servce- og transportgange, vadukter, regnvandslednnger forstærknng at gamle broer mv. qç9çqq 4 Iværprotler - 1 m spændvdde - katalog er et effektvt værktøj tl va den grafske reference hurtgere end hdtl at fremskaffe data og analysere dsse. er et grænse- og sektoroverskrdende værktøj, der va den geografske refe rence mulggør sammenstllng og analyse af data af vdt forskellg oprn delse eller observans og med varerende kvaltet. (efter Balstrøm et al.) LYNGE TLF: IA IA TLF

7 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR TRACAR - perspektvrgt nyt dansk EU projekt Af Hene E. Pedersen, Traffc Supervson System Aps Formålet med TRACAR er at teste et nyt dansk koncept, der kan danne grundlag for en fly europæsk standard for dentfkaton, postonerng, overvågnng og ledelse af kombneret godstransport (med truck, tog og skb), Projektet TRACAR blev nr. ud af de næsten 400 forslag, der blev afleveret Bruxelles den 15. marts år. Det er tllge et af de få forslag, der fk mere end den Økonomske stotte, der var bedt om. EU kommssonen ønskede nemlg, at projek tet blev udvdet tl også at omfatte over vågnng af gods transporteret va skb. EU kommssonen s DG XIII, drekto ratet for bl.a. transport telematk, har afsat,8 mo. ECU tl støtte af projekt TRACAR. Projektets samlede budget er på 6, mo ECU. Frosne ndvolde tl Italen TRACAR projektet (Traffc & Cargo Supervson System) starter den 1. december år. og omfatter en total elek tronsk overvågnng af tranportforlobet, og af de nedfrosne ndvolde der sendes swap bodes med truck fra slagteret Dat Schaub Esbjerg tl en termnal Taulov. Her omlades dsse tl togtransport ned (Athens) gennem Tyskland og Østrg tl Verona Italen. Fra Verona køres de frosne nd volde gen på truck tl den endelge mod tager, et slagter Reggo Emla ca. 100 km syd for Verona. Transportforløbet styres og overvåges af Blue Water Shp png Esbjerg sammen med Interconta fler og Italcontaner. Hele TRACAR projektet styres og koordneres af Mercury Communcat ons Ltd. London, der lgeledes forestår leverngen af faclteterne for kommun katonen mellem den enkelte last af nd volde og afsender eller modtager ved brug af GSM. Hele transportforløbet er sktseret fgur. Som det fremgår er ruten udvdet tl også at omfatte vdere transport tl Grækenland. Vejene Europa er overbelastede EU kommssonen har tdlgere rammeprogrammer gennemført projekter med det formål at fnde frem tl metoder på, hvordan vejsystememe Europa kunne The Transport Corrdor (Extended) -z- aflastes. Telematk programmerne DRI VE og AlT har omfattet projekter som f.eks. COMBICOM. FRAME, META FORA. IFMS, MITHOS. FSAT/TITE. og ngen af dem har endnu været stand tl at løse problemet: Hvordan flytter v den tunge godstransport fra vejene tl andre transportforrner som f.eks. tog. EU kommssonens hvdbog om trafk (COM 9) vser at netop transport på vejnettet tager en større og større andel: Transportform Jernbane Vej Indlandske vandveje Ppelnes ,8% 50.6% 13.6% 8,0% ,4% 69,5% 9,% 5,5% Årsagerne tl denne udvklng, som uden tvvl har udvklet sg endnu mere tl vejsdens»fordel< sden 1990, er mange. Naturlgvs har det åbne markeds nye mulgheder betydet større eksport lande ne mellem, men også den teknologske udvklng har bdraget. Det har heller kke gjort forholdene nemmere for bru gerne på transportmarkedet, at nfra strukturejerne på jernbane området, har haft svært ved, og stadg har svært ved, at fnde sammen om fælles standarder for teknolog, uddannelse, skkerhed og drft. Patras f[ E.J 7 (Reggo Emla) Brndus VeronalMlano zzz Fgur]. Transportforlob egnet tl elektronsk o er dgnng. (Esbjerg) Taulov EEZ Metoden - det ne TSS system En af de væsentlgste årsager tl den høje bedømmelse af TRACAR projektet er det forhold, at TRACAR afvger på væ sentlge områder fra alle de andre tdl gere gennemførte projekter, bla, ford TRACAR projektet mulggør en total overvågnng og lognng af alle forhold relateret tl transporten. Hele projektet bygger på det danske TSS koncept, som Traffc Supervson Systems Gentofte har udvklet. Dette koncept kan, udover de anvendelser der afprøves TRACAR. også anvendes for postonerng af moble objekter. Kon ceptet, der er patenteret på verdensbass. åbner helt nye mulgheder for systemap plkatoner nden for næsten alle former for trafkstyrng og overvågnng.

8 8 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I Teknologen TSS systemerne Hvad er det så, der har medvrket tl EU kommssonens store nteresse for TRA CAR. Det er bl.a. det forhold, at det system som projektet bygger på, prmært består af ekssterende teknolog, men anvendt på en helt ny måde. TSS systemerne er baseret på eksste rende men opgraderet lavfrekvens tag /transponder teknolog, den seneste edb /computer teknolog med nterface tl alle ekssterende kommunkatonssystemer som f.eks. kortbølge rado, GSM og GPS. I dag er næsten alle andre tag-baserede postonerngs systemer tl trafk-brug baseret på høj frekvens, altså over 1000 Mhz, og med batterdrevne tags. Dette har hdtl været nødvendgt for overho vedet at kunne regstrere moble objek ter, der passerer med høj fart og afstan de på over 1/ meter. Teknologen er meget dyr både mplementerngs- og vedlgeholdelsesmæssgt. I forhold tl de ekssterende produkter har TSS systemerne den fordel kke at være batterdrevne og at såvel nvestern gerne tags som udstyr og kke mndst nfrastrukturen er særdeles rmelg. De danske TSS systemer har vendt den kendte RFID teknolog på hovedet med det formål at skabe et helt nyt grundlag for elektronsk postonerng, overvågnng og ledelse af alle trafkfor rner. For, som førende trafkeksperter sger, fremtden og for den sags skyld også nutden, kræver et overordnet og totalt koncept på, hvordan specelt den offentlge trafk kan samordnes, over våges og ledes tl gavn for hele trans portsektoren og de nuværende og fremt dge transport nfrastrukturer. TSS er det nye bud på dette koncept. Tag en, der er den bllgste del af tekno logen, lægges ned under vejens asfalt, beton mv., eller ned under overfladen mellem sknnerne når det gælder jernba ner og andre sporveje. Den moble enhed forsynes med en antenne under køretøjet, der er forbundet med læseenhed, compu ter og nterface tl ekssterende kommu nkatons mulgheder. På denne måde blver køretøjet ntell gent. Køretøjet kender sn poston og kan kommunkere denne samt nformat oner om den fysske tlstand, fart m.v. tl omverdenen. Alt dette er kun et spørgs mål om software og nstallaton af de ønskede følere tl odometer, bremser m.m. Mulghederne er lego for en total kontrol af køretøjet. Nøjagtgheden er stor, det et køretøj kan postoneres med 1/ tl meters nøjagtghed. TSS konceptet bygger på, at moble objekter kan læse/skrve fra og tl tag en vejen eller sporet, medens det passerer med en fart af op tl 400 krn/t! Den høje URBAN TRAFFIC CONTROL & INFORMATION SYSTEM BUS t;mh AMBCE Ej hastghed skyldes hensynet tl fremtdens højhastghedstog og behovet for supple rende skkerhedssystemer. Brugerbehov der dækkes TRACAR Udover at EU ser en række samfunds- og mljømæssge fordele TRACAR pro jektet, så er menngen med projektet også at både brugerne af og udøverne transportsektoren opnår nye mulgheder, TSS TRAIC TAG TUJLV Fgur. Fremtdens trafkkontrol og trafknformatonssystem. URBM1 for at få dækket deres krav tl effektv og lønsom gods- transport. De mere spec fkke krav er, at man tl hver en td under en transport kan få nøjagtg og troværdg nformaton om hvor på en gven rute godset befnder sg rent geografsk, hvordan godset har det med f.eks tempe ratur og luftfugtghed contaneren, og kke mndst, at enhver med autorsaton kan påvrke tlstanden. Derudover er der

9 en en DANSK VEJTIDSSKRIFT NR et stort behov for en total elektronsk den, men også med mulghed for at kun- natonalt. Således har både offentlge tra lognng og paprbehandlng af hele trans- ne reagere på hurtge ændrnger hele fknstanser som f.eks. HT, Odense porten. TRACAR projektet skal bl.a. transportmarkedet. Kommune, Berlns Bystyre, London teste følgende konkrete behov, der er Traffc og Kent County Councl vst stor defneret af brugerne transportsektoren: De vdere perspektver nteresse. De vdere perspektver for De mulgheder der lgger TSS syste- TRACAR er sktseret fgur. Elektronsk regstrerng af al nfor- merne har påkaldt sg meget stor op maton og alle data der er relateret tl mærksomhed såvel Danmark som nter transport enheden. Elektronsk regstrerng af al nfor maton vedr. spedtør/afskb er, af sender/modtager, om ladnngs-/aflæs nngspladser. oplysnnger om godset, temperatur og luftfugtgheds betn gelser under transporten. Elektronsk regstrerng af alle nvol verede transportørers denttet, an komst- og afgangstder tl og fra ter mnaler mv, Elektronsk regstrerng af alle for hold under transporten, nkl, tempe raturer, luftfugtghed, vbratoner, transportruten og transporttden. Elektronsk regstrerng af alle trans portørers ankomst for omladnng tl anden transportør. Elektronsk regstrerng af forholdene under omladnng fra én transportør tl en anden. Elektronsk overvågnng af transpor tenhedeme og forholdene under selve transporten og omladnng. herunder overvågnng af temperatur og luft fugtghed, vbratoner og flytnng af transport enheden tl og fra termnal m.v. Elektronsk alarm ved uautorserede forandrnger under transporten og på oplagrngspladser. Elektronsk postonerng af transpor tenheden under hele transportfor løbet. Også på termnaler og andre oplagrngspadser. Elektronsk remote kontrolleret (va GSM telefon eller computer) regule rng af temperatur og luftfugtghed den transport enheden. Elektronsk adgang tl at læse og behandle fragtpaprer og data. Det forventes at TRACAR projektet kan forsyne transportsektoren, specelt de små og mellemstore vrksomheder, med det system og de værktøjer, der gør det mulgt at effektvsere og udnytte kombnerede transportformer fremt c w Københavns Kommune Stadsngenørens Drektorat Vejafdel ngen Velchef tl Stadsngenørens Drektorat Vores nuværende vejchef har fået nyt job fra årsskftet, og derfor er stllngen som chef for det københavnske vejvæsen ledg fra 1. januar Vejafdelngens hovedopgaver er anlæg, vedlgeholdelse og renholdelse af vejnettet, samt tra fkafvklng, parkerngskontrol og andre vejmyndghedsopgaver. Opgaverne varetages af et personale på ca. 600 ansatte ndenfor et årlgt anlægs- og drfts budget på kr. ca. 75 mll. kr. (1995). Stllngen omfatter den overordnede ledelse af afdelngen, med reference tl stadsngenøren. Vejchefens opgave er at skre en løbende forbedrng af vejområdets funktoner hovedstaden. Det forventes, at vejchefen løbende udvkler organsatonen, så denne er effektv og yder en god servce overfor brugerne med baggrund de udmeldte rammer. Vejchefen er medlem af Stadsngenørens Drektorats ledergruppe og har såle des medansvar for den overordnede planlægnng drektoratet. Der vl blve tale om en spændende og vareret hverdag med mange opgaver og aktvteter en afdelng, der står overfor store udfordrnger tl organsatonens tlpasnnger tl bl.a. en forsøgsordnng med bydelsråd Københavns Kommune og en kommende hovedstadsreform. V søger derfor dynamsk, engageret og udadvendt person, der har lyst og evne tl at stå spdsen for vores vejafdelng en person med erfarng og flar for arbejdet en poltsk ledet organsaton person der har stærke ledelsesevner, men også en udtalt vlje tl sam arbejde en person med evnen tl at gangsætte en fornyelse af Vejafdelngen tl møde kommelse af omverdenens krav og med evnen tl at fastholde en sådan omstllngsproces en person med erfarng ndenfor trafk- og vejområdet og med erfarng res sourcestyrng og sagsadmnstraton en person, der har en ngenøruddannelse eller en tlsvarende uddannelse. Stllngen som vejchef er klassfceret som tjenestemandsstllng lønramme 38, skalatrn 51 med tllæg. Den samlede løn udgør 1. aprl 1995-nveau kr ,-. Der vl være mulghed for overenskomstansættelse stllngen med en tl tjenestemandsstllngs klassfcerng svarende aflønnng. Åremålsansættelse kan eventuelt komme på tale. Supplerende oplysnnger om stllngen kan ndhen tes hos stadsngenør Jens Rørbech (tlf ), vcedrektør Nels Hauberg (tlf ) eller hos chefkonsulent Nck Møller Andersen, Lsberg Manage ment (tlf ). Skrftlg ansøgnng stles tl Københavns Magstrat og ndsendes tl Stadsngenø rens Drektorat, Personalekontoret, Farvergade 7A, 1463 København K. Ansøgnng blagt relevant dokumentaton skal være Personalekontoret hænde senest fredag den 6. januar 1996, kl Stadsngenørens Drektorat admnstrerer udover velnettet også afløbssystemet København, parkerne og krkegårdene. Drektoratets fælles admnstratve opgaver varetages af admnstratonsafdelngen. Endvdere admnstrerer Stadsngenørens Drektorat l/s Lynettefællesskabet-renseanlæggene på vegne af nterenssentskabet.

10 10 DANSK VEJTJDSSKRIFT NR GIS som det samlede system for forskellge lyper data Af Mad sr/ I takt med, at der ndføres flere regler og v ndsamler flere data, er det blevet svært at overskue de meget store mængder nformaton. Der er derfor behov for et værktøj, der kan gøre alle vore nformatoner let tlgængelge. Her vser GIS (Geografsk Informatons System) sg at være et godt bud på en løsnng af en lang række af problemerne. Data forskellge systemer Et af problemerne med den store mæng de nformaton vedrører hvlke (fag)med arbejdere, der skal nddrages forbndel se med den enkelte opgave. Et andet pro blem er præsentaton af data så medar bejdere forvaltnngen, borgere og pol tkere let kan tolke og forstå dsse. Ende lg er der behov for, at nyanlæg og ændrnger gennemføres med så få pro blemer som mulgt. I amterne admnstreres en lang række love og regler. En del vedrører drekte vejområdet, mens andre først kommer fokus, når man bevæger sg uden for vej arealet, f.eks. forbndelse med nyanlæg eller ændrnger af ekssterende anlæg. Som medarbejder vejsektoren har man rmelgt styr på reglerne for vejom rådet, mens det knber ldt mere med overblkket over de andre fagområder. Hdtl har man forsøgt at løse dette pro blem ved hjælp af retnngslner for, hvornår der skal foretages hørng af andre fagområder. Det er mdlertd kke lykkedes særlg godt, og der har de senere r været en lang række sager, hvor man har overset fortdsmnder, beskyttede naturtyper og forurenede grunde forbndelse med anlægsarbejder m.v. Det skyldes kke dårlge medarbejdere, men at det er meget vanskelgt for den enkelte medarbejder løbende at følge med samtlge ændrnger af love, regler og planer ndenfor de andre ofte meget store fagområder. Man har gennem lang td forsøgt at reducere problemerne ved at ndtegne planerne og restrktonerne på forskellge temakort (f.eks. frednngs- og byggeln ekort), men anvendelsen kræver stadg væk; at man ved, at emnet skal nddrages, at kortet fndes, at kortet er tlgængelgt og at kortet er ajourført. Dsse problemer forsøger en lang ræk ke amter og for øvrgt også andre organ satoner at løse ved at overføre alle kort, planer og regstrernger tl dgtal form, således at de kan anvendes et GIS. GIS samler nformatonerne GIS gør det mulgt hurtgt at fremstlle nye temakort, hvor man sammenstller en række af de ekssterende oplysnnger. Det kunne være et kort tl brug ved den overordnede sktseprojekterng, hvor man udtegner et kort med frednnger, byggel ner, dger, beskyttede naturtyper og for urenede grunde m.v. Hvs data ene tl GIS systemet er pla ceret på et netværk, får man mdlertd endnu flere fordele; samtlge temakort er tlgængelge for alle medarbejdere på den enkeltes arbejdsplads, man har adgang tl ajourførte data, man har mulghed for analyser på tværs af faggrænser, det er mulgt at anvende overbygnn ger som»madpaprmodellen«, der automatserer søgnngen gennem de forskellge fagtemaer. Derved blver det lettere at få overblk over de hensyn, der skal nddrages for bndelse med en konkret opgave. Madpaprmodellen»Madpaprmodellen«er et geografsk nformatonssystem, som er udvklet Vborg Amt med det formål at effektv sere admnstratonen af det åbne land. Systemet er baseret på Maplnfo. De ekssterende analoge kortplaner med restrktoner for de enkelte arealer er dgtalseret og lagt en fælles»databa se<.»madpaprmodellen«anvendes tl at afgøre hvlke restrktoner en ansøgnng om et gvet areal eventuelt strder mod. Hermed kan man nøjes med at sende sagen tl de afdelnger, som admnstre rer de berørte restrktoner. Et GIS system er mdlertd mere end en række kort, der er overført tl dgtal form. På et tradtonelt trykt kort er det begrænset, hvor mange oplysnnger der kan knyttes tl det enkelte punkt, mens dsse begrænsnnger kke fndes et GIS. Dsse ekstra oplysnnger kan så bruges tl forespørgsel, analyse og præsentaton For brug af GIS tl analyser er det af afgørende betydnng, at en af de oplysnn ger man ndlægger, er de»nøgler«som bruges databaser, kartoteker og andre regstre. Derved øges analysemulgheder ne yderlgere og det blver mulgt at koble data på en helt ny måde. En»nøgle«er den oplysnng, man skal bruge tl entydgt at dentfcere og fremfnde oplysnnger en database. Et eksempel på en nøgle for en person er CPR-nummeret. Model for sammenstllng Det kan llustreres med et eksempel, hvor der Ønskes en opgørelse over antal let af bolger, der er belastet af trafkstøj fra veje. Man starter med et udtræk fra BBR (Bygnngs- og BolgRegstret), hvor man kan få oplysnnger om anvendelsen af en bygnng, adressekoordnater tl knyttet bygnngerne et GIS, vejforløbet et GIS og trafktal fra VIS. VIS står for Vejsektorens Informatons System. Først kobles data fra BBR med adres sekoordnaterne, så man får et kort, der vser anvendelsen af den enkelte byg nng. Dette kaldes at geokode BBR-data ene og det kan gøres ved hjælp af en JOIN (JOIN er edb-ordet for at sammenstlle to sæt data, der har en fælles»nøg le<). Det forudsættes eksemplet, at hver bygnng har et BBR-nummer. eller som alternatv, at koblngen kan skabes va adressen. Se fgur 1. Så kobles trafktallene fra VIS med vejforløbet, hvorved man får et kort med årsdøgntrafkken. Se fgur. Denne meto de tl geokodnng af vejdata kaldes dyna msk stræknngsopdelng. Se /1/ sde for nærmere beskrvelse af dy namsk stræknngsopdelng. Der foretages nu en beregnng af hvor stor afstand fra vejen, der er støjproblemer. Denne beregnng af støjen vl formentlg bygge på en beregnng ud fra en støjmodel et særlgt program hertl, og derved kke være en del af GIS. Støjproblemet antages at eksstere, når støjen blver over 50 db. Ud fra denne

11 - Fra -.,,. DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I BBR nr. Anvend, Beboelse BBR nr Anvend. Kontor Anta BaR nr Anvend. Antal rum 7 Vejd Ve.jcata Vejd Tl Kmt 3(760 Frakmt Qaokodnng af lirm AADT 9450 KrUsk byg nng Beboelse Geokodnng af BBR-data (anvendelsen).. h. Fgur 1. Geokodnng af BBR-data tl de enkelte bygnnger, så man kan læse bygnngsanvendelsen af kortet. I (Arsdøgntraflk) - -., - - afstand dannes nu et areal langs vejen, en buffer-zone, for det område, der er støjbe lastet. Man kan nu bede GIS systemet om at fnde de bolger, der lgger nden for det støjbelastede areal. Se fgur 3. I Sgnaturer Bebonse Kontor Stnatura(AAøTJ O G Fgur. Geokodnng af årsdognstrafljen med dynamsk stræknngsopdelng. Krtsk bygnng...:: :... :... Sgnatur (Støj) Fgur 3. Udfra årsdøgnstra.flkken beregnes en huffer-zone; der vser hvlke behoel sesbygnnge; der er helastet af støjen. Resultatet kan vses som eksemplet form af et kort, eller som en lste med de berørte bygnnger eller som en bearbejdet statstk. Eksemplet vser hvorledes data fra vdt forskellge systemer. der lever hvert st»lv<, kan sammenstlles og analyseres et GIS. Der kunne nddrages mange andre systemer. der skal kun gælde. at data kan geokodes. så de får koordnater et GIS. GIS for vejsektoren På vejområdet benyttes vejdentfkaton (en kombnaton af: vejbestyrer. vejnr. og vejdel) og klometrerng som nogler. der kan bruges tl at geokode/koble VIS data med GIS systemet. VIS, der er afløseren for Vejdatabanken, er amternes og Vejd rektoratet fælles vejteknske nformatons system. I VIS lagres og ajourføres de vg tgste oplysnnger om vej- og trafkforhold på landeveje (4.700 km) og hovedlandeve je (7.000 km). VIS er øjeblkket nstalle ret Vejdrektoratet samt en række amter, og vl løbet af første kvartal 1996 være færdgnstalleret alle amterne. VIS er et WINDOWS-baseret nfor matonssystem, og ndeholder - foruden værktøjer tl ajourførng og udtræk - to GIS-værktøjer tl præsentaton af punktog stræknngsdata. GeoVIS (Maplnfo), der er baseret på Maplnfo, er velegnet tl geografsk præsentaton af mndre fore spørgsler på data fra VIS-databasen. GeoVIS (Intergraph/MGE), der er base ret på en Intergraph MGE-server samt McroStaton-klenter, er et avanceret og kraftfuldt værktøj tl større analyser. Kort- og Matrkelstyrelsens dgtale vektorkort, D00 (1:00.000), er kulsse kortet begge GIS-værktøjerne og Geo VIS (Intergraph/MGE) kan yderlgere præsentere vejrelaterede GIS-analyser på en Dgtal Grundplan. hvs en sådan fn des for den pågældende vejstræknng. Se artkel andetsteds dette nummer af Dansk Vejtdsskrft for flere oplysnnger om Dgtale Grundplaner. For yderlgere nformaton om VIS hen vses tl: ndstk forrge nummer af Dansk Vejtdsskrft. /1/ s eller //. Forudsætnnger En af fordelene ved anvendelse af GIS er således, at man let kan sammenstlle data fra forskellge klder. Det kræver md lertd, at man selv er opmærksom på kvalteten af de forskellge data og at man har styr på»noglerne<. Vsse GIS-systemer har ndbygget funktoner, så slutbrugeren umddelbart selv, fra sn egen PC. kan sammenstlle data med forskellge referencer. Andre GIS-systemer kræver mere opsætnng og forholdsvs komplcerede mportfunkto ner udført af en superbruger eller systemadmnstrator, før ovenstående proces kan lade sg gøre. Fælles for systemerne er dog at de fleste kan foretage de nød vendge geografske analyser, blandt andet buffer-analyser (danne et objekt

12 - et 1 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1996 en gven afstand rundt om et andet), fn de overlappende flader, fnde kke over lappende flader o.s.v. Se s /1/. På vejområdet har der længe været styr på en række af de centrale oplysnnger, mens det har knebet ldt mere med ajour førngen af landevejsplanerne. Da lande vejsplanerne de fleste steder suppleres med vdeoblleder, er det dog mulgt både at lave overordnet planlægnng og enkeltsagsbehandlng, når der kommer rgtg gang VIS. Dsse nformatoner kan dog kke erstatte landevejsplanerne, så Vejd rektoratet og vsse amter har fremstllet Dgtale Grundplaner for en del af vejene. På andre områder har man været læn gere td om at komme gang med den geografske dmenson. De data der nd lægges GIS systemerne fra Mljø-, Planog Natursden, har de færreste tlfælde en nøjagtghed, der er bedre end 15-0 m. Denne nøjagtghed er fuldt tlstrække lgt tl mange planlægnngsformål, sagskoordnerng og den overordnede sktseprojekterng, mens man ved den egentl ge projekterng og ekspropraton må ud og undersøge forholdene marken. Det vl være uforholdsmæssgt dyrt at forøge nøjagtgheden dsse data, så man skal kke forvente en væsentlg kvaltetsfor bedrng nden for en overskuelg fremtd. På den anden sde betyder denne for holdsvs dårlge geometrske nøjagtghed kke at dataene er uden værd, de kan sagtens (og bør!) bruges forbndelse med både planlægnng og enkeltsagsbe handlng. Man skal kke bruge dem som udgangspunkt tl at afgøre sagen, men stedet som udgangspunkt for hvlke eksperter/kollegaer der skal nddrages, jævnfør»madpaprmodellen«. Mange datatyper Udover data amterne egne GIS syste mer, lgger der også data ved staten og kommunerne, som med fordel kan an vendes forbndelse med analyser og planlægnng. De vgtgste er: ESR: Ejendomsstamregstret, med oplysnnger om zonestatus, vurderng, vurderet areal og ejer. BBR: Bygnngs- og BolgRegstret, med oplys nnger om bygnnger og deres anvendelse. MR: Matrkelregstret, med oplysnnger om matrkler, landbrug og fredskov. PLAN: Planregstret, med oplysnnger om kom mune-, ramme- og lokalplandokumenter. KRR: Krydsreferenceregstret, som kobler nøg lerne fra de foregående regstre, så data kan sammenstlles, som om de kom fra ét regster. CPR: Centralt Person Regster, med oplysnn ger om personer. GLR: Generelt Landbrugsregster, med oplys nnger om landbrugsejendomme. CHR: Centralt Husdyrregster, med oplysnn ger om erhvervsmæssgt dyrehold, her under størrelsen. Problemer ved sammenstllngen På grund af regsterlovgvnngen er det kke alle data, som man kan få adgang tl, og der er også begrænsnnger hvlke oplysnnger, som må sammenstlles. Der er dog reelt meget få begrænsnnger de oplysnnger, som man vl kunne få brug for tl GIS-analyser på vejområdet, bort set fra ejerens navn og adresse fra ESR, som vlle være hensgtsmæssg at have tl mange af myndghedsopgaverne. Erfarnger fra en række forsøg (både Vborg med GLR/CHR og resten af lan det med ESR/BBR) har vst, at der kke helt er styr på nøglerne (som det tlfælde er adresserne). Det gælder både oven stående regstre og de adresser, der lg ger de dgtale kort. På trods af dette kan det dog lade sg gøre at koble Ca % af regsteroplysnngeme med adresseme de dgtale kort, således at de kan bruges tl planlægnng og analyser GIS. Se /3/. Ud over de rent teknske og jurdske problemstllnger ved sammenstllng af data med forskellg reference, er der nternt de forskellge organsatoner en række organsatorske og uddannelsesmæssge spørgsmål, som skal afklares og løses. Ds se spørgsmål handler blandt andet om kompetence og bemyndgelse, korrekt tolknng af de præsenterede data, kendskab tl grundlæggende GIS-funktoner, adgang tl andres data m.m. Det lgger uden for rammerne af denne artkel at komme nær mere nd på dsse spørgsmål, men der gøres opmærksom på, at der lgger et stort stykke arbejde at løse dsse problemer. Referencer: /1/ Balstrøm, Thomas m.fl. (red.) (1994): GIS Danmark. Teknsk forlag. // VIS-organsatonen, v/ Vejdrektora tet (1995): VIS, Vejsektorens Infor natons System. En landsdækkende vejdatabank - og mere end det!, Indstk december 1995 nummeret af Dansk Vejtdsskrft, Vejdatcentret, Vejdrektoratet. /3/ Kort- og Matrkelstyrelsen (1995): Fremskaffelse af adressekoordnater plotprojekt. Kort- og Matr kelstyrelsen, København. VEJBYGNINGS MASKINER ANLÆG & TILBEHØR UDLÆGNINGSMASKINER AS FALTU DLÆG G ER E GRUS & SKÆRVEUDLÆGGERE RABATUDLÆGGERE SNEGLEUDLÆGGERE KOMPRIMERINGSMATERIEL VIBRATIONSSTAMPERE VIBRATIONSPLADER VIBRATIONSTROMLER GUMMIHJULSTROMLER VALS ETOG RÅJORDSKOMPAKTORER SPRØJTER & KOGERE EMULSIONSSPRØJTER STØBEASFALTKOGERE PUMPE KOGE RE BETONUDSTØBNING BETONUDL.LEGGERE SLI PFO R M PAV ER E KANTSTENSUDLÆGGERE BRYDNING, SKÆRING & FRÆSNING HYDR-BETONHAMRE FUGESK/EREMASKINER TROMLE-SKÆREUDSTYR ASFALT/BETON FRÆSERE ANLÆG & KONSTRUKTIONER ASFALTAN LÆG ASFALT-GENBRUGSANLIEG KUNSTSTOF FLEX-TANKANLÆG VEJ-STÅLTUNNELRØR STÅLSILOER SLIDDELE KÆDEG RAVER-SLIDDELE DIAMANTSKÆRESKIVER BETONHAMMER MEJSLER REPARATION & MILJØ AS FALT-FUGEBÀND ASFALT-REPARATIONSTAPE LANSEBRÆNDERE SAM LI N GSVARM ER E BIO-ASFALTSLIPMIDLER F IA kia Lynge: Kold ng:

13 mnmal nem testet testet DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I Vsuclserng at projekter Af konsulent Hennng Brødbæk, TeamVson De seneste års teknologske udvklng af edb-maskner og -programmel har - tl en rmelg prs - mulggjort fremstllng at realstske computergrafske modeller at projekter, nden dsse værksættes Motv fra anmaton af vkngelandsbven»trelleborg ved Slagelse anno 981. Integraton af computergrafk og Mult- Meda gver oplagte mulgheder for syn lggørelse af opgaveløsnnger over for beslutnngstageme og borgerne. Igennem snart mange år har bla. by planlæggere og vejvæsenet Danmark anvendt CADsystemer konstruktonsar bejdet, og man er således dsse funkto ner vænnet tl teknsk at arbejde med computerteknolog ved projektudform nng. Uddata form af tegnngsmaterale har mdlertd prmært været vendt mod det teknske område mere end mod de kketeknske funktoner. beslutnngstagere og borgerne. CAD-teknologen er naturlg vs lge så nødvendg og formålstjenlg. som den hdtl har været, men med den computergrafske teknolog er der nu skabt mulghed for bl.a. at lade dsse data ndgå en 3-dmensonel fremstl lng af projektet, hvor modellen kan vsualseres og/eller anmeres en - omend kke helt fotorealstsk kvaltet - så dog en form og udstræknng, der gver betragteren en ganske god opfattel se af projektets placerng det rummel ge plan. Vsualserng kan nuancere debatten Et eksempel herpå er modellerngen og vsualserngen af vkngelandsbyen»trel leborg< ved Slagelse, hvor TeamVson har fremstllet en 7 mnutter lang compu- - HALOGEN SIGNALPÆRER TIL lov TRAFIKLYS Nu kan halogenteknk 114 kens afgørende fordele også anvendes på trafksgnalområdet. OSRAM kan som den første lyskldeproducent tlbyde lavvolthalogenpærer tl moderne 1OV-trafklys. De nye halogen-sgnalpærer udmærker sg på en række væsentlge punkter: lysstrømstlbagegang at montere allerede bestående trafklysarmaturer og anbefalet at anerkendt europæske trafklys producenter nye konstruktons detaljer og fabrkatons løsnnger gørdem meget 4 påldelge 4 en række storbyer både nd- og udland. For yderlgere oplysnnger kontakt OSRAM på telefon OSRAM

14 - Præsentaton - Salg - Instrukton - Løbende såvel - Vej- - Byfornyelse - Indretnng - Indvendg - Informaton for 14 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I 1996 teranrnaton af landsbyen, således som man regner med, den har set ud for Ca år sden. De fleste, der beskæftger sg med computergrafk, er da også enge om, at computergrafk er egnet tl at vsualsere fantaser, fortd og fremtd, altså noget der fyssk kke ekssterer. Eksempelvs kunne den seneste tds debat om bustermnalen på Københavns Rådhusplads måske være undgået, så fremt man under projekterngen og god kendelsesproceduren havde vsualseret termnalens udformnng og placerng. Indscannng Det er naturlgvs rgtgt, at computergra fk er særdeles egnet tl sådanne formål, men soleret set vl det næppe blve der, udvklngen blver kraftgst. Det vl der mod blve nden for MultMeda pro dukton, hvor computergrafk ndgår som en større eller mndre delmængde. Den tdlgere nævnte hardware-/soft wareteknske udvklng har nemlg som en slags sdegevnst, at det dag er mulgt dgtalt at ndlæse/sammenstlle vdeooptagelser, foto, ndscannede doku menter og blleder, computerfremstllede blleder og annatoner, tekst, lyd etc.. Da de ndlæste grunddata og nforma toner således blver gjort tlgængelg dgtalseret form, er det mulgt at ændre, tlføje og slette enkeltblleder og sekven ser efter behov. Anvendelsesområderne ved ovennævn te kombnaton (MultMeda), hvor også CAD-data kan ndgå, udvdes derved be tydelgt forhold tl rene computergraf ske modeller og anmatoner. Projektforståelse Der skal her blot nævnes nogle få områ der, hvor projekforståelse og præsentat onseffekten er betydelg større med den ne teknk: over for borgere og god kendende/bevlgende myndgheder. og markedsførng - som nternt. og uddannelse. ekstemt præsentaton/godkendelse ved større udvklngsprojekter. Den færdgredgerede produkton kan f.eks. præsenteres på computerskærm, ty, vdeo, som blleder eller overføres tl en CD er og dermed anvendes nteraktvt. Der kan uden større teknske problemer efterfølgende ændres, slettes og tlføjes blleder og sekvenser. Af konkrete projektområder, hvor com putergrafk/multmeda kan anvendes, kan som eksempler nævnes: og brobygger og bygnngsrenoverng af torve og pladser ndretnng - Belysnngsforhold tl borgerne DTP og computergrafik Som ovenfor omtalt anvender en række offentlge nsttutoner og afdelnger dag CADsystemer tl fremstllng af teg nnger og modeller det -dmensonelle plan. Desuden anvendes stgende omfang DTP-udstyr (Desk-Top-Publ shng) ved fremstllng af nformatons materale. Gennem TeamVson s afholdelse af kursus og undervsnng 3D-vsualserng og -anmaton, er det vores erfarng, at de personalegrupper, der varetager oven nævnte funktoner, er motverede for og har relatvt let ved at tlegne sg de vdere færdgheder 3D-modellerng og -vsual serng. Dsse personalegrupper kan derfor fremover være emner for uddannelse og trænng fremstllng af computergrafk. I langt de fleste tlfælde vl nsttuto nerne allerede være besddelse af maskner, som for relatvt beskedne beløb kan udbygges tl at producere computergrafk - hvert fald tl en begyndelse. Anskaffelse af egnet programmel bør gøres tl genstand for nøje undersøgelse og vurderng før anskaffelse. Det er væ sentlgt, at det anskaffede program kan kommunkere med de eventuelt allerede nstallerede CAD-programmer, hvorved dobbeltarbejde vsse stuatoner vl kunne undgås. Rmelge prser Som eksempel på prsnveau tl en begyndelse kan nævnes, at såfremt nst tutonen forvejen anvender CAD-syste mer fra frmaet AutoDesk, vl et egnet computergrafsk program for tden kunne anskaffes tl ca. kr pr. arbejdssta ton. Hvad angår prser for opgraderng af maskner, er dette sagens natur vanske lgt at udtale sg om generelt, det det afhænger af, hvordan masknen forve jen er bestykcet, men opgraderngen vl næppe koste mere end kr pr. arbejdsstaton. V kan stærkt anbefale, at der fra start bestylckes mnmum to arbejdspladser og udvælges to medarbejdere tl uddannelse og trænng. Indlærng 3D-computergrafk består fortrnsvs praktsk trænng ved en maskne, og det er vores klare erfarng, at ndlærngen går betydelg hurtgere, når to (eller flere) sdder sam men og hverdagen kan støtte hnanden (»Drvhuseffekt«). For at komme gang og for at få nyttevrknng af nvesterngen og medarbej dersatsnngen nden for en rmelg tdshorsont, er det formålstjenlgt - kke at sge nødvendgt - at samarbejde med et frma, der tl hverdag beskæftger sg professonelt med computergrafk. Med et sådant frma træffes aftale om uddannelse samt support over en pero de. En supportaftale kan f.eks. starten bestå af et ugentlg besøg på stedet, hvor bla. trænngsprogrammer tlrettelægges. Desuden skal et sådant frma kunne påtage sg at nstallere programmet og efter anmodnng være behjælpelg med den løbende vedlgeholdelse og opdate rng. Endvdere skal frmaet kunne påta ge sg at vurdere og anbefale en tl pro grammet og opgaveporteføljen passende bestyknng/udbygnng af maskner.

15 - Bæredygtghed forventes DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I EURO TRAFFIC 95 Af gruppeleder Frank Studstrup, Nordjyllands Amt, Denne tredje trafkkonference under Euro Traffc-navnet bekræftede, at spørgsmålet om trafkkens bæredygtghed er højaktuelt, at der kke er mangel på vden og vsoner, og at fremtden afhænger af den poltske vlje. Aalborg Kongres & Kultur Center var dagene.-4. november 1995 for tredje gang ramme om den nternatonale EURO TRAFFIC trafkkonference og - messe. De to første under denne ttel var 1991 og 1993, og allerede nu er den næste rækken blevet annon ceret. Bag det store arrangement står en styregruppe med Trafkmnsteret spd sen for en række organsatoner og nst tutoner på trafkområdet, herblandt Transportrådet. Euro Traffc er med andre ord blevet en veletableret nsttuton konferenceverdenen, og er således med tl at sætte dagsordenen for den løbende trafkdebat og -udvklng lghed med det andet danske trafkforum: Aalborg Unverstets»Trafkdage på AUC«. EURO TRAFFIC s formål er at bdra ge tl deltagernes forståelse af og ndsgt udvklngen trafk- og transportsekto ren samt at skabe et forum for er farngsudvekslng. Konferencen tltrak år omkrng 40 deltagere, heraf en tred jedel fra udlandet med så fjerne lande som Kna repræsenteret. Temaet år var»trafksektorens ud vklng et dereguleret Europa.x, og del tagerne kunne vælge blandt mere end 40 foredrag under tre parallelle sessoner: - Deregulerng og trafkskkerhed - Telematk Den tlhørende Euro Traffc 95 trafkmesse omfattede 40 udstllere, som her havde lejlghed tl at proflere sne pro dukter og nyheder over for de besøgen de, som langt overvejende var konferen cedeltagere og ndbudte gæster. Europas trafkproblem De ndledende foredrag plenum opteg nede de kendte trafkproblemer et euro pæsk perspektv og gav bud på elemen ter af fremtdens transportpoltk. Trafk mnster Jan Trøjborg havde meldt for fald. så stedet for hans ndlæg om trans portpoltkken under forandrng fk tl hørerne et muskalsk ndslag, - en kke så overbevsende erstatnng. Fra EU var det Geert Jan Koopman fra transportkommssær Nel Knnocks kab net, som fremlagde kommssærens tan ker om en mere helhedsorenteret opt merng af transportsystemet og med større vægt på ntermodaltet. Denne hel hed kan beskrves under fre overskrfter: lnfrastruktur, nnovaton. ntegraton og nctament. Nytænknngen hjælpes på vej gennem blandt andet forsknng under EU s nuværende 4. og kommende 5. rammeprogram. Infrastrukturen trænger både på det fysske og teknologske område tl mo dernserng for dels at forbedre det sam lede systems effektvtet og dels påvrke trafkken en mere bæredygtg retnng. På mljøsden dskuteres en teor om, at der hvert år dør flere på grund af trafkskabt forurenng end som følge af trafk uheld. To gronboger, som tager fat om dsse problemstllnger, er på vej fra kommssonen. Den hollandske trafkforsknngsdrek tør Peter E/senaar fremhævede de trafkdrab årlgt Holland som et af de største trafkale problemer, som det nu er målsætnngen som mnmum at reducere tl 1986-nveau 010. Blandt løsnnger ne er at begrænse personbltrafkken gen nem road-prcng og fremme af kollektv trafk. En plan for»dynamc Traffc Management«på 900 km motorveje - det vl sge halvdelen af dsse veje Hol land - realseret år 000 for at øge kapacteten med 50%, samt øge pål delgheden og skkerheden. Projektet vl koste 1,6 mllard gylden. Danmarks tdlgere medlem af EU Kommssonen Hennng Chrstophersen talte om det transeuropæske transportnet et nordeuropæsk perspektv. Her er dagens problemer mangelen på gode tra fkforbndelser tl Europas østlge lande COMPUTERGRAFI K og UDDANNELSE Alle former for 3D-computergrafske opgaver løses tl rmelge prser. Modellerng Anmctoner Vsuclserng MultMeda Endvdere: Teknsk produkton af TV/vdeo-sekvenser Konverterng af computergrafk tl vdeo. Konverterng af vdeo tl computergrafk. Bestyknng af 3D-arbejdsatatoner Konstrukton/modellerng vha. CAD-systemer Uddannelse computergrafk, dag- og attenskole. For nærmere oplysnnger kontaktes: TeamVson ls østmarken 8, 860 Søborg Telf Fax

16 og Warszawa. 16 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I og nternt mellem medlemslandene. På baneområdet savnede han sær tere højhastghedsbaner og konkurrencedyg tge godsforbndelser, som dag hæmmes af manglende harmonserng mellem de natonale systemer. Fnanserngen af tra fkforbndelserne udgør kke et økono msk problem, men der er soleret set for lav rentabltet mange trafkprojekter. Arsagen er, at mange benefts - for eksempel mljofordele - kke tlgår an læggene, og offentlge tlskud er derfor nødvendge. Aalburg Kongres & Ku II ur ( ent er Deregulerng Dette hovedtema satte focus på de kol lektve transportformer, hvor tdlgere gode som dårlge erfarnger fra USA nu nyttggøres en europæsk fortolknng. Flytrafkken på den anden sde af dam men blev dereguleret allerede 1978 med voldsomme konsekvenser form af først en årelang og opsldende konkur rencestuaton og sdenhen en koncentra ton af 80% af trafkken på 8 selskaber. Der er fortsat et stort pres på løn- og arbejdsvlkår samt mstanke om prsafta ler. Dette taler for, at deregulerngen kan øge behovet for offentlg kontrol, kke mndst af hensyn tl skkerhed og ml jøkonsekvenser. I Europa har begrebet deregulerng været sat lg med lberalserng, men måske er målet snarere normalserng med hensyn tl de sarnfundsstyrede øko nomske vlkår. Specelt baneområdet synes at leve dårlgt op tl de nye krav om kosteffektvtet. Uanset de hdtdge resultater er konklusonen dog foreløbg, at når markedet først er dereguleret, medfører det så store fordele for trans portkundeme, at ngen Ønsker sg tlbage tl fortdens regulerng. Et svensk ndlæg pegede på banesel skaberne som meget konservatve, og at sær landene»olvenolebæltet«er tovende eller negatve over for deregule rng. En af udfordrngerne er fastsættel sen af takster for operatørernes brug af banenfrastrukturen. Skal banernes kon kurrenceevne øges, skal taksterne ned og systernerne Europa harmonseres. Konkurrence fly- og bustrafkken I flytrafkken er udvklngen postv med stgende efterspørgsel og konkurrence. Dog skal man kke af den grund vente væsentlgt lavere prser. For selskaberne går tendensen retnng af samarbejdsaf taler snarere end egentlge sammenslut nnger, jf. for eksempel SAS s erfarnger de seneste år. Den ntereuropæske bustrafk er blandt andet organseret under»eurol nes«. som tæller 36 medlemmer nden for bus- og banetrafk. I England var det Margaret Thatcher. som mdten af I 980-erne var bannerfører for prvatse rngen af den kollektve bustrafk. Det medførte en del styrngsmæssge proble mer, som fremtden må løses gennem et tættere samarbejde mellem de prvate operatører og myndghederne. Også nternatonalt er bustrafkken dag stærkt dereguleret. og et af eksemplerne på konkurrencen på dette marked er forbn delsen London - som nu betjenes af kke færre end 8 forskellge busselskaber. Svenske erfarnger med deregulerng af bustrafkken er endnu kun foreløbge. Andelen af udbud efter de nye regler er sden 1987 steget fra 0 tl 60%, og resten af markedet forventes at følge efter løbet af de nærmeste år. Den svenske model kan betegnes som»reguleret deregulerng«med mange vndere og mange tabere. Vn derne er typsk kunderne og skatteyderne. Bæredygtghed og trafkskkerhed Det overordnede problem det euro pæske trafkbllede er den grundlæggen de mangel på harmon mellem ønsket om bæredygtghed og den faktsk førte trafkpoltk. Spørgsmålet er her, hvad der vrkelgheden skal forstås ved begrebet bæredygtghed på transportom rådet, og hvordan trafkskkerheden nd går her. Nogle af budene på, hvad det er nødvendgt at gøre, er, at»hastgheden skal ned og prsen skal op<,»cykel og bus skal frem!«og»benene skal cen trum - blen skammekrogen!«. Kun på få områder er der dag gen nemført ændrnger med postve effekter, for eksempel den nu næsten totale over gang tl blyfr benzn. De nye mulghe der, som nu må dskuteres alvorlgt er afgfter, road-prcng og bedre trafkplan lægnng. I Sverge er nu nedsat en parla mentarsk kommsson med ansvar for den fremtdge udbygnng af trafksyste met. herunder den nødvendge formule rng af mål og strateger. Et langt tdsper spektv er nødvendgt og 0-løsnnger vl ndgå overvejelserne. Flere cykelture. I fremtden er det nødvendgt højere grad at lade mljø- og ulykkesomkostnn ger afspejle sg prsen på transport, men afgfter alene gør det dog kke. Især lokaltrafkken er der andre gode mulg heder for at forbedre mljøforholdene. Hastghedsdæmpnng er her et af de særlgt effektve mdler. Også en større udnyttelse af cyklens potentale den lokale trafk kan bdrage tl større bæredygtghed, og en dansk undersøgel se peger på mulghed for at overflytte mellem 4 og 0% af blturene under 3 km tl cykel. Teknologske forbedrnger kan måske reducere energforbruget med op tl 0 %, blandt andet gennem lavere vægt af blerne, samt ved mere effektve motorer, hvor et realstsk mål er et brændstoffor brug på 33 km/i. I dag er der mdlertd for llle efterspørgsel på energrgtge bler, da de endnu er for dyre anskaffel se. Langsgtede poltske mål Et aktuelt mljøproblem knytter sg tl de vsuelle forhold omkrng vejene. Her har Vejdrektoratet fremlagt en plan for»smukkere veje< og gennemført flere projekter med særlg vægt på at skabe smukke helheder vejblledet og sam menhæng med omgvelserne. I mange år har motorvejsbyggeret været præget af æstetske hensyn, mens de aflastede veje har været glemt. Nyt denne forbndelse er erkendelsen af ansvaret for, at også de tdlgere hovedlandeveje får en udform nng overenstemmelse med deres nye trafkale funkton. Ofte vl der her være tale om en»nedbygnng og oprydnng«, og et forsøg er sat gang på vejen Her nng -Bordng. Et afsluttende bud på begrebet bæredygtghed var»en udvklng, som tl fredsstller dagens krav uden at undergrave fremtdens mul gheder«. Mange mdler kan tages anvendelse, men her er det vgtgt at være opmærksom på den modstrd, som også kan lgge anvendel sen af dem. For eksempel kan telematk både bruges tl road-prcng og buspror terng, men kan også mulggøre en øget prvatblsrne nden for den ekssterende nfrastruktur. Generelt er der behov for at formulere langsgtede poltske mål for uhelds- og energredukton, og de allere de høstede erfarnger på skkerhedsom rådet vser, at det mulgt at komme langt, når vljen tl at benytte mdlerne er tl stede. Telematk Den teknologske udvklng peger på, at mulghederne for anvendelse af telema tk realteten er uendelge. Især de øko nomske og organsatorske forhold sæt ter dag en begrænsnng på mplemen

17 DANSK VEJTIDSSKRIFT NR. I Arne Meleho,; MF åbnede trafkmessen, som bla. vste en model af en ny vej fra Turku over Helsngborg tl Skt. Petersborg. terngen af store telematkprojekter. Tek nologen fndes, men måske ford trafkproblemerne trods alt kke er større, er vejsektoren endnu kke en frontløber på området. Længst fremme trans portsektoren dag er nok vognmændene den nternatonale godstrafk, som benytter en række af de mulgheder, som telematkken tlbyder. Med hensyn tl deregulerng og stan dardserng er der behov for en stor myn dghedsndsats for at skre, at systemerne kan splle sammen. Også overordnede organsatorske strukturer er en mangel dag, og såvel EU som regerngerne bør her tage de nødvendge ntatver og sat se på»købmands-holdngen«og droppe»kræmmeren«. I øjeblkket er Japan førende udvk lngen af telematk-systemer, men der er masser af ressourcer EU, og danske vrksomheder bør udnytte denne mulg hed bedre. Interesserne kan følges langt hen af vejen, for lgesom det enkelte fr ma ønsker at forbedre sn produktvtet, så ønsker også de enkelte lande og EU som helhed at øge sn konkurrenceevne. Transportområdets anvendelse af tele matk kan blandt andet gå på at holde prvatblsmen kort snor, og tlgangene kan være en planlægnng, som mndsker transportbehovet, samt en prssætnng som element behovsstyrngen. Med øget brug af telematk kan fremtden dog også gå retnng af mndre frhed moblteten og at den nuværende fleks bltet og nnovaton vl blve hæmmet af systemernes bndng. Organsatonsspørgsmål Forsknngsmnster Frank Jensen fandt det således påkrævet at anvende den nyeste nformatonsteknolog tl at redu cere mljøbelastnngen. Det skal bl.a. Fremtdens eiprogrm EUOC VEST: ØST: Krnglen 4-6, 8560 Kolnd Vestre Kaj 14, 4700 Næstved (Salg og produkton) (Salg)

18 - 18 DANSK VEJTTDSSKRTFT NR. I F. Aallmrg Kongres & Kultur Center trafkskkerhedsmæssg sammenhæng an vendes tl hastghcd- r.gulerng/-kontrol. Han lagde også vægt på, at den elektro nske transport kom med blledet. Ønsket om anvendelse af IT tl forbed rng af mljøet blev bakket op fra Vejd rektoratet og HT, bla. tl at forbedre bor gernes mulgheder for at anvende den kollektve trafk og mnmere belastnn gen for godstransport. Men der blev fra flere sder gjort opmærksom på, at den organsatorske sde endnu kke er på plads herhjemme, og der blev efterlyst forsknngsmdler tl fremme af IT-områ det transportsektoren. Frem tl EURO TRAFFIC 97 kan v så overveje spørgsmål som organsern gen af telematkken transportsektoren, standardserngsstrateger, mulghederne for ny telernatkanvendelse trafkken, samt hvordan der skres en øget dansk deltagelse denne udvklng. Bud på fremtden De afsluttende plenumndlæg opsumme rede en række af problemstllngerne omkrng transportsektoren og gav også nogle bud på løsnnger, som kke mndst poltkerne må tage stllng tl. Fra den svenske transportforsknng lød spørgsmålet fra Urban Kar/stöm,»om et langsgtet og mljøtlpasset transportsy stern er en uloselg konflkt med Ønsket om et frt marked?< Især med hensyn tl mljøet mangler der klare målformulern ger for at kunne besvare dette spørgsmål, og der kræves en fortsat dskusson af forholdet mellem den statslge styrng og de fre markedsmekansmer. I den økonomske styrng er der klare fordele ved markedsokonomsk frhed, men omvendt er der også problemer, for eksempel med hensyn tl nddragelse af de eksterne effekter prsdannelsen. På det teknske område kan konstateres, at dagens bl kke er harmon med ønsker ne om en bæredygtg udvklng. I USA er der dog nu eksempler på en kraftg satsnng på mere mljøvenlge køretøjer, og Sverge er der aktuelle projekter med hybrd-bler. Standardserng pâ IT-området Telematkken har vst en stærk vækst, men må der skres en bedre standardse rng og et tættere samspl med nfra strukturen. Trafkplanlægnngen har en længere tradton, og behovet er nu at skre demokratsk ndblk beslutnnger ne og at forbedre samordnngen mellem transportformerne. Teknkken er kendt. nu mangler blot vljen. Nødvendg med poltsk vlje Det sdste ord på konferencen fk Lone Dvbkjær under overskrften»transport europæsk perspektv - satsnngsområde med vdtrækkende konsekvenser«. Hun refererede»trafk 005x s vson om et fremtdg bæredygtgt trafksystem, men kunne desværre konstatere, at udvkln gen dag går den modsatte retnng. V ved det, men gør kke noget ved det. Alle er enge om målet om bæredyg tghed, men hvs de nødvendge tltag kke blver gangsat, kan transportsekto ren blve lvstruende for kloden. Et af de store problemer er, at produktonen af varer dag er opsplttet og spredt over SCANNING I STORFORMAT alle verdensdele. Den eneste måde at mødegå denne udvklng på, er at ndregne også de eksteme mljøudgfter transportprsen. I EUs planer for de europæske trans portnet, TEN, er der en meget skæv for delng af projekterne, det langt største delen er vejanlæg og kun få på baneom rådet. Dette svarer kke tl ånden Del ors bog om bæredygtghed. Mljøet skal være et prmært hensyn, som kke må tl sdesættes prorterngen af projekter. Konklusonen er, at fremtdens trans portpoltk og -system skal ntegrere ml jøhensynet planlægnngen, udvkle m jørgtge transportsystemer og nddrage mljøomkostnngeme transportprsen. I(LÆD DIG PA MED EN WPER SCANNER-LØSNINO FRA EDGA/S I 9

19 - kommentar mljøvenhg kommentar anmeldelse natonens kommentar rettelse anmeldelse eller en og - generalforsamlng - Danmarks - ret Anvendelse Anvendelse 1. en kommentar Erhvervslvet en en Dansk Vejtdsskrft JonUor ÅRGANG REGISTER 1995 ARTI KELREGISTER Hovedemne: Afmærknng Dugfr motorvejstavler 95/0 15 Mdterlne før kantlne 7-95/0 6 Sklte har det udseende sklte skal ha.95/08 8 Hovedemne: Anlægsteknk Højkvaltetsbeton, entreprenørens teknolog 95/1 3 Hovedemne: asfaltbelægnng Mljørgtg overfladebehandlng 95/04 3 Mljøvenlg asfaltanlæg 95/04 3 Moderne processtyrng af asfaltanlæg 95/04 18 holder Nogle overfladebehandlnger længere 95/ Ny genbrugsteknolog mod sporko rng byområder 95/04 9 Remx - vejvedlgeholdelse 95/03 14 Totallosnnger med Partel Recyklng.95/04 15 Polen og Danmark Nye stojreducerende belægnnger tl 95/04 35 Hovedemne: Broer og tunneler Danmarks Broer - 95/09 34 Broer rundkørse 95/09 41 Flytnng at broer 95/09 9 Fra Lllebælt tl Storebælt - et smut tl Faro 95/09 16 Lllebæltsbroen - stolthed 95/09 3 Mljorgtg projekterng 95/1 8 Porten tl Frederkshavn 95/1 8 På cykel over Øresund - reel mulghed 95/09 6 Stort dobbelt brojublæum 95/08 31 Træbroer 95/09 1 Vedlgeholdelse al store stålbroer 95/09 4 Hovedemne: Bøger og tdsskrfter Bemærkelsesværdg bog om asfatteknolog - 95/05 8 Hovedemne: debat Embedsmanden og den folkevalgte - 95/05 4 Forslag tl forbedrng af afmærknng 95/0 Geonet vejdmensonerng 95/05 6 Nyt fra Dansk Vejhstorsk Selskab 95/04 4 Støjerstatnng afvst 95/01 4 Trafkskkerhed - 95/04 44 Hovedemne: Dverse Cvklsttorbundet går på Internettet 95/04 8 INDEX /01 14 Ingen ny landsret - 95/04 37 Organsatonsændrng vej- og trafkområdet Àrhus Amt 95/0 0 VIS på vej 95/11 0 Hovedemne: Drft Vurderng af renhold at kantpæle og rabatarealer 95/ Hovedemne: EDB-systemer Count-on-Me 95/04 30 FELIX kvaltetsskrer arbejdet vejlaboratoret 95/1 10 Integreret vej- og broprojekterng 95/09 30 På vej mod vsuel VVM og 3-D vsualserng 95/01 9 Pà vej mod vsuel VVM og 3-0 vsualserng 95/01 9 VIS åbner vnduerne 95/03 9 Hovedemne: Ekspropraton Adgangssag med retlg mangel medførte ugyldghed 95/1 34 EKSPRO - af GIS ved ekspropraton 95/09 37 Erstatnng for højspændngsanlæg 95/11 3 Erstatnng for tratkstøj 95/01 8 ESKPRO - af GIS 37 7 ved ekspropraton Støjerstatnng - 95/09 95/03 Vestre landsret nedsætter arealerstatnng 95/03 6 Hovedemne: Fra den Store Verden Bybaner med lavt gulv 95/11 3 Drænasfalt og skærvelag tlbageholder forurenng 95/1 36 Drænasfalt og trafkskkerhed 95/09 40 Drænbeton - belægnng med fremtd?95/ /10 10 Fototælder England ISO /1 37 Korrekt bestemmelse af Internatonal Roughness Index 95/1 37 Snerydnng med artller 95/1 36 Målng btumens klæbeevne 95/09 40 Hovedemne: Geoteknk Danske 9eotekstler tl ny lufthavn Hong Kong 95/ Geonet tl vejdmensonerng 95/03 8 Geonet tl vejdmensonerng 95/03 8 Vejbygnng på mosebund 95/10 6 Hovedemne: Kollektv trafk Forbedrng at den kollektv trafk Odense 95/05 Forbedrng at den kollektv trafk Odense - prs 95/06-07 Hovedemne: Kongresser og møder AVF-årsmøde /08 3 Dansk vejhstorsk Selskab 95/0 36 Euro-Traffc november /09 14 Internatonal konference om asfaltbefæstelser 95/08 16 PIARCs XXth World Road Congres 95/0 17 Trafkdage på AUC 95 95/10 1 Tratkdage på AUC 1-. august / Velkommen tl Sønderjylland port mod syd 95/05 7 Va Nordca NVF5 17. vejkongres.95/ Hovedemne: Kvaltetsskrng Kvaltetsstyrngsprogram entreprenørafd 95/08 9 Hovedemne: Love og crkulærer Prvates brug at offentlg vej eller mulghed 9 95/11 14 Hovedemne: Maskner Admnstraton at materelpark 95/01 13 Mljobelastnng fra arbejdskøretøje 95/01 3 MULTICAR - vejvedlgeholdelses maskne sommer og vnter 95/01 6 Ny Ransomes-mportor 95/01 18 Nyheder fra Holder 95/01 19 Nyheder fra NIDO 95/01 18 Hovedemne: Mnsterelle afgørelser Om anvendelse at vejlovens 18 ved tvvl om vejret 95/ Om betalng for gravetlladelse og 19 Om etablerng af belysnng prvat fællesvej byzone 95/03 lednnger vejareal på 95/03 18 Om flytnng af lednnger ved plantnng af træer 95/08 17 udsmyknng af off. vej Om flytnng af lednnger ved 95/10 4 Om godkendelse af anbrngelse af køretøjer på off. ve 95/03 19 Om hjemmel tl opkrævnng af parkerngsafgft 95/03 0 Om nedlæggelse at offentlg P-plads tl prvat P-plads 95/03 19 veje ved 1 Om udbygnng at off, etablerng at ndustr 95/04 Om vejbdrag tl udbygnng af vej og anlæg at ny vej 95/05 5 Hovedemne: måleteknk Afsætnng at detalprojekter 95/03 8 Nye GPS-målemetoder 95/03 3 Tlvejebrngelse at dgtal terrænmodel tl vejprojekt 95/03 16 Hovedemne: Månedens synspunkt Betonveje -ja eller nej? 95/1 De store landsforbndelser 95/09 Det knber med vejafmærknngen 95/0 Genopfnd vejnetsplanlægnngen 95/11 Godt Nordsk samarbejde 60 år 95/06-07 Råstofmangel tl Vendsysselske motorveje 95/08 Smukke veje Danmark og udlandet 95/03 Styret vdenformdlng - uundværlg faktor 95/04 Støjen 95/01 Synspunkt - og DANIDA 95/05 Vejregler Danmark og nu også Europa 95/10 Hovedemne: Nye anlæg Investernger mndre anlæg på hovedlandevejene 95/08 3 Motorvejsbygger ved Hjørrng 95/08 14 Nye tratkanlæg for 4,4 ma. kr. ved Øresundsforb 95/08 6 Nytænknng dansk vejbygnng 95/1 13 Storebæltsforbndelsen bryder barreren 95/09 6 Vejdrektoratets motorvejsprogram 95/08 6 øresundsforbndelsen er vejen tl ny vækst regonen 95/09 18 Hovedemne: Nyt fra leverandører Anvendelse af flyveaske tl vejbygnng..95/08 1 Colas Danmark AIS etablerer afdelng Malaysa 95/11 13 Danmarks største ståltunnelror 95/09 9 DANVEJ-programmerne flytter tl DYNATEST 95/05 1 Et fejeprogram skal være bredt 95/0 1 0 Grodan Green - støjskærm vækst..95/04 17 Grøn og blomstrende afskærmnng 95/10 30 Helårs unversaltraktor tl vej og park....95/01 19 Jens Vlladsens Fabrker skfter navn tl Icopal 95/05 1 Know-How vntertjeneste 95/03 1 Kommunernes vnterberedskab forberedes 95/0 1 1 Korrugerede ståltunnelrør 95/10 30

20 - eller en - en - ndtryk - en - anmeldelse Vejdrektoratets en - -årg - ekstraord. ny FM placerng nye på Mljøvenhg støvbndemddel.95/04 41 Ny ledelse på HWH Producton a/s..95/ Ny tâgedetektor 95/05 6 Ny vden om gamle brønde 95/08 Nye funktoner NovaCad 95/09 8 NyhederfraNlDO 95/10 17 Når kvaltet blver tl en leveve 95/10 8 Rast på turen - glæde en ærgelse 95/0 18 Støjskærm reducerer Nesas stojproblem 95/04 41 Vejprojekterng med EDB Grønland 95/1 6 Vejsandkasser fra LB Glasfber 95/10 9 Hovedemne: Nyt fra NVF NVFs personaleudvekslng /1 48 Hovedemne: Nyt fra Vejdrektoratet 43 sorte pletter fjernes 95/ mennesker fejrede dobbelt brojublæum 95/10 18 Amagermotorvejen udvdet tl 6 spor 95/1 9 Dybbølsbro på plads 95/1 9 Hastgheden steg kke /05 1 Hovedstadspakken vedtaget at Folketnget 95/08 9 Mljotlpasset gennemfart Skve 95/0 30 Nye tlslutnngsanlæg 95/1 9 Rundkørsler gver større skkerhed for blsterne 95/04 37 Thsted omfartsvej åbnet 95/03 6 Trafkken steget med 3% /04 5 Vejdrektoratet har vundet mlonkontrakt Columba 95/05 0 Hovedemne: Personala 3M s prs tl Bent Johnsen 95/05 44 Anne-Dorte Nelsen, Storstrøms Amt 5 års jub / Børge Lund,Sønderjyllands Amt 5årsjub /10 36 Frtz Petersen, Sønderjyllands Amt 5 års jub /10 36 Gert Asger-Olsen, Vestsjællands Amt penson 95/ H.H. Ravn 90 år 95/03 36 Hans Møller, Storstrøms Amt 5 års jub /09 44 Harry Nemann - penson 95/04 44 Holger Agerskov, Århus Amt 5 års jub /08 36 Kjeld Scheuer, Vejle Am 5 års jub / Nels Boe Larsen, Sønderjyl. Amt 5årsjub /10 36 Nels Hansen, Vejle Amt 5 års jub /04 44 Per Chrstansen, Københavns Amt 5 års jub /10 4 Poul Abldgaard, Vejle Amt 5 års jub /04 44 Poul Honoré, Vejle Amt 5 års jub / Poul Olsen, Frederksborg Amt 5 års jub /08 36 Stg Wenneche Nelsen, Nordjy. Amt 5 års jub /01 8 Hovedemne: Retsafgørelser Betnget frakendelse at kørekort v påkørsel af cyklst 95/1 4 Spørgsmål om udsættelse af øresundsforbndelsen 95/1 40 Hovedemne: Stojbekæmpelse Danmarks længste kunstværk 95/11 6 Er støjen nu undersøgt godt nok 7 95/08 13 Er støjen nu undersøgt godt nok? - svar tl Hans Bend 95/08 13 EU-standarder for støjskærme 95/04 6 Transparante støjskærme oplagt eksportmulghed 95/04 1 Hovedemne: trafk og mljø Det gamle bymhjø Rbe bevares 95/10 4 Trafk og mljø større byer 95/08 0 Vejbygger og vejæstetk 95/0 3 Hovedemne: Trafkantnformaton Kan ultravolet lys hjælpe ældre blster 7 95/04 9 Strategsk trafkledelse Aalborg 95/1 43 TIC - nye TrafknformatonsCenter 95/1 17 Trafknformatk er global fra verdenskongres 95/1 6 Trafkledelse på motorveje København 95/1 9 Hovedemne: Trafkplanlægnng Automatmetro opgvet Strasbourg 95/04 9 Engelsk transportpoltk 95/0 6 Er mljøet blevet bedre Århus Cty? 95/11 7 Fre ønsker tl det danske vejnet 95/11 4 Fremkommelgheden bykernen mljøfaktor 95/11 4 Husk den kollektve trafks krav tl vejnettet 95/11 5 Kan cykeltrafkken øges? 95/01 15 Ny bog om vejplanlægnng 95/11 13 Nye beslutnngsværktøjer vejsektoren 95/11 6 Trafkudvklngen ove Lllebælt Udvklngen brug af vejnettet 95/09 95/ Vejnettets fremtdge rolle Vejsektorplan - Vestsjællands Amt 95/11 95/ Hovedemne: trafkskkerhed Byens mødesteder-v mødes krydset - kampagne Kbh 95/ Behov for uafhængge effektundersøgelser ønskes 95/ Cykelbane på venstres de af høj resvngsbane 95/04 6 Cyklsters skkerhed byer 95/09 8 Dækstandard og skkerhed 95/09 40 Effekten af statonære fartvsere 95/04 39 Fartdæmpnng m. crkelbump Frederksborg Amt 95/06-07 Gram - en smukkere by undervejs 95/0 7 Motorveje skrest - men store forskelle land tl land 95/05 9 Skrere med cykelbaner 95/ Strateg for uheldsbekæmpelse på hovedlandeveje 95/ Svenske førsøg med kabelog pladeautoværn 95/0 19 Sygehusregstrerede trafkulykker Vejman 95/09 36 Tlbagetrukne stoplners påvrknng på trafkantadfærd 95/03 Trafkant den trede alder 95/03 1 Trafkskkerhedskampagner Nordjyllands Amt 95/ Trafkskkerhedspan for Fyns Amt 95/ byområder Uheldsmodel for kryds 95/08 3 Hovedemne: Trafkteknk Bekæmpelse at trafkpropper 95/ Forsøg med +1-veje 95/1 38 Ny typer kantbaner afprøvet Nordjyske byer 95/11 9 Sf0jvold med geogttet - smal sag.95/04 8 Survval of the fttest 95/05 8 Hovedemne: Uddannelse 11 forfattere skrver om vejtrafk - anmeldelse 95/04 4 Asfaltarbejder dplomuddannelsen 95/04 38 De første faglærte asfaltarbejdere 95/05 41 Hovedemne: Udlandet Bæredygtg systemeksport 95/05 17 Dynatest udlandet Eksport af PMS-teknolo 95/05 95/ Fra østafrka tl Udland Internatonalt ngenørvrke 95/05 30 ndenfor vejbygnng Prvatserng Flpnerne 95/05 95/ Prvatserng Fhppnerne 95/05 14 Vejen tl eksport 95/05 3 Hovedemne: Vejafmærknng/sklte lntellent vejudstyr 95/0 8 Vejstrbers synlghed mørke 95/1 19 Hovedemne: Vejbygnng Forsøgsbelægnng med ECOPAVE ved Holsted 95/1 3 Hovedemne: Vejhstore Veen er tl for Landets Skyld 95/05 33 Dansk vejhstorsk Selskab generalforsaml 95/10 10 Generalforsamlng Dansk Vejhstorsk Selskab 95/05 40 På vej op gennem Jylland /10 9 Hovedemne: Vejregler Byernes trafkarealer - vej mod. udgave 95/10 31 De danske veje skal både være smukke og skre 95/10 15 Nye vejregler for projekterng af afmærknngsmaterel 95/0 5 Revson at vejregler for betonbroe 95/09 5 Vejregler et europæsk perspektv 95/ lovedemne: Vejtlbehør Belysnng at rundkørsler på trafkveje.95/0 11 Etablerng af græs på vejskrånnger og rabatter 95/03 4 Gummskve kan redde menneskelv 95/03 5 Ned med farten byerne 95/0 Rastepladser - og udstyr 95/03 31 Uheld med tavlekonstruktoner 95/0 4 Hovedemne: Vejvedlgeholdelse SPRINT/RA Barcelona, foråret /0 3 Hovedemne: Vntervedlgeholdelse Dataopsamhng vntertjenesten 95/10 5 Fjernelse at støv fra pgdæksltage 95/04 9 Nyt sbl udstyr 95/10 0 Optc Eye - type nedbørsmåler 95/10 3 Saltdoserngen falder 95/10 Væskesprednng - tder for de svage trafkanter 95/01 Hovedemne: Vrksomhedsprofl Frmafortræt - Maskner Aps 95/01 3 FORFATTE RREGISTE R Adamsen,John Funch 95/10 3 Agûstsson,Lårus 95/ Amstrup-Jørgensen,Thue 95/1 6 Andersen,Chresten 95/04 3 Andersen,Hans Møller 95/09 9 Andersen,Jørn Bank 95/ /08 13 Andersen,Troels 95/09 36 Andersson,Mchael Grøne 95/0 7 Bach,Ole 95/11 95/11 10 Bager,Drch H 95/1 13 Baumgarden,Søren 95/09 37 Bech,Vagn 95/ Behrensdorff,lnge 95/09 40 Bendsen,Morten 95/01 9 Bendtsen,Hans 95/08 13 Bsgaard,Carsten 95/04 Bjerrum,John 95/1 Boas,F. J 95/03 95/11 95/1 95/1 Borges,Per 95/10 Brønchenburg,Sø ren 95/01 Bunde,Jørgen 95/11 Chrstensen,Allan 95/09 95/11 Chrstensen,Erlng 95/01 Chrstensen,Fnn Krog 95/10 Chrstensen,Jan 95/03 95/03 Chrstoffersen,Nels 95/03 Dahl,Bjørn W 95/ /10 Djurhus,Ole 95/10 Dunch,Frtz 95/09 Duus,Holger 95/05 95/06-07 Egeblad,Lars 95/03 95/06-07 Ekstrøm,Allan K 95/0 Elbrønd,Chrstan 95/01 Faarup,Hans 95/01 95/01 95/03 95/1 Fagerholt,Per B 95/09 Francke,Nels 95/08 95/09 95/